Tilsynsrapport Skive Kommune. Pleje & Visitation Rødding Plejecenter

Transkript

1 Tilsynsrapport Skive Kommune Pleje & Visitation Rødding Plejecenter Uanmeldt tilsyn December 2017

2 INDHOLD 1.0 Vurdering samlede anbefalinger Indledende oplysninger grundlag Aktuelle vilkår og status Det skriftlige grundlag Pleje, omsorg og praktisk hjælp Mad og måltider Kommunikation og adfærd Selvbestemmelse og medindflydelse Kompetencer og udvikling Fysiske rammer formål og metode Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse Præsentation af BDO 10

3 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt tilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder en kortfattet gengivelse af de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og gennemgang af skriftligt grundlag. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

4 VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING Det overordnede indtryk af Rødding Plejecenter er, at forholdene på plejecentret kan karakteriseres som Meget tilfredsstillende Det er tilsynets, at dokumentationen kan karakteriseres som tilfredsstillende, men at der ses mangler, som vil kræve en mindre indsats at udbedre. Tilsynet vurderer, at medarbejderne kan redegøre relevant for dokumentationsarbejdet. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af pleje, omsorg og praktisk hjælp er særdeles tilfredsstillende, tager udgangspunkt i en rehabiliterende tankegang og med et sundhedsfremmende og forebyggende aspekt. Det er tilsynets, at plejecentrets indsats i forbindelse med beboernes mad, måltider og ernæringstilstand kan betegnes som særdeles tilfredsstillende. Der er fokus på faktorer, der har betydning for den enkelte beboers livskvalitet i relation til måltidet. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd på plejecentret er særdeles tilfredsstillende. Tilsynet vurderer, at beboerne i høj grad medinddrages, og har indflydelse på hverdagen og eget liv på særdeles tilfredsstillende niveau. Tilsynet vurderer, at ledelse og medarbejdere har relevante faglige kompetencer og mulighed for faglig sparring og vidensdeling på tværs. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er tilpasset målgruppen. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at der sættes fokus på at højne kvaliteten af døgnrytmeplanerne, så disse i højere grad fremstår individuelle, rehabiliterende og handlevejledende. 2

5 INDLEDENDE OPLYSNINGER Adresse Østergade 13C, 7860 Spøttrup Leder Charlotte Lund Andersen Antal boliger 27 boliger, herunder 1 gæstebolig Dato for tilsynsbesøg 11. december 2017 deltagerkreds Tilsynet blev indledt og tilrettelagt i samarbejde med teamkoordinator. Tilsynet interviewede: Tilsynet havde telefonisk dialog med leder samt interviewede teamkoordinator, 2 beboere og 1 medarbejder (social og sundhedsassistent). Tilsynet havde endvidere dialog med medarbejdere og beboere på fællesarealerne undervejs gennem tilsynet. Tilsynet har gennemgået dokumentation for 2 beboere. Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding til teamkoordinator om tilsynsforløbet. Tilsynsførende Stine Marie Jørgensen, Konsulent, Sygeplejerske og cand.mag. 3

6 DATAGRUNDLAG 3.1 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Interview med teamkoordinator: Teamkoordinator er ikke bekendt med udviklingsområder fra forrige tilsyn. Leder beskriver, at man har haft udfordringer i forhold til at anvende klippekortsordningen. Grundet et højt sygefravær er ordningen blevet nedprioriteret. Det oplyses dog, at der over den seneste tid er sket en positiv udvikling i forhold til klippekortsordningen, og at der nu er mere fokus på at udnytte ledige stunder til afvikling af ordningen. Medarbejderne har fokus på at gribe mulighederne, når de opstår. Det er forskelligt, hvem som varetager klippekortsordningen. Dette kan både være kontaktpersonen og virksomhedspraktikanter. Plejecentret har ingen plejehjemslæge, da det ikke har ikke været muligt at rekruttere en sådan. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG Tilsynet gennemgår døgnrytmeplaner for to beboere: I et tilfælde er døgnrytmeplanen mangelfuld og kun udfyldt i enkelte felter. Døgnrytmeplanen fremstår mindre handlevejledende og beskriver ikke beboers individuelle vaner og ønsker. Ligeledes er der ingen beskrivelser af beboers ressourcer. I et andet tilfælde fremstår døgnrytmeplanen mindre handlevejledende, idet det eksempelvis fremgår, at beboer skal have en let hånd til personlig pleje. Dette er ikke yderligere uddybet. Det fremgår, at beboer gerne vil vækkes kl. 8, men herudover forekommer der ingen beskrivelser af beboers vaner og individuelle behov. Der fremgår ikke beskrivelser af, hvordan beboer kan bidrage til hjælpen. Grundet travlhed på tilsynsdagen er der kun mulighed for at afholde interview med en medarbejder. Medarbejder kan i relevant omfang redegøre for, hvordan dokumentationen anvendes i dagligdagen og understøtter de faglige overvejelser. Medarbejder beskriver, at hun i dagligdagen anvender omsorgsnotater og handleplaner. Medarbejder fortæller, at hun ligeledes anvender døgnrytmeplanen, når medarbejder hjælper beboere, som hun ikke kender så godt. Ifølge medarbejder skal døgnrytmeplanen beskrive beboerens struktur i dagligdagen, og hvordan hjælpen skal udføres. Mindre detaljer som eksempelvis klokkeslæt for de forskellige opgaver skal fremgå. Herudover er oplysninger om, at beboer eksempelvis anvender gebis eller har høreapparat, meget gavnlige. Dette skal medvirke til, at alle medarbejdere kan udføre en ensartet hjælp. Medarbejder oplyser, at døgnrytmeplanen opdateres, når der sker ændringer i beboernes tilstand eller behov. Det er tilsynets, at dokumentationen kan karakteriseres som tilfredsstillende, men at der ses mangler, som vil kræve en indsats at udbedre. Tilsynet vurderer, at medarbejderne kan redegøre relevant for dokumentationsarbejdet. 4

7 3.3 PLEJE, OMSORG OG PRAKTISK HJÆLP Beboerne oplever, at den tildelte hjælp svarer til deres behov. En beboer beskriver, at hun ikke har boet på plejecentret ret længe, men har haft en god og tryg indflytning. Beboer beskriver desuden, at der har været god støtte og omsorg fra medarbejderne i forbindelse med hendes mands død. Beboer beskriver, at hun er meget tryg ved hjælpen, og at denne er meget kompetent. Beboer er fortsat meget selvhjulpen, hvilket hun er motiveret til at blive ved med at være. Således går hun selv i bad og støver af i sin bolig. En anden beboer udtrykker ligeledes stor tilfredshed med hjælpen og beskriver sine to kontaktpersoner som uundværlige. Beboer oplever, at hun modtager den hjælp, som hun har behov for. Begge beboere beskriver tilfredshed med den praktiske hjælp. Tilsynet observerer, at beboerne fremstår velsoignerede, og at boligerne er renlige og ryddelige. Medarbejder beskriver, at plejen hver morgen organiseres og planlægges med udgangspunkt i, at beboerne skal opleve kontinuitet i plejen. Medarbejder er løbende opmærksom på ændringer i beboernes tilstand, herunder at følge op på observationer ved eksempelvis at tage kontakt til relevante kollegaer. Medarbejder oplyser, at der i plejen - og i hverdagen generelt - arbejdes ud fra princippet hjælp-til-selvhjælp. Rehabilitering skal tilpasses den enkelte beboers behov og funktionsniveau. Der anvendes redskaber til at motivere beboerne til selvstændigt at varetage opgaver eller dele af opgaver. Med et fagligt udgangspunkt tales der med beboerne om, hvorfor det er vigtigt, at de holder sig i gang. Medarbejder beskriver, at det er vigtigt ikke at tage over for beboerne. Dette kan dog være en udfordring i en hverdag, hvor man er under tidspres. Medarbejder kan redegøre for, hvorledes der arbejdes sundhedsfremmende og forebyggende og oplyser, at der sparres med sygeplejersken om forebyggende tiltag. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af pleje, omsorg og praktisk hjælp er særdeles tilfredsstillende, tager udgangspunkt i en rehabiliterende tankegang og har et sundhedsfremmende og forebyggende aspekt. 3.4 MAD OG MÅLTIDER Beboerne er tilfredse med madens og måltidernes kvalitet. En beboer beskriver, at maden er velsmagende, når man tager i betragtning, at maden på nuværende tidspunkt laves i et stordriftskøkken. Beboer finder det dog positivt, at plejecentret aktuelt er ved at bygge et nyt køkken, hvor maden fremadrettet skal laves. En anden beboer beskriver, at det er god mad, og at vedkommende altid bliver mæt. Beboerne påpeger, at fællesmåltiderne som regel er hyggelige, og der er god mulighed for socialt samvær. En beboer oplever ligeledes en øget appetit, når hun spiser med andre. I forhold til mad og måltider beskriver medarbejder vigtigheden af at have øje for den enkelte beboers ernæringsbehov. Det er ligeledes vigtig, at maden fremstår indbydende. Maden serveres på fade og i skåle. Under måltider er det vigtigt at skabe ro, hvorfor medarbejderne sætter sig ned ved bordet sammen med beboerne. Ved måltiderne er der ofte dialog om emner, som beboerne kan snakke med om. I forbindelse med julen afholdes pakkeleg, og der synges julesalmer. Medarbejder oplyser, at der generelt er god opbakning til de fælles måltider. Beboerne vejes i tidsintervaller efter lægens anvisning. 5

8 Det er tilsynets, at plejecentrets indsats i forbindelse med beboernes mad, måltider og ernæringstilstand kan betegnes som særdeles tilfredsstillende. Der er fokus på faktorer, der har betydning for den enkelte beboers livskvalitet i relation til måltidet. 3.5 KOMMUNIKATION OG ADFÆRD Beboerne vurderer, at der forekommer en god omgangstone på plejecentret, og at medarbejdernes adfærd er respektfuld. En beboer beskriver, at medarbejderne blandt andet medvirker til, at man ikke bliver ensom. Da beboers mand døde, gav medarbejderne udtryk for, at hun altid kunne henvende sig, hvis hun havde behov for en snak. Medarbejderne er gode til både at snakke og grine med. En anden beboer beskriver, at hun har en bedre relation til nogle medarbejdere end andre, men at alle medarbejdere er søde og venlige. Medarbejder kan relevant redegøre for en god omgangstone, og kan i høj grad redegøre for, hvad der lægges vægt på i kommunikationen med beboerne. Medarbejder fremhæver vigtigheden af at være i øjenhøjde med beboerne både fysisk og verbalt. Man skal være til stede og udvise omsorg og opmærksomhed i nuet. Medarbejder finder det vigtigt at give sig tid til at være nærværende. Kropssproget skal være åbent og roligt. Et smil kan ligeledes gøre meget. I forhold til beboere med demens er det vigtigt ikke at irettesætte dem, men derimod at lytte samt være nysgerrig og interesseret. Tilsynet observerer flere eksempler på, at medarbejderne taler respektfuldt og anerkendende til beboerne. Det bemærkes, at medarbejderne har en god relation til beboerne, og medarbejderne er smilende og kærlige over for beboerne. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd på plejecentret er særdeles tilfredsstillende. 3.6 SELVBESTEMMELSE OG MEDINDFLYDELSE Beboerne vurderer, at de har medindflydelse og selvbestemmelse. En beboer beskriver, at hun kan komme og gå, så længe hun informerer medarbejderne. Beboer oplever, at medarbejderne respekterer den måde, som beboer lever på. Beboer er meget glad for sin bolig, og der er god mulighed for at trække sig tilbage, som beboer indimellem oplever at have behov for. En anden beboer beskriver, at hun bruger meget tid for sig selv, hvilket respekteres af medarbejderne. Beboer oplever ikke, at medarbejderne blander sig i, hvordan hun lever sit liv. Medarbejder kan redegøre for, hvorledes der arbejdes med beboernes selvbestemmelsesret. Der bankes altid på, inden de træder ind i boligen, hvilket sender et signal til beboerne om, at der er respekt for, at det er deres hjem. Selvbestemmelse sikres ved at spørge ind til beboernes ønsker, vaner og behov, herunder hvad beboerne har behov for den pågældende dag. Det kan være mindre ting, som betyder noget for beboerne, hvorfor en tæt dialog med beboerne er vigtig. Medarbejder beskriver, at hun holder forskellige sæt tøj op for beboerne, så de har selvbestemmelse i forhold til tøjvalg. Medarbejder beskriver, at klippekortsordningen er en god måde at skabe selvbestemmelse og medindflydelse. Man kan komme med forslag til inspiration, men i sidste ende er det beboerne, der vælger, hvad de ønsker at bruge klippekortsordningen til. 6

9 Tilsynet vurderer, at beboerne i høj grad medinddrages og har indflydelse på hverdagen og eget liv. 3.7 KOMPETENCER OG UDVIKLING Teamkoordinator oplyser, at de afholdes månedlige møder, hvor der undervises i faglige temaer, som eksempelvis demens og palliation. Der er fokus på løbende at opkvalificere medarbejdernes kompetencer. Derfor arbejdes med delegeringsskemaer, og der er fokus på, at medarbejderne har de rette kompetencer til opgaveløsningen. En medarbejder er ved at uddanne sig til forflytningsvejleder. Teamkoordinator fortæller, at plejecentret har været igennem en proces det seneste år, hvor der er sket mange forandringer, herunder ansættelse af ny leder og teamkoordinator. Der har i den seneste tid været meget fokus på sygefraværet, da der er udfordringer på dette område. Det er planen at afholde dialogsamtaler med medarbejderne i det nye år, som skal handle om blandt andet arbejdsmiljøet. Derudover indledes et forløb med en psykolog med henblik på at minimere sygefraværet og forbedre arbejdsmiljøet. Medarbejder føler sig klædt på til sit arbejde og fremhæver et godt samarbejde på tværs af plejecentret. Der afholdes med jævne mellemrum kurser og temadage med relevante emner. Medarbejder oplever, at ledelsen har fokus på at minimere sygefraværet. Tilsynet vurderer, at ledelse og medarbejdere har relevante faglige kompetencer og mulighed for faglig sparring og vidensdeling på tværs. 3.8 FYSISKE RAMMER Tilsynet observerer en god stemning og atmosfære samt et aktivt miljø. Der er sofagrupper og lænestole, som indbyder til samvær på fællesarealerne, og der er pyntet op i anledning af julen. Beboernes boliger fremstår rummelige, og begge beboere er meget tilfredse med de fysiske rammer. En beboer er særligt glad for sit store badeværelse. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er tilpasset målgruppen. 7

10 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. 4.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som Borgerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 8

11 4.3 VURDERINGSSKALA BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved helhedstilsyn. Samlet Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Samlet Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sundhedsfaglig baggrund. 9

12 4.5 PRÆSENTATION AF BDO BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 10

13 Partneransvarlig BIRGITTE HOBERG SLOTH Partner m: e: Projektansvarlig METTE NORRE SØRENSEN Senior Manager m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr