Kapitel 5. Øjet og kikkerten som observationsredskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 5. Øjet og kikkerten som observationsredskaber"

Transkript

1 Astronominoter Lærer: Michael A. D. Møller. Side 5-1 Kapitel 5. Øjet og kikkerten som observationsredskaber 5.1. Øjet Dette lille kapitel skal læses i sammenhæng med kapitel 3 i Allan Hornstrups bog, Mørkt stof i universet hvori kikkerten samt CCD-detektoren er beskrevet. Introduktion Det menneskelige øje er en af de mest fantastiske sanser, mennesket har. Alligevel er mange menneskers syn ikke perfekt. Folk benytter sig ofte af hjælpemidler som for eksempel briller, kontaktlinser, kikkerter osv. Derfor kunne man umiddelbart tro, at øjet ikke er særlig anvendeligt som observationsredskab i astronomi. Dette er dog ikke korrekt. Som det følgende vil vise, er øjet en fremragende lysdetektor, som også er ganske anvendelig i astronom, og derfor vil vi i det følgende kigge lidt på øjet som en observationsredskab. Stave og tappe I et øje findes der to slags lysdetektionsceller. Det ene er ansvarligt for farvesynet, mens det andet er ansvarligt for det sort/hvide syn. Den ene slags celler kaldes for stave, mens den anden type kaldes for tappe. Stavene og tappene ligger placeret i det område af øjet, der kaldes retina se figur 5.1. Når lys rammer disse celler, sker der en fotokemisk reaktion, der danner en elektrisk impuls, som via synsnerven sendes til hjernen, som så kan fortolke de modtagne nerveimpulser. Dvs. det er hjernen, der fortolker synsimpulserne øjet nøjes med at registrere lyset, man kigger på. Blandt andet derfor kan ens øjne bedrage en. Det Figur 5.1. Tværsnit af et øje. (Det højre.) Kilde: Ref. 3.

2 Astronominoter Lærer: Michael A. D. Møller. Side 5-2 sker hvis hjernen på forhånd antager et bestemt synsindtryk og dermed fejlfortolker det, som øjet rent faktisk registrerer. Stavene, som ligger spredt over et relativt bredt område på retina, se figur 5.2, er mere følsomme overfor lys end tappene, som ligger mere koncentreret lige bagved linsen. Stavene giver det sorthvide indtryk af objekter og tappene giver farveindtrykket. Da tappene kræver meget mere lys end stavene for at fungere ordentligt, er tappene fortrinsvist ude af drift om natten. Derfor kan vi kun benytte os af stavene om natten, og derfor kan vi kun se sort/hvidt om natten. Lysstyrkeenheder 2 faktorer bestemmer øjets detektion af lys. Den ene er den totale luminositet (lysstyrke eller effekt) et objekt har. Den anden faktor er objektets overfladeluminositet. Overfladeluminositet er den totale luminositet delt med objektets overfladeareal. Figur 5.2. Graf der viser fordelingen af stave (rods) og tappe (cones.) Kildfe: Ref. 3. En umiddelbart logisk måde at beskrive et objekts luminositet og overfladeluminositet (luminans) på er ved at måle udstrålet effekt samt udstrålet effekt pr. areal, dvs. enheden for luminositet er W(att) og for overfladeluminositet W/m 2. Man har dog alligevel fundet det anvendeligt at benytte andre enheder. Det skyldes, at øjet opfatter lysstyrker logaritmisk for eksempel forekommer to 10W s pærer ikke at lyse dobbelt så kraftigt som en enkelt 10W s pære! Derfor har man indført enhederne candela, cd, og lumen, lm. (Candela ~ candle betyder stearinlys på engelsk.) I gamle dage betragtede man lysstyrken fra en bestemt type stearinlys af en bestemt størrelse. I dag defineres en candela, som den mængde synligt lys et såkaldt absolut sort legeme udstråler vinkelret ud fra et overfladeareal på 1/ m 2 ved 1773 C. (Platins frysetemperatur.) Et sort legeme betyder iøvrigt, at det absorberer alt det lys, som falder ind på det det behøver altså ikke at være sort. Endelig er enheden lm = cd/4π. Ovenstående SI-enheder er lidt akavede at benytte sig af for en astronom, for astronomer har målt med et andet enhedssystem længe før candelaen slog igennem; og da man gerne vil sammenligne nye og gamle observationer, har astronomerne holdt fast ved det gamle system. Desuden er det også umuligt at bestemme overfladeluminositeten pr. areal, da overfladearealet næsten aldrig kan bestemmes. Derfor benyttes normalt et andet logaritmisk mål størrelsesklasser i stedet for candelaenheder; overfladeluminositeten pr. vinkelareal kaldes størrelsesklasser pr. kvadratbuesekund eller

3 Astronominoter Lærer: Michael A. D. Møller. Side 5-3 størrelsesklasser pr. kvadratbueminut. Størrelsesklassebegrebet vil i øvrigt blive behandlet i kapitel 6. Øjets opbygning Betragt figur 5.1. Figuren viser et tværsnit af et højre-øje set ovenfra. Det består af et ydre lag kaldet cornea (hornhinde), som fungerer som en linse. Cornea dækker over et vandfyldt område, aqueous humor (forkammeret.) I aqueous humor ligger iris, som fungerer som en blænde for pupillen, hvor lyset trænger ind i linsen og videre gennem øjeæblet, vitreous humor (glaslegemet.) Vitreous humor er et væskefyldt område, der holder øjeæblet udspilet. Iris fungerer som en blænde, der kan lukke en vis mængde lys ind i pupillen. Den kan have en bredde på mellem 2-3 mm op til 7-8 mm. Lysmængden kan varieres med en faktor ca. 16, hvilket umiddelbart lyder af meget. Det skal dog senere vise sig, at der er en anden effekt, som er meget mere betydningsfuld set fra en astronoms synsvinkel. Linsen fokuserer det indkomne lys på et område bag på indersiden af øjet dette område kaldes for retina (nethinden.) På retina ligger de lysfølsomme celler, som kaldes stave og tappe. Bemærk at stavene og tappene som tidligere nævnt ikke ligger jævnt fordelt på retina. Tappene ligger koncentreret omkring fovea centralis (den gule plet) altså umiddelbart bagved linsen. Tappene er forbundet til nervesystemet via såkaldte ganglier, hvor der omkring fovea centralis er ca. 1 ganglie forbundet med en tap (eller stav.) Længere ude deles mange tappe og stave om en enkelt ganglie. Dermed kan et meget kraftigere signal sendes til hjernen via synsnerven ude fra de yderligt liggende områder af retina. Ganglierne er forbundet med nervesystemet, som via synsnerven sender signalet til hjernen, hvor impulserne analyseres og fortolkes. Da der er mange stave ude i de ydre områder, og da signalerne fra ganglierne er kraftigere herude, er øjet mere følsomt overfor svagt lys i de yderligt liggende områder af retina i forhold til i de inderste områder. Signalet bliver opfattet som sort/hvidt lys da Figur 5.3. Staves (rods) og tappers (cones) evne til at opfange lys som funktion af bølgelængden. Bemærk at jo mindre magnitude (størrelsesklasse), des kraftigere er lyset. (0 svarer til svagt lys og 8 svarer til kraftigt lys.) Kilde: Ref. 3.

4 Astronominoter Lærer: Michael A. D. Møller. Side 5-4 stavene er i overtal langt fra fovea centralis. Stavene er også i sig selv mere lysfølsomme end tappene. Se figur 5.3. Figur 5.4. Luk venstre øje og kig på den venstre plet. Hvis du er ca. 30 cm fra papiret vil den højre plet forsvinde. Effekten skyldes den blinde plet på retina. Kilde: Ref. 1. Dette kan vi udnytte! Hvis et objekt er meget svagt på himmelen, kan man undlade at kigge direkte på objektet. I stedet skal man kigge ca. 8 til højre for objektet hvis man ser med det højre øje. Dermed kan øjet bedre opfatte det svage lys. Man skal dog undlade at kigge til venstre for objektet, da lyset så risikerer at ramme øjets blinde plet. Man kan også kigge 6-12 over eller under objektet. Se figur 5.4. At se i mørke Når man umiddelbart efter at have været i kraftigt lys, kigger på nattehimmelen, kan man ikke rigtigt se noget. Øjet skal først tilvænnes til den svagere lysintensitet. Dette sker blandt andet ved at pupillen udvider sig og derved lukker mere lys ind i øjet. At øjet udvider sig er dog ikke det fuldstændige svar på hvad der sker. Prøv at udføre følgende lille eksperiment: Stå i et mørkt lokale og vent et par minutter, så øjet kan vænne sig til mørket. Lad en makker tænde en lommelygte og lys forsøgspersonen i øjet. Pupillen reagerer inden for et par sekunder! Da det tager mange minutter at vænne sig fuldstændigt til mørket og pupillen reagerer på nogle få sekunder, må der altså være tale om anden effekt, der øger øjets lysfølsomhed. Svaret skal søges i kemikaliet, rhodopsin, som dannes i øjet og akkumuleres i stavene og tappene. Rhodopsin dannes i store mængder, når det er mørkt, og i mindre mængder når det er lyst. Dette stof kan øge stavenes og tappenes lysfølsomhed ganske betragteligt. Det er faktisk dette kemikalie, der gør, at øjet har en følsomhed på ca (!) og ikke en faktor 16, som pupillen bidrager med. Rhodopsin tager ca. 30 minutter om at øges til sit maksimum, men der foregår dog en svag stigning i koncentrationen helt op til 2 timer efter, at mørket er indtruffet. En anden effekt, man kan udnytte, er, at øjet er i stand til at summere (integrere) opfanget lys! Hvis man kigger mod et tilsyneladende usynligt objekt, så kan tålmodighed dvs. ca. 6 sekunders observeren på objektet - gøre, at objektet alligevel kan opfattes. Desværre har træthed en tendens til at få øjet til at flakke, og så ødelægges evnen. Derfor er det vigtigt ikke at være alt for træt, hvis man vil benytte denne mulighed. Alt i alt kan øjet registrere lys med luminanser fra 1, lm/m 2 og helt op til 1, lm/m 2. Det første tal svarer til de mest lyssvage stjerner, vi kan se i buldermørke, og det andet tal svarer til at kigge ind i Solen. (Noget man naturligvis aldrig må gøre, da retina så brænder af!) Med hensyn til farveopfattelsen, så er der nogle enkelte objekter, man godt kan se under de rette observationsbetingelser. Tappene fungerer nemlig stadigvæk ved en luminans på 2, lm/m 2. Enkelte stjerner, Rigel og Betelgeuse i Orion, lyser stærkere end ovenstående grænseværdi, så deres

5 Astronominoter Lærer: Michael A. D. Møller. Side 5-5 blå og røde farver kan godt opfattes. Ligeledes kan Mars røde farve genkendes og Oriontågen M42 s svagt grønne skær kan også med lidt held opfattes. Men da tappene og stavene ikke er lige lysfølsomme, og fordi de ikke har samme bølgelængdeafhængighed, se figur 5.3, er den opfattede farve ikke altid den farve, som objektet rent faktisk lyser med! Denne effekt kaldes Purkinjeeffekten, og den er ret personafhængig. Hvis 2 mennesker kigger på det samme objekt i den samme kikkert er det ikke sikkert, at de opfatter lysstyrken og farven på objektet på samme måde. Synet og helbredet Et øje fungerer bedst, hvis man har tilstrækkeligt med A-vitamin og zink i kroppen. Hvis man tror, man er i underskud for disse stoffer er det en god ide at tage nogle kosttilskud for at afhjælpe manglen. Dog opnåes ingen effekt ved at tage for meget A-vitamin og zink. Faktisk kan for meget A-vitamin være farligt! Et højt blodsukkerniveau styrker også synet, så det er en god ide at have spist, inden man observerer. Bemærk dog, at et abnormt højt blodsukkerindhold, som diabetikere for eksempel kan få, kan give sygdommen grøn stær, som fører til blindhed en uheldig ting for en astronom. Et højt iltindhold i blodet er også synsforbedrende. Således kan tung vejrtrækning forbedre synsevnen en smule, især hvis man befinder sig i bjergegne. Igen er overdrivelse af det onde, og hyperventilering kan lede til besvimelse. Da rygning substituerer O 2 med CO i blodet kommer kroppen i iltmangel og derved formindskes synsevnen en smule. Derfor er det ikke godt at ryge, hvis man vil observere svage objekter. Alkohol formindsker øjets evne til at se kontraster. Det forstyrrer også kontrollen over øjenmusklerne og dermed forstyrres også muligheden for at udnytte øjes evne til at opsummere (integrere) lys. Skarpt UV-lys og sollys kan forsinke dannelsen af rhodopsin med flere dage, hvorfor solbriller med UV-beskyttelse er vigtige redskaber i dagene op til en kompliceret observationsnat. UV-lys kan også gøre øjenlinsen mat og øge ældningsprocessernes hastighed i retina. Derfor er brilleglas med UVbeskyttelse generelt en god ting, hvis man normalt bærer briller. Endelig formindskes pupillens evne til at åbne sig med alderen. Hvis man er teenager eller i 20 erne kan pupillerne åbnes til 7-8 mm, men en 80 årigs pupiller kan kun åbnes mm. Blandt andet derfor ser ældre mennesker generelt ikke så godt som yngre. Dette problem kan dog foreløbig ikke afhjælpes.

6 Astronominoter Lærer: Michael A. D. Møller. Side Kikkerten Foruden de kikkerttyper, som er omtalt i Allan Hornstrups Mørkt Stof, findes der andre typer, som vi kort vil omtale her. Se figur 5.5. Figur 5.5. Forskellige kikkerttyper. Kilde: Ref. 3.

7 Astronominoter Lærer: Michael A. D. Møller. Side 5-7 De forskellige kikkerttyper har hver deres fordele og ulemper - refraktoren kan med nutidens avancerede linser lave et krystalklart billede i forhold til spejlteleskoper af samme størrelse. Desværre er linser meget dyrere at lave end spejle, og de bliver også meget tungere og ganske uhåndterlige, når man vil lave store kikkerter. Derfor bruges praktisk taget kun spejlteleskoper i nutidens observatorier. Newton-kikkerten har et parabolsk hovedspejl og et lille plant spejl stukket ind i toppen af kikkerten, så lyset kan afbøjes ind mod okularet. Kikkerten kan konstrueres til at have en meget lille f-værdi (se næste afsnit), som giver et stort synsfelt. Den største ulempe ved typen er, at der er en billedfejl i optikken, som kaldes coma. Cassegrain-kikkerten har et parabolsk primærspejl og et konvekst hyperbolsk sekundærspejl. Den er mere kompakt end en Newtonsk kikkert; ellers er dens ulemper tilsvarende Newton-kikkerten. Schmidt-Cassegrain-kikkerten. Denne kikkert har en linse forrest, som minimerer optiske fejl, som de 2 foregående spejlkikkerter har - desuden beskyttes primær- og sekundærspejlene for støv, skidt og fugt, fordi det hele er lukket inde. Ulempen er, at kikkerten er dyrere end de 2 foregående. Maksutov-kikkerten har et sfærisk primærspejl samt en korrektionslinse, der minder om Schmidt- Cassegrain ens. (Formen er anderledes.) Kikkerten er endnu mere kompakt end Schmidt- Cassegrain en, og den har endnu færre optiske fejl end de andre spejlkikkerter, men den er sværere at konstruere og derfor er den dyrere end de andre spejlkikkerter. Beregninger af forstørrelse, f-tal og synsfelt Kikkerten har forskellige okularer, og dermed kan man observere områder med forskellige forstørrelser samt forskellige feltstørrelser. Man kan beregne feltstørrelsen/synsfeltet og forstørrelsen af opsætningen ud fra følgende formler: m = f teleskop /f okular og ϕ = ϕ okular /m hvor f erne angiver brændvidderne for hhv. teleskopet og okularerne, m angiver forstørrelsen af teleskopsystemet, ϕ okular er okularets tilsyneladende synsfelt og ϕ er teleskopsystemets feltstørrelse, dvs. den vinkeludstrækning man kan se, når man kigger igennem kikkerten. Foruden at observere visuelt, kan man isætte en såkaldt CCD-detektor. Dens virkemåde er beskrevet i Mørks stof i universet, af Allan Hornstrup. Hvis man påsætter en CCD-detektor i stedet for et okular gælder følgende formel: ϕ = 2 tan -1 (10µm N/(2 f teleskop )) hvor ϕ er CCD-detektorens feltstørrelse målt i radianer og N er antallet af pixler i enten x- eller y- retningen. Tallet 10µm er pixelbredden i enten x- eller y-retningen. Se i øvrigt data for vore okularer og CCD-detektor nedenfor.

8 Astronominoter Lærer: Michael A. D. Møller. Side 5-8 Skolens udstyr Skolen har 2 Celestron-refraktorer, en håndkikkert der forstørrer 20 gange samt en Celestron Schmidt-Cassegrain C8+ spejlkikkert. Refraktorerne har en åbning på 60mm og en brændvidde på 700mm, dvs. de er f\11,6 kikkerter. Begge kikkerter er bedst velegnet til introducerende arbejde. Schmidt-Cassegrain en har en brændvidde på 2000mm/1250mm og en diameter på 8. (Tommer.) Dvs. det er en f\10 eller f\6,3 kikkert. (Brændvidden kan reduceres med en påsat fokalforkorter.) Det giver et rimeligt stort synsfelt og god lysfølsomhed. Kikkerten er monteret med RA-ur, som bevirker, at kikkerten kan placeres på et objekt (stjerner eller lignende) og blive der på trods af, at Jorden roterer. Til kikkerten er der 3 okularer med brændvidder på 25mm, 14mm og 4,7mm. Navn Søgekikkert (m=6) 42 Celestron 25mm okular 25 mm 52 Meade 4,7 mm 4,7 mm 84 Meade 14 mm 14 mm 84 Brændvidde Tilsyneladende synsfelt Teleskopets brændvidde, f teleskop 1250 mm MED fokalforkoter isat. f teleskop = 2000 uden fokalforkorter isatn x =320 N y =240 Øvelse: Beregn kikkertforstørrelserne hvis man bruger de 3 linser til Schmidt-Cassegrain en. Referencer -o- 1. Fysikkens Verden 2. F. Elvekjær & B. D. Nielsen. Gjellerup & Gad, Mørkt stof i Universet. Allan Hornstrup, Fysikforlaget, Visual Astronomy of the Deep Sky. Roger N. Clark, Cambridge University Press & Sky Publishing Corporation, 1990.

9 Astronominoter Lærer: Michael A. D. Møller. Side 5-9 Øvelse 1 Formålet med denne øvelse er at blive fortrolig med lysets afbøjning og refleksion gennem prismer og spejle. Apparatur: Lyskasserne som er fast inventar ved arbejdspladserne i laboratoriet samt en spændingskilde. Fremgangsmåde: Forbind lampen til spændingskilden og sæt spændingsforskellen til 12V. Læg en plastikskive, som er forsynet med nogle ridser, ind foran pæren og betragt det parallelle lysbundt. 1. Læg nu forskellige prismer ind foran og se, hvordan de enten spreder eller samler lyset. Tegn formen af de prismer, der spreder lyset og gør det samme for samlelinserne. 2. Der ligger også nogle krumme spejle i kassen. Forsøg at sprede og samle lyset med disse og tegn hvordan lyset bevæger sig ved de forskellige spejle. 3. Bestem brændvidderne for linserne og benyt dem til først at fokusere lyset, for derefter at gøre strålerne parallelle igen. (Prøv med 1 sprede- og 1samlelinse samt 2 spredelinser.) Hvad kaldes det, du har lavet? Øvelse 2 Formålet med øvelsen er at forstå, hvordan objekter repræsenteres i en kikkert. Apparatur: En refraktorkikkert eller spejlkikkerten, samt et stykke papir. Fremgangsmåde: 1. Tegn en lille figur, som ikke er symmetrisk omkring 2 vinkelrette akser. (F.eks. kan du tegne en person, som vinker med den ene arm, mens den anden arm ligger ned langs siden.) 2. Lad din makker holde tegningen lodret, mens du selv kigger på tegningen gennem kikkerten. Tegn hvad du ser. Lad makkeren prøve det samme. Læg mærke til hvor lidt man skal bevæge tegningen, før tegningen hopper og danser set fra kikkerten. 3. Betragt nu spejlkikkerten. Hvorfor er den mon hængt op på den måde, den er ophængt på? Hvad betyder de skalaer, man kan se på kikkertmotoren samt på gaffelarmene? Prøv forsigtigt at skrue okularet helt af og se ind i kikkerten. Forklar hvad det er, du ser. Øvelse 3 Formålet er at blive fortrolig med at reducere et billede. Et billede, man optager med sit eget udstyr, er ikke umiddelbart sammenligneligt med andre astronomers optagelse af det samme objekt - udstyret og observationsbetingelserne er jo ikke altid de samme. Derfor skal billedet reduceres, dvs. man skal have fjernet udstyrets påvirkning af målingerne, og man skal også gerne have minimeret atmosfærens påvirkning af resultaterne. Det sidste venter vi med til senere, og så vil vi nu nøjes med at undersøge udstyrets påvirkning af målingerne.

10 Astronominoter Lærer: Michael A. D. Møller. Side 5-10 Fremgangsmåde I kataloget E:\MADM ligger 4 filer. Et såkaldt flatfeltbillede, et darkcurrent-billede, et baggrundsbillede, og så et billede af objektet. 1. Start programmet CCDOPS og indlæs et tilfældigt billede fra E:\madm kataloget. 2. Leg lidt med de forskellige funktioner i programmet og se hvad der sker. Skriv evt. et billede ud på printeren. 3. Indlæs nu billedet dio Vis billedet på skærmen under menupunktet IMAGE. 5. Vælg menuen UTILITY og gå ind og vælg DARK SUBTRACT. Vælg dark-current billedet og indlæs det. Vis billedet igen. (Benyt X-HAIR punktet til at tælle pixelværdier forskellige steder på billedet - udvælg for eksempel en bestemt pixel og noter dens pixelværdi efterhånden som punkt 3-5 udføres.) 6. Vælg menuen UTILITY og gå ind og vælg DARK SUBTRACT endnu en gang. Vælg nu baggrund-billedet og indlæs det. Vis billedet igen. 7. Vælg menuen UTILITY og gå ind og vælg FLAT FIELDING. Vis billedet igen. 8. Forklar kort hvad de enkelte punkter skal gøre godt for. Du har nu fjernet de fleste af udstyrets forstyrrelser af det rene billede.

Astronomernes værktøj

Astronomernes værktøj Astronomernes værktøj Teleskoper Spejlkikkerter Refraktorer Kikkertens fordele Den samler lys ind på et stort overfladeareal i forhold til øjet. Den kan opløse små detaljer bedre end øjet kan gøre. Den

Læs mere

Transducere H1. 2012 Lkaa

Transducere H1. 2012 Lkaa Transducere H1 2012 Lkaa Øjet følsomhed Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Elektromagnetiske spektrum Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 3 Øjets opbygning 1. Glaslegemet 2. Ora serrata 3. Akkomodationsmusklen

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Kan I blande farver på computeren?

Kan I blande farver på computeren? Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler

Læs mere

Vejledning til den astronomiske kikkert November 2004

Vejledning til den astronomiske kikkert November 2004 Vejledning til den astronomiske kikkert November 2004 Københavns Kommune Center for Undervisningsmidler Generelt En astronomisk kikkert er beregnet til med selve teleskopdelen at indsamle lys fra fjerntliggende

Læs mere

Formelsamling i astronomi. November 2015.

Formelsamling i astronomi. November 2015. Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske

Læs mere

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet og forbedre synet hos patienter med AMD Et nyt mini-teleskop kan nu indopereres i øjet som ved en grå stær operation og forstørre nethindebilledet på et område

Læs mere

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal:

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: 1 Indholdsfortegnelse: Farvelære s. 2 - farvens fysik s. 2 Øjet s. 2 - farvesyn s. 3 - nethinden s. 3 - efterbilleder

Læs mere

Kan I blande farver med lys?

Kan I blande farver med lys? Kan I blande farver med lys? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse - 3 dioder (rød,

Læs mere

Synsfelt øje og hjerne

Synsfelt øje og hjerne 60 m 36 m 12 m f i G U R 1 f i G U R Kikkertsyn kun centrum af synsfeltet er bevaret Synsfelt øje og hjerne Computerstyret synsfeltundersøgelse gør det muligt for øjenlægen at opdage sygdomme i øje og

Læs mere

Optiske eksperimenter med lysboks

Optiske eksperimenter med lysboks Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Dr. Grimgraves UHYGGELIGE ØJEÆBLER

Dr. Grimgraves UHYGGELIGE ØJEÆBLER TM Jeg formoder, at jeg er nødt til at introducere mig. Jeg er dr. Grimgrave, en specialist i medicinske eksperimenter. Jeg er blevet bedt om at forelæse om dine øjne og hvordan de virker, men jeg kan

Læs mere

introduktion øjet Redaktion & Tekst : Sheena Laursen & Joakim Bækgaard Fotografi : Flemming Leitorp Grafisk design & Illustration : Lone Larsen

introduktion øjet Redaktion & Tekst : Sheena Laursen & Joakim Bækgaard Fotografi : Flemming Leitorp Grafisk design & Illustration : Lone Larsen ØJEt 1 øjet Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en øjedissektion og er målrettet 7.klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af øjets forskellige dele og funktioner samt forslag

Læs mere

Guide til valg af kikkert

Guide til valg af kikkert Guide til valg af kikkert At vælge kikkert behøver ikke at være svært, vi beskriver her lidt om teknikken i en kikkert og giver en oversigt over de forskellige typer og deres anvendelsesområder. Vi håber

Læs mere

Anvendt Fysik (Optik og Akustik) 3/4 Side 1 af 12 Optisk billeddannelse

Anvendt Fysik (Optik og Akustik) 3/4 Side 1 af 12 Optisk billeddannelse Anvendt Fysik (Optik og Akustik) 3/4 Side 1 af 12 Sidste gang: I dag: Interferens og lysbølger, herunder refleksion og brydning. vha. spejle og linser, herunder kameraets og øjets virkemåde (afs. 36.1-2,

Læs mere

synets forandringer med alderen

synets forandringer med alderen scanpix synets forandringer Carsten edmund overlæge, dr.med. lektor rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm med alderen I alderen mellem 40 og 50 år erfarer stor set alle, at armene er

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik

Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik Fysik-kemi Viborg Private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik Lysets bølgeegenskaber. Lyskasse 1. Lys kan gå gennem hinanden. Materialer: Lyskasse Lav en opstilling og tegn. Brug

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet

Læs mere

Kollimering af spejlteleskoper...bad collimation is the number one killer of telescopes world wide..." Walter Scott Houston

Kollimering af spejlteleskoper...bad collimation is the number one killer of telescopes world wide... Walter Scott Houston Kollimering af spejlteleskoper....bad collimation is the number one killer of telescopes world wide..." Walter Scott Houston Teleskop og teknikgruppen i Midtjysk Astronomiforening har arbejdet meget med

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

MACULA: 5½ mm livskvalitet

MACULA: 5½ mm livskvalitet Linse Glaslegeme Gule plet/macula Hornhinde A Øjets rødlige bagvæg set gennem pupillen, hvor maculas placering er markeret (dybere rødt område). Macula har centralt en lille fordybning (centralgruben eller

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED Ser du stadig godt nok? Synet er din vigtigste sans, da ca. 70 % af alle dine sanseindtryk kommer fra øjnene. Hos næsten alle mennesker udvikler synet sig livet

Læs mere

Afstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden

Afstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden Afstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden Denne øvelse blev oprindeligt produceret af J.-C. Mauduit & P. Delva, inspireret af en tilsvarende øvelse af N. Ysard, N. Bavouzet & M. Vincendon i Frankrig.

Læs mere

Linseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen

Linseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Linseteleskopet Et billigt alternativ - Unge forskere 2015 Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Abstract Formål: Formålet med projektet er at bygge billige linseteleskoper, der ville

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet]

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM Maculadegeneration [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 2 Hvad betyder macula og degeneration? Macula

Læs mere

Signal- og advarselsfarver

Signal- og advarselsfarver Side 1 4 Signal- og advarselsfarver Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Inden I går i gang med øvelserne 3 Øvelser: Øvelse 4.1.: Kan

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Exoplanetdetektion ved lyskurvemåling. Michael A. D. Møller. November side 1/6

Exoplanetdetektion ved lyskurvemåling. Michael A. D. Møller. November side 1/6 Exoplanetdetektion ved lyskurvemåling. Michael A. D. Møller. November 2011. side 1/6 Exoplanetdetektion I denne øvelse skal du måle en lyskurve for en stjerne, når den krydses af en af sine planeter. Dataene

Læs mere

Nyt fra forskningsfronten

Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -

Læs mere

Brydningsindeks af luft

Brydningsindeks af luft Brydningsindeks af luft Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 14. marts 2012 1 Introduktion Alle kender

Læs mere

REFLEKTION eller GLANS standarder

REFLEKTION eller GLANS standarder Flensbjerg 8 Fax: + 3943 7768 DK-49 Holeby, Lolland Phone : + 3943 7767 export@dansksolenergi.dk VAT id.: DK288323 REFLEKTION eller GLANS standarder Der findes ikke en let måde, at matematisk beregne eller

Læs mere

Pludseligt synstab. en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de ramte

Pludseligt synstab. en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de ramte Pludseligt synstab Carsten Edmund overlæge, dr.med. lektor Rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 Mit barns øjne Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås 5 6 8 12 18 Husk børneundersøgelser hos din egen læge Hvordan

Læs mere

INSTRUKTIONSVEJLEDNING

INSTRUKTIONSVEJLEDNING TELESKOPER I POWERSEEKER SERIEN INSTRUKTIONSVEJLEDNING DANSK PowerSeeker 40AZ #21008 PowerSeeker 50AZ #21039 PowerSeeker 60AZ #21041 PowerSeeker 70AZ #21036 PowerSeeker 76AZ #21044 PowerSeeker 40 mm Telescope

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling

Læs mere

Den geometriske optik. 1. Linser. 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

Den geometriske optik. 1. Linser. 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Den geometriske optik Den såkaldte geometriske optik beskæftiger sig med hvordan lys, betragtet som stråler, kan forårsage billeddannelse. I denne teori er begreber

Læs mere

Mere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde

Mere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Mere om kameraet Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Fokus Fokus betyder det, som er skarpt i billedet Fokus har stor betydning

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. Astronomiske Foredrag

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. Astronomiske Foredrag STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Astronomiske Foredrag i æteren eller på nettet. Anja C. Andersen får Rosenkjær prisen Det er jo ikke den store nyhed for det skete i december 2006.

Læs mere

Michael Quaade Astronomisk Selskab

Michael Quaade Astronomisk Selskab Mit første teleskop Workshop, Hven 2009 Michael Quaade Astronomisk Selskab I denne workshop vil vi se nærmere på, hvad man som begynder bør vide og kunne for at få mest muligt udbytte af sit teleskop.

Læs mere

Syn og optik. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark

Syn og optik. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og optik Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og optik Udgivet af: Dansk Blindesamfund Thoravej 35 2400 København NV Tlf.: 38 14 88 44 Fax: 38 14 88 00 E-mail: info@dkblind.dk

Læs mere

Indhold. Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortets gyldighed Synskrav til kørekort Test din synsstyrke

Indhold. Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortets gyldighed Synskrav til kørekort Test din synsstyrke Trafiksyn Indhold 3 3 5 6 8 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortets gyldighed Synskrav til kørekort Test din synsstyrke 9 11 13 17 17 Hvis du vil vide mere... Synsstyrken Briller og kontaktlinser

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Trafiksyn Indhold 3 3 5 7 7 9 11 12 14 16 17 18 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortes gyldighed Synskrav til kørekort Synsstyrken Test din synsstyrke Synsfeltet Dobbeltsyn Kontrast og

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

Forsøg til "Fluorescerende Proteiner"

Forsøg til Fluorescerende Proteiner Forsøg til "Fluorescerende Proteiner" Kære Lærer Her er en række forsøg som kan bruges til at understøtte teorien fra hæftet "Fluorescerende Proteiner", så det bliver nemmere for eleverne at forstå nogle

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER y satellit skal aflure universets begyndelse Maj 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Gary Rebholz Vegas Pro software med fire sofistikerede video anvendelsesområder, som du kan bruge til at analysere din video og få indblik i farvekorrektion filtrering,

Læs mere

Resultater af forskningsprojektet LED lys til ældre

Resultater af forskningsprojektet LED lys til ældre Resultater af forskningsprojektet LED lys til ældre Line Kessel, 1.reservelæge, phd, FEBO Øjenafdelingerne Roskilde Sygehus og Glostrup Hospital Kan man ved hjælp af ændret indendørsbelysning forbedre

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

IrfanView. Et overblik over et stærkt billedbehandlingsværktøj. Version: August 2012

IrfanView. Et overblik over et stærkt billedbehandlingsværktøj. Version: August 2012 IrfanView Et overblik over et stærkt billedbehandlingsværktøj Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er IrfanView?...4 Få fat i programmet...4 Installer selve programfilen...5 Installer plugins...6

Læs mere

Stjernetællinger IC 1396A

Stjernetællinger IC 1396A Galakser-Mælkevejen Mælkevejen Aktører: William Herschel (1738-1822) Jacobus Kapteyn (1851-1922) Harlow Shapley (1885-1972) Robert Trumpler (1886-1956) Edwin Hubble (1889-1953) Stjernetællinger Herschel

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 010 Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 010 Computerøvelse (brug MatLab) Det er tanken at I - i forbindelse med hver øvelsesgang - får en opgave som kræver

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Halvdelen af ældres faldulykker skyldes nedsat kontrastsyn!

Halvdelen af ældres faldulykker skyldes nedsat kontrastsyn! Halvdelen af ældres faldulykker skyldes nedsat kontrastsyn! Men hvad er kontrastsyn? Og kan nedsat kontrastsyn afhjælpes? Henrik Holton Optiker, f.a.a.o. Synscentralen Vordingborg Måling at øjets kontrastevne

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

Blænde, lukker og ISO

Blænde, lukker og ISO Blænde, lukker og ISO Lidt om blænde, lukkertid og ISO indstillinger og hvordan de påvirker hinanden. Det er nemlig ikke helt lige meget, hvilke indstillinger, der vælges. Relaterede lektioner kunne være

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

Indendørs er det en god idé at udnytte den mængde dagslys, der kommer ind af vinduerne, men pas på ikke at komme i modlys.

Indendørs er det en god idé at udnytte den mængde dagslys, der kommer ind af vinduerne, men pas på ikke at komme i modlys. 1 LYS: Tina Hare Andersen Når du skal optage video eller film, skal du altid bruge lys under optagelserne. Det kan enten være naturligt lys (solen), kunstlys (lamper) eller en blanding af disse. Dagslys

Læs mere

Reduktion af observationer med sort-hvid CCD kamera med påkoblet filterboks

Reduktion af observationer med sort-hvid CCD kamera med påkoblet filterboks Modtaget dato: Godkendt: Dato: Underskrift: (Forbeholdt censor) Reduktion af observationer med sort-hvid CCD kamera med påkoblet filterboks Lasse Overgaard - Studienummer:20053934 Dato: 19. - 30. marts

Læs mere

AFAKE på et øje, straffes økonomisk? Hvorfor skal øjenpatienter, der bliver

AFAKE på et øje, straffes økonomisk? Hvorfor skal øjenpatienter, der bliver Figur 1 Snit i hornhinden Nedkrænget hornhinde Uklar linse Johnnie Jørgensen Optometrist Husum Special Optik Illustrationer: Mediafarm Hvorfor skal øjenpatienter, der bliver AFAKE på et øje, straffes økonomisk?

Læs mere

Teori om lysberegning

Teori om lysberegning Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...

Læs mere

Sort hvid metode - copyright Kaj-Erik Bansmann - tpi-danmark.dk, maj 2010

Sort hvid metode - copyright Kaj-Erik Bansmann - tpi-danmark.dk, maj 2010 Sort hvid metode - copyright Kaj-Erik Bansmann - tpi-danmark.dk, maj 2010 Følgende metode for transformering af farvefotos til sort/hvid for udskrift med Adobe Photoshop er udviklet på baggrund af de metoder,

Læs mere

Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet

Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet f i g u r 1 Glaslegeme Linse Hornhinde Nethinde Gule plet (macula) Årehinde (bagerste del af uvea) Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet af overlæge, dr.med. JØrGen e. VillUMsen

Læs mere

Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde

Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde Kapitel 2. Sådan opstår laserlyset 1. Bølgemodellen for lys er passende, når lys bevæger sig fra et sted til et andet vekselvirker med atomer 2. Partikel/kvantemodellen

Læs mere

- en manual fra Skolekonsulenterne.dk. Versionsdato: April 2008

- en manual fra Skolekonsulenterne.dk. Versionsdato: April 2008 - en manual fra Skolekonsulenterne.dk Versionsdato: April 2008 Indholdsfortegnelse Generelt om manualer fra Skolekonsulenterne.dk...3 Hvad er IrfanView?...4 Få fat i programmet...4 Installer selve programfilen...5

Læs mere

Visuel oplevelse. Billedopfattelse. Perception : Oversigt. Lysstyrke Kontrast Flimren Farve... MMT, 2003 Kristoffer Jensen

Visuel oplevelse. Billedopfattelse. Perception : Oversigt. Lysstyrke Kontrast Flimren Farve... MMT, 2003 Kristoffer Jensen Billedopfattelse MMT, 2003 Kristoffer Jensen Lysstyrke Kontrast Flimren Farve... Visuel oplevelse Mønster Afstand Form Størrelse Tidspunkt Perception : Oversigt Hvordan et objekt ser ud afhænger af hvad

Læs mere

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Nethindeløsning. fører til markant synstab, hvis den gule plet er berørt FIGUR 1. Øjets opbygning. Glaslegeme. Lys. Gule plet (macula)

Nethindeløsning. fører til markant synstab, hvis den gule plet er berørt FIGUR 1. Øjets opbygning. Glaslegeme. Lys. Gule plet (macula) FIGUR 1 C Øjets opbygning A Lys Glaslegeme Affaldsstoffer Sanseceller Pigmentceller Næringsstoffer Membran Årehinde (fotoreceptorer) (RPE-celler) Gule plet (macula) B Øjets nethinde set gennem pupillen

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Trafiksyn Indhold 3 3 5 7 7 9 11 12 14 16 17 18 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortes gyldighed Synskrav til kørekort Synsstyrken Test din synsstyrke Synsfeltet Dobbeltsyn Kontrast og

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER The STScI Digitized Sky Survey NGC7006 Delfinen Billedet herover viser kuglehoben NGC 7006 i stjernebilledet Delfinen (Delphinus). Delfinen er

Læs mere

TRAIN YOUR EYES - SCREENING SKÆRMARBEJDE NAVN: ALDER: FIRMA: DATO:

TRAIN YOUR EYES - SCREENING SKÆRMARBEJDE NAVN: ALDER: FIRMA: DATO: TRAIN YOUR EYES - SCREENING SKÆRMARBEJDE NAVN: ALDER: FIRMA: DATO: TRAIN YOUR EYES - SCREENING SKÆRMARBEJDE TrainYourEyes er et internationalt firma, med hovedsæde i Danmark, som har specialiseret sig

Læs mere

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Der er mange former for aldersrelaterede funktionsnedsættelser. For synets vedkommende er der flere store folkesygdomme,

Læs mere

Syn og lys. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark

Syn og lys. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og lys Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og lys Udgivet af: Dansk Blindesamfund Thoravej 35 2400 København NV Tlf.: 38 14 88 44 Fax: 38 14 88 00 E-mail: info@dkblind.dk

Læs mere

Kunstig belysning i arbejdslokaler

Kunstig belysning i arbejdslokaler Dansk standard DS 700 Kunstig belysning i arbejdslokaler Artificial lighting in workrooms 6. udgave 2005-06-17 DS 700 København DS projekt: 56900 ICS: 91.160.10 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Mattip om. Arealer 1. Tilhørende kopier: Arealer 1, 2 og 3. Du skal lære om: De vigtigste begreber. Arealberegning af et kvadrat eller rektangel

Mattip om. Arealer 1. Tilhørende kopier: Arealer 1, 2 og 3. Du skal lære om: De vigtigste begreber. Arealberegning af et kvadrat eller rektangel Mattip om realer 1 Du skal lære om: De vigtigste begreber Kan ikke Kan næsten Kan realberegning af et kvadrat eller rektangel Tegning/konstruktion af kvadrater og rektangler realberegning af et parallelogram

Læs mere

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Hvad er glaukom? Glaukom (grøn stær) er en kronisk øjensygdom, som rammer cirka 2% af befolkningen, overvejende ældre. Sygdommen,

Læs mere

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om (den gule plet) Af Sara Brandi Bloch læge Øjenafdelingen Glostrup Hospital FIGUR 1 Det retinale pigmentepitel Værd at vide om Af Michael Larsen professor, overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Læs mere

Algedråber og fotosyntese

Algedråber og fotosyntese Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i

Læs mere

Introduktion til billeddatabasen

Introduktion til billeddatabasen Introduktion til billeddatabasen Colourbox.dk Colourbox.dk er den billeddatabase som Odense Kommune har købt licens til. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er ubegrænset download af billeder. I materialet

Læs mere

Eksperimenter med farver for de ældste klasser.

Eksperimenter med farver for de ældste klasser. Eksperimenter med farver for de ældste klasser. v/ Geert Cederkvist ! "# $ Farver og farveopfattelse side 2 Indhold Farver... 3 Hvordan opfatter vi farver?... 4 Farvemixeren.... 6 Komplementærfarver...

Læs mere

Matematik A og Informationsteknologi B

Matematik A og Informationsteknologi B Matematik A og Informationsteknologi B Projektopgave 2 Eksponentielle modeller Benjamin Andreas Olander Christiansen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 6. december 2010 Vejledere: Jørn Christian Bendtsen og

Læs mere

Fotoringens guide til undervandsfoto

Fotoringens guide til undervandsfoto Fotoringens guide til undervandsfoto Digitalkameraet stormer frem og er ved også at gøre undervandskamera til hvermandseje. Med et digital undervandskamera i hånden har du pludselig en hel verden af muligheder

Læs mere

AMD. alderspletter på nethinden

AMD. alderspletter på nethinden AMD alderspletter på nethinden Indhold 4 6 7 8 9 10 Hvad er AMD? Symptomer ved AMD Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling af AMD Der er anden hjælp at hente Hvad skal jeg gøre, hvis mit

Læs mere

AMD. Alderspletter på nethinden

AMD. Alderspletter på nethinden AMD Alderspletter på nethinden Indhold 4 6 7 8 9 10 Hvad er AMD? Symptomer ved AMD Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling af AMD Der er anden hjælp at hente Hvad skal jeg gøre, hvis mit

Læs mere

NOT Rapport 2012. Mikkel Kristensen, Mikkel Lindholmer, Anders Nielsen og Thejs Brinckmann 20. december 2012

NOT Rapport 2012. Mikkel Kristensen, Mikkel Lindholmer, Anders Nielsen og Thejs Brinckmann 20. december 2012 NOT Rapport 2012 Mikkel Kristensen, Mikkel Lindholmer, Anders Nielsen og Thejs Brinckmann 20. december 2012 Indhold 1 Fase 1 - Forberedelse 1 1.1 Observationsplan..................................... 1

Læs mere