Kapitel 5. Øjet og kikkerten som observationsredskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 5. Øjet og kikkerten som observationsredskaber"

Transkript

1 Astronominoter Lærer: Michael A. D. Møller. Side 5-1 Kapitel 5. Øjet og kikkerten som observationsredskaber 5.1. Øjet Dette lille kapitel skal læses i sammenhæng med kapitel 3 i Allan Hornstrups bog, Mørkt stof i universet hvori kikkerten samt CCD-detektoren er beskrevet. Introduktion Det menneskelige øje er en af de mest fantastiske sanser, mennesket har. Alligevel er mange menneskers syn ikke perfekt. Folk benytter sig ofte af hjælpemidler som for eksempel briller, kontaktlinser, kikkerter osv. Derfor kunne man umiddelbart tro, at øjet ikke er særlig anvendeligt som observationsredskab i astronomi. Dette er dog ikke korrekt. Som det følgende vil vise, er øjet en fremragende lysdetektor, som også er ganske anvendelig i astronom, og derfor vil vi i det følgende kigge lidt på øjet som en observationsredskab. Stave og tappe I et øje findes der to slags lysdetektionsceller. Det ene er ansvarligt for farvesynet, mens det andet er ansvarligt for det sort/hvide syn. Den ene slags celler kaldes for stave, mens den anden type kaldes for tappe. Stavene og tappene ligger placeret i det område af øjet, der kaldes retina se figur 5.1. Når lys rammer disse celler, sker der en fotokemisk reaktion, der danner en elektrisk impuls, som via synsnerven sendes til hjernen, som så kan fortolke de modtagne nerveimpulser. Dvs. det er hjernen, der fortolker synsimpulserne øjet nøjes med at registrere lyset, man kigger på. Blandt andet derfor kan ens øjne bedrage en. Det Figur 5.1. Tværsnit af et øje. (Det højre.) Kilde: Ref. 3.

2 Astronominoter Lærer: Michael A. D. Møller. Side 5-2 sker hvis hjernen på forhånd antager et bestemt synsindtryk og dermed fejlfortolker det, som øjet rent faktisk registrerer. Stavene, som ligger spredt over et relativt bredt område på retina, se figur 5.2, er mere følsomme overfor lys end tappene, som ligger mere koncentreret lige bagved linsen. Stavene giver det sorthvide indtryk af objekter og tappene giver farveindtrykket. Da tappene kræver meget mere lys end stavene for at fungere ordentligt, er tappene fortrinsvist ude af drift om natten. Derfor kan vi kun benytte os af stavene om natten, og derfor kan vi kun se sort/hvidt om natten. Lysstyrkeenheder 2 faktorer bestemmer øjets detektion af lys. Den ene er den totale luminositet (lysstyrke eller effekt) et objekt har. Den anden faktor er objektets overfladeluminositet. Overfladeluminositet er den totale luminositet delt med objektets overfladeareal. Figur 5.2. Graf der viser fordelingen af stave (rods) og tappe (cones.) Kildfe: Ref. 3. En umiddelbart logisk måde at beskrive et objekts luminositet og overfladeluminositet (luminans) på er ved at måle udstrålet effekt samt udstrålet effekt pr. areal, dvs. enheden for luminositet er W(att) og for overfladeluminositet W/m 2. Man har dog alligevel fundet det anvendeligt at benytte andre enheder. Det skyldes, at øjet opfatter lysstyrker logaritmisk for eksempel forekommer to 10W s pærer ikke at lyse dobbelt så kraftigt som en enkelt 10W s pære! Derfor har man indført enhederne candela, cd, og lumen, lm. (Candela ~ candle betyder stearinlys på engelsk.) I gamle dage betragtede man lysstyrken fra en bestemt type stearinlys af en bestemt størrelse. I dag defineres en candela, som den mængde synligt lys et såkaldt absolut sort legeme udstråler vinkelret ud fra et overfladeareal på 1/ m 2 ved 1773 C. (Platins frysetemperatur.) Et sort legeme betyder iøvrigt, at det absorberer alt det lys, som falder ind på det det behøver altså ikke at være sort. Endelig er enheden lm = cd/4π. Ovenstående SI-enheder er lidt akavede at benytte sig af for en astronom, for astronomer har målt med et andet enhedssystem længe før candelaen slog igennem; og da man gerne vil sammenligne nye og gamle observationer, har astronomerne holdt fast ved det gamle system. Desuden er det også umuligt at bestemme overfladeluminositeten pr. areal, da overfladearealet næsten aldrig kan bestemmes. Derfor benyttes normalt et andet logaritmisk mål størrelsesklasser i stedet for candelaenheder; overfladeluminositeten pr. vinkelareal kaldes størrelsesklasser pr. kvadratbuesekund eller

3 Astronominoter Lærer: Michael A. D. Møller. Side 5-3 størrelsesklasser pr. kvadratbueminut. Størrelsesklassebegrebet vil i øvrigt blive behandlet i kapitel 6. Øjets opbygning Betragt figur 5.1. Figuren viser et tværsnit af et højre-øje set ovenfra. Det består af et ydre lag kaldet cornea (hornhinde), som fungerer som en linse. Cornea dækker over et vandfyldt område, aqueous humor (forkammeret.) I aqueous humor ligger iris, som fungerer som en blænde for pupillen, hvor lyset trænger ind i linsen og videre gennem øjeæblet, vitreous humor (glaslegemet.) Vitreous humor er et væskefyldt område, der holder øjeæblet udspilet. Iris fungerer som en blænde, der kan lukke en vis mængde lys ind i pupillen. Den kan have en bredde på mellem 2-3 mm op til 7-8 mm. Lysmængden kan varieres med en faktor ca. 16, hvilket umiddelbart lyder af meget. Det skal dog senere vise sig, at der er en anden effekt, som er meget mere betydningsfuld set fra en astronoms synsvinkel. Linsen fokuserer det indkomne lys på et område bag på indersiden af øjet dette område kaldes for retina (nethinden.) På retina ligger de lysfølsomme celler, som kaldes stave og tappe. Bemærk at stavene og tappene som tidligere nævnt ikke ligger jævnt fordelt på retina. Tappene ligger koncentreret omkring fovea centralis (den gule plet) altså umiddelbart bagved linsen. Tappene er forbundet til nervesystemet via såkaldte ganglier, hvor der omkring fovea centralis er ca. 1 ganglie forbundet med en tap (eller stav.) Længere ude deles mange tappe og stave om en enkelt ganglie. Dermed kan et meget kraftigere signal sendes til hjernen via synsnerven ude fra de yderligt liggende områder af retina. Ganglierne er forbundet med nervesystemet, som via synsnerven sender signalet til hjernen, hvor impulserne analyseres og fortolkes. Da der er mange stave ude i de ydre områder, og da signalerne fra ganglierne er kraftigere herude, er øjet mere følsomt overfor svagt lys i de yderligt liggende områder af retina i forhold til i de inderste områder. Signalet bliver opfattet som sort/hvidt lys da Figur 5.3. Staves (rods) og tappers (cones) evne til at opfange lys som funktion af bølgelængden. Bemærk at jo mindre magnitude (størrelsesklasse), des kraftigere er lyset. (0 svarer til svagt lys og 8 svarer til kraftigt lys.) Kilde: Ref. 3.

4 Astronominoter Lærer: Michael A. D. Møller. Side 5-4 stavene er i overtal langt fra fovea centralis. Stavene er også i sig selv mere lysfølsomme end tappene. Se figur 5.3. Figur 5.4. Luk venstre øje og kig på den venstre plet. Hvis du er ca. 30 cm fra papiret vil den højre plet forsvinde. Effekten skyldes den blinde plet på retina. Kilde: Ref. 1. Dette kan vi udnytte! Hvis et objekt er meget svagt på himmelen, kan man undlade at kigge direkte på objektet. I stedet skal man kigge ca. 8 til højre for objektet hvis man ser med det højre øje. Dermed kan øjet bedre opfatte det svage lys. Man skal dog undlade at kigge til venstre for objektet, da lyset så risikerer at ramme øjets blinde plet. Man kan også kigge 6-12 over eller under objektet. Se figur 5.4. At se i mørke Når man umiddelbart efter at have været i kraftigt lys, kigger på nattehimmelen, kan man ikke rigtigt se noget. Øjet skal først tilvænnes til den svagere lysintensitet. Dette sker blandt andet ved at pupillen udvider sig og derved lukker mere lys ind i øjet. At øjet udvider sig er dog ikke det fuldstændige svar på hvad der sker. Prøv at udføre følgende lille eksperiment: Stå i et mørkt lokale og vent et par minutter, så øjet kan vænne sig til mørket. Lad en makker tænde en lommelygte og lys forsøgspersonen i øjet. Pupillen reagerer inden for et par sekunder! Da det tager mange minutter at vænne sig fuldstændigt til mørket og pupillen reagerer på nogle få sekunder, må der altså være tale om anden effekt, der øger øjets lysfølsomhed. Svaret skal søges i kemikaliet, rhodopsin, som dannes i øjet og akkumuleres i stavene og tappene. Rhodopsin dannes i store mængder, når det er mørkt, og i mindre mængder når det er lyst. Dette stof kan øge stavenes og tappenes lysfølsomhed ganske betragteligt. Det er faktisk dette kemikalie, der gør, at øjet har en følsomhed på ca (!) og ikke en faktor 16, som pupillen bidrager med. Rhodopsin tager ca. 30 minutter om at øges til sit maksimum, men der foregår dog en svag stigning i koncentrationen helt op til 2 timer efter, at mørket er indtruffet. En anden effekt, man kan udnytte, er, at øjet er i stand til at summere (integrere) opfanget lys! Hvis man kigger mod et tilsyneladende usynligt objekt, så kan tålmodighed dvs. ca. 6 sekunders observeren på objektet - gøre, at objektet alligevel kan opfattes. Desværre har træthed en tendens til at få øjet til at flakke, og så ødelægges evnen. Derfor er det vigtigt ikke at være alt for træt, hvis man vil benytte denne mulighed. Alt i alt kan øjet registrere lys med luminanser fra 1, lm/m 2 og helt op til 1, lm/m 2. Det første tal svarer til de mest lyssvage stjerner, vi kan se i buldermørke, og det andet tal svarer til at kigge ind i Solen. (Noget man naturligvis aldrig må gøre, da retina så brænder af!) Med hensyn til farveopfattelsen, så er der nogle enkelte objekter, man godt kan se under de rette observationsbetingelser. Tappene fungerer nemlig stadigvæk ved en luminans på 2, lm/m 2. Enkelte stjerner, Rigel og Betelgeuse i Orion, lyser stærkere end ovenstående grænseværdi, så deres

5 Astronominoter Lærer: Michael A. D. Møller. Side 5-5 blå og røde farver kan godt opfattes. Ligeledes kan Mars røde farve genkendes og Oriontågen M42 s svagt grønne skær kan også med lidt held opfattes. Men da tappene og stavene ikke er lige lysfølsomme, og fordi de ikke har samme bølgelængdeafhængighed, se figur 5.3, er den opfattede farve ikke altid den farve, som objektet rent faktisk lyser med! Denne effekt kaldes Purkinjeeffekten, og den er ret personafhængig. Hvis 2 mennesker kigger på det samme objekt i den samme kikkert er det ikke sikkert, at de opfatter lysstyrken og farven på objektet på samme måde. Synet og helbredet Et øje fungerer bedst, hvis man har tilstrækkeligt med A-vitamin og zink i kroppen. Hvis man tror, man er i underskud for disse stoffer er det en god ide at tage nogle kosttilskud for at afhjælpe manglen. Dog opnåes ingen effekt ved at tage for meget A-vitamin og zink. Faktisk kan for meget A-vitamin være farligt! Et højt blodsukkerniveau styrker også synet, så det er en god ide at have spist, inden man observerer. Bemærk dog, at et abnormt højt blodsukkerindhold, som diabetikere for eksempel kan få, kan give sygdommen grøn stær, som fører til blindhed en uheldig ting for en astronom. Et højt iltindhold i blodet er også synsforbedrende. Således kan tung vejrtrækning forbedre synsevnen en smule, især hvis man befinder sig i bjergegne. Igen er overdrivelse af det onde, og hyperventilering kan lede til besvimelse. Da rygning substituerer O 2 med CO i blodet kommer kroppen i iltmangel og derved formindskes synsevnen en smule. Derfor er det ikke godt at ryge, hvis man vil observere svage objekter. Alkohol formindsker øjets evne til at se kontraster. Det forstyrrer også kontrollen over øjenmusklerne og dermed forstyrres også muligheden for at udnytte øjes evne til at opsummere (integrere) lys. Skarpt UV-lys og sollys kan forsinke dannelsen af rhodopsin med flere dage, hvorfor solbriller med UV-beskyttelse er vigtige redskaber i dagene op til en kompliceret observationsnat. UV-lys kan også gøre øjenlinsen mat og øge ældningsprocessernes hastighed i retina. Derfor er brilleglas med UVbeskyttelse generelt en god ting, hvis man normalt bærer briller. Endelig formindskes pupillens evne til at åbne sig med alderen. Hvis man er teenager eller i 20 erne kan pupillerne åbnes til 7-8 mm, men en 80 årigs pupiller kan kun åbnes mm. Blandt andet derfor ser ældre mennesker generelt ikke så godt som yngre. Dette problem kan dog foreløbig ikke afhjælpes.

6 Astronominoter Lærer: Michael A. D. Møller. Side Kikkerten Foruden de kikkerttyper, som er omtalt i Allan Hornstrups Mørkt Stof, findes der andre typer, som vi kort vil omtale her. Se figur 5.5. Figur 5.5. Forskellige kikkerttyper. Kilde: Ref. 3.

7 Astronominoter Lærer: Michael A. D. Møller. Side 5-7 De forskellige kikkerttyper har hver deres fordele og ulemper - refraktoren kan med nutidens avancerede linser lave et krystalklart billede i forhold til spejlteleskoper af samme størrelse. Desværre er linser meget dyrere at lave end spejle, og de bliver også meget tungere og ganske uhåndterlige, når man vil lave store kikkerter. Derfor bruges praktisk taget kun spejlteleskoper i nutidens observatorier. Newton-kikkerten har et parabolsk hovedspejl og et lille plant spejl stukket ind i toppen af kikkerten, så lyset kan afbøjes ind mod okularet. Kikkerten kan konstrueres til at have en meget lille f-værdi (se næste afsnit), som giver et stort synsfelt. Den største ulempe ved typen er, at der er en billedfejl i optikken, som kaldes coma. Cassegrain-kikkerten har et parabolsk primærspejl og et konvekst hyperbolsk sekundærspejl. Den er mere kompakt end en Newtonsk kikkert; ellers er dens ulemper tilsvarende Newton-kikkerten. Schmidt-Cassegrain-kikkerten. Denne kikkert har en linse forrest, som minimerer optiske fejl, som de 2 foregående spejlkikkerter har - desuden beskyttes primær- og sekundærspejlene for støv, skidt og fugt, fordi det hele er lukket inde. Ulempen er, at kikkerten er dyrere end de 2 foregående. Maksutov-kikkerten har et sfærisk primærspejl samt en korrektionslinse, der minder om Schmidt- Cassegrain ens. (Formen er anderledes.) Kikkerten er endnu mere kompakt end Schmidt- Cassegrain en, og den har endnu færre optiske fejl end de andre spejlkikkerter, men den er sværere at konstruere og derfor er den dyrere end de andre spejlkikkerter. Beregninger af forstørrelse, f-tal og synsfelt Kikkerten har forskellige okularer, og dermed kan man observere områder med forskellige forstørrelser samt forskellige feltstørrelser. Man kan beregne feltstørrelsen/synsfeltet og forstørrelsen af opsætningen ud fra følgende formler: m = f teleskop /f okular og ϕ = ϕ okular /m hvor f erne angiver brændvidderne for hhv. teleskopet og okularerne, m angiver forstørrelsen af teleskopsystemet, ϕ okular er okularets tilsyneladende synsfelt og ϕ er teleskopsystemets feltstørrelse, dvs. den vinkeludstrækning man kan se, når man kigger igennem kikkerten. Foruden at observere visuelt, kan man isætte en såkaldt CCD-detektor. Dens virkemåde er beskrevet i Mørks stof i universet, af Allan Hornstrup. Hvis man påsætter en CCD-detektor i stedet for et okular gælder følgende formel: ϕ = 2 tan -1 (10µm N/(2 f teleskop )) hvor ϕ er CCD-detektorens feltstørrelse målt i radianer og N er antallet af pixler i enten x- eller y- retningen. Tallet 10µm er pixelbredden i enten x- eller y-retningen. Se i øvrigt data for vore okularer og CCD-detektor nedenfor.

8 Astronominoter Lærer: Michael A. D. Møller. Side 5-8 Skolens udstyr Skolen har 2 Celestron-refraktorer, en håndkikkert der forstørrer 20 gange samt en Celestron Schmidt-Cassegrain C8+ spejlkikkert. Refraktorerne har en åbning på 60mm og en brændvidde på 700mm, dvs. de er f\11,6 kikkerter. Begge kikkerter er bedst velegnet til introducerende arbejde. Schmidt-Cassegrain en har en brændvidde på 2000mm/1250mm og en diameter på 8. (Tommer.) Dvs. det er en f\10 eller f\6,3 kikkert. (Brændvidden kan reduceres med en påsat fokalforkorter.) Det giver et rimeligt stort synsfelt og god lysfølsomhed. Kikkerten er monteret med RA-ur, som bevirker, at kikkerten kan placeres på et objekt (stjerner eller lignende) og blive der på trods af, at Jorden roterer. Til kikkerten er der 3 okularer med brændvidder på 25mm, 14mm og 4,7mm. Navn Søgekikkert (m=6) 42 Celestron 25mm okular 25 mm 52 Meade 4,7 mm 4,7 mm 84 Meade 14 mm 14 mm 84 Brændvidde Tilsyneladende synsfelt Teleskopets brændvidde, f teleskop 1250 mm MED fokalforkoter isat. f teleskop = 2000 uden fokalforkorter isatn x =320 N y =240 Øvelse: Beregn kikkertforstørrelserne hvis man bruger de 3 linser til Schmidt-Cassegrain en. Referencer -o- 1. Fysikkens Verden 2. F. Elvekjær & B. D. Nielsen. Gjellerup & Gad, Mørkt stof i Universet. Allan Hornstrup, Fysikforlaget, Visual Astronomy of the Deep Sky. Roger N. Clark, Cambridge University Press & Sky Publishing Corporation, 1990.

9 Astronominoter Lærer: Michael A. D. Møller. Side 5-9 Øvelse 1 Formålet med denne øvelse er at blive fortrolig med lysets afbøjning og refleksion gennem prismer og spejle. Apparatur: Lyskasserne som er fast inventar ved arbejdspladserne i laboratoriet samt en spændingskilde. Fremgangsmåde: Forbind lampen til spændingskilden og sæt spændingsforskellen til 12V. Læg en plastikskive, som er forsynet med nogle ridser, ind foran pæren og betragt det parallelle lysbundt. 1. Læg nu forskellige prismer ind foran og se, hvordan de enten spreder eller samler lyset. Tegn formen af de prismer, der spreder lyset og gør det samme for samlelinserne. 2. Der ligger også nogle krumme spejle i kassen. Forsøg at sprede og samle lyset med disse og tegn hvordan lyset bevæger sig ved de forskellige spejle. 3. Bestem brændvidderne for linserne og benyt dem til først at fokusere lyset, for derefter at gøre strålerne parallelle igen. (Prøv med 1 sprede- og 1samlelinse samt 2 spredelinser.) Hvad kaldes det, du har lavet? Øvelse 2 Formålet med øvelsen er at forstå, hvordan objekter repræsenteres i en kikkert. Apparatur: En refraktorkikkert eller spejlkikkerten, samt et stykke papir. Fremgangsmåde: 1. Tegn en lille figur, som ikke er symmetrisk omkring 2 vinkelrette akser. (F.eks. kan du tegne en person, som vinker med den ene arm, mens den anden arm ligger ned langs siden.) 2. Lad din makker holde tegningen lodret, mens du selv kigger på tegningen gennem kikkerten. Tegn hvad du ser. Lad makkeren prøve det samme. Læg mærke til hvor lidt man skal bevæge tegningen, før tegningen hopper og danser set fra kikkerten. 3. Betragt nu spejlkikkerten. Hvorfor er den mon hængt op på den måde, den er ophængt på? Hvad betyder de skalaer, man kan se på kikkertmotoren samt på gaffelarmene? Prøv forsigtigt at skrue okularet helt af og se ind i kikkerten. Forklar hvad det er, du ser. Øvelse 3 Formålet er at blive fortrolig med at reducere et billede. Et billede, man optager med sit eget udstyr, er ikke umiddelbart sammenligneligt med andre astronomers optagelse af det samme objekt - udstyret og observationsbetingelserne er jo ikke altid de samme. Derfor skal billedet reduceres, dvs. man skal have fjernet udstyrets påvirkning af målingerne, og man skal også gerne have minimeret atmosfærens påvirkning af resultaterne. Det sidste venter vi med til senere, og så vil vi nu nøjes med at undersøge udstyrets påvirkning af målingerne.

10 Astronominoter Lærer: Michael A. D. Møller. Side 5-10 Fremgangsmåde I kataloget E:\MADM ligger 4 filer. Et såkaldt flatfeltbillede, et darkcurrent-billede, et baggrundsbillede, og så et billede af objektet. 1. Start programmet CCDOPS og indlæs et tilfældigt billede fra E:\madm kataloget. 2. Leg lidt med de forskellige funktioner i programmet og se hvad der sker. Skriv evt. et billede ud på printeren. 3. Indlæs nu billedet dio Vis billedet på skærmen under menupunktet IMAGE. 5. Vælg menuen UTILITY og gå ind og vælg DARK SUBTRACT. Vælg dark-current billedet og indlæs det. Vis billedet igen. (Benyt X-HAIR punktet til at tælle pixelværdier forskellige steder på billedet - udvælg for eksempel en bestemt pixel og noter dens pixelværdi efterhånden som punkt 3-5 udføres.) 6. Vælg menuen UTILITY og gå ind og vælg DARK SUBTRACT endnu en gang. Vælg nu baggrund-billedet og indlæs det. Vis billedet igen. 7. Vælg menuen UTILITY og gå ind og vælg FLAT FIELDING. Vis billedet igen. 8. Forklar kort hvad de enkelte punkter skal gøre godt for. Du har nu fjernet de fleste af udstyrets forstyrrelser af det rene billede.

Transducere H1. 2012 Lkaa

Transducere H1. 2012 Lkaa Transducere H1 2012 Lkaa Øjet følsomhed Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Elektromagnetiske spektrum Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 3 Øjets opbygning 1. Glaslegemet 2. Ora serrata 3. Akkomodationsmusklen

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet og forbedre synet hos patienter med AMD Et nyt mini-teleskop kan nu indopereres i øjet som ved en grå stær operation og forstørre nethindebilledet på et område

Læs mere

Optiske eksperimenter med lysboks

Optiske eksperimenter med lysboks Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp

Læs mere

Guide til valg af kikkert

Guide til valg af kikkert Guide til valg af kikkert At vælge kikkert behøver ikke at være svært, vi beskriver her lidt om teknikken i en kikkert og giver en oversigt over de forskellige typer og deres anvendelsesområder. Vi håber

Læs mere

Linseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen

Linseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Linseteleskopet Et billigt alternativ - Unge forskere 2015 Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Abstract Formål: Formålet med projektet er at bygge billige linseteleskoper, der ville

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED Ser du stadig godt nok? Synet er din vigtigste sans, da ca. 70 % af alle dine sanseindtryk kommer fra øjnene. Hos næsten alle mennesker udvikler synet sig livet

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Den geometriske optik. 1. Linser. 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

Den geometriske optik. 1. Linser. 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Den geometriske optik Den såkaldte geometriske optik beskæftiger sig med hvordan lys, betragtet som stråler, kan forårsage billeddannelse. I denne teori er begreber

Læs mere

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet]

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM Maculadegeneration [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 2 Hvad betyder macula og degeneration? Macula

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Syn og optik. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark

Syn og optik. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og optik Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og optik Udgivet af: Dansk Blindesamfund Thoravej 35 2400 København NV Tlf.: 38 14 88 44 Fax: 38 14 88 00 E-mail: info@dkblind.dk

Læs mere

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Gary Rebholz Vegas Pro software med fire sofistikerede video anvendelsesområder, som du kan bruge til at analysere din video og få indblik i farvekorrektion filtrering,

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Trafiksyn Indhold 3 3 5 7 7 9 11 12 14 16 17 18 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortes gyldighed Synskrav til kørekort Synsstyrken Test din synsstyrke Synsfeltet Dobbeltsyn Kontrast og

Læs mere

Syn og lys. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark

Syn og lys. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og lys Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og lys Udgivet af: Dansk Blindesamfund Thoravej 35 2400 København NV Tlf.: 38 14 88 44 Fax: 38 14 88 00 E-mail: info@dkblind.dk

Læs mere

Børn af Galileo. Af Mikael Svalgaard, NKT Photonics A/S

Børn af Galileo. Af Mikael Svalgaard, NKT Photonics A/S Børn af Galileo Af Mikael Svalgaard, NKT Photonics A/S I år 1609 anvendte Galileo Galilei for første gang det nyligt opfundne teleskop til astronomiske observationer. I løbet af nogle få år opdagede han

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Hvad er glaukom? Glaukom (grøn stær) er en kronisk øjensygdom, som rammer cirka 2% af befolkningen, overvejende ældre. Sygdommen,

Læs mere

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Der er mange former for aldersrelaterede funktionsnedsættelser. For synets vedkommende er der flere store folkesygdomme,

Læs mere

NOT Rapport 2012. Mikkel Kristensen, Mikkel Lindholmer, Anders Nielsen og Thejs Brinckmann 20. december 2012

NOT Rapport 2012. Mikkel Kristensen, Mikkel Lindholmer, Anders Nielsen og Thejs Brinckmann 20. december 2012 NOT Rapport 2012 Mikkel Kristensen, Mikkel Lindholmer, Anders Nielsen og Thejs Brinckmann 20. december 2012 Indhold 1 Fase 1 - Forberedelse 1 1.1 Observationsplan..................................... 1

Læs mere

Eksperimenter med farver for de ældste klasser.

Eksperimenter med farver for de ældste klasser. Eksperimenter med farver for de ældste klasser. v/ Geert Cederkvist ! "# $ Farver og farveopfattelse side 2 Indhold Farver... 3 Hvordan opfatter vi farver?... 4 Farvemixeren.... 6 Komplementærfarver...

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Visuel oplevelse. Billedopfattelse. Perception : Oversigt. Lysstyrke Kontrast Flimren Farve... MMT, 2003 Kristoffer Jensen

Visuel oplevelse. Billedopfattelse. Perception : Oversigt. Lysstyrke Kontrast Flimren Farve... MMT, 2003 Kristoffer Jensen Billedopfattelse MMT, 2003 Kristoffer Jensen Lysstyrke Kontrast Flimren Farve... Visuel oplevelse Mønster Afstand Form Størrelse Tidspunkt Perception : Oversigt Hvordan et objekt ser ud afhænger af hvad

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen Transit af XO-2b Udarbejdet af: Kasper Lind Jensen Jonas Bregnhøj Nielsen Lars Fogt Paulsen Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 XO-2b... 4 Beskrivelse af observationer... 4 Datareduktion... 5 Diskussion...

Læs mere

AMD. Alderspletter på nethinden

AMD. Alderspletter på nethinden AMD Alderspletter på nethinden Indhold 4 6 7 8 9 10 Hvad er AMD? Symptomer ved AMD Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling af AMD Der er anden hjælp at hente Hvad skal jeg gøre, hvis mit

Læs mere

Introduktion til billeddatabasen

Introduktion til billeddatabasen Introduktion til billeddatabasen Colourbox.dk Colourbox.dk er den billeddatabase som Odense Kommune har købt licens til. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er ubegrænset download af billeder. I materialet

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om (den gule plet) Af Sara Brandi Bloch læge Øjenafdelingen Glostrup Hospital FIGUR 1 Det retinale pigmentepitel Værd at vide om Af Michael Larsen professor, overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Læs mere

v æ r d A t v i d E o M s y n s t r æ n i n g

v æ r d A t v i d E o M s y n s t r æ n i n g VÆRD AT VIDE OM Synstræning Værd at vide om synstræning Et godt syn er ikke kun et spørgsmål om at kunne læse alt det med småt. Det handler også om, at øjnene skal være i stand til at arbejde sammen; dvs.

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Grøn stær en snigende synstrussel!

Grøn stær en snigende synstrussel! Linsen Hornhinden Nethinden Figur 1 Nyt fra forskningsfronten Grøn stær en snigende synstrussel! Omkring 40.000 danskere er diagnosticerede og i behandling imidlertid er skønsmæssigt dobbelt så mange ramt

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted.

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. Centret yder rådgivning, vejledning og undervisning til: Voksne med synsvanskeligheder

Læs mere

En lille vejledning i at bruge Paint Win 98 og Win XP Indhold

En lille vejledning i at bruge Paint Win 98 og Win XP Indhold 1 En lille vejledning i at bruge Paint Win 98 og Win XP Indhold Indhold...2 1. Åbn Paint...3 2. Vælg en baggrundsfarve og en forgrundsfarve...3 3. Tegn et billede...4 4. Ny, fortryd og gentag...4 5. Andre

Læs mere

Øjne og diabetes. En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN

Øjne og diabetes. En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN Øjne og diabetes En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN Øjne og diabetes Diabetesforeningen, 2004 1. oplag, april 2004 :: 8.000 stk. Udgivet af Diabetesforeningen Rytterkasernen 1, 5000

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

Information om grøn stær

Information om grøn stær Information om grøn stær Glaukom Indholdsfortegnelse Hvad er glaukom? 1 Symptomer på glaukom 3 Årsag til glaukom 5 Øjentrykket 5 Forskellige former for glaukom 7 Kronisk åbenvinklet glaukom 7 Lukketvinklet

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv 1) Hvorfor er der kviksølv i sparepærer? En sparepære kan ikke fungere uden kviksølv. Når der sættes spænding på sparepæren frigives der frie elektroner. Når

Læs mere

PHOTOSHOP - BILLEDREDIGERING

PHOTOSHOP - BILLEDREDIGERING PHOTOSHOP - BILLEDREDIGERING Billeder åbnes via: File - Open... Et billede kan roteres via: Image - Rotate Canvas Under Image - Image Size... kan billedets størrelse og opløsning ændres. Under Image -

Læs mere

Stjernerne Stjernebilleder

Stjernerne Stjernebilleder Til læreren Side 1 Stjernebilleder Vi mennesker har til alle tider dannet figurer af stjernehimlens stjerner. Vi gør det for lettere at kunne navigere, dvs. finde rundt på himlen, og for lettere at kunne

Læs mere

COMPUTER ANATOMI. 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE

COMPUTER ANATOMI. 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE COMPUTER ANATOMI 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Opbygning s.2 Kapitel 2: CPU s.3 Kapitel 3: Motherboard s.4 Kapitel 4: Ram s.6 Kapitel 5: Grafikkort s.7 Kapitel

Læs mere

Introduktion. Installation. En kort oversigt

Introduktion. Installation. En kort oversigt Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Installation...2 En kort oversigt...2 Biblioteksoversigt...3 Liste over mapper...3 Miniatureportrætter...4 Flytte et billede...4 Slette et billede...4 Det nederste

Læs mere

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres? Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Fotoringens guide til undervandsfoto

Fotoringens guide til undervandsfoto Fotoringens guide til undervandsfoto Digitalkameraet stormer frem og er ved også at gøre undervandskamera til hvermandseje. Med et digital undervandskamera i hånden har du pludselig en hel verden af muligheder

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Photoshopkursus - Billedbehandling

Photoshopkursus - Billedbehandling Photoshopkursus - Billedbehandling Software... 2 Skrivebord... 2 Reset skrivebord... 3 Nyt billede med lag... 4 Indlæs billede... 6 Redigeringsværktøjer... 7 Billedstørrelse... 7 Beskæring... 13 Retouchering...

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Eksponeringskompensation

Eksponeringskompensation Eksponeringskompensation EC = Exposure Compensation Eksponeringskompensation; måles altid i EV-steps. Bruges når man ønsker at ændre kameraets automatiske eksponering, således at man gerne vil have det

Læs mere

VÅD AMD alderspletter på nethinden

VÅD AMD alderspletter på nethinden VÅD AMD alderspletter på nethinden Indhold 3 3 4 5 5 8 10 10 Våd AMD truer læsesyn og kørekort inden for få uger Test dit syn regelmæssigt Symptomer på våd AMD Lægelig konstatering af våd AMD Behandling

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

TS-E24mm f/3.5l TS-E45mm f/2.8 TS-E90mm f/2.8 Brugsvejledning

TS-E24mm f/3.5l TS-E45mm f/2.8 TS-E90mm f/2.8 Brugsvejledning TS-E24mm f/3.5l TS-E45mm f/2.8 TS-E90mm f/2.8 DEN Brugsvejledning Tak fordi du har købt et Canon produkt. Canons TS-E-objektiver er tilt/shift-objektiver designet for EOS-kameraer. Vippe/flyttemekanismen

Læs mere

TRP parkeringssensor til anhænger

TRP parkeringssensor til anhænger TRP parkeringssensor til anhænger KAMERASYSTEMER GØR DIT SYNSFELT STØRRE Med TRP får du både markeringslys og en parkeringssensor til anhænger. LED-markeringslys begynder at blinke, når lastbilen nærmer

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet RT1: fstandsberegning (Fra katederet) 5 RT2: Bold og Glob 6 OT1:Bestemmelse af Jordens radius 9 OT2:Modelafhængighed 11 OT3:fstanden til Månen 12 OT4:Månens

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

Generelt indtryk. Sigma 8-16mm f/4,5-5,6 DC HSM

Generelt indtryk. Sigma 8-16mm f/4,5-5,6 DC HSM Generelt indtryk Sigma 8-16 mm f/4,5-5,6 DC HSM er et ultra vidvinkel. Men som bekendt betyder en kort brændvidde sjældent, at objektivet er lille. 8-16 er både stort og tungt med dets 555 gr. og en længde

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 7. klasse Reaktionstid 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk Hjælp os med

Læs mere

D. 4. oktober kunne den lille Sputnik fejre 50 års jubilæum

D. 4. oktober kunne den lille Sputnik fejre 50 års jubilæum D. 4. oktober kunne den lille Sputnik fejre 50 års jubilæum NR. 5. 10. årgang Oktober/November 2007 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686

Læs mere

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning - 1 - BESKRIVELSE (FIG. 1) 1. Bundplade 2. Vandret cirkel /gon-skala 3. Vandret cirkel referencemærke / gonskala-aflæsning 4. Kompensatorlås 5. Fokuseringsskruer

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Filterbriller 110905 dk FILTERBRILLER

Filterbriller 110905 dk FILTERBRILLER Filterbriller 110905 dk FILTERBRILLER 2 Hvorfor vælge Filterbriller Og ikke almindelige Solbriller? Hvilken forskel gør Filterbriller for dig? VarflrVarfö De fleste solbriller bliver valgt med den første

Læs mere

Brugervejledning til Graph

Brugervejledning til Graph Graph (brugervejledning) side 1/17 Steen Toft Jørgensen Brugervejledning til Graph Graph er et gratis program, som ikke fylder meget. Downloades på: www.padowan.dk/graph/. Programmet er lavet af Ivan Johansen,

Læs mere

Generelt indtryk. Objektivet har otte lameller.

Generelt indtryk. Objektivet har otte lameller. Generelt indtryk Helios 44-2 er et lækkert gammelt objektiv med M42 fatning. Det kræver derfor en adapterring for at kunne bruges på DSLR ere. Det er fuldt manuelt, men takket være særlige adapterringe,

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Billedbehandling. Lær de simple værktøjer at kende. Version: August 2012

Billedbehandling. Lær de simple værktøjer at kende. Version: August 2012 Billedbehandling Lær de simple værktøjer at kende Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Dette hæfte...4 Begreber udi billedbehandling...4 Billedstørrelse...4 Sideformat...5 Filformat...5 Hent et billede

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Velkommen til en ny verden med din Hästens-seng Nyd din drømmeseng resten af dit liv begynder her.

Læs mere

At opsætte et foto. Det Gyldende Snit De fleste kender det nok tilbage fra formningstimerne i folkeskolen, det gyldne snit.

At opsætte et foto. Det Gyldende Snit De fleste kender det nok tilbage fra formningstimerne i folkeskolen, det gyldne snit. Billedopbygning 1 Teknikken er ikke alt, men et godt redskab. Nu hvor du kender egenskaberne af dit udstyr (læs begynder og udstyr delen), kan jeg lære dig, hvordan du kan bruge dette til at give dit billede

Læs mere

Ved brug af computer handler det derfor mest om, hvordan man får teksten til at stå på papiret og på skærmen.

Ved brug af computer handler det derfor mest om, hvordan man får teksten til at stå på papiret og på skærmen. Side 1 af 21 I dette materiale skal du prøve at arbejde med tekster og billeder. Tekster er bogstaver, der er sammensat til ord. Ord er igen sat sammen, så de danner sætninger. Sætninger kan udtrykke en

Læs mere

Titelblad. Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet. Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4

Titelblad. Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet. Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4 Titelblad Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4 Anders Rafn Hansen Kvist Vejleder: Kaare Eriksen Ann Pedersen Kristian Trier

Læs mere

Diabetisk øjensygdom

Diabetisk øjensygdom Diabetisk øjensygdom Indhold 3 4 5 6 6 6 7 7 8 9 10 11 12 14 14 14 14 14 Hvad er diabetes? Symptomer Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling Hvad kan patienten selv gøre? Er der hjælp at

Læs mere

Edb-tekstbehandling, præsentation mm

Edb-tekstbehandling, præsentation mm Edb-tekstbehandling, præsentation mm I denne lektion skal du: - hente kopier et skærmbillede og sætte det ind i et dokument - beskære billedet, så det passer til dit dokument Der findes specielle programmer

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Lidt orientering om, hvad en computer består af

Lidt orientering om, hvad en computer består af Lidt orientering om, hvad en computer består af Lidt orientering om, hvad en computer består af...1 Introduktion...2 Skærm...2 Printer...2 Tastatur...2 Mus...3 CPU...3 Bundkort...4 Strømforsyning...4 RAM/

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse. Lys og planter. Elektromagnetiske svingninger. Uden at beskrive teorien bag de elektromagnetiske svingninger kender vi alle til fænomenets udnyttelse i form af f.eks. radiobølger, radar, varme, lys, og

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Kendsgerningerne taler for sig selv

Kendsgerningerne taler for sig selv Kendsgerningerne taler for sig selv Af cand.scient. Kristian Bánkuti Østergaard Creationisten og evolutionisten kan betragte den samme abe, men mens creationisten ser det som et argument for skabelse,

Læs mere