Svendborg. Studieplan. Hold nr. SYS-F17 / 1. semester

Transkript

1 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN Svendborg Studieplan Hold nr. SYS-F17 / 1. semester Semestrets tema: Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge 1

2 Indholdsfortegnelse for studieplan 1. semester 1. Indledning 2. Beskrivelse af semestret 3. Læringsudbytter 4. Beskrivelse af forløb 4.1 Hud, slimhinder og temperatur 4.2 Vejrtrækning og kredsløbet 4.3 Aktivitet og inaktivitet 4.4 Udskillelse af affaldsstoffer 4.5 Søvn og hvile 5. Obligatoriske studieaktiviteter som er forudsætning for deltagelse i prøve 6. Prøve 7. Studieaktivitetsmodellen 8. Studie- og læringsaktiviteter på Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg 9. UCL Learning 8.1 Lærings- og studieaktiviteter som forudsætning for være aktiv studerende på semestret 8.2 Feedback i løbet af semestret og beskrivelse af deltagelse 2

3 1. Indledning Formålet med denne studieplan er at give dig indsigt i, hvordan 1. semester er bygget op på Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. På den måde har du mulighed for at forberede dig til dit studie og undervisningen gennem overblik over semestrets forløb, indhold, litteratur, læringsaktiviteter og læseplan. 2. Beskrivelse af semestret Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Temaet retter sig mod at observere, identificere, analysere og vurdere patient/borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge inden for sygeplejerskens virksomhedsområde. Fokus er at opnå viden om og færdigheder i at systematisere viden, planlægge, udføre og vurdere sygeplejeinterventioner i samspil med patienter/borgere. Fagområder Teori ECTS-point Klinik ECTS-point Teoretiske tværprofessionelle ECTS-point Sygepleje Sygdomslære 0 1 Farmakologi 1 0 Forskningsmetodologi 2 0 Ergonomi 1 1 Anatomi/fysiologi/biokemi 8 1 Mikrobiolog 2 1 Organisation/ledelse og jura 1 Samlet Semestret er bygget op omkring forløb med sygeplejefaget som det omdrejningspunkt, der tematiserer undervisningen og de øvrige fagområder. 3. Læringsudbytter Se mål for læringsudbytter i Semesterbeskrivelsen, der er beskrevet samlet og under hvert fagområde: 3

4 4. Beskrivelse af forløb På baggrund af semesterbeskrivelsen for 1. semester er undervisningen opbygget omkring forløb i forhold til patienter/borgeres problemer med at få opfyldt grundlæggende behov i forbindelse med sygdom og svækkelse. På semestret er der i forløbene fokus på patienters sundhedsudfordringer i forskellige sygdomssammenhænge og i forhold til behovsområderne: 1. Hud, slimhinder og temperatur (obligatorisk studieaktivitet - se afsnit 5) 2. Vejrtrækning og kredsløb 3. Aktivitet og inaktivitet 4. Udskillelse af affaldsstoffer (obligatorisk studieaktivitet - se afsnit 5) 5. Søvn og hvile Undervisningen er tilrettelagt i en vekselvirkning mellem forskellige undervisnings- og arbejdsformer. Problembaseret læring (PBL) og Cooperative Learning (CL) er de bærende pædagogiske metoder i semestret. Kreativitet og entreprenørskab er vigtige elementer i undervisningen for at understøtte udvikling af motivation, kompetencer og erfaringer gennem værdiskabende processer. Der arbejdes i PBL forløbene med en tiltagende variation og progression i forhold til vidensniveau, tryghed og sikkerhed i præsentationerne/videndeling. Der tilstræbes også en øget kreativitet i de individuelle og gruppevise læreprocesser, så det samlede og fælles læringsmiljø i klassen udvikles. Der arbejdes med studiespørgsmål, cases, herunder sygeplejefaglige problemstillinger, diskussion, refleksion og videndeling samt simulation. 4.1 Hud, slimhinder og temperatur Indhold Forud for arbejdet med temaet har der været introduktion til studiet, studiestartsprogram er gennemgået og der er arbejdet med sygeplejen historie og sygepleje som fag, profession og virksomhedsområde. Der har været oplæg om grundlæggende behov og sygeplejeprocessen som en forudsætning for arbejdet med det første PBL forløb om hud og slimhinder Støttefagene anatomi/fysiologi, biokemi, mikrobiologi og forskningsmetodologi er introduceret i forhold til behovsområdet. Relevante sider af alle fagene skal integreres i PBL arbejdet. Gennemgående krav til PBL arbejdet: Arbejdet i gruppen er struktureret om sygeplejeprocessens problemløsningselementer med: Formulering af sygeplejediagnose og mål. En grundig analyse af det udvalgte sygeplejeproblem, hvor alle relevante forhold fra fagene indgår og kan forklares. Relevante aldringsaspekter og en faglig forskningsbaseret artikel inddrages ligeledes i arbejdet. 4

5 Fremlæggelsen: I fremlæggelsen vægtes handlingsaspektet hvor gruppen viser: Hvordan man kan løse problemet? Hvorfor er det en klog løsning(anvendelse af viden)? Hvordan er patienten inddraget? Find, vis og demonstrer en velfærdsteknologisk løsning, der evt. kan bruges som en del af løsningen af problemet (se fx hjælpemiddelbasen Sygepleje: Aktivitet Lektion Indhold Litteratur 6/2 K1 1 Velkomst i salen 6/2 K4 3 Velkomst, intro til Fronter, studieassistenter m.m. 7/2 K1 3 Introduktion til sygefaget Medbring alle jeres lærebøger 7/2 K1 2 Sygeplejens historie Oplæg og opstart af gruppearbejde. 7/2 K1 2 Sygepleje- grundlæggende behov 9/2 K1 2 Sygepleje-grundlæggende behov 9/2 K2 2 Sygeplejens historie Gruppearbejde 10/2 K1 2 Sygeplejeprocessen/klinisk beslutningstagning Holtzmann JS; (2008): At være patient kalejdoskopiske nedslag historisk belyst. I: Glasdam S og Bydam J (red): Sygepleje i fortid og nutid historiske indblik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. S (Lagt på Fronter). Find og læs en artikel om sygeplejens historie fx på DSR s hjemmeside: I skal kunne fortælle om det I har læst. Henderson V Sygeplejens grundlæggende principper. 7. udgave ed. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd; 59 sider. Materialer til de forskellige grupper uploades på Fronter. OdgaardE.2012 Beslutningsprocesser i klinisk sygepleje. Sygeplejebogen 2: Grundlæggende behov København: Gads Forlag; s /2 K2 2 Sygeplejens historie Materialer til de forskellige grupper uploades på Fronter. 20/2 K1 2 Sygeplejeprocessen/klinisk beslutningstagning 21/2 K1 2 PBL introduktion $ $/Arkiv/PBL_svendborg/Gui de_til_pbl_studerende_og_undervisere.pdf 23/2 K1 2 Sygeplejeprocessen/ klinisk beslutningstagning 24/2 K1 6 Besøg på sygeplejehistoriske museum i Kolding Vi kører med bus til Kolding. Afgang fra Klostervænget: kl. 8.15, Hjemkomst ca.: kl

6 Der er en opgave på turen. 27/2 K1 3 Sygeplejens historie fremlægning 27/2 K1 2 PBL- oplæg tema hud og slimhinder 27/2 K1 2 PBL 1 caseåbning i studiegrupper 28/2 K4 2 PBL 1 i studiegrupper Der er en egenbetaling på 100 kr. v/ Flemming Nøddeskou LH. Personlig hygiejne. I: Hjortsø M, redaktør. Sygeplejeplejebogen 2. København: Gads Forlag; s Maglekær KM. Temperaturregulering. I: Hjortsø M, redaktør. Sygeplejeplejebogen 2. Grundlæggende behov. København: Gads Forlag; udgave s /3 K2 2 PBL 1 i studie grupper 2/3 K1 3 Håndhygiejne, uniformsetikette Maglekær,Veje 2015: Sygeplejebogen 5- Procedurer og teknikker kap. 3 Holt J. Infektionshygiejne. I: Hjortsø M, redaktør. Sygeplejebogen 2 4. udgave. København: Gads Forlag; s Nationale infektionshygiejniske retningslinjer: %20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne /NIR/NIR%20Haandhygiejne.ashx Interaktivt undervisningsmateriale om hygiejne. hygiejne/uddannelse/undervisning.aspx /3 K1 2+2 Øvelser i demostue sengeredning Holdes deles i 2 Maglekær,Veje 2015: Sygeplejebogen 5- Procedurer og teknikker Indledning, Kap (refleksionsmodel i bogen) Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patinter. e/kr_temperaturm%c3%a5ling_ pdf 6/3 K4 2 PBL 1 videndeling og Feedback i mindre grupper 6/3 K1 2 Mundhygiejne e/krmundpleje-slutversion pdf 8/3 K2 4 Pædagogisk plejeplan 6

7 13/3 Aflevere pædagogisk plejeplan kl /3 K1 3 Øvelser i demostue personlig hygiejne Holdes deles i 2 Maglekær,Veje 2015: Sygeplejebogen 5- Procedurer og teknikker. Kap Grønkjær Ladegaard L,Nielsen N 2015: Mundpleje til indlagte patienter: I Sygeplejersken nr. 5/2015 Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patinter behov_for_mundpleje_og_udf_relse_af_tandb _rstning_hos_voksne_hospitalsindlagte_patient er.pdf Nøddeskou LH, Hørdam B. Et sengebad behøver ikke omfatte vand. Sygeplejersken September; 109(4):s /3 K1 3 Øvelser i demostue personlig hygiejne Bermark,S,Skiveren,J 2011: Sæbe til personlig hygiejne. Sygeplejersken 2011;(4): s Saebe-til-personlig-hygiejne.aspx Anatomi, fysiologi og biokemi: Litteratur: 1) Borup, V.D. & Dal, J. 2015, Basal biokemi - med klinisk perspektiv, 2. udgave, FADL, Kbh. 2) Falkenberg Nielsen, O. & Bojsen-Møller, M.J. 2012, Anatomi og fysiologi, 1. udgave, Munksgaard, Kbh. + e-bogen Munksgaards e-bøger er digitale bøger, der giver dig mulighed for at læse på f.eks. en tablet, en computer eller en smartphone. Du kan læse e-bogen overalt, hvor der er internetadgang. Med e-bogen kan du desuden få læst teksten højt og tage noter undervejs. Her kan du se, hvordan du får mest ud af din e-bog. Se filmen: 8/2 K1 4 Intro 1) Kap Cellen og cellemembranen 2) s /2 K1 1 Væv Synet og hørelsen Det autonome nervesystem 2) Arbejdsspørgsmål s. 32 (e-bogen) 2) s ) s ) s

8 8/2 K4 1 Væv Synet og hørelsen Det autonome nervesystem 10/2 K1 2 Væv Synet og hørelsen Det autonome nervesystem 10/2 K2 2 Væv Synet og hørelsen Det autonome nervesystem 13/2 K1 2 Væv Synet og hørelsen Det autonome nervesystem 14/2 K1 3 Sanserne, med fokus på huden Temperaturregulering 14/2 K2 2 Sanserne, med fokus på huden Temperaturregulering 14/2 K1 1 Sanserne, med fokus på huden Temperaturregulering 14/2 K4 1 Sanserne, med fokus på huden Temperaturregulering 2) Arbejdsspørgsmål s (ebogen) 2) s ) s ) Arbejdsspørgsmål s (ebogen) Mikrobiologi: Litteratur: Wyller, V.B. 2014, Mikrobiologi for sundhedsprofessionelle, Gad, Kbh. Dato Aktivitet lektion indhold Litteratur 15/2 K1 2 Patogenetik og Virulens s /2 K1 2 Det ydre forsvar s /3 K1 4 Smittekæden + håndhygiejne s smittekæden håndhygiejne Organisation og ledelse: Dato Aktivitet lektion indhold Litteratur 21/2 K1 2 Patientforløb og sundhedsvæsenets opbygning Oplysninger følger se Fronter. 8

9 Forskningsmetodologi: Dato Aktivitet lektion Indhold Litteratur 28/2 K1 2 Intro til bibliotek V/ Signe Dalgas 28/2 K1 2 Litteratursøgning Hørman E. Litteratursøgning I. S. Glasdam: Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område. 2. udgave, Kapitel Vejrtrækning og kredsløbet Indhold Der er undervisningsoplæg af relevans for PBL temaet om respirations- og kredsløbsproblemer. I sygeplejefaget er der oplæg om patientroller og teknologi. Støttefagene, anatomi/fysiologi, biokemi, mikrobiologi fortsætter. Ergonomi faget starter i perioden og strækker sig ind i næste forløb. Alle fagene integreres relevant i PBL forløbet og der er de samme krav til PBL arbejdet som i første forløb. (se pkt. 4.1 ). Der lægges vægt på at man i PBL gruppearbejdet afprøver forskellige kreative metoder til at tilegne sig og til at formidle stoffet. Sygepleje: 8/3 K1 1 PBL 2 oplæg om respirationen Mahler PR.(2012): Respiration. I: Hjortsø M. (red). Sygeplejebogen 2. Grundlæggende behov. København. Gads Forlag. s /3 K1 7 Patientroller og teknologi Michaelsen, JJ.2013: Vanskelige patienter og sygeplejersker. I: Graubæk A. Patientologi - at være patient. Gads Forlag. s Jacobsen ET: Bedre livskvalitet for lungesyge. Sygeplejersken 16/ Sygepleje.aspx Fredskild T. 2014: Velfærdsteknologi og innovation i sundhedsvæsenet I: B Nielsen. Sygeplejebogen 3 teori og metode, 4 udgave. S

10 13/3 K1 2 PBL 2 oplæg om kredsløbet 13/3 K1 2 PBL caseåbning i studiegrupper 14/3 K4 2 PBL i studiegrupper med vejledning 15/3 K2 2 PBL i studiegrupper med vejledning 16/3 K4 2 PBL i studiegrupper med vejledning 17/3 K2 3 PBL i studiegrupper 20/3 K4 2 PBL videndeling i små grupper og feedback fremlæggelse 20/3 K4 1 Feedback i forhold til pædagogisk plejeplan 21/3 K1 4 Øvelser i demostuerfaglige observationerkredsløb/respiration Holdet deles i 2 22/3 K1 4 Øvelser i demostuerfaglige observationerkredsløb/respiration Maglekær KM. Kredsløb. I: Hjortsø M. (red). Sygeplejebogen 2. Grundlæggende behov København. Gads Forlag. s Maglekær,Veje 2015: Sygeplejebogen 5- Procedurer og teknikker kap Anatomi, fysiologi og biokemi: Litteratur: 1) Borup, V.D. & Dal, J. 2015, Basal biokemi - med klinisk perspektiv, 2. udgave, FADL, Kbh. 2) Falkenberg Nielsen, O. & Bojsen-Møller, M.J. 2012, Anatomi og fysiologi, 1. udgave, Munksgaard, Kbh. + e-bogen 7/3 K1 2 Respiration 2) s ) Arbejdsspørgsmål s (ebogen) 7/3 K2 2 Respiration 7/3 K1 2 Respiration 7/3 K4 1 Respiration 8/3 K1 2 Respiration 10/3 K1 5 Kredsløbet 2) s ) Arbejdsspørgsmål s (e-bogen) 10/3 K4 1 Kredsløbet 13/3 K1 2 Hæmostase 1) Kap. 14 2) Arbejdsspørgsmål s. 112 (e-bogen) 10

11 Ergonomi: 23/3 K1 2 Forflytningsteknik og arbejdsstillinger Lunde,PH.& Kranker,S Forflytningskundskab: aktivering, hjælp og træning ved forflytning,2 udg. Gad, Kbh. 23/3 K1 4 Forflytningsteknik og arbejdsstillinger (hold 1) 24/3 K1 4 Forflytningsteknik og arbejdsstillinger (hold 2) 4.3. Aktivitet og inaktivitet Indhold Der er undervisningsoplæg af relevans for PBL temaet. Alle støttefagene integreres relevant i PBL forløbet og der er de samme krav til PBL arbejdet som i første forløb. Der lægges vægt på at man i PBL gruppearbejdet afprøver forskellige kreative metoder til at tilegne sig stoffet og til at formidle stoffet. Sygepleje: 27/3 K1 2 PBL 3 caseåbning 27/3 K2 2 PBL 3 27/3 K4 2 PBL 3 med vejledning 28/3 K1 4 PBL 3 oplæg om aktivitet og immobilitet 29/3 K2 6 PBL 3 30/3 K4 2 PBL 3 med vejledning 31/3 K4 4 Videndeling for hele holdet Maglekær, KM Aktivitet og immobilitetkomplikationer til sengeleje I: Hjortsø M. (red). Sygeplejebogen 2. Grundlæggende behov København. Gads Forlag.s Anatomi, fysiologi og biokemi: Litteratur: Falkenberg Nielsen, O. & Bojsen-Møller, M.J. 2012, Anatomi og fysiologi, 1. udgave, Munksgaard, Kbh. + e-bogen. 17/3 K1 2 Knogler, muskler og led s Arbejdsspørgsmål s (e-bogen) 20/3 K2 2 Knogler, muskler og led 11

12 4.4. Udskillelse af affaldsstoffer Indhold Der er undervisningsoplæg af relevans for PBL temaet. Faget Sygdomslære er der arbejdet med i praktikken Alle støttefagene integreres relevant i PBL forløbet og der er de samme krav til PBL arbejdet som i første forløb. Forskningsartikel skal være fra Cinahl. Der lægges vægt på at man i PBL gruppearbejdet afprøver forskellige kreative metoder til at tilegne sig stoffet og til at formidle stoffet. Sygepleje: 5/4 K1 2 Oplæg udskillelser Øverlie, A Defækation. I: M.Hjortsø M. (red). Sygeplejebogen 2. Grundlæggende behov. København. Gads Forlag. S /4 K4 3 Øvelser i demostuersimulation 18/4 K1 2 Introduktion til studieaktivitet i klinik 25/4 K1 3 PBL oplæg udskillelser v. Therese 26/4 K4 4 Øvelser i demostueinjektionsgivning 27/4 K4 4 Øvelser i demostueinjektionsgivning Uge Praktik/klinisk undervisning /5 K1 2 Opsamling fra klinik Maglekær,Veje 2015: Sygeplejebogen 5- Procedurer og teknikker kap. 13 Fredriksen,A., Arneberg,H Vandladning. I: M. Hjortsø M. (red). Sygeplejebogen 2. Grundlæggende behov. København. Gads Forlag. S Maglekær,Veje 2015: Sygeplejebogen 5- Procedurer og teknikker kap /5 K1 2 PBL 4 caseåbning konstruktion af 3 cases 22/5 K4 2 PBL 4 arbejde 23/5 K2 6 PBL 4 arbejde 24/5 K4 2 PBL 4 arbejde m. vejledning 24/5 K2 4 PBL 4 arbejde 29/5 K1 4 Samspil, kommunikation, relationsskabelse Obligatorisk studieaktivitet i hele PBL 4 forløbet Skov Jensen,LB Mødet mellem patient og sygeplejerske. I: Hjortsø M. (red). Sygeplejebogen 2. Sygeplejerske-patientrelation. København. Gads Forlag. s Hjortø,M Kommunikation og den professionelle samtale. I: Hjortsø M. (red). Sygeplejebogen. Sygeplejerske-patientrelation. København. Gads Forlag.s

13 30/5 K4 4 Samspil, kommunikation, relationsskabelse 31/5 K1 4 PBL 4 Videndeling og feedback på obligatorisk studieaktivitet Anatomi, fysiologi og biokemi: Litteratur: 1) Borup, V.D. & Dal, J. 2015, Basal biokemi - med klinisk perspektiv, 2. udgave, FADL, Kbh. 2) Falkenberg Nielsen, O. & Bojsen-Møller, M.J. 2012, Anatomi og fysiologi, 1. udgave, Munksgaard, Kbh. + e-bogen 30/3 K1 4 Mavetarmsystemet 2) s ) Arbejdsspørgsmål s (e-bogen) 3/4 K1 1 Mavetarmsystemet 3/4 K2 3 Mavetarmsystemet 3/4 K1 1 Mavetarmsystemet 3/4 K4 1 Mavetarmsystemet 4/4 K1 2 Fordøjelse og absorption 1) Kap /4 K1 2 Cellestofskiftet 1) Kap ) Arbejdsspørgsmål s (e-bogen) 4/4 K1 2 Nyre- og urinveje 2) s ) s (e-bogen) 6/4 K1 1 Nyre- og urinveje 6/4 K2 2 Nyre- og urinveje 6/4 K1 1 Nyre- og urinveje 6/4 K4 2 Nyre- og urinveje 7/4 K1 2 Syre- og basebalancen og gastransport 1) s ) s ) Arbejdsspørgsmål s. 150 (quiz e-bogen) 13

14 Organisation og ledelse: 19/4 K1 2 Tavshedspligt Sundhedsloven om Tavshedspligt: aspx?id=152710#kap9 Hjortsø, M. (ed) 2012, Sygeplejebogen 1 : patient - sygeplejerske - relation., 4th edn, Gads Forlag, København s Værne om fortrolige oplysninger om patienten. 21/4 K1 2 Patienters rettigheder aspx?id=152710#kap3 24/4 K1 2 At være studerende på en arbejdsplads Farmakologi: Introduktion til medicinhåndtering med medicingivning i fokus; herunder opmærksomhed på patientsikkerhed og utilsigtede hændelser. Der introduceres til farmakokinetik, farmakodynamik og grundbegreber i lægemiddelregning. Lektionerne har fokus på kroppens indvirkning på lægemidler og lægemidlernes virkning på kroppen. Grundlæggende viden om samspillet mellem lægemidler og krop er en forudsætning for systematisk observation og analyse af patient/borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Dato Aktivitet Lektion indhold Litteratur 5/4 K2 2 Lægemiddelhåndtering og utilsigtede hændelser: Indledningsvis arbejde med studiespørgsmål i studiegrupper med lægemiddelhåndtering. 7/4 K1 2 Lægemiddelhåndtering og utilsigtede hændelser: Præsentation af farmakologi og dets betydning i faget. Studiegrupperne præsenterer: dispensering, administration og opbevaring. 20/4 K2 2 Dosering og farmakologiske grundregler: Undersøge bivirkninger ved enkelte lægemidler. Arbejde med opgaver (se mere på Fronter) Olsen, Inge og Hallin Susanne P. (2014). Farmakologi. Hånden på hjertet. Munksgaard. 14

15 20/4 K1 3 Dosering og farmakologiske grundregler: Arbejde med bivirkninger generelt og indblik i sygeplejerskens opgaver ved dette. 20/4 K2 2 Farmakokinetik/dynamik: Indledningsvis arbejde med studiespørgsmål i studiegrupper, med afsæt i studiespørgsmål, forberede et mundtlig og skriftligt oplæg for klassen. 21/4 KI 3 Farmakokinetik/dynamik: Oplæg, hvor studiegrupperne mundtlig og skriftligt præsenterer deres arbejde med farmakokinetik og farmakodynamik for klassen. Overbliksforelæsning over grundbegreber inden for lægemiddelregning. Olsen, Inge og Hallin Susanne P. (2014). Farmakologi. Hånden på hjertet. Munksgaard. Oplysninger følger se Fronter. Olsen, Inge og Hallin Susanne P. (2014) Farmakologi. Hånden på hjertet. Munksgaard. Kap. 2 Farmakokinetik Kap. 3. Farmakodynamik Olsen, Inge og Hallin Susanne P. (2014) Farmakologi. Hånden på hjertet. Munksgaard. Kap. 2 Farmakokinetik Kap. 3. Farmakodynamik Kap. 10, s (om til Beregninger ved infusioner) 24/4 K4 Hold 1 24/4 K4 Hold 2 2 Farmakokinetik/dynamik: Studiegrupperne arbejder med opgaver inden for lægemiddelregning, underviser er til rådighed ved spørgsmål. 2 Farmakokinetik/dynamik: Studiegrupperne arbejder med opgaver inden for lægemiddelregning, underviser er til rådighed ved spørgsmål. Formelsamling til lægemiddelregning, som gennemgås i lektionerne lægges på Fronter. Halvdelen af holdet arbejder med opgaver i lægemiddelregning, der er underviser til rådighed. Holddeling findes på fronter. Medbring papir, blyant og lommeregner! Halvdelen af holdet arbejder med opgaver i lægemiddelregning, der er underviser til rådighed. Holddeling findes på fronter. 25/4 K4 1 Fælles opsamling på lægemiddelregning Medbring papir, blyant og lommeregner! 15

16 Forskningsmetodologi: Introduktion til evidensbaseret praksis som metode herunder forskellige vidensformer, formulering af fokuserede spørgsmål, litteratursøgning samt vurdering af videnskabelige artikler. Lektionerne vil have fokus på de første 2(3) trin i modellen for evidensbaseret praksis med formulering af PICO spørgsmål relateret til temaet i PBL 4, søgning af artikel ud fra PICO- spørgsmål i relevante databaser og vurdering af artikel i forhold til relevans og opbygning (IMRAD). 18/4 K1 2 Introduktion til evidensbaseret praksis / fokuserede spørgsmål Nortved M et al. (2012). Jobb Kunnskabsbasert. Kap. 1 og 2. Inkl. hjemmeside: psbasert-praksis/ Center for kliniske retningslinjer: 18/4 K4 3 Formulering af fokuserede spørgsmål. Underviser til rådighed 19/4 K1 2 Litteratursøgning herunder kernespørgsmål og studiedesign. Vurdering af artikel herunder introduktion til IMRAD Formulering af søgeord Ændring: Christensen, P.H. (2017). Afkod akademiske artikler. Kap.2. og s i kap.3 (scannet og ligger på fronter fra d ) Inkl. hjemmeside: psbasert-praksis/ I skal i klinikken tænke på problemstillinger (=forgrundsspørgsmål) relateret til udskillelse af affaldsstoffer, som I gerne vil vide mere om. Skriv ned og husk dem, når I starter PBL 4 forløb 5 d. 22. maj. 16

17 23/5 K1 1 Søgning og vurdering af artikel i forbindelse med PBL 4 V/ Lene Moestrup, Ellen Bugge og Helene Pedersen 23/5 K2 2 Søgning og vurdering af litteratur 24/5 K1 1 Søgning og vurdering af artikel i forbindelse med PBL 4 V/ Lene Moestrup, Ellen Bugge og Helene Pedersen 4.5. Søvn og hvile Indhold Der er undervisningsoplæg af relevans for PBL temaet. Alle støttefagene integreres relevant i PBL forløbet og der er de samme krav til PBL arbejdet som i første forløb. Forskningsbaseret artikel på engelsk i Cinahl. Der lægges vægt på at man i PBL gruppearbejdet afprøver forskellige kreative metoder til at tilegne sig og til at formidle stoffet. Sygepleje: 6/6 K1 4 PBL 5 oplæg søvn og hvile Hjortsø M. (red). Sygeplejebogen 2. Grundlæggende behov København. Gads Forlag. Kap. om søvn og hvile Center for Kliniske retningslinjer: Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter: /final_s_vn_ pdf 7/6 K4 4 Søvn og hvile. Film + gruppearbejde. 12/6 K1 2 PBL 5 caseåbning Obs skemaændring er flyttet til d. 9/6 12/6 K2 3 PBL 5 arbejde Obs skemaændring er flyttet til d. 9/6 13/6 K4 2 PBL 5 med vejledning 13/6 K2 5 PBL 5 arbejde 14/6 K2 6 PBL 5 arbejde 15/6 K4 2 PBL 5 med vejledning 15/6 K2 4 PBL 5 arbejde 16/6 K4 3 PBL 5 Videndeling 16/6 K1 1 Intro til prøve: Præsentation af skabelon til forberedelse og besvarelse af spørgsmål. 26/6-29/6 Prøver 17

18 5. Obligatorisk studieaktivitet som forudsætning for deltagelse i prøven Deltagelse i obligatorisk studieaktivitet med de beskrevne krav og kriterier er en forudsætning for prøve. Den studerendes/gruppens niveau af opfyldelse af den obligatoriske studieaktivitet vurderes ud fra beskrivelsen af krav og læringsudbytte til den obligatoriske studieaktivitet. Vurdering og godkendelse gives individuelt, i grupper eller på holdet som feedback. I tilfælde af at den obligatoriske studieaktivitet ikke godkendes (krav og niveau) aftales det med underviser, hvordan den studerende/gruppen kan opnå godkendelse. Eksempler på dette kan være besvarelse af studiespørgsmål, fornyet udarbejdelse af obligatorisk studieaktivitet, selv- eller gruppeevaluering og vil tage udgangspunkt i vurderingen af den obligatoriske studieaktivitet. Det er på 1.semester obligatorisk at deltage i hele 4. PBL forløb med caseåbning, bearbejdning af problemstilling og fremlæggelse/videndeling for hele klassen. Arbejdet er struktureret om sygeplejeprocessens problemløsningselementer med: En grundig analyse af det udvalgte sygeplejeproblem, hvor alle relevante forhold fra fagene og aldringsaspekter indgår og kan forklares. En relevant faglig forskningsbaseret artikel fundet i Cinahl inddrages og evidens vurderes med udvalgt redskab fra forskningsundervisningen. Formulering af sygeplejediagnose og mål Fremlæggelsen: Skal være kreativ og have læringsmæssig værdi for deltagerne. Handlingsaspektet vægtes i fremlæggelsen. Hvordan man kan løse problemet? (handlingerne begrundes). Hvordan er patienten inddraget? Der demonstreres en velfærdsteknologisk løsning, der evt. kan bruges som en del af løsningen af problemet. Se fx hjælpemiddelbasen Vurdering: Gruppen får feedback og feed-forward på det faglige indhold. Der gives Individuel tilbagemelding på den enkeltes fremlæggelse. Gruppen evaluerer gruppeprocessen i fremadrettet perspektiv. Feedback gives umiddelbart efter fremlæggelsen d Prøve 1. semester afsluttes med en intern og individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i en case. Der eksamineres i semestrets mål for læringsudbytte med inddragelse af semestrets fagområder. Eksamination og bedømmelse varetages af to eksaminatorer fra sygeplejerskeuddannelsen. Den mundtlige eksamination varer 30 minutter inkl. 10 minutters oplæg fra den studerende. Til prøven afleveres litteraturliste og forskningsartikel i papirform. Se mere om prøven i semesterbeskrivelsen: 18

19 7. Studieaktivitetsmodellen Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede (face-to-face, parallel, på nettet, forelæsninger etc.) Simulation, øvelser Feedback defineret af underviser Praktik/klinisk undervisning, vejledning i praktikken Eksamen, prøver Mundtlig evaluering af studie- og undervisning Selvstædnigt gruppearbejde Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser Arbejde med e-læringsopbjekter Netbaseret introduktion til studieaktiviteter Studiebesøg, feltstudier Elektronisk evaluering af studie-og undervisning Feedback til medstuderende initieret af underviser Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende Al vejledning Debatarrangementer Egen opsamling på gruppearbejde Studievejledning Fælles timer Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Litteratursøgning Studiecafé Modellen illustrerer fire forskelige hovedtyper af studie- og læringsaktiviteter, der hver er karakteriseret af forskellige former for samarbejde mellem studerende og undervisere. Modellen giver - i overensstemmelse med ECTS-systemet - et overblik over alle de studie- og læringsaktiviteter, som du kan forventes at indgå i og kan derfor vise studerende og andre interessenter, hvordan indholdet i semesterbeskrivelsen udmøntes i undervisningens tilrettelæggelse. Den lodrette midterlinje opdeler Studieaktivitetsmodellen i to halvdele. Den venstre halvdel (K1 og K4) omhandler studie- og læringsaktiviteter, hvor studerende og undervisere deltager sammen i aktiviteterne. Den højre halvdel (K2 og K3) omhandler studie- og læringsaktiviteter, hvor den studerende arbejder mere selvstændigt eller sammen med andre studerende fx i studiegrupper. Den vandrette midterlinje opdeler ligeledes Studieaktivitetsmodellen i to halvdele. Den øverste halvdel (K1 og K2) omhandler de studie- og læringsaktiviteter, der igangsættes af undervisere. I den nederste halvdel (K3 og K4) er det i højere grad de studerende selv, der er igangsættere af studie- og læringsaktiviteterne. I alle delene sker det dog indenfor de rammer, der er tilrettelagt af semestrets undervisere i studieplanen. 19

20 8. Studie- og læringsaktiviteter på Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg I undervisning og forberedelse er variation i de forskellige studieaktiviteter væsentlig. Der anvendes differentierede arbejdsformer med dialogbaseret undervisning, gruppearbejde herunder kreative og innovative metoder med brug af forskellige medier og teknologier samt simulation og praktiske øvelser med teoretiske studier og refleksion. Det sikrer sammenhæng mellem studieaktiviteterne og den studerendes mulighed for at anvende personlig arbejdsmåde og læringsstrategi. Semestrets studie- og læringsaktiviteter (K1, K2, K3 og K4) er angivet i studieplanen og på skemaerne. Den gennemsnitlige studie- og læringsaktivitet i semestrets læringsplaner er tilrettelagt, så det for dig som studerende vil udgøre en arbejdsbyrde svarende til en 40 timers arbejdsuge. Det svarer til, at et semester på ca. 20 uger svarer til 800 timer studieaktivitet, hvoraf ca. 600 er tilrettelagte studie- og læringsaktiviteter. Timetallene for de enkelte studieaktiviteter vil veksle med semestrets forløb og læringsmål K1 viser tilrettelæggelse af basisgruppeundervisning, dialogbaseret undervisning, forelæsninger, vejledning m.v. Aktiviteterne vil være skemalagt. K2 viser hvor meget den studerende skal arbejde med individuelle opgaver, i studiegrupper, med aktiviteter, som underviser har defineret. Aktiviteterne vil være skemalagt. K3 viser studietid til den studerendes egen forberedelse til undervisning og eksamen. Aktiviteterne vil til dels være skemalagt. K4 viser evaluering, møde med faglige organisationer m.v. Aktiviteterne vil være skemalagt. 8.1 Lærings- og studieaktiviteter som forudsætning for at være aktiv studerende på 1. semester De første 2 uger registres de studerendes fremmøde med henblik på hurtig afklaring og vurdering af de studerendes valg af studie, så studerende på standby kan få tilbudt eventuelle ledige studiepladser. Der er deltagelsespligt i forbindelsen med studieturen til Sygeplejehistoriske museum i Kolding. Der er placeret en studieaktivitet sideløbende med og efter 1. PBL forløb. Her udarbejdes gruppevis en skriftlig pædagogisk plejeplan ud fra sygeplejeprocessens problemløsningselementer. Plejeplanen udarbejdes på baggrund af den case og det sygeplejeproblem, som de enkelte grupper har arbejdet med i 1. PBL forløb. Opgaven udarbejdes efter Formelle krav til udarbejdelse af opgaver ved UCL Plejeplanen skal indeholde: - En præsentation af patienten og hans situation. - En helhedsbeskrivelse af hvordan patienten får opfyldt sine behov efter Virginia Hendersons behovsforståelse. - Et sygeplejeproblem udvælges og analyseres grundigt med inddragelse af relevant viden fra støttefagene. 20

21 - Der formuleres en sygeplejediagnose efter PES strukturen. - Der formuleres mål med brug af SMART kriterierne. - Der beskrives relevante og begrundede forslag til sygeplejehandlinger for at nå målene. - Evalueringsovervejelser beskrives. Vurdering: Gruppevis tilbagemelding ved underviser på det skriftlige arbejde, ud fra kriterier og form. Evaluering/drøftelse/feedback af gruppens arbejdsproces med konstruktive forslag til fremadrettede forbedringer? Aflevering: Opgaven afleveres d. 13/ kl. 12 i en afleveringsmappe på Fronter. Feedback: Der gives Feedback på opgaven 20/ Feedback i løbet af semestret og beskrivelse af deltagelse Der vil være feedback på alle PBL forløbene, som også er en forudsætning for at være aktiv studerende. Hver gruppe modtager 15 minutters feedback fra underviserne på deres fremlæggelser ud fra kriterierne for fremlæggelsen. Hver studerende får en kort feedback på deres individuelle præsentation. I forbindelse med hvert PBL arbejde foretager de studerende en 30 min. konstruktiv fremadrettet feedback på gruppeprocessen ud fra den enkeltes egen vurdering af bidrag til det fælles arbejde. 9. UCL Learning UCL Learning er en digital læringsplatform. Du finder den på stud.ucl.dk under fanen Læring og vejledning. UCL Learning handler om almene studiekompetencer og kan hjælpe dig på vej i forhold til f.eks. studieteknikker, opgaveskrivning og undersøgelsesmetoder. Du finder informationer, interaktive øvelser, audiovisuelle medier og viden på 21