Vasagård Øst. Udgravning af en centralplads fra sen tragtbægerkultur med cirkulære anlæg

Transkript

1 Vasagård Øst 2012 Matr.nr. 51a, Åker ( ) Åker sogn, Søndre herred, Bornholms amt Sb. nr NM 3755/81 - BMR 816 KS. nr.: /BMR-0001 Vasagård Øst 2012 Udgravning af en centralplads fra sen tragtbægerkultur med cirkulære anlæg Resumé Udgravningen blev gennemført i perioden 27/8 2/ i et samarbejde mellem Bornholms Museum og Nationalmuseet med støtte fra Kulturstyrelsen. I alt 5 runde anlæg blev udgravet, som alle er blevet dateret til sen mellemneolitisk tragtbægerkultur (MN A V). Flere fund af bevidst deponerede genstande blev fundet i de runde anlæg ved stolperne. Der blev tillige fundet et rigt materiale i stolpeaftrykkene. Fordelingen af fund og i enkelte tilfælde deres placering rejser spørgsmål om affaldets betydning. Enkelte andre neolitiske anlæg blev undersøgt. Anlæggene dateres til TN II, MN A III-V. En grube, der sandsynligvis skal dateres til germansk jernalder, blev desuden snittet.

2 2 Indhold: Undersøgelsens forhistorie.. 3 Vasagård Øst. 3 Administrative data.. 3 Bevillingshaver 3 Øvrige data.. 3 Ejer. 3 Personale 3 Udgravningsforløb. 4 Typografi, terræn og undergrund 4 Målesystem. 4 Udgravningsmetode Undersøgelsens resultat... 5 Felt I.. 5 Anlæg BA 5 Anlæg BB 6 Anlæg BC 6 Anlæg BD 7 Anlæg BE. 7 I.36 en del af Anlæg BE? 8 Andre fund 8 Felt XIII og XIV 9 Felt XIII. 9 Felt XIV. 9 Perspektiver Figurer Anlægsliste Fundliste Fotoliste Tegningsliste Anlægsliste med udgravede anlæg 60 sider

3 3 Undersøgelsens forhistorie Ved Vasagård i Åker på Bornholm ligger dele af en neolitisk centralplads på begge sider af øens største vandløb, Læsåen. Øst for åen på et bakkeplateau er udgravet dele af et Sarup-anlæg med en dobbelt række af systemgrave, og på luftfotos, ved magnetometermålinger og ved prøvegravninger er systemgrave tillige påvist vest for åløbet. Tilsyneladende er der tale om ét Sarup-anlæg, der er placeret på en meget usædvanlig måde. Det er indtil nu det eneste sikkert påviste Sarup-anlæg på Bornholm, det østligste af denne type anlæg i Sydskandinavien. Senere end Sarup-anlægget er en bebyggelse fra mellemneolitikum, foreløbigt dateret til MN A III- V, hvis rester i form af keramik og flintredskaber findes spredt over bakkeplateauet øst for åen. Den strækker sig til foden af bakken, hvor der er fundet grøfter af en dobbelt palisade, som har omgivet bebyggelsen i sen tragtbægerkultur. Vest for åen strækker bopladsen sig over et endnu ikke afgrænset område, der kan være meget større (fig. 1). Vasagård Øst Vasagård Øst (BMR 816 / NM I 3755/81, ) ligner terrænmæssigt en rigtig Sarupplads og ligger på en bakke omgivet af vådmark. Pladsen undersøgtes i 1988 og 1993 af Nationalmuseet, og de neolitiske fund fra undersøgelserne findes magasineret på NM, mens udvalgte stykker er udstillet på Bornholms Museum. Ved udgravningerne fandtes foruden systemgrave og palisader ikke umiddelbart andre identificerbare konstruktioner. Efter udgravningen, og efter fundet af cirkulære, stolpebyggede anlæg på den samtidige plads på Rispebjerg, gik man udgravningsplanerne igennem og kunne i en sværm af stolpehuller i udgravningsfelt I på Vasagård Øst udskille tre, muligvis fire cirkulære anlæg. En udgravning med støtte fra Kulturstyrelsen blev gennemført 27/8 2/ i et samarbejde mellem Bornholms Museum og Nationalmuseet og med cand.mag. Michael S. Thorsen som daglig leder. Udgravningens formål var at undersøge de i 1993 frilagte, men ikke udgravede, cirkulære anlæg, datere dem og om muligt komme nærmere en bestemmelse af deres funktion. Desuden var det ønskeligt at undersøge bopladsens bevaringstilstand, da bakkeplateauet havde været dyrket siden 1993, dog ikke dybdepløjet. Der blev anlagt tre udgravningsfelter, I, XIII og XIV (fig. 2). Administrative data Udgravningen blev foretaget med bevilling fra Kulturstyrelsen i henhold til museumslovens 27, stk. 5 med et beløb på i alt kr. (ex. moms). Bevillingshaver Nationalmuseet ved overinsp. Poul Otto Nielsen, Forsknings- & Formidlingsafdelingen, Danmarks Oldtid Arkæologi & Naturvidenskab, Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K. Øvrige data Ejer Ole Kofoed-Dam, Vasagård, Vasegårdsvej 6, 3720 Aakirkeby, tlf / Personale Undersøgelsen blev foretaget Poul Otto Nielsen (PON) som ansvarlig leder og Michael S. Thorsen (MST) som daglig leder. Poul Otto Nielsen (PON), mag.art., overinsp. (Nationalmuseet) Michael S. Thorsen (MST), cand.mag. (Bornholms Museum) (dagligt)

4 4 Finn Ole S. Nielsen, mag.art. mus.insp. (Bornholms Museum) (enkelte besøg) Mads Lou Bendtsen, ark.stud. Købenshavns Universitet (v. Nationalmuseet) (18 dage) Ken Sonne, mus.arb. (v. Bornholms Museum) (10 dage) Terrance ( Terry ) L. Slocum II, Ph.d.-studerende (University of Wisconsin-Madison, Anthrop., USA) (13 dage) Nicolás Caretta, prof. (Universidad Autónoma de San Luis Potosí, Mexico) (frivillig 11 dage) Nicolas Braun, ark.stud. Købenshavns Universitet (frivillig 3 dage) Udgravningsforløb Tre udgravningsfelter blev afdækket med gravemaskine de to første dage under meget tørre forhold. Der var således ingen fugtighed i jorden, hvilket gjorde iagttagelsesforholdene vanskelige. De erkendte fyldskifter blev markeret med søm. Felterne fik betegnelserne Felt I, XIII og XIV. Efter opsætning af målesystem i de enkelte felter viste udgravningsforholdene sig for vanskelige til fornuftige iagttagelser. Det blev derfor besluttet (29/8), at udgravningen måtte afvente regn. Heldigvis kom regnen allerede den efterfølgende fredag/lørdag (31/8-1/9). Da der ikke var udsigt til mere regn i prognoserne, blev det besluttet at dække hovedfeltet med presenninger og have det dækket i så stor udstrækning som overhovedet muligt. Ved den senere undersøgelse blev der kun åbnet til de nødvendige udgravningsområder, og feltet blev derfor udgravet under optimale forhold, når man tager forholdene i betragtning. Samme fremgangsmåde kunne med fordel have været anvendt for Felt XIII og XIV. Efter regnen og afdækningen af Felt I blev fladerne i Felt XIII og XIV i stedet prioriteret for at udnytte den faldne regn. En fladeafrensning og fladeregistrering af Felt XIV blev påbegyndt. Denne kunne dog ikke fuldføres, da udtørringen blev for kraftig og jorden for hård. Derfor blev kun de markerede fyldskifter siden kontrolleret i ca. 1/3 af Felt XIV og hele Felt XIII. Enkelte anlæg vil derfor være blevet overset/ikke markeret. Dette blev bekræftet ved en senere gennemgang/kontrol af Felt XIII og XIV. Således fremkom enkelte ikke registrerede anlæg i Felt XIII i forbindelse med en retning af fejltegning af anlæg (efter den egentlige udgravning). Typografi, terræn og undergrund Vasagård er placeret ved øens største vandløb, Læsåen. Åen har i området gnavet sig ned i alunskiferen med stejle skrænter til følge. På begge sider af åen har der været stor neolitisk aktivitet. Vasagård Øst ligger på den nordøstlige side af Læsåen på en bakke omgivet af vådmark og et mindre vandtilløb. Afgrænsningen af bakkeplateauet har tidligere været lidt mere markant end i dag, hvor landbruget i tidens løb har skabt en vis materialetransport mod lavningerne, hvilket er indirekte dokumenteret ved udgravning (BMR 816/NM 3755/ /1993 og BMR ) (fig. 1). Målesystem Målesystemet fra 1988 og 1993 blev genfundet og genanvendt ved udgravningen Med udgangspunkt i koordinat (500,500) blev en hovedlinje lagt mod jernrøret i koordinatet (396.6, 500). Disse er blevet præcist opmålt via avanceret GPS til hhv. ( , ) og ( , ) i System 45 Bornholm. Ud fra hovedlinjen blev der med vinkelprisme afsat målesystem i de tre felter.

5 5 Udgravningsmetode Felterne blev afdækket med gravemaskine. Ved udgravningen er alle anlæg i Struktur BA, BB, BC, BD og BE om muligt blevet snittet, registreret ved foto og tegning samt siden tømt. Ved udgravningen blev jordprøver udtaget af de centrale dele/stolpeaftrykkene i de runde anlæg. Som tidligere nævnt blev hovedfeltet (Felt I) dækket med presenninger efter regn. Ved den senere udgravning blev der kun åbnet til de nødvendige udgravningsområder, og feltet blev derfor udgravet under optimale forhold, når man tager forholdene i betragtning. Enkelte andre anlæg blev undersøgt. Alle snit hørende til de runde anlæg blev tolket og tegnet af Michael S. Thorsen. Enkeltfund har kun fået særlig registrering, hvis genstand og fundomstændighederne talte herfor. Alle andre fund er blot knyttet til anlæg/lag oftest knyttet til fundforhold i et stolpehul A: Uvist hvor i anlæg, B: Stolpeaftryk og C: Stolpefyld. Undersøgelsens resultat Felt I Felt I, der er den gamle feltbetegnelse fra 1993, blev genåbnet og udvidet til 382,2 m². Foruden de 3½ formodede cirkulære anlæg, der blev udskilt på udgravningsplanerne, fremkom yderligere 1½, således at antallet af cirkulære anlæg, som blev undersøgt i Felt I, kom op på fem. Disse har fået betegnelserne BA, BB, BC, BD og BE (fig. 3). Stolpehullerne i disse anlæg synes som helhed mht. nedgravning og stolpeaftryk at være meget mindre end i de runde anlæg fundet ved Ndr. Grødbygård og på Rispebjerg. Det er dog især nedgravningen, som gør stolperne visuelt mindre end de er. Anlæg Diam. Stolpediameter BA 6,5 m ca. 0,24 m BB 5,6 m 0,17-0,19 m BC 5,2 m 0,18-0,20 m BD 5,3 m 0,22-0,24 m (< 0,28 m) BE 5,5 m 0,20-0,22 m (< 0,26 m) Stolpernes diametre var mindre end for stolperne i de runde anlæg fundet ved Ndr. Grødbygård og på Rispebjerg (på nær det mindste), men der er dog tale om pæne stolper i runde anlæg med en ringere diameter. Anlæg BA Anlæg BA bestod af 8 stolpehuller I.11 (1993), I.13, I.17, I.19, I.23, I.30, I.34 og I.47. Anlægget havde en diameter på 6,5 m. Stolpe I.11 var udgravet i De øvrige stolper var bevaret i varieret grad, men generelt grunde. Stolpeaftrykkene var ofte svage, hvorfor der naturligvis vil knytte sig usikkerhed til iagttagelserne. Bedømt især ud fra stolpehullerne I.17, I.19 og I.23 syntes stolperne at være omkring 0,24 eller lidt mindre i diameter (fig. 3 og 4). En skraber blev fundet i stolpeaftrykket af hhv. I.17 (antagelig) og I.23, men dette kan meget vel være helt tilfældigt. De kan således blot opfattes som en del af det almindelige bopladsaffald, der fandtes lidt af i de øvrige stolpehuller. Fundene syntes umiddelbart at have været jævnt fordelt, når stolpernes bevaringsgrad tages i betragtning. Følgende skår med særlig betydning for dateringen af Anlæg BA var: I.30B - 1 sideskår ornamenteret med en vandret række indstik og en lodret række skrå indstik, af fast, fint magret gods (MN AIII?) (VAS 315). I30A - 1 randskår af et mellemstort kar med dybe indtryk lige under randen (MN AIII?) (VAS 316).

6 6 Anlæg BB Anlæg BB bestod af 9 stolpehuller I.14, I.16 (1993), I.20, I.22, I.25, I.26 (/I.27), I.28, I.31 og I.33. Anlægget havde en diameter af 5,6 m. Stolpe I.11 var udgravet i Stolpehullerne var nogenlunde bevarede, dog var halvdelen af I.33 bortgravet grundet en drængrøft. Stolpe I.14 viste sig at være nedgravet noget dybere end de øvrige stolper i Anlæg BB, men det syntes ikke at udmærke sig på anden vis. Flere stolpeaftryk blev erkendt, men der vil naturligvis knytte sig usikkerhed til de enkelte iagttagelser. Bedømt især ud fra stolpehullerne I.20, I.26 (med forbehold grundet usikkerhed om hvilket struktur, det skal knyttes til), I.28 og I.31 syntes stolperne at have været mellem 0,17 m og 0,19 m i diameter. Dette syntes også at blive underbygget af de mere usikre iagttagelser i de øvrige stolpehuller, dog med en mulighed for stolper optil 0,22 m i diameter (fig. 3 og 4). I fylden af I.20 blev fundet en flække af importflint - 8,9 cm lang og 2,1 cm bred - med bevarede brugsspor langs kanterne (VAS 346), et usædvanligt stort afslag af kugleflint med mulige brugsspor langs kanterne (VAS 345) samt et mindre afslag af kugleflint (VAS 347). De tre ubrændte flintgenstande fandtes tæt sammen og opfattes som en bevidst deponering ( almindeligt husoffer ). Lignende fund blev ikke gjort i Anlæg BB s øvrige stolpehuller. I de øvrige stolpehuller synes fundene umiddelbart at have været jævnt fordelt, når stolpernes bevaringsgrad tages i betragtning. Følgende skår med særlig betydning for dateringen af Anlæg BB var: I.20C - Et skår antagelig af en lerskive med halvbuer, 1,8 cm tyk (VAS 331) MN A V. Anlæg BC Anlæg BC bestod af kun 6 stolpehuller I.15 (1993), I.21, I.24, I.27 (/I.26), I.29 og I.32. Anlægget havde en diameter på 5,2 m. Stolpe I.15 var udgravet i Stolpehullerne var nogenlunde bevarede. Flere stolpeaftryk blev erkendt, hvor der naturligvis vil knytte sig usikkerhed til de enkelte iagttagelser. Bedømt især ud fra stolpehullerne I.24, I.27 (med forbehold grundet usikkerhed om hvilket struktur, det skal knyttes til) og I.29 syntes stolperne at have været mellem 0,18 m og 0,20 m i diameter. Diameteren for I.21 blev vurderet til omkring 0,22 m, men kun en mindre højde af stolpeaftrykkets grænse var til stede ved vurdering heraf. I.32 blev stolpeaftrykket vurderet til at kunne være op til 0,26 m, men dette bør tages med forbehold. I fylden af stolpehul I.32 fandtes en groft tildannet skiveøkse af importflint med afsprængninger i æggen, men også med overfladisk slibning på den ene side af æggen, 5,8 cm lang, 3,5 cm bred, af mat grå flint (VAS 358) samt (antagelig i stolpefylden) 1 skraber af kugleflint (VAS 359). Begge genstande var ubrændte og skal med stor sandsynlighed opfattes som bevidst deponeret ( almindeligt husoffer ). I samme stolpe blev der i stolpeaftrykket bl.a. fundet en knusesten og 4 ildskørnede fragmenter af økse, hvoraf to kunne sammensættes. 4 andre, ildskørnede fragmenter kan være fra samme (VAS 349). Om der her har været tale om bevidst deponering kan ikke afgøres, men fundene bør holdes for øje og eventuelt sammenlignes med Anlæg BE. I stolpeaftrykket af I.29 blev fundet en lille slagsten af kvartsitagtig bjergart med knusemærker i begge ender, 5,5 x 4,6 x 2,7 cm (VAS 360) samt en knusesten af granit med knusefacetter på alle kanter, 9 x 8,5 x 8 cm (VAS 361). Dette er naturligvis forventeligt bopladsaffald, men det skal bemærkes, at tilsvarende/lignende kombination er blevet fundet i Anlæg BE, og der her er argumenter for en bevidst placeret heraf (jf. Anlæg BE). Følgende skår med særlig betydning for dateringen af Anlæg BC var: I.21B Et enkelt skår af siden af et bæger ornamenteret med vandrette rækker af tætte, aflange linjer, den nederste afsluttet af hængende trekanter (VAS 352) MN A V.

7 7 I.32B Skår af overdelen af et bæger ornamenteret med vandrette rækker af linjer lavet med tandstok eller et lignende værktøj, der gør linjerne stiplede (VAS 349). Anlæg BD Anlæg BD bestod af 8 stolpehuller I.1, I.2, I.5, I.8 (1993), I.9, I.48, I.49 og I.50. Anlægget havde en diameter på 5,3 m. Stolpe I.8 var udgravet i Stolpehullerne var meget varieret bevarede, f.eks. var I.2 i praksis bortgravet. Stolpe I.49 viste sig at være nedgravet noget dybere end de øvrige stolper i Anlæg BD, men det syntes ikke at udmærke sig på anden vis. Flere stolpeaftryk blev erkendt, men der vil naturligvis knytte sig usikkerhed til de enkelte iagttagelser. Bedømt især ud fra stolpehullerne I.5, I.9, I.48 og til dels I.49 syntes stolperne at have været omkring 0,22-0,24 m i diameter, med en lille mulighed for enkelte kan være lidt større (fig. 3 og 4). Fundmæssigt udmærker stolpe I.9 sig ved at indeholde flere keramikskår (13 stk.) og især en meget stor mængde flintafslag (110 stk. og 4 hele kugleflint). Stolpen kan i bevaringsgrad direkte sammenlignes med f.eks. nabostolpen I.48, som var ringere bevaret end I.49. Stolpeaftrykket I.48B indeholdt 4 stk. keramik og 3 flintafslag. I stolpeaftrykket I.49B fandtes 7 stk. keramik og 3 flintafslag. Imellem førnævnte stolper har stolpe I.50 været placeret. I stolpeaftrykket I.50B fandtes to sammenhørende fragmenter af en knusesten af granit med lav, indhugget fordybning ( fingermærke ) på den ene side. Den ene ende er afsprængt og mangler. Samlet størrelse: 10,5 x 9,5 x 5 cm (VAS 292). Det skal bemærkes, at der i samme aftryk ikke blev gjort yderligere fund. Det ville være forventelig at finde en mere jævn fundfordeling af bopladsaffaldet, hvilket er påfaldende. Følgende skår med særlig betydning for dateringen af Anlæg BD var: I.9B - En lille sideskår ornamenteret med dybe, aflange indstik, af mere fast gods end øvrige skår og kan være ældre (MN AIII?) (VAS 293). Anlæg BE Anlæg BE bestod af 8 stolpehuller I.37, I.39, I.41, I.43, I.45, I.53, I.54 og I.55. Anlægget havde en diameter på 5,5 m. Stolpehullerne kan betegnes som nogenlunde til godt bevarede, dog var halvdelen af I.54 bortgravet grundet en drængrøft. Mod sydvest viste stolperne sig at være nedgravet noget dybere, og de var tillige de mest beskidte. Dette skyldes ikke, at stolperne var bedre bevaret, da den yderligere mørkfarvning gik helt til stolpehullernes bund. Flere fine stolpeaftryk blev erkendt, hvor der naturligvis til enkelte iagttagelser knyttede sig usikkerhed. Bedømt især ud fra stolpehullerne I.37, I.39, I.41, I.45, I.53 og til dels også I.43 syntes stolperne at have været mellem 0,20 m og 0,22 m i diameter. I.43 kan have været optil 0,25 (målt i et højere niveau af stolpeaftryk grundet bedre bevaring). De resterende stolper, hvis iagttagelser var mere usikre, syntes at falde indenfor samme interval (fig. 3 og 4). I fylden af stolpehul I.45 fandtes en spoleformet ravperle med gennemboring (VAS 283), 2 tværpile lavet af afslag af slebne flintøkser (VAS 289) samt et yderligere afslag af importflint med mulige brugspor (VAS 289). Genstandene var ubrændte og skal muligvis opfattes som bevidst deponeret ( almindelig husoffer ). I Anlæg BE er affald/fund med stor overvægt fremkommet i stolpeaftrykkene i de fire sydvestligste stolper (de beskidte ). Affaldets variation stolperne imellem rejser spørgsmålet om, der er tale om bevidst deponering af affald. Om fundene fra stolpeaftryk i de fire beskidte stolper I.41, I.43, I.45 og I.55 kan følgende således bemærkes: I.41B Af importflint fandtes et 5,3 cm langt fragment af en firesidet mejsel slebet på to sider, med knusemærker i begge ender samt en stor skiveskraber, 4,1 cm i diameter. Derudover fremkom særlig mange knogler med enkelte hele og lidt større dele (flere vil kunne bestemmes) og mange stykker af brændt lerklining (flere større) (VAS 301).

8 8 I.43B Af en eller flere slebne, ildskørnede flintøkser: 17 fragmenter af 2-6 cm s størrelse, 36 fragmenter af 1-2 cm s størrelse og ca. 150 fragmenter af 1 cm s størrelse og derunder. Øksetypen er tykbladet, tyknakket retøkse med slibning på bredsiderne og ikke på smalsiderne. Tykkelsen af øksebladet når op på mindst 3,2 cm (VAS 290). Herudover fremkom kun 12 yderligere flintafslag. I.45B Flere stykker af brændt lerklining (to større). Fra stolpefylden fremkom ovennævnte husoffer af en ravperle, to tværpile og et evt. flintredskab. I.55B I stolpeaftrykket fandtes mange lerkarskår, hvor hovedparten ikke havde det godt. I bund aftrykket fremkom en spids knusesten med indhugget fordybning på den ene side (10 x 8 x 8 cm) (VAS 312) og lige under denne en lille slagsten af strandrullet, kvartsitagtig bjergart, med knusefacetter i begge ender og svagere knusemærker på siderne (5,3 x 4 x 2,6 cm) (VAS 313). En yderligere slagsten blev fundet, men den præcise placering af denne blev ikke registreret (VAS 286). Følgende skår af særlig betydning for dateringen af Anlæg BE var: I.37B Fire sammenhørende skår af randen af et mellemstort lerkar ornamenteret med en vandret række skrå indstik under randen (VAS 306) almindeligt ornament i sen MN. I.43B To randskår og et (sammenlimet) skår af den øvre del af et lille bæger ornamenteret med vandrette rækker af korte, lodrette linjer (VAS 290). I.55B Et skår af halsen af et mellemstort kar ornamenteret med to vandrette rækker skrå indstik, et under randen og et nederst på halsen (VAS 286). I.55A Fra samme stolpes fyld fandtes to sammenhørende skår af et kar ornamenteret med en vandret række aflange indstik, godstykkelse 1,3 cm. Et meget lille fragment af oversiden af en lerskive ornamenteret med parallelle linjer eller buer (VAS 285). I.36 en del af Anlæg BE? Inden for Anlæg BE lå en bopladsgrube på 1 m i diameter, som blev udgravet i Den havde et varieret indhold af bopladsaffald og kunne dateres via keramikken til MN AV (fig. 3 og 4). Keramik fra Vasagård Øst, grube I.36.

9 9 Andre fund Udover anlæggene i Anlæg BA-BE blev kun ganske få anlæg kontrolleret/udgravet i Felt I. Bortset fra kontrollen af mindre fyldskifter og en antagelig skyttegrav (I.4) blev to neolitiske anlæg udgravet I.40 og I.56. Anlæg I.40 blev tolket som et stolpehul, men bestemmelsen var ikke sikker. En sikker forståelse af I.56 blev ikke opnået. Anlægget menes dog ikke at have været et stolpehul og skal eventuelt sammenlignes med I.36 (se ovenfor), der kun er placeret 1,5 m nordvest herfor (fig. 4). Overfladen for enkelte anlæg blev grundet fremkomne fund sænket en smule. Af disse ikke udgravede anlæg bør I.51 og I.52 nævnes. Disse er placeret 2,3 m fra hinanden og fremtrådte ensartet, hvilket sandsynliggør at de har hørt til samme struktur. I.52 rummede skår af lerskive fra sen MN. I anlæg I.64, hvis karakter ikke blev afklaret, fremkom et skårmateriale, som kan henføres til TN II. Felt XIII og XIV Med henblik på at undersøge bevaringsforholdene på bopladsplateauet blev der anlagt to større felter, Felt XIII og XIV. Kun ganske få anlæg blev kontrolleret/udgravet i disse felter. Felt XIII Kun markerede anlæg/områder i forbindelse med afdækningen med gravemaskine blev afrenset og registreret. Der vil derfor være anlæg, som vil være blevet overset, men grundet vejrliget ville det kræve en for stor arbejdsindsats at få feltets overflade fuldt kontrolleret (fig. 5). Kun anlæg XIII.5 blev fuldt udgravet grundet de mange fund i overfladen og den uvisse karakter af anlægget. Anlægget blev tolket som en bopladsgrube og indeholdte skår af lerkar og lerskiver, som skal dateres til sen MN. I samme område fremkom flere, antagelig neolitiske stolpehuller. Placering af nogle af stolperne muliggør tilstedeværelsen af et yderligere rundt anlæg. Et yderligere anlæg XIII.3 bør holdes for øje ved en eventuel fremtidig planlægning/placering af udgravningsfelter. XIII.3 var 0,75 m x 0,60 m stort. Anlæggets overflade blev ved undersøgelsen kun sænket. Anlægget kan være neolitisk, og der havde i anlægget været en kraftig varmepåvirkning, således at en bræmme af den tilstødende undergrund var blevet rødbrændt. Anlægget karakter og datering er uafklaret. Mulighederne for flere neolitiske anlægsstrukturer og gode iagttagelses forhold i området (den vestlige del af Felt XIII) synes gode, hvis blot den lerede undergrund holdes fugtig. Felt XIV ⅔ af Felt XIV mod nordøst blev fladeafrenset og registreret. I den resterende ⅓ blev kun de anlæg/områder, der var blevet markeret i forbindelse med afdækningen med gravemaskine, afrenset og registreret. Der vil derfor kun være anlæg i sidstnævnte område, der er blevet overset (fig. 6). Anlæg XIV.1 og XIV.5 blev undersøgt nærmere grundet fund af ildskørnede fragmenter af økser og anlæggenes uvisse karakter. Begge anlæg blev siden dateret via fund til sen MN. Anlæg XIV.1 viste sig, efter først at overfladen var sænket, og siden den sydvestlige halvdel var sænket yderligere, sandsynligvis at være et meget kraftigt stolpehul. Stolpehullet blev ikke yderligere udgravet og er derfor fortsat til stede. Anlæg XIV.5 blev snittet, men en afklaring af anlæggets karakter blev ikke opnået. Et yderligere anlæg (XIV.8) blev snittet. Anlæg XIV.8 viste sig at være en grube, der grundet sin fremtræden knyttede sig til anlæg fundet i 1988 og 1993, og som har hørt til en jernalderbosættelse. Flere anlæg de fleste kogestensgruber skal sandsynligvis ligeledes knyttes til denne bosættelse, skønt dette ikke er blevet dokumenteret via fund.

10 10 Perspektiver Udgravningen i 2012 og siden i 2013 på den sydvestlige side af Læsåen (ikke en del af denne beretning) har vist de meget store forskningspotentialer, der ligger i området omkring Vasagård. Tilstedeværelsen af anlæg knyttet til centralplads/-er både i form af systemgrave og senere palisadeanlæg på begge sider af Læsåen er helt unikke. Med undersøgelsen af de runde anlæg BA- BE er der tillige sat fokus på nogle af de nye muligheder, der findes indenfor området. Tolkningen af de runde anlæg Med udgravningen af de fem runde anlæg og med de iagttagelser/erkendelser der er blevet gjort, er grundlaget for den fortsatte diskussionen af anlæggenes funktion blevet større. Dette betyder imidlertid ikke, at en klar tolkning af de cirkulære anlægs funktion er fremkommet ved udgravningen. Det spørgsmålet, som vi har forsøgt at få svar på ved at undersøge stolpehullerne og deres indhold, drejer sig om hvilken funktion, de runde anlæg har haft - profan eller sakral? Husofre: Fundet af hele redskaber som økser og flækker i stopehullerne tyder på, at der er foregået rituelle aktiviteter i forbindelse med anlæggene, men deponering af hele eller halve redskaber har ligeledes fundet sted i bolighusene fra omtrent samme tid eller lidt senere, som i hustomterne på bopladserne ved Limensgård og Grødbygård. Det har øjensynligt været en tradition, at et byggeprojekt skulle afsluttes med en ofring. Ved gennemgangen af de cirkulære anlæg BA-BE er der fremlagt flere fund af sandsynligvis bevidst deponerede og ubrændte genstande ved stolperne. Disse fund ligner almindelige husofringer. Bopladsaffald: Især i forbindelse med Anlæg BE, ligesom i grube I.36 med affald, er der fremkommet meget forskelligt materiale, som vidner om almindelige bopladsaktiviteter som redskabsfremstilling, tilberedning og konsumption af fødevarer. Det kan antyde en tolkning af de cirkulære anlæg som konstruktioner til praktiske formål, frem for rituelle anlæg. Brændt flint: Men det er ligeledes vigtigt at fremhæve de bemærkelsesværdige varierende fundfordelinger i stolpeaftrykkene (jf. afsnittene om Anlæg BA-BE). Særlig interessant var fundet af over 200 større og mindre ildskørnede øksefragmenter i I.45 i det cirkulære anlæg BE (jf. Anlæg BE), uden at noget tilnærmelsesvis lignende blev erkendt i nabostolperne. Disse forhold rejser spørgsmålet, om der kan være foregået en bevidst deponering af de brændte øksefragmenter, som adskiller sig fra almindeligt bopladsmateriale, og som snarere stammer fra den bevidste destruktion af flintredskaber ved brænding, som er et særligt træk ved pladsen Vasagård Øst. I så fald kunne brugen af de runde anlæg have været knyttet til selve brændingsprocessen. Pladsens karakter: De cirkulære anlæg knytter sig til bopladser af meget speciel karakter. Indtil videre er de kendt fra Grødbygård, Vasagård og Rispebjerg. Kun ved Grødbygård er der fundet sikre hustomter fra samme tid som de runde anlæg, hvilket udelukker, at de runde anlæg kan være almindelige beboelseshuse. Udgravningen af Vasagård Øst i 2012 har fået os til at rejse flere spørgsmål, end vi havde i tankerne, da undersøgelsen startede. En videre behandling af spørgsmålet om de cirkulære anlægs funktion må nødvendigvis omfatte studier af anlæggene på de andre pladser, hvor de optræder - Grødbygård og Rispebjerg. 25/ Michael S. Thorsen, cand.mag., Bornholms Museum Poul Otto Nielsen, mag.art., museumsinspektør, Nationalmuseet

11 11 Figur 1 Grafik: Michael S. Thorsen

12 12 Figur 2 Grafik: Michael S. Thorsen

13 13 Figur 3 Grafik: Michael S. Thorsen

14 14 Figur 4 Grafik: Michael S. Thorsen

15 15 Figur 5 Grafik: Michael S. Thorsen

16 16 Figur 6 Grafik: Michael S. Thorsen

17 17 Vasagård Øst 2012, Åker sogn NM 3755/81 (BMR 816) Anlægsliste: Anlæg Struktur Tegn. Felt Type Datering Anlægsnote I.1 BD I Stolpehul Neolitisk I.2 BD I Stolpehul Neolitisk I.3 I Anlæg Udateret I.4 I Forstyrrelse I.5 BD I Stolpehul Neolitisk I.6 Udgået i I.7 Udgået i I.8 BD I Stolpehul Neolitisk I.9 BD I Stolpehul Neolitisk I.10 I Udgået i I.11 BA I Stolpehul Neolitisk I.12 I Anlæg Udateret I.13 BA I Stolpehul Neolitisk I.14 BB I Stolpehul Neolitisk I.15 BC I Stolpehul Neolitisk I.16 I Stolpehul Neolitisk I.17 BA I Stolpehul Neolitisk I.18 Udgået i I.19 BA I Stolpehul Neolitisk I.20 BB I Stolpehul Neolitisk I.21 BC I Stolpehul Neolitisk I.22 BB I Stolpehul Neolitisk I.23 BA I Stolpehul Neolitisk I.24 BC I Stolpehul Neolitisk I.25 BB I Stolpehul Neolitisk I.26 BB I Stolpehul Neolitisk I.27 BC I Stolpehul Neolitisk I.28 BB I Stolpehul Neolitisk I.29 BC I Stolpehul Neolitisk I.30 BA I Stolpehul Neolitisk I.31 BB I Stolpehul Neolitisk I.32 BC I Stolpehul Neolitisk I.33 BB I Stolpehul Neolitisk I.34 BA I Stolpehul Neolitisk I.35 Ikke i felt fra I.36 I Grube Neolitisk I.37 BE I Stolpehul Neolitisk I.38 I Anlæg Udateret, antagelig neolitisk I.39 BE I Stolpehul Neolitisk I.40 I Stolpehul, sandsynlig Neolitsk, antagelig I.41 BE I Stolpehul Neolitisk I.42 I Anlæg Udateret I.43 BE I Stolpehul Neolitisk I.44 I Muldlag Udateret I.45 BE I Stolpehul Neolitisk I.46 I Anlæg Udateret I.47 BA I Stolpehul Neolitisk I.48 BD I Stolpehul Neolitisk

18 I.49 BD I Stolpehul Neolitisk I.50 BD I Stolpehul Neolitisk I.51 I Stolpehul Neolitisk I.52 I Stolpehul Neolitisk I.53 BE I Stolpehul Neolitisk I.54 BE I Stolpehul Neolitisk I.55 BE I Stolpehul Neolitisk I.56 I Anlæg Neolitisk I.57 I Stolpehul Udateret, antagelig neolitisk I.58 I Stolpehul Udateret, antagelig neolitisk I.59 I Anlæg Udateret, antagelig neolitisk I.60 I Stolpehul, sandsynlig Udateret I.61 I Stolpehul, sandsynlig Udateret, antagelig neolitisk I.62 I Stolpehul Udateret, antagelig neolitisk I.63 I Stolpehul Udateret, antagelig neolitisk I.64 I Anlæg, uvis Neolitisk I.65 I Fyldskifte Udateret I.66 I Stolpehul, usikker Udateret XIII.1 XIII Grube Udateret, antagelig neolitisk XIII.2 XIII Grube? Udateret, antagelig neolitisk XIII.3 XIII Grube, sandsynlig Udateret, antagelig neolitisk XIII.4 XIII Stolpehul Neolitisk XIII.5 XIII Grube Neolitisk XIII.6 XIII Stolpehul Neolitisk XIII.7 XIII Grube Neolitisk XIII.8 XIII Anlæg, usikker Udateret XIII.9 XIII Anlæg, usikker Udateret XIII.10 XIII Anlæg, usikker Udateret XIII.11 XIII Stolpehul, usikker Udateret XIII.12 XIII Stolpehul Udateret, antagelig neolitisk XIII.13 XIII Anlæg Udateret, antagelig neolitisk XIII.14 XIII Stolpehul Neolitisk XIII.15 XIII Fyldskifte Udateret, antagelig neolitisk XIII.16 XIII Stolpehul Neolitisk XIII.17 XIII Grube, usikker Udateret, antagelig neolitisk XIII.18 XIII Stolpehul Neolitisk XIII.19 XIII Stolpehul Neolitisk XIII.20 XIII Stolpehul, sandsynlig Udateret, antagelig neolitisk XIII.21 XIII Stolpehul Udateret, antagelig neolitisk XIII.22 XIII Stolpehul Udateret, antagelig neolitisk 18

19 XIII.23 XIII Stolpehul Neolitisk XIII.24 XIII Stolpehul Neolitisk XIV.1 XIV Stolpehul Neolitisk XIV.2 XIV Grube Udateret, antagelig jernalder XIV.3 XIV Kogestensgrube Udateret, antagelig jernalder XIV.4 XIV Kogestensgrube Udateret, antagelig jernalder XIV.5 XIV Anlæg Udateret, antagelig jernalder XIV.6 XIV Anlæg, usikker Udateret XIV.7 XIV Kogestensgrube Udateret, antagelig jernalder XIV.8 XIV Grube Antagelig jernalder XIV.9 XIV Stolpehul Udateret, antagelig neolitisk XIV.10 XIV Grube Udateret, antagelig jernalder XIV.11 XIV Fyldskifte Udateret, antagelig neolitisk 19

20 20 Vasagård Øst, Åker sogn sb. 203 NM j.nr. 3755/81 (BMR 816) Særnr.: VAS Fundliste 2012 Anlægsnummeret består af et romertal, der henviser til udgravningsfelterne (I, XIII og XIV) og et løbenummer. For stolpehullernes vedkommende er der til løbenummeret knyttet et bogstav, A, B eller C, hvor A betyder, at fundet er fra stolpehullet generelt, f.eks. opsamlet ved maskinafrensning eller fladeskovling. B betyder, at fundet er fra udgravning af selve stolpeaftrykket. C betyder, at fundet er fra fylden, der har omgivet stolpen, og som består af omlejret undergrundsmateriale eller af blandet jord, hvori der kan forekomme kulturrester Fund fra anlæg XIV.1 Keramik: 1 randskår af et mellemstort kar med en vandret række skrå indstik under randen og en tilsvarende nederst på halsen. Et sideskår af et kar ornamenteret med vandrette rækker af mindre, skrå indstik. 8 uornam. sideskår. Ornamenter og godstype daterer keramikken til MN AIII. Kugleflint: 1 skraber og 5 afslag. 5 stk. ildskørnet flint (kugleflint og ubestemt). Brændte ben: 2 stk Fund fra anlæg XIV.5 Keramik: Ca. 46 smuldrende skår, de fleste af tykvæggede kar, og et midter-fragment af en lerskive, 1,5 cm tyk. Importeret flint: 11 ildskørnede fragmenter af en eller flere slebne økser samt 2 større og 70 små ildskørnede stumper, der kan stamme fra samme. Kugleflint: En 5,3 cm lang, tynd og uregelmæssig flække, der kan være slået af kugleflint, samt 18 afslag, heraf 3 ildskørnede. Brændte ben: Ca. 50 stk. Solderest med lidt trækul og mulige forkullede kerner Fund fra anlæg XIII.1 Keramik: 3 uornam. sideskår, det ene med en godstykkelse på 2 cm, muligvis et bundskår. Flint: 1 afslag af hvidplettet flint og et afslag af hvidlig flint. Brændt ben: 1 stk Fund fra anlæg XIII.2 Keramik: 1 lille uornam. sideskår Fund fra anlæg XIII.3 Keramik: 16 uornam. sideskår, heraf flere små og knuste. Kugleflint: 9 afslag, heraf 5 ildskørnede. Solderest med trækul.

21 Fund fra anlæg XIII.4 Keramik: 1 randskår og 4 sideskår med ornamenter bestående af vandrette rækker af tynde, parallelle linjer, i det ene tilfælde udført med tandstok. 13 sideskår af bl.a. meget groft magret gods, hvori det ser ud til, at der kan indgå organisk materiale. Kugleflint: 8 afslag, de 3 ildskørnede. Brændte ben: 11 stk Fund fra anlæg XIII.5 Keramik: Et 13 x 6 cm stort fragment af en lerskive ornamenteret med dobbelte halvbuer langs kanten. Tykkelse: 2,2 cm. Et randskår og 4 fragmenter af en lignende lerskive. Et lille fragment af en lerskive med halvbuer afgrænset af små runde indstik, 31 uornam. side- og bundskår med forskellig godstykkelse, op til 1,5 cm, og flere små knuste skår. Brændt ler: 1 stk. Importeret flint: Et afslag af en sleben flintøkse. Kugleflint: 3 skrabere, et afslag med brugsmærker på kanten (kniv?) og 236 afslag, heraf 46 ildskørnede, samt et helt stk. kugleflint. Hvidplettet flint: 1 afslag. Ubestemt flint: 1 stk. En knusesten af hård kalksten med lag af hvidplettet flint, med knusemærker i begge ender, 13 x 10 x 7,5 cm. Et fragment af slibesten af sandsten med slibeflade på over- og underside, 8,8 x 7,2 x 1,5 cm. Brændte ben: >200 stk. Solderest med trækul Fund fra anlæg XIII.6 Importeret flint: 1 afslag af en sleben økse med retouche langs kanten Fund fra anlæg XIII.7 Keramik: En pose fragmenter af en helt opløst lerskive med stregornamenter eller halvbuer på oversiden. Kugleflint: 33 afslag, heraf 5 ildskørnede. Hvidplettet flint: 2 afslag. Kvarts: 1 afslag. Ubestemt flint: 2 stk. Brændte ben: Ca. 30 stk., hvoraf flere måske kan bestemmes. Solderest med trækul til datering Fund fra anlæg XIII.8 Flint: 3 afslag, kan være af importeret flint. Brændt ler: 1 stk. Brændt ben: 1 lille stk Fund fra anlæg XIII.9 Keramik: 2 små skår. Kugleflint: 2 afslag.

22 Fund fra anlæg XIII.10 Et afslag af ubestemt flint Fund fra anlæg XIII.11 Keramik: Et lille fragment af et lerkarskår Fund fra anlæg XIII.12 Brændt ben: 1 stk Fund fra anlæg XIII.13 Keramik: 2 små, uornam. sideskår. Flint: 13 afslag af kugleflint, heraf 4 ildskørnede. Brændte ben: 5 små stk. Trækul Fund fra anlæg XIII.14 Kugleflint: 2 afslag Fund fra anlæg XIII.15 Keramik: Lille stykke af kanten af en lerskive ornamenteret med parallelle linjer eller halvbuer Fund fra anlæg XIII.16A Keramik: 3 små uornam. skår. Flint: 4 afslag af kugleflint. Fragment af en slibesten af kvartsitagtig sandsten, 15 x 11,5 x 6 cm, med flere revner, der ligesom afspaltningerne i kanterne kan skyldes varmesprængning. Må have siddet øverst i fyldskiftet og har skrammer efter kontakt med gravemaskinen. Trækul: 1 stk Fund fra anlæg XIII.16B Keramik: 3 sideskår, de to formentlig af den samme karside, som er ornamenteret med en eller flere vandrette rækker af korte, aflange indtryk. Godset er en hårdt brændt, homogen lermasse iblandet få, store stykker magring og med en tykkelse på ca. 1 cm. Både ornamentikken og godsets karakter tyder på en datering til MN AIII. Hertil et uornamenteret sideskår og 10 små skår. Et aflangt, skarpt afslag af en slibesten af sandsten. Brændt ben: 1 stk. Solderest med mulige forkullede, organiske rester Fund fra anlæg XIII.16C Keramik: 1 uornam. sideskår Fund fra anlæg XIII.17 Keramik: 1 randskår af et mellemstort bæger eller kar med en vandret række af tynde, lodrette linjer under randen og 5 ukarakteristiske skår. Importeret flint: To afslag af slebne økser, det ene et kantafslag af en tyndnakket økse. Kugleflint: 7 afslag, heraf 3 ildskørnede. Anden flint: 1 afslag.

23 23 Brændte ben: flere Fund fra anlæg XIII.18 Kugleflint: 1 afslag Fund fra anlæg XIII.19 Kugleflint: 3 skrabere, den ene en dobbeltskraber og ildskørnet. 14 afslag, deraf 3 ildskørnede. Et helt stk. kugleflint Fund fra anlæg XIV.8 Fra XIV.8A: Keramik: 2 uornam. sideskår. Et afslag af ubestemt flint. Fra XIV.8B: Importeret flint: 1 afslag af en sleben økse med fintandet kant. Kugleflint: 1 afslag. 1 lille ildskørnet flintafslag. Solderest med trækul Fund fra anlæg I.64 Keramik: 1 halsskår af et TN tragtbæger med ornamentik i form af vandrette rækker af små indstik eller indtryk af snor under randen (randdiam. 16 cm, halshøjde 5 cm, dvs. Eva Kochs type II). Den omgivne jord har sat sig fast på skårets overflade og er vanskelig at fjerne, så bestemmelsen af ornamentikken er usikker. 1 uornamenteret randskår, 2 øskenskår og 22 sideskår af samme godskvalitet som halsskåret. Kugleflint: 2 ildskørnede stk Fund fra stolpehul I.49A i runde anlæg BD Keramik: 9 små skår af en lerskive. Importeret flint: 1 afslag af en sleben økse. Kugleflint: 1 skraber og 13 afslag. Brændte ben: 22 små stk. Små stykker trækul Fund fra anlæg I.51A Kugleflint: 1 afslag Fund fra stolpehul I.1 (B?) i runde anlæg BD Keramik: 3 små skår. Kugleflint: 2 afslag, det ene ildskørnet. Brændte ben: 4 små stk. Solderest med lidt trækul Fund fra stolpehul I.48B i runde anlæg BD Keramik: 4 skår af groft, tykvægget gods. Kugleflint: 3 afslag. Brændt ben: 1 stk. Solderest med lidt trækul.

24 Fund fra stolpehul I.5B i runde anlæg BD Keramik: 1 lille skår. 1 klump brændt ler. Kugleflint: 7 afslag. Brændt ben: 9 små stk. Solderest med trækul til datering Fund fra stolpehul I.43B i runde anlæg BE 283. Fund fra stolpehul I.45C i runde anlæg BE En spoleformet ravperle med gennemboring. Afsprængning i denene ende (ramt af graveske). Overfladen er helt omdannet og af samme farve som den omgivende jord. Længde 2,5 cm, bredde 1,6 cm. Gennemboringen har en diameter på lidt under 0,2 cm Fund fra stolpehul I.49B i runde anlæg BD Keramik: 1 sideskår med en godstykkelse på 1,2 cm og 6 dårligt bevarede skår. Importeret flint: 1 afslag af mat, hvidgrå flint. Kugleflint: 3 afslag, det ene ildskørnet. Brændte ben: 9 små stk. Solderest med trækul Fund fra stolpehul I.55A i runde anlæg BE Keramik: 2 sammenhørende skår af et kar ornamenteret med en vandret række aflange indstik, godstykkelse 1,3 cm. Et meget lille fragment af oversiden af en lerskive ornamenteret med parallelle linjer eller buer. 5 sideskår og en samling småskår. Kugleflint: 1 afslag. Brændte ben: 5 stk Fund fra stolpehul I.55B i runde anlæg BE Keramik: Et skår af halsen af et mellemstort kar ornamenteret med to vandrette rækker skrå indstik, et under randen og et nederst på halsen. 90 større og mindre skår, heriblandt skår af dårlig brændt gods, hvor yder- og inderside er spaltet fra hinanden. En del skårsmuler. 1 lille klump brændt ler. Importeret flint: 2 afslag af slebne økser. Kugleflint: 20 afslag og 1 hel kugle samt 8 ildskørnede stk. Kvartsit: 1 slagsten med knusemærker i begge ender, 8,5 x 6,3 x 3 cm, og 1 afslag. Brændte ben: En lille samling, hvoraf enkelte stk. må kunne bestemmes. En lille solderest med lidt trækul Fund fra stolpehul I.45A i runde anlæg BE Keramik: Skårsmuler. Kugleflint: 6 små afslag, de 4 ildskørnede. Ubestemt flint: 1 afslag. Brændte ben: 7 små stk. Små stk. trækul Fund fra stolpehul I.45B i runde anlæg BE

25 25 2 klumper brændt ler (lerklining) og adskillige mindre stykker. Importeret flint: 2 fragmenter af en uslebet, firesidet økse. Kugleflint: 1 stort afslag med mulige brugsspor på den skarpe kant, og 3 afslag. Ubestemt flint: 5 ildskørnede stk. Brændte ben: >30, hvoraf nogle må kunne bestemmes (ledender) Fund fra stolpehul I.45C i runde anlæg BE 7 stk. brændt ler. Importeret flint: Fragment af en økse med slibning på bredsiderne, med mulige brugsspor på den skarpe kant. 2 afslag af slebne flintøkser, begge af form som tværpile. Kugleflint: 1 afslag. Brændte ben: 2 stk. Solderest med lidt trækul (brændte strå) Fund fra stolpehul I.43B i runde anlæg BE Keramik: To randskår og et (sammenlimet) skår af den øvre del af et lille bæger ornamenteret med vandrette rækker af korte, lodrette linjer. 9 uornam. sideskår, heraf 4 af et større kar med en godstykkelse på omkr. 1 cm. Flint, importeret: 1 afslag af økse med grov slibning. Af en eller flere slebne, ildskørnede flintøkser: 17 fragmenter af 2-6 cm s størrelse, 36 fragmenter af 1-2 cm s størrelse og ca. 150 fragmenter af 1 cm s størrelse og derunder. Øksetypen er tykbladet, tyknakket retøkse, med slibning på bredsiderne og ikke på smalsiderne. Tykkelsen af øksebladet når op på mindst 3,2 cm. Kugleflint: 11 afslag. Anden flint: 1 afslag. Brændt ler: 11 små stk. Brændte ben. Solderest med trækul Fund fra stolpehul I.43C i runde anlæg BE Importeret flint: 2 små afslag af sleben flintøkse, begge ildskørnede. Kugleflint: 5 afslag, de 3 ildskørnede. 2 små stk. trækul Fund fra stolpehul I.50B i rund anlæg BD To sammenhørende fragmenter af en knusesten af granit med lav, indhugget fordybning ( fingermærke ) på den ene side. Den ene ende er afsprængt og mangler. Samlet størrelse: 10,5 x 9,5 x 5 cm Fund fra stolpehul I.9B i runde anlæg BD Keramik: 1 lille sideskår ornamenteret med dybe, aflange indstik, af mere fast gods end øvrige skår og kan være ældre (MN AIII?). 1 bundskår af mellemstort kar med tilsyneladende rundet bund. 11 sideskår. Keramiksmuler (kasseret). Importeret flint: 1 afslag af æggen af en sleben økse af mat, lysegrå flint og 10 afslag, også af mat, lysegrå flint. Kugleflint: 107 afslag, 2 tynde, spidse afslag og 4 hele stk. kugleflint. Brændte ben: 20 stk.

26 Fund fra stolpehul I.1B i runde anlæg BD Kugleflint: 2 afslag Fund fra stolpehul I.9A i runde anlæg BD Kugleflint: 7 afslag. Brændte ben: 10 små stk Fund fra stolpehul I.1C i runde anlæg BD Kugleflint: 3 afslag. Brændte ben: 5 stk. Små stk. trækul Fund fra stolpehul I.48A i runde anlæg BD Kugleflint: 2 afslag Fund fra anlæg I.43A Flint, importeret: Af en eller flere slebne, ildskørnede flintøkser: 2 stk. af 2 x 3 cm s størrelse og 27 små fragmenter. Kugleflint: 7 afslag, det ene ildskørnet. Brændte ben: 9 små stk. 299 udgår. Fund lagt til udgår. Fund lagt til Fund fra stolpehul I.41B i runde anlæg BE Keramik: 1 uornamenteret randskår af et lille kar af fast brændt gods. 25 skår af forskellige kar, heriblandt skår på 1,4 cm s tykkelse med grov magring, dårligt bevarede og smuldrende, dertil skårsmuler. 16 klumper brændt ler (lerklining), den største måler 7 x 6 x 5 cm og har aftryk af noget, der ligner fletværk, på den ene side. Importeret flint: Et 5,3 cm langt fragment af en firesidet mejsel slebet på to sider, med knusemærker i begge ender. 1 skiveskraber, 4,1 cm i diam. Kugleflint: 44 afslag, heraf 1 ildskørnet. Hvidplettet flint: 3 stk. Ubestemt flint: 5 stk. samt 11 stk. ildskørnet. Brændte ben: En tand og flere hundrede stykker brændte ben, hvoraf flere kan bestemmes Fund fra stolpehul I.39B i runde anlæg BE 14 små stk. brændt ler Fund fra stolpehul I.53B i runde anlæg BE Keramik: 1 sideskår. Solderest med lidt trækul Fund fra stolpehul I.41C i runde anlæg BE Keramik: 1 sideskår og 10 småskår. Kugleflint: 17 afslag, heraf 1 ildskørnet, og 2 hele kugler, den ene med påbegyndt afspaltning.

27 27 Brændte ben: >50 stk., hvoraf flere måske kan bestemmes. Et lille stk. trækul Fund fra stolpehul I.13A i runde anlæg BA Keramik: 1 sideskår. Kugleflint: 1 afslag. Ubestemt, af flint eller kvarts: 1 afslag Fund fra stolpehul I.37B i runde anlæg BE Keramik: 4 sammenhørende skår af randen af et mellemstort lerkar ornamenteret med en vandret række skrå indstik under randen Fund fra stolpehul I.17A i runde anlæg BA Keramik: 4 skår. Kugleflint: 1 skraber og 11 afslag. Ubestemt flint: 2 afslag Fund fra stolpehul I.17B i runde anlæg BA Keramik: 1 sideskår og stk. meget dårligt bevarede skår, heraf kan enkelte være af lerskiver. Kugleflint: 9 afslag, heraf 1 ildskørnet. Ubestemt flint: 3 afslag, heraf 1 ildskørnet. Brændte ben: En samling meget små stk. Enkelte stk. trækul Fund fra stolpehul I.54B i runde anlæg BE Keramik: 3 sideskår og 2 små stk. Kugleflint: 1 afslag Fund fra stolpehul I.54A i runde anlæg BE Keramik: 1 sideskår Fund fra stolpehul I.55C i runde anlæg BE Keramik: 1 lille skår fra randen af et tragtbæger ornamenteret med skakbrædtmønster på begge sider, hvor de skraverede felter er stemplet med tandstok (MN AIII). 1 sideskår og 4 mindre skår. Kugleflint: 1 stort afslag med mulige brugsspor på den skarpe kant. Brændte ben: 2 stk., hvoraf det ene må kunne bestemmes (ledende) Fund fra stolpehul I.55B i runde anlæg BE Spids knusesten af kvartsitagtig bjergart med indhugget fordybning på den ene side ( fingermærke ), 10 x 8 x 8 cm Fund fra stolpehul I.55B i runde anlæg BE Lille slagsten af strandrullet, kvartsitagtig bjergart, med knusefacetter i begge ender og svagere knusemærker på siderne, 5,3 x 4 x 2,6 cm Fund fra stolpehul I.54A i runde anlæg BE Ubestemt flint: 1 lille afslag.

28 Fund fra stolpehul I.30B i runde anlæg BA Keramik: 1 sideskår ornamenteret med en vandret række indstik og en lodret række skrå indstik, af fast, fint magret gods (MN AIII?). 1 uornam. sideskår. Kugleflint: 3 afslag, de 2 ildskørnede Fund fra stolpehul I.30A i runde anlæg BA Keramik: 1 randskår af et mellemstort kar med dybe indtryk lige under randen (MN AIII?). 1 sideskår og lidt skårsmuler. Importeret flint: 1 lille afslag af en sleben økse Fund fra stolpehul I.30C i runde anlæg BA Keramik: 2 sideskår Fund fra stolpehul I.19A i runde anlæg BA Keramik: 1 skår Fund fra stolpehul I.19B i runde anlæg BA Keramik: Lidt skårsmuler. Ubestemt flint: 2 afslag, det ene ildskørnet. Solderest, muligvis med lidt trækul og frø Fund fra stolpehul I.19C i runde anlæg BA Keramik: 2 sideskår og 11 skårsmuler. Ubestemt flint: 1 afslag. 1 afslag af kvartsit Fund fra stolpehul I.47A i runde anlæg BA Kugleflint: 1 afslag. Brændt ben: 1 lille stk Fund fra stolpehul I.47B i runde anlæg BA Keramik: 1 sideskår. Kugleflint: 1 ildskørnet afslag. Brændte ben: 8-10 små stk. 3 stk. trækul, store nok til datering Fund fra stolpehul I.47C i runde anlæg BA Keramik: 1 lille skår. Kugleflint: 1 ildskørnet afslag Fund fra stolpehul I.23A i runde anlæg BA Kugleflint: 1 lille ildskørnet stk Fund fra stolpehul I.23B i runde anlæg BA En klump brændt ler. Kugleflint: 1 ildskørnet skraber og 4 afslag, heraf 2 ildskørnet. Ubestemt flint: 1 afslag. Brændte ben: 6 stk.

29 Fund fra stolpehul I.20A i runde anlæg BB Kugleflint: 3 afslag. Ubestemt flint: 1 lille flække og 1 afslag. 1 afslag af et helt glasklart materiale, kvarts? 327. Fund fra stolpehul I.20B i runde anlæg BB Keramik: 14 skår af tykvægget gods, tykkelse op til 1,5 cm, og et lille sideskår af et tyndvægget bæger. 7 skår af en lerskive med en tykkelse på 1,3 cm. Kugleflint: 5 afslag. Ubestemt flint: 1 afslag, ildskørnet. Brændte ben: 2 stk Fund fra anlæg I.56 Keramik: 12 skår, de fleste af groft magret, tykvægget gods. Et skår muligvis af lerskive eller bund af lerkar, 2 cm tykt. 1 stk. brændt ler. Importeret flint: Et afslag fra kanten af en sleben flintøkse med slibning på bredsider og smalsider. Kugleflint: 4 afslag, detene ildskørnet. Brændte ben: en lille samling små stk. Solderest med lidt trækul (brændt strå) Fund fra stolpehul I.22 i runde anlæg BB 330. Fund fra stolpehul I.22B i runde anlæg BB Keramik: 7 små skår. Kugleflint: 3 afslag, heraf 2 ildskørnede. Brændte ben: 2 stk. Trækul: 1 stk., stort nok til datering Fund fra stolpehul I.20C i runde anlæg BB Keramik: 10 sideskår. Et skår af kanten af en lerskive med halvbuer, 1,8 cm tyk. Kugleflint: 1 afslag og en hel kugle. Ubestemt flint: 1 afslag. Brændte ben: 8 stk., et par af dem kan være bestembare Fund fra stolpehul I.28A i runde anlæg BB Kugleflint: 1 afslag Fund fra stolpehul I.28B i runde anlæg BB Keramik: 1 lille randskår af mellemstort kar med grov magring og 1 sideskår. Importeret flint: 1 afslag af en sleben økse. Kugleflint: 6 afslag, heraf 1 ildskørnet. Ubestemt flint: 3 afslag. Brændt ben: 8 stk Fund fra drængrøft ved I.33. Importeret flint: Fragment af æggen af en sleben økse.

30 30 Kugleflint: 1 afslag Fund fra stolpehul I.26A i runde anlæg BC 336. Fund fra stolpehul I.26B i runde anlæg BC Keramik: 6 små skår. Importeret flint: 1 afslag af sleben økse. Kugleflint: 2 afslag. Brændte ben: 4 små stk. Solderest Fund fra stolpehul I.27A i runde anlæg BB 338. Fund fra stolpehul I.27B i runde anlæg BB Små stk. trækul Fund fra stolpehul I.25B i runde anlæg BB Keramik: 2 sideskår af meget groft magret gods og nogle afbrækkede stykker. En lille rund flage af lerskifer, som kan være bearbejdet langs kanten, men det er usikkert, ligesom nogle få ridser, der ses på den konvekse side Fund fra stolpehul I.31B i runde anlæg BB Keramik: 1 skår af groft magret gods. Kugleflint: 4 afslag. Ubestemt flint: 1 afslag. Brændte ben: En lille samling små stk Fund fra stolpehul I.31C i runde anlæg BB Ubestemt flint: 1 afslag Fund fra stolpehul I.14B i runde anlæg BB Keramik: 1 sideskår af et lerkar med en godstykkelse på 1 cm og 5 små skår. Flere skår af tykvægget, groft og dårlig brændt gods opløstes under vask (kasseret). Importeret flint: 2 afslag af slebne flintøkser. Der kan være brugsmærker langs den ene, skarpe kant på det ene fragment. Kugleflint: 5 afslag, heraf 2 ildskørnet. Hvidplettet flint: 1 afslag. Ubestemt flint: 2 afslag, det ene ildskørnet. Brændt ben: en lille samling, hvoraf et enkelt stk. måske kan bestemmes (ledende). Solderest med lidt trækul Fund fra stolpehul I.14C i runde anlæg BB Keramik: 1 lille skår. Kugleflint: 2 afslag Fund fra stolpehul I.29A i runde anlæg BC Keramik: 1 lille skår. Kugleflint: 1 afslag.