Så er det din (na)tur!

Transkript

1 Så er det din (na)tur! Eksamensopgave i Natur- og Bevægelsesfag udarbejdet af: Louise Pinderup Michael Hasselstrøm Andersen Kolding Pædagogseminarium Synopsen er afleveret i 3 eksemplarer d Vejledere: Antal anslag:

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Problemformulering...3 Emneafgrænsning...3 Teori...4 Læreplaner...4 Førskolebarnets fysik...4 Naturens egenskaber...5 Projekt udeleg...6 Pædagogisk intervention...7 Konklusion...9 Beskrivelse af praksisprodukt...9 Litteraturliste

3 Indledning I forbindelse med vores undervisning i fagene natur og bevægelse har vi læst undersøgelsesresultater, der beskriver to grupper af børn i en daginstitution. Hensigten med undersøgelsen var at observere, hvorvidt der kunne måles en forskel på børnenes motoriske kunnen, alt efter om børnene opholdte sig i børnehaven eller i naturen. Vi synes undersøgelsens resultater virkede interessante og ønskede derfor at gå i dybden med hvorfor, hvordan og hvad der sker, hvis man i praksis vælger ude livet frem for institutionens vinkelrette rammer. Med undersøgelserne som inspirationskilde har vi i denne opgave ønsket at beskæftige os med målgruppen børnehavebørn, og hvordan man som pædagog kan bruge naturens vidder som et alternativ til de mere begrænsede rammer i institutionen. Problemformulering Hvorfor er det vigtigt, at børn i førskolealderen gives mulighed for at komme ud i naturen? Hvordan udmærker naturen sig som motorisk legeplads? Hvordan kan man som pædagog gøre brug af naturen så den stimulere børns motorik? Emneafgrænsning I forhold til pkt. et i problemformuleringen ønsker vi at koncentrere os om den motoriske udvikling og vil således ikke komme ind på andre fordele såsom bedre indlæringsevne og forbedret sundhed (motion). Vi ønsker i denne opgave ikke at fokusere på begrebet motorik og vil således ikke uddybe nærmere herom i opgaven. 3

4 Teori I det følgende stykke vil vi, ved hjælp af teori, forsøge at finde svar på de spørgsmål vi har stillet i problemformuleringen. Foruden teori vil vi også selv bidrage med vores ideer og tanker herom. Læreplaner Det er fra august 2004 et lovmæssigt krav til de danske daginstitutioner at have udarbejdet pædagogiske læreplaner, der skal sikre, at børn får en alsidig oplevelse i løbet af deres tid i institutionen. Læreplanerne fokuserer på 6 områder 1 : 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Det er altså hensigten, at alle daginstitutioner skal sikre, at børn i løbet af deres tid i børnehaven gennemgår aktiviteter o.l. med et indhold fra disse seks områder. Som det ses er pkt. 4 og 5 henholdsvis Krop og bevægelse og Naturen og naturfænomener, det er således et lovgivningsmæssigt krav, at der arbejdes bevidst med naturen og kroppen. Hvordan den enkelte institution ønsker at tolke de forskellige områder og arbejde med dem er, når alt kommer til alt, en didaktisk overvejelse der træffes lokalt i institutionen. Førskolebarnets fysik Ifølge Bente Klarlund Pedersen (herefter B. Klarlund) er det vigtigt, at udviklingen af de motoriske færdigheder sker i barnets tidlige leveår. Dette skyldes, at en basal motorisk kompetence er grundlaget for barnets fysiske udvikling, når det bliver ældre. B. Klarlund skelner mellem følgende former for aktivitet: generel fysisk aktivitet i dagligdagen, aktiviteter, der har til formål at styrke den motoriske funktion og fysisk aktivitet der fremmer styrke og kondition. Nedenfor ses en model 2 der viser, hvilken fysisk aktivitet der bør understøttes i forhold til barnets alder. Her ses det at man i børnehaven primært bør understøtte motoriske færdigheder. (3-6 år er 1 Natur og miljø i pædagogisk arbejde s Børn og motion s.33 4

5 markeret med en firkant.) Der er dog ikke tale om strukturerede aktiviteter, i stedet mener B. Klarlund at: Børns legekultur og spontane fysiske aktivitet skal understøttes 3 Der er altså ikke tale om decideret planlagte aktiviteter, men vi tolker, at der i højere grad er brug for, at pædagogerne er bevidste om, at børnene sikres både tid og rum til at udvise deres spontanitet. Vi kan umiddelbart ikke sætte spørgsmålstegn ved B. Klarlunds tanker omkring børns behov for tid og rum. Spørgsmålet er blot hvorvidt pædagogerne i en normal daginstitution har tiden og muligheden for at opfylde disse behov, eller om der findes alternative steder, der i højere grad kan opfylde dem. Vi forestiller os, at dagligdagen i en daginstitution indeholder mange afbrydende faktorer såsom: telefoner der ringer, frokostpauser der holdes på skift, gulve der skal fejes, pædagoger der snakker indbyrdes, spisetider der skal overholdes, forældre der afleverer/henter børn på forskellige tider m.m. Disse er alle faktorer, der afbryder og stjæler tiden, hvor pædagogen kunne være sammen med et barn, eller afbryder et barns fordybelse. De fleste af disse faktorer vil umiddelbart ikke være til stede, hvis de opholdte sig i naturen. Naturens egenskaber Vi mener, at det som basis er nyttigt at tage udgangspunkt i J. Bowlbys tilknytningsteorier. Kort beskrevet finder vi at hans tanker, om at barnet behøver en sikker base at udforske fra, interessant og mulig at projicere over på et barn i naturen. J. Bowlby mener, at når barnet føler sig tryg ved dens base (moderen) vil det begynde at udforske rummet omkring sig og med tiden søge længere væk der er altså tale om en balance mellem at føle sig tryg og at turde gå udfordringerne i møde. Netop naturen som en sikker base er ifølge S. Kaplan 4 velegnet til at skabe denne ligevægtstil- 3 Børn og Motion s Børns udeleg betingelser og betydning s.17 5

6 stand mellem den rette mængde tryghed og modet til at udforske. Grunden til at naturen besidder denne egenskab er ifølge S. og R. Kaplan: at man i naturen hurtigt forstår sammenhængen, helheden i det fysiske miljø, hvordan det er opbygget, og hvad det kræver af en selv. Men samtidig findes der områder, som kan udforskes nærmere, altså et moment af mystik. 5 Børn formår altså relativt hurtigt at overskue naturen og forstå, hvordan de skal tilpasse sig den, samtidig eksisterer der talrige muligheder i naturen, hvor børnene kan foretage små dannelsesrejser, og derfor bliver naturen ikke for overskuelig og dermed kedelig. Dette understøttes af forfatterne til bogen Børns udeleg betingelser og betydning : Samtidig bidrager naturens variation og mangfoldighed til, at man får inspiration og nyt stof til legen. Da naturen ikke er udformet med et bestemt formål for øje 6 Naturen er altså ikke skabt med bagvedliggende tanker, ligesom legepladser. Derfor formår naturen konstant at være interessant for barnet på alle niveauer. Hvis man skal se naturen i forhold til den motoriske udvikling er specielt det faktum, at naturen ikke er et kunstigt miljø interessant. Grunden til at naturen egner sig så fremragende til at forbedre børns motoriske kompetencer, mener vi blandt andet, skal findes i at naturen er så mangfoldig. Hermed mener vi, at der findes motoriske udfordringer der tilgodeser et hvert barns specifikke behov. For det treårige barn ligger den motoriske udfordring måske først og fremmest i at bevæge sig på det ujævne underlag, op og ned ad bakker eller mærke det glatte mudder under sine fødder, mens det for den seksårige eksempelvis er at prøve kræfter med at klatre i træer, kravle over træstammer eller gå på line på væltede træer. Denne mangfoldighed har den egenskab, at barnet selv kan udvælge den næste udfordring, således at den harmonerer med det niveau, barnet befinder sig på. Projekt udeleg 7 En daginstitution i Fåborg fik idéen til at etablere en fast udegruppe bestående af 3 pædagoger og 24 børn i alderen 4-6 år, som fire gange i ugen opholder sig i naturen i 4-5 timer. Dette fandt tre seminarielektorer interessant og indgik i et forløb, som strakte sig over et år, (projekt udeleg) hvor de observerede og blandt andet udførte motoriske tests til sammenligning af børnegruppen i naturen og børnene hjemme i institutionen, som dog har en ugentlig udedag. Dette projekt havde til formål 5 Børns udeleg betingelser og betydning s.17 6 IBID s børn leger og lærer i naturen s

7 at afklare, i hvilket omfang naturens rum understøtter børns motoriske færdigheder. Vi vil her fremhæve nogle enkelte af øvelserne samt resultaterne, der blev testet 20 børn, 10 fra hver gruppe: Øvelse Ude børn Hjemmebørn Hink 13,3 9,7 Længdespring 97,4 78,7 Krydsklap 16,0 0,0 Sprællemand hop 2,0 0,5 Højdehop 21,3 15,0 Projektets resultat viser tydeligt en fordel ved daglig adgang til naturen. De mener at grunden til de motoriske forskelle hos børnene, skal findes i at skovbunden er markant anderledes og mere udfordrende end institutionens fliser eller cykler. De pædagoger som er tilknyttet udegruppen fremhæver, at tid, rum og ro også har en del af forklaringen på de store resultatforskelle. Pædagogerne udtaler således med hensyn til, hvad der vægtes højest i naturen: Det var at have god tid rigtig god tid til det enkelte barn og at formidle roen ude i naturen. Vi var ikke stressede, vi skulle ikke kopiere, lave månedsplaner, rydde op. De fortsætter Vi havde tid til at følge børnenes udvikling og skubbe på/støtte der, hvor det var nødvendigt. 8 Ude i naturen er der altså ingen stressende og forstyrrende faktorer, hverken for pædagoger og børn. Der er tid og rum til at gå på opdagelse og derigennem være fysisk aktiv dagen igennem, de bruger og udvikler derved også flere af deres bevægelsesmønstre end normalt i daginstitutionen. Dette projekt synes vi mange daginstitutioner skulle tage op til overvejelse, især da resultaterne i høj grad er så positive og viser, hvilken motorisk effekt naturen har på børn. Pædagogisk intervention Med teorien som drivkraft var vores mål at afprøve følgende teser for at undersøge, hvorvidt det i praksis er muligt at gøre brug af naturen. 1. Der er mere tid til børnene, når der ikke skal ryddes op o.l. 2. Det er muligt at fordybe sig og bruge tiden sammen med barnet. 3. Det er let at komme ud i naturen og hjem igen børn leger og lærer i naturen s.52 7

8 4. Det kræver ikke dybere kendskab til naturen at gøre den interessant. 5. Det kræver ikke planlægning af aktiviteter og et stort antal af remedier at styrke børns motorik i skoven. For at undersøge disse teser tog vi kontakt til en daginstitution og fik lov at tilbringe en dag i skoven med 6 børn. Inden turen reflekterede vi over, hvordan turen skulle foregå. Vi var enige om, at vi ville forholde os spontane i naturen og gribe de chancer, der ville byde sig undervejs, men vi var samtidig bevidste om, at vi ville præge turen ved at foreslå børnene nogle lege undervejs og ligeledes antyde, hvorhen vi skulle bevæge os. På den måde ville vi altså bevæge os ud i skoven uden dybere planlægning, men alligevel med et mål for øje. En onsdag morgen gjorde børnene sig klar til en tur i skoven, 2 busture og en halv time senere var vi fremme, det var altså relativt let at komme både derud og hjem med bybussen. Netop det at naturen er umiddelbart tilgængelig, tror vi gælder i stort set hele Danmark, muligvis kan det tage lidt længere tid i andre byer. Vi var knap nok kommet ind i skoven, inden børnene havde fundet på aktiviteter, på stien lå der et lille væltet træ, og der blev prøvet kræfter med, hvor højt træet kunne løftes. Vi skulle altså ikke andet end 5 meter ind i naturen, før der lå en udfordring, som de normalt ikke ville støde på i børnehaven, og det var let at gribe chancen til at få alle med på udfordringen, og netop ved at de lidt stærkere løftede det meste af vægten, blev der også plads til pigen, som egentlig ikke troede, hun kunne løfte træet. Et kort stykke inde ad stien var der en kæmpe bakke, og vi spurgte, om vi ikke skulle gå derop, nogle af børnene begyndte at gå og resten fulgte automatisk med. At vi forlod stien var et bevidst valg for at sikre, at børnene fik et mere ujævnt underlag, men man finder også meget mere varieret natur og dyreliv, når man ikke opholder sig på stierne. I løbet af turen blev der ofte råbt op om nye fund af dyreliv, svampe, mos o.l. Hver gang samlede det børnene i en cirkel, og der blev talt om frøen, og hvad mos kan bruges til, det var også i disse situationer, vi forsøgte at være spontane og fortælle historier og fakta om det, de havde fundet. Turen var motorisk meget udfordrende, men derudover brugte vi også bevidst naturens egne remedier til at understøtte vores mål. Børnene sprang imellem træstammer, der lå på stribe, der blev løftet en meget tung afsavet gren ud på skovvejen, og herefter skulle den i fællesskab trilles et langt stykke, indtil målet var nået. Det eneste vi havde medbragt var et langt stykke snor, som vi bandt fast om et træ, hvorefter hver enkelt skulle klatre op ad bjerget lidt ligesom i en sej action film, og den slags historier brugte vi bevidst for at skærpe interessen. Vi så blandt andet også et kryds på et træ og spurgte, hvad et kryds mon kunne betyde, og det var selvfølgelig en skat, der var begravet under 8

9 træet. På den måde brugte vi hele tiden naturens eget indhold som drivkraft og som remedier til at styrke børnenes motorik. Vi kan samtidig godt se, at hvis man i institutionen ikke har organiseret sig således, at der permanent er en udegruppe med tilhørende pædagoger, vil det være svært at komme ud i naturen jævnligt. Man kan se på projekt udeleg, som vi nævnte tidligere, at flere dage i naturen des bedre motorik. Vi tror i hvert fald på, at hvis planlægning herom altid skal begynde fra staren af igen og igen, vil der hurtig komme nogle af disse afbrydende faktorer ind, og så vil turen denne dag måske falde til jorden. Tit og ofte er det jo nemmere bare at blive derhjemme. En vigtig faktor for at dagen i naturen bliver en vellykket dag, er også at pædagogerne selv brænder for livet i naturen, den glæde og begejstring de udviser, vil nemlig smitte af på børnene, og være med til at gøre dagen alt andet end kedelig. Konklusion Vores inspiration til opgaven kom fra projekt udeleg, undersøgelsen viste os, at der er en målbar forskel i børns motoriske kompetencer afhængig af, om de opholder sig i naturen eller ej. Netop at de motoriske kompetencer skærpes kan være en fordel for barnets fysiske udvikling gennem ungdomsårene og bør derfor være et fokusområde i daginstitutionerne, ligesom der også er tale om et lovmæssigt krav i de pædagogiske læreplaner. Naturen udmærker sig som motorisk legeplads af flere årsager, hvilket vi også erfarede i praksis, den består af et kuperet terræn, hvor indholdet ændres med årstidernes skifte og er således konstant interessant. Disse skift gør sig også gældende for, hvordan børnene bruger naturen og hele tiden tilpasser naturens indhold til legens handling. Desuden formår naturen også at tilbyde forskellige motoriske udfordringer afhængig af, på hvilket niveau barnet befinder sig. Ved at benytte sig af naturens umiddelbare og vekslende tilbud kan man som pædagog bruge naturen til at forbedre børns motorik, det kræver refleksion og handling, men umiddelbart behøves der ikke megen planlægning. Beskrivelse af praksisprodukt Vi vil vise nogle motoriske aktiviteter, man som pædagog vil kunne gøre brug af for at skærpe børnenes interesse i naturen. 9

10 Litteraturliste 0-14 børn leger og lærer i naturen nr.2/ årg. Dansk pædagogisk forum Edlev, Lasse Thomas Natur og miljø i pædagogisk arbejde København 2004, Munksgaard Danmark Grahn, Patrik m.fl. Børns udeleg betingelser og betydning København 1997 Forlaget Børn og unge. Pedersen, Bente Klarlund Børn og motion udleverede kopiark fra undervisning 10