Det militære EU. et freds- eller stormagtsprojekt?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det militære EU. et freds- eller stormagtsprojekt?"

Transkript

1 Det militære EU et freds- eller stormagtsprojekt? 13 påstande og svar om EU s militære udvikling og et bonusudsagn, som EU-tilhængerne aldrig ville komme med. Folkebevægelsen mod EU s delegation i GUE/NGL

2 Udgiver: Folkebevægelsen mod EUs delegation i GUE/NGL (Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre), EU-parlamentet, ASP 07F343, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles Tel: Fax: Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Mediefabrikken ApS, Informations Forlag Fotos hvor ikke andet er nævnt: Fotos med fly er dog fra

3 Forord Hvis EU for alvor ønsker at spille en selvstændig rolle inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik, må det råde over sine egne militære midler.... Klaus Kinkel, 1995, daværende tysk udenrigsminister. Føler du dig usikker på, hvad EU betyder for freden i verden? Det forstår vi godt. For et af de mest fremførte argumenter fra EU-tilhængerne er argumentet om, at EU skulle være fredens projekt samtidig med at meget peger på, at EU s mål er at opbygge en ny militær stormagt. Det gælder, både når man ser på udviklingen af de militære strukturer i EU, den politik EU fører, og det, som bliver sagt af fremtrædende politikere i unionen. En stormagt, der i øvrigt først og fremmest varetager unionens interesser. Derfor har Folkebevægelsen nu samlet 13 af de mest almindelige påstande fra EU-tilhængerne om Den Europæiske Union som fredens projekt. Vi har stillet påstandene over for vores svar med henvisninger til fakta. Og vi har lavet vores helt eget udsagn om atomvåben, som EU-tilhængerne aldrig ville komme med. Netop for at vise at unionen ikke tager afstand fra atomvåben selv om EU-tilhængerne kalder den fredens projekt. Folkebevægelsen påviser med dette hæfte: At EU er godt i gang med at lægge kimen til en EU-hær, som vil kunne operere overalt på kloden uden om FN og for at tjene unionens egne interesser. At Den Europæiske Union og en del af unionens medlemslande ikke altid tjener freden, men ofte mere er en konkurrent til den globale fredsorganisation FN end en modvægt til USA. At Danmark med en selvstændig udenrigspolitik vil kunne deltage i 3

4 fredsbevarende operationer, være en aktiv forkæmper for fred og menneskerettigheder og en bedre støtte for FN. At det ofte er bedre at være lille og vågen end stor og i bedste fald doven. Hvad er et fredsprojekt? Det er afgørende, når man forholder sig til fredsspørgsmål, at man først overvejer, hvad der menes med fred eller et fredsprojekt. Et svar kunne være: Et fredsprojekt sætter fred over andre mål, finder løsninger der kan stoppe igangværende voldelige konflikter, og det forhindrer, at nye begynder eller at gamle genopblusser. Det er også et projekt, som graver et spadestik dybere og skaber forudsætninger for en verden med sikkerhed imod krig, vold og andre trusler, f.eks. miljømæssige og sociale både for den enkelte og for samfundet som helhed. EU varetager egne interesser Den Europæiske Union har som mål at sikre sine egne interesser og at styrke sin identitet i internationale sammenhænge (Nice-traktaten, art. 2). Det er på mange måder et naturligt mål for enhver geografisk enhed. Men dermed bliver EU ikke automatisk et fredsprojekt. Det hænger nemlig sammen med, hvordan den geografiske enhed opfører sig indadtil og udadtil. I Folkebevægelsen støtter vi alt, der fremmer, at mennesker mødes og nedbryder fordomme. Det har EU også hjulpet med selv om det til det formål hverken er nødvendigt at skabe en union eller et militær. Det kan vi tydeligt se i det nordiske samarbejde og i EFTA (Den Europæiske Frihandelssammenslutning). Det er derfor afgørende at se på andre forhold, når man vurderer, om EU er et fredsprojekt. 4

5 EU s modstridende politikker Et væsentligt kendetegn ved EU er, at unionen fører politikker i modstridende retninger. F.eks. modarbejder EU med den ene hånd rygning, mens unionen med den anden hånd bruger milliarder på at støtte produktion af tobak. EU s udviklingspolitik og udenrigs- og sikkerhedspolitik agerer i høj grad på samme måde. Medlemslandene kan f.eks. blive enige om (på et tidspunkt) at støtte en tilnærmelse til FN s mål om 0,7% af BNI i udviklingshjælp, samtidig med at unionen opretholder en toldunion og en landbrugspolitik, der gør det vanskeligt for ulandene at eksportere til EU. EU er gået imod FN EU er også gået direkte imod FN, selv om man ofte taler om, at FN og EU skal samarbejde. Det skete f.eks., da FN s daværende generalsekretær Perez De Cuellar advarede Tyskland imod en for hurtig anerkendelse af Kroatien, da den kunne føre til den mest forfærdelige krig i Bosnien-Hercegovina. Tyskland lyttede ikke til FN og fik med Maastricht-traktaten i hånden det samlede EU til at gå imod FN s advarsel. Dermed blev Danmark også medskyldig i en beslutning, der i hvert fald ikke gavnede freden. Et senere eksempel er, at EU-landene i 2004 gik imod en beslutning fra FN s generalforsamling om i det mindste at få prøvet lovligheden af Israels 5

6 mur på den besatte Vestbred ved Den Internationale Domstol. Våben fra EU truer sikkerheden i verden Dobbeltmoralen er også tydelig, når man ser på EU-landenes våbenhandel. Samlet set er landene verdens næststørste våbeneksportør (kun overgået af USA). Amnesty International udsendte en pressemeddelelse den 14. maj 2004 med overskriften EU s våbeneksport truer sikkerheden i verden. Her henviser Amnesty International til EU s ineffektive kontrol med våbeneksporten. Således kunne bl.a. et italiensk joint venture-firma fremstille biler, der skulle bruges som mobile henrettelseskamre i Kina. Nogle vil svare, at det kan man ikke give EU-systemet skylden for. Men så er modspørgsmålet, hvem styrer Danmarks handelspolitik, og hvem har vedtaget et adfærdskodeks om våbenhandel? Det er EU, der derfor bærer en stor del af ansvaret, men selvfølgelig har vi også selv et ansvar. Vi har et ansvar for at vurdere, om vi vælger de bedste veje for at skabe fred i verden. I Folkebevægelsen mod EU mener vi ikke, at Danmark skal acceptere EU s våbeneksport eller støtte udviklingen af et militært EU. Vi skal heller ikke støtte høje toldmure, der er en af årsagerne til nød og elendighed, som fører til konflikter. Vi mener, at Danmark skal bruge sin stemme aktivt internationalt for sammen med andre lande at støtte global bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og fred. Danmark kan mere uden for unionen I Folkebevægelsen mod EU mener vi, at Danmark i stedet bør føre en selvstændig udenrigspolitik. Nogle vil reagere med at sige, at vi er for små. Men faktisk kan små lande ofte udrette mindst ligeså meget for freden som store. Vi 6

7 kan se, at Norge fører en aktiv fredspolitik bl.a. i Sri Lanka og i Mellemøsten, mens Danmark som EU-land er bundet til en politik, der skader freden mange steder på jorden. Små lande har også den fordel, at de har færre ting i klemme, og at stridende parter ikke forventer, at de har skjulte dagsordener. Og hvem siger, at små lande skal stå helt alene i dette arbejde. Små lande kan jo godt indgå alliancer for at sikre deres mål. Det har de nordiske lande haft god tradition for både samlet og hver for sig med lande uden for Norden. Et klart resultat af en koordineret nordisk indsats er kampen mod apartheid. De nordiske lande gik ihærdigt mod strømmen, mens (det daværende) EF s stormagter stod for en langt mere passiv linje og samarbejdede med det ulovlige regime i Sydafrika. Valget er således et valg mellem, om Danmark skal være en ansvarlig fredsstøttende stat, eller om vi skal binde os til et militært EU, som nogle gange gør noget godt, men i alt for mange sager skader freden. Et frigjort Danmark vil altid kunne samarbejde med EU-landene, når de går den rigtige vej, men vi vil også kunne sige fra og med eksemplets magt påvirke resten af Europa til at sætte freden over andre mål. Det franske og hollandske nej til EU s grundlov har givet os en oplagt chance for at diskutere nye veje for Danmark, Norden og Europa. Dette hæfte skal ses som et bidrag til debatten i den såkaldte tænkepause. God læselyst! Ole Krarup, Ditte Staun, Tue Sylvest og Lave K. Broch 7

8 Det siges, at Den Europæiske Union aldrig får en hær Den Europæiske Union har en militær styrke på knap soldater. EU s stats- og regeringschefer besluttede på EU-topmødet i Helsingfors i 1999, at EU skulle oprette en militær styrke (en såkaldt udrykningsstyrke) på op til soldater. På et rådsmøde i maj 2003 erklærede EU-landenes udenrigsministre, at de såkaldte Helsingforsmål nu var opnået (Kilde: www. euoplysningen.dk/spsv/off/alle/ doc010/). I 2004 vedtog EU en række nye målsætninger for perioden frem til Her indgår bl.a. oprettelsen af et antal mobile kampgrupper. Foreløbig har medlemslandene givet tilsagn om at oprette 13 kampgrupper. Kampgrupperne vil bestå af hver soldater og skal være i stand til at rykke ud med 5-10 dages varsel. Danmark har som følge af forsvarsundtagelsen ikke tilmeldt styrker til disse kampgrupper. EU har desuden oprettet: 1) en stående politisk og sikkerhedspolitisk komité (PSC) sammensat af repræsentanter på højt embedsmandsplan/ambassadørniveau. PSC behandler alle aspekter af EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik herunder forsvarsspørgsmål. 2) en militærkomité bestående af forsvarscheferne eller deres militære delegerede, der rådgiver og fremsætter anbefalinger om militære spørgsmål 3) en militærstab underlagt EU s ministerråd, der bl.a. yder ekspertise ved militære operationer 4) et satellitcenter (overtaget fra WEU, se: ) 5) Det Europæiske Forsvarsagentur (se: ) Derudover er nogle af EU-landene gået sammen om Eurokorpset, der er stillet 8

9 EU-kommissionens formand: Kald Europahæren, hvad du vil If you don t want to call it a European army, don t call it a European army. You can call it Margaret, you can call it Mary-Anne, you can find any name..., daværende formand for EU-kommissionen Romano Prodi, 4. februar 2000 i det britiske dagblad The Independent. til rådighed for unionen (se ). EU s militære styrker er dog ikke en hær i traditionel forstand. EU har således ikke i skrivende stund noget territorial-baseret forsvar under fælles EUkommando. Men i Nice-traktaten (som gælder nu) står der: Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik...som vil kunne føre til et fælles forsvar... (Artikel 17). I den af franskmænd og hollændere forkastede EU-grundlov stod der: Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik. Denne vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse herom (Artikel I-41). (Vores fremhævelser) 9

10 Det siges, at Danmark ikke kan deltage i FN-operationer på grund af den danske undtagelse Danmark kan fortsat deltage i FN-operationer. EU-militæret har ikke noget med det internationale ansvar i FN at gøre. Danmarks undtagelse er med til at sikre, at fredsmissioner er under FN, i stedet for at der opbygges konkurrerende strukturer i EU. Den 18. maj 1993 stemte et flertal af den danske befolkning ja til Edinburghaftalen med de fire danske undtagelser. En af undtagelserne gælder forsvarsområdet. Den betyder, at Danmark skal holde sig fri af EU s militære dimension. Danmark deltager derfor hverken i udarbejdelsen, vedtagelsen eller gennemførelsen af de aktioner, der er vedtaget i EU-regi, og som har indvirkning på forsvarsområdet. Det danske folketing kan altid vælge at være med til humanitære opgaver gennem FN. Den danske forsvarsundtagelse kan og skal sikre, at Danmarks fredsarbejde går direkte gennem FN. Danmark med i 10 af FN s 16 fredsbevarende operationer I september 2005 var FN aktiv 16 steder på jorden med fredsbevarende operationer. To af disse var i Europa (Cypern og Kosovo). Danmark deltog i september 2005 med mandskab i 10 af FN s fredsbevarende operationer. FN har også en række andre fredsmissioner rundt omkring på jorden, heriblandt FN s generalsekretærs egne repræsentanter der enten dækker et geografisk område eller et tematisk område. Kilde: 10

11 Foto: UN-DPI Forsvarsundtagelsen sikrer, at Danmark deltager i FN-operationer under dansk flag, og at vi kan deltage i FNoperationer som ligeværdig med EU men ikke som en del af en EU-styrke og under EU-flag. Dette er lige så naturligt, som at danske styrker ikke deltager som en del af en fransk eller kinesisk styrke eller under fransk eller kinesisk flag. FN-fredstyrke har hovedkvarter i Danmark 15 lande, heriblandt Danmark, er gået sammen om en fælles hurtig udrykningsstyrke, SHIRBRIG (The Multi- National Stand-By High Readiness Brigade for United Nations Operations), der er stillet til rådighed for FN. Derudover er en række lande observatører. Fredsstyrken, der har sit hovedkvarter i Danmark, har bl.a. været aktiv i sikringen af fred mellem Etiopien og Eritrea. Se mere på 11

12 Det siges, at EU støtter principperne i FN-pagten Det er rigtigt, at EU hævder dette, men det er ikke en garanti for, at militære EU-operationer respekterer kravet om FN-mandat. I EU er der diskussion om, hvorvidt det vil være nødvendigt med FN-mandater for at kunne gennemføre militære EU-operationer. EU-landet Finland har f.eks. nedsat en arbejdsgruppe, der undersøger, om det vil være nok med EUmandater for at gennemføre militære EU-operationer altså at EU giver sig selv mandat til at udføre militære operationer. Finlands præsident har støttet kravet om FN-mandater, mens regeringen i Finland har været mere positiv over for kun at kræve et mandat fra EU. Intet sted i Nice-traktaten (som er gældende) eller i den forkastede EU-grundlov stilles der krav om, at militære EU-operationer kræver FN-mandat. Men der tales i EU-grundloven om, at unionen skal overholde principperne i FN-pagten. Forud for Irak-krigen blev det dog synliggjort, at der er forskel på overholdelse af FNpagtens krav om FN-mandat og det at overholde principperne. Den danske befolkning har derfor ingen garanti for, at EU-politikerne vil fastholde, at brug af militære midler kun er folkeretligt tilladt som selvforsvar, eller hvis FN s sikkerhedsråd har afgivet et mandat. Det er derfor et åbent spørgsmål, om EU selv vil beslutte, hvornår og hvor unionen går i krig. Forskel på principper og FN-mandat? Jeg må fastholde, at vores beslutning var klart forankret i de principper, der gælder for FN-pagten., Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen på trods af Kofi Annans udmelding om, at der ikke forelå et FNmandat i henhold til FN-pagten (Citatet er hentet fra: article.php?id= ) 12

13 Det siges, at EU samarbejder med FN Det er også rigtigt i flere tilfælde, men der er også mange eksempler på, at EU går imod FN s råd og beslutninger eller opbygger egne strukturer for at udføre opgaver, som FN lige så godt kan udføre. Her er en række eksempler: Inden for både nødhjælpsområdet, bistandsområdet og det fredsbevarende område er der ikke nogen saglig grund til at bruge milliarder på et ineffektivt og konkurrerende EU-system, når vi har FN. EU indgik fiskeriaftaler med Marokko for havområdet, der tilhører Vestsahara, på trods af FN s arbejde med at finde en fredsløsning i Vestsahara. EU-landene gik imod FN s generalforsamlings beslutning om, at Den internationale Domstol skulle vurdere, hvorvidt Israels mur på den besatte Vestbred var ulovlig. EU-landene gik imod råd fra FN i forbindelse med anerkendelsen af Kroatien på trods af FN s daværende generalsekretær Perez de Cuellars advarsel om, at en for hurtig anerkendelse ville betyde en ganske forfærdelig krig i Bosnien-Hercegovina (Jørgen Estrup, Uden kompas dansk udenrigspolitik efter 1945, Gyldendal 2001, side 22-26). EU-landenes beslutning gjorde Danmark medskyldig i tragedien i Bosnien Anerkendelsen af Kroatien var måske 90 ernes mest afgørende udenrigspolitiske beslutning på den europæiske scene. Herefter kunne det kun gå galt i Bosnien... Dansk udenrigspolitik bar ikke hovedskylden, men vi var i højeste grad medskyldige i tragedien, Jørgen Estrup (radikal), medlem af Udenrigspolitisk Nævn i 12 år. 13

14 Det siges, at FN ikke er god nok til at sikre freden i verden Det er rigtigt, at FN ikke alene kan sikre fred i verden, men FN har de bedste forudsætninger for det. Fredsarbejde kan opdeles i tre faser: 1) forebyggende (før en konflikt indtræffer), 2) konfliktløsning (når en konflikt er i gang) og 3) fredsopbygning (efter at en konflikt er afsluttet). FN har stor ekspertise og lang erfaring med fredsarbejdet inden for alle de tre nævnte faser. Det er desuden svært at se, at en anden aktør kunne overtage dette arbejde, f.eks. FN s nedrustningsaftaler eller FN s fredsmægling. Det vil også være forkert og helt unødvendigt at oprette en konkurrerende struktur til FN. Verdens lande er blevet enige om, at FN er den globale fredsorganisation. Vi har FN-pagten, der forbyder krig og giver FN ansvaret for den globale fred og sikkerhed. FN har 191 medlemsstater, og dermed sidder langt de fleste (anerkendte) lande EU vil gerne profilere sig EU vil gerne profilere sig i forhold til USA og FN og fremstå som en ligeværdig aktør på verdensscenen med USA. Eksempelvis var der mange lande i EU, der mente, at EU selv skulle koordinere indsatsen og nødhjælpen til ofrene for tsunamien i Asien. Men FN har mange års erfaring og har i forvejen et meget effektivt system på dette område, Steen Folke, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i Kristeligt Dagblad den 16. september

15 med ved bordet. I FN kan alle landes meninger komme til orde, så fredsarbejde ikke bliver misbrugt til, at enkelte stater eller en gruppe af stater gennemfører fredsmissioner for at sikre egne interesser og på bekostning af andre. Men det er rigtigt, at FN ikke med magt kan forhindre, at en krig gennemføres. For FN har ikke et globalt politi eller militær, og nogle medlemslande er langsomme med at give FN mandat til at handle, mens andre ikke betaler deres kontingent til tiden. FN s styrke og svaghed bygger på FN s medlemsstater. Hvis et land bryder FN s regler, er der dog flere eksempler på, at statsledere eller ansvarlige personer efterfølgende bliver retsforfulgt. FN er hele tiden i udvikling, og en reform af FN kunne være med til at gøre FN endnu bedre til at sikre fred i verden. De ressourcer, som EU-landene nu bruger på at opbygge et EU-militær, burde i stedet investeres i FN. Danmark bør (igen!) blive et af de mange lande, som helhjertet støtter FN og dermed det globale samfund. 15

16 Det siges, at der er brug for en modvægt til USA Der er ingen garanti for, at EU bliver en god modvægt eller en modvægt i det hele taget. I Folkebevægelsen mod EU mener vi, at en rigtig modvægt til den nuværende magtpolitik vil være en styrkelse af det globale retssystem og ikke at gentage historiens fejltagelser ved at stille magt mod magt. At opbygge en militær modvægt til USA er ingen garanti for en bedre verden. EU har nemlig ikke indbygget noget kvalitetskrav i forbindelse med opbygningen af en modvægt. I nogle sager er EU mere moralsk end USA, andre gange er USA mere moralsk i sin politik. Det sker også tit, at USA og EU står sammen. Det er kendetegnende for EU, at: Irak-krigen blev støttet af 13 af 25 EU-lande Frankrig og Tyskland havde leveret våben til Saddam Hussein Mange EU-tilhængere har brugt Irakkrigen som en begrundelse for, at vi skal styrke EU s sikkerhedspolitik, men et flertal af EU-landene støttede faktisk Irak-krigen i den indledende fase. Det gjaldt: Storbritannien, Spanien, Italien, Polen, Nederlandene, Tjekkiet, Ungarn, Portugal, Danmark, Slovakiet og de tre baltiske lande. Desuden er det værd at bemærke, at Frankrig har solgt kampfly til Irak og trænet irakiske piloter. Også et andet af unionens kernelande, Tyskland, har bidraget til Iraks militære opbygning. De franske og tyske våben blev brugt mod Kuwait i begyndelsen af 1990erne og mod Iraks egen befolkning under Saddam Hussein. 16

17 Unionen sætter egne interesser over andre landes arbejde for menneskerettighederne, freden eller miljøet Unionen begrænser medlemslandenes muligheder for at kæmpe for fred, menneskerettigheder og miljø gennem FN F.eks. foreslog EU sammen med USA på FN s Johannesburg-topmøde i 2002, at økonomiske regler skulle veje tungere end globale miljøregler. Det lykkedes bl.a. Norge og Schweiz, der begge står uden for EU, at samle en alliance af stater imod forslaget, og lederen for FN s udviklingsprogram (UNDP), Malloch Brown, sagde efter topmødet til en norsk avis: Jeg ville ønske, der var flere lande som Norge. I har sammen med Schweiz gennemført en ekstremt effektiv guerillaoperation. Norges daværende udviklingsminister slog desuden fast, at Norge ikke kunne have handlet, som det gjorde, hvis landet havde været medlem af EU (Verdens Gang den 3/9-2002). 17

18 Det siges, at EU er et fredsprojekt Fred har intet at gøre med EU s kamp for egne interesser på bekostning af udsatte mennesker. Motiv: Folkebevægelsen mod EU EU s politik taler sit eget sprog: Gennem 1990 erne stod EU-landene for 29% af den globale våbeneksport. EU er flere gange gået imod FN s arbejde, bl.a. ved at indgå fiskeriaftaler med Marokko for farvandet uden for Vestsahara på trods af FN s arbejde for at finde en fredsløsning og afklaring på Vestsaharas status Det diskuteres i EU, om unionen skal give sig selv lov til at gå i krig, i stedet for at EU følger FN-pagtens krav om FN-mandater. EU s toldmure, fiskeri og landbrugspolitik er et problem for den globale fattigdomsbekæmpelse. Fattigdom og ulighed er en anerkendt årsag til konflikter i verden. EU vælger at opbygge egne institutioner på områder, hvor der ikke er nogen grund til det, og hvor FN ville have været mere oplagt. Men ud over hvad EU gør, kan man også forholde sig til, hvad EU ikke gør. EU har f.eks. ikke taget afstand fra, at nogle af dets egne medlemslande har masseødelæggelsesvåben, herunder atomvåben, og EU har heller ikke forsøgt at blive en regional FN-organisation. 18

19 Vidste du, at EU s kontrol med våbenhandelen er meget ineffektiv? I maj 2004 udsendte Amnesty International en pressemeddelelse, hvor det bl.a. fremgik: 1. at et tysk teknologifirma havde leveret overvågningsudstyr til Turkmenistan, på trods af at landets regering historisk har brugt den slags til politisk undertrykkelse 2. at franske helikoptere og enkeltdele er produceret med licens i Indien og leveret til Nepal, hvor væbnede styrker har brugt helikopterne til at skyde og dræbe civile 3. at et italiensk joint venture-firma har fremstillet biler til brug for mobile henrettelseskamre i Kina Det siges, at europæere ikke altid kan regne med USA Det er rigtigt, at intet er sikkert i fremtiden, men kan vi regne med, at EU vil sikre freden for alle europæiske lande? Vi ser hellere, at Danmark arbejder for et globalt system gennem FN som alle kan regne med. Tilhængerne af EU-militæret tegner ofte et billede af et scenarie, hvor Europa ikke var afhængig af USA, f.eks. i krigene i Ex-Jugoslavien. Men de glemmer i den forbindelse at forholde sig til, hvorvidt EU ville være bedst egnet til at være den overordnede fredsorganisation for alle europæiske lande, dvs. også europæiske lande der ikke er med i EU. Det er afgørende, at en fredsmægler eller fredsorganisation er neutral og upartisk for netop at fremme freden og 19

20 ikke forværre en igangværende konflikt. At Den Europæiske Union ligger i en geografisk nærhed til europæiske lande uden for EU fremmer ikke nødvendigvis EU s upartiskhed og neutralitet. Lande i samme region har ofte politiske, økonomiske og historiske bånd, som i bedste fald lammer og i værste fald bidrager til konflikter. EU har ikke optrådt på Balkan som en aktør, der varetog alles bedste, og EU er en utroligt passiv aktør i forhold til Rusland og konflikten i Tjetjenien. Meget taler derfor for, at det bør være en organisation uden økonomiske, politiske og militære særinteresser, der sikrer fred i Europa. På det globale plan hedder den organisation FN, og dets regionale organisation for Europa er OSCE. Disse organisationer har også deres svagheder, men deres styrke er, at de har som mål at varetage hele klodens interesser. EU tænker på gas i Tjetjenien»EU-landene er slet og ret dobbeltmoralske. Jeg har mødt flere af EU s udenrigsministre. I januar var det den svenske udenrigsminister Laila Freiwald, og jeg bad hende om at hjælpe, så der i det mindste kan indledes fredsforhandlinger i Tjetjenien. Men hun svarede konkret, at det er der ikke et eneste land i Europa, der vil. Jeg spurgte hvorfor, og hun sagde, at alle er bange for Putin, og alle har brug for Ruslands gas. Det er efter min mening typisk dobbeltmoral. EU foretrækker at se på Putin med de rosenrøde briller.«den prisbelønnede russiske journalist og aktivist Anna Politkovskaja i Berlingske Tidende den 4. marts

21 Det siges, at unionen vil udbrede gode værdier EU har ikke patent på gode værdier. Mange værdier er i dag globale. Mange steder i EU s traktater kan man læse om gode værdier, og ofte gør EU noget for at fremme gode værdier, men der er også en række eksempler på, at EU sætter egne interesser øverst. EU fører ofte en dobbeltmoralsk politik. Et eksempel er EU s overfiskeri. Samtidig med at man støtter bæredygtig udvikling i ord og tale, opkøber man retten til at fiske i fattige landes farvande. Store fiskefartøjer fra EU støvsuger farvandene for fisk og smadrer livsgrundlaget for de lokale afrikanere, mens magthaverne i de pågældende lande nyder godt af aftalerne med EU (se mere på ). EU s politikker er derfor ikke altid til hjælp. Det gælder på de fleste områder. Samtidig er mange værdier allerede vedtaget på globalt plan gennem FN. Menneskerettighederne både de politiske og sociale er en del af det internationale samfunds grundlag i FN. De værdier, EU prøver at gøre til sine egne, er derfor allerede globale, og lande overalt på kloden er aktive støtter af de samme værdier. EU en verdensmagt folk vil dø for? Mr Prodi said the time had come for Europe to move beyond the single market and construct a fully-fledged political union, with the diplomatic and military reach of a world power, capable of asking its citizens what they are willing to die for together. Citat angående EU-kommissionens daværende formand, Romano Prodi, i Daily Telegraphs onlineudgave den 30. maj news/main.jhtml?xml=/news/2001/ 05/ 30/wprod30.xml 21

22 Det siges, at ingen vil lytte til små lande Små lande kan godt have stor indflydelse, f.eks. har de nordiske lande i flere generationer haft betydelig international indflydelse. FN s to første generalsekretærer kom fra Norden, og mange internationale beslutninger er blevet truffet, efter at små lande har taget initiativer for fred, menneskerettigheder og miljø. Det er derfor direkte forkert at påstå, at små lande ikke har nogen indflydelse internationalt. I mange konfliktsituationer er det en fordel, hvis et lille land fungerer som fredsmægler. Dette er også grunden til Norges centrale rolle som fredsmægler i mange konflikter (se f.eks. mere på srilanka.org). Danmarks EU-medlemskab begrænser vore muligheder både i forhold til at tage selvstændige initiativer og til at medvirke som fredsmægler i konflikter. Grunden til at færre lytter til os er faktisk, at vi er med i EU. Omvendt kan et land som Norge, der står uden for EU, have en langt tydeligere udenrigspolitisk profil. Hvis landet desuden er i stand til at samle alliancer af stater for sine forslag, kan det sikre forandring på globalt plan. Fredsarbejde mere vanskeligt i EU Det, jeg har været med til i Mellemøsten som en del af et team, er at føre Norge ind i en nøglerolle i en af verdens vigtigste regioner og vanskeligste konflikter. Dette ville have været vanskeligere, hvis Norge havde været medlem af EU. FN s fredsmægler i Mellemøsten, nordmanden Terje Rød-Larsen (Tidens Tegn 6/97). 22

23 Norge havde f.eks. succes med en forbedring af Baselkonventionen i 1995 mens EU-landene Danmark, Finland og Sverige af EU-kommissionen blev tvunget til at trække deres støtte til forslaget. Og Norge har efterfølgende bl.a. været central i kampen mod, at økonomiske regler skulle stå over miljøregler på globalt plan en miljøfjendsk prioritering, som både EU og USA støttede (Den norske avis Verdens Gang den 3. september 2002). 23

24 Det siges, at EU vil styrke menneskerettigheder og fred En militarisering af EU for at styrke menneskerettigheder og fred svarer til at købe et gevær, når man har brug for en cykel. Når vi ser på EU s forsøg på varetage menneskerettighederne, er det i bedste fald helt unødvendigt og i værste fald et tilbageskridt. Der findes allerede andre organisationer, som har større erfaring inden for dette område, samtidig med at de har en bredere medlemskreds end EU. På vores kontinent er Europarådet den mest centrale organisation inden for menneskerettighedsområdet. Organisationen har 46 medlemslande og en særlig menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Europarådets generalsekre- Mangeårige visioner om et EU, der forsvarer egne interesser...men uanset alt dette må den fremtidige europæiske union på baggrund af de vanskeligheder, som De Forenede Nationer nu møder under udøvelsen af sine missioner og risikoen for, at deres beslutningsmekanismer blokeres, være i en sådan position, at den kan intervenere på egen hånd, såvel inden for eget kontinent som andetsteds, hvor dens vitale interesser eller dens statsborgere er i alvorlig fare. Dr. Willem van Eekelen, daværende generalsekretær for Den Vesteuropæiske Union, NATO NYT, november 1993 (Den Vesteuropæiske Union er efterfølgende i høj grad blevet integreret i EU). Se mere om Den Vesteuropæiske Union på 24

25 tær Terry Davis har f.eks. advaret imod et EU-kontor for kontrol med menneskerettigheder, netop fordi OSCE og Europarådet allerede dækker området (Berlingske Tidende 8. februar 2005). På globalt plan findes desuden FN, som har 60 års erfaring med globalt arbejde for menneskerettighederne. EU-landene kan derfor bedst støtte menneskerettighederne og freden ved at støtte allerede eksisterende organisationer politisk og økonomisk, i stedet for at EU-landene går sammen i nye strukturer, der ofte ingenting foretager sig (f.eks. når det drejer sig om Rusland/Tjetjenien og Kina/menneskerettigheder, herunder Tibet) og i værste fald går imod de allerede vedtagne værdier og regler. Sidstnævnte sker, når EU overhører råd fra FN (f.eks. i Kroatien og Vestsahara/Marokko) eller tillader eller ser igennem fingre med våbeneksport til lande, der vedvarende krænker menneskerettighederne (F.eks. Kina, Turkmenistan, Nepal og Irak). 25

Det militære EU. EUDemocrats. et freds- eller stormagtsprojekt? 13 påstande og svar om EU s militære udvikling og et bonusudsagn, som EUtilhængerne

Det militære EU. EUDemocrats. et freds- eller stormagtsprojekt? 13 påstande og svar om EU s militære udvikling og et bonusudsagn, som EUtilhængerne Det militære EU et freds- eller stormagtsprojekt? 13 påstande og svar om EU s militære udvikling og et bonusudsagn, som EUtilhængerne aldrig ville komme med. EUDemocrats Forord Hvad betyder EU for freden

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Analyse, kritik og alternativer Af Rune Lund Januar 2010 1 EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Formålet med dette historiske rids af

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Danmark og EU i Europa

Danmark og EU i Europa Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

EU s forfatning: Lissabon-traktaten

EU s forfatning: Lissabon-traktaten EU s forfatning: Lissabon-traktaten En gennemgang af Sven Skovmand EUDemocrats EU s forfatning: Lissabon-traktaten Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009, efter at det med en massiv kampagne

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

EU-Orientering. Sådan hedder det i et udspil til en forfatningstraktat,

EU-Orientering. Sådan hedder det i et udspil til en forfatningstraktat, EU-Orientering /2.RQWRUHWL%UX[HOOHV QU±IHEUXDU,UDNNULVHUDPPHU (8NRQYHQWHW,UDNNULVHQVWLOOHUHWVWRUWVS UJVPnOVWHJQYHGGHQI OOHVXGHQULJVRJVLNNHU KHGVSROLWLNL(8VRPHUHWY VHQWOLJWSXQNWIRUGHWNRQYHQWGHUIRUEHUHGHUHQ

Læs mere

Verden er større. EUDemocrats

Verden er større. EUDemocrats Verden er større end EU EUDemocrats Indhold Verden er større end EU... side 3 EU som global aktør... side 4 Det globale syd... side 7 Fort Europa... side 10 Retsundtagelsen i EU gavner retssikkerheden...

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling I dag er der i alt 27 lande medlem af EU, men i 1957 da EU blev skiftet, startede det med at der var seks medlems lande, Vesttyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

EU som udviklingsaktør

EU som udviklingsaktør EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge:

10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 1) Jean Monnet 2) Konrad Adenauer 3) Jacques Delors 4) Charles de Gaulle 5) Helmut Kohl 6) Margaret Thatcher 7)

Læs mere

Fredsoperationer gennem FN eller EU?

Fredsoperationer gennem FN eller EU? Fredsoperationer gennem FN eller EU? Et notat om den FN-tilknyttede fredsstyrke SHIRBRIG og EU s kampgrupper (Battle Groups) Analyse, kritik og alternativer Af Rune Lund og Lave K. Broch Juni 2009 1 Indledning

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON?

HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON? NOTAT HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON? Kontakt: Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske premierminister David Cameron

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

Udenrigs- og forsvarspolitik. Nærhed og udsyn i en global verden

Udenrigs- og forsvarspolitik. Nærhed og udsyn i en global verden Udenrigs- og forsvarspolitik Nærhed og udsyn i en global verden En stigende internationalisering og globalisering stiller det danske samfund overfor store muligheder og store udfordringer. Globaliseringen

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN 13.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 335/99 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

EU s gode nabo eller delstat i EU? 13 påstande og 13 svar om det at stå uden for EU.

EU s gode nabo eller delstat i EU? 13 påstande og 13 svar om det at stå uden for EU. EU s gode nabo eller delstat i EU? 13 påstande og 13 svar om det at stå uden for EU. Folkebevægelsen mod EU s delegation i GUE/NGL Opdateret udgave, november 2005 Udgivet af GUE/NGL-gruppen (Den Europæiske

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

ZA3933. Flash EB 140 European Union Enlargement. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA3933. Flash EB 140 European Union Enlargement. Country Specific Questionnaire Denmark ZA3933 Flash EB 140 European Union Enlargement Country Specific Questionnaire Denmark D1. Køn [1] mand [2] kvinde D2. Præcis alder: [ ][ ] år gammel [00] [NÆGTER/INTET SVAR] D3. Alder ved afslutningen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0411/2008 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0411/2008 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.9.2008 B6-0411/2008 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2, af Francis Wurtz,

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere