Det militære EU. et freds- eller stormagtsprojekt?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det militære EU. et freds- eller stormagtsprojekt?"

Transkript

1 Det militære EU et freds- eller stormagtsprojekt? 13 påstande og svar om EU s militære udvikling og et bonusudsagn, som EU-tilhængerne aldrig ville komme med. Folkebevægelsen mod EU s delegation i GUE/NGL

2 Udgiver: Folkebevægelsen mod EUs delegation i GUE/NGL (Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre), EU-parlamentet, ASP 07F343, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles Tel: Fax: Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Mediefabrikken ApS, Informations Forlag Fotos hvor ikke andet er nævnt: Fotos med fly er dog fra

3 Forord Hvis EU for alvor ønsker at spille en selvstændig rolle inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik, må det råde over sine egne militære midler.... Klaus Kinkel, 1995, daværende tysk udenrigsminister. Føler du dig usikker på, hvad EU betyder for freden i verden? Det forstår vi godt. For et af de mest fremførte argumenter fra EU-tilhængerne er argumentet om, at EU skulle være fredens projekt samtidig med at meget peger på, at EU s mål er at opbygge en ny militær stormagt. Det gælder, både når man ser på udviklingen af de militære strukturer i EU, den politik EU fører, og det, som bliver sagt af fremtrædende politikere i unionen. En stormagt, der i øvrigt først og fremmest varetager unionens interesser. Derfor har Folkebevægelsen nu samlet 13 af de mest almindelige påstande fra EU-tilhængerne om Den Europæiske Union som fredens projekt. Vi har stillet påstandene over for vores svar med henvisninger til fakta. Og vi har lavet vores helt eget udsagn om atomvåben, som EU-tilhængerne aldrig ville komme med. Netop for at vise at unionen ikke tager afstand fra atomvåben selv om EU-tilhængerne kalder den fredens projekt. Folkebevægelsen påviser med dette hæfte: At EU er godt i gang med at lægge kimen til en EU-hær, som vil kunne operere overalt på kloden uden om FN og for at tjene unionens egne interesser. At Den Europæiske Union og en del af unionens medlemslande ikke altid tjener freden, men ofte mere er en konkurrent til den globale fredsorganisation FN end en modvægt til USA. At Danmark med en selvstændig udenrigspolitik vil kunne deltage i 3

4 fredsbevarende operationer, være en aktiv forkæmper for fred og menneskerettigheder og en bedre støtte for FN. At det ofte er bedre at være lille og vågen end stor og i bedste fald doven. Hvad er et fredsprojekt? Det er afgørende, når man forholder sig til fredsspørgsmål, at man først overvejer, hvad der menes med fred eller et fredsprojekt. Et svar kunne være: Et fredsprojekt sætter fred over andre mål, finder løsninger der kan stoppe igangværende voldelige konflikter, og det forhindrer, at nye begynder eller at gamle genopblusser. Det er også et projekt, som graver et spadestik dybere og skaber forudsætninger for en verden med sikkerhed imod krig, vold og andre trusler, f.eks. miljømæssige og sociale både for den enkelte og for samfundet som helhed. EU varetager egne interesser Den Europæiske Union har som mål at sikre sine egne interesser og at styrke sin identitet i internationale sammenhænge (Nice-traktaten, art. 2). Det er på mange måder et naturligt mål for enhver geografisk enhed. Men dermed bliver EU ikke automatisk et fredsprojekt. Det hænger nemlig sammen med, hvordan den geografiske enhed opfører sig indadtil og udadtil. I Folkebevægelsen støtter vi alt, der fremmer, at mennesker mødes og nedbryder fordomme. Det har EU også hjulpet med selv om det til det formål hverken er nødvendigt at skabe en union eller et militær. Det kan vi tydeligt se i det nordiske samarbejde og i EFTA (Den Europæiske Frihandelssammenslutning). Det er derfor afgørende at se på andre forhold, når man vurderer, om EU er et fredsprojekt. 4

5 EU s modstridende politikker Et væsentligt kendetegn ved EU er, at unionen fører politikker i modstridende retninger. F.eks. modarbejder EU med den ene hånd rygning, mens unionen med den anden hånd bruger milliarder på at støtte produktion af tobak. EU s udviklingspolitik og udenrigs- og sikkerhedspolitik agerer i høj grad på samme måde. Medlemslandene kan f.eks. blive enige om (på et tidspunkt) at støtte en tilnærmelse til FN s mål om 0,7% af BNI i udviklingshjælp, samtidig med at unionen opretholder en toldunion og en landbrugspolitik, der gør det vanskeligt for ulandene at eksportere til EU. EU er gået imod FN EU er også gået direkte imod FN, selv om man ofte taler om, at FN og EU skal samarbejde. Det skete f.eks., da FN s daværende generalsekretær Perez De Cuellar advarede Tyskland imod en for hurtig anerkendelse af Kroatien, da den kunne føre til den mest forfærdelige krig i Bosnien-Hercegovina. Tyskland lyttede ikke til FN og fik med Maastricht-traktaten i hånden det samlede EU til at gå imod FN s advarsel. Dermed blev Danmark også medskyldig i en beslutning, der i hvert fald ikke gavnede freden. Et senere eksempel er, at EU-landene i 2004 gik imod en beslutning fra FN s generalforsamling om i det mindste at få prøvet lovligheden af Israels 5

6 mur på den besatte Vestbred ved Den Internationale Domstol. Våben fra EU truer sikkerheden i verden Dobbeltmoralen er også tydelig, når man ser på EU-landenes våbenhandel. Samlet set er landene verdens næststørste våbeneksportør (kun overgået af USA). Amnesty International udsendte en pressemeddelelse den 14. maj 2004 med overskriften EU s våbeneksport truer sikkerheden i verden. Her henviser Amnesty International til EU s ineffektive kontrol med våbeneksporten. Således kunne bl.a. et italiensk joint venture-firma fremstille biler, der skulle bruges som mobile henrettelseskamre i Kina. Nogle vil svare, at det kan man ikke give EU-systemet skylden for. Men så er modspørgsmålet, hvem styrer Danmarks handelspolitik, og hvem har vedtaget et adfærdskodeks om våbenhandel? Det er EU, der derfor bærer en stor del af ansvaret, men selvfølgelig har vi også selv et ansvar. Vi har et ansvar for at vurdere, om vi vælger de bedste veje for at skabe fred i verden. I Folkebevægelsen mod EU mener vi ikke, at Danmark skal acceptere EU s våbeneksport eller støtte udviklingen af et militært EU. Vi skal heller ikke støtte høje toldmure, der er en af årsagerne til nød og elendighed, som fører til konflikter. Vi mener, at Danmark skal bruge sin stemme aktivt internationalt for sammen med andre lande at støtte global bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og fred. Danmark kan mere uden for unionen I Folkebevægelsen mod EU mener vi, at Danmark i stedet bør føre en selvstændig udenrigspolitik. Nogle vil reagere med at sige, at vi er for små. Men faktisk kan små lande ofte udrette mindst ligeså meget for freden som store. Vi 6

7 kan se, at Norge fører en aktiv fredspolitik bl.a. i Sri Lanka og i Mellemøsten, mens Danmark som EU-land er bundet til en politik, der skader freden mange steder på jorden. Små lande har også den fordel, at de har færre ting i klemme, og at stridende parter ikke forventer, at de har skjulte dagsordener. Og hvem siger, at små lande skal stå helt alene i dette arbejde. Små lande kan jo godt indgå alliancer for at sikre deres mål. Det har de nordiske lande haft god tradition for både samlet og hver for sig med lande uden for Norden. Et klart resultat af en koordineret nordisk indsats er kampen mod apartheid. De nordiske lande gik ihærdigt mod strømmen, mens (det daværende) EF s stormagter stod for en langt mere passiv linje og samarbejdede med det ulovlige regime i Sydafrika. Valget er således et valg mellem, om Danmark skal være en ansvarlig fredsstøttende stat, eller om vi skal binde os til et militært EU, som nogle gange gør noget godt, men i alt for mange sager skader freden. Et frigjort Danmark vil altid kunne samarbejde med EU-landene, når de går den rigtige vej, men vi vil også kunne sige fra og med eksemplets magt påvirke resten af Europa til at sætte freden over andre mål. Det franske og hollandske nej til EU s grundlov har givet os en oplagt chance for at diskutere nye veje for Danmark, Norden og Europa. Dette hæfte skal ses som et bidrag til debatten i den såkaldte tænkepause. God læselyst! Ole Krarup, Ditte Staun, Tue Sylvest og Lave K. Broch 7

8 Det siges, at Den Europæiske Union aldrig får en hær Den Europæiske Union har en militær styrke på knap soldater. EU s stats- og regeringschefer besluttede på EU-topmødet i Helsingfors i 1999, at EU skulle oprette en militær styrke (en såkaldt udrykningsstyrke) på op til soldater. På et rådsmøde i maj 2003 erklærede EU-landenes udenrigsministre, at de såkaldte Helsingforsmål nu var opnået (Kilde: www. euoplysningen.dk/spsv/off/alle/ doc010/). I 2004 vedtog EU en række nye målsætninger for perioden frem til Her indgår bl.a. oprettelsen af et antal mobile kampgrupper. Foreløbig har medlemslandene givet tilsagn om at oprette 13 kampgrupper. Kampgrupperne vil bestå af hver soldater og skal være i stand til at rykke ud med 5-10 dages varsel. Danmark har som følge af forsvarsundtagelsen ikke tilmeldt styrker til disse kampgrupper. EU har desuden oprettet: 1) en stående politisk og sikkerhedspolitisk komité (PSC) sammensat af repræsentanter på højt embedsmandsplan/ambassadørniveau. PSC behandler alle aspekter af EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik herunder forsvarsspørgsmål. 2) en militærkomité bestående af forsvarscheferne eller deres militære delegerede, der rådgiver og fremsætter anbefalinger om militære spørgsmål 3) en militærstab underlagt EU s ministerråd, der bl.a. yder ekspertise ved militære operationer 4) et satellitcenter (overtaget fra WEU, se: ) 5) Det Europæiske Forsvarsagentur (se: ) Derudover er nogle af EU-landene gået sammen om Eurokorpset, der er stillet 8

9 EU-kommissionens formand: Kald Europahæren, hvad du vil If you don t want to call it a European army, don t call it a European army. You can call it Margaret, you can call it Mary-Anne, you can find any name..., daværende formand for EU-kommissionen Romano Prodi, 4. februar 2000 i det britiske dagblad The Independent. til rådighed for unionen (se ). EU s militære styrker er dog ikke en hær i traditionel forstand. EU har således ikke i skrivende stund noget territorial-baseret forsvar under fælles EUkommando. Men i Nice-traktaten (som gælder nu) står der: Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik...som vil kunne føre til et fælles forsvar... (Artikel 17). I den af franskmænd og hollændere forkastede EU-grundlov stod der: Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik. Denne vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse herom (Artikel I-41). (Vores fremhævelser) 9

10 Det siges, at Danmark ikke kan deltage i FN-operationer på grund af den danske undtagelse Danmark kan fortsat deltage i FN-operationer. EU-militæret har ikke noget med det internationale ansvar i FN at gøre. Danmarks undtagelse er med til at sikre, at fredsmissioner er under FN, i stedet for at der opbygges konkurrerende strukturer i EU. Den 18. maj 1993 stemte et flertal af den danske befolkning ja til Edinburghaftalen med de fire danske undtagelser. En af undtagelserne gælder forsvarsområdet. Den betyder, at Danmark skal holde sig fri af EU s militære dimension. Danmark deltager derfor hverken i udarbejdelsen, vedtagelsen eller gennemførelsen af de aktioner, der er vedtaget i EU-regi, og som har indvirkning på forsvarsområdet. Det danske folketing kan altid vælge at være med til humanitære opgaver gennem FN. Den danske forsvarsundtagelse kan og skal sikre, at Danmarks fredsarbejde går direkte gennem FN. Danmark med i 10 af FN s 16 fredsbevarende operationer I september 2005 var FN aktiv 16 steder på jorden med fredsbevarende operationer. To af disse var i Europa (Cypern og Kosovo). Danmark deltog i september 2005 med mandskab i 10 af FN s fredsbevarende operationer. FN har også en række andre fredsmissioner rundt omkring på jorden, heriblandt FN s generalsekretærs egne repræsentanter der enten dækker et geografisk område eller et tematisk område. Kilde: 10

11 Foto: UN-DPI Forsvarsundtagelsen sikrer, at Danmark deltager i FN-operationer under dansk flag, og at vi kan deltage i FNoperationer som ligeværdig med EU men ikke som en del af en EU-styrke og under EU-flag. Dette er lige så naturligt, som at danske styrker ikke deltager som en del af en fransk eller kinesisk styrke eller under fransk eller kinesisk flag. FN-fredstyrke har hovedkvarter i Danmark 15 lande, heriblandt Danmark, er gået sammen om en fælles hurtig udrykningsstyrke, SHIRBRIG (The Multi- National Stand-By High Readiness Brigade for United Nations Operations), der er stillet til rådighed for FN. Derudover er en række lande observatører. Fredsstyrken, der har sit hovedkvarter i Danmark, har bl.a. været aktiv i sikringen af fred mellem Etiopien og Eritrea. Se mere på 11

12 Det siges, at EU støtter principperne i FN-pagten Det er rigtigt, at EU hævder dette, men det er ikke en garanti for, at militære EU-operationer respekterer kravet om FN-mandat. I EU er der diskussion om, hvorvidt det vil være nødvendigt med FN-mandater for at kunne gennemføre militære EU-operationer. EU-landet Finland har f.eks. nedsat en arbejdsgruppe, der undersøger, om det vil være nok med EUmandater for at gennemføre militære EU-operationer altså at EU giver sig selv mandat til at udføre militære operationer. Finlands præsident har støttet kravet om FN-mandater, mens regeringen i Finland har været mere positiv over for kun at kræve et mandat fra EU. Intet sted i Nice-traktaten (som er gældende) eller i den forkastede EU-grundlov stilles der krav om, at militære EU-operationer kræver FN-mandat. Men der tales i EU-grundloven om, at unionen skal overholde principperne i FN-pagten. Forud for Irak-krigen blev det dog synliggjort, at der er forskel på overholdelse af FNpagtens krav om FN-mandat og det at overholde principperne. Den danske befolkning har derfor ingen garanti for, at EU-politikerne vil fastholde, at brug af militære midler kun er folkeretligt tilladt som selvforsvar, eller hvis FN s sikkerhedsråd har afgivet et mandat. Det er derfor et åbent spørgsmål, om EU selv vil beslutte, hvornår og hvor unionen går i krig. Forskel på principper og FN-mandat? Jeg må fastholde, at vores beslutning var klart forankret i de principper, der gælder for FN-pagten., Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen på trods af Kofi Annans udmelding om, at der ikke forelå et FNmandat i henhold til FN-pagten (Citatet er hentet fra: article.php?id= ) 12

13 Det siges, at EU samarbejder med FN Det er også rigtigt i flere tilfælde, men der er også mange eksempler på, at EU går imod FN s råd og beslutninger eller opbygger egne strukturer for at udføre opgaver, som FN lige så godt kan udføre. Her er en række eksempler: Inden for både nødhjælpsområdet, bistandsområdet og det fredsbevarende område er der ikke nogen saglig grund til at bruge milliarder på et ineffektivt og konkurrerende EU-system, når vi har FN. EU indgik fiskeriaftaler med Marokko for havområdet, der tilhører Vestsahara, på trods af FN s arbejde med at finde en fredsløsning i Vestsahara. EU-landene gik imod FN s generalforsamlings beslutning om, at Den internationale Domstol skulle vurdere, hvorvidt Israels mur på den besatte Vestbred var ulovlig. EU-landene gik imod råd fra FN i forbindelse med anerkendelsen af Kroatien på trods af FN s daværende generalsekretær Perez de Cuellars advarsel om, at en for hurtig anerkendelse ville betyde en ganske forfærdelig krig i Bosnien-Hercegovina (Jørgen Estrup, Uden kompas dansk udenrigspolitik efter 1945, Gyldendal 2001, side 22-26). EU-landenes beslutning gjorde Danmark medskyldig i tragedien i Bosnien Anerkendelsen af Kroatien var måske 90 ernes mest afgørende udenrigspolitiske beslutning på den europæiske scene. Herefter kunne det kun gå galt i Bosnien... Dansk udenrigspolitik bar ikke hovedskylden, men vi var i højeste grad medskyldige i tragedien, Jørgen Estrup (radikal), medlem af Udenrigspolitisk Nævn i 12 år. 13

14 Det siges, at FN ikke er god nok til at sikre freden i verden Det er rigtigt, at FN ikke alene kan sikre fred i verden, men FN har de bedste forudsætninger for det. Fredsarbejde kan opdeles i tre faser: 1) forebyggende (før en konflikt indtræffer), 2) konfliktløsning (når en konflikt er i gang) og 3) fredsopbygning (efter at en konflikt er afsluttet). FN har stor ekspertise og lang erfaring med fredsarbejdet inden for alle de tre nævnte faser. Det er desuden svært at se, at en anden aktør kunne overtage dette arbejde, f.eks. FN s nedrustningsaftaler eller FN s fredsmægling. Det vil også være forkert og helt unødvendigt at oprette en konkurrerende struktur til FN. Verdens lande er blevet enige om, at FN er den globale fredsorganisation. Vi har FN-pagten, der forbyder krig og giver FN ansvaret for den globale fred og sikkerhed. FN har 191 medlemsstater, og dermed sidder langt de fleste (anerkendte) lande EU vil gerne profilere sig EU vil gerne profilere sig i forhold til USA og FN og fremstå som en ligeværdig aktør på verdensscenen med USA. Eksempelvis var der mange lande i EU, der mente, at EU selv skulle koordinere indsatsen og nødhjælpen til ofrene for tsunamien i Asien. Men FN har mange års erfaring og har i forvejen et meget effektivt system på dette område, Steen Folke, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i Kristeligt Dagblad den 16. september

15 med ved bordet. I FN kan alle landes meninger komme til orde, så fredsarbejde ikke bliver misbrugt til, at enkelte stater eller en gruppe af stater gennemfører fredsmissioner for at sikre egne interesser og på bekostning af andre. Men det er rigtigt, at FN ikke med magt kan forhindre, at en krig gennemføres. For FN har ikke et globalt politi eller militær, og nogle medlemslande er langsomme med at give FN mandat til at handle, mens andre ikke betaler deres kontingent til tiden. FN s styrke og svaghed bygger på FN s medlemsstater. Hvis et land bryder FN s regler, er der dog flere eksempler på, at statsledere eller ansvarlige personer efterfølgende bliver retsforfulgt. FN er hele tiden i udvikling, og en reform af FN kunne være med til at gøre FN endnu bedre til at sikre fred i verden. De ressourcer, som EU-landene nu bruger på at opbygge et EU-militær, burde i stedet investeres i FN. Danmark bør (igen!) blive et af de mange lande, som helhjertet støtter FN og dermed det globale samfund. 15

16 Det siges, at der er brug for en modvægt til USA Der er ingen garanti for, at EU bliver en god modvægt eller en modvægt i det hele taget. I Folkebevægelsen mod EU mener vi, at en rigtig modvægt til den nuværende magtpolitik vil være en styrkelse af det globale retssystem og ikke at gentage historiens fejltagelser ved at stille magt mod magt. At opbygge en militær modvægt til USA er ingen garanti for en bedre verden. EU har nemlig ikke indbygget noget kvalitetskrav i forbindelse med opbygningen af en modvægt. I nogle sager er EU mere moralsk end USA, andre gange er USA mere moralsk i sin politik. Det sker også tit, at USA og EU står sammen. Det er kendetegnende for EU, at: Irak-krigen blev støttet af 13 af 25 EU-lande Frankrig og Tyskland havde leveret våben til Saddam Hussein Mange EU-tilhængere har brugt Irakkrigen som en begrundelse for, at vi skal styrke EU s sikkerhedspolitik, men et flertal af EU-landene støttede faktisk Irak-krigen i den indledende fase. Det gjaldt: Storbritannien, Spanien, Italien, Polen, Nederlandene, Tjekkiet, Ungarn, Portugal, Danmark, Slovakiet og de tre baltiske lande. Desuden er det værd at bemærke, at Frankrig har solgt kampfly til Irak og trænet irakiske piloter. Også et andet af unionens kernelande, Tyskland, har bidraget til Iraks militære opbygning. De franske og tyske våben blev brugt mod Kuwait i begyndelsen af 1990erne og mod Iraks egen befolkning under Saddam Hussein. 16

17 Unionen sætter egne interesser over andre landes arbejde for menneskerettighederne, freden eller miljøet Unionen begrænser medlemslandenes muligheder for at kæmpe for fred, menneskerettigheder og miljø gennem FN F.eks. foreslog EU sammen med USA på FN s Johannesburg-topmøde i 2002, at økonomiske regler skulle veje tungere end globale miljøregler. Det lykkedes bl.a. Norge og Schweiz, der begge står uden for EU, at samle en alliance af stater imod forslaget, og lederen for FN s udviklingsprogram (UNDP), Malloch Brown, sagde efter topmødet til en norsk avis: Jeg ville ønske, der var flere lande som Norge. I har sammen med Schweiz gennemført en ekstremt effektiv guerillaoperation. Norges daværende udviklingsminister slog desuden fast, at Norge ikke kunne have handlet, som det gjorde, hvis landet havde været medlem af EU (Verdens Gang den 3/9-2002). 17

18 Det siges, at EU er et fredsprojekt Fred har intet at gøre med EU s kamp for egne interesser på bekostning af udsatte mennesker. Motiv: Folkebevægelsen mod EU EU s politik taler sit eget sprog: Gennem 1990 erne stod EU-landene for 29% af den globale våbeneksport. EU er flere gange gået imod FN s arbejde, bl.a. ved at indgå fiskeriaftaler med Marokko for farvandet uden for Vestsahara på trods af FN s arbejde for at finde en fredsløsning og afklaring på Vestsaharas status Det diskuteres i EU, om unionen skal give sig selv lov til at gå i krig, i stedet for at EU følger FN-pagtens krav om FN-mandater. EU s toldmure, fiskeri og landbrugspolitik er et problem for den globale fattigdomsbekæmpelse. Fattigdom og ulighed er en anerkendt årsag til konflikter i verden. EU vælger at opbygge egne institutioner på områder, hvor der ikke er nogen grund til det, og hvor FN ville have været mere oplagt. Men ud over hvad EU gør, kan man også forholde sig til, hvad EU ikke gør. EU har f.eks. ikke taget afstand fra, at nogle af dets egne medlemslande har masseødelæggelsesvåben, herunder atomvåben, og EU har heller ikke forsøgt at blive en regional FN-organisation. 18

19 Vidste du, at EU s kontrol med våbenhandelen er meget ineffektiv? I maj 2004 udsendte Amnesty International en pressemeddelelse, hvor det bl.a. fremgik: 1. at et tysk teknologifirma havde leveret overvågningsudstyr til Turkmenistan, på trods af at landets regering historisk har brugt den slags til politisk undertrykkelse 2. at franske helikoptere og enkeltdele er produceret med licens i Indien og leveret til Nepal, hvor væbnede styrker har brugt helikopterne til at skyde og dræbe civile 3. at et italiensk joint venture-firma har fremstillet biler til brug for mobile henrettelseskamre i Kina Det siges, at europæere ikke altid kan regne med USA Det er rigtigt, at intet er sikkert i fremtiden, men kan vi regne med, at EU vil sikre freden for alle europæiske lande? Vi ser hellere, at Danmark arbejder for et globalt system gennem FN som alle kan regne med. Tilhængerne af EU-militæret tegner ofte et billede af et scenarie, hvor Europa ikke var afhængig af USA, f.eks. i krigene i Ex-Jugoslavien. Men de glemmer i den forbindelse at forholde sig til, hvorvidt EU ville være bedst egnet til at være den overordnede fredsorganisation for alle europæiske lande, dvs. også europæiske lande der ikke er med i EU. Det er afgørende, at en fredsmægler eller fredsorganisation er neutral og upartisk for netop at fremme freden og 19

20 ikke forværre en igangværende konflikt. At Den Europæiske Union ligger i en geografisk nærhed til europæiske lande uden for EU fremmer ikke nødvendigvis EU s upartiskhed og neutralitet. Lande i samme region har ofte politiske, økonomiske og historiske bånd, som i bedste fald lammer og i værste fald bidrager til konflikter. EU har ikke optrådt på Balkan som en aktør, der varetog alles bedste, og EU er en utroligt passiv aktør i forhold til Rusland og konflikten i Tjetjenien. Meget taler derfor for, at det bør være en organisation uden økonomiske, politiske og militære særinteresser, der sikrer fred i Europa. På det globale plan hedder den organisation FN, og dets regionale organisation for Europa er OSCE. Disse organisationer har også deres svagheder, men deres styrke er, at de har som mål at varetage hele klodens interesser. EU tænker på gas i Tjetjenien»EU-landene er slet og ret dobbeltmoralske. Jeg har mødt flere af EU s udenrigsministre. I januar var det den svenske udenrigsminister Laila Freiwald, og jeg bad hende om at hjælpe, så der i det mindste kan indledes fredsforhandlinger i Tjetjenien. Men hun svarede konkret, at det er der ikke et eneste land i Europa, der vil. Jeg spurgte hvorfor, og hun sagde, at alle er bange for Putin, og alle har brug for Ruslands gas. Det er efter min mening typisk dobbeltmoral. EU foretrækker at se på Putin med de rosenrøde briller.«den prisbelønnede russiske journalist og aktivist Anna Politkovskaja i Berlingske Tidende den 4. marts

21 Det siges, at unionen vil udbrede gode værdier EU har ikke patent på gode værdier. Mange værdier er i dag globale. Mange steder i EU s traktater kan man læse om gode værdier, og ofte gør EU noget for at fremme gode værdier, men der er også en række eksempler på, at EU sætter egne interesser øverst. EU fører ofte en dobbeltmoralsk politik. Et eksempel er EU s overfiskeri. Samtidig med at man støtter bæredygtig udvikling i ord og tale, opkøber man retten til at fiske i fattige landes farvande. Store fiskefartøjer fra EU støvsuger farvandene for fisk og smadrer livsgrundlaget for de lokale afrikanere, mens magthaverne i de pågældende lande nyder godt af aftalerne med EU (se mere på ). EU s politikker er derfor ikke altid til hjælp. Det gælder på de fleste områder. Samtidig er mange værdier allerede vedtaget på globalt plan gennem FN. Menneskerettighederne både de politiske og sociale er en del af det internationale samfunds grundlag i FN. De værdier, EU prøver at gøre til sine egne, er derfor allerede globale, og lande overalt på kloden er aktive støtter af de samme værdier. EU en verdensmagt folk vil dø for? Mr Prodi said the time had come for Europe to move beyond the single market and construct a fully-fledged political union, with the diplomatic and military reach of a world power, capable of asking its citizens what they are willing to die for together. Citat angående EU-kommissionens daværende formand, Romano Prodi, i Daily Telegraphs onlineudgave den 30. maj news/main.jhtml?xml=/news/2001/ 05/ 30/wprod30.xml 21

22 Det siges, at ingen vil lytte til små lande Små lande kan godt have stor indflydelse, f.eks. har de nordiske lande i flere generationer haft betydelig international indflydelse. FN s to første generalsekretærer kom fra Norden, og mange internationale beslutninger er blevet truffet, efter at små lande har taget initiativer for fred, menneskerettigheder og miljø. Det er derfor direkte forkert at påstå, at små lande ikke har nogen indflydelse internationalt. I mange konfliktsituationer er det en fordel, hvis et lille land fungerer som fredsmægler. Dette er også grunden til Norges centrale rolle som fredsmægler i mange konflikter (se f.eks. mere på srilanka.org). Danmarks EU-medlemskab begrænser vore muligheder både i forhold til at tage selvstændige initiativer og til at medvirke som fredsmægler i konflikter. Grunden til at færre lytter til os er faktisk, at vi er med i EU. Omvendt kan et land som Norge, der står uden for EU, have en langt tydeligere udenrigspolitisk profil. Hvis landet desuden er i stand til at samle alliancer af stater for sine forslag, kan det sikre forandring på globalt plan. Fredsarbejde mere vanskeligt i EU Det, jeg har været med til i Mellemøsten som en del af et team, er at føre Norge ind i en nøglerolle i en af verdens vigtigste regioner og vanskeligste konflikter. Dette ville have været vanskeligere, hvis Norge havde været medlem af EU. FN s fredsmægler i Mellemøsten, nordmanden Terje Rød-Larsen (Tidens Tegn 6/97). 22

23 Norge havde f.eks. succes med en forbedring af Baselkonventionen i 1995 mens EU-landene Danmark, Finland og Sverige af EU-kommissionen blev tvunget til at trække deres støtte til forslaget. Og Norge har efterfølgende bl.a. været central i kampen mod, at økonomiske regler skulle stå over miljøregler på globalt plan en miljøfjendsk prioritering, som både EU og USA støttede (Den norske avis Verdens Gang den 3. september 2002). 23

24 Det siges, at EU vil styrke menneskerettigheder og fred En militarisering af EU for at styrke menneskerettigheder og fred svarer til at købe et gevær, når man har brug for en cykel. Når vi ser på EU s forsøg på varetage menneskerettighederne, er det i bedste fald helt unødvendigt og i værste fald et tilbageskridt. Der findes allerede andre organisationer, som har større erfaring inden for dette område, samtidig med at de har en bredere medlemskreds end EU. På vores kontinent er Europarådet den mest centrale organisation inden for menneskerettighedsområdet. Organisationen har 46 medlemslande og en særlig menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Europarådets generalsekre- Mangeårige visioner om et EU, der forsvarer egne interesser...men uanset alt dette må den fremtidige europæiske union på baggrund af de vanskeligheder, som De Forenede Nationer nu møder under udøvelsen af sine missioner og risikoen for, at deres beslutningsmekanismer blokeres, være i en sådan position, at den kan intervenere på egen hånd, såvel inden for eget kontinent som andetsteds, hvor dens vitale interesser eller dens statsborgere er i alvorlig fare. Dr. Willem van Eekelen, daværende generalsekretær for Den Vesteuropæiske Union, NATO NYT, november 1993 (Den Vesteuropæiske Union er efterfølgende i høj grad blevet integreret i EU). Se mere om Den Vesteuropæiske Union på 24

25 tær Terry Davis har f.eks. advaret imod et EU-kontor for kontrol med menneskerettigheder, netop fordi OSCE og Europarådet allerede dækker området (Berlingske Tidende 8. februar 2005). På globalt plan findes desuden FN, som har 60 års erfaring med globalt arbejde for menneskerettighederne. EU-landene kan derfor bedst støtte menneskerettighederne og freden ved at støtte allerede eksisterende organisationer politisk og økonomisk, i stedet for at EU-landene går sammen i nye strukturer, der ofte ingenting foretager sig (f.eks. når det drejer sig om Rusland/Tjetjenien og Kina/menneskerettigheder, herunder Tibet) og i værste fald går imod de allerede vedtagne værdier og regler. Sidstnævnte sker, når EU overhører råd fra FN (f.eks. i Kroatien og Vestsahara/Marokko) eller tillader eller ser igennem fingre med våbeneksport til lande, der vedvarende krænker menneskerettighederne (F.eks. Kina, Turkmenistan, Nepal og Irak). 25

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

Verden er større. EUDemocrats

Verden er større. EUDemocrats Verden er større end EU EUDemocrats Indhold Verden er større end EU... side 3 EU som global aktør... side 4 Det globale syd... side 7 Fort Europa... side 10 Retsundtagelsen i EU gavner retssikkerheden...

Læs mere

EU s forfatning: Lissabon-traktaten

EU s forfatning: Lissabon-traktaten EU s forfatning: Lissabon-traktaten En gennemgang af Sven Skovmand EUDemocrats EU s forfatning: Lissabon-traktaten Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009, efter at det med en massiv kampagne

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Fredsoperationer gennem FN eller EU?

Fredsoperationer gennem FN eller EU? Fredsoperationer gennem FN eller EU? Et notat om den FN-tilknyttede fredsstyrke SHIRBRIG og EU s kampgrupper (Battle Groups) Analyse, kritik og alternativer Af Rune Lund og Lave K. Broch Juni 2009 1 Indledning

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Svar på 20 spørgsmål om EU

Svar på 20 spørgsmål om EU Svar på 20 spørgsmål om EU En gennemgang af Sven Skovmand EUDemocrats Indhold 1. Hvad er EU egentlig? 3 2. Hvad går Lissabon-traktaten ud på? 4 3. Hvorfor stemmer så få ved EU-valgene? 5 4. Koster det

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

1948: For at sikre den rette anvendelse af støtten, kræver USA oprettelse af OEEC (i dag kendt under navnet OECD - med hovedsæde i Paris).

1948: For at sikre den rette anvendelse af støtten, kræver USA oprettelse af OEEC (i dag kendt under navnet OECD - med hovedsæde i Paris). 1945: Anden Verdenskrig slutter. Den Kolde Krig starter. Europa og verden deles nu op i to, Øst - Vest. Sovjetunionen og USA bliver nye rivaliserende supermagter. Sovjet ønsker krigsskadeserstatninger

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Militære EU-operationer med eller uden FN-mandat

Militære EU-operationer med eller uden FN-mandat Militære EU-operationer med eller uden FN-mandat FN udfordres i disse år som fundamentet for en global retsorden. Rapporten ser på konsekvenserne af denne udfordring, og på farer og perspektiver for fremtidens

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra um stöðu Norðurlandanna í Evrópu Arendal Noregi, 12. ágúst 2013 Fylkesmann Djupedal, ærede kolleger, gæster og tilhørere. Det er mig en sand glæde

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab 11 forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab Udgiver: Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København N Telefon 35 36 37 40 fb@folkebevaegelsen.dk www.folkebevaegelsen.dk

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Politikerne tager fejl: Dansk udenrigspolitik skal omprioriteres

Politikerne tager fejl: Dansk udenrigspolitik skal omprioriteres 19. august, 2012 Politikerne tager fejl: Dansk udenrigspolitik skal omprioriteres I stedet for at ofre danske soldaters liv på umulige opgaver bør Danmark føre en ny udenrigspolitik. En udenrigspolitik,

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

EU OG DE GLOBALE UDFORDRINGER DEN CIVILE STORMAGT VED EN KORSVEJ

EU OG DE GLOBALE UDFORDRINGER DEN CIVILE STORMAGT VED EN KORSVEJ DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EU S DILEMMAER EU OG DE GLOBALE UDFORDRINGER DEN CIVILE STORMAGT VED EN KORSVEJ AF GORM RYE OLSEN 02 EU OG DE GLOBALE UDFORDRINGER DEN CIVILE STORMAGT VED EN KORSVEJ

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

EU-Orientering LO-Kontoret i Bruxelles nr.2 7. marts 2003

EU-Orientering LO-Kontoret i Bruxelles nr.2 7. marts 2003 EU-Orientering LO-Kontoret i Bruxelles nr.2 7. marts 2003 Regeringen angriber EU- Kommissionens job-oplæg Et alt for bredt oplæg til ny jobpolitik, mener beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen,

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

EU som sikkerhedspolitisk aktør er tænketanken Ja til Europas bidrag til

EU som sikkerhedspolitisk aktør er tænketanken Ja til Europas bidrag til EU fører sikkerhedspolitik i bred forstand i kraft af sin bistands-, udviklings-, handels- og miljøpolitik. Endvidere kan EU siges at føre sikkerhedspolitik i selve sit projekt, idet mange lande har interesse

Læs mere