Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Transkript

1 Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser JUNI 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

2 Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé Højbjerg Tlf Udgivelsesår: 2006 Titel: ISBN Elektronisk udgave: Redaktion: Lay-out: Sideantal: Oplag: Kort: Steffen Dall Kristensen, Jens Østerby Hansen, Peter Jespersen, Karin Hvidberg Nilsson, Verner Søndergaard, Birgit Thygesen, Niels Cajus Pedersen, Helle Jensen Inge Østergaard 40 sider + bilag A Trykkes efter behov Grundmateriale: KMS Copyright

3 Forord er en handlingsplan for, hvorledes nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser i Indsatsområde Ristrup sikres ved beskyttelse af grundvandsressourcen. Grundlaget er en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og dens naturlige beskyttelse samt opgørelser over nuværende og mulige forureningskilder. er udarbejdet i henhold til lov om vandforsyning. Grundlaget for Indsatsplanen, dokumentationen herfor samt inddragelse af interessenter og berørte parter er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i lovgivningen. Planen er ligeledes i overensstemmelse med den tidslige prioritering for udarbejdelse af indsatsplaner i Århus Amt, som fremgår af Regionplan Udarbejdelse af Indsatsplanen er foregået i tæt samarbejde mellem Århus Amt, Århus, Hinnerup og Hammel kommuner og vandværkerne i Indsatsområdet. Landbruget har endvidere været tæt inddraget i arbejdet med kortlægningen af landbrugsdriften. Herudover har planen været forelagt Århus Amts Koordinationsforum for vandressourceplanlægning og været i offentlig høring. Regionplanens målsætning, at grundvandet skal beskyttes mod menneskelig aktivitet og være upåvirket eller kun svagt påvirket, er den overordnede målsætning for grundvandsbeskyttelsen gennem indsatsplanlægningen. De lovgivningsmæssige, økonomiske og faglige muligheder definerer imidlertid til dels de rammer og begrænsninger hvorunder beskyttelsestiltag til sikring af drikkevandsressourcen kan iværksættes. Indsatsen, der sikrer drikkevandsinteresserne i det aktuelle Indsatsområde, vil derfor kunne afvige fra Regionplanens målsætning. Ovennævnte muligheder er dog under fortsat udvikling og giver dermed på lidt længere sigt sandsynligvis nye muligheder for iværksættelse af beskyttelsestiltag. Sammenholdt med en forventet fortsat strukturudvikling af vandforsyningen bevirker dette, at nødvendigvis må være en dynamisk plan under udvikling. Der vil således være behov for en opfølgning af planen og om nødvendigt at revidere denne f.eks. ved vidtgående ændringer i indvindingsstrategi og/eller markante kvalitetsforringelser på trods af igangsatte beskyttelsesinitiativer. Beskyttelse af grundvandsressourcen til et niveau der sikrer, at krav til drikkevandskvaliteten overholdes, er ingen garanti for at vandkvalitetskrav i vandets kredsløb kan overholdes. Dette gælder både i forhold til de nuværende krav, og de krav der kan komme i forbindelse med iværksættelse af Vandrammedirektivet. Derfor kan det komme på tale at supplere de foranstaltninger/retningslinier, der anføres i Indsatsplanen. Eksempel herpå kunne være opstilling af vilkår i forbindelse med konkrete miljøgodkendelser som, i forhold til Indsatsplanens retningslinier for beskyttelse af drikkevandsinteresserne, er mere vidtgående.

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning... 3 Kapitel 2 Indsatsområde Ristrup samlet vurdering og indsats, resumé Samlet vurdering Oversigt over indsats i Indsatsområde Ristrup Opfølgning af indsatsplanen... 6 Kapitel 3 Vandforsyningsstruktur... 7 Kapitel 4 Grundvandsressourcen Gennemførte undersøgelser Resultater af undersøgelserne Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed Overvågning og anbefalinger Kapitel 5 Arealanvendelse, fladekilder Kortlægning af jordbruget Byområder Øvrige fladekilder Kapitel 6 Punkt- og liniekilder Punktkilder Andre punktforureningskilder Liniekilder Spildevandsafledning Kapitel 7 Indsatsplanen og det øvrige vandkredsløb Forhold til planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv Planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv Beskyttelsesniveauer Grundvandets kvalitet og tilstanden i vådområder Overfladevandsforhold i Indsatsområde Ristrup Bilag A : nedsatte samarbejdsfora... 41

5 1. Indledning er en handlingsplan for, hvorledes drikkevandsinteresserne i Indsatsområdet sikres. Planen er udarbejdet på baggrund af en detaljeret kortlægning af Indsatsområdets vandforsyningsforhold, grundvandsforhold og forureningskilder. Indsatsområde Ristrup er et ca ha. stort område udpeget som en del af Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), beliggende i Århus, Hinnerup og Hammel kommuner. Indsatsområdet er i Regionplan 2005 højt tidsligt prioriteret med hensyn til udarbejdelse af Indsatsplan. Baggrund herfor er store vandindvindingsinteresser, stor mulig risiko for grundvandsforurening samt en grundvandskvalitet, der mange steder er påvirket af menneskelige aktiviteter. er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Århus Amt, Århus, Hinnerup og Hammel kommuner og vandværkerne i Indsatsområdet som de direkte involverede parter med kompetenceområder i relation til grundvandsbeskyttelsen. Herudover har landbruget og dets foreninger indgået i tæt samarbejde med amtet bl.a. om beskrivelse af landbrugets arealanvendelse med henblik på beregning af nitratudvaskningen. Nedsatte samarbejdsfora er anført i bilag A. I kapitel 2 foretages en samlet opstilling eller resume af de indsatser, der anføres i Indsatsplanen for at sikre Indsatsområdets drikkevandsinteresser. Indsatserne relateres til de eksisterende myndigheder og andre ansvarlige parter. Herudover relateres indsatserne til de forventede myndigheder efter strukturreformens ikrafttræden pr. 1. januar 2007, hvor amterne nedlægges. Denne forventede ændrede myndighedsfordeling angives som nuværende myndighed/kommende myndighed. Eksempelvis angives myndigheden i forhold til Lov om Forurenet Jord som amt/region. Hvor det er usikkert hvilken myndighed en given indsats skal relateres til anføres den relevante myndighed. Indsatser vil sammen med den angivne overvågning danne grundlaget for det opfølgende arbejde med planen efter dennes vedtagelse. Dette arbejde og organiseringen heraf beskrives. Endelig foretages en overordnet vurdering af indsatsen og Indsatsområdet. I kapitel 3 resumeres beskrivelsen af Indsatsområdets vandforsyning og forsyningsstruktur samt den kommunale vandforsyningsplanlægning. I kapitel 4 resumeres grundvandskortlægningen og resultaterne heraf, dvs. udpegningen af sårbare områder og grundvandsdannende oplande. På baggrund heraf angives og opstilles i kapitlet et anbefalet overvågningsprogram og tiltag for at sikre drikkevandsressourcen for de forhold der alene vedrører grundvandsressourcen. I kapitel 5 resumeres områdets arealanvendelse dels eksisterende forhold, dels planmæssige forhold i det omfang disse er relevante for grundvandsbeskyttelsen. På baggrund heraf og de udlagte sårbare områder i kapitel 4, angives tiltag for at sikre drikkevandsressourcen overfor fladeforurening. Specielt er kortlægningen af landbrugets arealanvendelse samt den detaljerede beregnede nitratudvaskning på dele af de udpegede Indsatsområder med hensyn til nitrat beskrevet i kapitlet. På baggrund heraf opstilles en række mulige frivillige indsatsmuligheder for nedbringelse af nitratudvaskningen på nitratfølsomme indvindingsområder. Samtidig angives den minimumsbeskyttelse, som er nødvendig, for at drikkevandskvalitetskravene i forhold til nitrat kan overholdes i udvalgte grundvandsdannende oplande, hvor der indledningsvis er blevet vurderet en risiko for overskridelse af kvalitetskravene. Kortlægningen og den nødvendige indsats overfor forurenede grunde omfattet af Lov om Forurenet Jord samt øvrige forureningskilder herunder spildevandsforhold er resumeret i kapitel 6. Kapitel 7 beskriver de overordnede planmæssige forhold herunder Vandrammedirektivet og målsætninger for vandkredsløbet samt betydningen af grundvandets kvalitet for vandløb, søer, kystvande mv. samt baggrunden for, at det kan være nødvendigt at skærpe de krav, der sættes i forhold til drikkevandsbeskyttelsen for at opnå en beskyttelse af disse overfladevandssystemer. Endelig redegør kapitlet for de vandområder, hvortil der sker afstrømning fra Indsatsområdet. 3

6 2. Indsatsområde Ristrup samlet vurdering og indsats, resumé 2.1 Samlet vurdering Indsatsområde Ristrup er i regionplanlægningen udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser. Indsatsområdet er derfor vigtigt i forhold til nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser, hvorfor grundvandet i særlig grad skal beskyttes overfor nuværende og mulige forureningskilder. Indsatsområdet udgør ikke blot en vigtigt grundvandsressource for lokale vandværker, men også for vandforsyningen udenfor området, idet området samlet set eksporterer drikkevand. Grundvandets naturlige beskyttelse er kortlagt, der er således udpeget nitratfølsomme vandindvindingsområder og andre sårbare områder. Forureningskilder som flade-, linieog punktkilder er kortlagt og sammenholdt med grundvandets naturlige beskyttelse er den nødvendige eller mulige indsats for en sikring af drikkevandsinteresserne angivet. Kortlægningen vurderes udført på et fuldt og tilstrækkeligt niveau, og sammenholdt med opfyldelse af de lovgivningsmæssige krav, der stilles til indsatsplanlægningen, vurderes at kunne udgøre grundlaget for iværksættelse af de angivne indsatser. Ud fra en helt overordnet betragtning af omfanget af den nødvendige eller mulige indsats vurderes det, at denne indsats ikke vil være væsentlig mere omfattende og ressourcekrævende end i andre områder, hvor en evt. alternativ ressource skulle hentes som erstatning for grundvandsressourcen i Indsatsområde Ristrup. Omfanget af den nødvendige eller mulige indsats vurderes derfor at stå mål med de vigtige drikkevandsinteresser, der er knyttet til Indsatsområdet. 2.2 Oversigt over indsats i Indsatsområde Ristrup I Indsatsplanen fokuseres primært på selve indsatsen. Grundlaget for Indsatsplanen de detaljerede kortlægninger og undersøgelser af en lang række forhold er således refereret i indsatsplanen med de vurderinger og konklusioner, der har indflydelse på den konkrete indsats. De detaljerede undersøgelser er afrapporteret eller uddybet i notater, til hvilke der henvises for yderligere information nm-indsatsomraade_ristrup. Den konkrete indsats er opgjort i planændringer, retningslinier, aftalte forhold samt anbefalinger. I tabellen på næste side er der givet en samlet oversigt over den indsats, som er angivet i. For nærmere beskrivelse heraf henvises til kapitel 3 til 6. Indsatser Med planændringer menes indsatser, som kræver en regionplanændring eller skal indgå i den kommende vandplan førend de kan implementeres, f.eks. justering af OSD-områder/indsatsområder. Anførte planændringer i Indsatsplanen vil derfor ved kommende regionplantillæg eller Vandplan indgå i planprocessen, som en del af amtets vandressourceplanlægning/vandplanlægning. Retningslinier anføres for de forhold, som vil være retningsgivende for den amtslige og kommunale administration, f.eks. skærpet opmærksomhed på grundvandsforhold i sårbare zoner. Aftalte forhold anføres for frivillige grundvandsbeskyttende initiativer, der er aftalt i Følgegruppen, tidligere har været gennemført eller planlagt af en eller flere af parterne i Følgegruppen på eget initiativ. Eksempel herpå, er kampagner for ophør med pesticidanvendelse på private grunde. Endelig anføres anbefalinger for de grundvandsbeskyttende og vandforsyningsmæssige initiativer, som Århus Amt udfra en faglig vurdering anbefaler kommune og/eller vandværker at iværksætte. Anbefalingerne vil udgøre en del af grundlaget for det opfølgende arbejde med Indsats planen. 4

7 Emne Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Arealanvendelse Problemstillinger Planlægning bygger på et ikke opdateret vandressourceplangrundlag Ej optimal vandbehandling Grundvandsdannende oplande udenfor Indsatsområde Nitratfølsomme områder Indsats: Forventet tidspunkt for indsats Ansvarlig: Stat, Region, Amt, Kommune, Relevant myndighed, Vandværk Revision af Hammel Kommunes vandforsyningsplanlægning K Sikre optimal vandbehandling ved Skjoldelev-Mødal Vandværk K,V Regulering af Indsatsområde 2005 A Udpeges som indsatsområder mht. nitrat i Regionplan/ Vandplan A/S Beskyttelsesområder Skærpet iagttagelse af grundvandsbeskyttelseshensyn Rm Beskyttelsesområder Overudnyttelse af ressource Angivelse af beskyttelsesområder i den kommunale planlægning Opretholdelse af decentral vandforsyningsstruktur/spredning af indvinding K A/K, V Råvandsanalyser /frekvenser Ingen nødvendig p.t. udover lovbefalede - K, V Grundvandsovervågning Lokal i opland/interesseområde K, V Grundvandsovervågning Udenfor opland/interesseområde Rm, V Nuværende generelle nitratbelastning Generel begrænsning af nitratbelastning i Indsatsområder mht. nitrat K, V Arealanvendelse Nuværende nitratbelastning i ændrede /nye grundvandsdannende oplande Vurdering og evt. opstilling af krav om begrænsning af nitratudvaskning A/K, V Arealanvendelse Fremtidig nitratbelastning Generel begrænsning af nitratbelastning i Indsatsområder mht. nitrat A/K, V Gårdspladser, vaskepladser, by-arealer, sportspladser, Arealanvendelse Pesticidbelastning nuværende kirkegårde mv. Lovgrundlag og/eller forureningspotentiale og/eller afværgemuligheder usikker, parkeres til ændrede A/Rm muligheder Arealanvendelse Pesticidbelastning Ej fagligt/retsligt grundlag for påbudt regulering af regelret fremtidig pesticidanvendelse videreførelse og igangsættelse af frivillig regulering og kampagner af forsigtighedshensyn K, V Arealanvendelse Pesticidfølsomme områder Udpeges når/hvis fagligt grundlag herfor opstilles - S Arealanvendelse Byvækst/byområder Inddragelse af grundvandsbeskyttelseshensyn i planlægningen m.v A/K Arealanvendelse SFL-områder Udpegning og revision af SFL-områder i forhold til kortlagte sårbare områder A/K Arealanvendelse Skovrejsning Udpegning og revision af skovrejsningsområder i forhold til kortlagte sårbare områder A/K Arealanvendelse Jordfordeling/jordkøb Vurdering af mulighed for jordfordeling/jordkøb i oplande m. krav om reduktion af nitratbelastning A/K Arealanvendelse/ Punktkilder Nedsivning spredt bebyggelse Inddragelse af grundvandsbeskyttelseshensyn i planlægningen K Arealanvendelse/ Afledning af miljøfremmede punktkilder stoffer til kloak og nedsivningsanlæg Kampagner for at mindske afledningen K, V Arealanvendelse/ Øvrige punktkilder Eksisterende borin ger på kildepladser Videreførelse og igangsættelse af undersøgelser for hensigtsmæssig boringsindretning V Punktkilder Nedsivning enkeltejendomme Kontrol af anlæg i 300 m s beskyttelsesområde K Punktkilder-LFJ Grundvandstrusler Undersøgelse, afværge og /eller overvågning afhængig af risikovurdering A/R Punktkilder Kortlægning af opfyldte terrænlavningeføres Vurdering af om denne form for kortlægning skal gennem A/R Øvrige punktkilder Utætte kloakker Kloakrenovering prioriteres af hensyn til sårbarhed, mv K Øvrige punktkilder Virksomheder/landbrug Skærpet tilsyn i beskyttelsesområder Rm Øvrige punktkilder Overflødige borin ger og brønde ved nytilslutning til vandforsyning Påbud om sløjfning K Øvrige punktkilder Ubenyttede borin ger og brønde Opsøgning af ubenyttede boringer og brønde mhp. sløjfning K, V Øvrige punktkilder Pesticider, nedgravede pesticidrester Retningslinie Regionplanændring Opspores ved tilsyn, reguleres i forhold til Lov om Forurenet Jord A/R, K Liniekilder Veje, jernbane Ingen - Alle Opfølgning af Indsatsplanen Opfølgning Rm, V Aftale Anbefaling Tabel 2.1 Oversigt over den samlede indsats i Ristrup Indsatsområde, hvor indsatserne er fordelt på ansvarlige parter. Eksempelvis angives A/R for Amtet som ansvarlig myndighed indtil 1/ og herefter Regionen som ansvarlig myndighed. Rm angives for Relevante myndighed, enten fordi det p.t. er usikkert hvortil indsatsen kan relateres eller fordi indsatsen kan relateres til fl ere myndigheder. 5

8 2.3 Opfølgning af Indsatsplanen Nedenfor er anført flere forhold, der bevirker, at der vil være behov for at følge op på Indsatsplanen: De fleste af de beskyttelsestiltag/ indsatser, som er beskrevet i indsatsplanen, rækker tidsmæssigt udover planens vedtagelse. Tiltag og indsatser er vurderet udfra en række forudsætninger, som i mange tilfælde vil være under fortsat udvikling. Heraf kan specifikt for Indsatsområdet nævnes: Drikkevands- og grundvandskvalitet Vandforsyningsstruktur Arealanvendelsen herunder ændret landbrugspraksis Forureningskilder Hertil kommer generelle forhold som lovgivningsmæssige, økonomiske og faglige muligheder som også kan ændre forudsætningerne for iværksættelse af beskyttelsestiltag. Specielt mht. til pesticidproblematikken kan der forventes ændrede forudsætninger. Endelig er der i anført en række anbefalinger for de grundvandsbeskyttende og vandforsyningsmæssige initiativer, som Århus Amt udfra en faglig vurdering anbefaler iværksat, hvor disse enten ikke har kunnet iværksættes eller ikke har været relevant at iværksætte p.t. Indsatsplanens opfølgning Opfølgningen af implementeringen af de konkrete indsatser angivet i Indsatsplanen vil tage udgangspunkt i tabel 2.1, hvor der er angivet en samlet oversigt over indsatsen. De enkelte ansvarlige parter vil i opfølgningsfasen i Følgegruppen skulle redegøre for stadet for implementering af indsatsen og evt. resultat af indsatsen. Opfølgningen på forudsætningerne for de konkrete indsatser vil primært tage udgangspunkt i vurderinger af udviklingen i ovenstående punkter. Amtet/ kommunerne skal med bistand fra andre myndigheder, vandværker og landbruget være ansvarlig for vurderingen af udviklingen og præsentation af væsentligt ændrede forudsætninger. Endelig er amtet/kommunerne ansvarlig for orientering om evt. nye generelle muligheder/pligter for iværksættelse af beskyttelsestiltag. På baggrund af en samlet vurdering af ovenstående vurderes behovet for justeringer af indsatser. Mindre justeringer og justeringer, hvor der er enighed mellem involverede parter, forventes som udgangspunkt ikke at udløse revision af planen. Organisering af Indsatsplanens opfølgning Til arbejdet med Indsatsplanens opfølgning forventes den etablerede Følgegruppen i indsatsområderne i Århus Nord området (Truelsbjerg Indsatsområde, Ristrup Indsatsområde og Kasted Indsatsområde) at fortsætte indtil 2007, hvor amtet varetager formandsskabet og sekretærfunktioner. Fra og med 2007 etablerer og organiserer kommunerne den nødvendige opfølgning. I de første 5 år af opfølgningsfasen forventes der at være behov for et årligt møde. I denne fase skal amtet og fra og med 2007 kommunerne i Indsatsområde Ristrup varetage formandskabet og sekretærfunktionen i Følgegruppen. I Følgegruppen aftales organisering med landbruget med henblik på iværksættelse af en evt. indsats i forhold til en nødvendig nitratreduktion, samt sikre at ændrede forudsætninger for nitratudvaskningen identificeres. 6

9 3. Vandforsyningsstruktur I Indsatsområde Ristrup findes i dag 4 almene vandværker, 4 gartneriindvindinger, 1 markvandingsanlæg samt en virksomhedsindvinding Her ud over findes ca. 25 enkeltindvindere. Vandværkernes placering i Indsatsområdet fremgår af figur 3.1. Foldby Vandværk er beliggende i Hinnerup Kommune, Skjoldelev- Mødal Vandværk er beliggende i Hammel Kommune mens de 2 øvrige er beliggende i Århus Kommune. Den ene af disse er Ristrup Kildeplads, som er sat i drift i november 2005 og p.t. (ultimo 2005) under indkøring som et af Århus Kommunale Værkers (Århus Kommune Vand og Spildevand) større anlæg. Det indvundne vand fra kildepladsen pumpes til Kastedværket til behandling. Ristrup Indsatsområde er karakteriseret ved, at den kommende dominerende indvinding på Ristrup Kildeplads er beliggende i områdets sydøstlige del sammen med det største vandværk Sabro, mens indvindingen i den resterende del af området er begrænset. I tabel 3.1 er vist vandværkernes tilladelse, aktuelle vandindvinding og aktuelle vandkvalitet for nøgleparametrene nitrat, arsen samt nedbrydningsproduktet BAM fra blandt andet pesticidet Prefix. Historisk vandindvinding Indenfor Ristrup Indsatsområde er 4 vandværker blevet lukket gennem tiden hovedsagelig på grund af tekniske årsager. Det drejer sig om Fajstrup Vandværk, Skjoldelev/Mødal Vandværk, og de 2 ikke almene vandværker Markusminde Vandværk og Foldby II Vandværk, hvoraf Foldby II Vandværk blev lukket p.gr.a. for et højt nitratindhold. De 3 førstnævnte vandværker lå alle i Hammel Kommune, mens Foldby II Vandværk lå i Hinnerup Kommune. Fajstrup Vandværk overgik i 1996 til distributionsselskab efter tilslutning til Lading Vandværk og Skjoldelev/ Mødal Vandværk blev i 1989 tilsluttet Skjoldelev-Mødal Vandværk. Foldby II Vandværk blev i 1986 tilsluttet Foldby Vandværk, mens Markusminde Vandværk ophørte i Fremtidige strukturændringer Både Århus Kommune og Hinnerup Kommune har primo 2006 vedtaget nye vandforsyningsplaner. Den gældende vandforsyningsplan for Hammel Kommune blev vedtaget i I Århus Kommunes Vandforsyningsplan fremgår, at Århus Kommunale Værker skal sikre den nødvendige forsyningskapacitet i områder med byudvikling. Som følge heraf skal forsyningskapaciteten i den nordlige del af Århus øges i takt med at nye store erhvervs- og boligområder etableres ved Lisbjerg. Denne forøgelse sammen med en aflastning af Århus Kommune Vand og Spildevands eksisterende kildepladser sker dels ved igangsætning af kildepladsen ved Ristrup med en indvinding på op til 1,5 mio. m 3 /år, dels en fortsat lokalisering af nye indvindingsmuligheder. Det forventes herved, at dette samlet kan bidrage til en ændret og reduceret indvindingsstrategi på Århus Kommune Vand og Spildevand s kildepladser, som i dag bliver overpumpet eller hvor vandkvaliteten er vigende. Vandværk Skjoldelev-Mødal Foldby Sabro Ristrup Kildeplads Tilladelse (m 3 /år) Oppumpning 2004 (m 3 /år) Ikke opstartet BAM Ikke påvist Påvist under grænseværdi. Påvist under grænseværdi. Ikke påvist *) Nitrat Nitratfrit Nitratfrit Nitratpåvirket Nitratfrit *) Arsen Påvist under grænseværdi. Påvist under grænseværdi. Påvist under grænseværdi Én eller flere råvands analyser over skrider grænseværdi Andet Gentagne overskridelse af drikkevandskvalitetskrav for aggressiv kuldioxid - Enkeltstående fund af klorerede opløsningsmidler og olie produkter under grænseværdi - Tabel 3.1 Nøgleoplysninger for almene vandværker i Ristrup Indsatsområde. Vandkvalitet refererer generelt til både grundvand og drikkevand med mindre andet er anført. *) = kun grundvand 7

10 For Sabro Vandværks vedkommende er der i vandforsyningsplanen for Århus Kommune anført, at den nuværende ressource vurderes at udgøre et godt grundlag for forsyningen af vandværkets forsyningsområde. Men samtidig anføres, at såfremt der opstår ressourceproblemer, skal alternative muligheder undersøges og hvis dette ikke er muligt skal samarbejdet med Århus Kommune Vand og Spildevand intensiveres. Sabro Vandværk er p.t. (ultimo 2005) i gang med undersøgelser for at vurdere mulighederne for etablering af ny kildeplads sydvest for byen. I Hinnerup Kommunes Vandforsyningsplan er der ikke anført forventede ændrede strukturforhold i vandforsyningen for den del af kommunen som er beliggende i Indsatsområdet. I Vandforsyningsplan for Hammel Kommune fremgår i forhold til relevante ændringer for vandværker beliggende i Indsatsområdet at Skjoldelev-Mødal Vandværk bør etablere en supplerende indvindingsboring for at opnår en bedre forsyningssikkerhed for vandværkets forsyningsområde. Det fremgår endvidere af vandforsyningsplanen, at planlægningen bygger på beskrivelser af vandressourcer, grundvandskvalitet og vandindvindingsmuligheder fra Det formodes, at antallet af enkeltindvindere i Indsatsområdet fortsat vil blive reduceret efterhånden som flere vælger tilslutning til almen vandforsyning. Vandværkerne har over de sidste år oplevet at deres oppumpning er mindsket med % på trods af den fortsatte generelle by- og virksomhedsudvikling. Den reducerede oppumpning muliggør tilslutning for de resterende enkeltindvindere uden kapacitetsmæssige problemer til følge for vandværker. Desuden har de større vandværker i dag mulighed for heleller delvis forsyning af de mindre vandværkers forsyningsområder, såfremt det skulle blive aktuelt. Vandkvaliteten i råvand og drikkevand fra vandværkerne i Indsatsområdet er generelt udmærket. Der er dog konstateret påvirkning af miljøfremmende stoffer på lavt niveau ved Sabro og Folby vandværker samt nitratpåvirkning ved Sabro på et relativt højt niveau. Der er ligeledes generelt ikke kvalitetsproblemer, som ikke kan løses ved en normal vandbehandling bortset fra indhold af aggressiv kuldioxid på Skjoldelev-Mødal Vandværk, hvor drikkevandskvalitetskravet jævnligt overskrides. Figur 3.1 Idriftværende vandværker med indvindingsboringer i Indsatsområde Ristrup. 8

11 Vurdering Det vurderes, at Århus og Hinnerup kommuners vandforsyningsplanlægning tager højde for de forventede strukturændringer i Indsatsområdet, som følger af behovet for forøget forsyning til byudvikling og evt. behov for omlægning af strukturen som følge af grundvands- og arealkortlægningen i forbindelse med indsatsplanlægningen. Det vurderes, at Hammel Kommunes vandforsyningsplanlægning bør revideres bl.a. på baggrund af den generelle reviderede amtslige vandressourcekortlægning og som følge af grundvands- og arealkortlægningen i forbindelse med indsatsplanlægningen. Indsats Det anbefales, at Hammel Kommune og Skjoldelev- Mødal Vandværk sikrer, at vandværket overholder drikkevandskvalitetskravet med hensyn til aggressiv kuldioxid. Det opstilles som retningslinie, at Hammel Kommune reviderer sin vandforsyningsplanlægning. Uanset hvad der vil forekomme af mulige, fremtidige ændringer i vandværkernes indvindingsforhold f.eks. eventuelle sammenlægninger af vandværker, flytning af vandværker (nye kildepladser) eller ændrede indvindingsstrategier (ændringer i oppumpningsfordelinger på de større vandværker) vil det ud fra en ressourcemæssig betragtning være meget vigtigt at fastholde en så stor grad af decentral oppumpning som muligt i Indsatsområdet. Den meget detaljerede grundvandskortlægning har i væsentlig grad forbedret mulighederne for at fastholde dette princip, idet kendskabet til grundvandsmagasinernes beliggenhed og beskyttelse er forbedret betydeligt. Det vil derfor være muligt at optimere placeringen af såvel nye kildepladser som nye boringer på eksisterende kildepladser. 9

12 4. Grundvandsressourcen I dette kapitel resumeres grundvandskortlægningen og resultaterne heraf bl.a. udpegningen af sårbare områder og grundvandsdannende oplande i Ristrup Indsatsområde. Herudover angives behovet for overvågning i forhold til grundvandsressourcen. På baggrund heraf opstilles de nødvendige foranstaltninger eller indsatser for sikring af drikkevandsressourcen. Undersøgelserne og resultaterne af grundvandskortlægningen for hele Århus Nord området hvor Ristrup Indsatsområde udgør et delområde er detaljeret beskrevet i Redegørelse for Grundvandsressourcerne i Århus Nord-området, som består af fire delrapporter. Undersøgelserne og resultaterne herfra er resumeret i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Ristrup, Resumé og anbefalinger hvor der også er opstillet et detaljeret grundvandsovervågningsprogram og anbefalinger for vandværkerne i Indsatsområdet. De naturgivne rammer for indvinding af rent grundvand er meget uensartede i Ristrup Indsatsområde. Der findes områder, hvor forudsætningerne for at indvinde rent grundvand enten er dårlige på grund af de begrænsede ressourcer eller på grund af en utilfredsstillende vandkvalitet. Det er derfor vigtigt at opnå et detaljeret kendskab til de områder, hvor der findes udnyttelige grundvandsressourcer til drikkevandsformål og lokalisere de områder, hvor grundvandet i særlig grad skal beskyttes over for forurening, for at sikre grundlaget for en fremtidig vandindvinding af god kvalitet. I langt den største del af området ligger der meget tykke lag, af fedt ler (tertiært ler) tæt på jordoverfladen. Fra dette ler er det ikke muligt at indvinde vand, ligesom det heller ikke i dette Indsatsområde er muligt at finde udnyttelige grundvandsressourcer under den fede ler. Uafhængig af den nuværende landskabsform findes der imidlertid flere steder i området meget markante, begravede dalstrukturer og fordybninger, som i løbet af istiderne er blevet skåret ned i den fede ler. De begravede dale og fordybninger er efterfølgende fyldt op af forskellige aflejringer, som er afsat af istidens gletschere og smeltevandet fra disse gletschere. Forløbet af de begravede dalstrukturer og fordybninger fremgår af figur 4.1. Mange steder i de begravede dale og fordybninger findes betydelige lag af smeltevandssand og -grus, som er vandførende og derfor udgør et godt grundlag for en indvinding af grundvand til drikkevands-formål. Andre steder i de begravede dale findes dog også aflejringer, som ikke giver grundlag for vandindvinding. Det drejer sig helt overvejende om mere finkornede aflejringer. 4.1 Gennemførte undersøgelser I Indsatsområdet er der gennemført en række forskellige undersøgelser og beregninger for at gøre det muligt at vurdere grundvands maga sinernes udstrækning, størrelse, opbygning og naturlige beskyttelse. Desuden er de områder hvorfra grundvandet dannes til de nuværende vandværker beregnet. Forskellige geofysiske målemetoder er anvendt med henblik på dels at få et overblik over de overordnede geologiske strukturer som f.eks. de begravede dale, dels for at få kortlagt udbredelsen af beskyttende lerlag ned til en dybde af ca. 30 m under terræn. Ud over de geofysiske målinger er der udført en række boringer i området, og de har udover at støtte de geofysiske målinger haft til formål at tilvejebringe en række helt konkrete oplysninger. Det drejer sig bl.a. om bestemmelse af jordlagenes mulighed for nedbrydning af nitrat og arsenindholdet, pejling af grundvandsstanden, udtagning af vandanalyser til bestemmelse af grundvandets kemiske sammensætning i forskellige dybder. Det er ikke kun i de nye undersøgelsesboringer, at grundvandsstanden er blevet pejlet. Der er således foretaget en nyopmåling af grundvandsstanden i pejlbare boringer i hele området med henblik på at tilvejebringe et så pålideligt grundlag som muligt for at vurdere grundvandets overordnede strømningsretning. Ligeledes er der foretaget en gennemgang af samtlige registrerede oplysninger fra boringer, som er udført i området gennem tiderne med henblik på en vurdering af iltningsforholdene, ligesom også et stort antal eksisterende vandanalyser fra vandværker mv. er blevet bearbejdet. Undersøgelsesresultaterne er sammen med en række øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb blevet benyttet som grundlag for opstilling af en hydrologisk model. Den opstillede model er anvendt til beregning af bl.a. grundvandets strømningsveje, grundvandsdannende oplande for de nuværende vandværkers kildepladser samt størrelsen af grundvandsdannelsen i området. 10

13 4.2 Resultater af undersøgelserne Figur 4.1 Kortet viser dybdeforholdene for beliggenheden af det fede ler som oftest udgør bunden af grundvandsmagasinerne. De rød/gule farver indikerer højtliggende fedt ler. De blå/grønne farver afspejler forløbet af de begravede dale og større fordybninger i leroverfl aden (prækvartæroverfl aden). På kortet er tillige vist lokaliseringen af et karakteristisk profi lsnit (se fi gur 4.2.) gennem området. Figur 4.2 Karakteristisk geologisk tværsnitsprofi l fra Indsatsområdet, der illustrerer områdets begravede dale og fordybninger samt højtliggende lerplateauer. Profi lets lokalisering er angivet på fi gur 4.1 og fi gur 4.5. Undersøgelserne og beregningerne har givet megen ny viden om området. I det følgende nævnes de vigtigste resultater. På figur 4.1 er vist beliggenheden af de begravede dale i Indsatsområdet. Det begravede dalsystem, der har en meget stor udbredelse, hænger sammen over store afstande på tværs af grænserne mellem de enkelte Indsatsområder. Profilsnittet i figur 4.2 giver et typisk billede af de overordnede geologiske strukturer i området. I den nordvestlige del af Indsatsområdet ses en temmelig smal og meget markante dalstruktur, der stedvis indeholder op til 80 meter tykke, sammenhængende og vandførende sandlag. Bunden af dalen ligger således meter under havniveau. Indvindingen ved Foldby foregår fra kanten af denne begravede dal. Undersøgelsesboringer har vist, at der i den del af den begravede dal, der ligger inden for Ristrup Indsatsområde, er konstateret en daldybde på mere end 100 meter. Inden for de øverste 30 m under terræn er der en samlet lertykkelse på omkring 15 meter i området over den begravede dal. Herefter passerer profilsnittet hen over et højtliggende lerplateau til den anden markante dalstruktur, der løber gennem den sydlige del af Ristrup Indsatsområde. Denne dalstruktur udgør rammen for etableringen af Århus Kommunale Værkers nye kildeplads ved Ristrup. Dalen ligger ca. 70 meter under havniveau her. Der er observeret et op til 100 meter tykt grundvandsmagasin i området ved Ristrup Kildeplads. I store dele af det strøg, hvor den begravede dal forløber, er der konstateret en samlet lertykkelse over grundvandsmagasinet på mindre end 15 meter. 11

14 Vandkvalitet, nitrat- og pesticidforhold De største grundvandsressourcer i Indsatsområde Ristrup forekommer i de begravede dale som omkranses af højere liggende lerplateauer, hvorfra der foregår en væsentlig grundvandsdannelse og tilledning af vand via render til de dybe grundvandsmagasiner i dalene. Kvaliteten af grundvandet er overvejende god. En del steder udgør nitrat dog et betydeligt problem. Nitratbelastningen i området kan illustreres på to forskellige måder: dels ud fra grundvandets indhold af nitrat i vandprøver og dels ud fra farvebestemmelser af jordprøver, der afspejler iltningsdybden. Figur 4.3 viser nitratindholdet i samtlige analyserede boringer i Indsatsområdet, bortset fra boringer på forurenede grunde/lossepladser. På figuren er nitratindholdet opdelt efter iltet grundvand (8 boringer) og grundvand uden ilt (22 boringer). I iltet grundvand er nitratkoncentrationen den samme som udvaskningen fra marker mv. I grundvand uden ilt er nitraten enten delvis omdannet eller helt fraværende, fordi jordlagene har omsat den udvaskede nitrat. I iltet grundvand optræder nitrat i koncentrationer på helt op til knap 100 mg/l med en medianværdi på omkring 50 mg/l. I grundvand uden ilt er der fundet nitratindhold op til omkring 90 mg/l, mens den typiske værdi ligger under grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l. Det er karakteristisk for området, at nitrat i nogle boringer findes i relativ stor dybde, men er omvendt ikke til stede i øvre reducerede lag tættere på jordoverfladen. Dette skyldes, at nedsivningen af nitrat ikke altid sker lodret. I stedet bevæger nitratholdigt vand sig ofte i et kompliceret strømningsmønster hen mod en boring på baggrund af både en naturlig og en Figur 4.3 Nitrat i grundvandet i Indsatsområde Ristrup. Resultater fra seneste vandanalyse indtil marts 2003 er vist på kortet. indvindingsmæssig, forceret vandstrømning. Jordlagenes evne til at fjerne nitrat afhænger af indholdet af reducerende stoffer som pyrit, jern og organisk stof. I gennemiltede lag, som findes tæt ved jordoverfladen, findes der ikke længere reducerende stoffer, der kan fjerne nitrat. Grænsen mellem øvre, nitratholdige jordlag og dybere reducerede, nitratfrie jordlag kaldes nitratfronten. Nitratfronten bevæger sig langsomt nedad efterhånden som de reducerende stoffer, der kan fjerne udvasket nitrat, opbruges i jordlagene. På grundlag af boringsoplysninger og jordlagenes farvebeskrivelser er dybden til nitratfronten registreret i alle brugbare boringer i Indsatsområdet. Nitratfronten er trængt ned til 60 m s dybde i den begravede dal der forløber gennem den kommende Ristrup Kildeplads. På de højtliggende moræneplateauer er der fundet en relativ høj nitratreduktionskapacitet i undersøgte, vandførende lag. Dette skyldes hovedsagelig jordlagenes naturlige indhold af organisk stof, men også reduceret jern og pyrit. Dog er datatætheden for dokumentation af nitratindholdet i grundvandet lav i disse områder. I Indsatsområdet er der risiko for et højt indhold af arsen i grundvandet, som stammer fra et naturligt højt indhold af arsen i sedimenterne i undergrunden. I 1 ud af 10 undersøgte boringer i Indsatsområdet er der fundet et arsenindhold i grundvandet højere end grænseværdien for drikkevand. Nedbrydningsproduktet BAM er det hyppigst forekommende pesticid i områdets undersøgte boringer. I alt er der i 5 ud af 22 undersøgte boringer fundet BAM, heraf én over grænseværdien for drikkevand. I samme boring er der fundet desethylatrazin, hexazinon, simazin og bentazon, dog under grænseværdien. 12

15 Grundvandsdannende oplande Undersøgelsesresultaterne er sammen med øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb integreret i en hydrologisk model for bl.a. at beregne grundvandets strømningsveje, herunder de områder hvor grundvandet dannes grundvandsdannende oplande til de enkelte vandværker og kildepladser ved forskellige indvindingsstrategier og størrelser af nettonedbør. De grundvandsdannende oplande er beregnet for forskellige scenarier baseret på forskellige forudsætninger. På figur 4.4 er de grundvandsdannende oplande til de 3 almene vandværker beliggende i Ristrup Indsatsområde vist i forhold til et basis scenarium svarende til indvinding af den tilladte vandmængde, når der samtidig forudsættes, at der indvindes 1,5 mio. m 3 /år på Ristrup Kildeplads ved aktuelt klima. Af yderligere beregnede scenarier skal nævnes et scenarium med vandværkernes aktuelle indvinding og et scenarium med reduceret nettonedbør, der er udført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anbefalinger om klimakorrektion ved vandressourceopgørelser. De største indvindinger i området foregår fra dybereliggende magasiner i begravede dalstrukturer, hvis fysiske udstrækning bortset fra Ristrup Kildeplads er med til at styre oplandenes udstrækning. Det viser sig, at der inden for Indsatsområdet stort set ingen forskel er på udstrækningen af de grundvandsdannende oplande bestemt ved ovennævnte basis scenarium og oplandene bestemt ved de øvrige scenarier. Dette skyldes, at scenarierne tilsyneladende ikke påvirker beliggenheden af grundvandsskel, men blot potentialeniveauerne og størrelsen af grundvandsdannelsen. På baggrund heraf vurderes forureningskilder udelukkende i forhold til basisscenariet. Øvrige resultater af grundvandsmodelberegninger Middeltal for vandbalancerne for de beregnede scenarier med den hydrologiske model med nuværende klimaforhold er ret ens. De afspejler, at der dannes tilstrækkeligt med grundvand inden for Indsatsområdet til at opfylde de nuværende vandindvindingstilladelser, inklusive en indvinding ved Ristrup kildeplads på 1,5 mio. m 3 /år ved reduceret nettonedbør dvs. grundvandsdannelsen overstiger indvindingsmængden i alle scenarier. Vandbalancerne tydeliggør også, at en eventuel fremtidig reduceret nettonedbør medfører en tilsvarende reduktion i vandføringen i vandløbene indenfor og grænsende op til Indsatsområdet, dvs. primært i Lilleå-systemet. Reduktionen ved vandføringsstationerne Damsbro og Grundfør Mølle er beregnet til henholdsvis 36 % og 28 %. Foldby Vandværk!A!A Figur 4.4 Grundvandsdannende oplande til vandværker beliggende i Ristrup Indsatsområde med den hydrologiske model. Oplandene svarer til basis scenarium med en indvinding af den tilladte vandmængde, når der samtidig indvindes 1,5 mio. m 3 /år på Ristrup Kildeplads. Ristrup Ristrup Ristrup Ristrup Kildeplads Skjoldelev-Mødal Vandværk!A!A!A!A! A! A! A Sabro vandværk 13

16 Effekten af opstart af Ristrup Kildeplads kan ses isoleret ved at sammenligne vandbalancerne for aktuelt klima med en situation med og unden indvindingen på 1,5 mio. m 3 /år ved Ristrup. Dette bevirker en vandføringsreduktion i gennemsnit for Indsatsområdet på 32 l/s. Reduktionen ved vandføringsstationerne Damsbro og Grundfør Mølle er i dette tilfælde beregnet til henholdsvis 14 % og 6 %. Ved øget indvinding sænkes grundvandspotentialet. Sænkningen er dog begrænset set i forhold til en situation hvor indvindingen øges fra den aktuelle indvinding til den tilladte indvinding og en situation med inddragelse af Ristrup Kildeplads. Den største potentialesænkning som følge af oppumpningen ved Ristrup Kildeplads er koncentreret omkring kildepladsen og er op til 2,5 m i øvre og nedre grundvandsmagasiner. Ved Søften Kær er sænkningen beregnet til 0,2-0,4 m. Effekten af nedsat nettonedbør er en regional grundvandssænkning indenfor hele Indsatsområdet på godt 1,5-2 m. De største sænkninger andrager 3-4 m i øvre og nedre grundvandsmagasiner og er koncentreret omkring Ristrup Kildeplads. Ved Søften Kær er sænkningen beregnet til 0,5-1m. 4.3 Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed Magasinsårbarhed og Vandværkssårbarhed Den geologiske kortlægning resulterer bl.a. i en udpegning af områder med sårbart grundvand. Sårbarheden klassificeres efter Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning. Denne udpegning foretages uden hensyn til den eksisterende vandforsyningsstruktur, idet sårbarheden er et udtryk for magasinernes iboende geologiske egenskaber. Denne sårbarhed kaldes Magasinsårbarheden. Ud over magasinsårbarheden fastlægges om de enkelte vandværker har en aktuel sårbarhed overfor nitrat den såkaldte Vandværkssårbarhed. Nogle vandværker indvinder nitratfrit vand fra magasiner, hvor de øverste mange meter af grundvandsmagasinet har stor sårbarhed over for nitrat, og der kan for eksempel være truffet nitrat i koncentrationer langt over grænseværdien for drikkevand i dette øvre grundvand. Hvis det vurderes, at der er en meget lille sandsynlighed for, at nitrat vil nå frem til de nuværende indvindingsboringer med den nuværende A C Foldby Vandværk!A!A S D Figur 4.5 Oversigt over sårbare områder i Indsatsområde Ristrup samt tilgrænsende indsatsområder. Områdeangivelserne (eks. A ) refererer til områdebeskrivelserne i teksten. Den røde linie angiver et karakteristisk profi lsnit for Indsatsområde Ristrup (se fi gur 4.2). B Ristrup Ristrup Kildeplads Skjoldelev-Mødal Vandværk F!A!A!A E!A! A! A! A Sabro vandværk 14

17 indvinding, fastlægges, at det aktuelle vandværk ikke har vandværkssårbarhed overfor nitrat i den aktuelle situation. Det er således udelukkende vandværkssårbarheden, der får umiddelbare, administrative konsekvenser for det enkelte vandværk i forhold til opstilling af bindende retningslinier i forbindelse med en eventuel reduktion af nitratbelastningen i vandværkets grundvandsdannende opland. Dette betyder imidlertid samtidig, at hvis der sker ændringer i boringsplaceringen, boringsudbygningen, forsyningsforpligtelserne/indvindingsmængden, eller andre forhold, der påvirker vandværkssårbarheden, skal vandværkets situation tages op til ny vurdering, og det skal vurderes, om omlægningen skal medføre nye overvågningsforpligtelser eller anden indsats fra vandværkets side. Områder hvor grundvandet er sårbart Magasinsårbarheden Århus Amt har foretaget en omfattende vurdering af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed i Ristrup Indsatsområde. På den baggrund er der udpeget arealer (zoner), hvor grundvandet er særligt sårbart over for nitrat og andre forureningstyper, herunder pesticider. En nærmere beskrivelse af kriterier for udpegningen og den anvendte sårbarhedsklassifikation er nærmere beskrevet i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Ristrup, Resumé og anbefalinger. På figur 4.5 er de områder hvor Århus Amt vurderer, at grundvandet er særlig sårbart overfor nitrat og andre forureningstyper. For hvert af de sårbare områder vises en principskitse på figur 4.6. På denne figur illustreres nogle overordnede forhold i hvert sårbart område særskilt, bl.a. nitratfrontens og grundvandsstandens beliggenhed. Områderne er tildelt bogstavsbetegnelser, som er fortløbende inden for hele Århus Nord-kortlægnings-området. I Indsatsområde Ristrup finder man sårbare områder eller dele heraf med betegnelser fra A til F samt S. Område A er beliggende længst mod vest i Indsatsområdet. Udpegning og afgrænsning af området baseres primært på konstateringer af en ringe geofysisk lerlagstykkelse. Området vurderes til at have stor sårbarhed over for nitrat. Område B er også beliggende længst mod vest i Indsatsområdet. Udpegning og afgrænsning af området baseres primært på konstateringer af en ringe geofysisk erlagstykkelse. Området vurderes til at have stor sårbarhed over for nitrat. Område C er beliggende mellem Sønderskov (vest for Solkjær) og Foldby mod øst. Området grænser op til andre nitratsårbare områder både mod vest og mod øst. Området er sårbart på grund af forekomsten af geologiske vinduer. Området er primært udpeget på grund af den forventelige, udnyttelige vandressourcer i den ovenfor omtalte, dybe dal i undergrunden. En indvinding i dalen vil radikalt ændre det naturlige strømningsmønster, hvorved vand fra såvel dalens overside som dalens sider med tiden vil blive trukket dybere ned i magasinerne. Området er vurderet til at have nogen sårbarhed over for nitrat. Område D er beliggende omkring Norringuhre vest for Hinnerup på vestsiden af Lilleådalen. Området er udpeget på baggrund af en lille beskyttende lerlagstykkelse (<15 m) i de øverste 30 meter, og fordi en meget stor del af grundvandsmagasinet formodes at være nitratholdigt. Området er således vurderet til at have en stor nitratsårbarhed. Område E er et større sammenhængende, sårbart område, som i syd strækker sig fra området omkring Lilleåen vest for Sabro, videre over Ristrup med Århus Kommunale Værkers nye kildeplads liggende centralt i området, nordpå mellem Lilleåen og Randers-Stilling-vejen, hvorefter området drejer mod vest ved Norring og ender syd for Foldby. I stort set hele området er der et lerdæklag på under 15 meters tykkelse over grundvandsmagasinerne. Sårbarheden af disse magasiner dokumenteres endvidere af observationer af temmelig store iltningsdybder (op til 60 m.u.t.) i boringer i området. Området er et af de allervigtigste magasinområder og er det mest sårbare inden for Ristrup Indsatsområde. Området er vurderet til at have en stor sårbarhed over for nitrat. Område F er et lille område, som er beliggende ca. 1,5 km vest for Sabro i et område, som kaldes Sabro- Bjørnkær. Området minder sårbarhedsmæssigt meget om område E og må vurderes til at have en stor sårbarhed over for nitrat. Område S, som hovedsageligt ligger inden for Truelsbjerg Indsatsområde, har en sydlig spids, der går vest om Haldum i retning af Tinning og dermed ind i Ristrup Indsatsområde. Spidsen mod sydvest skyldes her tilstedeværelsen af en smal og meget langstrakt rende i lerplateauet, som udmunder i den begravede dal som er beliggende sydvest for området. Boreoplysninger, såvel som nitrat og pesticidindholdet i grundvandet, viser, at området er sårbart. Den del af område S, som ligger inden for Indsatsområde Ristrup, vurderes til at have en stor sårbarhed over for nitrat. Bestemmelse af Vandværkssårbarhed For at kunne vurdere risikoen for at vandværkerne overskrider drikke- 15

18 Indsatsområde Ristrup Område A Område B Område C Område E Område F Område D Figur 4.6 Principskitse af sårbare områder i Ristrup Indsatsområde. Områderne er vist på kortet på figur 4.5 og områderne er beskrevet i teksten. Principskitserne har til formål at illustrere overordnede grundvandskemiske forhold, bl.a. omkring grundvandsstanden og nitratfrontens beliggenhed. Område S 16

19 Vandværk Grundvandsdannende opland (ha.) Nitratfølsom del af opland (ha.) Vandværkssårbarhed overfor nitrat Vurdering af vandværkssårbarhed overfor nitrat Ristrup Kildeplads Sabro Vandværk Skjoldelev- Mødal Vandværk Foldby Vandværk (24 %) Nej (54 %) Ja (18 %) Nej (75 %) Nej Indvindingsboringerne er filtersat i stor dybde. Det forventes, at der er en lille sandsynlighed for, at nitrat på grund af lang transportvej vil nå frem til indvindingsboringerne inden for en overskuelig fremtid. Ungt vand med højt og stigende sulfat- og nitrattindhold samt indhold af BAM. Indvindingsboring filtersat i tertiære aflejringer med forventet reduktionskapacitet overfor nitrat. Det bemærkes dog, at sulfatindholdet er langsomt stigende og vandkvaliteten er derfor ikke er helt stabil. En indvindingsboring filtersat i tertiære aflejringer med forventet reduktionskapacitet overfor nitrat. Det bemærkes dog, at sulfatindholdet er langsomt stigende og vandkvaliteten er derfor ikke er helt stabil. Tabel 4.1 Vurdering og bestemmelse af Vandværkssårbarhed for vandværker/kildepladser i Ristrup Indsatsområde. vandskvalitetskravet for nitrat under de nuværende indvindingsforhold skal bl.a. vandværkssårbarheden for de enkelte vandværker bestemmes. Definitionen af Vandværksårbarheden er nærmere beskrevet ovenfor. Vurderingen og bestemmelsen er sammenstillet i tabel 4.1. I tabellen er ligeledes angivet hvor stor en del af det grundvandsdannende opland, der udgøres af nitratsårbare områder. Vurdering I Ristrup Indsatsområde er grundvands magasinernes udstrækning, stør relse og naturlige beskyttelse samt grundvandskemiske forhold detailkortlagt. Denne kortlægning vurderes udført på et fagligt og tilstrækkeligt niveau. Derfor kan udpegningen af be skyttelsesområder udgøre grundlaget for initiativer til beskyttelse af grundvandsressourcen til sikring af de nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser. Beskyttelsesområder udgøres i Indsatsområdet af: Nitratfølsomme vandindvindingsområder Andre følsomme områder Grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande 300 m s beskyttelsesområde omkring boringer til almen vandforsyning Indvindingsinteresserne tilknyttet Indsatsområde Ristrup er store. Således er den samlede indvindingstilladelse til almen vandforsyning i alt på knap 2 mio. m 3 /år indenfor det ca ha store område. Vandbalanceberegninger viser dog, at der dannes tilstrækkeligt med grundvand inden for Indsatsområdet til at opfylde de nuværende vandindvindingstilladelser. De væsentligste grundvandsmagasiner er tilknyttet begravede dalsystemer og fordybninger i den leroverflade, der udgør bunden af magasinerne. Beregninger af grundvandsdannende oplande på baggrund af den hydrologiske model har dokumenteret et behov for justering af Ristrup Indsatsområde i forhold til udpegningen i Regionplan 2001, således at der er en rimelig overensstemmelse mellem afgrænsningen af Indsatsområdet og grundvandsdannende oplande for de vandværker der er beliggende i Indsatsområdet. Grundvandet er mange steder i Indsatsområdet påvirket af nitrat også til stor dybde. Dette sammenholdt med ringe lerlagstykkelser og kompliceret geologisk opbygning har bevirket, at der er udpeget 1640 ha. eller 31 % af Indsatsområdet som nitratsårbare vandindvindingsområder. For tre af Indsatsområdets fire almene vandværker/kildepladser (Ristrup Kildeplads, Skjoldelev-Mødal og Foldby vandværker) vurderes med den aktuelle boringslokalisering og boringsudbygning at være en meget lille sandsynlighed for at nitrat vil nå frem til de nuværende indvindingsboringer. Dvs. disse vandværker har ikke vandværkssårbarhed overfor nitrat i den aktuelle situation. For Sabro Vandværk vurderes imidlertid en potentiel risiko for en uacceptabel nitratpåvirkning. 17

20 A B Ristrup!!(!( Størrelsen af denne påvirkning vurderes nærmere på baggrund af beregninger af den aktuelle nitratudvaskning i vandværkets grundvandsdannende opland i Kapitel 5. C B ! F S ! E D ! ! ! ! Figur 4.7 Anbefalede overvågningsboringer/lokaliteter med angivelse af overvågningsformål. En detaljeret beskrivelse af overvågningsstrategi og analyseprogram fremgår af Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Ristrup, Resumé og anbefalinger. Ved meddelelse af nye tilladelser efter vandforsyningsloven opstilles vilkår om overvågning for de vandværker, hvor der er sammenfald mellem grundvandsdannende oplande/interesseområder og overvågningslokaliteter. Grundvandet er ligeledes nogle steder påvirket af pesticidrester hovedsageligt BAM. En enkelt analyse af arsen er fundet i koncentrationer over drikkevandskvalitetskravet. Omfanget af vandkvalitetsproblemer forventes ikke at medføre behov for avanceret rensning eller umuliggøre normal vandforsyning i området. Men for at vandværkerne i Indsatsområdet fortsat skal kunne levere rent drikkevand, der overholder kvalitetskrav, vurderes at ovennævnte problemstillinger skal imødegås ved at en række initiativer eller indsatser forfølges i forbindelse med myndighedernes administration og i forbindelse med vandværkernes løbende drift. Disse indsatser er beskrevet nedenstående. Den decentrale vandforsyningsstruktur skal så vidt mulig opretholdes. Dette sammenholdt med spredning af indvindingen skal imødegå eventuelle fremtidige vandkvalitetsforringelser på grund af for store sænkninger af grundvandspotentialet med deraf følgende iltning og frigivelse af uønskede stoffer til grundvandet. Detailkortlægningen har identificeret nitratfølsomme vandindvindingsområder. Det vurderes, at dis se områder bør udpeges som ind satsområder med hensyn til nitrat i Regionplanlægningen/ Vandplanlægningen. Baggrunden herfor er dels at angive, at der i disse områder iværksættes indsatser overfor nitratudvaskningen, dels at Overvågning i grundvandsdannende opland Indvindingsstrategi Øvrige anbefalinger Ristrup Kildeplads Overvågning i nye og eksisterende boringer Spredning af indvinding Sabro Vandværk Overvågning i nye og eksisterende boringer når ny kildeplads er fastlagt Etablering af ny/ supplerende kildeplads Skjoldelev- Mødal Vandværk Overvågning i nye og eksisterende boringer Etablering af suppleringsboring Undersøgelse af indvindingsborings tekniske tilstand Foldby Vandværk Overvågning i nye og eksisterende boringer Etablering af ny/ supplerende kildeplads Tabel 4.2 Sammenfatning af anbefalinger for vandværkerne i Ristrup Indsatsområde. Anbefalingerne er gældende for vandværkernes situation pr. 1. maj For en detaljeret beskrivelse af anbefalinger og overvågning henvises til Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Ristrup, Resumé og anbefalinger. Lokalisering af nye og eksisterende overvågningsboringer fremgår af fi gur

21 tage højde for evt. kommende regler i miljøbeskyttelsesloven til begrænsning af eller forbud mod tilførsel af husdyrgødning og affaldsprodukter til jordbrugsformål til områder, der i Regionplanen/ Vandplanen er udpeget som indsatsområder med hensyn til nitrat. 4.4 Overvågning og anbefalinger Kortlægningen har dokumenteret et behov for en samlet overvågning af grundvandets mængde og kvalitet, dels i forhold til den nuværende indvindingssituation, dels i forhold til eventuelle fremtidige strukturændringer. Et samlet optimalt overvågningsprogram vil i Indsatsområdet udgøres af en overvågning udført af vandværkerne og en overvågning udenfor vandværkernes umiddelbare interesseområder eller grundvandsdannende oplande. Vandværkernes overvågning vil dels udgøres af de nuværende lovpligtige og supplerende kontrolanalyser af grundvand og drikkevand samt indberetninger af oppumpede vandmængder og pejlinger, dels en supplerende overvågning af grundvandskvalitet og vandstand i grundvandsdannende oplande. En beskrivelse af en generel overvågningsstrategi samt beskrivelser og anbefalinger for de enkelte vandværker pr. 1. maj 2004 fremgår detaljeret af Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Ristrup, Resumé og anbefalinger. I forhold til eventuelle nye tilladelser efter vandforsyningsloven vil der i henhold til vandforsyningsloven blive fastsat vilkår om overvågning, der opfylder ovennævnte behov. Dvs. at for de vandværker, hvor der er sammenfald mellem anbefalede overvågningsboringer/overvågningslokaliteter og grundvandsdannende oplande eller andre interesseområder for de enkelte vandværker, opstilles vilkår om overvågning. De anbefalede overvågningsboringer/ lokaliteter fremgår af figur 4.7 med angivelse af overvågningsformål dvs. pejlinger, vandkvalitet i øvre grundvand og vandkvalitet i centrale grundvandsmagasiner. Det er af afgørende betydning i forbindelse med administrationen af vandressourcen eksempelvis til opdatering af hydrologisk model, at vandværkerne indberetter samtlige overvågningsdata korrekt til relevante myndigheder, samt at vandforsyningsmyndigheden fører tilsyn hermed. Anbefalingerne for de enkelte vandværker er sammenfattet i tabel 4.2 Indsats Amtet har ved regionplanrevision 2005 revideret afgrænsningen af Ristrup Indsatsområde, således at afgrænsningen er i overensstemmelse med beregnede grundvandsdannende oplande for vandværker beliggende i Indsatsområdet. Ved kommende regionplanrevision/ vandplan udpeges nitratfølsomme vandindvindingsområder som indsatsområder med hensyn til nitrat. Regionplanens/ vandplanens retningslinier om grundvandsbeskyttende foranstaltninger i OSD-områder iagttages med skærpet opmærksomhed i udlagte beskyttelsesområder, og i indsatsområder med hensyn til nitrat i særdeleshed hvad angår nitratudvaskning. Følgende retningslinier skal iagttages i Indsatsområdet ved meddelelser af tilladelser efter vandforsyningsloven: Decentral vandforsyningsstruktur søges opretholdt. Spredning af vandindvindingen søges fremmet. Vilkår om grundvandsovervågning fastsættes i overensstemmelse med ovennævnte behov. Det anbefales, at den kommunale planlægning afspejler de udlagte beskyttelsesområder, bl.a. bør zonerne fremgå af kommune- og lokalplaner med angivelse af, at grundvandsbeskyttelseshensyn bør iagttages med skærpet opmærksomhed. Det anbefales at etablere et grundvandsovervågningsprogram i overensstemmelse med ovennævnte behov og som er detaljeret beskrevet i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Ristrup, Resumé og anbefalinger. 19

22 5. Arealanvendelse, fladekilder I dette kapitel resumeres arealanvendelsen i området. På baggrund heraf og sammenholdt med vandforsyningsstrukturen i kapitel 3 og de udlagte følsomme zoner i kapitel 4 angives indsatsen for at sikre drikkevandsressourcen overfor fladeforurening. Kortlægningen af arealanvendelsen og resultaterne heraf er detaljeret bekrevet i Kortlægning af landbrugsdrift i indsatsområderne Kasted, Ristrup og Truelsbjerg nord for Århus og Nitratudvaskning ved Sabro og Hinnerup. I Indsatsområde Ristrup er der i den amtslige og kommunale arealog sektorplanlægning foretaget en række udpegninger og bestemmelser med direkte betydning for grundvandsbeskyttelsen. Disse udpegninger kan på den ene side styrke grund vandsbeskyttelsen som f.eks. indgåelse af Miljø Venlige Jordbrugsordninger (MVJ) i Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL) og på den anden side udgøre en potentiel risiko for grundvandet som f.eks. udpegning af byvækstområder. I forbin d- els e med vurderingen af de konkrete forureningstrusler vil relevante planmæssige forhold blive inddraget. Indsatsområde Ristrup er 5241 ha stort. Af Figur 5.1 ses områdets arealanvendelse. Det samlede landbrugsareal udgør 70 % heraf. Skovene Fajstrup Krat, Norring Vesterskov, Norringure, Harris Skov og Nørreris Skov udgør en væsentlig del af Indsatsområdet med 20 %, mens naturarealerne, primært langs Lilleåen og Norring Møllebæk kun udgør 3 % af arealet. Der er ikke ret meget bymæssig bebyggelse, således udgør Indsatsområdets arealer med bebyggelse og industri kun 4 % og veje og jernbaner 2 % af Indsatsområdet Kortlægning af jordbruget Indledning Der er redegjort for den jordbrugsmæssige arealanvendelse gennem en kortlægning af strukturen i land- og skovbruget. Landbrugsdriften er beskrevet ud fra viden om afgrødevalg på markniveau og husdyrproduktionens størrelse på bedriftsniveau. Områdets skovarealer er kort beskrevet med hensyn til skovstykkernes andel af juletræer/ pyntegrønt. Anvendelse af pesticider i jordbruget er ikke kortlagt, idet regelret anvendelse i marken ikke anses for at give anledning til forurening. Håndteringen af pesticiderne og deraf følgende risiko for punktkildeforurening er behandlet i afsnit 6.2. Omfanget af nitratudvaskningen er vurderet på grundlag af arealernes kvælstofoverskud på de kortlagte nitratfølsomme områder indenfor udvalgte grundvandsdannende oplande, hvor nitratudvaskningen potentielt vurderes at kunne give anledning til en overskridelse af drikkevandskvalitetskrav. Kortlægningen af landbrugsdriften er gennemført på grundlag af registeroplysninger for perioden De omfatter landmandens oplysninger om hektarstøtte til det generelle landbrugsregister (GLR) og det centrale husdyrregister (CHR), samt bedrifternes gødningsregnskaber fra 2000 og Kortlægningen omfatter ejendoms- og bedriftsstruktur, afgrødefordeling, dyrkningsintensiteten, husdyrtætheden samt områdets kvælstofoverskud. Indsatsområde Ristrup ligger i et landbrugsområde med større skovarealer nordvest for Århus. I området ligger Sabro samt landsbyerne Foldby, Korsholm, Norring, Tinning og Skjoldelev. Mod vest og nord afgrænses Indsatsområdet af Frijsenborgskovene. I områdets centrale del udspringer Lilleåen og Norring Møllebæk, som senere løber ud i Gudenåen. Naturarealerne begrænser sig til lavbundsarealer og en smule overdrev omkring vandløbene. Den resterende del af det åbne land har karakter af intensivt dyrkede landbrugsarealer, men med et væsentligt islæt af fritidslandbrugsejendomme. Figur 5.1 Arealanvendelse i Ristrup Indsatsområde. 20

23 Kortlægningen af Indsatsområdets skovarealer er baseret på arealanvendelseskort (AIS), data om fredskovspligtige arealer, flyfotos (orthofoto) fra 2002 samt besigtigelse af udvalgte skovarealer i Indsatsområdet. Efterfølgende er der gennemført beregninger af nitratudvaskningen på baggrund af Daisy-modellen på den enkelte bedrift på grundlag af indsamlede data fra 7 bedrifter, som dyrker næsten al agerjord i beregningsområdet. Beregningerne er foretaget på baggrund af forbedret jordartskortlægning samt dyrkningsdata indsamlet fra den enkelte bedrift. Dette omfatter gødningsanvendelse, udbytteniveau, afgrødevalg, halmnedmuldning mv. Disse er suppleret med en række beregninger af usikkerheden på resultaterne. Resultater og konklusioner Landbrugsdrift i Indsatsområdet Indsatsområde Ristrup er et udpræget landbrugsområde beliggende i et landskab med et stort skovareal. Med et samlet landbrugsareal på 70 % af indsatområdet overstiger det gennemsnittet for Århus Amt, som er 64 %. Skovarealet på 20 % af Indsatsområdet er også højere end gennemsnittet for Århus Amt på 16 %. Udgangsmaterialet for dannelsen af jordbunden er hovedsageligt moræneler med få mindre ferskvandsaflejringer ved Lilleå. Landbrugsjorden i Indsatsområdet er klassificeret som lerblandet sandjord (49 %) og sandblandet lerjord (48 %). De resterende 3 % er klassificeret som humusjord. Dyrkningsmæssigt set vurderes landbrugsområdets dyrkningsgrundlag overordnet for velegnet til landbrug. Skovene vurderes at ligge på de dårligste dyrkningsjorder. På baggrund af registerdata er der registreret 124 landbrug, som dyrker landbrugsjorden i området. 2/3 af disse er deltids- og fritidslandbrug. Fuldtidsbedrifterne udgør således kun ca. 1/3, men dyrker 59 % af landbrugsarealet i Indsatsområdet. Heraf dyrker Frijsenborg og Ristrup godser alene 27 % af arealet. Der er således en betydelig overvægt af meget store bedrifter i forhold til bedriftsstørrelsesfordelingen i Århus Amt. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er 77 ha i Indsatsområdet, hvilket er noget højere end de 47 ha, som er gennemsnit for Århus Amt. En relativ lille del af landbrugsområdet dyrkes økologisk (3 %) i forhold til landsgennemsnittet (5 %), og der er kun indgået MVJaftaler på mindre end 1 % af landbrugsarealet, til trods for at ca. 22 % af landbrugsarealet er udpeget som SFL-område. Der er en række gartnerier, særligt omkring Skjoldelev og Korsholm. Indsatsområdets dyrkningsintensitet er vurderet høj. 71 % af arealet blev i 2002 dyrket med kornafgrøder, mens kun ca. 5 % lå som egentlig brak. Af kornafgrøder var det i 2002 vinterhvede og vårbyg som udgjorde de dominerende afgrøder med 30 % af hver. Brakprocenten i forhold til støtteberettigede afgrøder (inklusiv non-food afgrøder) er beregnet til 10 %, hvilket netop svarer til EU s minimumskrav. Når husdyrtætheden udregnes for al landbrugsjord i Indsatsområdet er den på 0,66 DE/ha, det er noget lavere end gennemsnittet for Århus Amt (0,94 DE/ha) og på landsplan (1,19 DE/ha). I 2003 var den tilsvarende husdyrtæthed i Århus Amt på 0,86 DE/ha og for hele landet på 0,93 DE/ha. Det konkluderes, at områdets husdyrproducenter samlet set giver anledning til en lav husdyrtæthed og at svinebrugene dominerer. Der registreres imidlertid områder inden for Indsatsområdet hvor husdyrtætheden er relativ høj, specielt ved Tinning og Folby samt syd for Skjoldelev. Den forholdsvis lave husdyrtæthed i Indsatsområdet betyder en relativ lav tilførsel af husdyrgødning på Indsatsområdets landbrugsjorde. I gennemsnit tildeles 55 kg N/ha i form af husdyrgødning. 10 % af arealet vurderes at modtage mere en 100 kg N/ha, mens 1/3 af landbrugsarealet modtager under 25 kg N/ha i form af husdyrgødning. Kvælstofoverskuddet er beregnet til 82 kg N/ha/år i gennemsnit for det dyrkede landbrugsareal. Beregningerne omfatter og baserer sig på normudbytter og normindhold i afgrøderne. Til sammenligning er der i Landovervågningsoplandene fundet et kvælstofoverskud på 70 kg N/ha/år i lerjordsoplande i perioden Kvælstofoverskuddet i Ristrup Indsatsområde er således generelt lidt højere end i Landovervågningsoplandene og der er en tendens til, at det er koncentreret i Tinning, Foldby og Skjoldelev områderne. På baggrund af registerdata og gødningsregnskaber kan det konkluderes, at landbrugsstrukturen præges af store fuldtidslandbrug med stor dyrkningsintensivitet samtidig med, at der er mange små del- eller fritidslandbrug. Afgrødevalget afviger ikke fra gennemsnittet. Husdyrproduktionen i Indsatsområdet (målt som husdyrtæthed) er mindre end gennemsnittet både i Århus Amt og på landsbasis. Dyreholdet udgøres alt overvejende af svin. Skovarealer i Indsatsområdet Indsatsområdets samlede skovareal udgør 20 % af arealet. Dermed er skovarealet 25% større end gennemsnittet for Århus Amt (16 %). I Indsatsområdets vestlige del findes skovparten Fajstrup Krat. Skovparten er hovedsageligt bevokset med nåletræer med iblandet løvtræsbevoksninger. Der dyrkes en del juletræer/pyntegrønt hovedsageligt i 21

24 skovens nytilplantede arealer. Dele af skovparterne Norring Vesterskov og Norringure afgrænser Indsatsområdets nordlige ende. Skovparternes bevoksninger er blandet løv og nål, og der dyrkes juletræer/pyntegrønt. I Indsatsområdets centrale område findes småskovene Folby Enemærke, Harris Skov og Nørreris Skov. Disse tre skovstykker indeholder kun få bevoksninger med juletræer/pyntegrønt. Samlet er ca. 80 ha er beplantet med juletræer eller pyntegrønt, hvilket svarer til ca. 7 % af skovarealet. Nitratudvaskning Den detaljerede kortlægning af grundvandsforholdene i Indsatsområde Ristrup har identificeret områder, hvor grundvandet er følsomt overfor nitrat, idet der her er ingen eller kun foregår en begrænset nitratreduktion. Det forudsættes derfor, at den nitrat, der udvaskes fra rodzonen i disse områder, genfindes i grundvandet. Områderne er angivet på figur 4.7. På øvrige arealer forudsættes der omvendt nitratreduktionskapacitet i en så lang tidshorisont, at udvaskningen herfra kan sættes lig nul i alle vurderinger vedrørende den fremtidige nitratbelastning af grundvandet. De enkelte vandværker vurderes i forhold til om nitratudvaskningen fra vandværkets grundvandsdannende opland giver anledning til en potentiel risiko for en overskridelse af drikkevandskvalitetskravet for nitrat. I givet fald foretages en detaljeret beregning af nitratudvaskningen fra landbrugsarealer i den af det grundvandsdannende opland til vandværket som er nitratfølsomt. Vurderingen foretages på to trin. På trin 1 udvælges de grundvandsdannende oplande til de enkelte vandværker, hvor en stor del af oplandet er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder under hensyntagen til nitratoverskuddet på landbrugsområder. Af disse udvælges på trin 2 de vandværker, som er vurderet at have Vandværkssårbarhed overfor nitrat. Vandværksårbarheden er beskrevet og bestemt for de enkelte vandværker i Indsatsområdet i kapitel 4. Det fremgår af tabel 4.1, at der for Sabro Vandværk vurderes at være en potentiel risiko for at drikkevandskvalitetskravet for nitrat på 50 mg/l kan overskrides, idet 54 % af det grundvandsdannende opland er udpeget som nitratfølsomt samtidig med at vandværket er bestemt til at have Vandværkssårbarhed overfor nitrat. På grundlag heraf er der for Sabro Vandværks grundvandsdannende opland indsamlet oplysninger fra de berørte landbrug og gennemført detaljerede beregninger af nitratudvaskningen ved hjælp af Daisy-beregningsmodellen i hovedparten af det nitratfølsomme område. I beregningsområdet er det derved konstateret at de beregnede udbytteniveauer generelt ligger på niveau med målte udbytter i området, dog har en enkelt højere udbytter end normen. Den høstede kvælstofmængde er dog forholdsvis stor, idet der dyrkes en del brødhvede og grovfoderafgrøder. Det konstateres endvidere at husdyrgødningen i høj grad også fordeles på planteavlsbrugene med gylleaftaler. Jordtypebestemmelserne er forbedret med baggrund i de senere års geofysiske målinger i området. I modelopsætningen viser kvælstofbalancen (figur 5.2), at der gennemsnitlig fra- og tilføres 215 kg N/ha/ år inklusive frigivelse (nedbrydning) af 1 kg N/ha/år fra jordens indhold af kvælstof. Der høstes 138 kg N/ha/ år i form af afgrøder og den resterende del af fraførslen er fordelt på følgende tabsposter: denitrifikation (fordampning af fri kvælstof) 16 kgn/ha/år, ammoniakfordampning 7 kg N/ha/år og nitratudvaskning 53 kg N/ha/år. Den største nedbrydning af kvælstof fra jorden sker på rene planteavlsbrug uden halmnedmuld- Figur 5.2 Kvælstofbalance for nitratudvaskningsberegnede arealer i Indsatsområde Ristrup. 22

25 Indvindingsboring Skjoldelev-Mødal Vandværk Figur 5.3 Daisy beregnet nitratudvaskning i dele af nitratfølsomme vandindvindingsområder ved Sabro Vandværk.!A!A!A Indvindingsboringer Sabro Vandværk ning og den største opbygning sker i sædskifter med græs, halmnedmuldning og stor tilførsel af husdyrgødning (ofte kvægbrug). Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra landbrugsarealerne i det grundvandsdannende opland til Sabro Vandværk er beregnet til ca. 51 kg N/ha/år svarende til ca. 81 mg nitrat/l. Usikkerheden på den gennemsnitlige udvaskning vurderes at ligge indenfor et interval på + 5 kg N/ha/år svarende til + 8 mg nitrat/l. Indregnes den gennemsnitlige udvaskning fra de øvrige arealer, dvs. veje, spredt bebyggelse, vildtremisser, skov og lignende, er udvaskningen fra det samlede område ca. 61 mg nitrat/l +/-6 mg/l), med en variation fra 45 mg/l til 154 mg/l. Af figur 5.3 fremgår nitratudvaskningen på markniveau. Der er gennemført en række følsomhedsanalyser på Daisy-beregninger af nitratudvaskningen. De viser, at jordbunden og kvælstofindholdet i husdyrgødningen er af stor betydning for nitratudvaskningen. Det er endvidere vigtigt med en god bestemmelse af udbytteniveauet, idet følsomhedsanalyserne viser, at en ændring i udbytteniveauet medfører en stor modsat rettet ændring i udvaskningsniveauet. Vurdering nitrat Regionplanens målsætning, at grundvandet skal beskyttes mod menneskelig aktivitet og være upåvirket eller kun svagt påvirket, vil være den overordnede målsætning for grundvandsbeskyttelsen gennem indsatsplanlægningen og udgangspunktet for sikring af drikkevandsinteresserne overfor nitratudvaskning. Imidlertid må det forventes, at målsætningen vanskeligt kan opfyldes i forhold til den nuværende nitratbelastning på baggrund af bl.a. lovgivningsmæssige og finansieringsmæssige begrænsninger. Det vurderes derfor, at der må fastsættes en minimumsbeskyttelse, der sikrer drikkevandsinteresserne i Indsatsområdet i forhold til den nuværende nitratbelastning. I forhold til den fremadrettede grundvandsbeskyttelse vurderes den overordnede målsætning i højere grad at kunne forfølges ved opstilling af retningslinier, der fastsætter krav til nitratudvaskningen ved miljøgodkendelser og VVM-vurderinger. Det vurderes videre, at kortlægningen af landbrugsdriften og vurderinger af nitratudvaskningen samt det indsamlede grundlag for kortlægningen og vurderingerne er udført på et fagligt og fuldt tilstrækkeligt niveau. Derfor vil dette materiale sammenholdt med den geologiske kortlægning og med fastsættelse af en minimumsbeskyttelse og under iagttagelse af retningslinier for den fremadrettede grundvandsbeskyttelse vil kunne udgøre et tilstrækkeligt grundlag for initiativer til sikring af drikkevandsinteresserne i indsatsområder overfor nitrat. Minimumsbeskyttelsen Minimumsbeskyttelsen defineres som den maksimale nitratudvaskning, der kan accepteres for klart at overholde drikkevandskvalitetskravet i nuværende og fremtidige 23

26 grundvandsdannende oplande. Af tabel 4.1. fremgår, at der alene er behov for beregning af nitratudvaskningen i det grundvandsdannende opland til Sabro Vandværk. I de øvrige tilfælde er det vurderet, at den nuværende nitratudvaskning ikke vil overstige minimumsbeskyttelsen, dvs. drikkevandskvalitetskravet forventes at kunne overholdes. Minimumsbeskyttelsen fastsættes som det kritiske kvælstoftal eller den del af kvælstofoverskuddet, der kan accepteres udvasket til grundvandet for at drikkevandskvalitetskravet på 50 mg/l nitrat med stor sikkerhed kan overholdes i det aktuelle grundvandsdannende opland. Samlet set skal det kritiske kvælstoftal overholdes for det aktuelle opland, hvor de enkelte bidrag til reduktion kan fordeles skævt i oplandet. Det kritiske kvælstoftal beregnes for det enkelte grundvandsdannende opland på baggrund af oplandets størrelse samt en oplandsmålsætning der tager højde for usikkerheden på nitratudvaskningsberegningerne. I det aktuelle tilfælde er den samlede usikkerhed på den gennemsnitlige udvaskning vurderet som et usikkerhedsinterval på +/- 6 mg nitrat/l. Denne usikkerhed omfatter både modelusikkerhed og usikkerhed på anvendte data. Ved anvendelse af en forsigtighedsbetragtning af hensyn til grundvandet, bør den gennemsnitlige nitratudvaskning derfor højst være 44 mg/l nitrat i de grundvandsdannende oplande. Beregnede kritiske kvælstoftal for Sabro Vandværk er anført i tabel 5.1. Det kritiske kvælstoftal sammenlignes herefter med den beregnede udvaskning. Hvis denne udvaskning er mindre end det kritiske kvælstoftal, må det forventes at drikkevandskvalitetskravene i forhold til nitrat kan overholdes i forhold til den nuværende indvindingssituation og den nuværende dyrkningspraksis, medens en overskridelse af kvælstoftallet vil angive en risiko for at overskride drikkevandskvalitetskravet på 50 mg/l nitrat. En overskridelse vil derfor, under hensyntagen til lokale forhold, betyde at udvaskningen samlet set skal reduceres. Den aktuelle udvaskning i de grundvandsdannende oplande er beregnet og angivet i tabel 5.1. Beregningerne er baseret på de Daisyberegnede nitratudvaskninger, som fremgår af figur 5.3. Den øvrige del af det nitratfølsomme landbrugsareal, er der tilknyttet en gennemsnitsudvaskning, og endelig den del af det nitratfølsomme grundvandsdannende opland som udgøres af øvrige arealer (veje, spredt bebyggelse, skov, vildtremisser og lignende). by mv. er der tilknyttet en udvaskning på 20 mg/l. Af tabel 5.1 fremgår det at det kritiske kvælstoftal og den aktuelle udvaskning i oplandet til Sabro Vandværk stort set balancere omkring 1600 kg N. Det vurderes derfor, at Sabro Vandværk Indvindingstilladelse (m 3 /år) Grundvandsdannende opland (ha) 301 Nitratfølsomme del af opland (%) 54 A Kritisk kvælstoftal v. 44 mg/l (kg N) B Udvaskning Daisy beregnet (kg N) C Udvaskning øvrigt landbrugsareal (kg N) 123 D Udvaskning øvrige arealer (kg N) 81 B+C+D Samlet udvaskning (kg N) A-(B+C+D) Overskridelse af kvælstoftal (kg N) 64 Overskridelse af kvælstoftal (%) 4 Tabel 5.1 Kritiske kvælstoftal og aktuel nitratudvaskning for grundvandsdannende opland til Sabro Vandværk. der ikke er grundlag for at opstille bindende retningslinier for at nedbringe den nuværende nitratudvaskning for at sikre drikkevandskvalitetskravet mht. nitrat overholdes. Fremadrettet grundvandsbeskyttelse overfor nitrat I forhold til den fremadrettede grundvandsbeskyttelse overfor nitrat opstilles retningslinier i forbindelse med miljøgodkendelser og VVM vurderinger af projekter. Det vurderes, at drikkevandsinteresserne i Indsatsområdet tilgodeses ved opstilling af retningslinier, der dels sikrer at kvælstofudvaskningen fra de aktuelle projekter til grundvandet ikke overstiger den nuværende udvaskning og at Indsatsplanens oplandsmålsætning på 50 mg/l nitrat (fratrukket beregningsusikkerhed) skal kunne overholdes på projektets arealer inden for det nitratfølsomme område. Vurdering pesticider De pesticider, der er tilladte i dag, er godkendte hertil efter forudgående undersøgelser af bl.a. risiko 24

27 for nedsivning til grundvandet, og ved regelret anvendelse anses disse således på det nuværende vidensgrundlag ikke at udgøre en risiko for grundvandsforurening. Der foregår undersøgelser af pesticidforekomster i amtets grundvandsovervågningsprogram hvert år. I disse undersøgelser findes der pesticider i ca. 1/3 del af filtrene/boringerne, men heraf er kun ganske få over grænseværdien. De fleste fund stammer fra aktivstoffer, der i dag er enten forbudte eller begrænset i anvendelsen, og samtlige overskridelser af grænseværdien kan tilskrives stoffer som ikke længere må anvendes. De stoffer der almindeligvis kan genfindes er BAM og Atrazin, samt en lang række triaziner og nedbrydningsprodukter af Atrazin. Bentazon er det eneste rigtige landbrugspesticid med en høj genfindingsprocent. Der er derfor ikke som udgangspunkt behov for, at indgå dyrkningsaftaler med henblik på minimering af risikoen for forurening med pesticider fra fladeanvendelse. Inden for de udpegede følsomme områder, bør der dog udvises forsigtighed i anvendelse af pesticider på markerne. Her kan vandværkerne og kommunerne eventuelt etablere grundvandsbeskyttelse, bl.a. under hensyntagen til nærhed til boringer. Århus Kommune Vand og Spildevand har gennemført beskyttelseskampagner overfor landbruget i nærzoner til indvindingsboringer ved Truelsbjergværket og Kastedværket. Beskyttelseskampagnerne består i en række initiativer med det formål at begrænse eller ophøre med pesticidanvendelsen samt at sikre en bedre håndtering af disse. Århus Kommune Vand og Spildevand forventer at iværksætte tilsvarende initiativer i nærzoner til Ristrup Kildeplads. Indsats nitrat Nuværende belastning I de udpegede nitratfølsomme vandindvindingsområder eller indsatsområder med hensyn til nitrat i Indsatsområde Ristrup findes ingen eller kun en begrænset nitratreduktionskapacitet. Derfor anbefales vandværker og Århus, Hinnerup og Hammel kommuner i forhold til den nuværende arealanvendelse at indgå et samarbejde med henblik på i fællesskab, dels generelt at sikre de nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser, dels at sikre, at der arbejdes hen imod Regionplanens målsætning, at grundvandet skal beskyttes mod menneskelig aktivitet og være upåvirket eller kun svagt påvirket. Denne beskyttelse skal søges opnået gennem frivillige ordninger, se næste afsnit om virkemidler. For fremtidige indvindingsanlæg til almen vandforsyning, hvis grundvandsdannende oplande vurderes at udgøre en væsentlig del af nitratfølsomme områder, opstilles der som retningslinie, at beskyttelsen som minimum skal sikre, at en fastsat minimumsbeskyttelse efter de beskrevne principper opnås efter en periode af 5 år fra idrifttagelse. Kan denne minimumsbeskyttelse for nuværende og fremtidige indvindingsanlæg ikke opnås gennem rimelige frivillige ordninger opstilles som retningslinie, at tvungne begrænsninger i arealanvendelsen vil være nødvendige for at sikre kvalitetskravet. Fremadrettede beskyttelse I forbindelse med miljøgodkendelser og VVM vurderinger af projekter skal følgende retningslinier iagttages i forhold til beskyttelse af drikkevandsinteresserne: Screening for pligt til udarbejdelse af regionplantillæg og VVM-redegørelse på husdyrbrug med jord indenfor nitratfølsomme dele af et indsatsområde skal indeholde en vurdering af, om kvælstofoverskuddet stiger ved en ansøgt udvidelse. Selv et lille forøget kvælstofoverskud er ikke i overensstemmelse med Indsatsplanens målsætning og vil som udgangspunkt give anledning til VVM-pligt. Såfremt det vurderes usandsynligt, at det ansøgte (og VVM-pligtige) projekt, selv på nærmere vilkår, vil kunne overholde regionplanens retningslinier, kan amtet/kommunen vedtage, ikke at igangsætte regionplanprocessen, hvorved den ansøgte udvidelse ikke kan finde sted. I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelse for husdyrbrug med jord indenfor nitratfølsomme dele af et indsatsområde, skal to forhold som udgangspunkt opfyldes: 1. kvælstofudvaskningen fra det ansøgte projekt til grundvandet må ikke overstige den nuværende udvaskning fra ejendommen og 2. Indsatsplanens krav til maximal nitratudvaskning på 50 mg/l incl. beregningsusikkerhed ved det ansøgte projekt skal kunne overholdes på den ansøgte ejendoms udspredningsarealer inden for det nitratfølsomme område. 25

28 Indsats pesticider Amtet iværksætter p.t. ingen indsats overfor jordbrugets anvendelse af pesticider på dyrkede arealer. Amtet/relevante myndigheder vil vurdere mulighederne for udpegning af pesticidfølsomme områder samt opstilling af indsatser overfor pesticider i tilknytning hertil når et fagligt grundlag og retningslinier herfor udmeldes fra statslige myndigheder i form af vejledning eller lignende. Det anbefales, at der, såfremt vandværkerne og/eller Århus, Hinnerup og Hammel kommuner ønsker at iværksætte grundvandsbeskyttende foranstaltninger overfor potentielle fladekilder, der ikke omfattes af amtets indsats, f.eks. pesticider, at der tages udgangspunkt i de udlagte følsomme områder og kildepladszoner. Virkemidler for reduktion af nuværende nitratbelastning På kan man læse om de enkelte virkemidler til reduktion af nitrat- og pesticidbelastningen i det åbne land samt om forskellige aftaletyper. Hjemmesiden skal ses som et antal mulige løsninger, ikke som en udtømmende liste. Andre løsninger vil kunne vise sig under gennemførslen af Indsatsplanen. Nogle af løsningsmulighederne er permanente, mens andre aftales for en vis periode, hvorefter de skal genforhandles. NEDENFOR ER NÆVNT DE FOR- HOLD, SOM ER SÆRLIGE I RISTRUP INDSATSOMRÅDE Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder) SFL-områderne udpeges blandt andet med henblik på at beskytte grundvandet mod udvaskning af nitrat og pesticider. Der er udpeget godt 700 ha SFLområde i Indsatsområdet. Ca. 400 ha af SFL-områdeudpegningen er sket af hensyn til grundvandet i området mellem Norring og Ristrup samt ved Foldby. Ca. 250 ha heraf er nitratfølsomt. Den anden halvdel af SFL-udpegningen er sket af hensyn til naturen langs Lilleåen og Norring Møllebæk. Der er indgået aftaler på ca. 27 ha. Amtet/kommunerne vil udpege hele det nitratfølsomme område som SFL-område samt fjerne de grundvands-sflområder, der ikke er nitratfølsomme. Det vil herefter være muligt for landmænd at søge MVJ-aftaler inden for SFL-området. Dog skal det påpeges, at de økonomiske midler for tiden (2005) er begrænsede, så mulighederne for at opnå MVJtilskud ikke er store. Denne situation vil dog kunne ændre sig. Økologisk jordbrug Der er registreret 10 økologiske bedrifter, der dyrkede jord i Indsatsområdet i 2001, svarende til 3 % af arealet. Til sammenligning udgjorde det økologiske areal i Danmark 3,5 % i år Økologisk jordbrugsproduktion kan have en positiv effekt på nitratudvaskningen. I Ristrup udgør det økologiske areal dog pt. en meget lille andel i området og da svinebrugene dyrker en stor del af jorden og jordpriserne i området er høje, vurderes økologisk jordbrug ikke at kunne give nogen særlig effekt på nitratudvaskningen i Ristrup. Landsaftale/frivillige dyrkningsaftaler Aftalerne kan indgås således, at der ydes en økonomisk kompensation for f.eks. en særlig dyrkningspraksis, som reducerer nitratudvaskningen. Landsaftalen, som er indgået mellem landbruget og vandværkerne, vurderes at give anledning til en stor administrativ byrde, både ved indgåelse af aftaler og ved vedligeholdelse. Baggrunden herfor er at aftaler efter Landsaftalen, som udgangspunkt er af for kort varighed, har mange opsigelsesmuligheder, er komplicerede at anvende og med muligheder for kompensation, der i øvrigt kan gennemføres som erstatningsfri regulering. I Ristrup Indsatsområde vurderes det således ikke at give en varig løsning at indgå aftaler, der bygger på Landsaftalen. Reduceret jordbearbejdning Reduceret jordbearbejdning dækker over et stort spænd af forskellige dyrkningsstrategier. Alt lige fra direkte såning uden forudgående jordbearbejdning til systemer, hvor der foretages en intensiv jordbearbejdning i op til cm s dybde. Ved vurdering af påvirkningen på miljøet er det meget vigtigt, hvilken form for reduceret jordbearbejdning, der er anvendt. Danske forsøg tyder på, at reduceret jordbearbejdning forud for vårafgrøder kan reducere nitratudvaskningen på lerjord. I svenske forsøg konkluderes, at jo mere man reducerer 26

29 jordbearbejdningen, jo mindre er nitratudvaskningen på kort sigt. Den langsigtede virkning er ikke undersøgt. Der foreligger ikke danske undersøgelser for effekten på nitratudvaskningen ved reduceret jordbearbejdning forud for vintersæd. Omfanget af reduceret jordbearbejdning i Indsatsområdet kendes ikke. Gylleseparation/biogasanlæg I Ristrup området anbefales det at vurdere muligheden for at reducere belastningen fra husdyrgødningen i de nitratfølsomme områder gennem levering af gylle til biogas anlæg og eventuel etablering af gylleseparationsanlæg. Skovrejsning 20 % af Indsatsområdet er dækket af skov, hvilket er 25% højere end gennemsnittet i resten af amtet, hvor det er 16 %. Der er ikke udpeget skovrejsningsområder i Regionplan 2005 indenfor Ristrup Indsatsområde. Der er derimod udpeget 483 ha i Indsatsområdet, hvor skovrejsning er uønsket af landskabelige hensyn, heraf 17 ha nitratfølsomme. I Ristrup vurderes skovrejsning ud fra et grundvandssynspunkt at være et væsentligt virkemiddel til at reducere nitratudvaskningen, hvor der er behov. Det bør indgå i en vurdering, hvad et givent areal med ny skov betyder for grundvandsdannelsen og indvindingsområdets udstrækning, og om det i øvrigt er ønskeligt at øge skovandelen. Tilskuddet til skovrejsning er størst i udpegede skovrejsningsområder. Der kan dog ydes støtte udenfor disse områder, forudsat at der ikke er tale om områder hvor skovrejsning er uønsket. Amtet/kommunerne vil derfor undersøge og vurdere muligheden for supplerende udpegning af skovrejsningsområder ved kommende arealplanlægning inden for de nitratsårbare områder under hensyntagen til de landskabelige forhold. Jordfordeling I Ristrup området vil amtet/ kommunerne vurdere muligheden for og om jordfordeling vil kunne være en attraktiv mulighed til reduktion af nitratudvaskningen i grundvandsdannende oplande, hvis der opstilles krav om reduktion i forhold til den nuværende nitratudvaskning. Køb af jord I Ristrup området vil amtet/ kommunerne vurdere muligheden for og om jordkøb vil kunne være en attraktiv mulighed for vandværkerne til reduktion af nitratudvaskningen i grundvandsdannende oplande, hvis der opstilles krav om reduktion i forhold til den nuværende nitratudvaskning. Pålagte rådighedsindskrænkninger Indsatsplanlovgivningen giver mulighed for at pålægge rådighedsindskrænkninger på arealer, hvis frivillige aftaler ikke kan opnås på rimelige vilkår. En forudsætning herfor er at arealerne er udpeget som sårbare efter faglige principper udmeldt af statslige myndigheder og at drikkevandskvalitetskrav ikke kan overholdes. Er der i området en enkelt eller få lodsejere, der ikke ønsker at medvirke til løsning af konstaterede problemer, kan der pålægges rådighedsindskrænkning på de pågældende arealer gennem tinglysning heraf. Århus Amt har dog som udgangspunkt ikke ønsket at benytte sig af denne mulighed. Overvågning Pesticider Der vurderes p.t. ikke at være grundlag for særskilt pesticidovervågning i forhold til det i kapitel 4 anførte overvågningsprogram, hvor pesticidanalyser naturligt indgår samt i forhold til vandværkernes nuværende og lovpligtige analyser. Nitratudvaskning Der vurderes p.t. ikke at være grundlag for særskilt grundvandsovervågning af nitratudvaskning i forhold til hvad der er anbefalet i forhold til det i kapitel 4 anførte overvågningsprogram, samt vandværkernes nuværende og lovpligtige analyser, hvor nitratanalyser naturligt indgår. Baggrunden herfor er, at de foretagne beregninger af kvælstofoverskuddet indenfor de grundvandsdannende oplande er sket på grundlag af nyeste tilgængelige data om landbrugsdriften og idet der p.t. ikke er vandanalyser fra de aktuelle vandværker, der udviser markant stigende nitratindhold. Iværksættelse af en særskilt nitratgrundvandsovervågning vurderes løbende under Indsatsplanens opfølgning. Overvågningen bør i første omgang omfatte en vurdering af om landbrugsdriften i området stadig er sammenlignelig med den, som ligger til grund for vurderingerne af nitratudvaskningen og dermed risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresserne. 27

30 Væsentligt ændrede forudsætninger, f.eks. i landbrugsdriften eller i vandkvaliteten må udløse beregninger eller vurderinger af nitratudvaskningen i de nitratfølsomme dele af Indsatsområdet. I forbindelse med konkrete miljøgodkendelser og ved VVM-vurderinger for udvidelse af husdyrbrug vil der endvidere være mulighed efter behov for opstilling af vilkår og retningslinier for overvågning af nitratudvaskningen. 5.2 Byområder I byområder kan det ikke udelukkes, at der er foregået forskellige grundvandstruende aktiviteter. Bortset fra kortlagte lokaliteter, der er omfattet af lov om forurenet jord, kan disse hensigtsmæssigt ses som en samlet potentiel grundvandstruende byfladekilde, hvor de grundvandstruende stoffer overvejende er pesticider og nedbrydningsprodukter heraf hovedsageligt BAM. BAM er vanskeligt nedbrydeligt og forventes derfor at kunne udvaskes og spredes i jord- og grundvandssystemet mange år fremover. Offentlige arealer, par ker, sportsanlæg, kirkegårde, golfbaner samt private haver, på kil depladsarealer mv. er eksempler på lokaliteter hvor brug af pesticider har givet anledning til en potentiel grundvandstrussel. Lukning af indvindingsboringer på grund af pesticidforurening kan i mange tilfælde henføres til en eller flere af disse arealtyper. Af figur 4.4 fremgår det, at grundvandsdannende oplande til alle vandværkerne i Indsatsområde Ristrup i mere eller mindre grad omfatter byområder. Vurdering Det vurderes, at der for tiden ikke findes nogen omkostnings-effektiv undersøgelses- og afværgemetodik overfor de nuværende potentielle byfladekilder som helhed. Derfor kan forurenede vandindvindingsboringer på et uacceptabelt niveau med grundvandsdannende oplande i byområder vanskeligt levetidsforlænges hvis det først er verificeret, at forureningen ikke skyldes lokal forurening på grund af uhensigtsmæssig boringsindretning. Initiativer i form af oplysningskampagner og lignende for at sikre en større grad af grundvandsbeskyttelse i byområder er etableret og igangsat af Århus Kommune Vand og Spildevand og kommuner. Disse initiativer kunne hensigtsmæssigt gentages og udbygges med kampagner i Indsatsområdet for at oplyse om og skabe større forståelse og engagement for grundvandsbeskyttelsen. Inden der træffes beslutning om vidtgående foranstaltninger som følge af pesticidforurening eller anden forurening undersøges vandværkernes indvindingsboringer for lokalisering af evt. uhensigtsmæssig boringsindretning. Indsats Amtet anbefaler at der foretages undersøgelse af vandværkernes indvindingsboringer for lokalisering af evt. uhensigtsmæssig boringsindretning. Amtet anbefaler, at Hinnerup, Hammel og Århus Kommune samt de almene vandværker iværksætter og viderefører kampagner for lokalt engagement for grundvandsbeskyttelsen, f.eks. med henblik på ophør af pesticidanvendelse på private ejendomme. Med hensyn til den fremadrettede grundvandsbeskyttelse overfor byfladekilder har der været taget og er igangsat initiativer: Regionplan- og kommuneplanbegrænsninger af byvækstområder i sårbare områder. Det offentliges generelle ophør med brug af pesticider. Tinglysning af forbud mod brug af kemiske bekæmpelsesmidler i forbindelse med Århus Kommunes nye udstykninger. Kampagner for begrænsninger i anvendelse af pesticider hos private. Hertil kommer en række andre tiltag overfor andre punkt- og liniekilder som anføres i afsnit 6.2. Amtet/relevante myndigheder vil vurdere behov og muligheder for indsats på baggrund af løbende erfaringsopsamling. 28

31 5.3 Øvrige fladekilder Landbrugskortlægningen har vist 59 nuværende bedrifter, der fysisk er placeret i Indsatsområdet. Dertil kommer et antal ejendomme, der tidligere har været drevet med landbrugsproduktion. Som anført i forbindelse med byfladekilderne kan det ikke udelukkes at disse fladekilder udgør en potentiel grundvandstrussel på grund af en mulig tidligere intensiv pesticidanvendelse på gårdspladser og udenoms arealer. Skovbrug udgør 20 % af det samlede areal og der er forholdsvis mange gartnerier i Indsatsområdet. I forbindelse med udarbejdelse af Indsatsplanen har amtet fået kendskab til 2 skovbrugsvirksomheder. Amtet har ligeledes fået kendskab til 16 gartnerier, anlægsgartnerier og planteskoler igennem landbrugskortlægningen. Aktiviteter på disse lokaliteter kan dels give anledning til en punktkildeforurening, dels en fladefladepåvirkning af grundvandet. må forhold omkring lovhjemmel og økonomiske midler til undersøgelse og afværgeforanstaltninger vurderes nærmere. Indsats Amtet/relevante myndigheder vil vurdere behov og muligheder for indsats på baggrund af løbende erfaringsopsamling. Det anbefales, at der af kommuner og/eller vandværker iværksættes kampagner for lokalt engagement for grundvandsbeskyttelsen, f.eks. med henblik på ophør af pesticidanvendelse på private grunde. Punktkildeforureninger kortlægges og undersøges efter jordforureningsloven og er gennemgået i kapitel 6. I visse tilfælde findes forurening i grundvandet under en ejendom uden, at der er fundet noget i jorden. Forureningen kan med andre ord ikke med sikkerhed henføres til en bestemt kilde/ejendom på jordoverfladen. Ejendommen kan derfor ikke kortlægges efter jordforureningsloven som værende forurenet. Grundvandsforureningen kan i dette tilfælde betragtes som diffus fladeforurening. Der er dog ikke i Ristrup Indsatsområde p.t. kendskab til en sådan grundvandsforurening. Vurdering Det vurderes, at problemets omfang og mulige afværgeforanstaltninger er usikker. Hvis ny viden viser at problemstillingen skal håndteres, 29

32 6. Punkt- og liniekilder 6.1 Punktkilder Punktkilder er typisk begrænset til et areal, som sjældent rækker ud over en enkelt ejendom eller virksomhed. Typiske eksempler på punktforureninger er udslip fra tanke og kloaksystemer eller lokalt spild i forbindelse med produktion. En række virksomheder kan erfaringsmæssigt give anledning til jordforurening. Eksempelvis kan der i forbindelse med driften af servicestationer og renserier ske udstrømning af væsker, som forårsager jordog grundvandsforurening; mens forarbejdning på f.eks. maskinværksteder og skrotvirksomheder kan give anledning til jordforurening med metaller og olieprodukter. I henhold til jordforureningsloven skal amtet kortlægge (registrere) lokaliteter, hvor der har været muligt forurenende aktiviteter og foretage de nødvendige undersøgelser på disse. Århus Amt har derfor i 2003 og 2004 gennemført 10 forureningsundersøgelser i Indsatsområde Ristrup. På baggrund heraf er der i alt kortlagt fire lokaliteter på vidensniveau 2, idet der her konstateredes en forurening, der vurderes at kunne udgøre en risiko for grundvandet. Yderligere to lokaliteter er kortlagt på vidensniveau 1 idet der her kun er oplysninger om aktiviteter, der muligvis kan have forårsaget en forurening. Disse lokaliteter skal derfor undersøges yderligere. I Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af findes en nærmere beskrivelse af de enkelte lokaliteter som er kortlagt på vidensniveau 1 og vidensniveau 2. Vurdering I tabel 6.1 er sammenstillet de kortlagte lokaliteter, som amtet vurderer udgør en mulig grundvandsrisiko, og hvor der er behov for en indsats. Beliggenheden fremgår af figur 6.1. Indsats På Viborgvej 792 ( ) er der konstateret forurening med olie i det terrænnære grundvand. Århus Kommune er tilsynsmyndighed for virksomheden. En nærmere risikovurdering i forhold til grundvandet forventes foretaget af amtet/regionen inden På Munkegyden 4 ( ) er der konstateret forurening med olie i det terrænnære grundvand. Der skal foretages en vurdering af forureningens risiko for grundvandsressourcen. Vurderingen forventes udført inden 2009 af amt/region. Lok. nr. Adresse Aktivitet Vidensniveau Beliggende i opland *) til alment vandværk Sårbarhedsområde Viborgvej 792 Industrilakering 2 Ristrup Kildeplads Ingen Munkegyden 4 Autoværksted 2 Foldby Vandværk C Skanderborgvej 194 Garageanlæg 2 Ingen Ingen Damsbrovej 6 Ulovlig deponering 2 Ingen Ingen Hovvejen Autoværksted 1 Ristrup Kildeplads Skjoldelev-Mødal Vandværk Ingen Viborgvej Autoværksted, benzinsalg 1 Sabro Vandværk Ingen Tabel 6.1 Lokaliteter kortlagt efter lov om forurenet jord på vidensniveau 1 og vidensniveau 2. *) Opland gælder her generelt både grundvandsdannende opland og indvindingsopland. Sårbarhedsområder er beskrevet i kapitel 4. 30

33 !A !A V1!A!A!A Figur 6.1 Lokaliteter kortlagt efter lov om forurenet jord. På hver af disse lokaliteter opstilles en indsats for at imødegå en forureningsrisiko overfor grundvandet. Oliebranchens Miljøpulje Ejendomme, hvor der tidligere har været benzinsalg, har kunnet tilmeldes Oliebranchens Miljøpulje (OMP) med henblik på undersøgelse og evt. oprydning. Hvis der ved undersøgelsen konstateres en forurening, der kan udgøre en risiko for grundvandet, foretager Oliebranchens Miljøpulje den nødvendige oprydning. Dette sker normalt i umiddelbar forlængelse af undersøgelsen. I 2004 har Oliebranchens Miljøpulje undersøgt syv ejendomme i Indsatsområde Ristrup, hvor der tidligere har været benzinsalg. Efter undersøgelse og eventuel oprydning er der ikke efterladt forurening på ejendommene, der udgør en risiko for grundvandet. Ingen af de undersøgte ejendomme er efterfølgende kortlagt efter jordforureningsloven. På Skanderborgvej 194 ( ) er der konstateret olieprodukter og pesticider i grundvand.umiddelbart vurderes risikoen for grundvandet at være begrænset. Der skal dog foretages en nærmere vurdering af forureningens risiko for grundvandet. Vurderingen forventes foretaget af amt/region inden På Damsbrovej 6 ( ) er der konstateret olieprodukter og pesticider i grundvand. Umiddelbart vurderes risikoen for grundvandet at være begrænset. Der skal dog foretages en nærmere vurdering af forureningens risiko for grundvandet. Vurderingen forventes foretaget af amt/region inden På Hovvejen 1 ( ) er der på nuværende tidspunkt ikke kendskab til forurening. På lokaliteten skal foretages forureningsundersøgelse som amtet overvejer at udføre i På Viborgvej er den del af ejendommen, der vedrører benzinsalg tilmeldt Oliebranchens Miljøpulje (OMP). Den øvrige del af ejendommen er kortlagt som følge af aktivitet som autoværksted. Tidspunktet for undersøgelser af OMP er ikke kendt. På den øvrige del af ejendommen planlægger amtet/regionen en koordineret undersøgelse med OMP. Det opstilles som retningslinie, at myndighederne i forbindelse med virksomhedstilsyn specielt i beskyttelsesområder skal fokusere på grundvandsbeskyttelseshensyn 6.2 Andre punktforureningskilder Udover de hidtil undersøgte og kortlagte punktkilder findes der i Ristrup Indsatsområde antagelig en række andre mulige forureningskilder, som måske kan indebære en risiko for grundvandsforurening. Ud over de, som umiddelbart kan kortlægges efter jordforureningsloven er der en række mulige punktkilder, som af forskellige årsager endnu ikke er nærmere vurderet og undersøgt i relation til grundvandsinteresserne. Nogle opfyldninger af lavninger i landskabet, har hidtil været anset for 31

34 at være uproblematiske og er der for ikke blevet undersøgt. Atter andre er så talrige og vanskelige at finde at det på forhånd har været anset for umuligt at gøre noget generelt. Endelig er der konstruktioner, som f. eks. åbentstående boringer, som kan fungere som transportvej til grundvandet for forureninger. Råstofgrave, vandhuller m.m. Opfyldte råstofgrave, vandhuller m.m. kan udover overskudsjord været fyldt op med diverse affald med uønskede stoffer såsom rester af pesticider, opløsningsmidler og olieprodukter. Det kan ikke udelukkes at disse udgør et forureningspotentiale, som bør undersøges. I det nærliggende Kasted Indsatsområde gennemfører amtet p.t. et pilotprojekt med det formål at lokalisere og prioritere/risikovurdere samt undersøge opfyldte lavninger af forskellig slags. Om noget tilsvarende skal udføres i andre indsatsområder afventer en nærmere vurdering af pilotprojektets resultater. Indsats Regionen afventer en nærmere gennemgang af resultaterne fra Kasted for at vurdere en evt. indsats. Nedgravning af pesticidrester samt vaske- og påfyldningspladser Nedgravning var den anbefalede metode til bortskaffelse af pesticidrester og -emballage indtil 1976/1980. Pladser, hvor marksprøjter vaskes og påfyldes findes på de fleste gårde og desuden på gartnerier, maskinstationer og sprøjtecentraler. Ofte er pladsen uden fast bund og med ukontrolleret afløb. Disse nedgravninger og pladser kan måske udgøre et forureningspotentiale, der om muligt bør stedfæstes. I Ristrup Indsatsområde er der lokaliseret 59 nuværende landbrugsbedrifter og dertil kommer et antal tidligere, som kan have potentielle lokaliteter. Århus Kommune Vand og Spildevand har gennemført beskyttelseskampagner overfor landbruget i nærzoner til indvindingsboringer ved Truelstrupværket og Kastedværket. Beskyttelseskampagnerne består i en række initiativer med det formål at begrænse eller ophøre med pesticidanvendelsen samt at sikre en bedre håndtering af disse. Indsats Det anbefales, at Århus, Hinnerup og Hammel kommuner igangsætter og viderefører gennem interviews ved ordinære landbrugstilsyn på relevante ejendomme at stedfæste nedgravninger og forurenede pladser. Endvidere anbefales, at Århus, Hinnerup og Hammel kommuner samt vandværkerne igangsætter og viderefører samarbejdet med landbruget for at sætte fokus på hensigtsmæssig indretning af vaske- og påfyldningspladser. Stedfæstede forureningskilder behandler amtet/regionen efter jordforureningsloven og de prioriteres i sammenhæng med øvrige kortlagte lokaliteter efter jordforureningsloven. Ubenyttede brønde og boringer samt utætte idriftværende boringer Ubenyttede brønde og boringer der ikke er forskriftsmæssigt sløjfede, kan udgøre en forureningsrisiko for grundvandsressourcen, da de ofte udgør en direkte transportvej ned i grundvandsmagasinet. Da de fleste ejendomme på landet tidligere havde egen vandforsyning, kan der forventes et stort antal af disse. Boringer i drift kan af samme årsag udgøre en forureningsrisiko for grundvandsressourcen, hvis de ikke er hensigtsmæssigt indrettet. Århus og Hinnerup kommuner påbyder begge sløjfning af boringer tilknyttet enkeltvandforsyningsanlæg ved tilslutning til almen vandforsyning. Århus Kommune finansierer denne sløjfning i kommunen. Vandplanudvalget (VPU) et samarbejde mellem private vandværker i Århus Kommune og Århus Kommune Vand og Spildevand har igangsat en kampagne i 2002 for at opspore og sløjfe gamle boringer. Sløjfningen finansieres af VPU. Ca. 200 gamle boringer og brønde er sløjfet siden kampagnen blev igangsat. Indsats Det anbefales, at Århus, Hinnerup og Hammel kommuner samt vandværkerne igangsætter og viderefører kampagner for opsporing og sløjfning af gamle ubenyttede boringer og brønde. Endvidere anbefales, at vand - værkerne igangsætter og vide refører sikringen af at indvindingsboringer samt andet vandforsyningsanlæg er indrettet hensigtsmæssigt så dette ikke i sig selv udgør en forureningsrisiko. 6.3 Liniekilder Veje og jernbaner Almindelig drift af veje regnes normalt ikke for at være specielt 32

35 grundvandstruende. Undtaget kan være koncentreret nedsivning af vejvand gennem bassiner/nedsivningsanlæg. Heller ikke almindelig drift af jernbaner regnes for at være særligt grundvandstruende. De kendte eksempler, på at sprøjtning af jernbanearealer har medført massiv grundvandsforurening, stammer fra rangerterræner o.l. Den jyske længdebane går gennem den østligste del af området mellem Søften og Hinnerup. Der er ikke nogen kendte alvorlige uheld med spild af f.eks. kemikalier langs veje og jernbaner, som krydser Indsatsområdet. Indsats Ingen Vandløb I områder med lav grundvandsstand kan der ske nedsivning fra vandløb, søer og moser til grundvandet og hvis overfladevandet er forurenet vil der kunne ske en forurening af grundvandsmagasinet. Hovedparten af Indsatsområde Ristrup afvander via Lille Å systemet, mens den sydlige del af Indsatsområdet afvander via Lyngbygård Å. På baggrund af beliggenheden og boringsudbygningen af vandværkernes indvindingsboringer vurderes der ikke umiddelbar risiko for forurening fra overfladevand. Indsats Ingen 6.4 Spildevandsafledning Kloakerede områder Kloakker til afledning af spildevand kan have lækager, som gør, at spildevandet kan sive ud af kloakkerne og risikere at forurene grundvandet. Tabel 6.4 viser hvilke kloakerede byer, der findes i Indsatsområdet. I tabellen er det desuden vist, om dele af de kloakerede områder ligger inden for vandforsyningsboringers 300 meters beskyttelsesområde eller inden for det grundvandsdannende opland til almene vandværker. I Indsatsområdet er det kun Sabro, hvor dele af kloaksystemerne ligger inden for 300 meter beskyttelsesområderne for vandforsyningsboringer, mens 4 byer med kloakledninger ligger inden for de beregnede grundvandsdannende oplande til almene vandværker. I drikkevandet fra Skjoldelev-Mødal Vandværk er der i flere prøver i løbet af 1990 erne fundet colibakterier. I en enkelt prøve er der desuden fundet termotolerante colibakterier. Begge bakterieformer kan indikere forurening med husspildevand. Det kan ikke umiddelbart afgøres, om der er sammenhæng mellem eventuel lækage fra kloakledningerne og fundet af bakterierne. Bynavn Kommune Kloakeret område inden for 300 meter fra almen vandforsyningsboring Vurdering Vurdering af risikoen for forurening af vandforsyningsboringer med spildevand fra utætte kloakker er beskrevet i miljøprojekt nr. 685, Miljøstyrelsen 2002, om udsivning af spildevand fra afløbssystemer. Den konkrete risiko for forurening vil i følge miljøprojektet især afhænge af hydrogeologiske forhold, afløbssystemets drift, lækagernes placering og størrelse i forhold til vandindvindingen. Både Skjoldelev og Hummeluhre i Hammel Kommune er blevet separat kloakeret i 2003, og risikoen for nedsivning af spildevand vurderes derfor at være minimal. Århus Kommune har i spildevandsplanen for Egåens opland (december 2004), som dækker oplandet i Indsatsområdet, lavet en plan for saneringen af kommunens kloaksystemer. Planen skal revideres hvert fjerde år. Ingen af de nævnte kloakerede byer er med på listen over de områder, der skal saneres. Ca. 350 km af kommunens ca km kloakker er ved planens udarbejdelse undersøgt. Formentlig er det de ældre dele af kommunens kloaknet som er blevet undersøgt, og kloaksystemerne i de mindre byer i udkanten af Århus er af den grund ikke mellem de 350 km, der er undersøgt. Kloakeret område inden for grundvandsdannende opland til alment vandværk Skjoldelev Hammel Nej Ristrup Kildeplads Skjoldelev-Mødal Vandværk Hummeluhre Hammel Nej Ristrup Kildeplads Skjoldelev-Mødal vandværk Sabro Århus Sabro Vandværk Sabro Vandværk Foldby Hinnerup Nej Foldby Vandværk Norring Hinnerup Nej Nej Tining Hinnerup Nej Nej Tabel 6.4 Kloakerede byer i Indsatsområde Ristrup og placering i forhold til vandforsyningsinteresser. 33

36 Størstedelen af Foldby er separatkloakeret og størstedelen af kloaksystemet er fra 1968, ifølge Hinnerup Kommune forslag til spildevandsplan Der er ikke gennemført undersøgelser af kloaksystemets tilstand. Indsats Amtet anbefaler, at Århus Kommune vurderer den del af afløbssystemerne, som ligger i grundvandsdannende oplande til almene vandværker. Som det ses af tabel 6.4 drejer det sig om en del af afløbssystemet i Sabro. Vurderingen bør foretages efter metoden beskrevet i ovennævnte miljøprojekt med henblik på at vurdere risikoen for forurening af grundvandsressourcen. Hvis vurderingen viser, at der kan være risiko for udsivning til grundvandet, kan kommunernes prioriteringsrækkefølge af renovering af kloaksystemerne evt. ændres. Rensning/afledning Antal ejendomme Mekanisk rensning 202 Nedsivning med sivedræn 23 Rodzoneanlæg 4 Samletank 3 Andet 2 I alt 234 Tabel 6.5 Rensnings- og afl edningstyper for ejendomme i det åbne land. afledning til opfyldte brønde eller utætte septiktanke, hvor transporten af spildevand til grundvandet kan foregå hurtigt, forventes derimod ikke at sikre en tilfredsstillende nedbrydning af forureningskomponenter. Tabel 6.5 viser en opgørelse over hvilke typer afledning og rensning af spildevand, der foretages fra ejendommene i det åbne land i Indsatsområdet. De tre kommuner i Indsatsområdet har ikke helt samme betegnelser for afledningsformerne og ovenstående sammenfatning er derfor lavet på grundlag af en tolkning fra Århus Amts side. Langt det meste spildevand bliver afledt til mekanisk rensning, dvs. til en septiktank med efterfølgende udledning til grøft, markdræn eller lignende. I områder, hvor der i henhold til Århus Amts vandkvalitetsplan kræves forbedret rensning af spildevandet for at nedbringe tilførslen af næringsstoffer til overfladevand, vil denne type anlæg ofte blive erstattet af nedsivningsanlæg. På figur 6.2 ses de ejendomme i Ristrup Indsatsområde, som ikke er tilsluttet kloak, og samtidig ligger inden for 300 meter fra en vandforsyningsboring til et alment vandværk. I alt drejer det sig om 6 ejendomme ved Sabro Vandværk, 8 ejendomme ved Skjoldelev-Mødal Vandværk og 2 ejendomme ved Foldby Vandværk. Det åbne land, enkeltliggende ejendomme For at reducere belastning af vandløb med næringsstoffer vil der i udvalgte vandløbsoplande, hvis teknisk muligt, normalt blive etableret nedsivningsanlæg til afløsning af anlæg med udledning via samlebrønd til grøft eller vandløb. Fjernelsen af næringsstoffer er stor i nedsivningsanlæggene. De to undersøgelser, der er lavet i Danmark, tyder på, at størstedelen af de miljøfremmede stoffer nedbrydes i nedsivningsanlæg, som er lavet korrekt efter gældende vejledning og normer. Eksisterende anlæg, som ikke overholder gældende normer f.eks. Figur 6.2 Registrerede ejendomme uden tilslutning til kloak inden for 300 meters beskyttelsesområde til almene vandværker uden tilslutning til kloak og bebyggelser uden fælles rensning. 34

37 Afledning af spildevand tæt på boringen kan, i lighed med kloakledninger, give bakteriologisk forurening, som eksempelvis fundet ved Skjoldelev-Mødal Vandværk. I forslag til Spildevandsplan planlægger Hammel Kommune at separat kloakere Mødal, således at 6 af de 8 ejendomme ved Skjolelev- Mødal Vandværk ikke har behov for at etablere nedsivningsanlæg. Vurdering Det vurderes, at korrekt udførte nedsivningsanlæg fra enkeltejendomme i det åbne land som udgangspunkt fortsat kan eksistere og etableres uden en uacceptabel grundvandsmæssig forureningsrisiko. Det vurderes imidlertid også, at nedsivningsanlæg hvor gældende normer ikke overholdes, vil udgøre en potentiel risiko for grundvandsforurening. Indsats Det anbefales at Århus og Hammel kommuner undersøger afledningen af spildevand ved de ejendomme, der ligger inden for 300 meter fra vandforsyningsboringer til almene vandværker. Formålet er at identificere de spildevandsanlæg, der muliggør hurtig nedsivning af spildevand til grundvandet. Dette kan f.eks. være utætte septik- eller samletanke eller udledning til gamle brønde. Det åbne land, bebyggelser uden fælles rensning De fleste mindre bebyggelser i det åbne land er ikke kloakerede og afledningen af spildevand foregår oftest individuelt ved ejendommen. Hvis spildevandsafledningen sker ved nedsivning, vurderes den samlede belastning fra selv mindre bebyggelser at kunne udgøre en forureningstrussel for grundvandsressourcen, da flere anlæg samlet på et relativt lille område vil give koncentreret nedsivning af spildevand. Bebyggelserne i Indsatsområdet fremgår af tabel 6.6 og figur 6.2 og er identificerede i forbindelse med udarbejdelse af regionplan Markusminde/Fajstrup Bæk Vurdering Bebyggelsen er beliggende udenfor sårbare områder og grundvandsdannende oplande. Sammenfattende vurderes det, at nedsivning af spildevand fra bebyggelsen ikke vil udgøre en risiko for forurening af eksisterende vandforsyningsboringer. Hammel Kommune har i 2005 givet påbud om forbedret spildevandsrensning i området, og rensningen vil primært ske i minirenseanlæg og i mindre grad ved nedsivning, hvilket også mindsker risikoen for grundvandsforurening. Indsats Ingen Bebyggelse, navn Markusminde /Fajstrup Bæk Antal PE (skønnet af Århus Amt) Kommune Mødal Vurdering Bebyggelsen ligger ca meter øst for Skjoldelev-Mødals Vandværks indvindingsboring. Området ligger i det grundvandsdannende opland til Ristrup Kildeplads og Skjoldelev-Mødal Vandværk samt i sårbarhedsområde E. Området separat kloakeres i 2007 ifølge Hammel Kommunes forslag til Spildevandsplan Indsats Andre anlæg til nedsivning af spildevand eller overfladevand Sabro rensningsanlæg En del af spildevandet fra Sabro renses i et rodzoneanlæg, som ligger vest for Sabro. Rozoneanlægget nedlægges inden for få år. Vurdering Anlægget ligger tæt på Lilleåen, i et område med opadrettet grundvandsstrøm, og der sker således ingen grundvandsdannelse under anlægget. Dette bekræftes af de modelberegninger, der er foretaget, idet de grundvandsdannende oplande til Sabro vandværk og Kastedværket Inden for 300 meter be- Inden for skyttelses- område til vand- grundvandsdannende opland til værksboring alment vandværk Sårbarhedsområde 30 Hammel Nej Nej Ingen Mødal 30 Hammel Ja Ingen Skjoldelev-Mødal V.v. Ristrup Kildeplads Tabel 6.6 Mindre bebyggelser uden fælles afl øbssystemer. Bebyggelserne er angivet på fi gur 6.2. Sårbarhedsområderne er beskrevet i kapitel 4 og angivet på fi gur 4.5. E 35

38 ligger både nord og syd for Lilleådalen, men ikke tæt på vandløbet i bunden af dalen. Der vurderes derfor ikke at være risiko for, at vand fra rodzoneanlægget vil kunne forurene grundvandsressourcen, med den nuværende oppumpning. Overskydende vand fra anlægget formodes i driftsituationen at strømme til Lilleåen. Anlægget skal nedlægges om få år. Indsats generelt i forbindelse spildevandsafledning Det anbefales, at kommuner og evt. vandværker iværksætter kampagner for at mindske afledning af miljøfremmede stoffer til kloak og nedsivningsanlæg. Indsats Ingen 36

39 7. Indsatsplanen og det øvrige vandkredsløb Forhold til planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv Indsatsplanen er en plan til sikring af områdets grundvandsressource så drikkevandsinteresserne sikres. Beskyttelsesindsatsen tager derfor udgangspunkt i de målsætninger og retningslinier i den overordnede planlægning, som vedrører grundvand, og som sigter mod at sikre drikkevandsinteresserne. Alt vand på jorden, i jorden og i atmosfæren er imidlertid en del af ét og samme kredsløb. Vand, der falder som nedbør kan enten løbe af på overfladen og gennem vandløb ende i havet, eller det kan sive ned gennem jordlagene og så via grundvandet sive op i vandløb eller i havet. Vand som bliver forbrugt af mennesker bliver ikke taget ud af kredsløbet, men bliver blot hjulpet hurtigere på vej til havet. Fra de forskellige vandoverflader fordamper vandet igen og falder på ny som nedbør. På sin vej gennem kredsløbet optager og afgiver vandet en mængde stoffer således, at vandkemien i de forskellige faser er vidt forskellig. Foruden de naturligt forekommende stoffer, som vandet indeholder i de forskellige faser, bliver det også påvirket af menneskeskabte kilder så som spildevand og landbrug mv. Man kan derfor ikke tale om grundvand og grundvandsbeskyttelse, uden at komme ind på det vand, som befinder sig andre steder i kredsløbet. 7.1 Planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv Indsatsplaner udarbejdes i henhold til vandforsyningsloven. Krav til indsatsplanerne fremgår af bekendtgørelse om indsatsplaner. Udpegningen af indsatsområderne og den tidslige prioritering heraf fremgår af Regionplan 2005 og vil senest fra 2009 skulle fremgå af den kommende Vandplan. Indsatsplanlægningen er således en del af amtets nuværende vandressourceplanlægning og vil være en del af den kommende vandplanlægning, der skal udarbejdes i henhold til miljømålsloven. Beskyttelsesindsatsen vil derfor tage udgangspunkt i de målsætninger og retningslinier, der angives i Regionplanen og den kommende Vandplan, der vedrører grundvand. Regionplanen Århus Amtsråd har i Regionplan 2005 vedtaget følgende langsigtede mål: Overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Det gælder såvel mængde som kvalitet. Indvinding af grundvand til drikkevandsformål har 1. prioritet i forhold til alle andre anvendelser. Målsætningen er et klart signal om, at grundvand ikke kun skal beskyttes for at kunne anvendes som drikkevand, men også skal have en kvalitet og mængde, så et varieret plante- og dyreliv kan opretholdes i vådområder, vandløb, søer og kystvande. Den overordnede målsætning angiver tillige, at den almene vandforsyning med grundvand prioriteres over andre anvendelser, herunder hensynet til vandføring i vandløb, vandstand i søer, moser og enge. I denne prioritering skal der dog tages fornødent hensyn til højt målsatte naturområder. Vandplanen I løbet af de kommende år skal Danmark bringe administrationspraksis for beskyttelsen af vand i overensstemmelse med EU s Vandrammedirektiv. Direktivet bygger på en helhedstanke, hvor sammenhænge i vandets kredsløb er et fremherskende princip. Vandrammedirektivet er implementeret i dansk lovgivning med miljømålsloven. I henhold til denne lov skal der udarbejdes en Vandplan, der bl.a. skal indeholde miljømål og grundlaget for udarbejdelsen af indsatsplaner dvs. udpegning af drikkevandsområder, indsatsområder og prioriteringen heraf samt resultaterne af den hydrogeologiske kortlægning. Et af de helt centrale miljømål er at forebygge forringelser af overfladevandets og grundvandets tilstand. Hvor tilstanden i overfladevand eller grundvand allerede er forringet, skal medlemslandene foretage forbedringer. Det overordnede mål er således, at alle vandområder senest i december 2015 har opnået mindst en god tilstand. For grundvand betyder det, at vandindvindingen på længere sigt ikke må overstige grundvandsdannelsen, og at grundvandet skal have en god kemisk kvalitet. For overfladevand betyder det, at der både skal være en god økologisk tilstand og en god kemisk tilstand. Vandrammedirektivets principper 37

40 passer godt sammen med Amtsrådets langsigtede mål om beskyttelse af grundvand og overfladevand mod påvirkning af menneskelige aktiviteter. Der vil derfor i de kommende år blive et langt større behov for at opstille målsætninger og indsatser for forbedring af grundvandskvaliteten med henblik på at sikre en god status i hele vandkredsløbet. 7.2 Beskyttelsesniveauer Den generelle beskyttelse af grundvandet er primært fremadrettet og skal sikre at der på langt sigt, kan indvindes grundvand, der overholder drikkevandskvalitetskravene. Denne fremadrettede, beskyttelsesindsats er ikke alle steder tilstrækkelig til at sikre drikkevandsinteresserne overfor lovlige, eksisterende arealanvendelser. En vedtaget indsatsplan giver imidlertid mulighed for at gennemføre en supplerende beskyttelsesindsats, der som minimum sikrer overholdelse af drikkevandskvalitet i indvindingsboringer, (minimumsbeskyttelsen, se kapitel 5). Der kan således blive tale om to beskyttelsesniveauer i en indsatsplan. Det laveste niveau, Niveau 1, vedrører primært regulering af den eksisterende arealanvendelse over for nitrat, hvor drikkevandskvaliteten i gennemsnit skal overholdes i et opland (fortynding accepteres). Det næste niveau, Niveau 2, vedrører primært den fremadrettede grundvandsbeskyttelse, som skal sikre, at der overalt i indsatsområder kan indvindes grundvand, der overholder drikkevandskvalitetskravene. Den beskyttelse, som forventes iværksat som følge af vandplanens målsætninger er helt i tråd med Regionplanens overordnede målsætning for vandkvalitet i hele vandkredsløbet. Når der tages hensyn til denne beskyttelse samt til Regionplanens overordnede målsætning kan der, i forbindelse med konkret sagsbehandling, opstilles et tredje beskyttelsesniveau, hvor kravene kan være skærpet i forhold til sikring af drikkevandsinteresserne. Et eventuelt tredje niveau i grundvandsbeskyttelsen vil ikke kun komme til at rette sig mod nitratfølsomme områder og indsatsområder. Dette skyldes for det første at indsatsområderne er langt mindre end det samlede interesseområde for beskyttelse af overfladevand. For det andet er der ofte en større tilførsel af nitrat og fosfor til overfladevandet fra områder, hvor grundvandet er velbeskyttet end fra områder med mindre god beskyttelse. Dette skyldes overvejende, at de lerdominerede områder er de mest intensivt drænede. Beskyttelsesniveauerne er illustreret i figur 7.1. Det kan derfor i en konkret sagsbehandling i et OSD område være nødvendigt at skærpe kravene til gødningsanvendelse ud over de krav fra indsatsplanen, der vil vil tilgodese drikkevandskvaliteten. 7.3 Grundvandets kvalitet og tilstanden i vådområder Grundvandets kvalitet (f. eks. indholdet af nitrat eller fosfor) kan have afgørende betydning for tilstanden i overfladevandet. Betydningen af de forskellige kilder varierer fra område til område. Et højt nitratindhold i det grundvand, som siver op i vandløb, kan være med til at forringe den biologiske tilstand i fjorde og kystvande. Nitrat i grundvandet stammer langt overvejende fra udvaskning af kvælstof fra landbrugsområder. Ofte kommer op til 75 % af totaltilførslen Figur 7.1 Illustration af relative krav til grundvandskvalitet. fra landbruget, hvorimod punktkilder (spildevand m.m.) ikke bidrager nævneværdigt til nitrattilførslen til grundvandet. I figur 7.2 er vist de forskellige tilførselsveje for kvælstof til f.eks. et kystområde eller en fjord. Den diffuse tilførsel sker enten via dræn eller via egentlig grundvandstilførsel. Fordelingen mellem de to veje afhænger af området og dets dræningsgrad. Generelt er dræningsgraden størst i lerjordsområder, mens den direkte grundvandstilførsel spiller en langt større rolle i sandjordsområder. For at opnå en acceptabel tilstand i en række kystvande og fjorde er det nødvendigt at reducere kvælstoftilførslen bl.a. via grundvandet. I sådanne områder kan det være nødvendigt at reducere grundvandets nitratindhold til under drikkevandskravet på 50 mg/l (= 11,3 mg N/l). Den grænse for nitrat, som er tilstrækkelig for at beskytte drikkevandet er ikke nødvendigvis tilstrækkelig til at opnå miljømålene i overfladevand. 38

41 Der er imidlertid ikke kun kvælstoftilførslen, som det er væsentligt at regulere i forhold til overfladevand, i nogle områder spiller fosfor en større rolle. For at beskyttelsen af internationale naturbeskyttelsesområder kan overholdes og sikre at Regionplanens mål opfyldes, er det nødvendigt dels med god rensning af spildevand dels med fosforbalance ved udvidelser af husdyrbrug. 7.4 Overfladevandsforhold i Indsatsområde Ristrup Hovedparten af Indsatsområde Ristrup afvander via Lille Å systemet og Gudenåen til Randers Fjord, mens den sydlige del af området afvander via Lyngbygård Å gennem Årslev Engsø, Brabrand Sø og Århus Å til Århus Bugt og Kalø Vig, figur 7.3. Vandløbsstrækningerne i Indsatsområdet har forskellige målsætninger fra A (Særligt naturområde) til C (Kun afledning af vand). I Indsatsområdet findes desuden en række mindre søer. De mindre søer er ikke specifikt nævnt i Regionplan 2005, men har alle en generel målsætning (B). De fleste af disse småsøer har hverken tilløb eller afløb og selv mindre tilførsler af næringsstoffer kan ændre betydeligt på miljøtilstanden i sådanne søer. Målsætningen for disse søer er kun opfyldt, hvis målene i Regionplan 2005 er nået. Randers Fjord Randers Fjord tilføres meget store mængder ferskvand, det meste fra Gudenåens opland, og derfor er vandet i Inderfjorden næsten ferskt. I Yderfjorden stiger saltholdigheden gradvist på grund af indtrængning af saltvand fra Kattegat. Afstrømningen fra det enorme opland tilfører fjorden store mængder næringsstoffer i form af fosfor og kvælstof. Tilførslen af store mængder næringsstoffer medfører en kraftig Figur 7.2 Kvælstofkilder med angivelse af typiske sommerkoncentrationer i mg N/l (overfl adevand fra dyrkede arealer: 10 mg/l, renset spildevand og vandløb i dyrkede arealer: 5 mg/l, vandløb i udyrkede arealer: 5 mg/l, Mariager Fjord: 0,2 mg/l, Kattegat/Århus Bugt: 0,01 mg/l og upåvirket grundvand: 0-0,5 mg/l). forurening og som væsentlig følge heraf, er der bl. a. sket en voldsom tilbagegang i udbredelsen af fjordens undervandsvegetation. Området omkring den ydre fjord er en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15, Ramsar-område nr. 11 og EF-habitatområde nr. 14. Desuden er det kystnære område omkring Sødring fra Udbyhøj og nordpå til den sydlige kant af Mariager Fjord udlagt som vildtreservat. I Regionplan 2005 er den yderste del af Randers Fjord udlagt med en skærpet målsætning (A), hvilket hovedsageligt skyldes fjordens status som internationalt naturbeskyttelsesområde. Resten af fjorden er udlagt med en generel målsætning (B), mens havnebassiner og vandområder i umiddelbar nærhed af ydermolerne i erhvervs- og lystbådehavne, er udlagt med lempet målsætning (C). Årslev Engsø og Brabrand Sø Årslev Engsø og Brabrand Sø ligger i den nederste del af Århus Å s vandløbssystem. Oplandet til søerne er stort, intensivt udnyttet og tæt befolket. Derfor har Brabrand Sø igennem flere årtier fået tilledt store mængder kvælstof og fosfor, som resulterede i, at Brabrand Sø blev meget forurenet. Brabrand Sø er blevet restaureret ved oppumpning af fosforholdigt sediment, men er fortsat påvirket af store mængder næringsstoffer. Årslev Engsø, der blev etableret i foråret 2003 umiddelbart opstrøms Brabrand Sø, har endnu ikke fundet sit normale leje, men forventes at udvikle sig til en næringsrig sø. Specielt fosfortilførslen til søerne er stadig for stor til, at de kan opnå en tilfredsstillende miljøtilstand. Årslev Engsø, Brabrand Sø og området omkring er udpeget som en del af EF-habitatområde nr Brabrand Sø har i Regionplan 2005 en lempet målsætning (C). Årslev Engsø er etableret som et led i gennemførelsen af Vandmiljøplan II med de formål at mindske kvælstofudvaskningen til Århus Bugt, at genskabe de naturlige vandstandforhold i området og at tilbageholde fosfor af hensyn til Brabrand Sø. 39

42 Århus Bugt Kalø Vig Århus Bugt og Kalø Vig er i høj grad påvirket af tilførslerne af næringsstoffer fra renseanlæg og fra dyrkede arealer samt af den generelle næringsstofpåvirkning fra Kattegat. Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs udgør en del af EF-habitatområde nr. 47, mens Kalø Vig er en del af EF-habitatområde nr Desuden er Begtrup Røn samt søterritoriet omkring Begtrup Røn i en udlagt som vildtreservat. I Regionplan 2005 er der for Århus Bugt og Kalø Vig fastsat forskellige målsætninger for forskellige dele af vandområdet. Målsætningen er skærpet for særlige, værdifulde vandområder i Kalø Vig, den østlige del af Åhus Bugt og ud for Norsminde, mens havneområder og kølevandsudledningen ved Studstrupværket har en lempet målsætning (C). De øvrige områder har en generel målsætning (B). Ingen af de beskrevne vandområder har en tilfredsstillende miljøtilstand bl.a. som følge af diffus tilførsel af fosfor og kvælstof fra oplandet, dvs. fra dyrkede arealer. Vandområderne opfylder dermed ikke målsætningerne i Regionplan De oplande, som Indsatsområdet er en del af er derfor udpeget som følsomme over for øget kvælstof- og fosfortilførsel i forhold til vandområderne. Da de ydermere er oplande til internationale naturbeskyttelsesområder, skal der udvises en særlig forsigtighed i forbindelse med udvidelser af husdyrbrug. Det forudsættes derfor i forbindelse med VVM-sceeninger, at der er fosforbalance for projektet og at projektets kvælstofoverskud ikke væsentligt må overstige 0 kg N/år, såfremt at dette skal ske uden VVM. I den konkrete sagsbehandling vil effekten af en øget belastning skulle vurderes nærmere. Figur 7.3 Afstrømningsområder. Det kan derfor i en konkret sagsbehandling være nødvendigt at skærpe kravene til udbringning af husdyrgødning i forhold til beskyttelsen af drikkevandsinteresserne i området. Vandindvindingens påvirkning af overfladevandsforhold I kapitel 4 er der beskrevet forskellige beregninger udført ved hjælp af en hydrologisk model. Disse beregninger viser, at i en situation med en fuld udnyttelse af vandværkernes indvindingstilladelser reduceres vandløbenes vandføring som en formindskelse af vandløbenes grundvandstilskud. Ligeledes vil en situation med en reduceret grundvandsdannelse reducere vandløbenes vandføring. Den nærmere afvejning og prioritering mellem drikkevandsforsyning og vandløbenes behov for grundvandstilførelse er foretaget i amtets grundvandsplan. 40