Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Kasted

Transkript

1 Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Kasted Resumé og anbefalinger REVIDERET JULI 2005 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

2 Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé Højbjerg Tlf Udgivelsesår: 2005 Titel: Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Kasted Resumé og anbefalinger ISBN: Redaktion: Sideantal: Oplag: Kort: Verner Søndergaard, Thomas Nyholm, og Richard Thomsen 28 sider Udskrives fra Natur og Miljøs hjemmeside Grundmateriale: KMS Copyright

3 Forord Amtsrådets langsigtede mål er, at grundvandet skal beskyttes mod forurening. Alle forbrugere af drikkevand skal sikres en stabil forsyning med tilstrækkelige mængder af drikkevand af god kvalitet. I Regionplan 2001, der er amtsrådets sammenfattende plan for arealanvendelsen i Århus Amt, har man derfor fastlagt en strategi, som går ud på, at der i perioden frem til 2013 skal udarbejdes forslag til indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet i 90% af de indsatsområder, der er udpeget i regionplanen. Indsatsområder er områder, hvor der er behov for en målrettet og aktiv indsats over for eksisterende og fremtidige kilder til forurening af grundvandet. Denne rapport har til formål at give et overblik over grundvandsforholdene inden for indsatsområde Kasted. Rapporten er inddelt i 2 kapitler. Det første kapitel er et resumékapitel, hvis indhold og konklusioner baserer sig på den mere grundige, tekniske redegørelse, som Natur- og Miljøkontoret har udarbejdet: Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området, der består af 4 delrapporter: Vandforsyning mv. delrapport I Detailkortlægning delrapport II Grundvandsmodel delrapport III Grundvandets sårbarhed delrapport IV Det andet kapitel i denne rapport indeholder en række forslag til anbefalinger vedrørende den fremtidige overvågning og beskyttelse af grundvandet i indsatsområdet. De 4 delrapporter i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området og denne resumérapport er en del af grundlaget for det videre arbejde med indsatsplanlægningen. PS. Nærværende rapport er en revideret udgave af Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Kasted Resumérapport og Anbefalinger om fremtidig overvågning, som Århus Amt publicerede i Revideringen af rapporten skyldes, at det efterfølgende desværre blev konstateret, at beregninger i rapporten af bl.a. de grundvandsdannende oplande, byggede på fejlbehæftede regnerutiner i den anvendte edb-modelkode. Fejlene er nu blevet rettet, og resultaterne af de nye beregninger med den rettede version af modelkoden præsenteres i nærværende rapport. De væsentligste ændringer, i forhold til de tidligere præsenterede resultater for indsatsområde Kasted, optræder for Søften Vandværk og Kastedværket, se bilaget bagerst i rapporten.

4

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Resumé fra Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området Grundvandsressourcen Gennemførte undersøgelser Resultater af undersøgelserne Vandkvalitet, nitrat- og pesticidforhold Grundvandsdannende oplande Vandbalance og vandføringsreduktion Påvirkning af grundvandspotentialet Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed Områder hvor grundvandet er sårbart Kapitel 2. Anbefalinger vedrørende den fremtidige overvågning og beskyttelse af grundvandsressourcen Overordnet strategi for overvågning af grundvandsstanden Overordnet strategi for overvågning af grundvandskvaliteten Konkrete anbefalinger, der vedrører de enkelte vandværker i indsatsområdet Bilag Tabel over ændringer i grundvandsdannende oplande... 28

6 1. Resumé fra Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området I dette første kapitel gives en kortfattet gennemgang af de resultater, som er kommet ud af detailkortlægningen i Århus Nord-området med fokus på dén del, som ligger inden for indsatsområde Kasted. For mere fyldestgørende information henvises til den tekniske dokumentation i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området, samt i alle de baggrundsrapporter og øvrige referencer, der er henvist til i redegørelsen. 1.1 Grundvandsressourcen De naturgivne rammer for indvinding af rent grundvand er meget uensartede i indsatsområdet. Der findes områder, hvor forudsætningerne for at indvinde rent grundvand enten er dårlige på grund af de begrænsede ressourcer eller på grund af en utilfredsstillende vandkvalitet. Det er derfor vigtigt at opnå et detaljeret kendskab til de områder, hvor der findes udnyttelige grundvandsressourcer til drikkevandsformål og lokalisere de områder, hvor grundvandet i særlig grad skal beskyttes over for forurening, for at sikre grundlaget for en fremtidig grundvandsindvinding med vand af god kvalitet. Beskyttelsen i forhold til kendte punktkilder (lossepladser, forurenede grunde mv.) indgår ikke som et led i selve ressourcekortlægningen, men behandles på andet sted i forbindelse med selve indsatsplanlægningen. I langt den største del af indsatsområdet ligger meget tykke lag af fedt tertiært ler tæt på jordoverfladen. Fra dette ler er det ikke muligt at indvinde vand, ligesom det heller ikke i Kasted-indsatsområdet er muligt at finde udnyttelige grundvandsressourcer under den fede ler. Flere steder findes der nogle meget markante, begravede dalstrukturer, som i løbet af istiderne er blevet skåret ned i den fede ler, og efterfølgende fyldt op med forskellige aflejringer afsat af istidens gletschere og smeltevandet fra disse gletschere. De begravede dale har ofte ikke sat sig synlige spor i det nuværende landskab. Kasted-Lisbjerg-Lystrup-dalen er den vigtigste, begravede dalstruktur i Kasted-indsatsområdet, jf. figur 1.1. Gennem det nordvestlige hjørne af indsatsområdet løber Ristrup-Grundfør-Ødum-dalen, og fra denne dal er der sandsynligvis en forbindelse sydvest om Søften over til Kasted-Lisbjerg-Lystrup-dalen. Denne forbindelse har karakter af at være en langstrakt fordybning i tertiæroverfladen uden de helt store dybder. Fra denne fordybning i den tertiære leroverflade udgår yderligere en lavning med retning mod syd, ned mod Mundelstrup. Mange steder i de begravede dale findes betydelige lag af smeltevandssand og -grus, som er vandførende og derfor udgør et godt grundlag for en indvinding af grundvand til drikkevandsformål. Områdets største og bedste grundvandsmagasiner ligger med andre ord i disse begravede dalstrukturer. Andre steder i de begravede dale finder man dog også aflejringer, som ikke giver grundlag for vandindvinding. Det drejer sig helt overvejende om smeltevandsler og -silt samt moræneler og morænesand. Da der således er tale om meget komplekse aflejringer, hvor lerlag hyppigt veksler med sand- og gruslag, kan det selv på baggrund af en grundig kortlægning være vanskeligt at afdække de geologiske forhold helt præcist, især på lidt større dybder. 1.2 Gennemførte undersøgelser I indsatsområdet er der gennemført en række forskellige undersøgelser og beregninger for at gøre det muligt at vurdere grundvandsmagasinernes udstrækning, størrelse, opbygning og naturlige beskyttelse. Desuden er der beregnet grundvandsdannende oplande til de nuværende vandværker. Forskellige geofysiske målemetoder er anvendt med henblik på dels at få et overblik over de overordnede geologiske strukturer i området og dels for at få kortlagt udbredelsen af lerlag ned til en dybde af ca. 30 m under terræn. De geofysiske målinger resulterer i princippet i en slags scanning af jordlagene ned til bestemte dybder, der afhænger af den benyttede metode. Den ene af de benyttede metoder, kaldet TEM-metoden, udmærker sig især ved at kunne bruges til kortlægning af overfladen af den fede tertiære ler, der i det aktuelle område ofte udgør bunden af de begravede dale. På dén måde får man kortlagt, hvor der er de bedste muligheder for at finde de grundvandsmagasiner, som fremtidens vandindvinding skal bygge på. Den anden geofysiske målemetode, der er blevet anvendt i området, er den slæbegeoelektriske målemetode. Dén fokuserer på de allerøverste jordlag ned til en maksimal dybde på omkring 30 meter under terræn. Metoden anvendes til at kortlæggge udbredelsen og tykkelsen af de terrænnære lerlag, der i dette område har stor betydning for, hvilken naturlig beskyttelse grundvandsmagasinerne har. 4

7 Figur 1.1 Kortet viser koten for den gode elektriske leder baseret på TEM-målinger. De rød/gule farver indikerer højtliggende tertiært ler (fedt ler). De blå/grønne farver afspejler forløbet af de begravede dale i den tertiære leroverfl ade. På kortet er udstrækningen af indsatsområdet markeret tillige med lokaliseringen af et karakteristisk profi lsnit (se fi gur 1.2.) gennem området. Ud over de geofysiske målinger er der udført en række boringer i området, og de har udover at støtte de geofysiske målinger haft til formål at tilvejebringe en række helt konkrete oplysninger. Det drejer sig bl.a. om bestemmelse af jordlagenes beskaffenhed med hensyn til egenskaber af betydning for nitratomdannelsen og arsenindholdet, pejling af grundvandsstanden og udtagning af vandanalyser til bestemmelse af grundvandets kemiske sammensætning i forskellige dybder. Det er ikke kun i de nye undersøgelsesboringer, at grundvandsstanden er blevet pejlet. Der er således foretaget en nyopmåling af grundvandsstanden i pejlbare boringer i hele området med henblik på at tilvejebringe et så pålideligt grundlag som muligt for at vurdere grundvandets overordnede strømningsretninger. Ligeledes er der foretaget en gennemgang af samtlige registrerede oplysninger fra boringer, som er udført i området gennem tiderne, med henblik på en vurdering af redoxforhold, ligesom også et stort antal eksisterende vandanalyser fra vandværker mv. er blevet bearbejdet. Undersøgelsesresultaterne er sammen med en række øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb blevet benyttet som grundlag for opstilling af en hydrologisk model. Den opstillede model er anvendt til beregning af bl.a. grundvandets strømningsveje, grundvandsdannende oplande for de nuværende vandværkers kildepladser samt størrelsen af grundvandsdannelsen i området. 1.3 Resultater af undersøgelserne Undersøgelserne og beregningerne har givet en stærkt forøget viden om området. I det følgende nævnes de vigtigste resultater. På figur 1.1 er vist beliggenheden af de begravede dale i hele det store område Århus Nord, som er undersøgt sammenhængende i denne grundvandskortlægning. Det begravede dalsystem, der har en meget stor udbredelse, hænger sammen over store afstande på tværs af grænserne mellem de enkelte indsatsområder. Indsatsområde Kasted er fremhævet på kortet, så det er muligt at se, hvilke dele af det komplekse, begravede dalsystem, der strækker sig ind under dette område. Kasted- Lisbjerg-Lystrup-dalen har været relativt velkendt gennem en årrække, idet grundvandsmagasinerne i denne begravede dalstruktur udgør grundlaget for Århus Kommunale Værkers vandindvinding ved Kasted-værket. I forbindelse med indsatsplanlægningen og den tilhørende kortlægning af grundvandsressourcerne er der kun udført en enkelt ellogboring, men ingen nye, dybe undersøgelsesboringer i det begravede dalsystem i Kastedindsatsområdet. Den eksisterende boringstæthed blev vurderet til at være tilstrækkelig til at udgøre det nødvendige boringsgrundlag for en be- 5

8 Figur 1.2 Figuren viser et enkelt, karakteristisk tværsnitsprofi l fra indsatsområdet, og det illustrerer bl.a., at de lerlag, der udgør adskillelsen af et øvre magasin fra et nedre ved Kasted-kildepladsen, sandsynligvis ikke er sammenhængende over større afstande. Samtidig illustrerer profi lsnittet, hvordan grundvand, der dannes i områder med ringe lerlagstykkelse vest og øst for Kasted-kildepladsen, udgør et væsentligt grundlag for indvindingen ved Kasted. skrivelse af grundvandsressourcerne i området. Undersøgelser af nitratreduktionskapaciteten i flere undersøgelsesboringer umiddelbart uden for indsatsområdet har vist, at der generelt er en relativ høj redutionskapacitet i de undersøgte, vandførende lag. Dette skyldes hovedsageligt jordlagenes naturlige indhold af organisk stof, men også reduceret jern og pyrit. Jordlagenes arsenindhold er ligesom nitratreduktions-kapaciteten undersøgt i flere boringer. Sedimentanalyserne viser et relativt højt indhold af arsen i de undersøgte boringer i området. Profilsnittet i figur 1.2 er tænkt som et karakteristisk profilsnit gennem en vigtig del af indsatsområdet. Profilsnittet begynder vest for Kasted-kildepladsen i et område med et højtliggende, tertiært underlag. Herfra forløber profilet mod øst, hvor det løber ind på langs af Kasted-Lisbjerg-Lystrup-dalen forbi en del af Kastedværkets indvindingsboringer. Der indvindes vand fra såvel relativt overfladenære vandførende sandlag som fra mere dybtliggende magasiner. Den geologiske opbygning er ret kompleks, og det ser ud til, at der på trods af udbredte lerlag er en hydraulisk forbindelse mellem de forskellige niveauer af vandførende sandlag. Den samlede mægtighed af vandførende sandlag er op til meter. Lerdæklagstykkelsen i kildepladsområdet er gennemgående under 15 meter, men sandsynligvis på grund af en høj nitratreduktionskapacitet af det organiske stof i moseområderne, er der ikke hidtil observeret nitratproblemer ved Kastedværket. Ved Mundelstrup St.by s kildeplads er der en betydelig lertykkelse, mens der ved Kvottrup Vandværks kildeplads er mere vekslende og usikre forhold med relativt tynde lerlag. Endelig er der ved Søften Vandværks indvindingsboringer stærkt varierende geologiske forhold, men dog nogen lerdæklagstykkelse og ingen nitratproblemer. 1.4 Vandkvalitet, nitrat- og pesticidforhold Indsatsområdet ved Kasted er et højtliggende morænelandskab, som er præget af det isfremstød, som dannede Den Østjyske Israndslinie. Geologien er derfor meget kompleks med både overfladenære magasiner og dybereliggende magasiner. Overordnet set består undergrunden af relativt højtliggende, tertiære lerplateauer, hvor der sker grundvandsdannelse til de dybe grundvandsmagasiner i den begravede Kasted-Lisbjerg-Lystrupdal. Her udnyttes grundvandsressourcen blandet andet af Kastedværket. Kvaliteten af grundvandet i området er overvejende god. Nogle steder kan nitrat dog komme til at udgøre et betydeligt problem. Nitratbelastningen i området er vist på to måder: dels ud fra grundvandets indhold af nitrat i vandprøver og dels ud fra farvebe- 6

9 Resultaterne fra den seneste analyse er vist på kortet. I iltet grundvand er nitratkoncentrationen den samme som udvaskningen fra marker mv. I iltfrit grundvand er nitrat enten delvis reduceret eller helt fraværende, fordi jordlagene har omsat den udvaskede nitrat. Grundvand med nitrat, men uden ilt kaldes anoxisk, mens grundvand uden nitrat og ilt kaldes reduceret grundvand. Der er kun en boring i området, hvor der er observeret iltet grundvand. Det drejer sig om en overvågningsboring ved Kasted, hvor nitratindholdet i 14 meters dybde ligger omkring 75 mg/l. I indsatsområdet er der blot 3 boringer med anoxisk vand, med den højest målte nitratkoncentration er på 34 mg/l. De resterende 35 boringer indvinder nitratfrit, reduceret vand. Det er karakteristisk for området, at nitrat i nogle boringer findes i relativ stor dybde, men omvendt ikke er til stede i øvre, reducerede lag tættere på jordoverfladen. Figur 1.3 Nitrat i grundvandet i Indsatsområde Kasted. Resultater fra seneste vandanalyse er vist på kortet. Dato for dataudtræk: marts Figur 1.4 Nitratfronten i indsatsområde Kasted, baseret på boringsoplysninger. skrivelser af jordprøver, der afspejler oxidationsdybden. Figur 1.3 viser nitratindholdet i samtlige analyserede boringer i Kastedindsatsområdet bortset fra depotundersøgelsesboringerne. På figuren er nitratindholdet opdelt efter iltet grundvand (en boring) og anoxisk/ reduceret grundvand (38 boringer). Dette skyldes, at nedsivningen af nitrat ikke altid sker lodret. I stedet bevæger nitratholdigt vand sig ofte i et kompliceret strømningsmønster hen mod en boring på baggrund af både en naturlig og en indvindingsmæssig, forceret vandstrømning. Omkring indvindingen ved Kastedværket er strømningen forceret af vandindvindingen, hvilket betyder, at ungt vand trækkes ned i stor dybde. Jordlagenes evne til at fjerne nitrat afhænger af indholdet af reducerende stoffer som pyrit, jern og organisk stof. I gennemiltede lag, som findes tæt ved jordoverfladen, findes der ikke længere reducerende stoffer, der kan fjerne nitrat. Grænsen mellem øvre, nitratholdige jordlag og dybere reducerede, nitratfrie jordlag kaldes nitratfronten. Nitratfronten bevæger sig langsomt nedad efterhånden som de reducerende stoffer, der kan fjerne udvasket nitrat, opbruges i jordlagene. Kortet figur 1.4 viser, på grundlag af boreoplysninger, dybden til nitratfronten i alle brugbare boringer i indsatsområdet, hvor jordlagenes farvebeskrivelser afspejler dette. Nitratfrontens beliggenhed varierer fra få m under terræn op til ca. 40 m under terræn. 7

10 Kastedværkets indvindingsboringer har et meget højt og varierende indhold af sulfat på op til omkring 250 mg/l. Det skyldes store afsænkninger af grundvandsspejlet på grund af indvindingen, og i mindre grad iltning af pyrit som følge af nitratudvaskning. I indsatsområdet er der risiko for et højt indhold af arsen i grundvandet. Kilden til arsen i grundvandet skal søges i et naturligt højt indhold af arsen i sedimenterne i undergrunden, hvor arsen enten er indbygget i sulfidmineraler eller adsorberet på forskellige jern- og manganoxyhydroxider. I 6 ud af 21 (omkring 30%) undersøgte boringer i indsatsområdet er der fundet et arsenindhold i grundvandet højere end grænseværdien for arsen i drikkevand. Pesticidanalyserne af grundvandet viser, at nedbrydningsproduktet BAM er det hyppigst forekomme pesticid i indsatsområdet. I alt er der i 7 ud af 27 boringer fundet BAM med værdier under grænseværdien. Dog er der fundet BAM over grænseværdien i nitratholdigt grundvand ved Langelinie Vandværk, som er beliggende få hundrede meter syd for indsatsområdet. 1.5 Grundvandsdannende oplande Undersøgelsesresultaterne er sammen med øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb integreret i en hydrologisk model for at beregne grundvandets strømningsveje, herunder de områder, hvor grundvandet dannes til de enkelte vandværker ved forskellige indvindingsstrategier og størrelser af nettonedbør og dermed grundvandsdannelser. Scenarierne kørt med grundvandsmodellen er kort beskrevet i figur 1.5. I scenarier, hvor der indvindes fra Ristrup Kildeplads, er der indvundet vand fra de eksisterende Ristrup boringer, umiddelbart nord for Lilleåen. Scenarium Klima Indvindingsstruktur og -mængde 1 Aktuel Aktuel 2 Aktuel Tilladelser 3 Aktuel 4 Lille nettonedbør Aktuel 5 Lille nettonedbør Tilladelser 6 Lille nettonedbør 7 Aktuel Der er beregnet oplande til kildepladser inden for indsatsområdet med indvindingstilladelser større end m 3 /år. Herudover er der beregnet oplande for Haldum Vandværk, Kvottrup Vandværk og Mundelstrup Stationsbys Vandværk. Endvidere er der beregnet oplande til markvandingsboringer, gartnerier og øvrige erhverv. Det skal nævnes, at jo mindre vand, der indvindes fra indvindingsanlæggene, jo mindre vil oplandene være og jo mindre præcist vil oplandene beregnet med den hydrologiske model være bestemt. På figur 1.6 er de grundvandsdannende oplande for de beregnede scenarier baseret på forskellige forudsætninger vist. Der er dels et basis scenarium (scenarium 7) svarende til indvinding af den tilladte vandmængde, når der samtidig indvindes 1,5 mio. m 3 /år på Ristrup Kildeplads ved aktuelt klima (vist med rødt) dels flere scenarier med variationer i indvindingsstruktur og mængde samt reduceret nettonedbør (summen af oplandene fra scenarierne 1 til 7 er vist med blåt), jf. figur 1.5. Scenarier med reduceret nettonedbør resulterer i reduceret grundvandsdannelse og er udført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anbefalinger om klimakorrektion ved vandressourceopgørelser. Aktuel + opstart af Ristrup kildeplads med 1 mio. m 3 /år Tilladelser + opstart af Ristrup Kildeplads med 1,5 mio. m 3 /år Tilladelser + opstart af Ristrup Kildeplads med 1,5 mio. m 3 /år Figur 1.5 Scenarieberegninger, kombinationer af klima og indvindingsstruktur og mængde. Aktuel indvinding svarer til den indberettede indvinding i På figur 1.7 er de grundvandsdannende oplande svarende til basis scenariet (scenarium 7) vist med forskellige farver for de enkelte vandværker. De største indvindinger i området foregår fra dybereliggende magasiner i begravede dalstrukturer, hvis fysiske udstrækning er med til at styre oplandenes udstrækning. Der er inden for Kasted indsatsområde stort set ingen forskel på de grundvandsdannende oplande bestemt ved basisscenariet og oplandene bestemt ved de øvrige scenarier. Dette skyldes, at scenarierne tilsyneladende ikke påvirker beliggenheden af grundvandsskel, men blot potentialeniveauerne. 1.6 Vandbalance og vandføringsreduktion Tabellen i figur 1.8 viser vandbalancerne for de enkelte scenarier for indsatsområde Kasted. Der er tale om middeltal for en 20 års periode, svarende til simuleringsperioden for den hydrologiske model. Såfremt fremtidige klimaændringer betinger en væsentlig reduceret grundvandsdannelse i en årrække og indvindingen foregår med de nuværende tilladelser, vil magasineringen blive negativ, som det fremgår af scenarierne 5 og 6. Såfremt disse scenarier bliver en realitet, bør man overveje at nedsætte indvindingens størrelse. Set i lyset af vandbalancerne beregnet med modellen, er det vigtigt at overvåge vandbalancen i indsatsområdet. 8

11 Figur 1.6 Grundvandsdannende oplande beregnet med den hydrologiske model i relation til indsatsområde Kasted. Oplande tilladelser + Ristrup 1,5 mio. m 3 /år svarer til scenarium 7. Opland scenarier svarer til summen af scenarierne 1 til 7. Lag 1 til 6 svarer til de 6 beregningslag, der er benyttet i den hydrologiske model. Figur 1.7 Grundvandsdannende oplande svarende til basis scenariet (scenarium 7) beregnet med den hydrologiske model. Oplande i relation til indsatsområde Kasted er vist. Vandbalancerne tydeliggør også, at en eventuel fremtidig reduceret nettonedbør selvfølgelig medfører en tilsvarende reduktion i vandføringen i vandløbene inden for og grænsende op til indsatsområdet, dvs. primært i Egåen og i Lilleåen. Herudover har indvinding med de nuværende indvindingstilladelser i forhold til den aktuelle den effekt, at vandføringen i vandløbene, primært Egåen, reduceres. Indsatsområde Kasted grænser op til indsatsområderne Ristrup og Truelsbjerg. Ved sammenligning af vandbalancerne for scenarium 1 og 3 ses, at indvinding på 1 mio. m 3 /år ved Ristrup i middel over en 20 årig periode har reduceret grundvands- 9

12 Kasted Magasinering Scenanarium Indvinding Rand Figur 1.8 Tabel over vandbalancer beregnet med den hydrologiske model for indsatsområde Kasted. strømningen over randen fra indsatsområde Ristrup, og reduktionen har primært medført mindre tilstrømning til indsatsområde Kasted. Den mindre grundvandsstrømning medfører Nettonedbør Vandløb Oppumpning Grundvandsdannelsen Klima Lag 3 Lag 4 Lag 6 Lag 3 Lag 4 Lag 6 1 Aktuel Aktuel Tilladelser Aktuel Ristrup 1 mio. m 3 Aktuel Aktuel 70% Tilladelser 70% Ristrup 1.5 mio. m 3 70% Ristrup 1.5 mio. m 3 Aktuel *) tal i mm/år **) for grundvandsdannelse, rand og magasinering gælder, at positive tal er tilførelse af vand og negative tal er fjernelse af vand. Sammenligning af scenarierne 1 og 2 Indvinding Klima Scenarium 1 Aktuel Aktuel Scenarium 2 Tilladelser Aktuel Vandføringsmålestation Reduktion i akkumuleret vandføring,% Geding-Tilst 2 Kastedvad Bro 21 Jernbanebroen 6 Sammenligning af scenarierne 1 og 6 Indvinding Klima Scenarium 1 Aktuel Aktuel Scenarium 6 Ristrup 1,5 mio. m 3 /år 70% Vandføringsmålestation Reduktion i akkumuleret vandføring, % Geding-Tilst 45 Kastedvad Bro 58 Jernbanebroen 25 Sammenligning af scenarierne 1 og 7 Indvinding Klima Scenarium 1 Aktuel Aktuel Scenarium 7 Ristrup 1,5 mio. m 3 /år Aktuel Vandføringsmålestation Reduktion i akkumuleret vandføring, % Geding-Tilst 2 Kastedvad Bro 22 Jernbanebroen 6 Figur 1.9 Tabel over beregnet reduktion i akkumuleret vandføring ved sammenligning af udvalgte scenarier. en reduktion i grundvandsstrømningen til Lilleåen fra indsatsområde Kasted på 5 mm/år (0,16 mio. m 3 /år ~ 5 l/s). Ved sammenligning mellem scenarium 1 og 7 ses, at en kombination af indvindingstilladelser og en indvinding på 1,5 mio. m 3 /år ved Ristrup i middel over en 20 årig periode medfører en reduktion i vandløbsafstrømningen på 27 mm/år (0,88 mio. m 3 /år ~ 27 l/s). Til sammenligning kan vandbalancerne for scenarium 1 og 2 sammenholdes. Det ses, at indvinding med de nuværende tilladelser reducerer vandløbsafstrømningen med 19 mm/år (ca. 0,6 mio. m 3 /år ~ 19 l/s). I denne sammenhæng bemærkes, at vandføringen i Egåen tilsyneladende ikke påvirkes af indvindingen ved Ristrup. For at synliggøre vandføringsreduktionerne som følge af reduceret nettonedbør og øget indvinding yderligere, er den akkumulerede vandføring trukket ud ved udvalgte vandføringsstationer. Med den akkumulerede vandføring for en vandføringsstation menes den samlede vandmængde, der har passeret vandføringsstationen i løbet af simuleringsperioden. Den største effekt, dvs. den procentvise reduktion i vandføringen i forhold til udgangssituationen, af indvinding med den tilladte mængde, optræder opstrøms i Egå-systemet. Effekten aftager nedstrøms i Egå-systemet. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 2 er vandføringen ved en station ved Geding-Tilst opstrøms i Egå-systemet over en 20 års periode reduceret med 2%, mens den er reduceret med 21% ved Kastedvad Bro og 6% ved Jernbanebroen. Tilsvarende vandføringsreduktioner fås ved sammenligning af scenarium 1 med scenarium 7 (se figur 1.9). Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 6 er vandføringen opstrøms i Egå-systemet ved Geding-Tilst over en 20 års periode reduceret med 45%, mens den er reduceret med 58% ved Kastedvad Bro og 25% ved Jernbanebroen. 10

13 1.7 Påvirkning af grundvandspotentialet Ved øget indvinding sænkes grundvandspotentialet. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 2 ses sænkninger inden for størstedelen af indsatsområdet undtagen i randområderne mod nord og mod vest ned mod Lilleåen. Centralt omkring Egåsystemet ses sænkninger på godt 5-7 m efter 20 års forløb i både det øvre og det dybe magasin. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 7 ses sænkninger i samme dele af indsatsområdet. Centralt omkring Egå-systemet ses nu tilsvarende sænkninger efter 20 års forløb i både det øvre og det dybe magasin (se figur 1.10). Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 6 er der selvfølgelig sænkninger i størstedelen af modelområdet som følge af den reducerede nettonedbør. Denne regionale sænkning udgør 1,5-2 meter efter 20 års forløb i både det øvre og det dybe magasin. Sænkningsudbredelsen som følge af indvindingen minder om sænkningsudbredelsen svarende til scenarium 2. De største sænkninger andrager 12 m. 1.8 Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed Magasinsårbarhed og Vandværkssårbarhed Den geologiske kortlægning resulterer bl.a. i en udpegningen af områder med sårbart grundvand. Sårbarheden klassificeres efter Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning. Denne udpegning foretages uden hensyn til den eksisterende vandforsyningsstruktur, idet sårbarheden er et udtryk for magasinernes iboende geologiske egenskaber. Denne sårbarhed kaldes Magasinsårbarheden. De sårbare områder G - P på figur 1.11 viser således, hvor der er magasinsårbarhed. Sammenligning af scenarierne 1 og 2 Indvinding Klima Scenarium 1 Aktuel Aktuel Scenarium 2 Tilladelser Aktuel Sænkningsudbredelse Sted Maksimal sænkning m Størstedelen af indsatsområdet Centralt omkring Egå-systemet 5-7 Sammenligning af scenarierne 1 og 6 Indvinding Klima Scenarium 1 Aktuel Aktuel Scenarium 6 Ristrup 1,5 mio. m³/år 70% Sænkningsudbredelse Sted Maksimal sænkning m Modelområdet 1,5-2 Størstedelen af indsatsområdet Centralt omkring Egå-systemet 12 Sammenligning af scenarierne 1 og 7 Indvinding Klima Scenarium 1 Aktuel Aktuel Scenarium 7 Ristrup 1,5 mio. m³/år Aktuel Sænkningsudbredelse Sted Maksimal sænkning m Størstedelen af indsatsområdet Centralt omkring Egå-systemet 5-7 Figur 1.10 Tabel over beregnet sænkning i grundvandspotentialet. Magasinsårbarhed: Den geologiske kortlægning resulterer i udpegningen af områder med sårbart grundvand. De sårbare områder G - P på figur 1.11 viser, hvor der er Magasinsårbarhed. Magasinet kan specielt være sårbart i forskellig grad over for nitrat. Vandværkssårbarhed: I indsatsplanerne er der brug for en beskrivelse af de enkelte vandværkers aktuelle sårbarhed, hvor vandværkets sårbarhed vurderes i forhold til den aktuelle boringsudbygning og den aktuelle indvindingstilladelse. Et vandværks sårbarhed kan under visse omstændigheder være lille, selvom der indvindes fra et sårbart magasin. Under udarbejdelsen af indsatsplanerne fastlægges de enkelte vandværkers aktuelle sårbarhed, den såkaldte Vandværkssårbarhed. Nogle vandværker indvinder nitratfrit vand fra magasiner, hvor de øverste mange meter af grundvandsmagasinet har stor sårbarhed over for nitrat, og der kan f.eks. være truffet nitrat i koncentrationer langt over grænseværdien for drikkevand i dette øvre grundvand. Hvis det vurderes, at der er en meget lille sandsynlighed for, at nitrat vil nå frem til de nuværende indvindingsboringer med den nuværende indvinding, vil vandværkets sårbarhed over for nitrat blive klassificeret som lille. Der er da tale om, at vandværket har en lille vandværkssårbarhed, mens grundvandsmagasinet har en stor magasinsårbarhed. Det er således udelukkende vandværkssårbarheden, der får umiddelbare, administrative konsekvenser for det enkelte vandværk. Dette betyder imidlertid samtidig, at hvis der sker ændringer i boringsplaceringen, boringsudbygningen, forsyningsforpligtelserne /indvindingsmængden, eller andre forhold, der påvirker vandværkssårbarheden, skal vandværkets situation tages op til ny vurdering, og det skal vurderes, om omlægningen skal medføre nye overvågningsforpligtelser eller anden indsats fra vandværkets side. 11

14 Århus Amt har foretaget en omfattende vurdering af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed i indsatsområdet ved Kasted (figur 1.11). På den baggrund er der udpeget arealer (zoner), hvor grundvandet er særligt sårbart over for nitrat og andre forureningstyper, herunder pesticider. Ved vurderingen er der taget hensyn til tykkelsen af de lerlag, der findes tættest på jordover fladen (0-30 m under terræn), jordlagenes evne til at rense vandet for uønskede stoffer (de geokemiske forhold) og de nuværende og formodede, fremtidige indvindingsforhold. Derudover er oplysningerne fra en lang række boringer detailundersøgt med henblik på at give en fyldestgørende beskrivelse af de lokale geologiske og kemiske forhold. Den foretagne udpegning af en række konkrete, sårbare områder betyder dog ikke at de områder inden for OSD-områderne, som ikke er udpeget, ikke har betydning for grundvandsdannelsen. Uden for de udpegede områder kan der lokalt forekomme en betydelig grundvandsdannelse f.eks. på de højtliggende tertiære plateauer, hvor den underliggende tertiære ler ofte vil være medregnet i den samlede lerlagstykkelse for de øverste 30 meter. Sandlag af få meters mægtighed kan her dræne plateauerne, og dermed føre betydelige vandmængder til magasinerne i de begravede dale. Sårbarhedsvurderingen af magasinerne tager udgangspunkt i sårbarheden over for nitrat, således som det fremgår af zoneringsvejledningen. Områderne klassificeres som områder med stor, nogen eller lille nitratsårbarhed. I områdebeskrivelserne er der dog også skelet til risikoen for andre forureningskilder, specielt pesticider. Risikoen for forekomst af pesticider afhænger i høj grad af grundvandets strømningstid og af, hvor der er stor grundvandsdannelse. Alle de udpegede områder skønnes derfor at have en betydelig»anden sårbarhed«. I zoneringsvejledningen tages der udgangspunkt i tykkelsen af sammenhængende lerlag, når sårbarheden skal klassificeres. Geologien i indsatsområderne er imidlertid så heterogen, at der ikke forekommer større områder med veldefinerede, sammenhængende lerlagstykkelser. Klassificeringen af områderne bygger derfor på en kombineret viden om den geologiske opbygning af områderne: (geofysiske) lerlagstykkelser baseret på geofysiske målinger, de tilgængelige vandanalyser, kendskab til grundvandets strømningsforhold, observerede lerlagstykkelser i boringer samt oxidationsdybder vurderet ud fra borejournaler. Klassificering af magasinsårbarheden Klassificering af grundvandets sårbarhed magasinsårbarhed Nitratsårbarhed: Stor Nogen Lille Anden Sårbarhed Stor nitratsårbarhed er brugt som betegnelse for de områder, hvor der samlet set er under 15 m ler i de øverste 30 meter. I disse områder er der ligeledes påvist nitrat i grundvandet, uanset om der også forekommer dybe magasiner, der i øvrigt kan betragtes som velbeskyttede under de sårbare grundvandsførende lag. Forekomst af anoxisk vand er her specielt et tegn på, at nitrat er ved at trænge ind i de reducerede lag, og at nitratfronten bevæger sig ind i magasinet. I områder, hvor der ikke eksisterer tilstrækkeligt med oplysninger i form af vandanalyser, bygger vurderingen primært på geofysiske lerlagstykkelser samt lerlagstykkelser og oxidationsdybder fra boringer. Det samme gælder områder, hvor der, ud fra analogibetragtninger mht den geologiske opbygning af områderne, kan forventes en stor indtrængningsdybde for nitrat. Nogen nitratsårbarhed er brugt som betegnelse for områder, hvor der samlet set er under 15 m ler i de øverste 30 m, men iøvrigt vurderes at være en mindre risiko for nitrat i grundvandet. Dette kan f.eks. skyldes, at den samlede lerlagstykkelse er tæt på 15 m og/eller er sammenhængende i lidt større områder, eller at der er en opadrettet trykgradient under de nuværende indvindingsforhold. Lille nitratsårbarhed er betegnelsen for de områder, hvor der ikke vurderes at være nogen større risiko for nitrat i de vandførende lag, f.eks. på grund af en kombination af følgende forhold: stor lerlagstykkelse, fravær af magasin, opadrettet trykgradient, tørv og gytje i de allerøverste jordlag. Områder med en lille nitratsårbarhed er ikke markeret specielt på kortet, idet det drejer sig om alle områder, der ikke falder ind under betegnelsen stor sårbarhed eller nogen sårbarhed. Anden sårbarhed er endelig betegnelsen for områder, hvor der ikke vurderes at være nogen større risiko for nitrat i de vandførende lag, f.eks. fordi der er tørv og gytje i de allerøverste lag, men hvor der er indikationer på, at anden forurening forekommer eller, at der er forhold, som peger på, at der er alvorlig risiko herfor. 1.9 Områder hvor grundvandet er sårbart I dette afsnit følger en beskrivelse af hvert af de udpegede, sårbare områder inden for kortlægningsområde Kasted (se figur 1.11). 12

15 Der vurderes at være stor sårbarhed over for nitrat. Område H ligger mellem Mundelstrup St.by/Tilst og True i den sydlige spids af Århus Nord-området. Landbrug og byvækst (industri) i den nordøstlige del er de dominerende arealanvendelser her. Hovedparten af det nuværende landbrugsareal er udlagt som fremtidigt skovrejsningsområde, undtagen en kile mellem motorvejen og True by. Området er ret højtliggende - op mod 80 m med et uroligt relief, svarende til, at det ligger tæt på Den Østjyske Israndslinie længere mod nordvest. De øverste jordlag består af skiftende sand og lerlag, men generelt er der 5-20 m beskyttende lerlag i de øverste 30 m indeholdt i de kvartære aflejringer. Figur 1.11 Oversigt over sårbare områder i indsatsområde Kasted samt tilgrænsende indsatsområder. Den røde linie angiver et karakteristisk profi lsnit for indsatsområde Kasted (se figur 1.2). For hvert af de sårbare områder vises en principskitse, og alle principskitserne for indsatsområdet er samlet i figur Disse principskitser har til formål at illustrere nogle overordnede forhold i hvert sårbart område særskilt, bl.a. omkring nitratfrontens og grundvandsstandens beliggenhed. Områderne er tildelt bogstavsbetegnelser, som er fortløbende inden for hele Århus Nord-kortlægnings-området. I indsatsområde Kasted finder man sårbare områder eller dele heraf med betegnelser fra G til P. Tilgrænsende indsatsområder fremgår også af figur Område G er beliggende umiddelbart syd for Mundelstrup i Kastedindsatsområdet. Område G ligger endvidere meget nær Den Østjyske Israndslinie med den nordlige del nord for - roligt relief - og den sydlige del syd for linien - et mere uroligt relief, som er forårsaget af isens påvirkning. Arealanvendelsen er primært landbrug samt en mindre del med skov og industri. Der findes således kun ret overfladenære grundvandsmagasiner i området. Områdets geologiske opbygning synes kompliceret, idet der både findes områder med lerdæklag på op mod 20 m, mens der også er områder, hvor lerdæklaget er mindre end 5 m i de øverste 30 m. De få boringer inden for område G betyder, at der kun er få oplysninger om nitratfrontens beliggenhed. Der er observeret en oxidationsdybde på 24 m under terræn. Området er udpeget, da Langelinie Vandværk uden for Århus Nord-området, men kun få hundrede meter syd for område G - har ca. 20 mg/l nitrat i vandet og BAM over grænseværdien for drikkevand, hvilket tyder på en betydelig nitrat- og pesticidsårbarhed i område G. Der er konstateret oxidationsdybder til omkring 15 m s dybde, hvilket tyder på, at grundvandet i området mange steder befinder sig under redoxfronten. Området er udpeget, da grundvandet fra området bl.a. strømmer mod nordvest, i retning af en lavning i tertiæroverfladen, som formodes at stå i hydraulisk forbindelse med den dybe dalstruktur, hvorfra Lyngbyværket indvinder. Der vurderes at være stor sårbarhed over for nitrat. Område I er et langstrakt område (N-S), som ligger nord for Mundelstrup og op til Kvottrup langs Den Østjyske Israndslinie, hvilket også giver sig udtryk i det kuperede terræn i området med mange små fordybninger (dødishuller). Landbrug er den dominerende arealanvendelse her. Desuden findes der i området mange gartnerier. De skiftende lertykkelser, i de øvre jordlag i området, er et udtryk for, at området indeholder en del geologiske vinduer, hvorved forekomster af øvre sandlag bevirker, at der kan 13

16 Indsatsområde Kasted Område G principskitse Område H principskitse Område I principskitse Nitratfront Grundvandsspejl Nitrat Nitratfront Grundvandsspejl Ingen nitrat Fund af BAM Grundvandsspejl Nitratfront G Opland til Lyngbyværket H I Område J principskitse Område K principskitse Område L principskitse Nitrat Ingen nitrat Arsen > grænseværdien Fund af BAM Grundvandsspejl Nitratfront Grundvandsspejl Nitratfront Grundvandsspejl Nitratfront? Flanke af Kasted - Lisbjerg - Lystrup - dalen J Kasted - Lisbjerg - Lystrup - dalen K L Nitratfront Grundvandsspejl Ingen nitrat Fund af BAM Fund af arsen Nitrat Fund af BAM Fund af As Grundvandsspejl Nitratfront? Grundvandsspejl Nitratfront Flanke af Kasted - Lisbjerg - Lystrup - dalen Område M principskitse M Område N principskitse N P-Syd Område P syd principskitse Figur 1.12 Principskitser for de sårbare områder i indsatsområde Ristrup. Principskitserne har til formål at illustrere overordnede grundvandskemiske forhold, bl.a. omkring grundvandsstanden og nitratfrontens beliggenhed 14

17 strømme ungt, forurenet vand ind under nitratreducerede lag. Herved gøres det ekstra svært at definere det grundvandsdannende opland i områder med geologiske vinduer. Store dele af området forventes at indgå som en del af det grundvandsdannende opland til Kastedværket. Oxidationsdybderne i området ligger typisk i intervallet fra 7-30 m under terræn. Område I er også delopland til Kvottrup Vandværk. Ved Kvottrup Vandværk er der fundet såvel BAM som Bentazon i vandet under grænseværdien i drikkevand. Området vurderes til at have stor nitratsårbarhed. Område J ligger i området omkring Geding mellem motorvej E45 og jernbanen. Der er tale om et udpræget landbrugsområde. Stort set hele område J har en dårlig beskyttelse med kun op til 5 m tykke lerdæklag eller i hvert fald lerlag med kun en begrænset udbredelse. I dette område foregår der en stor grundvandsdannelse. Oxidationsdybden er typisk på m. Det forventes, at område J ligger inden for det grundvandsdannende opland til Kastedværket. Området vurderes til at have en stor sårbarhed over for nitrat. Område K ligger umiddelbart øst for område J og er et langstrakt område (V-Ø), som forløber fra Geding Mose til øst for Kasted by, nogenlunde sammenfaldende med Egådalen undtagen i den østlige del. Område K indbefatter alle Kastedværkets indvindingsboringer. Geologien ved Kastedværket er meget kompliceret opbygget med overfladenære magasiner kombineret med dybereliggende magasiner. Der er generelt kun tynde lerdæklag i toppen og udbredte lerlag, men samtidigt også afbrudte lag i forskellige niveauer i dybden. De tynde lerlag i toppen er i moseområdet overlejret af relativt tynde lag af ferskvandstørv eller gytje, som har en betydelig nitratreduktionskapacitet. Den intensive indvinding igennem mange år har påvirket ressourcen markant, hvilket fremgår af de udtagne vandanalyser og viser dermed magasinernes sårbarhed i området. Der er stort set tale om nitratfrit vand med et meget højt, varierende indhold af sulfat, hovedsagelig forårsaget af store afsænkninger af grundvandsspejlet og nitratreduktion. Oxidationsfronten når ned til ca. 40 meters dybde i den østlige del af området, hvor terrænet stiger. Der er konstateret BAM og 3 andre pesticider i flere af indvindingsboringerne. Der er i flere boringer konstateret et arsenindhold over grænseværdien for arsen i drikkevand. Området vurderes til at have en anden sårbarhed, idet der kun er en lille sårbarhed over for nitrat, mens der er stor sårbarhed over for andre forureningskilder. Det er dog vurderet, at der er nogen sårbarhed over for nitrat i områdets østlige del. Område L er et V-Ø orienteret område, som ligger umiddelbart nord for Tilst i et morænelandskab. Der er foretaget geofysiske målinger inden for området. Disse målinger antyder, at området kan opdeles i 2 dele, som hydraulisk er adskilt af et strøg gående fra Stengård i nord til den centrale del af Tilst i syd. I dette smalle strøg, som højst har en bredde på ca m, findes der m ler i de øverste 30 m jordlag, mens områder på begge sider kun indeholder 0-10 m ler (ringe beskyttelse). Den primære grundvandsdannelse i området foregår i disse 2 delområder og leverer uden tvivl vand til de dybe magasiner i nordlig retning, hvor Kastedværket har sin indvinding. Da der ikke er foretaget boringer i området, findes der ingen konkret viden om vandkvaliten og oxidationsdybden i området. Den komplicerede geologiske opbygning og arealanvendelsen i området og syd herfor bevirker, at det vurderes, at der er stor nitratsårbarhed. Område M ligger syd for Søften og er et lille område placeret for enden af en lavning i terrænet. Grundvandsmagasinet i området er dækket af maksimalt 15 m moræneler. Område M udgør en lille delmængde af grundvandsovervågningsområdet ved Kasted (GRUMO 70.02) Oxidationsdybden er relativ lille i området, i intervallet 1-3 meters dybde. Inden for området har Søften Vandværk sin indvinding fra boringer beliggende ved Lavritsdal. Vandkvaliteten herfra fortæller om nitratfrit men samtidigt BAM-forurenet vand. Det vurderes, at område M har nogen sårbarhed over for nitrat. Område N er et meget lille område, som ligger ca. 1 km syd for Ølsted. Området er beliggende på nordflanken af den prækvartære dal, hvorfra Kastedværket har sin indvinding. Kastedværkets boringer ligger ca. 1 km sydvest for området. Boringsoplysninger fra området antyder, at de øverste ca. 20 m er domineret af ler, hvilket understøttes af de geofysiske data, som fortæller om typisk m ler inden for de øverste 30 m. Det virker dog sandsynligt, at der i leret findes tynde sandlag, som 15

18 sammen med sprækker i leret kan bidrage med adgangsveje for nedsivende vand. Egentlige geologiske vinduer forventes ikke. Der er ingen oplysninger om nitratfrontens beliggenhed såvel som nitratkoncentrationer i grundvandet. Der forventes dog ikke at foregå nogen væsentlig nedsivning af nitratholdigt vand fra området. Derimod vil der være muligheder for, at visse pesticider kan sive ned til grundvandet. Det vurderes, at området har nogen sårbarhed over for nitrat. Område P syd: Den sydlige del af område Psyd,, som ellers hovedsagelig ligger inden for indsatsområde Truelsbjerg, strækker sig ind i Kastedindsatsområdet. En nærmere beskrivelse af dette område findes derfor i redegørelse for vandressourcen i Truelsbjerg-indsatsområdet. Det vurderes, at området har stor sårbarhed over for nitrat. Afsluttende bemærkninger I dette kapitel er gengivet de væsentligste resultater fra den detailkortlægning, som er gennemført for indsatsområde Kasted, der er et delområde af det store område benævnt Århus Nord. En mere grundig gennemgang af resultaterne og kortlægningen kan findes i dokumentationsrapporten Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området, der består af fire delrapporter. Anbefalinger til fremtidig overvågning af grundvandsressourcerne behandles i næste kapitel. 16

19 2. Anbefalinger vedrørende den fremtidige overvågning og beskyttelse af grundvandsressourcen I dette kapitel fremsættes en række forslag til overvågning af grundvandet i indsatsområdet. Overvågningen handler om såvel mængde som kvalitet. Derfor er der behov for at følge variationer i grundvandsstanden, i de oppumpede vandmængder og i grundvandets kemiske sammensætning. I det følgende gives en række anbefalinger vedrørende overvågningsmuligheder, dels med hensyn til overordnet strategi og dels konkret med hensyn til, hvor og hvordan en sådan overvågning kan føres ud i livet. Der tages her ikke stilling til overvågning i forhold til konkrete punktkilder og kendte forureninger, idet dette emne vil blive behandlet i anden sammenhæng. Der er ikke i denne rapport taget stilling til, hvorledes data, indsamlet efter vedtagelsen af indsatsplanen, skal sammenstilles og hvilken instans, der skal bearbejde data, og på dette grundlag tage de nødvendige initiativer til at justere virkemidlerne i indsatsområderne, eller på anden måde håndtere de problemer, som overvågningen kan identificere med hensyn til vandværkernes fortsatte drift. Det anbefales dog, at der mindst en gang hvert andet år laves en sammenstilling af data og en vurdering af, om der er behov for opdatering af den hydrologiske model. I dette kapitel er der foretaget en indramning af visse tekstafsnit, hvori er anført retningslinier for handlinger, som Århus Amt ønsker foretaget af enten amt, kommuner eller vandværker. Under afsnit 2.3 er retningslinierne dog målrettet mod det konkrete vandværk. 2.1 Overordnet strategi for overvågning af grundvandsstanden Formål Systematiske observationer over variationer af grundvandsstanden og indvindingsmængderne er forudsætningen for at kunne vurdere, om det er nødvendigt at foretage justeringer i det eksisterende indvindingsmønster. Disse data indsamles til dels allerede i dag på vandværkerne, men der er behov for en udbygning af omfanget af pejlinger, både med hensyn til antal filtre og pejlefrekvens. Der skal suppleres med pejlepunkter, så der kan etableres et varslingssystem, der kan identificere uønskede ændringer i miljøtilstanden og derudover sikre en høj grad af sikkerhed med hensyn til de beslutninger, der træffes på baggrund af prognoseværktøjer som f.eks. grundvandsmodellen. Et vigtigt formål med denne dataindsamling er at vurdere konsekvenserne af eksempelvis ændrede oppumningsmønstre eller klimatiske forandringer på de vandmængder, der er til rådighed for vandforsyning. Overvågning af grundvandsstanden har således til formål at sikre, at en eventuel overudnyttelse af grundvandsressourcerne i området bliver konstateret i tide. Figur 2.1 På dette kort er markeret de eksisterende boringer, som fi ndes velegnede til pejling af grundvandsstanden (lille blå cirkel identificeret ved boringens DGU Nr.). Med store blå cirkler markeres områder, hvor der vil være behov for yderligere pejleboringer. Et andet vigtigt formål har med opdateringen af grundvandsmodellen at gøre. En afgørende forudsætning for at vurdere, om den opstillede grundvandsmodel er i stand til at give tilstrækkeligt pålidelige prognoser for, hvor meget vandindvindingen påvirker vandressourcerne i området, er, 17

20 at man på velvalgte steder følger ændringerne i grundvandsstanden. Viser det sig, at de modelberegnede konsekvenser af den aktuelle oppumpning ikke holder stik, skal nye observationer af grundvandsstanden bidrage til en justering af grundvandsmodellen, så modelberegningerne løbende bliver forbedret. De oppumpede vandmængder indberettes i dag af vandforsyningerne til kommunen, der videresender oplysningerne til amtet, jf. Vandforsyningsloven. Det er af afgørende betydning for administrationen af vandressourcen, at samtlige indvindinger indberettes korrekt hvert eneste år. Ansvaret for fremskaffelsen af korrekte data ligger hos vandindvinderne. De pejlinger, som vandforsyningerne selv udfører, skal i dag indberettes til amtet som tilladelsesmyndighed. Det er af stor betydning for administrationen af vandressourcen, at disse pejlinger udføres korrekt, således at troværdige data indberettes hvert år. Overvågning af grundvandsstanden skal ske ved pejling i udvalgte, hensigtsmæssigt placerede boringer i området. Dette kan dels ske i særlige pejleboringer tilknyttet de enkelte vandværker, dels i strategisk placerede pejleboringer, der på et overordnet niveau dækker den samlede tilgængelige ressource i området. På denne måde dækkes såvel de allerede udnyttede magasiner som potentielt fremtidige indvindingsområder. Der er udpeget en række eksisterende boringer, som anses for at være væsentlige i den fremtidige overvågning af grundvandsressourcen i området og i forbindelse med ajourføringen af oplysningerne i grundvandsmodellen (se figur 2.1). Boksen fortsættes i næste spalte Disse boringer dækker ikke området optimalt, så der skal suppleres med yderligere et antal overvågningsboringer, hvis behovet for pejlinger fra områdets forskellige magasiner skal dækkes. Relevante boresteder er angivet med en cirkel. Boringerne skal alle udbygges, så de samtidig kan anvendes til overvågning af grundvandets kvalitet, se afsnit 2.2. Pejlinger foretages som udgangspunkt en gang årligt. Det bør dog overvejes at forsyne enkelte velvalgte pejleboringer med et permanent udstyr til kontinuert pejling, med henblik på at registrere sæsonmæssige udsving. 2.2 Overordnet strategi for overvågning af grundvandskvaliteten Formål Overvågning af vandkvaliteten i de sårbare områder skal leve op til to formål: For det første skal kvaliteten af det nydannede grundvand overvåges, så der kan laves effektmålinger og kontrol af en eventuel iværksat indsats i området. En sådan overvågning vil også kunne bruges til at konstatere ændringer i de hydrauliske forhold som følge af vandindvinding eller klimaændringer. For det andet skal den overordnede grundvandskvalitet i de centrale (øvre og nedre) grundvandsmagasiner overvåges med hensyn til mere langsigtede ændringer i grundvandskvaliteten. Med hensyn til specielt nitratbelastningen, kan udviklingen i udvaskningen af nitrat i forhold til de fastsatte miljømål overvåges dels gennem modeller over nitratudvaskningen, dels gennem etablering af sugeceller på særligt sårbare arealer, hvor modelberegningerne viser, det kan være vanskeligt at nå de fastsatte miljømål. Overvågning af grundvandets kvalitet i de sårbare områder skal baseres på vandværkernes egenkontrol af indvindingsboringerne, den eksisterende overvågning i grundvandsovervågningsområderne en målrettet overvågning i eksisterende boringer nyetablerede boringer, som alene er indrettet til overvågningsformål. Det er af afgørende betydning for administrationen af vandressourcerne, at samtlige analyser fra vandforsyninger (på nær driftsanalyser) indberettes til amterne via laboratorierne, og at vandværkerne lader alle data være tilgængelige for indberetning, også de der ligger ud over de lovpligtige analyser. Tidsperspektivet Overvågning af grundvandets kvalitet sker i fire dimensioner, nemlig tid og rum. Den rumlige overvågning bygger på den konfiguration af filtre, der udvælges til overvågningsformål. Den tidslige udvikling af vandkvaliteten skal identificeres ved en nøje fastlagt prøvetagningsstrategi, der sikrer en rimelig fastlæggelse af udgangspunkt og udviklingstendenser. Da grundvandets kvalitet omvendt ændrer sig langsomt, idet der ofte kun sker en vertikal forskydning af grundvandet på cm/år, skal der være en god overensstemmelse mellem prøvetagningsfrekvens og de forventede forandringshastigheder i selve grundvandet. Jo nærmere grundvandsspejlet en boring er filtersat, jo hurtigere kan forandringer i grundvandskvaliteten som følge af 18

21 ændret arealanvendelse identificeres i vandprøverne. Dertil kommer at variationer i grundvandsspejlet hen over året, og fra år til år, i et vist omfang kan medføre variationer i grundvandskvaliteten. Det øverste, nydannede grundvand har således størst behov for hyppig overvågning. Årlige analyser kan være nødvendige for at tilvejebringe et statistisk sikkert grundlag for at vurdere ændringer i grundvandets kvalitet. Det øverste nydannede grundvand er i denne rapport defineret som de øverste 5 meter af grundvandet. Overvågningen af de centrale (øvre og nedre) grundvandsmagasiner kan ske med væsentlig lavere hyppighed med analyser hvert 3. eller 5. år, idet eventuelle trends kobles til viden om udviklingstendenserne i det øverste nydannede grundvand. I områder med opadrettet gradient (udstrømningsområder i f.eks. ådalene), giver det ikke mening at overvåge det øverste grundvand, idet det nydannede grundvand her blandes med gammelt grundvand fra mange forskellige lag. Derimod kan der senere blive tale om at overvåge kvaliteten af det øverste grundvand i et sådant område, hvis gradienten vendes som følge af vandindvinding. Af hensyn til fastlæggelse af udgangskoncentrationen er det i alle filtre nødvendigt med hyppigere analyser i de første år. Her anbefales det at udtage prøver hvert halve år de første 2-3 år, idet det kræver 3-5 analyser at fastlægge en statistisk sikker udgangskvalitet. Anbefalede analysehyppigheder: Alle nyetablerede filtre: 2 årlige prøver i 2-3 år. Øverste nydannede grundvand: prøvetagninger hvert år. Centrale grundvandsmagasiner: prøvetagning hver år. Analyseprogram Formålet med at overvåge grundvandets kvalitet er ud over den indledende tilstandsbeskrivelse, dels at kunne lave effektmålinger af indsatsplanerne, dels at identificere uønskede udviklingstendenser. Uønskede udviklingstendenser kan blandt andet skyldes ændringer i vandindvindingen. Eksempelvis kan ændringer i indvindingsforholdene ændre trykforholdene og dermed ændre strømningsmønsteret i grundvandet. Hvis vandspejlet hæves i områder, hvor grundvandssænkning har medvirket til pyritoxidation og stigende sulfat i grundvandet som ved Kasted, er der risiko for, at metaller som nikkel og arsen vil frigives når lagene atter bliver vandmættede og reducerede. Derudover er det nødvendigt at analysere for arsen i de dybe dele af magasinet, hvor der er risiko for at ændrede trykforhold mobiliserer arsenholdigt vand. For at opfylde formålene med overvågning skal det relevante analyseprogram bestå af analyser for hovedbestanddele, pesticider, arsen og nikkel. I det centrale magasin bør CFC- dateringer udføres f.eks. hvert 5. år for at kunne verificere ændringer i strømningsmønsteret, der medfører, at yngre vand trækkes mod dybere lag. Overvågning af det øverste nydannede grundvand Effektmålinger af indsatsplanerne og overvågning af grundvandet i de sårbare områder er særlig vigtig i det øverste nydannede grundvand. Det er afgørende, at de overvågningsboringer, der skal monitere en eventuel Tilsvarende vil det som regel kræve mindst 5 analyser, før det er muligt at identificere en sikker udviklingstendens, hvilket med årlige analyser vil betyde, at det først efter 5-7 års overvågning er muligt at identificere sikre udviklingstendenser i grundvandet i forhold til udgangspunktet. Figur 2.2 På dette kort er markeret de eksisterende boringer, som fi ndes velegnede til overvågning af det øverste, nydannede grundvand (violet signatur identifi ceret ved boringens DGU Nr.). Med blå stregafgrænsning er markeret områder, hvor der vil være behov for yderligere overvågningsboringer. 19

22 effekt af indsatsplanerne, er i hydraulisk kontakt med de arealer, der er i spil. Med andre ord, boringernes filterintervaller skal kunne se de sårbare områder. Samtidig er det nødvendigt, at strømningstiden fra terræn til filtrene er kort. Man skal være opmærksom på, at strømningstiden fra udvaskning til det øvre grundvand i praksis kan ligge på mere end 10 år. Dette hænger sammen med, at nedsivningen gennem f.eks. 10 m umættet zone med lerede indslag kan tage omkring 10 år. Derudover er strømningstiden til de øverste lag, der kan prøvetages og derfor ligger 1-2 m. under grundvandsspejlet også af nogle års varighed. Kortere strømningstider optræder, hvor der enten er en meget lille umættet zone eller i mere grovsandede aflejringer. Disse forhold kan til en vis grad vurderes ud fra modelresultaterne i grundvandsmoddellen. Det øverste nydannede grundvand defineres her, som grundvand der højst ligger 5 meter under grundvandsspejlet. Der findes i dag i indsatsområdet kun en eneste boring, DGU , der er egnet til overvågning af det øverste nydannede grundvand. Denne boring har siden 1989 været anvendt i forbindelse med det nationale program for overvågning af vandmiljøet. Her har Århus Amt overvåget ungt højtliggende grundvand, med en alder på ca 10 år. Boringen ligger i det sårbare område Psyd. Der er derfor behov for yderligere etablering af særlige overvågningsboringer i det øverste grundvand i de områder, der er udpeget på figur 2.2. Det skal sikres, at der i alle de sårbare områder er overvågning af de øvre magasiner, specielt hvor der er væsentlige grundvandsmagasiner i de underliggende lag, eller hvor de øvre magasiner føder væsentlige vandressourcer. Overvågning af de centrale (øvre og nedre) grundvandsmagasiner Overvågning af vandkvaliteten i de centrale magasiner skal bygge på tre elementer. For det første vandværkernes egenkontrol i produktionsboringer og pejleboringer. Dernæst driver amtet som led i den nationale overvågning af vandmiljøet flere overvågningsboringer i områdets nordlige del. For det tredje skal der som led i indsatsplanerne etableres en særlig målrettet overvågning, for at dække alle relevante magasiner, der fødes fra de sårbare områder. Afgrænsningen af de centrale magasiner er fastlagt i delrapport 2, hvor også forskellen mellem øvre og nedre magasiner er defineret. Til denne målrettede overvågning af de centrale grundvandsmagasiner er der gode muligheder for at inddrage eksisterende boringer, da de målrettet er filtersat for at kunne give gode pejlinger og vandkemiske data fra disse væsentligste magasiner. På figur 2.3 er vist hvilke eksisterende boringer, det anbefales at lade indgå i overvågningen af de centrale magasiner. Der er udvalgt boringer, hvor filteret er placeret mere end 5 meter under grundvandsspejlet, og filteret højst er 5-6 meter langt. Meget lange filtre udelades på grund af risiko for opblanding af forskellige vandtyper. Ved inddragelse af eksisterende boringer og etablering af nye boringer er det meget vigtigt at sikre sig, at det filtersatte interval, hvorfra prøverne tages, er i hydraulisk kontakt med de sårbare arealer, og er lokaliseret i relevante dele af de væsentligste magasiner, således som de fremgår af figur 2.3. Ved etablering af nye boringer i det øverste grundvand i områderne anvist på figur 2.2, bør filteret placeres 1-2 meter under grundvandsspejlet af hensyn til variationer i grundvandsstanden. Filterlængden bør være 0,5 1 m af hensyn til prøvetagningen. Figur 2.3 På dette kort er markeret de eksisterende boringer, som fi ndes velegnede til regional overvågning af grundvandskvaliteten (gul firkant identifi ceret ved boringens DGU Nr.). Med blå cirkler er markeret områder, hvor der vil være behov for yderligere overvågningsboringer. 20

23 Supplerende boringer, gerne med flere filtre, skal etableres i de områder der er angivet på fig. 2.3, samt i forbindelse med etableringen af nye kildepladser i indsatsområdet. Antal boringer, den geografiske lokalisering og filtersætning fastlægges ud fra indvindingens størrelse og fordeling på kildepladsen. Overvågningsboringer i de centrale magasiner bør etableres med flere filtre, og filterlængder på højst 2 meter. Om muligt sættes det øverste filter i det øverste grundvand. Overvågning af udvaskning fra rodzonen Overvågning af udvaskning af nitrat fra rodzonen, er en indirekte måde at vurdere fremtidens grundvandskvalitet på, for så vidt angår nitratkoncentrationen i de iltede lag, men det giver ingen oplysninger om nitrats udbredelse i grundvandet. Overvågningen kan ske dels ved modelberegninger af udvaskningen i de sårbare områder, dels som faktiske målinger i sugeceller. I det omfang, der overvåges med sugeceller, er det vigtigt, at der installeres tilstrækkeligt mange celler til at få et statistisk korrekt mål for udvaskningen, der varierer meget betragteligt hen over en mark. Derudover kan udvaskningen variere meget fra år til år, hvorfor der i modelsammenhæng er behov for udvaskningsberegninger ud fra såvel sande klimadata som for et standard klima. Øvrige anbefalinger Generelt med hensyn til overvågning af grundvandsressourcerne i indsatsområde Kasted kan der peges på følgende forhold: - Det anbefales, at der udføres analyser for arsen også i private boringer/ brønde i indsatsområdet. - Det anbefales, at man husker omprøvning og en ny analyse i tilfælde af en overskridelse af grænseværdier, så man undgår at drage for vidtgående konklusioner ud fra en enkelt analyse, idet der skal tages højde for, at der kan foreligge en fejlanalyse. - Nye overvågningsboringer skal så vidt muligt indrettes så de kan opfylde flere formål. Udbygning med flere filtre giver mulighed for prøvetagning og pejling i forskellige magasiner. - I de tilfælde, hvor eksisterende boringer, der her er udpeget til overvågningsformål, af den ene eller anden grund alligevel ikke vil kunne benyttes, skal etablering af erstatningsboringer iværksættes. Kasted-værket (ÅKV) Mundelstrup St.-by Vandværk Kvottrup Vandværk Søften Vandværk Lyngby-værket (ÅKV) Truelsbjerg-værket (ÅKV) Grundvands-dannende opland (ha) Heraf beliggende i sårbarhedsområde H Beliggende i sårbarhedsområde I Beliggende i sårbarhedsområde J Beliggende i sårbarhedsområde K Beliggende i sårbarhedsområde L Beliggende i sårbarhedsområde M Beliggende i sårbarhedsområde N Beliggende i sårbarheds-område P-syd Beliggende i sårbarheds-område P-øst 2664,4 42,7 30,4 215,5 622,4 1505,2 33,6 1,3% 11,4 26,7% 21,8 3,5% 58,5 2,2% 18,1 59,5% 118,2 4,4% 139,6 5,2% 142,0 5,3% 8,1 0,3% 32,3 15,0% 21,7 0,8% 117,6 4,4% 17,4 8,1% 32,5 1,2% I alt i sårbare områder: 671,8 25,2% 11,4 26,7% 18,1 59,5% 49,7 23,1% 21,8 3,5% 0 0% Tabel 2.1 Oversigt over arealstørrelser for beregnede, grundvandsdannende oplande ved vandværker, hvor oplandet ligger helt eller delvist inde i Kasted-indsatsområdet. Oplandsarealerne er baseret på beregninger fra den hydrologiske models scenarium 7 (tilladt indvinding ved vandværkerne). 21

24 2.3 Konkrete anbefalinger, der vedrører de enkelte vandværker i indsatsområdet I dette afsnit fremlægges en række anbefalinger omkring den fremtidige overvågning af grundvandet på kildepladsen og i det grundvandsdannende opland til vandværker i indsatsområdet. Også vandværker med indvindingsboringer og kildepladser beliggende uden for indsatsområdet, men med et grundvandsdannende opland, som strækker sig ind i indsatsområdet, omtales, såfremt det anses for relevant i forbindelse etableringen af en fremtidig, sammenhængende overvågningsstrategi i hele indsatsområdet. Af særlig interesse i denne forbindelse er bl.a., hvor store andele - procentuelt og i faktiske størrelser - af vandværkernes beregnede grundvandsdannende oplande, der ligger inden for de sårbare områder. Tallene er vist i tabel 2.1, hvor den samlede størrelse af de beregnede grundvandsdannende oplande ved de relevante vandværker ligeledes er anført. Opgørelsen vedrører dels de 4 eksisterende vandværker i området, nemlig Kastedværket- ÅKV, Mundelstrup Stationsby Vandværk, Kvottrup Vandværk og Søften Vandværk. Endelig indeholder tabellen også oplysninger om Århus kommunale Værkers vandforsyningsanlæg ved Truelsbjerg og Lyngby. De to sidstnævnte anlæg er medtaget, fordi de på trods af deres beliggenhed uden for indsatsområdet har et grundvandsdannende opland, der strækker sig ind i indsatsområdet. I forbindelse med gennemgangen af de konkrete anbefalinger for hvert vandværk vises samtidigt et oversigtskort, hvorpå det beregnede, grundvandsdannende opland for det aktuelle vandværk er markeret. De grundvandsdannende oplande, der vises på oversigtskortene og som tallene i tabellen bygger på, er beregnede ved hjælp af den opstillede grundvandsmodel for hele Århus Nord-området og baseret på basisscenariet (jf. Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området Grundvandsmodel delrapport III, Århus Amt, Natur og Miljø, maj 2004), hvor der er regnet med en årlig indvinding svarende til indvindingstilladelsen, og hvor der regnes med aktuel nettonedbør (middel for perioden ). På figurerne samt i tabel 2.2 er vist Århus Amts anbefalinger med hensyn til, hvor der skal etableres overvågningsboringer med dét formål at følge fremtidige variationer i grundvandsstand og vandkvalitet. Det skal her understreges, at alle udgifter forbundet med etablering og drift af overvågningen dækkes af de involverede vandværker. Det vil fremgå af indsatsplanen, hvor og hvorledes en given overvågning forventes iværksat. Normalt vil kravene først rent juridisk kunne kræves gennemført i forbindelse med, at der sker ændringer i de berørte vandværkers indvindingstilladelser, men indvindingsforholdene ved nogle vandværker kan meget vel tilsige, at hele eller dele af et overvågningsprogram etableres hurtigst muligt. De fremlagte forslag og anbefalinger er vigtige for at sikre, at grundvandet i indsatsområdet fortsat vil kunne udgøre et godt grundlag for leveringen af rent drikkevand fra de vandværker, der opererer i området. Da mange forhold, herunder den indvindingsmæssige struktur, hurtigt vil kunne ændres, er det vigtigt at understrege, at overvågningen hele tiden bør indrettes og justeres i forhold til de ændringer, der sker. Kastedværket, ÅKV Anlægget indvinder fra i alt 12 boringer, der alle ligger inden for eller tæt på det sårbare område K. På grund af den store indvinding har anlægget et stort grundvandsdannende opland, som indeholder de sårbare områder Det er således en betydelig del af anlæggets beregnede grundvandsdannende opland, i alt 672 ha (25,2%), som ligger inden for områder med stor eller nogen magasinsårbarhed over for nitrat. K (selve anlægget), J, L, og N, og delvist rækker ind i område H, I, M, Psyd, og Pøst (se figur 2.4, tabel 2.1 og beskrivelserne af områderne i kapitel 1). I hele oplandet til Kastedværket er der en meget heterogen geologi. Dette medfører, at der også kan være betydelige variationer i f. eks lertykkelserne inden for de udpegede sårbare områder. Dette betyder, at et område udpeget som havende stor sårbarhed over for nitrat, godt kan have mindre områder, hvor der er reducerede lag til tæt ved terræn, og områder med nogen nitratsårbarhed tilsvarende kan have enkelte mindre områder med nitrat i det øverste grundvand. Vandværkssårbarheden for Kastedværket overfor nitrat er lille til moderat, men der er en betydelig sårbarhed over for andre stoffer såsom visse typer pesticider, der er fundet i flere af indvindingsboringerne. ÅKV har allerede etableret en række overvågningsboringer i området, men der vil være et behov for at tilpasse denne overvågning, så risikoen for tilstrømning af forurenet vand fra de sårbare områder kan vurderes. Derfor skal der etableres overvågningsboringer i alle relevante sårbare områder inden for det beregnede grundvandsdannede opland, se tabel 2.2. Derudover skal en række eksisterende pejleboringer inddrages til et systematisk pejleprogram af hensyn til opdatering af den hydrologiske model, se fig

25 På længere sigt De fleste af boringerne på Kastedværket er ikke etableret, hvor dalen er dybest. Hvis der opstår et behov for nye boringer ved anlægget, anbefales det at undersøge mulighederne for at etablere erstatningsboringer i de dybeste strøg af Kasted-Lisbjerg- Lystrup-dalen. Herved opnås samtidig den fordel, at indvindingen spredes, og magasinerne belastes derved mindre, hvilket bl.a. kan medvirke til en mindre sulfatering. Figur 2.4 Kastedværket. Det beregnede, grundvandsdannende opland og indvindingsboringerne er vist. Oplandet er på 2664 ha og heraf ligger 672 ha. (25,2%) inde i sårbare områder med, fordelt på 502 ha (18,8%) med stor nitratsårbarhed og 169 ha ( 6,4%) med nogen nitratsårbarhed eller anden sårbarhed. Mundelstrup Stationsby Vandværk Vandværket har 2 boringer: B1, DGU nr fra 1957 og B2, DGU nr fra ca Boringerne ligger på samme kildeplads nord for Mundelstrup. Det grundvandsdannede opland I Pøst-området skal der etableres en overvågning ved grænsen mellem de grundvandsdannende oplande for Truelsbjerg og Kasted, for at bestemme eventuelle ændringer i udbredelsen af de 2 værkers oplande. Tilsvarende skal der etableres en overvågningsboring inden for det sårbare område Psyd. Disse boringer er nærmere beskrevet under Truelsbjergværket. Boringer med fuld overvågning af potentialeforhold og vandkvalitet i de centrale og øvre grundvandsmagasiner skal placeres i områderne J og K. Der skal endelig etableres overvågningsboringer til det øvre grundvand inden for områderne L og N. Boringen i område N vil komme til at ligge i et område udlagt til byvækst, og en konkrete placering af boringen bør afvente områdets udbygning. De fleste indvindingsboringer og pejleboringer på kildepladsen har været udsat for en markant stigning i sulfat fra ca til 1985, som tilkendegiver tilstrømning af stadigt yngre vand. De sidste 20 år har sulfatindholdet i drikkevand og råvand imidlertid stabiliseret sig, formentlig på grund af at indvindingen er faldet til et lavere og mere stabilt leje, og stigende grundvandsspejl har bremset pyritoxidationen i den umættede zone. Pesticider optræder i flere indvindingsboringer og overvågningsboringer i oplandet. Kendskabet til pesticidbelastningen bygger på ÅKV s omhyggelige overvågning af problemstillingen, som bør fortsættes fremover. Overvågningen bør dels rumme regelmæssige screeninger for pesticider hvert år, dels følge faktiske fund med målrettet overvågning som hidtil. ligger overvejende uden for de særligt følsomme områder, idet kun 11,4 ha (26,7%) ligger inden for det nitratsårbare område H. Vandværkets beregnede indvindingsopland ligger ifølge modelberegningerne for end stor dels vedkommende i bymæssig bebyggelse i Mundelstrup St.by og Tilst, som er den primære, potentielle forureningsfare, sammen med jernbanen, der ligger tæt ved indvindingsboringerne. Magasinsårbarheden over for nitrat er lille ved kildepladsen, idet der ligger meget tykke lerlag over grundvandsmagasinet. Et usikkerhedsmoment er dog, at der ikke findes geologiske oplysninger fra B2. Vandkvaliteten viser imidlertid, at sulfatindholdet er højt og stigende, hvilket afspejler, at grundvandet, i de lag der indvindes fra, får tilført ungt vand, og at indvindingsoplandet kan være sårbart. Magasinet forventes i højere grad at være sårbart over for pesticider end over 23

26 Denne vurdering bygger på den meget stabile drikkevandskvalitet gennem de sidste 25 år, skønt der indvindes nitratfrit svagt reduceret grundvand med et højt sulfatindhold. Der er imidlertid fundet både BAM og bentazon i boringen (under grænseværdien), hvilket viser, at ungt grundvand strømmer til boringen, og vandværket har således en betydelig sårbarhed over for andre forurenende stoffer. Da vandværket kun har én boring, er den fremtidige indvindingssituation ret usikker, hvis indholdet af f. eks pesticider skulle stige til over grænseværdien. Vandværket har dog etableret mulighed for forsyning fra ÅKV, hvilket giver en høj forsyningssikkerhed. Figur 2.5 Mundelstrup Stationsby Vandværk. Det beregnede grundvandsdannende opland og indvindingsboringerne er vist. Oplandet er på 42,7 ha og heraf ligger 11,4 ha. (26,7%) inde i område H (stor nitratsårbarhed). for nitrat. Der er dog ikke fundet pesticider i nogen af boringerne. Vandværkssårbarhed over for nitrat er vurderet som lille. Drikkevandskvaliteten er ustabil med stigende sulfat og klorid. Vandværket bør derfor være opmærksom på evt. ændringer i vandkvaliteten, herunder gennembrud af pesticider eller andre uønskede stoffer fra byområderne i det grundvandsdannende opland. Forsyningssikkerheden er dog høj, idet der for nylig er etableret forbindelse til ÅKV s forsyningsnet. Vandværket oplyser, at B2 er videoinspicieret og fundet i god stand, mens B1 forventes undersøgt i Som udgangspunkt for vurderingen af boringernes kva litet, kan det koncept, som står beskrevet i Århus Amts rapport fra 2001, anvendes: Gode råd ved teknisk boringskontrol et element i kildepladsvurderingen. Kvottrup Vandværk Vandværket indvinder fra kun én boring, DGU nr , som er fra Vandværket har det meste af det grundvandsdannende opland 18,1 ha (59,5%) liggende inden for område I, der er sårbart over for nitrat. Her skal man være opmærksom på, at ved så små indvindinger, som der her er tale om, vil der være en relativt mindre nøjagtighed på beregning af de grundvandsdannende oplande end tilfældet er for større indvindinger. Dette skyldes især, at beregningscellerne (de mindste arealenheder) i grundvandsmodellen for små indvindinger er af samme størrelsesorden som det opland, der skal beregnes. Magasinsårbarheden i forhold til nitrat og visse miljøfremmede stoffer i det grundvandsdannende opland er stor. Vandværkssårbarheden over for nitrat er ikke stor, så længe vandværket har så lille en indvinding, som det er tilfældet i dag. Det anbefales, at der foretages en nærmere undersøgelse af den eksisterende borings tekniske tilstand. Som udgangspunkt herfor kan anvendes konceptet, som står beskrevet i Århus Amts rapport fra 2001, Gode råd ved teknisk boringskontrol et element i kildepladsvurderingen. Dette anbefales gjort for at vurdere boringens levetid. På længere sigt Hvis vandværket ønsker at fortsætte som selvstændig forsyningsvirksomhed med egen indvinding, anbefales, at der gennemføres en indledende planlægning af en supplerende forsyningsboring, så vandværket hurtigt vil kunne etablere en ny boring, hvis den eksisterende boring skal tages ud af drift. Hvis der etableres en ny indvindingsboring i området, vil der blive stillet et krav om samtidigt at etablere en kort overvågningsboring til den øverste del af grundvandet for at gøre det muligt at følge udviklingen i vandkvaliteten. Denne boring skal etableres inden for det sårbare område I. Hvis den nuværende boring med tiden bliver uanvendelig (utæt eller forurenet) bør det, før en sløjfning 24

27 1964, B2, DGU nr er fra 1967 og B3, DGU nr er fra Vandværket har i 1998 etableret en boring nord for byen (DGU nr ), som imidlertid aldrig er taget i brug. Det nuværende beregnede grundvandsdannende opland på 215,5 ha ligger inden for den nordvestlige del af det store indvindingsopland til Kastedværket og omfatter samtidigt hele det udpegede, sårbare område M, hvor grundvandsmagasinet har nogen sårbarhed over for nitrat. Mindre dele af det nuværende grundvandsdannende opland ligger i indsatsområde Truelsbjerg i område Psyd, se figur 2.7 og tabel 2.1. Figur 2.6 Kvottrup Vandværk. Det beregnede grundvandsdannende opland og indvindingsboringen er vist. Oplandet er på 30,4 ha og heraf ligger 18,1 ha. (59,5%) inde i område I (stor nitratsårbarhed) Magasinsårbarheden over for nitrat er klassificeret som nogen sårbarhed. foretages, overvejes, om det tjener noget formål at fastholde og dermed indrette boringen til pejleformål. Søften Vandværk Vandværket har på nuværende tidspunkt 3 indvindingsboringer på en kildeplads syd for byen ved Lavritsdal. B1, DGU nr er fra Vandværkssårbarheden over for nitrat er lille. Der er i midlertid konstateret BAM ved flere lejligheder i to af boringerne om end i små koncentrationer. Dette kan hænge sammen med at boringerne er ret korte. Specielt i B3 Figur 2.7 Søften Vandværk. Det beregnede grundvandsdannende opland og indvindingsboringerne er vist. Oplandet er på 215,5 ha og heraf ligger 49,7 ha. (23,1%) inde i de sårbare områder. En del af oplandet ligger uden for Kasted indsatsområdet og ligger i stedet i Truelsbjerg indsatsområdet. Vandværket bør være opmærksom på denne sårbarhed over for andre stoffer, såsom visse pesticider. Det anbefales således, at der foretages en nærmere undersøgelse af boringernes tekniske tilstand, også fordi boringerne efterhånden har opnået en høj alder. Som udgangspunkt herfor kan anvendes konceptet, som står beskrevet i Århus Amts rapport fra 2001, Gode råd ved teknisk boringskontrol et element i kildepladsvurderingen. Det vil være vigtigt at få afklaret, hvorvidt afpropningen langs forerørene er foretaget tilstrækkeligt grundigt, og om der med tiden er opstået utætheder ved rørsamlinger eller deciderede huller i forerørene (tæringsskader). 25

28 er det påvist, at BAM kun optræder i den øverste del af filteret. I det omfang den eksisterende kildeplads forventes opretholdt i en del af år fremover, vil Århus Amt anbefale, at der bliver etableret en overvågningsboring inden for det sårbare område M, som udgør en stor del af vandværkets nuværende grundvandsdannende opland. Den østlige del af område M ligger desuden inden for den vestligste del af det grundvandsdannende opland til Kastedværket. På længere sigt Søften Vandværk har etableret en mulig fremtidig indvindingsboring, DGU nr , som ligger i indsatsområde Truelsbjerg inden for område Pvest, der er sårbart over for nitrat. Skønt der er større magasinsårbarhed over for nitrat i området, er der samtidigt meget gode indvindingsmuligheder i de begravede dale, hvor der kan forventes store vandressourcer af god kvalitet, hvilket blandt andet er set i den undersøgelsesboring, DGU nr , som Århus Amt har udført nord for Søften, se Ressourceredegørelsens delrapport II. Når eller hvis vandværket vælger at inddrage denne boring til forsyningsformål, vil det ske fra en boring med grundvandsdannende opland med stor magasinsårbarhed over for nitrat, men en lille vandværkssårbarhed over for nitrat. I forbindelse med etableringen af den ny kildeplads nord for byen, vil der blive stillet krav om én eller 2 overvågningsboringer inden for det sårbare område Pvest, til kontrol af den nye indvindings påvirkning af udviklingen i vandkvaliteten i området. Andre vandværker Foruden de foran omtalte vandværker har også Lyngbyværket og Truelsbjergværket dele af deres grundvandsdannende oplande beliggende inden for indsatsområde Kasted. Under afsnittet om Kastedværket er allerede beskrevet nødvendigheden af overvågningsboringer mellem Truelsbjerg og Kasted. På figur 2.8 ses, at det grundvandsdannende opland til Lyngbyværket grænser tæt op mod indsatsområde Kasted og dermed også de sårbare områder G og H. Disse områder er præget af en del landbrug og industri, og via ret overfladenære vandførende lag leverer de vand til det dalsystem, som Lyngbyværket indvinder fra. En overvågning af disse områder vil derfor kræve, at der bliver etableret en boring med filtersætning i det øvre grundvand i hver af de 2 områder. I tabel 2.2 er vist en oversigt over eksisterende og forventet fremtidige overvågningsboringer i indsatsområde Kasted. Figur 2.8 Lyngbyværket og Truelsbjerg-værket. Beregnede grundvandsdannende oplande og indvindingsboringer er vist. Kildepladserne ligger uden for indsatsområde Kasted, men de grundvandsdannende oplande strækker sig ind i indsatsområdet, hvor de dog ikke berøres af de sårbare områder. 26