Indsatsplan TRUELSBJERG En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Transkript

1 Indsatsplan TRUELSBJERG En plan for sikring af drikkevandsinteresser JUNI 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

2 Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé Højbjerg Tlf Udgivelsesår: 2006 Titel: Indsatsplan Truelsbjerg ISBN Elektronisk udgave: Redaktion: Lay-out: Sideantal: Oplag: Kort: Steffen Dall Kristensen, Jens Østerby Hansen, Peter Jespersen, Karin Hvidberg Nilsson, Verner Søndergaard, Helle L. Larson, Niels Cajus Pedersen og Helle Jensen Inge Østergaard 41 sider + bilag A Trykkes efter behov Grundmateriale: KMS Copyright

3 Forord Indsatsplan Truelsbjerg er en handlingsplan for, hvorledes nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser i Indsatsområde Truelsbjerg sikres ved beskyttelse af grundvandsressourcen. Grundlaget er en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og dens naturlige beskyttelse samt opgørelser over nuværende og mulige forureningskilder. Indsatsplan Truelsbjerg er udarbejdet i henhold til lov om vandforsyning. Grundlaget for Indsatsplanen, dokumentationen herfor samt inddragelse af interessenter og berørte parter er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i lovgivningen. Planen er ligeledes i overensstemmelse med den tidslige prioritering for udarbejdelse af indsatsplaner i Århus Amt, som fremgår af Regionplan Udarbejdelse af Indsatsplanen er foregået i tæt samarbejde mellem Århus Amt, Århus og Hinnerup kommuner og vandværkerne i Indsatsområdet. Landbruget har endvidere været tæt inddraget i arbejdet med kortlægningen af landbrugsdriften. Herudover har planen været forelagt Århus Amts Koordinationsforum for vandressourceplanlægning og været i offentlig høring. Regionplanens målsætning, at grundvandet skal beskyttes mod menneskelig aktivitet og være upåvirket eller kun svagt påvirket, er den overordnede målsætning for grundvandsbeskyttelsen gennem indsatsplanlægningen. De lovgivningsmæssige, økonomiske og faglige muligheder definerer imidlertid til dels de rammer og begrænsninger hvorunder beskyttelsestiltag til sikring af drikkevandsressourcen kan iværksættes. Indsatsen, der sikrer drikkevandsinteresserne i det aktuelle Indsatsområde, vil derfor kunne afvige fra Regionplanens målsætning. Ovennævnte muligheder er dog under fortsat udvikling og giver dermed på lidt længere sigt sandsynligvis nye muligheder for iværksættelse af beskyttelsestiltag. Sammenholdt med en forventet fortsat strukturudvikling af vandforsyningen bevirker dette, at Indsatsplan Truelsbjerg nødvendigvis må være en dynamisk plan under udvikling. Der vil således være behov for en opfølgning af planen og om nødvendigt at revidere denne f.eks. ved vidtgående ændringer i indvindingsstrategi og/eller markante kvalitetsforringelser på trods af igangsatte beskyttelsesinitiativer. Beskyttelse af grundvandsressourcen til et niveau der sikrer, at krav til drikkevandskvaliteten overholdes, er ingen garanti for at vandkvalitetskrav i vandets kredsløb kan overholdes. Dette gælder både i forhold til de nuværende krav, og de krav der kan komme i forbindelse med iværksættelse af Vandrammedirektivet. Derfor kan det komme på tale at supplere de foranstaltninger/retningslinier, der anføres i Indsatsplanen. Eksempel herpå kunne være opstilling af vilkår i forbindelse med konkrete miljøgodkendelser som, i forhold til Indsatsplanens retningslinier for beskyttelse af drikkevandsinteresserne, er mere vidtgående.

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning... 3 Kapitel 2 Indsatsområde Truelsbjerg samlet vurdering og indsats, resumé Samlet vurdering Oversigt over indsats i Indsatsområde Truelsbjerg Opfølgning af indsatsplanen... 6 Kapitel 3 Vandforsyningsstruktur... 7 Kapitel 4 Grundvandsressourcen Gennemførte undersøgelser Resultater af undersøgelserne Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed Overvågning og anbefalinger Kapitel 5 Arealanvendelse, fladekilder Kortlægning af jordbruget Byområder Øvrige fladekilder Kapitel 6 Punkt- og liniekilder Punktkilder Andre forureningskilder Liniekilder Spildevandsafledning Kapitel 7 Indsatsplanen og det øvrige vandkredsløb Forhold til planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv Planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv Beskyttelsesniveauer Grundvandets kvalitet og tilstanden i vådområder Overfladevandsforhold i Indsatsområde Truelsbjerg Bilag A : Indsatsplan Truelsbjerg nedsatte samarbejdsfora... 42

5 1. Indledning Indsatsplan Truelsbjerg er en handlingsplan for, hvorledes drikkevandsinteresserne i Indsatsområdet sikres. Planen er udarbejdet på baggrund af en detaljeret kortlægning af Indsatsområdets vandforsyningsforhold, grundvandsforhold og forureningskilder. Indsatsområde Truelsbjerg er et ca ha. stort område udpeget som en del af Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), beliggende i Århus og Hinnerup kommuner. Indsatsområdet er i Regionplan 2005 højt tidsligt prioriteret med hensyn til udarbejdelse af Indsatsplan. Baggrund herfor er store vandindvindingsinteresser, stor mulig risiko for grundvandsforurening samt en grundvandskvalitet, der mange steder er påvirket af menneskelige aktiviteter. Indsatsplan Truelsbjerg er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Århus Amt, Århus og Hinnerup kommuner og vandværkerne i Indsatsområdet som de direkte involverede parter med kompetenceområder i relation til grundvandsbeskyttelsen. Herudover har landbruget og dets foreninger indgået i tæt samarbejde med amtet bl.a. om beskrivelse af landbrugets arealanvendelse med henblik på beregning af nitratudvaskningen. Nedsatte samarbejdsfora er anført i bilag A. I kapitel 2 foretages en samlet opstilling eller resume af de indsatser, der anføres i Indsatsplanen for at sikre Indsatsområdets drikkevandsinteresser. Indsatserne relateres til de eksisterende myndigheder og andre ansvarlige parter. Herudover relateres indsatserne til de forventede myndigheder efter strukturreformens ikrafttræden pr. 1. januar 2007, hvor amterne nedlægges. Denne forventede ændrede myndighedsfordeling angives som nuværnde myndighed/ kommende myndighed. Eksempelvis angives myndigheden i forhold til Lov om Forurenet Jord som amt/region. Hvor det er usikkert hvilken myndighed en given indsats skal relateres eller hvor indsatsen kan relateres til flere myndigheder anføres den relevante myndighed. Indsatser vil sammen med den angivne overvågning danne grundlaget for det opfølgende arbejde med planen efter dennes vedtagelse. Dette arbejde og organiseringen heraf beskrives. Endelig foretages en overordnet vurdering af indsatsen og Indsatsområdet. I kapitel 3 resumeres beskrivelsen af Indsatsområdets vandforsyning og forsyningsstruktur samt den kommunale vandforsyningsplanlægning. I kapitel 4 resumeres grundvandskortlægningen og resultaterne heraf, dvs. udpegningen af sårbare områder og grundvandsdannende oplande. På baggrund heraf angives og opstilles i kapitlet et anbefalet overvågningsprogram og tiltag for at sikre drikkevandsressourcen for de forhold der alene vedrører grundvandsressourcen. I kapitel 5 resumeres områdets arealanvendelse dels eksisterende forhold, dels planmæssige forhold i det omfang disse er relevante for grundvandsbeskyttelsen. På baggrund heraf og de udlagte sårbare områder i kapitel 4, angives tiltag for at sikre drikkevandsressourcen overfor fladeforurening. Specielt er kortlægningen af landbrugets arealanvendelse samt den detaljerede beregnede nitratudvaskning på dele af de udpegede Indsatsområder med hensyn til nitrat beskrevet i kapitlet. På baggrund heraf opstilles en række mulige frivillige indsatsmuligheder for nedbringelse af nitratudvaskningen på nitratfølsomme indvindingsområder. Samtidig angives den minimumsbeskyttelse, som er nødvendig, for at drikkevandskvalitetskravene i forhold til nitrat kan overholdes i udvalgte grundvandsdannende oplande, hvor der indledningsvis er blevet vurderet en risiko for overskridelse af kvalitetskravene. Kortlægningen og den nødvendige indsats overfor forurenede grunde omfattet af Lov om Forurenet Jord samt øvrige forureningskilder herunder spildevandsforhold er resumeret i kapitel 6. Kapitel 7 beskriver de overordnede planmæssige forhold herunder Vandrammedirektivet og målsætninger for vandkredsløbet samt betydningen af grundvandets kvalitet for vandløb, søer, kystvande mv. samt baggrunden for, at det kan være nødvendigt at skærpe de krav, der sættes i forhold til drikkevandsbeskyttelsen for at opnå en beskyttelse af disse overfladevandssystemer. Endelig redegør kapitlet for de vandområder, hvortil der sker afstrømning fra Indsatsområdet. 3

6 2. Indsatsområde Truelsbjerg samlet vurdering og indsats, resumé 2.1 Samlet vurdering Indsatsområde Truelsbjerg er i regionplanlægningen udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD-område). Indsatsområdet er derfor vigtigt i forhold til nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser, hvorfor grundvandet i særlig grad skal beskyttes overfor nuværende og mulige forureningskilder. Indsatsområdet udgør ikke blot en vigtigt grundvandsressource for lokale vandværker, men også for vandforsyningen udenfor området, idet området samlet set eksporterer drikkevand. Grundvandets naturlige beskyttelse er kortlagt, der er således udpeget nitratfølsomme vandindvindingsområder og andre sårbare områder. Områder hvorfra grundvandet dannes til de enkelte vandværker er ligeledes beregnet. Disse sårbare og grundvandsdannende områder skal i særlig grad beskyttes. Forureningskilder som flade-, linieog punktkilder er kortlagt og sammenholdt med grundvandets naturlige beskyttelse er den nødvendige eller mulige indsats for en sikring af drikkevandsinteresserne angivet. Kortlægningen vurderes udført på et fuldt og tilstrækkeligt niveau, og sammenholdt med opfyldelse af de lovgivningsmæssige krav, der stilles til indsatsplanlægningen, vurderes Indsatsplan Truelsbjerg at kunne udgøre grundlaget for iværksættelse af de angivne indsatser. Ud fra en helt overordnet betragtning af omfanget af den nødvendige eller mulige indsats vurderes det, at denne indsats ikke vil være væsentlig mere omfattende og ressourcekrævende end i andre områder, hvor en evt. alternativ ressource skulle hentes som erstatning for grundvandsressourcen i Indsatsområde Truelsbjerg. Omfanget af den nødvendige eller mulige indsats vurderes derfor at stå mål med de vigtige drikkevandsinteresser, der er knyttet til Indsatsområdet. 2.2 Oversigt over indsats i Indsatsområde Truelsbjerg I Indsatsplanen fokuseres primært på selve indsatsen. Grundlaget for Indsatsplanen de detaljerede kortlægninger og undersøgelser af en lang række forhold er således refereret i Indsatsplanen med de vurderinger og konklusioner, der har indflydelse på den konkrete indsats. De detaljerede undersøgelser er afrapporteret eller uddybet i notater, til hvilke der henvises for yderligere information, Den konkrete indsats er opgjort i planændringer, retningslinier, aftalte forhold samt anbefalinger. I tabellen på næste side er der givet en samlet oversigt over den indsats, som er angivet i Indsatsplan Truelsbjerg. For nærmere beskrivelse heraf henvises til kapitel 3 til 6. Indsatser Med planændringer menes indsatser, som kræver en regionplanændring eller skal indgå i den kommende statslige vandplanlægning førend de kan implementeres, f.eks. justering af OSDområder/indsatsområder. Anførte planændringer i Indsatsplanen vil derfor ved kommende regionplantillæg eller vandplan indgå i planprocessen, som en del af vandressourceplanlægningen/ vandplanlægningen. Retningslinier anføres for de forhold, som vil være retningsgivende for myndighedernes administration, f.eks. skærpet opmærksomhed på grundvandsforhold i sårbare zoner. Aftalte forhold anføres for frivillige grundvandsbeskyttende initiativer, der er aftalt i Følgegruppen, tidligere har været gennemført eller planlagt af en eller flere af part erne i Føl gegruppen på eget initiativ. Eksempel herpå, er kampagner for ophør med pesticidanvendelse på private grunde. Endelig anføres anbefalinger for de grundvandsbeskyttende og vandforsyningsmæssige initiativer, som Århus Amt udfra en faglig vurdering anbefaler kommuner og/eller vandværker at iværksætte. Anbefalingerne vil udgøre en del af grundlaget for det opfølgende arbejde med Indsatsplanen. 4

7 Ansvarlig: Indsats: Forventet Stat, Region, Amt, Emne Problemstillinger tidspunkt Retningsliniændring Regionplan- Kommune, Relevant Aftale Anbefaling for indsats myndighed, Vandværk Forsyningsstruktur/ Grundvandsdannende oplande Vand ressource udenfor Indsatsområde Regulering af indsatsområde 2005 A Forsyningsstruktur/ Vand ressource Nitratfølsomme områder Udpeges som indsatsområder mht. nitrat i Regionplan/ Vandplan A/S Forsyningsstruktur/ Vand ressource Beskyttelsesområder Skærpet iagttagelse af grundvandsbeskyttelseshensyn Rm Forsyningsstruktur/ Vand ressource Beskyttelsesområder Angivelse af beskyttelsesområder i den kommunale planlægning K Forsyningsstruktur/ Vand ressource Overudnyttelse af ressource Opretholdelse af decentral vandforsyningsstruktur /spredning af indvinding A/K, V Forsyningsstruktur/ Vand ressource Råvandsanalyser /frekvenser Ingen nødvendig p.t. udover lovbefalede - K, V Forsyningsstruktur/ Vand ressource Grundvandsovervågning Lokal i opland/interesseområde K, V Forsyningsstruktur/ Vand ressource Grundvandsovervågning Udenfor opland/interesseområde Rm, V Arealanvendelse Nuværende generelle nitratbelastning Generel begrænsning af nitratbelastning i Indsatsområder mht. nitrat K, V Arealanvendelse Nuværende nitratbelastning i eksisterende grundvandsdannende oplande Begrænsning af nitratbelastning i opland til Hinnerup Vandværk A/K, V Arealanvendelse Nuværende nitratbelastning i ændrede /nye grundvandsdannende oplande Vurdering og evt. opstilling af krav om begrænsning af nitratudvaskning A/K, V Arealanvendelse Fremtidig nitratbelastning Generel begrænsning af nitratbelastning i Indsatsområder mht. nitrat A/K, V Arealanvendelse Pesticidbelastning - nuværende Gårdspladser, vaskepladser, by-arealer, sportspladser, kirkegårde mv. Lovgrundlag og/eller forureningspotentiale og/eller afværgemuligheder usikker, parkeres til ændrede muligheder A/Rm Arealanvendelse Pesticidbelastning Ej fagligt/retsligt grundlag for påbudt regulering af regelret - fremtidig pesticidanvendelse videreførelse og igangsættelse af frivillig regulering og kampagner af forsigtighedshensyn K, V Arealanvendelse Pesticidfølsomme områder Udpeges når/hvis fagligt grundlag herfor opstilles - S Arealanvendelse Byvækst/byområder Inddragelse af grundvandsbeskyttelseshensyn i planlægningen m.v A/K Arealanvendelse SFL-områder Udpegning og revision af SFL-områder i forhold til kortlagte sårbare områder A/K Arealanvendelse Skovrejsning Udpegning og revision af skovrejsningsområder i forhold til kortlagte sårbare områder A/K Arealanvendelse Jordfordeling/jordkøb Vurdering af mulighed for jordfordeling/jordkøb i oplande m. krav om reduktion af nitratbelastning A/K Arealanvendelse/ Punktkilder Nedsivning spredt bebyggelse Inddragelse af grundvandsbeskyttelseshensyn i planlægningen K Arealanvendelse/ Øvrige punktkilder Eksisterende borin ger på kildepladser Videreførelse og igangsættelse af undersøgelser for hensigtsmæssig boringsindretning V Arealanvendelse/ Afledning af miljøfremmede punktkilder stoffer til kloak og nedsivningsanlæg Kampagner for at mindske afledningen K, V Punktkilder Nedsivning enkeltejendomme Kontrol af anlæg i 300 m s beskyttelsesområde K Punktkilder-LFJ Grundvandstrusler Undersøgelse, afværge og /eller overvågning afhængig af risikovurdering A/R Punktkilder Kortlægning af opfyldte terrænlavningeføres Vurdering af om denne form for kortlægning skal gennem A/R Øvrige punktkilder Utætte kloakker Kloakrenovering prioriteres af hensyn til sårbarhed, mv K Øvrige punktkilder Virksomheder/landbrug Skærpet tilsyn i beskyttelsesområder Rm øvrige punktkilder Øvrige punktkilder Øvrige punktkilder Overflødige borin ger og brønde ved nytilslutning til vandforsyning Ubenyttede borin ger og brønde Pesticider, nedgravede pesticidrester Påbud om sløjfning K Opsøgning af ubenyttede boringer og brønde mhp. sløjfning K, V Opspores ved tilsyn, reguleres i forhold til Lov om Forurenet Jord A/R, K Liniekilder Veje, jernbane Ingen - Alle Opfølgning af Indsatsplanen Opfølgning Rm, V Tabel 2.1 Oversigt over den samlede indsats i Truelsbjerg Indsatsområde, hvor indsatserne er fordelt på ansvarlige parter. Eksempelvis angives A/R for Amtet som ansvarlig myndighed indtil 1/ og herefter Regionen som ansvarlig myndighed. Rm angives for Relevante myndighed, enten fordi det p.t. er usikkert hvortil indsatsen kan relateres eller fordi indsatsen kan relateres til fl ere myndigheder. 5

8 2.3 Opfølgning af Indsatsplanen Nedenfor er anført flere forhold, der bevirker, at der vil være behov for at følge op på Indsatsplanen: De fleste af de beskyttelsestiltag/ indsatser, som er beskrevet i Indsatsplanen, rækker tidsmæssigt udover planens vedtagelse. Tiltag og indsatser er vurderet udfra en række forudsætninger, som i mange tilfælde vil være under fortsat udvikling. Heraf kan specifikt for Indsatsområdet nævnes: Drikkevands- og grundvandskvalitet Vandforsyningsstruktur Arealanvendelsen herunder ændret landbrugspraksis Forureningskilder Hertil kommer generelle forhold som lovgivningsmæssige, økonomiske og faglige muligheder som også kan ændre forudsætningerne for iværksættelse af beskyttelsestiltag. Specielt mht. til pesticidproblematikken kan der forventes ændrede forudsætninger. Endelig er der i Indsatsplan Truelsbjerg anført en række anbefalinger for de grundvandsbeskyttende og vandforsyningsmæssige initiativer, som Århus Amt udfra en faglig vurdering anbefaler iværksat, hvor disse enten ikke har kunnet iværksættes eller ikke har været relevant at iværksætte p.t. Indsatsplanens opfølgning Opfølgningen af implementeringen af de konkrete indsatser angivet i Indsatsplanen vil tage udgangspunkt i tabel 2.1, hvor der er angivet en samlet oversigt over indsatsen. De enkelte ansvarlige parter vil i opfølgningsfasen i Følgegruppen skulle redegøre for stadet for implementering af indsatsen og evt. resultat af indsatsen. Opfølgningen på forudsætningerne for de konkrete indsatser vil primært tage udgangspunkt i vurderinger af udviklingen i ovenstående punkter. Amtet/ kommunerne skal med bistand fra andre myndigheder, vandværker og landbruget være ansvarlig for vurderingen af udviklingen og præsentation af væsentligt ændrede forudsætninger. Endelig er amtet/kommunerne ansvarlig for orientering om evt. nye generelle muligheder/pligter for iværksættelse af beskyttelsestiltag. På baggrund af en samlet vurdering af ovenstående vurderes behovet for justeringer af indsatser. Mindre justeringer og justeringer, hvor der er enighed mellem involverede parter, forventes som udgangspunkt ikke at udløse revision af planen. Organisering af Indsatsplanens opfølgning Til arbejdet med Indsatsplanens opfølgning forventes den etablerede Følgegruppe i indsatsområderne i Århus Nord området (Truelsbjerg Indsatsområde, Ristrup Indsatsområde og Kasted Indsatsområde) at fortsætte indtil 2007 hvor amtet varetager formandsskabet og sekretærfunktionen. Fra og med 2007 etablerer og organiserer kommunerne den nødvendige opfølgning. I de første 5 år af opfølgningsfasen forventes, der at være behov for et årligt møde. I Følgegruppen aftales organisering med landbruget med henblik på iværksættelse af en evt. indsats i forhold til en nødvendig nitratreduktion, samt sikre at ændrede forudsætninger for nitratudvaskningen identificeres. 6

9 3. Vandforsyningsstruktur I Indsatsområde Truelsbjerg findes 4 almene vandværker, 11 gartneriindvindinger, 1 markvandingsanlæg samt 1 grusvaskningsanlæg. Her ud over findes ca. 40 enkeltindvindere. Vandværkernes placering i Indsatsområdet fremgår af figur 3.1. Det ene almene vandværk er Truelsbjergværket, som er et af Århus Kommunale Værkers (Århus Kommune Vand og Spildevand) hovedanlæg. De 3 øvrige vandværker er beliggende i Hinnerup Kommune. Truelsbjerg Indsatsområde er karakteriseret ved at være forholdsvis langstrakt med den altdominerende indvinding til Truelsbjergværket ved Trige Skov og en koncentration af gartneriindvindinger omkring Grundfør. I tabel 3.1 er vist vandværkernes tilladelse, aktuelle vandindvinding og aktuelle vandkvalitet for nøgleparametrene nitrat, arsen samt nedbrydningsproduktet BAM fra blandt andet pesticidet Prefix. Historisk vandindvinding Indenfor Truelsbjerg Indsatsområde er 3 vandværker blevet lukket gennem tiden hovedsagelig på grund af for højt nitratindhold i drikkevandet. Det drejer sig om Hinnerup Vandværk (Nørrevang), Hinnerup Vandværk (Skovvej) og Haar Vandværk. De 3 vandværker lå alle i Hinnerup Kommune i områdets midterste og nordlige del. Haar Vandværk blev lukket i 1981 og tilsluttet Hinnerup Vandværk. Hinnerup Vandværks anlæg ved Nørrevang og Skovvang lukkede i 1993, dels på grund af nitratindhold omkring grænseværdien på 50 mg/l dels på grund af tekniske årsager. Fra 1993 har Hinnerup Vandværk kun udnyttet anlægget på Herredsvej, hvor råvandet indvindes fra dybere, overvejende nitratfrie boringer. Fremtidige strukturændringer Både Århus Kommune og Hinnerup Kommune har primo 2006 vedtaget nye vandforsyningsplaner. I Århus Kommunes Vandforsyningsplan fremgår, at Århus Kommunale Værker skal sikre den nødvendige forsyningskapacitet i områder med byudvikling. Som følge heraf skal forsyningskapaciteten i den nordlige del af Århus øges i takt med at nye store erhvervs- og boligområder etableres ved Lisbjerg. Denne forøgelse sammen med en aflastning af Århus Kommune Vand og Spildevands eksisterende kildepladser sker dels ved igangsætning af ny kildeplads ved Ristrup med en indvinding på op til 1,5 mio. m 3 /år, dels fortsat lokalisering af nye indvindingsmuligheder. Det forventes herved, at dette samlet kan bidrage til en ændret og reduceret indvindingsstrategi på de af Århus Kommune Vand og Spildevand s kildepladser, som i dag bliver overpumpet herunder Truelsbjergværket eller hvor vandkvaliteten er vigende. I Hinnerup Kommunes Vandforsyningsplan fremgår i forhold til relevante ændringer for vandværker beliggende i Indsatsområdet at Hinnerup Vandværk skal etablere ny kildeplads inden år Det formodes, at antallet af enkeltindvindere i Indsatsområdet fortsat vil blive reduceret efterhånden som flere vælger tilslutning til almen vandforsyning. Vandværkerne har generelt over de sidste år oplevet at deres oppumpning er mindsket med % på trods af den fortsatte generelle by- og virksomhedsudvikling. Den reducerede oppumpning muliggør tilslutning for de resterende enkeltindvindere uden kapacitetsmæssige problemer til følge for vandværker. Desuden har de større vandværker i dag mulighed for hel- eller delvis forsyning af de mindre vandværkers forsyningsområder, såfremt det skulle blive aktuelt. Vandkvaliteten i råvand og drikkevand fra vandværkerne i Indsatsområdet er generelt udmærket og Vandværk Hinnerup Grundfør Haldum Truelsbjerg værket Tilladelse (m 3 /år) Oppumpning 2004 (m 3 /år) Nitrat Nitratfrit* Nitratfrit Nitratfrit Nitratfrit BAM Ikke påvist Ikke påvist Arsen Under grænseværdi Under grænseværdi Påvist under grænseværdi Under grænseværdi Ikke påvist Under grænseværdi **) Tabel 3.1 Nøgleoplysninger for almene vandværker i Truelsbjerg Indsatsområde. Vandkvalitet refererer generelt til drikkevand med mindre andet er anført. *) = Én boring dog med et niveau på ca. 5 mg/l. **) = Én eller fl ere råvandsanalyser overskrider grænseværdi. 7

10 der er ikke kvalitetsproblemer, som ikke kan løses ved en normal vandbehandling. Vurdering Det vurderes, at Århus og Hinnerup kommuners vandforsyningsplanlægning tager højde for de forventede strukturændringer i Indsatsområdet som følger af behovet for forøget forsyning til byudvikling og evt. behov for omlægning af strukturen som følge af grundvands- og arealkortlægningen i forbindelse med indsatsplanlægningen. Uanset hvad der vil forekomme af mulige, fremtidige ændringer i vandværkernes indvindingsforhold f.eks. eventuelle sammenlægninger af vandværker, flytning af vandværker (nye kildepladser) eller ændrede indvindingsstrategier (ændringer i oppumpningsfordelinger på de større vandværker) vil det ud fra en ressourcemæssig betragtning være vigtigt at fastholde en så stor grad af decentral oppumpning som muligt i Indsatsområdet. Den meget detaljerede grundvandskortlægning har i væsentlig grad forbedret mulighederne for at fastholde dette princip, idet kendskabet til grundvandsmagasinernes beliggenhed og beskyttelse er forbedret betydeligt. Det vil derfor være muligt at optimere placeringen af såvel nye kildepladser som nye boringer på eksisterende kildepladser. Indsats Ingen Figur 3.1 Idriftværende vandværker med indvindingsboringer i indsatsområde Truelsbjerg. 8

11 4. Grundvandsressourcen I dette kapitel resumeres grundvandskortlægningen og resultaterne heraf bl.a. udpegningen af sårbare områder og grundvandsdannende oplande i Truelsbjerg Indsatsområde. Herudover angives behovet for overvågning i forhold til grundvandsressourcen. På baggrund heraf opstilles de nødvendige foranstaltninger eller indsatser for sikring af drikkevandsressourcen. Undersøgelserne og resultaterne af grundvandskortlægningen for hele Århus Nord området hvor Truelsbjerg Indsatsområde udgør et delområde er detaljeret beskrevet i Redegørelse for Grundvandsressourcerne i Århus Nord-området, som består af fire delrapporter. Undersøgelserne og resultaterne herfra er resumeret i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Truelsbjerg, Resumé og anbefalinger hvor der også er opstillet et detaljeret grundvandsovervågningsprogram og anbefalinger for vandværkerne i Indsatsområdet. De naturgivne rammer for indvinding af rent grundvand er meget uensartede i Truelsbjerg Indsatsområde. Der findes områder, hvor forudsætningerne for at indvinde rent grundvand enten er dårlige på grund af de begrænsede ressourcer eller på grund af en utilfredsstillende vandkvalitet. Det er derfor vigtigt at opnå et detaljeret kendskab til de områder, hvor der findes udnyttelige grundvandsressourcer til drikkevandsformål og lokalisere de områder, hvor grundvandet i særlig grad skal beskyttes over for forurening, for at sikre grundlaget for en fremtidig vandindvinding af god kvalitet. I en del af området ligger der meget tykke lag, af fedt ler (tertiært ler) tæt på jordoverfladen. Fra dette ler er det ikke muligt at indvinde vand, ligesom det heller ikke i dette indsatsområde er muligt at finde udnyttelige grundvandsressourcer under den fede ler. Uafhængig af den nuværende landskabsform findes der imidlertid i store dele af området meget markante, begravede dalstrukturer og fordybninger, som i løbet af istiderne er blevet skåret ned i den fede ler. De begravede dale og fordybninger er efterfølgende fyldt op af forskellige aflejringer, som er afsat af istidens gletschere og smeltevandet fra disse gletschere. Forløbet af de begravede dalstrukturer og fordybninger fremgår af figur 4.1. Mange steder i de begravede dale findes betydelige lag af smeltevandssand og -grus, som er vandførende og derfor udgør et godt grundlag for en indvinding af grundvand til drikkevandsformål. Andre steder i de begravede dale findes dog også aflejringer, som ikke giver grundlag for vandindvinding. Det drejer sig helt overvejende om mere finkornede aflejringer. 4.1 Gennemførte undersøgelser I Indsatsområdet er der gennemført en række forskellige undersøgelser og beregninger for at gøre det muligt at vurdere grundvandsmagasinernes udstrækning, størrelse, opbygning og naturlige beskyttelse. Desuden er de områder, hvorfra grundvandet dannes til de nuværende vandværker, beregnet. Forskellige geofysiske målemetoder er anvendt med henblik på dels at få et overblik over de overordnede geologiske strukturer som f.eks. de begravede dale, dels for at få kortlagt udbredelsen af beskyttende lerlag ned til en dybde af ca. 30 m under terræn. Ud over de geofysiske målinger er der udført en række boringer i området, og de har udover at støtte de geofysiske målinger haft til formål at tilvejebringe en række helt konkrete oplysninger. Det drejer sig bl.a. om bestemmelse af jordlagenes mulighed for nedbrydning af nitrat og arsenindholdet, pejling af grundvandsstanden, udtagning af vandanalyser til bestemmelse af grundvandets kemiske sammensætning i forskellige dybder. Det er ikke kun i de nye undersøgelsesboringer, at grundvandsstanden er blevet pejlet. Der er således foretaget en nyopmåling af grundvandsstanden i pejlbare boringer i hele området med henblik på at tilvejebringe et så pålideligt grundlag som muligt for at vurdere grundvandets overordnede strømningsretning. Ligeledes er der foretaget en gennemgang af samtlige registrerede oplysninger fra boringer, som er udført i området gennem tiderne med henblik på en vurdering af iltningsforholdene, ligesom også et stort antal eksisterende vandanalyser fra vandværker mv. er blevet bearbejdet. Undersøgelsesresultaterne er sammen med en række øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb blevet benyttet som grundlag for opstilling af en hydrologisk model. Den opstillede model er anvendt til beregning af bl.a. grundvandets strømningsveje, grundvandsdannende oplande for de nuværende vandværkers kildepladser samt størrelsen af grundvandsdannelsen i området. 9

12 4.2 Resultater af undersøgelserne Undersøgelserne og beregningerne har givet megen ny viden om området. I det følgende nævnes de vigtigste resultater. På figur 4.1 er vist beliggenheden af de begravede dale i Indsatsområdet. Det begravede dalsystem, der har en meget stor udbredelse, hænger sammen over store afstande på tværs af grænserne mellem de enkelte indsatsområder. Profilsnittet i figur 4.2 giver et typisk billede af de overordnede geologiske strukturer i området. Fra nordvest starter profilsnittet ved Hinnerup Vandværks kildeplads, som er beliggende over en hylde i den fede leroverflade, hvor der er plads til betydelige magasinmægtigheder, selvom der ikke er nogen begravet dal på stedet. Herfra løber profilet mod øst og passerer syd om Grundfør og tværs hen over en nordsyd-gående dal. Herefter passerer profilsnittet hen over et højtliggende lerplateau, lige syd om Trige og videre hen over den dybtliggende begravede dalstruktur, hvorfra Truelsjergværkets kildeplads indvinder. I profilsnittets vestlige ende ved Hinnerup er grundvandsmagasinet op til m tyk, mens der i de egentlige dalstrukturer er aflejringer op til en samlet tykkelse på m med varierende tykkelser af de vandførende grundvandsmagasiner. Ved Truelsbjerg-kildepladsen, hvor der indvindes grundvand fra temmelig stor dybde ses, meget store lerlagstykkelser oven over grundvandsmagasinerne, men det bemærkes også, at der fra områder vest for kildepladsen kan nedsive vand gennem forholdsvis tynde lerlag, hvorefter vandet på grund af grundvandsafsænkningen vil løbe over mod Truelsbjergværkets indvindingsboringer. Det er derfor også vigtigt, hvordan sårbarheden er på disse arealer. Figur 4.1 Kortet viser dybdeforholdene for beliggenheden af det fede ler som oftest udgør bunden af grundvandsmagasinerne. De rød/gule farver indikerer højtliggende fedt ler. De blå/grønne farver afspejler forløbet af de begravede dale og større fordybninger i leroverfl aden (prækvartæroverfl aden). På kortet er tillige vist lokaliseringen af et karakteristisk profi lsnit (se fi gur 4.2.) gennem området. Vandkvalitet, nitrat- og pesticidforhold De største grundvandsressourcer i Indsatsområdet Truelsbjerg forekommer i de begravede dale som omkranses af højere liggende lerplateauer, hvorfra der foregår en væsentlig grundvandsdannelse og tilledning af vand via render til de dybe grundvandsmagasiner i dalene. Kvaliteten af grundvandet er overvejende god. En del steder udgør nitrat dog et betydeligt problem. Nitratbelastningen i området kan illustreres på to forskellige måder: dels ud fra grundvandets indhold af nitrat i vandprøver og dels ud fra farvebestemmelser af jordprøver, der afspejler iltningsdybden. Figur 4.3 viser nitratindholdet i samtlige analyserede boringer i Truelsbjerg Indsatsområdet, bortset fra boringer på forurenede grunde/ lossepladser. På figuren er nitratindholdet opdelt efter iltet grundvand (28 boringer) og grundvand uden ilt (53 boringer). I iltet grundvand er nitratkoncentrationen den samme som udvaskningen fra marker mv. I grundvand uden ilt er nitraten enten delvis omdannet eller helt fraværende, fordi jordlagene har omsat den udvaskede nitrat. I iltet grundvand optræder nitrat i koncentrationer på helt op til godt 300 mg/l med en medianværdi på omkring 75 mg/l. I grundvand uden ilt er det højest fundne nitratindhold på ca. 150 mg/l, mens medianværdien kun er omtrent 30 mg/l. Det er karakteristisk for området, at nitrat i nogle boringer findes i relativt stor dybde, men omvendt ikke er til stede i øvre reducerede lag tættere på jordoverfladen. Dette skyldes, at nedsivningen af vand ikke altid sker lodret. I stedet bevæger vandet sig ofte i et kompliceret strømningsmønster hen mod en boring på baggrund af både en naturlig og en 10

13 Figur 4.2 Karakteristisk geologisk tværsnitsprofi l fra Indsatsområdet, der illustrerer områdets begravede dale og fordybninger samt højtliggende lerplateauer. Profi lets lokalisering er angivet på fi gur 4.1 og fi gur 4.5. indvindingsmæssig, forceret vandstrømning. Dette er netop tilfældet i området ved Truelsbjergværket. Der er generelt observeret grundvandssænkninger på m som følge af vandindvindingen. Grundvandsskellet er derfor rykket langt mod vest. Flere af indvindingsboringerne ved Truelsbjergværket har et stigende sulfatindhold, hvilket dels skyldes at der trækkes yngre vand til boringerne på grund af den kraftige indvinding, dels at der sker sulfatdannelse ved iltning af pyrit i de øvre jordlag, hvor grundvandet sænkes. Jordlagenes evne til at fjerne nitrat afhænger af indholdet af reducerende stoffer som pyrit, jern og organisk stof. I gennemiltede lag, som findes tæt ved jordoverfladen, findes der ikke længere reducerende stoffer, der kan fjerne nitrat. Grænsen mellem øvre, nitratholdige jordlag og dybere reducerede, nitratfrie jordlag kaldes nitratfronten. Nitratfronten bevæger sig langsomt nedad efterhånden som de reducerende stoffer, der kan fjerne udvasket nitrat, opbruges i jordlagene. På grundlag af boringsoplysninger og jordlagenes farvebeskrivelser er dybden til nitratfronten registreret i alle brugbare boringer i Indsatsområdet. Nitratfrontens beliggenhed varierer fra en halv meter under terræn til op til 90 m under terræn. Den største nedtrængningsdybde (omkring 90 meters dybde) for nitrat er fundet i Truelsbjergtruget, som i stor grad leverer vand til Truelsbjergværket. Her er der samtidig en stor umættet zone. I området mellem Hinnerup og Grundfør i de dybe begravede dale er nitrat også trængt langt ned, og nitratfrontens dybeste beliggenhed her er på omkring 60 m under terræn. I Indsatsområdet er der risiko for et højt indhold af arsen i grundvandet, som stammer fra et naturligt højt indhold af arsen i sedimenterne i undergrunden. I 7 ud af 19 (omkring 37 %) undersøgte boringer i Indsatsområdet er der fundet et arsenindhold i grundvandet højere end grænseværdien for drikkevand. Generelt er der ikke påvist pesticider i områdets undersøgte boringer. Dog er der i en enkelt boring fundet såvel høje koncentrationer over grænseværdien af BAM (1,9 µg/l) og bentazon (0,87 µg/l), samt desethylatrazin og desisopropylatrazin under grænseværdien. Grundvandsdannende oplande Undersøgelsesresultaterne er sammen med øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb integreret i en hydrologisk model for bl.a. at beregne grundvandets strømningsveje, herunder de områder hvor grundvandet dannes grundvandsdannende oplande til de enkelte vandværker og kildepladser ved forskellige indvindingsstrategier og størrelser af nettonedbør. De grundvandsdannende oplande er beregnet for forskellige scenarier baseret på forskellige forudsætninger. På figur 4.4 er de grundvandsdannende oplande til de 4 almene vandværker beliggende i Truelsbjerg Indsatsområde vist i forhold til et 11

14 vandløbene indenfor og grænsende op til Indsatsområdet, dvs. primært i Lilleå-systemet. Reduktionen ved vandføringsstationerne Damsbro og Grundfør Mølle er beregnet til henholdsvis 36 % og 28 %. Ved øget indvinding sænkes grundvandspotentialet. Sænkningen er dog begrænset set i forhold til en situation hvor indvindingen øges fra den aktuelle indvinding til den tilladte indvinding og en situation med inddragelse af Ristrup Kildeplads. Figur 4.3 Nitrat i grundvandet i Indsatsområde Truelsbjerg. Resultater fra seneste vandanalyse indtil marts 2003 er vist på kortet. basis scenarium svarende til indvinding af den tilladte vandmængde, når der samtidig forudsættes, at der indvindes 1,5 mio. m 3 /år på Ristrup Kildeplads ved aktuelt klima. Af yderligere beregnede scenarier skal nævnes et scenarium med vandværkernes aktuelle indvinding og et scenarium med reduceret nettonedbør, der er udført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anbefalinger om klimakorrektion ved vandressourceopgørelser. De største indvindinger i området foregår fra dybereliggende magasiner i begravede dalstrukturer, hvis fysiske udstrækning er med til at styre oplandenes udstrækning. Det viser sig, at der inden for Indsatsområdet stort set ingen forskel er på udstrækningen af de grundvandsdannende oplande bestemt ved ovennævnte basis scenarium og oplandene bestemt ved de øvrige scenarier. Dette skyldes, at scenarierne tilsyneladende ikke påvirker beliggenheden af grundvandsskel, men blot potentialeniveauerne og størrelsen af grundvandsdannelsen. På baggrund heraf vurderes forureningskilder udelukkende i forhold til basisscenariet. Øvrige resultater af grundvandsmodelberegninger Middeltal for vandbalancerne for de beregnede scenarier med den hydrologiske model med nuværende klimaforhold er ret ens. De afspejler, at der indvindes mere grundvand fra det dybereliggende magasin, end der dannes indenfor Indsatsområdet. Underskuddet dækkes ved, at der foregår en grundvandsstrømning ind i Indsatsområdet i det dybereliggende magasin. For scenarier med reduceret nedbør, sænkes grundvandspotentialet generelt. Vandbalancerne tydeliggør også, at en eventuel fremtidig reduceret nettonedbør medfører en tilsvarende reduktion i vandføringen i Effekten af nedsat nettonedbør er en regional grundvandssænkning indenfor hele Indsatsområdet på godt 1-2 m efter 20 års forløb. De største sænkninger andrager 3-4 m på den nordvestlige rand af Indsatsområdet, nord for Haldum. 4.3 Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed Magasinsårbarhed og Vandværkssårbarhed Den geologiske kortlægning resulterer bl.a. i en udpegning af områder med sårbart grundvand. Sårbarheden klassificeres efter Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning. Denne udpegning foretages uden hensyn til den eksisterende vandforsyningsstruktur, idet sårbarheden er et udtryk for magasinernes iboende geologiske egenskaber. Denne sårbarhed kaldes Magasinsårbarheden. Ud over magasinsårbarheden fastlægges om de enkelte vandværker har en aktuel sårbarhed overfor nitrat den såkaldte Vandværkssårbarhed. Nogle vandværker indvinder nitratfrit vand fra magasiner, hvor de øverste mange meter af grundvandsmagasinet har stor sårbarhed over for nitrat, og der kan for eksempel være truffet nitrat i koncentrationer langt over grænseværdien for drikkevand i dette øvre grundvand. Hvis det vurderes, at der er en meget lille sandsynlighed 12

15 !A!A!A! A! A!A!A! A!A A!!A!!A A!!A A!A Figur 4.4 Grundvandsdannende oplande til vandværker beliggende i Truelsbjerg Indsatsområde med den hydrologiske model. Oplandene svarer til basis scenarium med en indvinding af den tilladte vandmængde, når der samtidig indvindes 1,5 mio. m 3 /år på Ristrup Kildeplads (Ristrup Kildeplads er beliggende udenfor fi guren). S D!A!A R!A! A! A!A!A! A P-Nord Z Figur 4.5 Oversigt over sårbare områder i indsatsområde Truelsbjerg samt tilgrænsende indsatsområder. Områdeangivelserne (eks. P-Nord ) refererer til områdebeskrivelserne i teksten. Den røde linie angiver et karakteristisk profilsnit for indsatsområde Truelsbjerg (se fi gur 4.2). P-Vest P-Syd P-Øst!A A!!A!!A A!!A A!A for, at nitrat vil nå frem til de nuværende indvindingsboringer med den nuværende indvinding, fastlægges, at det aktuelle vandværk ikke har vandværkssårbarhed over for nitrat i den aktuelle situation. Det er således udelukkende vandværkssårbarheden, der får umiddelbare, administrative konsekvenser for det enkelte vandværk i forhold til opstilling af bindende retningslinier i forbindelse med en eventuel reduktion af nitratbelastningen i vandværkets grundvandsdannende opland. Dette betyder imidlertid samtidig, at hvis der sker ændringer i boringsplaceringen, boringsudbygningen, forsyningsforpligtelserne/ indvindingsmængden, eller andre forhold, der påvirker vandværkssårbarheden, skal vandværkets situation tages op til ny vurdering, og det skal vurderes, om omlægningen skal medføre nye overvågningsforpligtelser eller anden indsats fra vandværkets side. 13

16 Områder hvor grundvandet er sårbart Magasinsårbarheden Århus Amt har foretaget en omfattende vurdering af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed i Truelsbjerg Indsatsområde. På den baggrund er der udpeget arealer (zoner), hvor grundvandet er særligt sårbart over for nitrat og andre forureningstyper, herunder pesticider.en nærmere be skrivelse af kriterier for udpegningen og den anvendte sårbarhedsklassifikation er nærmere beskrevet i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Truelsbjerg, Resumé og anbefalinger. På figur 4.5 er de områder hvor Århus Amt vurderer, at grundvandet er særlig sårbart over for nitrat og andre forureningstyper. For hvert af de sårbare områder vises en principskitse på figur 4.6. På denne figur illustreres nogle overordnede forhold i hvert sårbart område særskilt, bl.a. nitratfrontens og grundvandsstandens beliggenhed. Områderne er tildelt bogstavsbetegnelser, som er fortløbende inden for hele Århus Nord kortlægnings-området. I indsatsområde Truelsbjerg finder man sårbare områder eller dele heraf med betegnelser fra P til S, samt D og Z. Område P, der sårbarhedsmæssigt kan opfattes som sammenhængende, er underopdelt i 4 delområder, P- Vest, P-Øst, P-Nord, og P-Syd for at lette beskrivelsen af det samlede område P. Område P-Vest ligger i området mellem Hinnerup og Søften samt syd for Rønbæk og nord for Trigevej. Området er et jævnt bølgende morænelandskab. Under den vestlige del af området løber en dyb begravet dal, mens den østlige del ligger over en noget højere liggende lokal fordybning i leroverfladen, som er bunden af grundvandsmagasinet. Der er overvejende lerlagstykkelser under 10 m inden for de øverste 30 m under terræn. Dette forhold afspejler sig også i, at den observerede iltningsdybde i mange af områdets boringer ligger i intervallet mellem 7 og 30 m. Det vurderes, at området har en stor nitratsårbarhed. Område P-Øst er et meget kuperet morænelandskab. Området ligger mellem Trige og Ølsted samt øst for motorvejen og dækker den vestlige del af Truelsbjergværket samt den nordvestlige flanke af truget i leroverfladen syd for Trige. Iltningsdybden i bl.a. en undersøgelsesboring i den østlige del af området sammenholdt med lerlagstykkelser, bestemt ved hjælp af geofysiske målinger medfører, at området under ét må vurderes, som et område med stor nitratsårbarhed. Område P-Nord omfatter området øst for Hinnerup med Grundfør som centrum og helt over til nord for Trige. Området dækker et helt kompleks af begravede dale, som krydser hinanden under Grundfør samt de tilhørende flanker ind mod de tilstødende lerplateauer, der udgør bunden af grundvandsmagasinerne. I P-Nord-området er den samlede lertykkelse inden for de øverste 30 m under terræn gennemgående under 15 m, og der er foruden de geofysiske målinger en del boringsoplysninger til rådighed. Ud fra disse ses, at iltningsdybden generel er relativ stor med dybder på op til omkring 60 m under terræn. Område P-Nord er delopland til Hinnerup Vandværk, Grundfør Vandværk og Truelsbjergværket. Stedvis findes der høje nitratværdier i en relativ stor dybde. Muligheden for den store nedtrængningsdybde skyldes en særdeles kompleks geologi, hvorved iltet vand har mulighed for at trænge ned under reducerede lerlag. I området er der observeret overskridelser af grænseværdien for arsen i grundvandet. Samlet vurderes, at område P-Nord har en stor nitratsårbarhed. Område P-Syd er et kuperet morænelandskab, hvor der er tegn på komplicerede geologiske forhold. Området er beliggende mellem Søften og Ølsted og har sin østlige afgrænsning ved Den Jyske Motorvej (E45).Ikke mindst som følge af den ringe tykkelse af lerdæklagene i området med tilhørende, betydelige iltningsdybder (oxidationsdybder), er der konstateret nitrat op til 90 mg/l i grundvandet i en række af områdets boringer. Der er desuden nitrat i alle vandanalyser fra boringerne i området. Der er ligeledes fundet BAM over grænseværdien i en boring i området. Område P-Syd er delopland til Truelsbjergværket og Kastedværket og vurderes at have en stor sårbarhed over for nitrat. Område R er et langstrakt, VØ-orienteret område, som dækker noget af et begravet dalsystem med et NV-SØ forløb midt mellem Haldum og Sandby. Det vurderes, at der generelt kun findes op til 15 m ler over grundvandsmagasinerne bortset fra i dalene, hvor der findes lerlag i større dybder. Indtrængningsdybden for nitrat er observeret ned til omkring 20 m s dybde. Sårbarheden i dette område vil især komme til udtryk, hvis en indvinding etableres. Her vil der være risiko for en forceret nedsivning af muligt, nitratforurenet vand til større dybde. Området vurderes sammenfattende at have en stor sårbarhed over for nitrat. Område S har sin udbredelse i Haldum Mark området mellem Vitten og Sandby i nord og har en sydlig spids vest omkring Haldum i retning af Tinning og en tilsvarende østlig udløber i retning af Sandby. Området ligger i et højtliggende ku- 14

17 Indsatsområde Truelsbjerg Nitrat Grundvandsspejl Nitrat As >grænseværdien Stigende sulfat Nitratfront Grundvandsspejl Nitratfront Grundvandsspejl Nitratfront Truelsbjergtruget Område D D Område P Haar - Trige - Elsted - dalen Område Pøst Nitrat As>grænseværdien Nitrat Fund af BAM Fund af As agg - CO 2 Nitrat Fund af arsen Grundvandsspejl Grundvandsspejl Nitratfront Nitratfront Grundvandsspejl Nitratfront Haar - Trige - Elsted - dalen Område Pnord Område Psyd Område R Område S Fund af arsen Nitrat BAM>grænseværdi Bentazon>grænseværdi Grundvandsspejl Nitratfront Grundvandsspejl Nitratfront Haar - Trige - Elsted - dalen Figur 4.6 Principskitse af sårbare områder i truelsbjerg Indsatsområde. Områderne er vist på kortet på fi gur 4.5 og områderne er beskrevet i teksten. Principskitserne har til formål at illustrere overordnede grundvandskemiske forhold, bl.a. omkring grundvandsstanden og nitratfrontens beliggenhed. Ingen nitrat Område Z 15

18 peret morænelandskab. Den største del af området er placeret hen over et højtliggende lerplateau. Områdets nordligste del indeholder både overgangen fra det højtliggende ler til en mindre del af en begravet dal. Spidsen mod sydvest skyldes her tilstedeværelsen af en smal og meget langstrakt rende i lerplateauet der udgør bunden af grundvandsmagasinerne. Boringsoplysninger inden for området viser, at området er sårbart. Nedtrængningsdybden for nitratfronten over den centrale del af lerplateauet er flere steder op til 30 m, hvilket viser, at der mange steder kun findes reduceret vand i et begrænset omfang. Der er målt op til omkring 100 mg/l nitrat i iltet, øvre grundvand. I en undersøgelsesboring er der fundet koncentrationer over grænseværdien af pesticidresterne BAM og bentazon. Området vurderes til at have en stor sårbarhed over for nitrat. Område Z er beliggende nordøst for Trige i et typisk kuperet morænelandskab. Umiddelbart nord for området skifter landskabet karakter og bliver næsten helt fladt. Geofysiske undersøgelser viser, at der er mindre end 15 m beskyttende lerlag i de øverste 30 m.i området er der ud fra boreoplysninger fundet iltningsdybder ned til ca. 30 m under terræn. I flere boringer er fundet et nitratindhold på op til omkring 55 mg/l. Området er vurderet til at have en stor sårbarhed over for nitrat. Bestemmelse af Vandværkssårbarhed For at kunne vurdere risikoen for at vandværkerne overskrider drikkevandskvalitetskravet for nitrat under de nuværende indvindingsforhold skal bl.a. vandværkssårbarheden for de enkelte vandværker bestemmes. Definitionen på Vandværksårbar heden er nærmere beskrevet ovenfor. Vurderingen og bestemmelsen er sammenstillet i tabel 4.1. I tabellen er ligeledes angivet hvor stor en del af det grundvandsdannende opland, der udgøres af nitratsårbare områder. Vurdering I Kasted Indsatsområde er grundvands magasinernes udstrækning, stør relse og naturlige beskyttelse samt grundvandskemiske forhold detailkortlagt. Denne kortlægning vurderes udført på et fagligt og tilstrækkeligt niveau. Derfor kan udpegningen af beskyttelsesområder udgøre grundlaget for initiativer til beskyttelse af grundvandsressourcen til sikring af de nu væ rende og fremtidige drikkevandsinteresser. Beskyttelsesområder udgøres i Indsatsområdet af: Nitratfølsomme vandindvindingsområder Andre følsomme områder Grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande 300 m s beskyttelsesområde omkring boringer til almen vandforsyning I Truelsbjerg Indsatsområde er grundvandsmagasinernes udstrækning, størrelse og naturlige beskyttelse samt grundvandskemiske forhold detailkortlagt. Denne kortlægning vurderes udført på et fagligt og tilstrækkeligt niveau. Derfor kan udpegningen af følsomme områder overfor forurening sammenholdt med beregnede grundvandsdannende oplande udgøre grundlaget for initiativer til beskyttelse af grundvandsressourcen for sikring af de nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser. Indvindingsinteresserne tilknyttet indsatsområde Truelsbjerg er store. Således er den samlede indvindingstilladelse til almen vandforsyning i alt på knap 3 mio. m 3 /år indenfor det ca ha store område. Vandbalanceberegninger for Indsatsområdet viser samtidig, at det dybereliggende grundvandsmagasin er overudnyttet. De væsentligste grundvandsmagasiner er tilknyttet begravede dalsystemer og fordybninger i den leroverflade, der udgør bunden af magasinerne. Beregninger af grundvandsdannende oplande på baggrund af den hydrologiske model har dokumenteret et behov for justering af Truelsbjerg Indsatsområde i forhold til udpegningen i Regionplan 2001, således at der er en rimelig overensstemmelse mellem afgrænsningen af Indsatsområdet og grundvandsdannende oplande for de vandværker der er beliggende i Indsatsområdet. Grundvandet er mange steder i Indsatsområdet påvirket af nitrat også til stor dybde. Dette sammenholdt med ringe lerlagstykkelser og kompliceret geologisk opbygning har bevirket, at der er udpeget 2450 ha. eller 56 % af Indsatsområdet som nitratsårbare vandindvindingsområder. For tre af Indsatsområdets fire almene vandværker (Truelsbjergværket, Grundfør og Haldum vandværker) vurderes med den aktuelle boringslokalisering og boringsudbygning at være en meget lille sandsynlighed for at nitrat vil nå frem til de nuværende indvindingsboringer. Dvs. disse vandværker har ikke vandværkssårbarhed overfor nitrat i den aktuelle situation. For Hinnerup Vandværk vurderes imidlertid en potentiel risiko for en uacceptabel nitratpåvirkning. Størrelsen af denne påvirkning vurderes nærmere på baggrund af beregninger af den aktuelle nitratudvaskning i vandværkets grundvandsdannende opland i Kapitel 5. 16

19 !(!( S!( D!( R!(!( !(!( !(!( P-Vest!(!(!( P-Nord!(!(!(!(!( P-Syd !( !( P-Øst Z!(!(!(!( Figur 4.7 Anbefalede overvågningsboringer /lokaliteter med angivelse af overvågningsformål. En detaljeret beskrivelse af overvågningsstrategi og analyseprogram fremgår af Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Truelsbjerg, Resumé og anbefalinger. Ved meddelelse af nye tilladelser efter vandforsyningsloven opstilles vilkår om overvågning for de vandværker, hvor der er sammenfald mellem grundvandsdannende oplande/interesseområder og overvågningslokaliteter. Grundvandet er ligeledes en del steder påvirket af arsen i koncentrationer over drikkevandskvalitetskrav, hvorimod der kun er konstateret enkelte fund af miljøfremmede stoffer som pesticidrester. Omfanget af vandkvalitetsproblemer forventes ikke at medføre behov for avanceret rensning eller umuliggøre normal vandforsyning i området. Men for at vandværkerne i Indsatsområdet fortsat skal kunne levere rent drikkevand, der overholder kvalitetskrav, vurderes at ovennævnte problemstillinger skal imødegås ved at en række initiativer eller indsatser forfølges i forbindelse med myndighedernes administration og i forbindelse med vandværkernes løbende drift. Disse Vandværk Grundvandsdannende opland (ha.) Nitratfølsomt del af opland (ha.) Vandværkssårbarhed overfor nitrat Vurdering af vandværkssårbarhed overfor nitrat Truelsbjerg (41 %) Nej Hinnerup (91 %) Ja Grundfør (82 %) Nej Indvindingsboringerne er filtersatte i stor dybde og uden for nitratsårbare område, hvorfor der er lille sandsynlighed for, at nitrat på grund af den lange transportvej vil nå frem til indvindingsboringerne inden for en overskuelig fremtid. Ungt vand med højt sulfatindhold. Nitratfronten vurderes at ligge tæt på det filtersatte niveau. En boring optræder med nitratindhold på ca. 5 mg/l. Råvandets sammensætning indikerer en lang opholdstid i grundvandsmagasinet som følge af en lang transportvej og en god beskyttelse i kildepladsens nærmeste omgivelser. Haldum (61 %) Nej Vandværkets boringer er filtersat i et tertiært kvartssandsmagasin under nitratfronten idet det dog bemærkes, at sulfatindhold og kloridindhold er langsomt stigende og vandkvaliteten derfor ikke er helt stabil. Tabel 4.1 Vurdering og bestemmelse af Vandværkssårbarhed for vandværker i Truelsbjerg Indsatsområde. 17

20 indsatser er beskrevet nedenstående. Den decentrale vandforsyningsstruktur skal så vidt mulig opretholdes. Dette sammenholdt med spredning af indvindingen skal imødegå eventuelle fremtidige vandkvalitetsforringelser på grund af for store sænkninger af grundvandspotentialet med deraf følgende iltning og frigivelse af uønskede stoffer til grundvandet. Detailkortlægningen har identificeret nitratfølsomme vandindvindingsområder. Det vurderes, at disse områder bør udpeges som indsatsområder med hensyn til nitrat i Regionplanlægningen/ Vandplanlægningen. Baggrunden herfor er dels at angive, at der i disse områder iværksættes indsatser overfor nitratudvaskningen, dels at tage højde for evt. kommende regler i miljøbeskyttelsesloven til begrænsning af eller forbud mod tilførsel af husdyrgødning og affaldsprodukter til jordbrugsformål til områder, der i Regionplanen/ Vandplanen er udpeget som indsatsområder med hensyn til nitrat. 4.4 Overvågning og anbefalinger Kortlægningen har dokumenteret et behov for en samlet overvågning af grundvandets mængde og kvalitet, dels i forhold til den nuværende indvindingssituation, dels i forhold til eventuelle fremtidige strukturændringer. Et samlet optimalt overvågningsprogram vil i Indsatsområdet udgøres af en overvågning udført af vandværkerne og en overvågning udenfor vandværkernes umiddelbare interesseområder eller grundvandsdannende oplande. Vandværkernes overvågning vil dels udgøres af de nuværende lovpligtige og supplerende kontrolanalyser af grundvand og drikkevand samt indberetninger af oppumpede vandmængder og pejlinger, dels en supplerende overvågning af grundvandskvalitet og vandstand i grundvandsdannende oplande. En beskrivelse af en generel overvågningsstrategi samt beskrivelser og anbefalinger for de enkelte vandværker pr. 1. maj 2004 fremgår detaljeret af Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Truelsbjerg, Resumé og anbefalinger. I forhold til eventuelle nye tilladelser efter vandforsyningsloven vil der i henhold til vandforsyningsloven blive fastsat vilkår om overvågning, der opfylder ovennævnte behov. Dvs. at for de vandværker, hvor der er sammenfald mellem anbefalede overvågningsboringer/overvågningslokaliteter og grundvandsdannende oplande eller andre interesseområder for de enkelte vandværker opstilles vilkår om overvågning. De anbefalede overvågningsboringer/ lokaliteter fremgår af figur 4.7 med angivelse af overvågningsformål, dvs. pejlinger vandkvalitet i øvre grundvand og vandkvalitet i centrale grundvandsmagasiner. Det er af afgørende betydning i forbindelse med administrationen af vandressourcen eksempelvis til opdatering af hydrologisk model, at vandværkerne indberetter samtlige overvågningsdata korrekt til relevante myndigheder, samt at vandforsyningsmyndigheden fører tilsyn hermed. Anbefalingerne for de enkelte vandværkerer sammenfattet i tabel 4.2. Overvågning i grundvandsdannende opland Indvindingsstrategi Øvrige anbefalinger Truelsbjergværket Overvågning i nye og eksisterende boringer Reduktion af indvinding Spredning af indvinding Hinnerup Vandværk Overvågning i nye og eksisterende boringer når ny kildeplads er fastlagt Etablering af ny/ supplerende kildeplads Undersøgelse af indvindingsboringers tekniske tilstand Grundfør Vandværk Overvågning i nye og eksisterende boringer Undersøgelse af indvindingsboringers tekniske tilstand Haldum Vandværk Overvågning i nye og eksisterende boringer Undersøgelse af indvindingsboringers tekniske tilstand Tabel 4.2 Sammenfatning af anbefalinger for vandværkerne i Truelsbjerg Indsatsområde. Anbefalingerne er gældende for vandværkernes situation pr. 1. maj For en detaljeret beskrivelse af anbefalinger og overvågning henvises til Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Truelsbjerg, Resumé og anbefalinger. Lokalisering af nye og eksisterende overvågningsboringer fremgår af fi gur

21 Indsats Amtet har ved regionplanrevision 2005 revideret afgrænsningen af Truelsbjerg Indsatsområde, således at afgrænsningen er i overensstemmelse med beregnede grundvandsdannende oplande for vandværker beliggende i Indsatsområdet. Amtet/staten udpeger ved kommende regionplanrevision/ vandplan udpeges nitratfølsomme vandindvindingsområder som indsatsområder med hensyn til nitrat. Relevante myndigheder iagttager regionplanens/ vandplanens retningslinier om grundvandsbeskyttende foranstaltninger i OSD-områder med skærpet opmærksomhed i udlagte beskyttelsesområder, og i indsatsområder med hensyn til nitrat i særdeleshed hvad angår nitratudvaskning. Amtet/kommunerne iagttager følgende retningslinier i Indsatsområdet ved meddelelser af tilladelser efter vandforsyningsloven: Decentral vandforsyningsstruktur søges opretholdt. Spredning af vandindvindingen søges fremmet. Vilkår om grundvandsovervågning fastsættes i overensstemmelse med ovennævnte behov. Det anbefales, at den kommunale planlægning afspejler de udlagte beskyttelsesområder, bl.a. bør zonerne fremgå af kommune- og lokalplaner med angivelse af, at grundvandsbeskyttelseshensyn bør iagttages med skærpet opmærksomhed. Det anbefales at etablere et grundvandsovervågningsprogram i overensstemmelse med ovennævnte behov og som er detaljeret beskrevet i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Truelsbjerg, Resumé og anbefalinger. 19

22 5. Arealanvendelse, fladekilder I dette kapitel resumeres arealanvendelsen i området. På baggrund heraf og sammenholdt med vandforsyningsstrukturen i kapitel 3 og de udlagte følsomme zoner i kapitel 4 angives indsatsen for at sikre drikkevandsressourcen overfor fladeforurening. Kortlægningen af arealanvendelsen og resultaterne heraf er detaljeret bekrevet i Kortlægning af landbrugsdrift i indsatsområderne Kasted, Ristrup og Truelsbjerg nord for Århus og Nitratudvaskning ved Sabro og Hinnerup. I Indsatsområde Truelsbjerg er der i den amtslige og kommunale arealog sektorplanlægning foretaget en række udpegninger og bestemmelser med direkte betydning for grundvandsbeskyttelsen. Disse udpegninger kan på den ene side styrke grundvandsbeskyttelsen som f.eks. indgåelse af Miljø Venlige Jordbrugsordninger (MVJ) i Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL) og kan på den anden side udgøre en potentiel risiko for grundvandet som f.eks. udpegning af byvækstområder. I Indsatsområde Truelsbjerg vurderes, at de udpegninger, der indirekte kan have betydning for Figur 5.1 Arealanvendelsen i Truelsbjerg Indsatsområde. drikkevandsbeskyttelsen som f.eks. naturområder med ekstensivering af landbrugsdriften ikke vil kunne få nogen nævneværdig betydning for drikkevandsbeskyttelsen på grund af lokaliseringen i forhold til sårbare områder. Disse udpegninger behandles derfor ikke yderligere. I forbindelse med vurderingen af de konkrete forureningstrusler vil relevante planmæssige forhold blive inddraget. Indsatsområde Truelsbjerg ligger i et bynært landbrugsområde med større skovarealer nordvest for Århus. I området ligger Hinnerup og Trige samt landsbyerne Grundfør og Haldum. Området indeholder dermed en del bymæssig bebyggelse, som præger store dele af Indsatsområdets arealanvendelse. Desuden gennemskæres området af den nord-syd gående motorvej E45. Arealanvendelsen uden for byområdet karakteriseres som intensivt landbrugsområde, hvorpå der er foretaget en del skovrejsning i de bynære områder. Indsatsområde Truelsbjerg er 4390 ha stort. Af figur 5.1 fremgår områdets arealanvendelse. Det samlede landbrugsareal udgør 60 % heraf. Bymæssig bebyggelse, incl. veje og jernbane udgør en forholdsvis stor andel, nemlig 16 %. De østligste dele af Frijsenborgskovene udgør sammen med Lisbjerg Skov og de nyrejste skove mellem Hinnerup og Trige en væsentlig del af Indsatsområdet med 21 %, mens naturarealerne kun udgør 3 % af arealet Kortlægning af jordbruget Indledning Der er redegjort for den jordbrugsmæssige arealanvendelse gennem en kortlægning af strukturen i land- og skovbruget. Landbrugsdriften er beskrevet ud fra viden om afgrødevalg på markniveau og husdyrproduktionens størrelse på bedriftsniveau. Områdets skovarealer er kort beskrevet med hensyn til skovstykkernes andel af juletræer/pyntegrønt. Anvendelse af pesticider i jordbruget er ikke kortlagt, idet regelret anvendelse i marken ikke anses for at give anledning til grundvandsforurening. Håndteringen af pesticiderne og deraf følgende risiko for punktkildeforurening er behandlet i afsnit 6.2. Omfanget af nitratudvaskningen er vurderet på grundlag af arealernes kvælstofoverskud på de kortlagte nitratfølsomme områder indenfor udvalgte grundvandsdannende oplande, hvor nitratudvaskningen potentielt vurderes at kunne give anledning til en overskridelse af drikkevandskvalitetskrav. Kortlægningen af landbrugsdriften er gennemført på grundlag af registeroplysninger for perioden De omfatter landmandens oplysninger om hektarstøtte til det generelle landbrugsregister (GLR) og det centrale husdyrregister (CHR), samt bedrifternes gødnings- 20

23 regnskaber fra 2000 og Kortlægningen omfatter ejendoms- og bedriftsstruktur, afgrødefordeling, dyrkningsintensiteten, husdyrtætheden samt områdets kvælstofoverskud. Kortlægningen af Indsatsområdets skovarealer er baseret på arealanvendelseskort (AIS), data om fredskovspligtige arealer, flyfotos (orthofoto) fra 2002 samt besigtigelse af udvalgte skovarealer i Indsatsområdet. Efterfølgende er der gennemført beregninger af nitratudvaskningen på baggrund af Daisy-modellen på den enkelte bedrift på grundlag af indsamlede data fra 15 bedrifter, som dyrker hovedparten af agerjorden i beregningsområdet. Beregningerne er foretaget på baggrund af forbedret jordartskortlægning samt dyrkningsdata indsamlet fra den enkelte bedrift. Dette omfatter gødningsanvendelse, udbytteniveau, afgrødevalg, halmnedmuldning mv. Disse er suppleret med en række beregninger af usikkerheden på resultaterne. Resultater og konklusioner Landbrugsdrift i Indsatsområdet Indsatsområde Truelsbjerg er et typisk bynært landbrugs- og gartneri område beliggende i et landskab med et stort skovareal. Det samlede landbrugsareal er med 60 % af indsatområdet mindre end det gennemsnitlige for Århus Amt på 64 %. Skovarealet på 24 % af Indsatsområdet er derimod noget højere end gennemsnittet for Århus Amt på 16 %. Størstedelen af landbrugsområdets jordbund udgøres af lerblandet sand (62 %) og sandblandet ler (35 %), afsat som lerholdig moræne under sidste istid. Kun 2 % kategoriseres som humusjord og 1 % som lerjord. Til trods for at størstedelen af områdets jorde klassificeres som lerblandet sand, som dyrkningsmæssigt set betragtes som værende dårligere end sandblandet ler, vurderes landbrugsområdets dyrkningsgrundlag overordnet set for velegnet til planteavl. De ældre skove vurderes at ligge på de dårligste dyrkningsjorder. På baggrund af registerdata er der registreret 130 bedrifter, som dyrker landbrugsjorden i området. 60 % af bedrifterne er fritids- og hobbylandbrug resten er fuldtidslandbrug, primært svinebrug. Fuldtidsbedrifterne dyrker dog 62 % af landbrugsarealet i Indsatsområdet. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er 93 ha. er noget højere end de 47 ha, som er gennemsnit for Århus Amt. Der ligger mange gartnerier omkring Grundfør og en del nær Lisbjerg, hovedsagelig væksthusgartnerier. Kun 2 % af landbrugsarealet dyrkes økologisk, hvilket er lavt sammenlignet med landsgennemsnittet på ca. 5 %. Der er kun indgået MVJ-aftaler på mindre end 1 % af landbrugsarealet, til trods for at ca. 18 % af landbrugsarealet er udpeget som SFL-område. Indsatsområdets dyrkningsintensitet er vurderet høj. 65 % af arealet blev i 2002 dyrket med kornafgrøder, mens ca. 8 % lå som egentlig brak. Af kornafgrøder var det i 2002 vinterhvede og vårbyg som udgjorde de dominerende afgrøder med henholdsvis 35 % og 23 %. Brakprocenten i forhold til støtteberettigede afgrøder (inklusiv non-food afgrøder) er beregnet til 12 %, hvilket er 2 % over EU s minimumskrav. Husdyrtætheden for hele Indsatsområdets landbrugsjord er beregnet til 0,70 DE/ha, det er noget lavere end gennemsnittet for Århus Amt (0,94 DE/ha) og på landsplan (1,19 DE/ha). Der er dog en tydelig koncentration af dyrene, og dermed af anvendelse af husdyrgødning på markerne i den nordlige halvdel af Indsatsområdet. Jorden dyrkes hovedsageligt af svinebrug (42 %) og kvægbrug (32 %) medens andelen af planteavlsbedrifter kun udgør 22 % i forhold til 56 % i gennemsnit for Århus Amt. Henholdsvis 76 % og 22 % af dyreenhederne er fordelt på svine- og kvægbrug, hvilket giver en stor overvægt af svin i området sammenholdt med fordelingen af svin og kvæg på landsplan på henholdsvis 51 % og 44 %. Den forholdsvis lave husdyrtæthed i Indsatsområdet betyder en relativ lav tilførsel af husdyrgødning på Indsatsområdets landbrugsjorde. I gennemsnit tildeles 54 kg N/ha i form af husdyrgødning. 14 % af arealet vurderes at modtage mere en 100 kg N/ha, mens 1/3 af landbrugsarealet modtager under 25 kg N/ha i form af husdyrgødning. Kvælstofoverskuddet er beregnet til 84 kg N/ha/år i gennemsnit for det dyrkede landbrugsareal. Beregningerne omfatter og baserer sig på normudbytter og normindhold i afgrøderne. Til sammenligning er der i Landovervågningsoplandene fundet et kvælstofoverskud på 70 kg N/ha/år i lerjordsoplande og 109 kg N/ha/år i sandjordsoplande i perioden Kvælstofoverskuddet i Truelsbjerg er som gennemsnit således på niveau med Landovervågningsoplandene. Det er dog i høj grad koncentreret i den nordlige halvdel af området vest for motorvejen. Det konkluderes, at områdets husdyrproducenter samlet set giver anledning til en husdyrtæthed under middel og at svinebrugene dominerer. Der registreres imidlertid områder inden for Indsatsområdet hvor husdyrtætheden er relativ høj, specielt i den nordlige halvdel af området ved Grundfør, Haldum og Haar, hvor svineproduktionen er koncentreret og hvor mængden af husdyrgødning på markerne er relativt høj. Den sydlige halvdel af området er i høj grad præget af skovrejsningen 21

24 inden for de seneste 10 år ligesom nærheden til Århus viser sig ved mange meget små husdyrbrug. Omkring Grundfør og ved Lisbjerg er der mange gartnerier, fortrinsvis væksthuse. Dette er historisk betinget pga. nærheden til Århus. Skovarealer i Indsatsområdet 20 % af Indsatsområdets areal bevokset med skov. Indsatsområdets skovareal inkluderer dels ældre skove (12 %) samt to større bynære nyrejste skove (8 %). Grundet de nytilkomne skove er Indsatsområdets skovareal næsten dobbelt så stort som det gennemsnitlige for Århus Amt. Klapskov, dele af Norring Vesterskov og Norringure samt Hinnerup Skov vest for Hinnerup samt Trige Skov og Lisbjerg skov er gamle skove, hvis status som skov kan føres tilbage til det 18. århundrede. Disse skove samt mindre bevoksninger nord for Grundfør og Hinnerup udgør i alt 12 % af Indsatsområdet. Skovene har i dag har en jævn fordeling mellem løv- og nåletræsbevoksninger, heraf udgør juletræer/ pyntegrønt ca. 5 %. Dette stemmer overens med andelen på landsplan. I 1990 erne blev Himmerigs- og Bærmose Skov rejst mellem Hinnerup og Trige. Desuden blev der plantet skov i tilknytning til Lisbjerg Skov nord for Lisbjerg by. Disse by nære skovarealer udgør tilsammen ca. 365 ha, svarende til ca. 8 % af Indsatsområdet. Størstedelen af arealerne er beplantet på tidligere landbrugsjord og bevoksningerne udgøres overvejende af løvtræsarter. Kun få arealer er beplantet med juletræs-/pyntegrøntsarter. Nitratudvaskning Den detaljerede kortlægning af grundvandsforholdene i Indsatsområde Truelsbjerg har identificeret nitratfølsomme indvindingsområder idet der her er ikke er, eller kun foregår en begrænset nitratreduktion. Det forudsættes derfor, at den nitrat, der udvaskes fra rodzonen i disse områder, genfindes i grundvandet. Områderne er angivet på figur 4.5. På øvrige arealer forudsættes der omvendt nitratreduktionskapacitet i en så lang tidshorisont, at udvaskningen herfra kan sættes lig nul i alle vurderinger vedrørende den fremtidige nitratbelastning af grundvandet. De enkelte vandværker vurderes i forhold til om nitratudvaskningen fra vandværkets grundvandsdannende opland giver anledning til en potentiel risiko for en overskridelse af drikkevandskvalitetskravet for nitrat. I givet fald foretages en detaljeret beregning af nitratudvaskningen fra landbrugsarealer i den del af det grundvandsdannende opland til vandværket som er nitratfølsomt. Vurderingen foretages på to trin. På trin 1 udvælges de grundvandsdannende oplande til de enkelte vandværker, hvor en stor del af oplandet er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder under hensyntagen til nitratoverskuddet på landbrugsområder. Af disse udvælges på trin 2 de vandværker, som er vurderet at have Vandværkssårbarhed overfor nitrat. Vandværksårbarheden er beskrevet og bestemt for de enkelte vandværker i Indsatsområdet i kapitel 4. Det fremgår af tabel 4.1, at der for Hinnerup Vandværk vurderes at være en potentiel risiko for at drikkevandskvalitetskravet for nitrat på 50 mg/l kan overskrides, idet 91 % af det grundvandsdannende opland er udpeget som nitratfølsomt samtidig med at vandværket er bestemt til at have Vandværkssårbarhed overfor nitrat. På grundlag heraf er der for Hinnerup Vandværks grundvandsdannende opland indsamlet oplysninger fra berørte landbrug og gennemført detaljerede beregninger af nitratudvaskningen ved hjælp af Daisy-beregningsmodellen i hovedparten af det nitratfølsomme område. I beregningsområdet er det derved konstateret, at de beregnede udbytter generelt ligger på gennemsnitsniveau med de målte udbytter i området på de lerede jorde og lidt over gennemsnittet på de mere sandede jorde. Det konstateredes endvidere at husdyrgødningen i høj grad også fordeles på planteavlsbrugene med gylleaftaler. Jordtypebestemmelserne i beregningsområdet er endvidere forbedret med baggrund i de gennemførte geofysiske målinger. I modelopsætningen viser kvælstofbalancen (figur 5.2), at der gennemsnitlig fra- og tilføres 197 kg N/ha/ år inklusive frigivelse (nedbrydning) af 2 kg N/ha/år fra jordens indhold af kvælstof. Der høstes 122 kg N/ha/ år i form af afgrøder og den resterende del af fraførslen er fordelt på følgende tabsposter: denitrifikation (fordampning af fri kvælstof) 14 kgn/ha/år, ammoniakfordampning 8 kg N/ha/år og nitratudvaskning 53 kg N/ha/år. Den største nedbrydning af kvælstof fra jorden sker på rene planteavlsbrug uden halmnedmuldning og den største opbygning sker i sædskifter med græs, halmnedmuldning og stor tilførsel af husdyrgødning (ofte kvægbrug). Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra landbrugsarealerne i det grundvandsdannende opland til Hinnerup Vandværk er beregnet til ca. 50 kg N/ha/år svarende til ca. 84 mg nitrat/l. Usikkerheden på den gennemsnitlige udvaskning vurderes at ligge indenfor et interval på + 5 mg nitrat/l. Beregnes den gennemsnitlige udvaskning fra det grundvandsdannende opland, incl. de øvrige 22

25 arealer, dvs. veje, spredt bebyggelse, vildtremisser og lignende, er udvaskningen fra det samlede område ca. 67 mg nitrat/l +/- 5 mg/l, med en variation fra 15 mg/l til 121 mg/l. Af figur 5.2 fremgår nitratudvaskningen på markniveau. Af figur 5.3 fremgår, at der er en forskydning af de områder, hvor der er foretaget nitratudvaskningsberegninger i forhold til det grundvandsdannende opland til Hinnerup Vandværk. Dette skyldes, at området for nitratudvaskningsberegningerne blev fastlagt på baggrund af fejlberegnede grundvandsdannende oplande. En analyse af det genberegnede opland viser, at en relativt stor del af dette ca. 25 % er omdriftsarealer, hvor der ikke er foretaget nitratudvaskningsberegninger. Det vurderes imidlertid, at disse ikke beregnede arealer kun bidrager med en forholdsvis lille udvaskning til vandværket på ca. 4 % af den samlede udvaskning. Dette skyldes primært at grundvandsdannelsen til Hinnerup Vandværk på de ikke beregnede arealer er forholdsvis beskeden. Figur 5.2 Kvælstofbalance for nitratudvaskningsberegnede arealer i Indsatsområde Truelsbjerg. Der er gennemført en række følsomhedsanalyser på nitratudvaskningsberegningerne. De viser, at jordbunden og kvælstofindholdet i husdyrgødningen er af stor betydning for nitratudvaskningen. Det er endvidere vigtigt med en god bestemmelse af udbytteniveauet, idet følsomhedsanalyserne viser, at en ændring i udbytteniveauet medfører en stor modsat rettet ændring i udvaskningsniveauet. Indvindingsboringer Hinnerup Vandværk Indvindingsboringer Grundfør vandværk Figur 5.3 Daisy beregnet nitratudvaskning i dele af nitratfølsomme vandindvindingsområder ved Hinnerup Vandværk.!A Legende Ristrup_boringer!A!A Truelsbjerg_boringer daisy_uden_indsigelse TOTAL_KONC < > 100 Truelsbjerg_io Buffer300_of_Truelsbjerg_boringer gvd_hinnerup_layer_2 Buffer300_of_Ristrup_boringer 23

26 Vurdering nitrat Regionplanens målsætning, at grundvandet skal beskyttes mod menneskelig aktivitet og være upåvirket eller kun svagt påvirket, vil være den overordnede målsætning for grundvandsbeskyttelsen gennem indsatsplanlægningen og udgangspunktet for sikring af drikkevandsinteresserne overfor nitratudvaskning. Imidlertid må det forventes, at målsætningen vanskeligt kan opfyldes i forhold til den nuværende nitratbelastning på baggrund af bl.a. lovgivningsmæssige og finansieringsmæssige begrænsninger. Det vurderes derfor, at der må fastsættes en minimumsbeskyttelse, der sikrer drikkevandsinteresserne i Indsatsområdet i forhold til den nuværende nitratbelastning. I forhold til den fremadrettede grundvandsbeskyttelse vurderes den overordnede målsætning i højere grad at kunne forfølges ved opstilling af retningslinier, der fastsætter krav til nitratudvaskningen ved miljøgodkendelser og VVM-vurderinger. grundvandsdannende oplande. Af tabel 4.1 fremgår, at der alene er behov for en detaljeret beregning af nitratudvaskningen i det grundvandsdannende opland til Hinnerup Vandværk. Ved de øvrige almene vandværker i indsatsområde Truelsbjerg vurderes, at den nuværende nitratudvaskning ikke vil overstige minimumsbeskyttelsen, dvs. drikkevandskvalitetskravet forventes at kunne overholdes. Minimumsbeskyttelsen fastsættes som det kritiske kvælstoftal eller den del af kvælstofoverskuddet, der kan accepteres udvasket til grundvandet for at drikkevandskvalitetskravet på 50 mg/l nitrat med stor sikkerhed kan overholdes i det aktuelle grundvandsdannende opland. Samlet set skal det kritiske kvælstoftal overholdes for det aktuelle opland, hvor de enkelte bidrag til reduktion kan fordeles skævt i oplandet. Det kritiske kvælstoftal beregnes for det enkelte grundvandsdannende opland på baggrund af oplandets størrelse samt en oplandsmålsætning der tager højde for usikkerheden på nitratudvaskningsberegningerne. I det aktuelle tilfælde er den samlede usikkerhed på den gennemsnitlige udvaskning for landbrugsarealer vurderet som et usikkerhedsinterval på +/- 5 mg/l. Denne usikkerhed omfatter både modelusikkerhed og usikkerhed på anvendte data. Ved anvendelse af en forsigtighedsbetragtning af hensyn til grundvandet, bør den gennemsnitlige nitratudvaskning derfor højst være 45 mg/l nitrat i det aktuelle grundvandsdannende oplande. Beregnet kritiske kvælstoftal for Hinnerup Vandværk er anført i tabel 5.1. Det kritiske kvælstoftal sammenlignes herefter med den beregnede udvaskning. Hvis denne udvaskning er mindre end det kritiske kvælstoftal, må det forventes at drikkevandskvalitetskravene i forhold til nitrat kan overholdes i forhold til den nuværende indvindingssituation og den Det vurderes videre, at kortlægningen af landbrugsdriften og vurderinger af nitratudvaskningen samt det indsamlede grundlag for kortlægningen og vurderingerne er udført på et fagligt og fuldt tilstrækkeligt niveau. Derfor vil dette materiale sammenholdt med den geologiske kortlægning og med fastsættelse af en minimumsbeskyttelse og under iagttagelse af retningslinier for den fremadrettede grundvandsbeskyttelse vil kunne udgøre et tilstrækkeligt grundlag for initiativer til sikring af drikkevandsinteresserne i indsatsområder overfor nitrat. Hinnerup Vandværk Ha. m 3 /år el. Kg N Indvindingstilladelse (m 3 /år) Grundvandsdannende opland (ha) 363 Nitratfølsom del af opland (%) % (A) Kritisk kvælstofværdi ved 45 mg/l NO (B)Udvaskning (B1) DAISY-beregnet (B2) Øvrige landbrugsareal i omdrift B3) Øvrige arealer - Brak og vedvarende græs Skov Bebyggelse 2 1 Minimumsbeskyttelsen Minimumsbeskyttelsen defineres som den maksimale nitratudvaskning, der kan accepteres for klart at overholde drikkevandskvalitetskravet i nuværende og fremtidige (B1+B2+B3) Samlet (A-B) Overskridelse af kritisk kvælstofværdi (kg N) 2663 Overskridelse af kritisk kvælstofværdi (%) 59 % Tabel 5.1 Kritiske kvælstoftal og aktuel nitratudvaskning for grundvandsdannende opland til Hinnerup Vandværk. 24

27 nuværende dyrkningspraksis, medens en overskridelse af kvælstoftallet vil angive en risiko for at overskride drikkevandskvalitetskravet på 50 mg/l nitrat. En overskridelse vil derfor, under hensyntagen til lokale forhold, betyde at udvaskningen samlet set skal reduceres. Den aktuelle udvaskning i det grundvandsdannende opland er beregnet og angivet i tabel 5.1. Beregningerne er baseret på de Daisyberegnede nitratudvaskninger, som fremgår af figur 5.2. Den øvrige del af det nitratfølsomme landbrugsareal, er der tilknyttet en gennemsnitsudvaskning, og endelig den del af det nitratfølsomme grundvandsdannende opland som udgøres af by mv. er der tilknyttet en udvaskning på 20 mg/l. Af tabel 5.1 fremgår at det kritiske kvælstoftal og den aktuelle udvaskning i oplandet til Hinnerup Vandværk overskrides med 2663 kg N eller ca. 60%. Samtidig konstateres, at vandværket indvinder ungt vand med et højt sulfatindhold og med et nitratindhold på ca. 5 mg/l i en af vandværkets 4 indvindingsboringer. Herudover vurderes nitratfronten at ligge tæt på det filtersatte niveau i indvindingsboringer. Det vurderes derfor, at en indsats er nødvendig for at sikre, at den nuværende indvinding på Hinnerup Vandværk ikke vil overskride drikkevandskvalitetskravet mht. til nitrat. Fremadrettet grundvandsbeskyttelse overfor nitrat I forhold til den fremadrettede grundvandsbeskyttelse overfor nitrat opstilles retningslinier i forbindelse med miljøgodkendelser og VVM vurderinger af projekter. Det vurderes, at drikkevandsinteresserne i Indsatsområdet tilgodeses ved opstilling af retningslinier, der dels sikrer at kvælstofudvaskningen fra de aktuelle projekter til grundvandet ikke overstiger den nuværende udvaskning og at Indsatsplanens oplandsmålsætning på 50 mg/l nitrat (fratrukket beregningsusikkerhed) skal kunne overholdes på projektets arealer inden for det nitratfølsomme område. Vurdering pesticider De pesticider, der er tilladte i dag, er godkendte hertil efter forudgående undersøgelser af bl.a. risiko for nedsivning til grundvandet, og ved regelret anvendelse anses disse således på det nuværende vidensgrundlag ikke at udgøre en risiko for grundvandsforurening. Der foregår undersøgelser af pesticidforekomster i amtets grundvandsovervågningsprogram hvert år. I disse undersøgelser findes der pesticider i ca. 1/3 del af filtrene/boringerne, men heraf er kun ganske få over grænseværdien. De fleste fund stammer fra aktivstoffer, der i dag er enten forbudte eller begrænset i anvendelsen, og samtlige overskridelser af grænseværdien kan tilskrives stoffer som ikke længere må anvendes. De stoffer der almindeligvis kan genfindes er BAM og Atrazin, samt en lang række triaziner og nedbrydningsprodukter af Atrazin. Bentazon er det eneste rigtige landbrugspesticid med en høj genfindingsprocent. Der er derfor ikke som udgangspunkt behov for, at indgå dyrkningsaftaler med henblik på minimering af risikoen for forurening med pesticider fra fladeanvendelse. Inden for de udpegede følsomme områder, bør der dog udvises forsigtighed i anvendelse af pesticider på markerne. Her kan vandværkerne og kommunerne eventuelt etablere grundvandsbeskyttelse, bl.a. under hensyntagen til sårbare zoner og nærhed til indvindingsboringer. Århus Kommune Vand og Spildevand har gennemført beskyttelseskampagner overfor landbruget i nærzoner til indvindingsboringer ved Truelsbjerg Kildeplads. Beskyttelseskampagnerne består i en række initiativer med det formål at begrænse eller ophøre med pesticidanvendelsen samt at sikre en bedre håndtering af disse. Indsats nitrat Nuværende belastning I de udpegede nitratfølsomme vandindvindingsområder eller indsatsområder med hensyn til nitrat i Indsatsområde Truelsbjerg findes ingen eller kun en begrænset nitratreduktionskapacitet. Derfor anbefales vandværker samt Hinnerup og Århus kommuner i forhold til den nuværende arealanvendelse at indgå et samarbejde med henblik på i fællesskab, dels generelt at sikre de nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser dels at sikre, at der arbejdes hen imod Regionplanens målsætning, at grundvandet skal beskyttes mod menneskelig aktivitet og være upåvirket eller kun svagt påvirket. Denne beskyttelse skal søges opnået gennem frivillige ordninger, se næste afsnit om virkemidler. Der opstilles som retningslinie, at beskyttelsen som minimum skal sikre, at den fastsatte minimumsbeskyttelse for det grundvandsdannende opland til Hinnerup Vandværk opnås efter en periode af 5 år fra Indsatsplanens vedtagelse. Det bemærkes dog - jvnf. kapitel 3 at det af Hinnerup Kommunes Vandforsyningsplan fremgår, at Hinnerup Vandværk senest år 2010 skal etablere ny kildeplads. I dette tilfælde vil nednenstående retningslinie være gældende for Hinnerup Vandværk. 25

28 For fremtidige indvindingsanlæg til almen vandforsyning, hvis grundvandsdannende oplande vurderes at udgøre en væsentlig del af nitratfølsomme områder, opstilles der som retningslinie, at beskyttelsen som minimum skal sikre, at en fastsat minimumsbeskyttelse efter de beskrevne principper opnås efter en periode af 5 år fra idrifttagelse. Kan denne minimumsbeskyttelse for nuværende og fremtidige indvindingsanlæg ikke opnås gennem rimelige frivillige ordninger opstilles som retningslinie, at tvungne begrænsninger i arealanvendelsen vil være nødvendige for at sikre kvalitetskravet. Fremadrettet beskyttelse I forbindelse med miljøgodkendelser og VVM vurderinger af projekter skal følgende retningslinier iagttages i forhold til beskyttelse af drikkevandsinteresserne: Screening for pligt til udarbejdelse af regionplantillæg og VVM-redegørelse på husdyr med jord indenfor nitratfølsomme dele af et indsatsområde skal indeholde en vurdering af, om kvælstofoverskuddet stiger ved en ansøgt udvidelse. Selv et lille forøget kvælstofoverskud er ikke i overensstemmelse med Indsatsplanens målsætning og vil som udgangspunkt give anledning til VVM-pligt. Såfremt det vurderes usandsynligt, at det ansøgte (og VVM-pligtige) projekt, selv på nærmere vilkår, vil kunne overholde regionplanens ret ningslinier, kan amtet/ kommunen vedtage, ikke at igangsætte regionplanprocessen, hvorved den ansøgte udvidelse ikke kan finde sted. Fortsættes i næste spalte I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelse for husdyrbrug med jord indenfor nitratfølsomme dele af et indsatsområde, skal to forhold som udgangspunkt opfyldes: 1) kvælstofudvaskningen fra det ansøgte projekt til grundvandet må ikke overstige den nuværende udvaskning fra ejendommen og 2) Indsatsplanens krav til maximal nitratudvaskning på 50 mg/l incl. beregningsusikkerhed ved det ansøgte projekt skal kunne overholdes på den ansøgte ejendoms udspredningsarealer inden for det nitratfølsomme område. Indsats pesticider Amtet iværksætter p.t. ingen indsats overfor jordbrugets anvendelse af pesticider på dyrkede arealer. Amtet/relevante myndigheder vil vurdere mulighederne for udpegning af pesticidfølsomme områder samt op stilling af indsatser overfor pesticider i tilknytning hertil når et fagligt grundlag og retningslinier herfor udmeldes fra statslige myndigheder i form af vejledning eller lignende. Det anbefales, at der, såfremt vandværkerne og/eller Hinnerup og Århus kommuner ønsker at iværksætte grundvandsbeskyttende foranstaltninger overfor potentielle fladekilder, der ikke omfattes af amtets/statens indsats, f.eks. pesticider, at der tages udgangspunkt i de udlagte følsomme områder og kildepladszoner. Virkemidler for reduktion af nitrat- og pesticidbelastning På findes oplysninger om de enkelte virkemidler til reduktion af nitrat og pesticidbelastningen i det åbne land samt om forskellige aftaletyper. Hjemmesiden skal ses som et antal mulige løsninger, ikke som en udtømmende liste. Andre løsninger vil kunne vise sig under gennemførslen af Indsatsplanen. Nogle af løsningsmulighederne er permanente, mens andre aftales for en vis periode, hvorefter de skal genforhandles. NEDENFOR ER NÆVNT DE FOR- HOLD, SOM ER SÆRLIGE I TRUELSBJERG INDSATSOMRÅDE Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder) SFL-områderne udpeges blandt an det med henblik på at beskytte grundvandet mod udvaskning af nitrat og pesticider. Der er udpeget 800 ha SFL-område i Indsatsområdet. Hovedparten heraf er udpeget af hensyn til grundvandet i området omkring Grundfør og nord for Haldum. 493 ha heraf er nitratføl som. Den resterende del af SFL-udpegningen er sket af hensyn til naturen langs Lilleåen og i Søftendalen. Der er indgået aftaler om miljøvenlig jordbrugsproduktion (MVJ) på ca. 35 ha. Amtet/ kommunerne vil udpege hele det nitratfølsomme område som SFL-område samt fjerne de grundvands-sfl-områder, der ikke er nitratfølsomme. Det vil herefter være muligt for landmænd at søge MVJ-aftaler inden for SFL-området. Dog skal det påpeges, at de økonomiske midler for tiden (2005) er begrænsede, så mulighederne for at opnå MVJ-tilskud ikke er store. Denne situation vil dog kunne ændre sig. 26

29 Økologisk jordbrug Der er registreret 4 økologiske bedrifter, der dyrkede jord i Indsatsområdet i 2001, svarende til 2 % af arealet. Til sammenligning udgjorde det økologiske areal i Danmark 3,5 % i år Økologisk jordbrugsproduktion kan have en positiv effekt på nitratudvaskningen. I Truelsbjerg udgør det økologiske areal dog pt. en meget lille andel i området og da svinebrugene dyrker en stor del af jorden og jordpriserne i området er høje, vurderes økologisk jordbrug ikke at kunne give nogen særlig effekt på nitratudvaskningen i Truelsbjerg. Landsaftale/frivillige dyrkningsaftaler Aftalerne kan indgås således, at der ydes en økonomisk kompensation for f.eks. en særlig dyrkningspraksis, som reducerer nitratudvaskningen. Landsaftalen, som er indgået mellem landbruget og vandværkerne, vurderes at give anledning til en stor administrativ byrde, både ved indgåelse af aftaler og ved vedligeholdelse. Baggrunden herfor er at aftaler efter Landsaftalen, som udgangspunkt er af for kort varighed, har mange opsigelsesmuligheder, er komplicerede at anvende og med muligheder for kompensation, der i øvrigt kan gennemføres som erstatningsfri regulering. I Truelsbjerg Indsatsområde vurderes det således ikke at give en varig løsning at indgå aftaler, der bygger på Landsaftalen. Reduceret jordbearbejdning Reduceret jordbearbejdning dækker over et stort spænd af forskellige dyrkningsstrategier. Alt lige fra direkte såning uden forudgående jordbearbejdning til systemer, hvor der foretages en intensiv jordbearbejdning i op til cm s dybde. Ved vurdering af påvirkningen på miljøet er det meget vigtigt, hvilken form for reduceret jordbearbejdning, der er anvendt. Danske forsøg tyder på, at reduceret jordbearbejdning forud for vårafgrøder kan reducere nitratudvaskningen på lerjord. I svenske forsøg konkluderes, at jo mere man reducerer jord-bearbejdningen, jo mindre er nitratudvaskningen på kort sigt. Den langsigtede virkning er ikke undersøgt. Der foreligger ikke danske undersøgelser for effekten på nitratudvaskningen ved reduceret jordbearbejdning forud for vintersæd. Omfanget af reduceret jordbearbejdning i Indsatsområdet kendes ikke. Gylleseparation/biogasanlæg I Truelsbjerg området anbefales det at vurdere muligheden for at reducere belastningen fra husdyrgødningen i de nitratfølsomme områder, gennem levering af gylle til biogasanlæg og eventuel etablering af gylleseparationsanlæg. Skovrejsning 25 % af Indsatsområdet er dækket af skov, hvilket er væsentligt højere end gennemsnittet i resten af amtet, hvor det er 16%. Der er udpeget knap 600 ha skovrejsningsområder i Regionplan 2005 indenfor Indsatsområdet. Det største skovrejsningsområde ligger mellem Søften og Trige. Et par mindre ligger mellem Trige og Lisbjerg. Der er også udpeget 250 ha i indsatsområdet, hvor skovrejsning er uønsket af landskabelige hensyn, som f.eks. i ådale og nær kirker. Heraf er ca. 100 ha nitratfølsomme indvindingsområder. Ca. 40 % af det grundvandsdannende opland til Hinnerup Vandværk er udpeget som skovrejsningsområde allerede. I Truelsbjerg vurderes skovrejsning ud fra et grundvandssynspunkt at være et væsentligt virkemiddel til at reducere nitratudvaskningen, hvor der er behov. Det bør indgå i en vurdering, hvad et givent areal med ny skov betyder for grundvandsdannelsen og indvindingsområdets udstrækning og om det i øvrigt er ønskeligt at øge skovandelen. Tilskuddet til skovrejsning er størst i udpegede skovrejsningsområder. Der kan dog ydes støtte udenfor disse områder, forudsat at der ikke er tale om områder hvor skovrejsning er uønsket. Amtet/kommunerne vil derfor undersøge og vurdere muligheden for supplerende udpegning af skovrejsningsområder ved kommende arealplanlægning inden for de nitratsårbare områder under hensyntagen til de landskabelige forhold. Jordfordeling I Truelsbjerg området vil amtet/kommunerne vurdere muligheden for og om jordfordeling vil kunne være en attraktiv mulighed til reduktion af nitratudvaskningen i grundvandsdannende oplande, hvor der opstilles krav om reduktion i forhold til den nuværende nitratudvaskning. Køb af jord I Truelsbjerg området vil amtet/ kommunerne vurdere muligheden for og om jordkøb vil kunne være en attraktiv mulighed for vandværkerne til reduktion af nitratudvaskningen i grundvandsdannende oplande, hvor der opstilles krav om reduktion i forhold til den nuværende nitratudvaskning. 27

30 Pålagte rådighedsindskrænkninger Indsatsplanlovgivningen giver mulighed for at pålægge rådighedsindskrænkninger på arealer, hvis frivillige aftaler ikke kan opnås på rimelige vilkår. En forudsætning herfor er at arealerne er udpeget som sårbare efter faglige principper udmeldt af statslige myndigheder og at drikkevandskvalitetskrav ikke kan overholdes. Er der i området en enkelt eller få lodsejere, der ikke ønsker at medvirke til løsning af konstaterede problemer, kan der pålægges rådighedsindskrænkning på de pågældende arealer gennem tinglysning heraf. Århus Amt har dog som udgangspunkt ikke ønsket at benytte sig af denne mulighed. Overvågning Pesticider Der vurderes p.t. ikke at være grundlag og behov for særskilt pesticidovervågning i forhold til det i kapitel 4 anførte overvågningsprogram, hvor pesticidanalyser naturligt indgår samt i forhold til vandværkernes nuværende og lovpligtige analyser. Nitratudvaskning Der vurderes p.t. ikke at være behov for særskilt grundvandsovervågning af nitratudvaskning i forhold til, hvad der er anbefalet i forhold til det i kapitel 4 anførte overvågningsprogram, samt vandværkernes nuværende og lovpligtige analyser, hvor nitratanalyser naturligt indgår. Baggrunden herfor er, at de foretagne beregninger af kvælstofoverskuddet indenfor de grundvandsdannende oplande er sket på grundlag af nyeste tilgængelige data om landbrugsdriften samt at der for Hinnerup Vandværks opland er foretaget beregninger af nitratudvaskningen på grundlag af indhentede data fra den nuværende landbrugsdrift og idet der p.t. ikke er vandanalyser fra de aktuelle vandværker, der udviser markant stigende nitratindhold. Iværksættelse af en særskilt nitratgrundvandsovervågning vurderes løbende under Indsatsplanens opfølgning. Overvågningen bør i første omgang omfatte en vurdering af om landbrugsdriften i området stadig er sammenlignelig med den, som ligger til grund for vurderingerne og beregningerne af nitratudvaskningen og dermed risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresserne. Væsentligt ændrede forudsætninger, f.eks. i landbrugsdriften eller i vandkvaliteten må udløse beregninger eller vurderinger af nitratudvaskningen i de nitratfølsomme dele af indsatsområdet. I forbindelse med konkrete miljøgodkendelser og ved VVM-vurderinger for udvidelse af husdyrbrug vil der endvidere være mulighed efter behov for opstilling af vilkår og retningslinier for overvågning af nitratudvaskningen. 5.2 Byområder I byområder kan det ikke udelukkes, at der har foregået forskellige grundvandstruende aktiviteter. Bortset fra kortlagte lokaliteter, der er omfattet af lov om forurenet jord, kan disse hensigtsmæssigt ses som en samlet potentiel grundvandstruende byfladekilde, hvor de grundvandstruende stoffer overvejende er pesticider og nedbrydningsprodukter heraf hovedsageligt BAM. BAM er vanskeligt nedbrydeligt og forventes derfor at kunne udvaskes og spredes i jord- og grundvandssystemet mange år fremover.offentlige arealer, parker, sportsanlæg, kirkegårde, golfbaner samt private haver, på kildepladsarealer mv. er eksempler på lokaliteter hvor brug af pesticider har givet anledning til en potentiel grundvandstrussel. Lukning af indvindingsboringer på grund af pesticidforurening kan i mange tilfælde henføres til en eller flere af disse arealtyper. Af figur 4.4 fremgår det, at grundvandsdannende oplande til alle vandværkerne i Indsatsområde Truelsbjerg i mere eller mindre grad omfatter byområder. Vurdering Det vurderes, at der for tiden ikke findes nogen omkostnings-effektiv undersøgelses- og afværgemetodik overfor de nuværende potentielle byfladekilder som helhed. Derfor kan pesticidforurenede vandindvindingsboringer på et uacceptabelt niveau med grundvandsdannende oplande i byområder vanskeligt levetidsforlænges hvis det først er verificeret, at forureningen ikke skyldes lokal forurening på grund af uhensigtsmæssig boringsindretning. Initiativer i form af oplysningskampagner og lignende for at sikre en større grad af grundvandsbeskyttelse i byområder er etableret og igangsat af Århus Kommune Vand og Spildevand og kommunerne. Disse initiativer kunne hensigtsmæssigt gentages og udbygges med kampagner i Indsatsområdet for at oplyse om og skabe større forståelse og engagement for grundvandsbeskyttelsen. Inden der træffes beslutning om vidtgående foranstaltninger som følge af pesticidforurening eller anden forurening undersøges vandværkernes indvindingsboringer for lokalisering af evt. uhensigtsmæssig boringsindretning. 28

31 Indsats Amtet anbefaler at der iværksættes og videreføres undersøgelse af vandværkernes indvindingsboringer for lokalisering af evt. uhensigtsmæssig boringsindretning. Amtet anbefaler, at Hinnerup og Århus Kommune samt de almene vandværker iværksætter og viderefører kampagner for lokalt engagement for grundvandsbeskyttelsen, f.eks. med henblik på ophør af pesticidanvendelse på private ejendomme. Med hensyn til den fremadrettede grundvandsbeskyttelse overfor byfladekilder har der været taget og er igangsat initiativer: Regionplan- og kommuneplanbegrænsninger af byvækstområder i sårbare områder. Det offentliges generelle ophør med brug af pesticider. Tinglysning af forbud mod brug af kemiske bekæmpelsesmidler i forbindelse med Århus Kommunes nye udstykninger. Kampangner for begrænsninger i anvendelse af pesticider hos private. Hertil kommer en række andre tiltag overfor andre punkt- og liniekilder som anføres i afsnit 6.2. Amtet/relevante myndigheder vil vurdere behov og muligheder for indsats på baggrund af løbende erfaringsopsamling. 5.3 Øvrige fladekilder Landbrugskortlægningen har vist 55 nuværende bedrifter, der fysisk er placeret i Indsatsområdet. Dertil kommer et antal ejendomme, der tidligere har været drevet med landbrugsproduktion. Som anført i forbindelse med byfladekilderne kan det ikke udelukkes at disse udgør en potentiel grundvandstrussel på grund af en mulig tidligere intensiv pesticidanvendelse på gårdspladser og udenoms arealer. Skovbrug udgør 24 % af det samlede areal og der er forholdsvis mange gartnerier i indsatsområdet. I forbindelse med udarbejdelse af Indsatsplanen har amtet fået kendskab til omkring 10 skovbrugsvirksomheder og 16 gartnerier, anlægsgartnerier og planteskoler. Aktiviteter på disse lokaliteter kan dels give anledning til en punktkildeforurening, dels en fladefladepåvirkning af grundvandet. Punktkildeforureninger kortlægges og undersøges efter jordforureningsloven og er behandlet i kapitel 6. I visse tilfælde findes forurening i grundvandet under en ejendom uden, at der er fundet noget i jorden. Forureningen kan med andre ord ikke med sikkerhed henføres til en bestemt kilde/ejendom på jordoverfladen. Ejendommen kan derfor ikke kortlægges efter jordforureningsloven som værende forurenet. Grundvandsforureningen kan i dette tilfælde betragtes som diffus fladeforurening. På tre undersøgte gartnerier er der konstateret pesticider i det øvre grundvand. Pesticidfundene i grundvandet kan dog ikke med sikkerhed henføres til de gartnerier, hvor undersøgelserne er udført. Kortlægningen af ejendommen kan derfor ikke opretholdes. Pesticidfundene er gjort nord for Søften og syd og øst for Grundfør. Vurdering Det vurderes, at problemets omfang og mulige afværgeforanstaltninger er usikker. Hvis ny viden viser at problemstillingen skal håndteres, må forhold omkring lovhjemmel og økonomiske midler til undersøgelse og afværgeforanstaltninger vurderes nærmere. Indsats Amtet/relevante myndigheder vil vurdere behov og muligheder for indsats på baggrund af løbende erfaringsopsamling. Det anbefales, at der af Århus og Hinnerup kommuner samt vandværker iværksættes og videreføres kampagner for lokalt engagement for grundvandsbeskyttelsen, f.eks. med henblik på ophør af pesticidanvendelse på private grunde. 29

32 6. Punkt- og liniekilder 6.1 Punktkilder Punktkilder er typisk begrænset til et areal, som sjældent rækker ud over en enkelt ejendom eller virksomhed. Typiske eksempler på punktforureninger er udslip fra tanke og kloaksystemer eller lokalt spild i forbindelse med produktion. En række virksomheder kan erfaringsmæssigt give anledning til jordforurening. Eksempelvis kan der i forbindelse med driften af servicestationer og renserier ske udstrømning af væsker, som forårsager jordog grundvandsforurening; mens forarbejdning på f.eks. maskinværksteder og skrotvirksomheder kan give anledning til jordforurening med metaller og olieprodukter. I henhold til jordforureningsloven skal Amtet kortlægge (registrere) lokaliteter, hvor der har været muligt forurenende aktiviteter og foretage de nødvendige undersøgelser på disse. Århus Amt har derfor i 2002/2003 og 2004 gennemført henholdsvis 12 og 4 forureningsundersøgelser. På baggrund heraf og på tidligere gennemførte undersøgelser er der i alt kortlagt 12 lokaliteter på vidensniveau 2, idet der her blev konstateret en forurening, der vurderes at kunne udgøre en risiko for grundvandet. Yderligere 3 lokaliteter er kortlagt på vidensniveau 1 idet der her kun er oplysninger om aktiviteter, der muligvis kan have forårsaget en forurening. Disse lokaliteter skal derfor undersøges yderligere. I Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Truelsbjerg findes en nærmere beskrivelse af de enkelte lokaliteter, som er kortlagt på vidensniveau 1 og vidensniveau 2. Vurdering I tabel 6.1 er sammenstillet de kortlagte lokaliteter, som amtet vurderer udgør en mulig grundvandsrisiko og hvor der er behov for en indsats. Beliggenheden fremgår af figur 6.1. Lokalitet Adresse Aktivitet Beliggende i opland *) til alment vandværk Vidensniveau Sårbarhedsområde Ølstedvej 18a, Hinnerup Losseplads 2 Truelsbjerg/Kasted **) P-Syd Ølstedvej 99, Hinnerup Losseplads 2 Truelsbjerg P-Syd Rønbækvej 38 Gartneri med tanke 2 P-Vest Randersvej 534, Trige Losseplads 2 Grundfør/Truelsbjerg Z Randersvej 532, Trige Losseplads 2 Grundfør/Truelsbjerg Z Pannerupvej 11, Trige Losseplads 2 Truelsbjerg Ingen Koldkilde Losseplads 2 Truelsbjerg Ingen Vennemindevej 51, Lystrup Losseplads 2 Truelsbjerg Ingen Vestermøllevej, Trige Asfaltfabrik (Superfos) 2 Truelsbjerg P-Øst Langagervej 2, Trige Autoreparation 2 Truelsbjerg P-Øst Samsøvej 15 Autoreparation 2 Ingen Læsøvej 5 Autoreparation 2 Ingen Ådalsvej 4-6 Autoreparation 1 Ingen Vestermøllevej 5 Skrotvirksomhed 1 Truelsbjerg P-Øst Smedebroen 13 Benzinsalg 1 Truelsbjerg Ingen Tabel 6.1 Lokaliteter kortlagt efter lov om forurenet jord på vidensniveau 1 og vidensniveau 2. Beliggenhed af lokaliteterne fremgår af figur 6.1. Sårbarhedsområderne er beskrevet i kapitel 4. *) Opland gælder her generelt både grundvandsdannende opland og indvindingsopland. **) Gælder kun grundvandsdannende opland. 30

33 Indsats Depoterne Ølstedvej 18a, Hinnerup (713-1) og Ølstedvej 99, Hinnerup (713-2) er opfyldte grusgrave, som er undersøgt i I depoterne er der deponeret hhv. ca m 3 og ca m 3 affald og fyld. På grundlag af undersøgelsen er der i 1987 etableret afværge i form af perkolat oppumpning fra dræn og pumpeboringer. Oppumpning af perkolat fra pumpeboringer er indstillet i Der foretages i dag løbende monitering af grundvandet ved depoterne. Afværgestrategien forventes revurderet i perioden af amt/region og der foretages en fornyet risikovurdering i forhold til vandressourcerne. Depoterne på Randersvej 534, Trige (751-5) og Randersvej 532, Trige (751-6) er undersøgt i Der er deponeret omkring m 3 affald, herunder betydelige mængder gasrensemasse. Lokaliteterne revurderes af amt/region i perioden i forhold til den seneste viden om grundvandsforholdene i området. Herefter vil der blive taget stilling til om der er behov for yderligere indsats. På ejendommen Vennemindevej 51, Lystrup (751-13) påbegyndtes i 1971 opfyldning med husholdnings- og bygeaffald, jordfyld og røgkammersod/flyveaske fra Midtkraft. I alt er der deponeret ca m 3. Der er efterfølgende foregået deponering af fyldjord på arealet. Der forventes foretaget supplerende undersøgelse i perioden af amt/region med henblik på en risikovurdering i forhold til grundvandet. Herefter vil der blive taget stilling til, om der er behov for en yderligere indsats. Depotet Koldkilde (751-12) er undersøgt i Der er forgået deponering af industri- og byggeaffald samt jord i perioden Der er anslået at være deponeret 5 mio. m 3 affald bestående af jord og bygningsaffald samt en mindre mængde gasværksaffald. Der forventes foretaget supplerende undersøgelse af amt/region i perioden med henblik på en risikovurdering i forhold til grundvandet. Herefter vil der blive taget stilling til, om der er behov for en yderligere indsats. Pannerupvej 11, Trige (751-8) er en mergelgrav opfyldt med affald (herunder husholdningsaffald) og fyld fra omkringliggende haver. Amt/region forventes at foretage supplerende undersøgelse med henblik på vurdering af deponeringsmængde og evt. perkolatdannelse i perioden Herefter vil der blive taget stilling til om der er behov for yderligere indsats. På Vestermøllevej 11, Trige (751-76) har været asfaltfabrik siden 1950 erne. Der er udført monitering i Konklusionen er, at selv om der er en større jord- og grundvandsforurening centralt på ejendommen med olieprodukter, udgør forureningen næppe en risiko over for det primære grundvandsmagasin. Amt/region forventes at gennemføre en ny moniteringsrunde i perioden Herefter vil der blive taget stilling til om der er behov for en yderligere indsats. Rønbækvej 38 (713-97) er tidligere anvendt til maskinstation med blandt andet vask af marksprøjter. Der er foretaget undersøgelse på ejendommen i januar Ved undersøgelsen er konstateret forurening med pesticider i grundvandet, samt olie i jorden. Der forventes gennemført nærmere undersøgelser af amt/ region i perioden om forureningen med olie kan udgøre en risiko for grundvandet. Herefter vil der blive taget stilling til om der er behov for en yderligere indsats. 31

34 På ejendommen Langagervej 2, Trige ( ) er der konstateret forurening med bl.a. tungere kulbrinter. Der forventes foretaget supplerende undersøgelser af amt/region i med henblik på vurdering af risiko for grundvandet. Herefter vil der blive taget stilling til om der er behov for en yderligere indsats. Der er i 2004 foretaget undersøgelse på ejendommen Samsøvej 15 ( ). Her konstateredes forurening med kulbrinter og tungmetaller i overfladejorden. Der er ikke konstateret forurening ved olietank og olieudskiller. Der forventes foretaget vurdering af amt/region om der er behov for supplerende undersøgelser i perioden Der er i 2004 foretaget undersøgelse på ejendommen Læsøvej 5 ( ). Der er ved undersøgelsen konstateret forurening med kulbrinter i jord og poreluft. Forureningen med kulbrinter i poreluften indikerer, at der findes en olieforurening under bygningen. Der forventes foretaget supplerende undersøgelse i af amt/region med henblik på vurdering af risiko for grundvandet. Derefter vil der blive taget stilling til om der er behov for en yderligere indsats. På Smedebroen 13 ( ) hvor der har været benzinsalg og ved Ådalsvej 4-6 ( ), hvor der har været autoreparation forventes amt/region at foretage undersøgelse i perioden Derefter vil der blive taget stilling til om der er behov for en yderligere indsats. Ved lokalitet , Vestermøllevej 5, har Århus Kommune udstedt påbud om undersøgelse til ejeren af virksomheden. Oliebranchens Miljøpulje Ejendomme, hvor der tidligere har været benzinsalg har kunnet tilmeldes Oliebranchens Miljøpulje (OMP) med henblik på undersøgelse og evt. oprydning. S!A!A R!A! A Figur 6.1 Lokaliteter kortlagt efter lov om forurenet jord. På hver af disse lokaliteter opstilles en indsats for at imødegå en forureningsrisiko overfor grundvandet. D!A! A! A!A V P-Vest P-Nord P-Syd V Z P-Øst !A A!!A!!A A!!A A!A

35 Hvis der ved undersøgelsen konstateres en forurening, der kan udgøre en risiko for grundvandet, fortager Oliebranchens Miljøpulje den nødvendige oprydning. Dette sker normalt i umiddelbar forlængelse af undersøgelsen. I 2004 har Oliebranchens Miljøpulje undersøgt 3 ejendomme i Indsatsområdet, hvor der tidligere har været benzinsalg. Ved 1 ejendom er der foretaget undersøgelse og oprydning, således at der ikke er efterladt restforurening, der udgør en risiko for grundvandsforurening. De 2 øvrige lokaliteter vurderes ikke at udgøre en risiko for grundvandsforurening. Det opstilles som retningslinie, at myndighederne i forbindelse med virksomhedstilsyn specielt i beskyttelsesområder skal fokusere på grundvandsbeskyttelseshensyn. 6.2 Andre punktforureningskilder Udover de hidtil undersøgte og kortlagte punktkilder findes der i Truelsbjerg Indsatsområde antagelig en række andre mulige forureningskilder, som måske kan indebære en risiko for grundvandsforurening. Ud over de, som umiddelbart kan kortlægges efter jordforureningsloven er der en række mulige punktkilder, som af forskellige årsager endnu ikke er nærmere vurderet og undersøgt i relation til grundvandsinteresserne. Nogle opfyldninger af lavninger i landskabet, har hidtil været anset for at være uproblematiske og er der for ikke blevet undersøgt. Atter andre er så talrige og vanskelige at finde at det på forhånd har været anset for umuligt at gøre noget generelt. Endelig er der konstruktioner, som f. eks. åbentstående boringer, som kan fungere som transportvej til grundvandet for forureninger. Råstofgrave, vandhuller m.m. Opfyldte råstofgrave, vandhuller m.m. kan udover overskudsjord været fyldt op med diverse affald med uønskede stoffer såsom rester af pesticider, opløsningsmidler og olieprodukter. Det kan ikke udelukkes at disse udgør et forureningspotentiale, som bør undersøges. I det nærliggende Kasted Indsatsområde gennemfører amtet p.t. et pilotprojekt med det formål at lokalisere og prioritere/risikovurdere samt undersøge opfyldte lavninger af forskellig slags. Om noget tilsvarende skal udføres i andre indsatsområder afventer en nærmere vurdering af pilotprojektets resultater. Indsats Regionen afventer en nærmere gennemgang af resultaterne fra pilotprojektet fra Kasted for at vurdere en evt. indsats. Nedgravning af pesticidrester samt vaske- og påfyldningspladser Nedgravning var den anbefalede metode til bortskaffelse af pesticidrester og -emballage indtil 1976/1980. Pladser, hvor marksprøjter vaskes og påfyldes findes på de fleste gårde og desuden på gartnerier, maskinstationer og sprøjtecentraler. Ofte er pladsen uden fast bund og med ukontrolleret afløb. Disse nedgravninger og pladser kan måske udgøre et forureningspotentiale, der om muligt bør stedfæstes. I Truelsbjerg Indsatsområde er der lokaliseret 55 nuværende landbrugsbedrifter og dertil kommer et antal tidligere, som kan have potentielle lokaliteter. Århus Kommune Vand og Spildevand har gennemført beskyttelseskampagner overfor landbruget i sårbare nærzoner til indvindingsboringer ved Truelstrupværket. Beskyttelseskampagnerne består dels i en række initiativer med det formål at begrænse eller ophøre med pesticidanvendelsen, dels at sikre en bedre håndtering af disse. Indsats Det anbefales, at Århus og Hinnerup kommuner igangsætter og viderefører gennem interviews ved ordinære landbrugstilsyn på relevante ejendomme at stedfæste nedgravninger og forurenede pladser. Endvidere anbefales, at Århus og Hinnerup kommuner samt vandværkerne igangsætter og viderefører samarbejdet med landbruget for at sætte fokus på hensigtsmæssig indretning af vaske- og påfyldningspladser. Stedfæstede forureningskilder behandler amtet/regionen efter jordforureningsloven og de prioriteres i sammenhæng med øvrige kortlagte lokaliteter efter jordforureningsloven. Ubenyttede brønde og boringer samt utætte idriftværende boringer Ubenyttede brønde og boringer der ikke er forskriftsmæssigt sløjfede, kan udgøre en forureningsrisiko for grundvandsressourcen, da de ofte udgør en direkte transportvej ned i grundvandsmagasinet. Da de fle- 33

36 ste ejendomme på landet tidligere havde egen vandforsyning, kan der forventes et stort antal af disse. Bynavn Kommune Kloakeret område inden for 300 meter fra almen vandforsyningsboring Kloakeret område inden for grundvandsdannende opland til alment vandværk Boringer i drift kan af samme årsag udgøre en forureningsrisiko for grundvandsressourcen, hvis de ikke er hensigtsmæssigt indrettet. Århus og Hinnerup kommuner påbyder begge sløjfning af boringer tilknyttet enkeltvandforsyningsanlæg ved tilslutning til almen vandforsyning. Århus Kommune finansierer denne sløjfning i kommunen. Hinnerup Hinnerup Nej Nej Grundfør Hinnerup Grundfør Vandværk Grundfør Vandværk Trige Århus Nej Truelsbjergværket Haldum Hinnerup Haldum Vandværk Haldum vandværk Hår Hinnerup Nej Nej Ølsted Århus Nej Truelsbjergværket Tabel 6.4 Kloakerede byer i indsatsområde Truelsbjerg og placering i forhold til vandforsyningsinteresser. Vandplanudvalget (VPU) et samarbejde mellem private vandværker i Århus Kommune og Århus Kommune Vand og Spildevand har igangsat en kampagne i 2002 for at opspore og sløjfe gamle boringer. Sløjfningen finansieres af VPU. Ca. 200 gamle boringer og brønde er sløjfet siden kampagnen blev igangsat. Indsats Det anbefales, at Århus og Hinnerup kommuner samt vandværkerne igangsætter og viderefører kampagner for opsporing og sløjfning af gamle ubenyttede boringer og brønde. Endvidere anbefales at vandværkerne igangsætter og viderefører sikringen af, at indvindingsboringer samt andet vandforsyningsanlæg er indrettet hensigtsmæssigt så dette ikke i sig selv udgør en forureningsrisiko. 6.3 Liniekilder Veje og jernbaner Almindelig drift af veje regnes normalt ikke for at være specielt grundvandstruende. Undtaget kan være koncentreret nedsivning af vejvand gennem bassiner/nedsivningsanlæg. Heller ikke almindelig drift af jernbaner regnes for at være særligt grundvandstruende. De kendte eksempler, på at sprøjtning af jernbanearealer har medført massiv grundvandsforurening, stammer fra rangerterræner o.l. Motorvej E45 og den jyske længdebane krydser området. Der er ikke nogen kendte alvorlige uheld med spild af f. eks. kemikalier langs veje og jernbaner, som krydser Indsatsområdet. Indsats Ingen Vandløb I områder med lav grundvandsstand kan der ske nedsivning fra vandløb, søer og moser til grundvandet og hvis overfladevandet er forurenet vil der kunne ske en forurening af grundvandsmagasinet. Hovedparten af Truelsbjerg-området afvander til Lilleåen. Den sydøstligste del afvander til Egåen. På baggrund af beliggenheden og boringsudbygningen af vandværkernes indvindingsboringer vurderes der ikke umiddelbar risiko for forurening med overfladevand. Indsats Ingen 6.4 spildevandsafledning Kloakerede områder Kloakker til afledning af spildevand kan have lækager, hvor igennem spildevandet kan sive ud af kloakkerne og risikere at forurene grundvandet. Tabel 6.4 viser hvilke kloakerede byer, der findes i Indsatsområdet. I tabellen er det desuden vist, om dele af de kloakerede områder ligger inden for vandforsyningsboringers 300 meters beskyttelsesområde for almene vandværker eller inden for grundvandsdannende opland til almene vandværker. I Indsatsområdet er der 2 byer, hvor dele af kloaksystemerne ligger inden for 300 meter beskyttelsesområderne for vandforsyningsboringerne. Desuden har 4 byer kloakledninger, der ligger inden for beregnede grundvandsdannende oplande til almene vandværker i de tre indsatsområder. 34

37 Vurdering Vurdering af risikoen for forurening af vandforsyningsboringer med spildevand fra utætte kloakker er beskrevet i miljøprojekt nr. 685, Miljøstyrelsen 2002, om udsivning af spildevand fra afløbssystemer. Den konkrete risiko for forurening vil i følge miljøprojektet især afhænge af hydrogeologiske forhold, afløbssystemets drift, lækagernes placering og størrelse i forhold til vandindvindingen. Århus Kommune har i spildevandsplanen for Egåens opland (december 2004), som dækker Århus Kommunes del af oplandet i Indsatsområdet, lavet en plan for saneringen af kommunens kloaksystemer. Planen skal revideres hvert fjerde år. Ingen af de nævnte kloakerede byer er med i listen over de områder, der skal saneres. Ca. 350 km af kommunens ca km kloakker er ved planens udarbejdelse undersøgt. Formentlig er det de ældre dele af kommunens kloaknet, som er blevet undersøgt, og kloaksystemerne i de mindre byer i udkanten af Århus er af den grund ikke mellem de 350 km, der er undersøgt. Hinnerup Kommune har i sit forslag til spildevandsplan 2006 skrevet, at kloakkerne i Grundfør generelt er nedslidte og at de vil blive renoveret i løbet af de næste 5 år. Dette bør fjerne risikoen for nedsivning af spildevand fra kloakkerne. Kloaksystemet i Haldum blev i 1981 lavet om til separatkloakering. De relativt nye kloakker forventes at være anlagt, så der ikke sker udsivning af spildevand. Indsats Amtet anbefaler, at Århus Kommune og Hinnerup Kommune vurderer den del af afløbssystemerne som ligger i grundvandsdannende oplande til almene vandværkers boringer. Som det ses af tabel 6.4 drejer det sig om dele af afløbssystemerne i Trige og Ølsted i Århus Kommune og Grundfør i Hinnerup Kommune. Vurderingen bør foretages efter metoden beskrevet i ovennævnte miljøprojekt. Hvis vurderingen viser, at der kan være risiko for udsivning til grundvandet, kan kommunens prioritering af renovering af kloaksystemerne evt. revideres. Det åbne land, enkeltliggende ejendomme For at reducere belastning af vandløb med næringsstoffer vil der i udvalgte vandløbsoplande, hvis teknisk muligt, normalt blive etableret nedsivningsanlæg til afløsning af anlæg med udledning til grøft/vandløb via samletank. Fjernelsen af næringsstoffer er stor i nedsivningsanlæggene. De to undersøgelser, der er lavet i Danmark, tyder på, at størstedelen af de miljøfremmede stoffer nedbrydes i nedsivningsanlæg, som er lavet korrekt efter gældende vejledning og normer. Eksisterende anlæg, som ikke overholder gældende normer f.eks. afledning til opfyldte brønde eller utætte septiktanke, hvor transporten af spildevand til grundvandet kan foregå hurtigt, forventes derimod ikke at sikre en tilfredsstillende nedbrydning af forureningskomponenter. Tabel 6.5 viser en opgørelse over hvilke typer afledning og rensning af spildevand, der foretages fra ejendommene i det åbne land og hvor mange af hver type, der findes i Indsatsområdet. Hinnerup og Århus kommuner har ikke helt samme betegnelser for afledningsformerne og ovenstående sammenfatning er derfor lavet på grundlag af en tolkning fra Århus Amts side. Langt det meste spildevand bliver afledt til mekanisk rensning, dvs. til en bundfældningstank med efterfølgende udledning til grøft, markdræn eller lignende. I områder, hvor der i henhold til Århus Amts vandkvalitetsplan kræves forbedret rensning af spildevandet for at nedbringe tilførslen af næringsstoffer til overfladevand, vil ofte blive erstattet af nedsivningsanlæg. På figur 6.2 ses de ejendomme i Truelsbjerg Indsatsområde, som ikke er tilsluttet kloak, og samtidig ligger inden for 300 meter fra en vandforsyningsboring til et alment vandværk. I alt drejer det sig om 10 ejendomme ved Truelsbjergværket. Rensning/afledning Truelsbjerg Mekanisk rensning 199 Nedsivning med sivedræn 9 Rodzoneanlæg 1 Samletank 4 Andet 15 I alt 228 Tabel 6.5 Rensnings- og afl edningstyper for ejendomme i det åbne land. 35

38 Figur 6.2 Registrerede ejendomme uden tilslutning til kloak inden for 300 meters beskyttelsesområde til indvindingsboringer og bebyggelser uden fælles rensning.!!!!!!a!a!!a!a!!!a!!a!a!!a Vurdering Det vurderes, at korrekt udførte nedsivningsanlæg fra enkeltejendomme i det åbne land som udgangspunkt fortsat kan eksistere og etableres uden en uacceptabel grundvandsmæssig forureningsrisiko. Det vurderes imidlertid også, at nedsivningsanlæg hvor gældende normer ikke overholdes, vil udgøre en potentiel risiko for grundvandsforurening. Indsats Det anbefales, at Århus Kommune undersøger afledningen af spildevand ved de ejendomme, der ligger inden for 300 meter fra vandforsyningsboringer til almene vandværker. Formålet er at identificere de spildevandsanlæg, der muliggør hurtig nedsivning af spildevand til grundvandet. Dette kan f.eks. være utætte septik- eller samletanke eller udledning til gamle brønde. Det åbne land, bebyggelser uden fælles rensning De fleste mindre bebyggelser i det åbne land er ikke kloakerede og afledningen af spildevand foregår oftest individuelt ved ejendommen. Hvis spildevandsafledningen sker ved nedsivning, vurderes den samlede belastning fra selv mindre bebyggelser at kunne udgøre en forureningstrussel for grundvandsressourcen, da flere anlæg samlet på et relativt lille område vil give koncentreret nedsivning af spildevand. Bebyggelserne er identificerede i forbindelse med det aktuelle arbejde med kortlægning af spildevandsforholdene i Indsatsområdet og fremgår af tabel 6.6. og figur 6.2. Område ved Langagergård Vurdering Bebyggelsen ved Langagergård ligger ca. 500 meter vest for den nærmeste boring til Truelsbjergværket. Området er beliggende i det grundvandsdannende opland til værket og sårbarhedsområde P-Øst. Sammenfattende vurderes det, at nedsivning af spildevand fra samtlige ejendomme i bebyggelsen vil kunne udgøre et problem for indvindingen 36

39 af grundvand på Truelsbjergværket. Risikoen er især knyttet til miljøfremmede stoffer i spildevandet og ikke til næringsstofferne kvælstof og fosfor. Bebyggelse, navn Område ved Lang agergård Antal PE (skønnet af Århus Amt) Kommune Inden for 300 meter zone til vandværksboring Inden for grundvandsdannende opland til alment vandværk Sårbarhedsområde 40 Århus Nej Truelsbjergværket P-Øst Indsats Det anbefales, at Århus Kommune ikke giver tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg i området ved Langagergård. Men at spildevandsafledningen foretages på anden vis. Andre anlæg til nedsivning af spildevand eller overfladevand. I forbindelse med anlæggelsen af motorvej E 45, blev der etableret regnvandsbassiner langs motorvejsstrækningen. Hydrogeologiske vurderinger foretaget af Århus Amt på baggrund af boringer udført langs motorvejsstrækningen viste, at der er lerlag under bassinerne i området, hvilket blev vurderet at give en tilstrækkelig beskyttelse af grundvandet. Der blev derfor ikke stillet krav om anlæggelse af fast bund under bassinerne. Tabel 6.6 Mindre bebyggelse uden fælles afl øbssystemer. Lokaliteten er angivet på figur 6.2. Sårbarhedsområderne er beskrevet i kapitel 4 og angivet på figur 4.5. Indsats Ingen Indsats generelt i forbindelse spildevandsafledning Det anbefales, at kommune og evt. vandværker iværksætter kampagner for at mindske afledning af miljøfremmede stoffer til kloak og nedsivningsanlæg. Resultaterne af den nye kortlægning i Indsatsområdet har vist, at der langs den del af motorvejsstrækningen, der går øst for Søften og Hinnerup, er et større område, som klassificeres som sårbart. Den oprindelige vurdering baseret på boreoplysninger ved motorvejen er dog lokalt mere præcis end den nyere geofysiske kortlægning. Bassinerne vurderes derfor ikke at give anledning til uacceptabel nedsivning til grundvandet. 37

40 7. Indsatsplanen og det øvrige vandkredsløb Forhold til planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv IIndsatsplanen er en plan til sikring af områdets grundvandsressource så drikkevandsinteresserne sikres. Beskyttelsesindsatsen tager derfor udgangspunkt i de målsætninger og retningslinier i den overordnede planlægning, som vedrører grundvand, og som sigter mod at sikre drikkevandsinteresserne. Alt vand på jorden, i jorden og i atmosfæren er imidlertid en del af ét og samme kredsløb. Vand, der falder som nedbør kan enten løbe af på overfladen og gennem vandløb ende i havet, eller det kan sive ned gennem jordlagene og så via grundvandet sive op i vandløb eller i havet. Vand som bliver forbrugt af mennesker bliver ikke taget ud af kredsløbet, men bliver blot hjulpet hurtigere på vej til havet. Fra de forskellige vandoverflader fordamper vandet igen og falder på ny som nedbør. På sin vej gennem kredsløbet optager og afgiver vandet en mængde stoffer således, at vandkemien i de forskellige faser er vidt forskellig. Foruden de naturligt forekommende stoffer, som vandet indeholder i de forskellige faser, bliver det også påvirket af menneskeskabte kilder så som spildevand og landbrug mv. Man kan derfor ikke tale om grundvand og grundvandsbeskyttelse, uden at komme ind på det vand, som befinder sig andre steder i kredsløbet. 7.1 Planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv Indsatsplaner udarbejdes i henhold til vandforsyningsloven. Krav til indsatsplanerne fremgår af bekendtgørelse om indsatsplaner. Udpegningen af indsatsområderne og den tidslige prioritering heraf fremgår af Regionplan 2005 og vil senest fra 2009 skulle fremgå af den kommende Vandplan. Indsatsplanlægningen er således en del af amtets nuværende vandressourceplanlægning og vil være en del af den kommende vandplanlægning, der skal udarbejdes i henhold til miljømålsloven. Beskyttelsesindsatsen vil derfor tage udgangspunkt i de målsætninger og retningslinier, der angives i Regionplanen og den kommende Vandplan, der vedrører grundvand. Regionplanen Århus Amtsråd har i Regionplan 2005 vedtaget følgende langsigtede mål: Overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Det gælder såvel mængde som kvalitet. Indvinding af grundvand til drikkevandsformål har 1. prioritet i forhold til alle andre anvendelser. Målsætningen er et klart signal om, at grundvand ikke kun skal beskyttes for at kunne anvendes som drikkevand, men også skal have en kvalitet og mængde, så et varieret plante- og dyreliv kan opretholdes i vådområder, vandløb, søer og kystvande. Den overordnede målsætning angiver tillige, at den almene vandforsyning med grundvand prioriteres over andre anvendelser, herunder hensynet til vandføring i vandløb, vandstand i søer, moser og enge. I denne prioritering skal der dog tages fornødent hensyn til højt målsatte naturområder. Vandplanen I løbet af de kommende år skal Danmark bringe administrationspraksis for beskyttelsen af vand i overensstemmelse med EU s Vandrammedirektiv. Direktivet bygger på en helhedstanke, hvor sammenhænge i vandets kredsløb er et fremherskende princip. Vandrammedirektivet er implementeret i dansk lovgivning med miljømålsloven. I henhold til denne lov skal der udarbejdes en Vandplan, der bl.a. skal indeholde miljømål og grundlaget for udarbejdelsen af indsatsplaner dvs. udpegning af drikkevandsområder, indsatsområder og prioriteringen heraf samt resultaterne af den hydrogeologiske kortlægning. Et af de helt centrale miljømål er at forebygge forringelser af overfladevandets og grundvandets tilstand. Hvor tilstanden i overfladevand eller grundvand allerede er forringet, skal medlemslandene foretage forbedringer. Det overordnede mål er således, at alle vandområder senest i december 2015 har opnået mindst en god tilstand. For grundvand betyder det, at vandindvindingen på længere sigt ikke må overstige grundvandsdannelsen, og at grundvandet skal have en god kemisk kvalitet. For overfladevand betyder det, at der både skal være en god økologisk tilstand og en god kemisk tilstand. Vandrammedirektivets principper 38

41 passer godt sammen med Amtsrådets langsigtede mål om beskyttelse af grundvand og overfladevand mod påvirkning af menneskelige aktiviteter. Der vil derfor i de kommende år blive et langt større behov for at opstille målsætninger og indsatser for forbedring af grundvandskvaliteten med henblik på at sikre en god status i hele vandkredsløbet. 7.2 Beskyttelsesniveauer Den generelle beskyttelse af grundvandet er primært fremadrettet og skal sikre at der på langt sigt, kan indvindes grundvand, der overholder drikkevandskvalitetskravene. Denne fremadrettede, beskyttelsesindsats er ikke alle steder tilstrækkelig til at sikre drikkevandsinteresserne overfor lovlige, eksisterende arealanvendelser. En vedtaget indsatsplan giver imidlertid mulighed for at gennemføre en supplerende beskyttelsesindsats, der som minimum sikrer overholdelse af drikkevandskvalitet i indvindingsboringer, (minimumsbeskyttelsen, se kapitel 5. Der kan således blive tale om to beskyttelsesniveauer i en indsatsplan. Det laveste niveau, Niveau 1, vedrører primært regulering af den eksisterende arealanvendelse over for nitrat, hvor drikkevandskvaliteten i gennemsnit skal overholdes i et opland (fortynding accepteres). Det næste niveau, Niveau 2, vedrører primært den fremadrettede grundvandsbeskyttelse, som skal sikre, at der overalt i indsatsområder kan indvindes grundvand, der overholder drikkevandskvalitetskravene. Den beskyttelse, som forventes iværksat som følge af vandplanens målsætninger er helt i tråd med Regionplanens overordnede målsætning for vandkvalitet i hele vandkredsløbet. Når der tages hensyn til denne beskyttelse samt til Regionplanens overordnede målsætning kan der, i forbindelse med konkret sagsbehandling, opstilles et tredje beskyttelsesniveau, hvor kravene kan være skærpet i forhold til sikring af drikkevandsinteresserne. Et eventuelt tredje niveau i grundvandsbeskyttelsen vil ikke kun komme til at rette sig mod nitratfølsomme områder og indsatsområder. Dette skyldes for det første at indsatsområderne er langt mindre end det samlede interesseområde for beskyttelse af overfladevand. For det andet er der ofte en større tilførsel af nitrat og fosfor til overfladevandet fra områder, hvor grundvandet er velbeskyttet end fra områder med mindre god beskyttelse. Dette skyldes overvejende, at de lerdominerede områder er de mest intensivt drænede. Beskyttelsesniveauerne er illustreret i figur 7.1. Det kan derfor i en konkret sagsbehandling i et OSD område være nødvendigt at skærpe kravene til gødningsanvendelse ud over de krav fra indsatsplanen, der vil vil tilgodese drikkevandskvaliteten. 7.3 Grundvandets kvalitet og tilstanden i vådområder Grundvandets kvalitet (f. eks. indholdet af nitrat eller fosfor) kan have afgørende betydning for tilstanden i overfladevandet. Betydningen af de forskellige kilder varierer fra område til område. Et højt nitratindhold i det grundvand, som siver op i vandløb, kan være med til at forringe den biologiske tilstand i fjorde og kystvande. Nitrat i grundvandet stammer langt overvejende fra udvaskning af kvælstof fra landbrugsområder. Ofte kommer op til 75 % af totaltilførslen Figur 7.1 Illustration af relative krav til grundvandskvalitet. fra landbruget, hvorimod punktkilder (spildevand m.m.) ikke bidrager nævneværdigt til nitrattilførslen til grundvandet. I figur 7.2 er vist de forskellige tilførselsveje for kvælstof til f.eks. et kystområde eller en fjord. Den diffuse tilførsel sker enten via dræn eller via egentlig grundvandstilførsel. Fordelingen mellem de to veje afhænger af området og dets dræningsgrad. Generelt er dræningsgraden størst i lerjordsområder, mens den direkte grundvandstilførsel spiller en langt større rolle i sandjordsområder. For at opnå en acceptabel tilstand i en række kystvande og fjorde er det nødvendigt at reducere kvælstoftilførslen bl.a. via grundvandet. I sådanne områder kan det være nødvendigt at reducere grundvandets nitratindhold til under drikkevandskravet på 50 mg/l (= 11,3 mg N/l). Den grænse for nitrat, som er tilstrækkelig for at beskytte drikkevandet er ikke nødvendigvis tilstrækkelig til at opnå miljømålene i overfladevand. 39

42 omkring Sødring fra Udbyhøj og nordpå til den sydlige kant af Mariager Fjord udlagt som vildtreservat. I Regionplan 2005 er den yderste del af Randers Fjord udlagt med en skærpet målsætning (A), hvilket hovedsageligt skyldes fjordens status som internationalt naturbeskyttelsesområde. Resten af fjorden er udlagt med en generel målsætning (B), mens havnebassiner og vandområder i umiddelbar nærhed af ydermolerne i erhvervs- og lystbådehavne, er udlagt med lempet målsætning (C). Figur 7.2 Kvælstofkilder med angivelse af typiske sommerkoncentrationer i mg N/l (overfladevand fra dyrkede arealer: 10 mg/l, renset spildevand og vandløb i dyrkede arealer: 5 mg/l vandløb i udyrkede arealer: 5 mg/l, Mariager Fjord: 0,2 mg/l, Kattegat/Århus Bugt: 0,01 mg/l og upåvirket grundvand: 0-0,5 mg/l). Der er imidlertid ikke kun kvælstoftilførslen, som det er væsentligt at regulere i forhold til overfladevand, i nogle områder spiller fosfor en større rolle. For at beskyttelsen af internationale naturbeskyttelsesområder kan overholdes og sikre at Regionplanens mål opfyldes, er det nødvendigt dels med god rensning af spildevand dels med fosforbalance ved udvidelser af husdyrbrug. 7.4 Overfladevandsforhold i Indsatsområde Truelsbjerg Hovedparten af Indsatsområde Truelsbjerg afvander via Lille Å systemet og Gudenåen til Randers Fjord. Den sydøstligste del afvander via Egå til Århus Bugt og Kaløvig, figur 7.3. Vandløbsstrækningerne i Indsatsområdet har forskellige målsætninger fra A (særligt naturområde) til C (kun afledning af spildevand). I Indsatsområdet findes desuden en række mindre søer. Disse er ikke er specifikt nævnt i Århus Amts Vandkvalitetsplan, men har alle en generel målsætning (B). De fleste af disse småsøer har hverken tilløb eller afløb og selv mindre tilførsler af næringsstoffer kan ændre betydeligt på miljøtilstanden i sådanne søer. Målsætningen for disse søer er kun opfyldt, hvis der findes et alsidigt dyre- og planteliv. Randers Fjord Randers Fjord tilføres meget store mængder ferskvand, det meste fra Gudenåens opland, og derfor er vandet i Inderfjorden næsten ferskt. I Yderfjorden stiger saltholdigheden gradvist på grund af indtrængning af saltvand fra Kattegat. Afstrømningen fra det enorme opland tilfører fjorden store mængder næringsstoffer i form af fosfor og kvælstof. Tilførslen af store mængder næringsstoffer har medført en kraftig forurening og som væsentlig følge heraf, er der sket en voldsom tilbagegang i udbredelsen af fjordens undervandsvegetation. Området omkring den ydre fjord er en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15, Ramsar-område nr. 11 og EF-habitatområde nr. 14. Desuden er det kystnære område Århus Bugt Kalø Vig Århus Bugt og Kalø Vig er i høj grad påvirket af tilførslerne af næringsstoffer fra renseanlæg og fra dyrkede arealer samt af den generelle næringsstofpåvirkning fra Kattegat. Dele af vandområdet er udpeget som EF-habitatområder (nr. 47 og nr. 230). Desuden er Begtrup Røn samt søterritoriet omkring Begtrup Røn udlagt som vildtreservat. I Regionplan 2005 er der for Århus Bugt og Kalø Vig fastsat forskellige målsætninger for forskellige dele af vandområdet. Målsætningen er skærpet (A) for særlige værdifulde vandområder, generelt målsat (B) for de fleste vandområders vedkommende og endelig er der vandområder som har en lempet målsætning (C) ved havne og kølevandsudledningen ved Studstrupværket. Ingen af de beskrevne vandområder har en tilfredsstillende miljøtilstand bl.a. som følge af diffus tilførsel af fosfor og kvælstof fra oplandet, dvs. fra dyrkede arealer. Vandområderne opfylder dermed ikke målsætningerne i Regionplan De oplande, som indsatsområdet er en del af er derfor udpeget som følsomme over for øget kvælstof- og fosfortil- 40

43 førsel i forhold til vandområderne. Da de ydermere er oplande til internationale naturbeskyttelsesområder, skal der udvises en særlig forsigtighed i forbindelse med udvidelser af husdyrbrug. Det forudsættes derfor i forbindelse med VVM-sceeninger, at der er fosforbalance for projektet og at projektets kvælstofoverskud ikke væsentligt må overstige 0 kg N/år, såfremt at dette skal ske uden VVM. I den konkrete sagsbehandling vil effekten af en øget belastning skulle vurderes nærmere. Det kan derfor i en konkret sagsbehandling være nødvendigt at skærpe kravene til udbringning af husdyrgødning i forhold til beskyttelsen af drikkevandsinteresserne i området. Vandindvindingens påvirkning af overfladevandsforhold. I kapitel 4 er der beskrevet forskellige beregninger udført ved hjælp af en hydrologisk model. Disse beregninger viser, at i en situation med en fuld udnyttelse af vandværkernes indvindingstilladelser reduceres vandløbenes vandføring som en formindskelse af vandløbenes grundvandstilskud. Ligeledes vil en situation med en reduceret grundvandsdannelse reducere vandløbenes vandføring. Figur 7.3 Afstrømningsområder. Den nærmere afvejning og prioritering mellem drikkevandsforsyning og vandløbenes behov for grundvandstilførelse er foretaget i amtets grundvandsplan. 41