Om supplementet til Ordbog over det danske Sprog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om supplementet til Ordbog over det danske Sprog"

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 2006/1 marts Indhold Artikler Om supplementet til Ordbog over det danske Sprog Om konkurrencen mellem i og på Spørgsmål og svar Kánon sb., kanón sb. - og kanón adj. Håneret Vor eller vores? Mælketænder Bukke Bruse På menneskefilm Om supplementet til Ordbog over det danske Sprog Af Henrik Andersson Det femte og sidste bind af Supplement til Ordbog over det danske Sprog (ODS-S), som omfatter det alfabetiske interval maabe-øvrigheds-, udkom den 20. oktober Hermed blev et projekt, der havde været i gang i over 50 år, endelig afsluttet. De første citatsedler til det, der skulle blive til fem digre supplementsbind, blev skrevet, mens de sidste bind af hovedværket endnu var under udarbejdelse; men ingen forestillede sig dengang i 1950'erne, at ODS-S ville blive så omfattende, som det blev, og at der skulle gå over 50 år, før værket var afsluttet. Baggrund Hvorfor overhovedet et supplement til ODS? Er denne vores største nationale ordbog med sine over opslagsord (ca , hvis man tæller underordnede sammensætninger med) fordelt på ca tættrykte spalter i 27 bind ikke rigelig stor i sig selv? Nej, sagen er, at ODS blev et ujævnt værk af følgende grunde: For det første blev planen for ordbogens omfang revideret flere gange, mens den blev produceret. For det andet blev

2 ordbogens kartotek med citatsedler forbedret løbende, hvad der afspejler sig i de stadig mere detaljerede oplysninger og de stadig flere opslagsord. For det tredje var tilvæksten i ordforrådet i perioden mellem første og sidste binds udgivelse, hhv og 1955, enorm. Derfor var de sidste ODS-bind langt mere omfattende end de første. Hvor ujævn ODS uden supplementet er, fremgår fx af, at bogstav T fylder tre gange så meget som bogstav A (de ville være omtrent lige store i en egal ordbog), og at der skulle hele tre supplementsbind til at bringe de første 5,5 ODS-bind (A-F) på niveau med resten af værket, mens de resterende 21,5 ODS-bind (G-Ø) kunne nøjes med to supplementsbind. Nu skal man ikke tro, at de sidste to supplementsbind er overflødige. Af nyoptagne kulturhistorisk vigtige ord, der tilhører ODS-perioden (dvs ca. 1950), kan man alene fra det sidste bind nævne: manio-depressiv, Marcipanbrød, Marxisme, Masochisme, Medborgerhus, Mentalundersøgelse, milieuskadet, Molotovcocktail, Mørklægningsgardin, Narkoman, Neurose, Nostalgi, Nudist, Numerologi, Opinionsanalyse, Orgasme, Paranoia, Partisan, pendle, Penicillin, ph-værdi, PH-lampe, gå planken ud, Plastic, Pommes frites, populistisk, Prognose, Psykopat, Quiz, Radiator, radioaktiv, relevant, Reprise, Robot, Satanisme, Sektor, Sex, Show, Slacks, Socialraadgiver, Spaghetti, Spray, Spritbilist, Stewardesse, Stikkerdrab, Supermarked, Surrealisme, Syndrom, Tampon, Teenager, Terapeut, Thriller, Tipskupon, Traume, TV, Velfærdsstat, Western, viktoriansk, Virus, Yoghurt, økologisk... ODS' historie Ujævnhederne er til dels en konsekvens af ODS' tilblivelseshistorie. Værket blev grundlagt o af Verner Dahlerup, den senere professor i dansk sprog. Dahlerup havde forestillet sig en afløser for Molbechs ordbog 1-2, 2. udg. 1859, der endnu omkring 1900 var standardordbogen for dem, der søgte oplysning om det danske sprog. Molbechs Ordbog var den tids Nudansk Ordbog, kunne man sige. Dahlerup ville lave en tidssvarende ordbog, der skulle være ca. dobbelt så stor som Molbechs Ordbog, men langt mindre end igangværende nationale ordbogsprojekter som Svenska Akademiens Ordbok og Grimms Deutsches Wörterbuch. Den nye ordbog skulle omfatte perioden fra 1700 til redaktørens nutid. Dahlerup lagde vægt på, at den skulle kunne redigeres af én person og udgives i løbet af ca. 10 år. Derved ville han opnå den helstøbthed, som var en af de fine egenskaber ved Molbechs Ordbog, og undgå, at det første bind var forældet, når det sidste udkom. Han ville undgå en gentagelse af den ærgerlige historie med Videnskabernes Selskabs Ordbog, hvoraf 1. bind var udkommet i 1793, mens 8. og sidste bind først kom i Dahlerup indså efterhånden, at hans planer var urealistiske, så han overlod i 1915 til Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) at føre ideen ud i livet. DSL udvidede det planlagte omfang fra ca. 8 til bind og besluttede, at ordbogen skulle redigeres af flere redaktører, hvis den skulle blive til noget. DSL's daværende formand, Lis Jacobsen, fik hurtigt en aftale om finansiering (ved staten og Carlsbergfondet) og udgivelse (ved Gyldendal) i stand, og sammen med projektets faglige leder, H. Juul-Jensen, forfattede hun en samling detaljerede redaktionsregler, der blev trykt I 1918 udkom 1. bind, og aftalen om et produktionstempo på et bind om året holdt et godt stykke tid. Allerede da bind 3 udkom i 1921, indså man, at den færdige ordbog ville blive et par bind større, end

3 man oprindelig havde beregnet, og i 1930, da man med afslutningen af bogstav K var kommet halvvejs gennem alfabetet, stod det klart, at værket ville fylde ca. 25 bind, når man kom til vejs ende. Det endte med, at DSL var ca. 37 år om at producere de 27 egentlige ODS-bind (det tynde bind 28 indeholder kildefortegnelse, forkortelseslister m.m.). Det er i virkeligheden en kort produktionstid for en ordbog af ODS' omfang og kvalitet (tilsvarende projekter i Sverige og Tyskland har varet langt over 100 år), men altså lang nok til, at ordbogen fik de skavanker, Dahlerup ville undgå: mangel på ensartethed og, hvad de første bind angår, mangel på aktualitet i beskrivelsen af ordforrådet. Mange væsentlige ældre og nyere kilder var først blevet excerperet (dvs. udskrevet på citatsedler med kildeangivelse) efter trykningen af bind 10, og vigtige skønlitterære værker fx fra 1930'erne kunne af naturlige grunde ikke udnyttes i de første 10 bind -- toget var kørt. Afgrænsning af det nyere ordstof Da man i midten af 1950'erne indså, at der var brug for et supplement for at afrunde det store værk, stod det hurtigt klart, at man ville nøjes med at supplere ODS inden for værkets egen periode 1700-ca Man besluttede, at 1955 skulle være den yngre grænse for ODS-S, eftersom Dansk Sprognævn var blevet stiftet dette år og det netop var et af denne institutions officielle formål at registrere tilvæksten i ordforrådet -- tænk bare på Pia Jarvads "Nye ord i dansk " (1984) og "Nye ord i dansk " (1999). Supplementet tillader sig dog undtagelsesvis at slække på 1955-grænsen, hvis der fx er gode citater efter 1955, og ordet i øvrigt er belagt inden for perioden. Et sjovt ord fra besættelsestiden som Værnemagerbue, 'murbue mellem to stuer opfattet som typisk udtryk for værnemagernes storhedsfornemmelser', er i ODS-S bind 5 hjemlet med to kilder fra ODS-perioden (1948 og 1955), men er yderligere belagt med to gode citater fra 1971 og citatet er en boligannonce fra Information: "Marmorbadekar og værnemagerbuer er der ikke i lejligheden, til gengæld måske byens bedste 185 kvadratmeter". Da værnemagerbue af gode grunde ikke er med i Den Danske Ordbog, har ODS-S for en gangs skyld tilladt sig at vove sig ind i kollegaens jagtrevir. Vi nænnede ikke at forholde brugerne dokumentation for, at glosen rører på sig endnu. Et af de sjældne eksempler på, at ODS-S medtager opslagsformer, der først er belagt uden for perioden, er udtrykket sætte en stævne. At det også findes i variantformen sætte en i stævne, har vist hidtil ikke været beskrevet i danske ordbøger, så vi tog den med, skønt det ældste belæg, vi kunne finde, var fra Medtagelsen beror på det skøn, at sætte en i stævne sagtens kunne tænkes at være forekommet inden for perioden. Et sidste eksempel: Adjektivet strygefri er ikke medtaget i ODS-S. "Nye ord i dansk" har 1957 som ældste belæg, så det er ikke medtaget på alfabetisk plads. Til gengæld medtager ODS-S synonymet non-iron. Det er ganske vist også først hjemlet i dansk fra 1957 og er altså strengt taget for ungt til at komme med, men vi ville ikke lade ODS-brugerne gå glip af den oplysning, at non-iron og strygefri omkring 1957 førte en magtkamp, som blev vundet af strygefri. Det har de fleste nok glemt i dag, men Kaj Bom huskede det og nedfældede oplysningen på en seddel, som er citeret i ODS-S. Men lad det være slået fast: Medmindre særlige forhold gør sig gældende, overholder ODS-S sin 1955-grænse.

4 Fra samtidsordbog til historisk ordbog Siden 1955 har ODS været en historisk ordbog i den forstand, at den giver oplysning om sproget i en mere eller mindre fjern fortid, men mens den var under udarbejdelse, var den en samtidsordbog på historisk baggrund. Hvert bind blev så vidt muligt ført helt up to date, fx kan bind 14, der udkom 1933, citere en roman af Henri Nathansen, der udkom året før, og sådan er det hele vejen igennem (ODS' rolle som monumental samtidsordbog har siden 1989 været overtaget af Den Danske Ordbog, bd. 1-6, som blev afsluttet en måneds tid efter ODS-S). Alligevel blev ODS-redaktørerne af og til overhalet af udviklingen. Om adjektivet meningsfuld oplyser ODS i 1932, at det er "nu næppe br.", dvs. nu næppe brugt eller brugeligt. Det har nok været rigtigt i 1932, og redaktionen har kun haft det ene belæg fra midten af 1830'erne, som den bringer. Her har ODS-S måttet gå ind og tilføje "senere øget brug", hvad der dokumenteres med citater fra 1940'erne og 1950'erne. Man kan ikke bebrejde ODS, at dens oplysning om brugen af meningsfuld var forældet år efter bindets udgivelse, men der er faktisk en del eksempler på, at ordbogen har været lidt for rask til at slå ord ihjel. I de første bind brugte redaktørerne et korstegn som symbol for, at et ord var helt udgået af sproget, men da man med den mangeårige redaktør Aage Hansens ord erfarede, at ikke så få af de ord, man havde slået ihjel, levede i bedste velgående i en fjern afkrog af landet, foretrak man i de senere bind den lidt mildere formulering "nu næppe br.". ODS-S viser, at selv denne formulering har måttet modificeres. Supplementet griber kun nødigt ind i ODS' redaktionelle oplysninger, da ODS ikke har skullet skrives om, men netop korstegnet og formuleringen "nu næppe br." har ret tit måttet modificeres med formuleringer som "læs: i 20. årh. især fagl." (fagligt sprog), "i 20. årh. især dial." (dialektalt sprog) og lign. Når ODS kunne være for hurtig på aftrækkeren, skyldtes det mangler i citatmaterialet, som først er blevet udbedret efter Onde tunger har påstået, at værket bestemmer hovedparten af det danske ordforråd som "nu næppe br.", men det er trods alt en overdrivelse. Fremmedord En af de mest iøjnefaldende skævheder ved ODS, som ODS-S har rettet op på, er antallet af fremmedord. ODS var i de første mange bind ret tilbageholdende med at medtage fremmedord, man lagde større vægt på at få det hjemlige ordforråd beskrevet tilbundsgående. Havde det stået til Verner Dahlerup, havde der været optaget endnu færre. I en præsentationsartikel fra 1907 nævner han konkret ordene (udtrykkene) Bonmot, en vogue, ladylike, Prygelknabe, up to date og Weltschmerz som eksempler på ordstof, der var for fremmedartet til at komme med i den planlagte ordbog. Efter DSL's overtagelse optog ODS faktisk Bonmot, ladylike, Prygelknabe og Weltschmerz, mens en vogue og up to date først kom med i Supplementet. Nok lagde ODS stor vægt på at følge trit med udviklingen i ordforrådet, men når det kneb med pladsen og der kort før et binds deadline skulle sorteres i stoffet, fik det ældre sprog altid en fortrinsstilling. Det mærkes især i de sidste bind, at det var svært at få plads til den efterhånden store mængde materiale. Fx blev det nødvendigt at skære ned i de talrige sammensætninger med Stats-, da bind 21 skulle udkomme. Man valgte da at forsyne de ord, der tilhørte tiden før 1900 og dermed ikke uden videre kunne forventes at blive forstået i ODS' nutid, med betydningsforklaringer, eksempler, oplysninger om stilleje, frekvens osv., mens yngre

5 sammensætninger blot blev nævnt som eksempler på "mere tilfældige ell. let forstaaelige sammensætninger." Det kan ikke nægtes, at ODS-Supplementet i afvejningen af ældre og yngre stof ikke er sluppet for en skævhed. I de tre første bind gælder det oprindelige princip om fortrinsret for det ældre sprog, i de to sidste er det snarere 1900-tallets sprog, der tager løvens part af pladsen. Dette skyldes bl.a., at også Supplementet kom til at lide under -- og drage fordel af! -- en for lang produktionstid. Hovedparten af artiklerne i ODS- Supplementets tre første bind er redigeret før 1989, det år, hvor projektet med nutidsordbogen Den Danske Ordbog blev vedtaget, hvorimod de fleste artikler i de sidste to bind er redigeret efter Hermed fik ODS-S en ny rolle som historisk resonansbund for nutidssproget. Konkret ville engelske indlån som fx Management (1954), misse ('kikse; slå fejl') (1950), Refill (1949), Shaver (1948), Smalltalk (1953), Trailer (i betydningen 'forfilm', ca. 1950) næppe være kommet med efter de ældre suppleringsprincipper. Dels er ordene tyndt belagt (årstallene i parenteserne angiver supplementssamlingernes eneste belæg), dels har de nok virket fremmedartede, da de forekom første gang, men ordene har alle fundet så sikkert fodfæste i nutidssproget, at de er taget med i Den Danske Ordbog. Det ville være synd at forholde ordbogsbrugerne oplysningen om, hvor gamle (set med DDOøjne) disse ord er i dansk, om end de fra ODS-S' traditionelle synspunkt er lovlig grønne. Man skal selvfølgelig også huske på, at de mange nyere fremmedord i ODS-S' sidste bind er en konsekvens af, at det ældre sprog som regel er tilfredsstillende behandlet i de sidste bind af ODS. Fremtiden Med færdiggørelsen af ODS-S er ODS' historie ikke slut. Ordbogen er tværtimod lige trådt ind i en ny æra: den elektroniske tidsalder. En måneds tid efter udsendelsen af ODS-S bind 5 kunne DSL lægge en første version af ODS 1-28 på nettet, til gratis afbenyttelse af enhver med en internetforbindelse. Netudgaven er en del af DSL's seneste kæmpeprojekt Ordnet.dk, der skal blive en stor portal for dansk sprog, der under én hat samler både DSL's leksikografiske og litterære udgivelser og sprogteknologiske initiativer såsom elektroniske tekstkorpora. Netudgaven af ODS er det første skridt, de to næste år vil der blive arbejdet videre med den leksikografiske og sprogteknologiske side af portalen, således at søgefaciliteterne i den nuværende ret primitive netudgave af ODS vil blive forbedret. ODS-Supplementet vil tidligst komme på nettet om et år, forinden vil en netversion af Den Danske Ordbog blive lagt ud, og tekstkorpusset kaldet Korpus2000 vil blive opdateret, teknisk forbedret og få et stadig mere brugervenligt interface. Senere er det meningen, at Holbergordbogen og Gammeldansk Ordbog skal indlemmes i portalen sammen med serien Danske Klassikere og Selskabets litterære standardudgaver. Men det er endnu fremtidsmusik. Man kan slå op i ODS via et link fra DSL's hjemmeside eller via Henrik Andersson (f. 1959) er seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, ledende redaktør ved supplementet til Ordbog over det danske Sprog

6 Om konkurrencen mellem i og på Af Vibeke Sandersen Et af de mest foranderlige træk i sprogbrugen er brugen af præposition. I en periode kan en bestemt præposition trænge sig på overalt og blive en slags universalpræposition, men den klassiske situation er at der på bestemte brugsområder er konkurrence mellem to præpositioner. I mange, mange år har der således været konkurrence mellem i og på, dels i forbindelse med stednavne, dels efterhånden også på andre områder, og Dansk Sprognævn har fået og får stadig adskillige spørgsmål om disse forhold. Denne artikel er både i sit valg af eksempler og med hensyn til konklusioner et forsøg på at sammenfatte hvad Sprognævnet har sagt om spørgsmålet. På Fyn, i Jylland I dag er ingen i tvivl om at det hedder på Fyn, men det er en kendsgerning at for en halvandet hundrede år siden hed det i Fyen - for nu helt igennem at bruge datidens ortografiske form, som fx H.C. Andersen bruger. Hovedreglen for sprogbrugen i dag er at man bruger i foran navne på stater og større geografiske områder, mens man bruger på foran navne på mindre øer og halvøer. Det hedder derfor på Fyn, på Sjælland, på Anholt, på Endelave, på Djursland og på Mors, men i Thy, i Vendsyssel, i Jylland, i Europa og i Australien, som jo nok er omgivet af vand på alle sider og i den forstand er en ø, men også er en hel verdensdel ligesom Asien og Europa. Regler i konflikt Traditionelt hedder det på Cuba, men i Italien. Begge er henholdsvis ø og halvø, men også stater. I det første tilfælde har den geografiske status bestemt sprogbrugen, i det andet den politiske. I dag gør man dog nok klogest i at skrive i Cuba. Det er politisk korrekt, Cuba er jo en selvstændig stat. Det er der flere eksempler på; det hed på Cypern, i dag bedst i Cypern, ligesom det hedder i Japan og i Korea. Men så sent som i 1993 skrev Erik Hansen at det endnu hed på New Zeeland og på Cypern. For os danskere er Grønland og Island et særligt problem. For en traditionel dansk sprogfølelse bestemmer den geografiske status at det skal hedde på Grønland og på Island. Men den politiske status med hjemmestyre i Grønland og ophør af personalunionen mellem Danmark og Island i 1940'erne har bevirket et ønske om også sprogligt at markere disse områders selvstændighed. Derfor siger og skriver vi ofte i Grønland og i Island. Det hedder dog - endnu - på Færøerne. I Nordsjælland Mange har undret sig over at det stik imod hovedreglen hedder i Nordsjælland. Tilsvarende hedder det i Nordvestsjælland. Det kan skyldes at Nordsjælland set fra København opfattes mere som et område end som en halvø. Mht. Sydsjælland, Vestsjælland og Østsjælland er sprogbrugen vaklende. Man hører snart i, snart på. Måske er der en tendens til at en lokal sprogbrug foretrækker i, i lokalt perspektiv er det jo også snarere områder end mindre halvøer man henviser til. Der er en generel tendens til at bruge i ved dele af større

7 områder når disse dele ikke er eller opfattes som øer eller halvøer, fx i Himmerland, i Skåne. Men hvis et sådant område faktisk ikke er særlig stort, kan på beholdes, fx på Norddjursland, på den sydlige del af Falster. Sjælland er så stort et område at der kan skiftes mellem i og på når der tales om de enkelte dele. På/i Skagen Skagen er et særligt problem. Turisterne - fra København og vel resten af landet - holder ferie på Skagen. Men lokalbefolkningen siger i Skagen. Forskellen skyldes antagelig at turisterne taler om hele området, mens skagboerne omtaler byen. Vej og gade Den grundlæggende regel for brugen af i og på er at i betyder 'inden i' mens på i en sætning som han ligger på sofaen, betyder 'oven på'. Det er også den regel man følger når man siger Det Kongelige Teaters Gamle Scene ligger på Kongens Nytorv, han bor på Rådhuspladsen eller på Roskildevej, men i Bredgade og i Store Kongens Gade. Tidligere hed det på Nørregade og på Østergade, og den sprogbrug kan man støde på endnu, selvom de fleste i dag nok siger i Nørregade. Den ældre sprogbrug har overlevet i sangen Der bor en bager på Nørregade, han bager kringler og julekager, hvorimod den nyere version hedder I Nørregade bor en bager, han bager nysselige kager, medens røgen hvirvler opad sådan her. De ustabile forhold ved navne i København der ender på -gade, har en historisk forklaring. I 1800-tallet var Nørregade og Østergade de store indfaldsveje til København, selvom de altså blev kaldt -gade, og her har man brugt på. Når HT under en trafikomlægning i 1986 oprettede stoppesteder i Danasvej og i Vodroffsvej skønt man står ved stoppestedet på Danasvej eller på Vodroffsvej, så er det ikke umiddelbart forklarligt. Som bekendt hedder det gå ned i gården, men gå ned på gaden og leg. Og sangen hedder Når lygterne tændes på gade og vej. Her må forklaringen nok søges i den fundamentale forskel at i bruges når det styrede led af afsenderen opfattes som noget der omslutter ham: Må jeg gå i gården? (dvs. 'på toilettet', som tidligere var et das og placeret i en selvstændig bygning på gårdspladsen!), og børnenes sangbare afvisning af fremmede lød Du må ikke lege i vores gård, for jeg er ikke ven med dig. Slangudtrykket kan da vist også kun have formen der var sjov i gaden, hvad der kan føre én ind i en subtil distinktion mellem larm i gaden og larm på gaden. Man skelner mellem på havnen og i havnen. Nede i havnen der har jeg tre små skibe står der i børnesangen; men jeg går en tur ned på havnen. Udtrykket han gik i havnen udtalt med hovedtryk på 'havnen, har en helt tredje og sørgelig betydning ligesom gå i mosen. Fisken går helt bogstaveligt i nettet, mens vi moderne mennesker går på nettet og surfer på nettet når vi sidder foran vores hjemmecomputer. Stræde og gyde, gang og passage Især i byerne har man passager - det hedder ligefrem Jorcks Passage - der er snævrere end både vej og gade. Næppe nogen ville reagere mod sprogbrugen forretningerne i Jorcks Passage, man går i reglen også gennem Jorcks Passage, det skyldes muligvis at den er overdækket. Man kan dog også gå ad Jorcks Passage. Men hvor køber man i sommervarmen sin Brostrædeis? I eller på Brostræde i Helsingør? Tja! Ifølge Ordbog over det Danske

8 Sprog, bd. 22, 1944, bruges præpositionen i i forbindelse med ordet stræde, der i dag kun kan betyde en 'mindre (snæver, kroget tvær- eller side-)gade i ældre bykvarter': Min Frues Huus ligger i en Gyde eller lille Stræde (Charlotta Dorothea Biehl: Don Quixote. Oversættelse ), Saa i Hestemøllestræde Time gav jeg i Musik (Johan Ludvig Heiberg: Aprilsnarrene 1826, cit. Efter Poetiske Skrifter I-XI, 1862), I det gamle Stræde bag Domhus og Nytorv Arrest var Fuglehandler Fagerlins Butik (Otto Rung: Paradisfuglen, 1919). Tilsvarende vil man altid bruge i i forbindelse med ordene gang, fx Per Madsens Gang, og gyde, der i vore dage anvendes om 'en lille snæver gade eller stræde' (ODS nævner som synonymer smøge og slippe) eller som nedsættende benævnelse for 'en gade med usle rønner' (ODS, bd. 22, 1944). I byen, på landet Der var så dejligt ude på landet, siger H.C. Andersen i Den Grimme Ælling. Andre steder skriver han inde i den store by med de høje huse, og det er også vores sprogbrug. Byen omslutter os, mens både landet og stranden opfattes som flader. Man bor ikke desto mindre på Nørrebro, på Vesterbro, på Østerbro ligesom det jo var på Frederiksberg, det var i maj. Disse afvigelser fra hovedreglen skyldes sproglige forhold, for man går på en bro, og man står på et bjerg. Det hedder nemlig ganske regelret i Hellerup, i Valby og i Vanløse. Men man bor dog i Brønshøj. Det kan skyldes at det er en gammel landsby i modsætning til Frederiksberg og Broerne. I sengen : på sofaen Den grundlæggende regel for brugen af i og på er som sagt at i betyder 'inden i' mens på i en sætning som han ligger på sofaen, betyder 'oven på'. Det afgørende er hvad der bliver opfattet som en beholder, hvad som en flade. Derfor hedder det også køre på cykel, men køre i bil, og han bor i huset, men han går på gaden, de cykler på vejen, de sejler på Øresund, men de fisker i søen; derfor hedder det billedligt: at fiske i rørt vande (dvs. 'at udnytte en forvirret, konfliktfyldt situation til egen fordel'), men han står på toppen af bjerget, bogen står på hylden, men i reolen, og - naturligvis - jeg står i arbejde til op over begge ører. Man opholder sig på altanen, på terrassen og på verandaen, men i haven, man er på stranden, men i skoven, fisken ligger på fadet, men han kom i fedtefadet, stjernerne lyser på himlen om natten, men den kristne forestillingsverdens stednavn skrives Fader vor, du som er i Himlen - med stort. Oplysningen står i bogen, men på side 10 i første afsnit osv. I/på institution Børn går traditionelt i børnehave og i skole hvorimod man går på apoteket, på biblioteket og på restaurant. I en mere fremrykket alder kan man gå på skole, fx på kostskole eller på efterskole. Det kunne forlede én til at drage den konklusion at når man også bor på skolen, så forbindes skoletypen med på. Det er nu i bedste fald kun den halve sandhed, for det hedder også på teknisk skole, på handelsskole, på aftenskole, og man kan kun gå på universitetet og på seminarium og undervise på universitetet (evt. ved) og på seminariet uagtet at man underviser i folkeskolen og i gymnasiet. Det tyder på at når det drejer sig om voksenuddannelser, så bruger man på både når man tænker på det institutionelle forhold og det konkrete. Man underviser fx på Københavns Universitet.

9 Det lille barn går som sagt i børnehave, men går det på eller i institution? De større børn går på fritidshjem hvis de da ikke går i SFO'en (skolefritidsordningen). Eleverne sidder i klassen, men de løser nogle opgaver på klassen, resten hjemme. I disse tilfælde med på tænkes der uden tvivl på institutionen qua institution, hvorimod det er grundbetydningen af i og på der gør sig gældende i forbindelsen eleverne sidder i klassen. Da Det Kongelige Bibliotek fik til huse i Den Sorte Diamant, blev Sprognævnet spurgt om om restauranten burde kaldes Restauranten i eller på Det Kongelige Bibliotek. Efter at have overvejet om det forhold at det hedder på biblioteket, eller den omstændighed at der er tale om en bygning inden i hvilken restauranten har til huse, var dominerende, rådede vi til Restauranten i Det Kongelige Bibliotek. Men hvordan man end vender og drejer det, er det vanskeligt at nå til en sikker konklusion. Der er nogle til dels modstridende tendenser. På dette område er der virkelig konkurrence mellem i og på. På badeværelset/i badeværelset Et hus betragtes naturligt som en beholder. Der er derfor ikke noget sært i at vi sidder i dagligstuen eller i køkkenet, og at vi går ned i kælderen. Distinktionen mellem lampen hænger i loftet, og kufferterne står oppe på loftet viser at perspektiveringen er afgørende for sprogbrugen: I sætningen lampen hænger i loftet, betragtes loftet som den øverste side i beholderen, i sætningen kufferten står på loftet, betragtes loftet som en flade hvorpå kufferten er placeret. Det er vel stadig til at forstå? Mere kompliceret bliver det i forbindelser som gå ind på dit værelse, gå ud på toilettet. Og det kan både hedde håndklæderne ligger ude i badeværelset og ude på badeværelset. Det er antagelig sådan at der bruges på i sammenhænge hvor de pågældende steder anvendes efter deres bestemmelse, mens der bruges i når man udtrykkeligt tænker på dem som rumlige størrelser. Derfor hedder det børnene sidder i klassen, men de løser nogle opgaver på klassen, andre hjemme; han sidder i stuen, men han ligger på stue 7, hun sad i et stort, dejligt værelse, men gå ind på dit værelse. I en almindelig husholdning siger man vi spiser i køkkenet, men på studenterkollegierne går man ud på køkkenet. Man går ned i gården, men arbejder på gården (dvs. en landbrugsejendom). Tendensen er særlig tydelig når substantivet står i nøgen form (dvs. uden bestemt eller ubestemt artikel), fx vi drikker øl på dåse over for der var ikke meget øl tilbage i dåsen, børnene går på institution, på fritidshjem, og vi spiser på restaurant og går på værtshus. Det hedder også han ligger på hospitalet, går på apoteket eller på biblioteket. Derimod kan apotekeren der har sin lejlighed over apoteket, sige: Jeg går lige ned i apoteket. Ingen konklusion Disse tendenser er dog ikke entydige. Man kan udpege nogle hovedområder med en slags regler og adskillige randområder hvor snart den ene, snart den anden tendens får overtaget hvis da ikke sprogbrugen må betegnes som vaklende. Børn går som sagt i børnehave og i skole. Landmanden går - ejendommeligt nok - i marken når han går ud og tilser bedriften eller arbejder - det er sikkert områdeopfattelsen der ligger bag, jf. nede i engen græsser køerne - men kornet står på marken, og gåsen kom på marken da kornet var kørt væk, som der står i Peters Jul. Og sangen lyder På søen når den skummer vred, men skibet

10 stikker i søen, og sol går ned bag lunden i havet lyseblåt, for nu at lade Grundtvig få det sidste ord. Vibeke Sandersen (f. 1936) er seniorforsker ved Dansk Sprognævn Litteraturhenvisninger: Dansk Sprognævn, Årsberetning 1968/69, s. 19, og 1972/73, s Pia Riber Petersen: På gade og vej (Nyt fra Sprognævnet, nr. 17, november 1976) Mål & Mæle, 1. årgang, 1974, nr. 1, s. 2 Mål & Mæle, 5. årgang, 1978, nr. 4, s. 2 Mål & Mæle, 10. årgang, nr. 3, 1985, s Mål & Mæle, 11. årgang, nr. 2, 1986, s. 2 Erik Hansen: Rigtigt dansk, 2. udg., 1993, s Gunnar Nissen: Hvilket forholdsord?, 1993 Spørgsmål og svar Kánon sb., kanón sb. - og kanón adj. Spørgsmål: I januar i år offentliggjorde Kulturministeriet resultatet af arbejdet i syv kánonudvalg, nemlig en række lister over kunstværker (både enkeltværker og livsværker) som enhver dansker hævdes at burde kende. Er der nogen sproglig forbindelse mellem disse kánoner og de kanóner der anvendes i krig, eller er det tilfældigt at ordene ligner hinanden? Svar: Kánon og kanón har langt tilbage en fælles oprindelse, men lånevejene er forskellige. Kánon er lånt fra græsk, hvor det oprindelig har betydet 'rør, lige stok, rettesnor', og bruges nu (foruden om en bestemt slags flerstemmig sang) især om tekstsamlinger der har en særlig betydning som rettesnor. De bibelske kanóniske skrifter (bemærk at trykket flytter hen på anden stavelse i dette ord selv om det er afledt af kánon) er fx dem der har været anerkendt som ægte siden oldkirken, og som derfor indgår i den Bibel vi kender (i modsætning til de apokryfe skrifter, som har været regnet for mere tvivlsomme, og som derfor ikke indgår i Bibelen, selv om de omhandler det samme stof som de kanoniske). De kánoner vi har fået nu, er dog verdslige og består af kunstværker af forskellige slags, ikke kun tekster. Det græske ord er beslægtet med det latinske canna, der betyder 'rør', og som er grundlaget for det italienske cannone, som betyder 'stort rør', og som vi har lånt via fransk og tysk som kanón. Cannone er en forstørrelsesform (også kaldet augmentativ, det modsatte af diminutiv) af canna, dannet ved hjælp af afledningsendelsen -on-, der også

11 optræder i ord som minestrone, der egentlig betyder 'stor suppe'. Også cannelloni er en augmentativ, men dannet til en diminutivform af canna, nemlig cannelo; det betyder altså noget i retning af 'store smårør'. Både kánon og kanón er opslagsord i Retskrivningsordbogen. Begge er substantiver (navneord); begge er fælleskøn, og begge tilføjer -er i flertal. Formen kánons, som man har kunnet høre i medierne om de nye kánoner, er med andre ord ikke korrekt, og det er vanskeligt at se hvad grundlaget for s'et skulle være. Det stammer i hvert fald ikke fra det långivende sprog. Det første opslagsord har betydningsangivelser, "(sang; rettesnor)"; det har det andet ikke, men der kunne have stået "(våben)". Og hvis Retskrivningsordbogen havde haft udtaleangivelser, så ville det have fremgået at det første opslagsord har tryk på første stavelse, og at vokalen i den er lang, ['ka:nån], mens det andet har tryk på anden stavelse og stød på vokalen, [ka'no'n]. Det fremgår af retskrivningsreglerne at man kan bruge et accenttegn til at angive trykket hvis der er risiko for misforståelser, som i dette svar, men det anbefales at man er tilbageholdende med at gøre det. Dansk har foruden de to nævnte ord endnu ét der skrives k-a-n-o-n, nemlig adjektivet (tillægsordet) kanón: en kanón fest. I Retskrivningsordbogen findes ordet ikke med ordklasseangivelsen adjektiv. Det gør det derimod i Politikens Nudansk Ordbog og i Den Danske Ordbog, som i et eksempel også har den bøjede form kanónt. Også Ordbog over det Danske Sprog har kanón som adjektiv, men kun i betydningen 'kanonfuld', og det må vist siges at være forældet. Pia Jarvads Nye Ord angiver at kánon har fået udvidet anvendelse siden begyndelsen af halvfemserne, og at kanón har været brugt som adjektiv siden anden halvdel af 90'erne. Allerede tidligere finder man dog kanón- som forstærkende førsteled, fx i kanónfuld, kanónvalg - denne anvendelse kan man læse mere om i et svar i NfS 1998/4 med overskriften Det er bare kanon! - og udtalen viser at det er navneordet kanón, altså 'våben', der ligger til grund for anvendelsen som tillægsord. Ordet er af den type der omtales i retskrivningsreglernes 19.3, der handler om forstærkende førsteled som smadder-, kæmpe- og lign. Her står der: Enkelte forstærkende førsteled er dog tillige opført i selve Retskrivningsordbogen som selvstændige opslagsord og kan derfor også indgå i ordforbindelser der skrives i flere ord. Det gælder således kæmpe i betydningen 'kæmpemæssig', fx en kæmpe socialdemokratisk sejr. Det udelukker strengt taget kanón som selvstændigt adjektiv, for det findes ikke i Retskrivningsordbogen med denne ordklasseangivelse. Men det må være acceptabelt i uformelt sprog, også uformelt skriftsprog. Derimod vil den bøjede form, som i det er bare helt kanónt, nok vække furore, undtagen i gengivelse af talesprog. OR Håneret Spørgsmål: Findes ordet håneret i dansk, og hvad betyder det? Svar: Ja, ordet håneret findes i dansk. Så vidt vi kan se, er det dog endnu ikke med i

12 nogen ordbøger, men det betyder altså ikke at det er forkert eller uanvendeligt eller ikke eksisterer. Tværtimod vil man ofte kunne støde på det i avisernes reportager fra fodboldkampe og andre sportsbegivenheder: Inter kan i den kommende tid glæde sig over at have håneretten i Milano. I aftes vandt Inter det prestigetunge lokalderby mod bysbørnene AC Milan, der på San Siro blev besejret med 3-2 i en dramatisk og tæt kamp (Ekstra Bladet ). Det ældste skriftsproglige eksempel vi kender på ordet håneret, er fra 1996: Det er ikke bare tre point, der står på spil. Det handler mindst lige så meget om hvem, der har 'håneretten' på sin side, når tilhængerne - let genkendelige i blå/hvide og blå/gule farver støder på hinanden frem til næste opgør (Ritzaus Bureau ). I talesproget er ordet sandsynligvis (noget) ældre. Ordet håneret er vel nærmest selvforklarende. Det betyder 'ret til at håne (en modstander)', og ofte optræder det i bestemt form og sammen med verbet have: "at have håneretten". Som det fremgår af eksemplerne, bruges håneret fortrinsvis inden for sportsverdenen, men undertiden kan man dog også støde på ordet i andre sammenhænge:.. han startede sin scenekarriere som stand up-komiker. Og den type komik går normalt ud på, at en komiker med mikrofon og fri håneret hænger alskens mennesketyper ud (Jyllands-Posten ). JNJ Vor eller vores? Spørgsmål: Hedder det altid vore kunder, eller kan man også skrive vores kunder? Og skriver man De eller du til kunderne? Svar: Både vor/vort/vore og vores er korrekte, men der er en stilistisk forskel. Vores er stort set enerådende i det talte sprog, og det er også meget udbredt i skriftsprog der ikke er meget højtideligt. Vor er derimod begrænset til formelt skriftsprog - nogle ville måske kalde det stift. Så valget mellem dem afhænger af hvilket billede man ønsker at give af sig selv eller sin virksomhed: Hvis man ønsker at virke formel, distanceret og konservativ, kan man vælge vor, mens vores giver et mere uformelt, imødekommende og moderne indtryk. Valget hænger sammen med andre stilistiske valg, fx meget tydeligt med valget mellem De og du i tiltale til kunderne. De er konservativt og formelt i forhold til du, men forskellen er mindre end mellem vor og vores. Hvis man siger vor/vort/vore om sig selv, så siger man efter al sandsynlighed De til sine kunder. Og hvis man siger du til kunderne, så siger man efter al sandsynlighed vores om sig selv. Vor og du kan næppe kombineres, men vores og De går fint sammen. Skemaet viser kombinationsmulighederne mellem de to valg. De fuldt optrukne pile betyder "nødvendiggør", de stiplede "muliggør".

13 Hvis man vælger at være Des med kunderne, muliggør man altså vor og vores, og hvis man vælger at sige vores om sig selv, muliggør man De og du i tiltale til sine kunder. Man bør dog være konsekvent i sit valg, i hvert fald inden for samme skrivelse. Men man kan godt skifte fra skrivelse til skrivelse, afhængigt af modtageren eller modtagergruppen. Og man skal være opmærksom på at det er de færreste der er i stand til konsekvent at sige vor om sig selv. Hvis man skriver vor om sig selv, bør man vælge De, og hvis man har valgt du, bør man også vælge vores. Hvis man da vil give et nogenlunde sammenhængende indtryk af sig selv. OR Mælketænder Spørgsmål: Hvorfor hedder de første tænder egentlig mælketænder? Svar: Ifølge opslaget om mælketand i Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (3. udg., 2005) er ordet sammensat af mælk og tand, ligesom engelsk milktooth, tysk Milchzahn og fransk dent de lait. Betegnelsen for disse tænder ligner altså hinanden i nærtbeslægtede sprog. Det kan tilføjes at det også på polsk hedder zab mleczny 'tand'+'mælk'. Der er altså en udbredt sproglig accept af at mælketænder har noget med mælk at gøre - men hvad? Godt nok lever det spæde menneskebarn af mælk de første 4-6 måneder, men mælketænderne har barnet indtil de erstattes af de blivende tænder mellem 6-7-årsalderen og års-alderen. Nudansk Ordbog nævner (nyt i 3. udg., 2005) to mulige forklaringer på at tænderne har dette navn. Den ene er at "navnet kan skyldes at disse tænder, som er det første sæt man får i slutningen af det første leveår, har en 'mælket' blålig hvid farve, modsat den gulligt hvide farve som det senere sæt af blivende tænder har". Den anden forklaring er "at de kommer frem mens mange børn endnu dier hos deres mor". Den sidste forklaring er også den man giver i tyske etymologiske ordbøger, fx Kluges Etymologisches Wörterbuch der deutschen Sprache (23. udg., 1995): "Die ersten Zähne brechen durch, solange das Kind noch gestillt wird (also Milch bekommt)" (de første tænder bryder gennem mens barnet endnu ammes). En hurtig undersøgelse viser at navnet (med elementerne 'mælk'+'tand') er udbredt i sprog fra forskellige dele af verden, så vidt vi kan se, fx i somali, vietnamesisk, det indiske sprog kalasha og ungarsk. På den baggrund virker den anden forklaring umiddelbart mest plausibel. Hvis læserne kender til andre sprogs betegnelse for mælketænder, hører vi gerne om

14 dem. IEM Bukke Bruse Spørgsmål: Hvad betyder Bukke Bruse? Er det et navn eller en særlig slags buk? Svar: Man kan spøgende eller ironisk omtale en person som den store Bukke Bruse og derved karakterisere ham som 'en betydningsfuld eller trampende, buldrende person' (Ordbog over det Danske Sprog. Supplement, bind 2, 1994). Egentlig er Bukke Bruse navnet på en gedebuk i et norsk folkeeventyr: "Hvem er det, som tramper på min Bro?" skreg Troldet. - "Det er den store Bukken Bruse!" sagde Bukken (Norske Folke- og Huldre-Eventyr 1879). Man kunne derfor tro at Bruse er eller var et hyppigt navn på gedebukke i Norge, ligesom man på dansk har dyrenavne som Mads Gedebuk, Mikkel Ræv og Morten Hare. Imidlertid betød gammelnorsk brusi 'buk', og endnu i dag kan en betydning af bruse være 'en hårdusk over panden' (Norsk Ordbok, Ordbok over det norske folkemålet og det nynorske skriftmålet, bd. 1, 1966). Det er muligvis samme brus vi på dansk har i brushane, en fugl som er karakteristisk ved sin store halskrave. Bukke Bruse har således oprindeligt betydet 'bukken Buk' eller 'bukken med pandelokken', og derfor kan det ikke siges at være helt parallelt med de typiske danske dyrenavne som Mads Gedebuk m.fl. IEM På menneskefilm Spørgsmål: Mine børn bruger af og til ordet menneskefilm om en film de kender som en tegnefilm, men som nu også er indspillet med rigtige skuespillere, fx Asterix på menneskefilm. Er det noget mine børn selv har fundet på, eller bruges det også af andre? Svar: Udtrykket på menneskefilm er vistnok ret almindeligt blandt børn. Det bruges som du selv nævner, om "rigtige" film der har en tegnefilm som forlæg, eller som børn først og fremmest kender i en tegnefilmudgave: Når børn, der har været vant til tegnefilm, eksempelvis Disney-udgaven af Robin Hood, omtaler filmversionen, hvor den fredsløse helt fra Sherwoodskoven spilles af Kevin Costner, taler de om Robin Hood på menneskefilm. Hvis de skulle falde over den skriftlige udgave af fortællingen om Robin Hood, vil de omtale den som 'Robin Hood på bog'. (Politiken ). Vores ældste eksempel på brugen af ordet menneskefilm er fra 2001: 'Dr. Jekyll og Mr. Hyde' har [jeg] aldrig været i besiddelse af på bog, [jeg] har den kun på menneskefilm, som man siger i generationen, der har set for mange tegnefilm. (Politiken ).

15 Ordet er meget sjældent på skrift. I det talte (børne)sprog er ordet sandsynligvis noget ældre. JS

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne

flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne 9 Min lejlighed 3 Substantiver III ental ubestemt en et ental ubestemt -en -et flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne flertal bestemt gruppe 1: -erne

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

ODS træk af en historisk ordbogs historie

ODS træk af en historisk ordbogs historie 25 Henrik Andersson ODS træk af en historisk ordbogs historie The 28-volume historical Ordbog over det danske Sprog (ODS, Dictionary of the Danish Language), by far the most comprehensive dictionary of

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Den Danske Ordbog - set i bakspejlet

Den Danske Ordbog - set i bakspejlet og skriftsprog hos de første generationer af den skriveføre almue. Det er en meget spændende historie som alle kollegaer med flid er blevet underholdt om i alle årene. Vibeke Sandersen har med vanlig grundighed

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

ordbøgerne og internettet

ordbøgerne og internettet IV ordbøgerne og internettet betragtninger over ordnet.dk a f c a n d. m a g., m p h i l l a r s t r a p - j e n s e n l e d e n d e r e d a k t ø r, d e t d a n s k e s p r o g - o g l i t t e r a t u

Læs mere

Mødet på isen. Kopiering er tilladt for abonnenter på Baskervilles Depot. Copyright Baskerville Forlag - www.baskerville.dk

Mødet på isen. Kopiering er tilladt for abonnenter på Baskervilles Depot. Copyright Baskerville Forlag - www.baskerville.dk Mødet på isen Langs den svenske Øresunds-kyst er man vandt til om aftenen at se et perlebånd af lys på den anden side - i nabolandet Danmark. Men under anden verdenskrig lå hele den danske kyst i mørke.

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6. 1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen 725-10-787 Valdemarsgudstjeneste. 15/6-07. 20.30. Johs. 3,16. Jørgen Christensen Læsning: Johannes 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke

Læs mere

AEU-2 DANSK / QALLUNAATUT FÆRDIGHEDSPRØVE MAJ 2014. Tidspunkt / Piffissaq: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: Tirsdag den 20.

AEU-2 DANSK / QALLUNAATUT FÆRDIGHEDSPRØVE MAJ 2014. Tidspunkt / Piffissaq: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: Tirsdag den 20. AEU-2 DANSK / QALLUNAATUT FÆRDIGHEDSPRØVE MAJ 2014 Tidspunkt / Piffissaq: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: Tirsdag den 20. maj 2014 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: - Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Selv Sønderjylland ligger i Skandinavien

Selv Sønderjylland ligger i Skandinavien Selv Sønderjylland ligger i Skandinavien Af Marlene Lysemose Kronik i Jyllandsposten 4/9 2004 (Lidt kortere og med overskriften Skandinavien ligger i virkeligheden ) Klokken var kvart over otte. Det var

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18

indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18 d a n s k i v e r d e n indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18 indgang 2009.indd 2 12/10/09 11.18 d a n s k i v e r d e n m o d e r s m å l - s e l s k a b e t s å r b o g 2 0 0 9 f o r l a g e t v a n d k

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Mads: Jamen det gør vi jo bare. Super. Jeg benytter jo ikke selv parken vildt meget, men jeg kører forbi næsten dagligt, ikke.

Mads: Jamen det gør vi jo bare. Super. Jeg benytter jo ikke selv parken vildt meget, men jeg kører forbi næsten dagligt, ikke. Samtalevandring 1. Maj 2012. Mads, 27. Butiksassistent. Bor på Hillerødgade. Interviewer: Jeg optager, er det okay? Mads: Ja. Interviewer: Hvor bor du henne her i området? Mads: Jeg bor på Hillerødgade,

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes?

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes? Sprogtip 2007 Indholdsfortegnelse Ét eller flere ord? 4 Hvad kan man bruge semikolon til? 6 Gennem eller igennem? 8 Hvordan bruger man parentes? 10 Mellemrum i forbindelse med tegn 12 Hvordan skal man

Læs mere

Julen Skiferier. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub. Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede.

Julen Skiferier. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub. Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub Julen 2009 Skiferier Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede. Når man er med skiklubben går man blot uden for hotellet

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

ordnet.dk ordbøger og korpus på internettet

ordnet.dk ordbøger og korpus på internettet ordnet.dk ordbøger og korpus på internettet Af Henrik Lorentzen og Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Ordnet.dk er et websted der giver samtidig adgang til to ordbøger og et tekstkorpus.

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

PROGRAM EFTERÅR 2014 - FORÅR 2015

PROGRAM EFTERÅR 2014 - FORÅR 2015 PROGRAM EFTERÅR 2014 - FORÅR 2015 SIDE 1 / VELKOMMEN Biograferne i RUDERSDAL byder velkommen til filmoplevelser på det store lærred. Rudersdal kommunes Børnehave Bio er et mere end 20 år gammelt initiativ,

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Læsetræning 1A - læs og forstå

Læsetræning 1A - læs og forstå Læsetræning 1A - læs og forstå Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup OBS! Sidetallene gælder ikke i denne prøve. Se på opgavernes numre. Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

NB. Hvis du kommer efter kl. 14.00 bedes du ringe på mobil 28633403, så kommer vi og lukker dig ind.

NB. Hvis du kommer efter kl. 14.00 bedes du ringe på mobil 28633403, så kommer vi og lukker dig ind. Årgang 23 Nr.3/2014. Medlemsblad for foreningen Legetøjets venner Næste møde: Torsdag den 6. marts 2014 kl. 14.30 Lyshøjgårdsvej 103, kælderen 2500 Valby Månedens emne: Køretøjer af alle slags NB. Hvis

Læs mere

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser Tema: Fag: Målgruppe: Sprog og talemåder Dansk Indskoling DR1, 2010, 20 min. Billedet er fra tv-udsendelsen. Cirkus kommer til byen og den store tiger bryder ud for at besøge den lille kat Findus, som

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

Kapitel 3. Noget om musik

Kapitel 3. Noget om musik Kapitel 3 Noget om musik 1 5 Hvordan har du det med at synge? VOXPOP Hvordan har du det med at synge? Issa Jeg har det fint med at synge. Jeg synger relativt ofte, men jeg sørger altid for at synge steder,

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere