Om supplementet til Ordbog over det danske Sprog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om supplementet til Ordbog over det danske Sprog"

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 2006/1 marts Indhold Artikler Om supplementet til Ordbog over det danske Sprog Om konkurrencen mellem i og på Spørgsmål og svar Kánon sb., kanón sb. - og kanón adj. Håneret Vor eller vores? Mælketænder Bukke Bruse På menneskefilm Om supplementet til Ordbog over det danske Sprog Af Henrik Andersson Det femte og sidste bind af Supplement til Ordbog over det danske Sprog (ODS-S), som omfatter det alfabetiske interval maabe-øvrigheds-, udkom den 20. oktober Hermed blev et projekt, der havde været i gang i over 50 år, endelig afsluttet. De første citatsedler til det, der skulle blive til fem digre supplementsbind, blev skrevet, mens de sidste bind af hovedværket endnu var under udarbejdelse; men ingen forestillede sig dengang i 1950'erne, at ODS-S ville blive så omfattende, som det blev, og at der skulle gå over 50 år, før værket var afsluttet. Baggrund Hvorfor overhovedet et supplement til ODS? Er denne vores største nationale ordbog med sine over opslagsord (ca , hvis man tæller underordnede sammensætninger med) fordelt på ca tættrykte spalter i 27 bind ikke rigelig stor i sig selv? Nej, sagen er, at ODS blev et ujævnt værk af følgende grunde: For det første blev planen for ordbogens omfang revideret flere gange, mens den blev produceret. For det andet blev

2 ordbogens kartotek med citatsedler forbedret løbende, hvad der afspejler sig i de stadig mere detaljerede oplysninger og de stadig flere opslagsord. For det tredje var tilvæksten i ordforrådet i perioden mellem første og sidste binds udgivelse, hhv og 1955, enorm. Derfor var de sidste ODS-bind langt mere omfattende end de første. Hvor ujævn ODS uden supplementet er, fremgår fx af, at bogstav T fylder tre gange så meget som bogstav A (de ville være omtrent lige store i en egal ordbog), og at der skulle hele tre supplementsbind til at bringe de første 5,5 ODS-bind (A-F) på niveau med resten af værket, mens de resterende 21,5 ODS-bind (G-Ø) kunne nøjes med to supplementsbind. Nu skal man ikke tro, at de sidste to supplementsbind er overflødige. Af nyoptagne kulturhistorisk vigtige ord, der tilhører ODS-perioden (dvs ca. 1950), kan man alene fra det sidste bind nævne: manio-depressiv, Marcipanbrød, Marxisme, Masochisme, Medborgerhus, Mentalundersøgelse, milieuskadet, Molotovcocktail, Mørklægningsgardin, Narkoman, Neurose, Nostalgi, Nudist, Numerologi, Opinionsanalyse, Orgasme, Paranoia, Partisan, pendle, Penicillin, ph-værdi, PH-lampe, gå planken ud, Plastic, Pommes frites, populistisk, Prognose, Psykopat, Quiz, Radiator, radioaktiv, relevant, Reprise, Robot, Satanisme, Sektor, Sex, Show, Slacks, Socialraadgiver, Spaghetti, Spray, Spritbilist, Stewardesse, Stikkerdrab, Supermarked, Surrealisme, Syndrom, Tampon, Teenager, Terapeut, Thriller, Tipskupon, Traume, TV, Velfærdsstat, Western, viktoriansk, Virus, Yoghurt, økologisk... ODS' historie Ujævnhederne er til dels en konsekvens af ODS' tilblivelseshistorie. Værket blev grundlagt o af Verner Dahlerup, den senere professor i dansk sprog. Dahlerup havde forestillet sig en afløser for Molbechs ordbog 1-2, 2. udg. 1859, der endnu omkring 1900 var standardordbogen for dem, der søgte oplysning om det danske sprog. Molbechs Ordbog var den tids Nudansk Ordbog, kunne man sige. Dahlerup ville lave en tidssvarende ordbog, der skulle være ca. dobbelt så stor som Molbechs Ordbog, men langt mindre end igangværende nationale ordbogsprojekter som Svenska Akademiens Ordbok og Grimms Deutsches Wörterbuch. Den nye ordbog skulle omfatte perioden fra 1700 til redaktørens nutid. Dahlerup lagde vægt på, at den skulle kunne redigeres af én person og udgives i løbet af ca. 10 år. Derved ville han opnå den helstøbthed, som var en af de fine egenskaber ved Molbechs Ordbog, og undgå, at det første bind var forældet, når det sidste udkom. Han ville undgå en gentagelse af den ærgerlige historie med Videnskabernes Selskabs Ordbog, hvoraf 1. bind var udkommet i 1793, mens 8. og sidste bind først kom i Dahlerup indså efterhånden, at hans planer var urealistiske, så han overlod i 1915 til Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) at føre ideen ud i livet. DSL udvidede det planlagte omfang fra ca. 8 til bind og besluttede, at ordbogen skulle redigeres af flere redaktører, hvis den skulle blive til noget. DSL's daværende formand, Lis Jacobsen, fik hurtigt en aftale om finansiering (ved staten og Carlsbergfondet) og udgivelse (ved Gyldendal) i stand, og sammen med projektets faglige leder, H. Juul-Jensen, forfattede hun en samling detaljerede redaktionsregler, der blev trykt I 1918 udkom 1. bind, og aftalen om et produktionstempo på et bind om året holdt et godt stykke tid. Allerede da bind 3 udkom i 1921, indså man, at den færdige ordbog ville blive et par bind større, end

3 man oprindelig havde beregnet, og i 1930, da man med afslutningen af bogstav K var kommet halvvejs gennem alfabetet, stod det klart, at værket ville fylde ca. 25 bind, når man kom til vejs ende. Det endte med, at DSL var ca. 37 år om at producere de 27 egentlige ODS-bind (det tynde bind 28 indeholder kildefortegnelse, forkortelseslister m.m.). Det er i virkeligheden en kort produktionstid for en ordbog af ODS' omfang og kvalitet (tilsvarende projekter i Sverige og Tyskland har varet langt over 100 år), men altså lang nok til, at ordbogen fik de skavanker, Dahlerup ville undgå: mangel på ensartethed og, hvad de første bind angår, mangel på aktualitet i beskrivelsen af ordforrådet. Mange væsentlige ældre og nyere kilder var først blevet excerperet (dvs. udskrevet på citatsedler med kildeangivelse) efter trykningen af bind 10, og vigtige skønlitterære værker fx fra 1930'erne kunne af naturlige grunde ikke udnyttes i de første 10 bind -- toget var kørt. Afgrænsning af det nyere ordstof Da man i midten af 1950'erne indså, at der var brug for et supplement for at afrunde det store værk, stod det hurtigt klart, at man ville nøjes med at supplere ODS inden for værkets egen periode 1700-ca Man besluttede, at 1955 skulle være den yngre grænse for ODS-S, eftersom Dansk Sprognævn var blevet stiftet dette år og det netop var et af denne institutions officielle formål at registrere tilvæksten i ordforrådet -- tænk bare på Pia Jarvads "Nye ord i dansk " (1984) og "Nye ord i dansk " (1999). Supplementet tillader sig dog undtagelsesvis at slække på 1955-grænsen, hvis der fx er gode citater efter 1955, og ordet i øvrigt er belagt inden for perioden. Et sjovt ord fra besættelsestiden som Værnemagerbue, 'murbue mellem to stuer opfattet som typisk udtryk for værnemagernes storhedsfornemmelser', er i ODS-S bind 5 hjemlet med to kilder fra ODS-perioden (1948 og 1955), men er yderligere belagt med to gode citater fra 1971 og citatet er en boligannonce fra Information: "Marmorbadekar og værnemagerbuer er der ikke i lejligheden, til gengæld måske byens bedste 185 kvadratmeter". Da værnemagerbue af gode grunde ikke er med i Den Danske Ordbog, har ODS-S for en gangs skyld tilladt sig at vove sig ind i kollegaens jagtrevir. Vi nænnede ikke at forholde brugerne dokumentation for, at glosen rører på sig endnu. Et af de sjældne eksempler på, at ODS-S medtager opslagsformer, der først er belagt uden for perioden, er udtrykket sætte en stævne. At det også findes i variantformen sætte en i stævne, har vist hidtil ikke været beskrevet i danske ordbøger, så vi tog den med, skønt det ældste belæg, vi kunne finde, var fra Medtagelsen beror på det skøn, at sætte en i stævne sagtens kunne tænkes at være forekommet inden for perioden. Et sidste eksempel: Adjektivet strygefri er ikke medtaget i ODS-S. "Nye ord i dansk" har 1957 som ældste belæg, så det er ikke medtaget på alfabetisk plads. Til gengæld medtager ODS-S synonymet non-iron. Det er ganske vist også først hjemlet i dansk fra 1957 og er altså strengt taget for ungt til at komme med, men vi ville ikke lade ODS-brugerne gå glip af den oplysning, at non-iron og strygefri omkring 1957 førte en magtkamp, som blev vundet af strygefri. Det har de fleste nok glemt i dag, men Kaj Bom huskede det og nedfældede oplysningen på en seddel, som er citeret i ODS-S. Men lad det være slået fast: Medmindre særlige forhold gør sig gældende, overholder ODS-S sin 1955-grænse.

4 Fra samtidsordbog til historisk ordbog Siden 1955 har ODS været en historisk ordbog i den forstand, at den giver oplysning om sproget i en mere eller mindre fjern fortid, men mens den var under udarbejdelse, var den en samtidsordbog på historisk baggrund. Hvert bind blev så vidt muligt ført helt up to date, fx kan bind 14, der udkom 1933, citere en roman af Henri Nathansen, der udkom året før, og sådan er det hele vejen igennem (ODS' rolle som monumental samtidsordbog har siden 1989 været overtaget af Den Danske Ordbog, bd. 1-6, som blev afsluttet en måneds tid efter ODS-S). Alligevel blev ODS-redaktørerne af og til overhalet af udviklingen. Om adjektivet meningsfuld oplyser ODS i 1932, at det er "nu næppe br.", dvs. nu næppe brugt eller brugeligt. Det har nok været rigtigt i 1932, og redaktionen har kun haft det ene belæg fra midten af 1830'erne, som den bringer. Her har ODS-S måttet gå ind og tilføje "senere øget brug", hvad der dokumenteres med citater fra 1940'erne og 1950'erne. Man kan ikke bebrejde ODS, at dens oplysning om brugen af meningsfuld var forældet år efter bindets udgivelse, men der er faktisk en del eksempler på, at ordbogen har været lidt for rask til at slå ord ihjel. I de første bind brugte redaktørerne et korstegn som symbol for, at et ord var helt udgået af sproget, men da man med den mangeårige redaktør Aage Hansens ord erfarede, at ikke så få af de ord, man havde slået ihjel, levede i bedste velgående i en fjern afkrog af landet, foretrak man i de senere bind den lidt mildere formulering "nu næppe br.". ODS-S viser, at selv denne formulering har måttet modificeres. Supplementet griber kun nødigt ind i ODS' redaktionelle oplysninger, da ODS ikke har skullet skrives om, men netop korstegnet og formuleringen "nu næppe br." har ret tit måttet modificeres med formuleringer som "læs: i 20. årh. især fagl." (fagligt sprog), "i 20. årh. især dial." (dialektalt sprog) og lign. Når ODS kunne være for hurtig på aftrækkeren, skyldtes det mangler i citatmaterialet, som først er blevet udbedret efter Onde tunger har påstået, at værket bestemmer hovedparten af det danske ordforråd som "nu næppe br.", men det er trods alt en overdrivelse. Fremmedord En af de mest iøjnefaldende skævheder ved ODS, som ODS-S har rettet op på, er antallet af fremmedord. ODS var i de første mange bind ret tilbageholdende med at medtage fremmedord, man lagde større vægt på at få det hjemlige ordforråd beskrevet tilbundsgående. Havde det stået til Verner Dahlerup, havde der været optaget endnu færre. I en præsentationsartikel fra 1907 nævner han konkret ordene (udtrykkene) Bonmot, en vogue, ladylike, Prygelknabe, up to date og Weltschmerz som eksempler på ordstof, der var for fremmedartet til at komme med i den planlagte ordbog. Efter DSL's overtagelse optog ODS faktisk Bonmot, ladylike, Prygelknabe og Weltschmerz, mens en vogue og up to date først kom med i Supplementet. Nok lagde ODS stor vægt på at følge trit med udviklingen i ordforrådet, men når det kneb med pladsen og der kort før et binds deadline skulle sorteres i stoffet, fik det ældre sprog altid en fortrinsstilling. Det mærkes især i de sidste bind, at det var svært at få plads til den efterhånden store mængde materiale. Fx blev det nødvendigt at skære ned i de talrige sammensætninger med Stats-, da bind 21 skulle udkomme. Man valgte da at forsyne de ord, der tilhørte tiden før 1900 og dermed ikke uden videre kunne forventes at blive forstået i ODS' nutid, med betydningsforklaringer, eksempler, oplysninger om stilleje, frekvens osv., mens yngre

5 sammensætninger blot blev nævnt som eksempler på "mere tilfældige ell. let forstaaelige sammensætninger." Det kan ikke nægtes, at ODS-Supplementet i afvejningen af ældre og yngre stof ikke er sluppet for en skævhed. I de tre første bind gælder det oprindelige princip om fortrinsret for det ældre sprog, i de to sidste er det snarere 1900-tallets sprog, der tager løvens part af pladsen. Dette skyldes bl.a., at også Supplementet kom til at lide under -- og drage fordel af! -- en for lang produktionstid. Hovedparten af artiklerne i ODS- Supplementets tre første bind er redigeret før 1989, det år, hvor projektet med nutidsordbogen Den Danske Ordbog blev vedtaget, hvorimod de fleste artikler i de sidste to bind er redigeret efter Hermed fik ODS-S en ny rolle som historisk resonansbund for nutidssproget. Konkret ville engelske indlån som fx Management (1954), misse ('kikse; slå fejl') (1950), Refill (1949), Shaver (1948), Smalltalk (1953), Trailer (i betydningen 'forfilm', ca. 1950) næppe være kommet med efter de ældre suppleringsprincipper. Dels er ordene tyndt belagt (årstallene i parenteserne angiver supplementssamlingernes eneste belæg), dels har de nok virket fremmedartede, da de forekom første gang, men ordene har alle fundet så sikkert fodfæste i nutidssproget, at de er taget med i Den Danske Ordbog. Det ville være synd at forholde ordbogsbrugerne oplysningen om, hvor gamle (set med DDOøjne) disse ord er i dansk, om end de fra ODS-S' traditionelle synspunkt er lovlig grønne. Man skal selvfølgelig også huske på, at de mange nyere fremmedord i ODS-S' sidste bind er en konsekvens af, at det ældre sprog som regel er tilfredsstillende behandlet i de sidste bind af ODS. Fremtiden Med færdiggørelsen af ODS-S er ODS' historie ikke slut. Ordbogen er tværtimod lige trådt ind i en ny æra: den elektroniske tidsalder. En måneds tid efter udsendelsen af ODS-S bind 5 kunne DSL lægge en første version af ODS 1-28 på nettet, til gratis afbenyttelse af enhver med en internetforbindelse. Netudgaven er en del af DSL's seneste kæmpeprojekt Ordnet.dk, der skal blive en stor portal for dansk sprog, der under én hat samler både DSL's leksikografiske og litterære udgivelser og sprogteknologiske initiativer såsom elektroniske tekstkorpora. Netudgaven af ODS er det første skridt, de to næste år vil der blive arbejdet videre med den leksikografiske og sprogteknologiske side af portalen, således at søgefaciliteterne i den nuværende ret primitive netudgave af ODS vil blive forbedret. ODS-Supplementet vil tidligst komme på nettet om et år, forinden vil en netversion af Den Danske Ordbog blive lagt ud, og tekstkorpusset kaldet Korpus2000 vil blive opdateret, teknisk forbedret og få et stadig mere brugervenligt interface. Senere er det meningen, at Holbergordbogen og Gammeldansk Ordbog skal indlemmes i portalen sammen med serien Danske Klassikere og Selskabets litterære standardudgaver. Men det er endnu fremtidsmusik. Man kan slå op i ODS via et link fra DSL's hjemmeside eller via Henrik Andersson (f. 1959) er seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, ledende redaktør ved supplementet til Ordbog over det danske Sprog

6 Om konkurrencen mellem i og på Af Vibeke Sandersen Et af de mest foranderlige træk i sprogbrugen er brugen af præposition. I en periode kan en bestemt præposition trænge sig på overalt og blive en slags universalpræposition, men den klassiske situation er at der på bestemte brugsområder er konkurrence mellem to præpositioner. I mange, mange år har der således været konkurrence mellem i og på, dels i forbindelse med stednavne, dels efterhånden også på andre områder, og Dansk Sprognævn har fået og får stadig adskillige spørgsmål om disse forhold. Denne artikel er både i sit valg af eksempler og med hensyn til konklusioner et forsøg på at sammenfatte hvad Sprognævnet har sagt om spørgsmålet. På Fyn, i Jylland I dag er ingen i tvivl om at det hedder på Fyn, men det er en kendsgerning at for en halvandet hundrede år siden hed det i Fyen - for nu helt igennem at bruge datidens ortografiske form, som fx H.C. Andersen bruger. Hovedreglen for sprogbrugen i dag er at man bruger i foran navne på stater og større geografiske områder, mens man bruger på foran navne på mindre øer og halvøer. Det hedder derfor på Fyn, på Sjælland, på Anholt, på Endelave, på Djursland og på Mors, men i Thy, i Vendsyssel, i Jylland, i Europa og i Australien, som jo nok er omgivet af vand på alle sider og i den forstand er en ø, men også er en hel verdensdel ligesom Asien og Europa. Regler i konflikt Traditionelt hedder det på Cuba, men i Italien. Begge er henholdsvis ø og halvø, men også stater. I det første tilfælde har den geografiske status bestemt sprogbrugen, i det andet den politiske. I dag gør man dog nok klogest i at skrive i Cuba. Det er politisk korrekt, Cuba er jo en selvstændig stat. Det er der flere eksempler på; det hed på Cypern, i dag bedst i Cypern, ligesom det hedder i Japan og i Korea. Men så sent som i 1993 skrev Erik Hansen at det endnu hed på New Zeeland og på Cypern. For os danskere er Grønland og Island et særligt problem. For en traditionel dansk sprogfølelse bestemmer den geografiske status at det skal hedde på Grønland og på Island. Men den politiske status med hjemmestyre i Grønland og ophør af personalunionen mellem Danmark og Island i 1940'erne har bevirket et ønske om også sprogligt at markere disse områders selvstændighed. Derfor siger og skriver vi ofte i Grønland og i Island. Det hedder dog - endnu - på Færøerne. I Nordsjælland Mange har undret sig over at det stik imod hovedreglen hedder i Nordsjælland. Tilsvarende hedder det i Nordvestsjælland. Det kan skyldes at Nordsjælland set fra København opfattes mere som et område end som en halvø. Mht. Sydsjælland, Vestsjælland og Østsjælland er sprogbrugen vaklende. Man hører snart i, snart på. Måske er der en tendens til at en lokal sprogbrug foretrækker i, i lokalt perspektiv er det jo også snarere områder end mindre halvøer man henviser til. Der er en generel tendens til at bruge i ved dele af større

7 områder når disse dele ikke er eller opfattes som øer eller halvøer, fx i Himmerland, i Skåne. Men hvis et sådant område faktisk ikke er særlig stort, kan på beholdes, fx på Norddjursland, på den sydlige del af Falster. Sjælland er så stort et område at der kan skiftes mellem i og på når der tales om de enkelte dele. På/i Skagen Skagen er et særligt problem. Turisterne - fra København og vel resten af landet - holder ferie på Skagen. Men lokalbefolkningen siger i Skagen. Forskellen skyldes antagelig at turisterne taler om hele området, mens skagboerne omtaler byen. Vej og gade Den grundlæggende regel for brugen af i og på er at i betyder 'inden i' mens på i en sætning som han ligger på sofaen, betyder 'oven på'. Det er også den regel man følger når man siger Det Kongelige Teaters Gamle Scene ligger på Kongens Nytorv, han bor på Rådhuspladsen eller på Roskildevej, men i Bredgade og i Store Kongens Gade. Tidligere hed det på Nørregade og på Østergade, og den sprogbrug kan man støde på endnu, selvom de fleste i dag nok siger i Nørregade. Den ældre sprogbrug har overlevet i sangen Der bor en bager på Nørregade, han bager kringler og julekager, hvorimod den nyere version hedder I Nørregade bor en bager, han bager nysselige kager, medens røgen hvirvler opad sådan her. De ustabile forhold ved navne i København der ender på -gade, har en historisk forklaring. I 1800-tallet var Nørregade og Østergade de store indfaldsveje til København, selvom de altså blev kaldt -gade, og her har man brugt på. Når HT under en trafikomlægning i 1986 oprettede stoppesteder i Danasvej og i Vodroffsvej skønt man står ved stoppestedet på Danasvej eller på Vodroffsvej, så er det ikke umiddelbart forklarligt. Som bekendt hedder det gå ned i gården, men gå ned på gaden og leg. Og sangen hedder Når lygterne tændes på gade og vej. Her må forklaringen nok søges i den fundamentale forskel at i bruges når det styrede led af afsenderen opfattes som noget der omslutter ham: Må jeg gå i gården? (dvs. 'på toilettet', som tidligere var et das og placeret i en selvstændig bygning på gårdspladsen!), og børnenes sangbare afvisning af fremmede lød Du må ikke lege i vores gård, for jeg er ikke ven med dig. Slangudtrykket kan da vist også kun have formen der var sjov i gaden, hvad der kan føre én ind i en subtil distinktion mellem larm i gaden og larm på gaden. Man skelner mellem på havnen og i havnen. Nede i havnen der har jeg tre små skibe står der i børnesangen; men jeg går en tur ned på havnen. Udtrykket han gik i havnen udtalt med hovedtryk på 'havnen, har en helt tredje og sørgelig betydning ligesom gå i mosen. Fisken går helt bogstaveligt i nettet, mens vi moderne mennesker går på nettet og surfer på nettet når vi sidder foran vores hjemmecomputer. Stræde og gyde, gang og passage Især i byerne har man passager - det hedder ligefrem Jorcks Passage - der er snævrere end både vej og gade. Næppe nogen ville reagere mod sprogbrugen forretningerne i Jorcks Passage, man går i reglen også gennem Jorcks Passage, det skyldes muligvis at den er overdækket. Man kan dog også gå ad Jorcks Passage. Men hvor køber man i sommervarmen sin Brostrædeis? I eller på Brostræde i Helsingør? Tja! Ifølge Ordbog over det Danske

8 Sprog, bd. 22, 1944, bruges præpositionen i i forbindelse med ordet stræde, der i dag kun kan betyde en 'mindre (snæver, kroget tvær- eller side-)gade i ældre bykvarter': Min Frues Huus ligger i en Gyde eller lille Stræde (Charlotta Dorothea Biehl: Don Quixote. Oversættelse ), Saa i Hestemøllestræde Time gav jeg i Musik (Johan Ludvig Heiberg: Aprilsnarrene 1826, cit. Efter Poetiske Skrifter I-XI, 1862), I det gamle Stræde bag Domhus og Nytorv Arrest var Fuglehandler Fagerlins Butik (Otto Rung: Paradisfuglen, 1919). Tilsvarende vil man altid bruge i i forbindelse med ordene gang, fx Per Madsens Gang, og gyde, der i vore dage anvendes om 'en lille snæver gade eller stræde' (ODS nævner som synonymer smøge og slippe) eller som nedsættende benævnelse for 'en gade med usle rønner' (ODS, bd. 22, 1944). I byen, på landet Der var så dejligt ude på landet, siger H.C. Andersen i Den Grimme Ælling. Andre steder skriver han inde i den store by med de høje huse, og det er også vores sprogbrug. Byen omslutter os, mens både landet og stranden opfattes som flader. Man bor ikke desto mindre på Nørrebro, på Vesterbro, på Østerbro ligesom det jo var på Frederiksberg, det var i maj. Disse afvigelser fra hovedreglen skyldes sproglige forhold, for man går på en bro, og man står på et bjerg. Det hedder nemlig ganske regelret i Hellerup, i Valby og i Vanløse. Men man bor dog i Brønshøj. Det kan skyldes at det er en gammel landsby i modsætning til Frederiksberg og Broerne. I sengen : på sofaen Den grundlæggende regel for brugen af i og på er som sagt at i betyder 'inden i' mens på i en sætning som han ligger på sofaen, betyder 'oven på'. Det afgørende er hvad der bliver opfattet som en beholder, hvad som en flade. Derfor hedder det også køre på cykel, men køre i bil, og han bor i huset, men han går på gaden, de cykler på vejen, de sejler på Øresund, men de fisker i søen; derfor hedder det billedligt: at fiske i rørt vande (dvs. 'at udnytte en forvirret, konfliktfyldt situation til egen fordel'), men han står på toppen af bjerget, bogen står på hylden, men i reolen, og - naturligvis - jeg står i arbejde til op over begge ører. Man opholder sig på altanen, på terrassen og på verandaen, men i haven, man er på stranden, men i skoven, fisken ligger på fadet, men han kom i fedtefadet, stjernerne lyser på himlen om natten, men den kristne forestillingsverdens stednavn skrives Fader vor, du som er i Himlen - med stort. Oplysningen står i bogen, men på side 10 i første afsnit osv. I/på institution Børn går traditionelt i børnehave og i skole hvorimod man går på apoteket, på biblioteket og på restaurant. I en mere fremrykket alder kan man gå på skole, fx på kostskole eller på efterskole. Det kunne forlede én til at drage den konklusion at når man også bor på skolen, så forbindes skoletypen med på. Det er nu i bedste fald kun den halve sandhed, for det hedder også på teknisk skole, på handelsskole, på aftenskole, og man kan kun gå på universitetet og på seminarium og undervise på universitetet (evt. ved) og på seminariet uagtet at man underviser i folkeskolen og i gymnasiet. Det tyder på at når det drejer sig om voksenuddannelser, så bruger man på både når man tænker på det institutionelle forhold og det konkrete. Man underviser fx på Københavns Universitet.

9 Det lille barn går som sagt i børnehave, men går det på eller i institution? De større børn går på fritidshjem hvis de da ikke går i SFO'en (skolefritidsordningen). Eleverne sidder i klassen, men de løser nogle opgaver på klassen, resten hjemme. I disse tilfælde med på tænkes der uden tvivl på institutionen qua institution, hvorimod det er grundbetydningen af i og på der gør sig gældende i forbindelsen eleverne sidder i klassen. Da Det Kongelige Bibliotek fik til huse i Den Sorte Diamant, blev Sprognævnet spurgt om om restauranten burde kaldes Restauranten i eller på Det Kongelige Bibliotek. Efter at have overvejet om det forhold at det hedder på biblioteket, eller den omstændighed at der er tale om en bygning inden i hvilken restauranten har til huse, var dominerende, rådede vi til Restauranten i Det Kongelige Bibliotek. Men hvordan man end vender og drejer det, er det vanskeligt at nå til en sikker konklusion. Der er nogle til dels modstridende tendenser. På dette område er der virkelig konkurrence mellem i og på. På badeværelset/i badeværelset Et hus betragtes naturligt som en beholder. Der er derfor ikke noget sært i at vi sidder i dagligstuen eller i køkkenet, og at vi går ned i kælderen. Distinktionen mellem lampen hænger i loftet, og kufferterne står oppe på loftet viser at perspektiveringen er afgørende for sprogbrugen: I sætningen lampen hænger i loftet, betragtes loftet som den øverste side i beholderen, i sætningen kufferten står på loftet, betragtes loftet som en flade hvorpå kufferten er placeret. Det er vel stadig til at forstå? Mere kompliceret bliver det i forbindelser som gå ind på dit værelse, gå ud på toilettet. Og det kan både hedde håndklæderne ligger ude i badeværelset og ude på badeværelset. Det er antagelig sådan at der bruges på i sammenhænge hvor de pågældende steder anvendes efter deres bestemmelse, mens der bruges i når man udtrykkeligt tænker på dem som rumlige størrelser. Derfor hedder det børnene sidder i klassen, men de løser nogle opgaver på klassen, andre hjemme; han sidder i stuen, men han ligger på stue 7, hun sad i et stort, dejligt værelse, men gå ind på dit værelse. I en almindelig husholdning siger man vi spiser i køkkenet, men på studenterkollegierne går man ud på køkkenet. Man går ned i gården, men arbejder på gården (dvs. en landbrugsejendom). Tendensen er særlig tydelig når substantivet står i nøgen form (dvs. uden bestemt eller ubestemt artikel), fx vi drikker øl på dåse over for der var ikke meget øl tilbage i dåsen, børnene går på institution, på fritidshjem, og vi spiser på restaurant og går på værtshus. Det hedder også han ligger på hospitalet, går på apoteket eller på biblioteket. Derimod kan apotekeren der har sin lejlighed over apoteket, sige: Jeg går lige ned i apoteket. Ingen konklusion Disse tendenser er dog ikke entydige. Man kan udpege nogle hovedområder med en slags regler og adskillige randområder hvor snart den ene, snart den anden tendens får overtaget hvis da ikke sprogbrugen må betegnes som vaklende. Børn går som sagt i børnehave og i skole. Landmanden går - ejendommeligt nok - i marken når han går ud og tilser bedriften eller arbejder - det er sikkert områdeopfattelsen der ligger bag, jf. nede i engen græsser køerne - men kornet står på marken, og gåsen kom på marken da kornet var kørt væk, som der står i Peters Jul. Og sangen lyder På søen når den skummer vred, men skibet

10 stikker i søen, og sol går ned bag lunden i havet lyseblåt, for nu at lade Grundtvig få det sidste ord. Vibeke Sandersen (f. 1936) er seniorforsker ved Dansk Sprognævn Litteraturhenvisninger: Dansk Sprognævn, Årsberetning 1968/69, s. 19, og 1972/73, s Pia Riber Petersen: På gade og vej (Nyt fra Sprognævnet, nr. 17, november 1976) Mål & Mæle, 1. årgang, 1974, nr. 1, s. 2 Mål & Mæle, 5. årgang, 1978, nr. 4, s. 2 Mål & Mæle, 10. årgang, nr. 3, 1985, s Mål & Mæle, 11. årgang, nr. 2, 1986, s. 2 Erik Hansen: Rigtigt dansk, 2. udg., 1993, s Gunnar Nissen: Hvilket forholdsord?, 1993 Spørgsmål og svar Kánon sb., kanón sb. - og kanón adj. Spørgsmål: I januar i år offentliggjorde Kulturministeriet resultatet af arbejdet i syv kánonudvalg, nemlig en række lister over kunstværker (både enkeltværker og livsværker) som enhver dansker hævdes at burde kende. Er der nogen sproglig forbindelse mellem disse kánoner og de kanóner der anvendes i krig, eller er det tilfældigt at ordene ligner hinanden? Svar: Kánon og kanón har langt tilbage en fælles oprindelse, men lånevejene er forskellige. Kánon er lånt fra græsk, hvor det oprindelig har betydet 'rør, lige stok, rettesnor', og bruges nu (foruden om en bestemt slags flerstemmig sang) især om tekstsamlinger der har en særlig betydning som rettesnor. De bibelske kanóniske skrifter (bemærk at trykket flytter hen på anden stavelse i dette ord selv om det er afledt af kánon) er fx dem der har været anerkendt som ægte siden oldkirken, og som derfor indgår i den Bibel vi kender (i modsætning til de apokryfe skrifter, som har været regnet for mere tvivlsomme, og som derfor ikke indgår i Bibelen, selv om de omhandler det samme stof som de kanoniske). De kánoner vi har fået nu, er dog verdslige og består af kunstværker af forskellige slags, ikke kun tekster. Det græske ord er beslægtet med det latinske canna, der betyder 'rør', og som er grundlaget for det italienske cannone, som betyder 'stort rør', og som vi har lånt via fransk og tysk som kanón. Cannone er en forstørrelsesform (også kaldet augmentativ, det modsatte af diminutiv) af canna, dannet ved hjælp af afledningsendelsen -on-, der også

11 optræder i ord som minestrone, der egentlig betyder 'stor suppe'. Også cannelloni er en augmentativ, men dannet til en diminutivform af canna, nemlig cannelo; det betyder altså noget i retning af 'store smårør'. Både kánon og kanón er opslagsord i Retskrivningsordbogen. Begge er substantiver (navneord); begge er fælleskøn, og begge tilføjer -er i flertal. Formen kánons, som man har kunnet høre i medierne om de nye kánoner, er med andre ord ikke korrekt, og det er vanskeligt at se hvad grundlaget for s'et skulle være. Det stammer i hvert fald ikke fra det långivende sprog. Det første opslagsord har betydningsangivelser, "(sang; rettesnor)"; det har det andet ikke, men der kunne have stået "(våben)". Og hvis Retskrivningsordbogen havde haft udtaleangivelser, så ville det have fremgået at det første opslagsord har tryk på første stavelse, og at vokalen i den er lang, ['ka:nån], mens det andet har tryk på anden stavelse og stød på vokalen, [ka'no'n]. Det fremgår af retskrivningsreglerne at man kan bruge et accenttegn til at angive trykket hvis der er risiko for misforståelser, som i dette svar, men det anbefales at man er tilbageholdende med at gøre det. Dansk har foruden de to nævnte ord endnu ét der skrives k-a-n-o-n, nemlig adjektivet (tillægsordet) kanón: en kanón fest. I Retskrivningsordbogen findes ordet ikke med ordklasseangivelsen adjektiv. Det gør det derimod i Politikens Nudansk Ordbog og i Den Danske Ordbog, som i et eksempel også har den bøjede form kanónt. Også Ordbog over det Danske Sprog har kanón som adjektiv, men kun i betydningen 'kanonfuld', og det må vist siges at være forældet. Pia Jarvads Nye Ord angiver at kánon har fået udvidet anvendelse siden begyndelsen af halvfemserne, og at kanón har været brugt som adjektiv siden anden halvdel af 90'erne. Allerede tidligere finder man dog kanón- som forstærkende førsteled, fx i kanónfuld, kanónvalg - denne anvendelse kan man læse mere om i et svar i NfS 1998/4 med overskriften Det er bare kanon! - og udtalen viser at det er navneordet kanón, altså 'våben', der ligger til grund for anvendelsen som tillægsord. Ordet er af den type der omtales i retskrivningsreglernes 19.3, der handler om forstærkende førsteled som smadder-, kæmpe- og lign. Her står der: Enkelte forstærkende førsteled er dog tillige opført i selve Retskrivningsordbogen som selvstændige opslagsord og kan derfor også indgå i ordforbindelser der skrives i flere ord. Det gælder således kæmpe i betydningen 'kæmpemæssig', fx en kæmpe socialdemokratisk sejr. Det udelukker strengt taget kanón som selvstændigt adjektiv, for det findes ikke i Retskrivningsordbogen med denne ordklasseangivelse. Men det må være acceptabelt i uformelt sprog, også uformelt skriftsprog. Derimod vil den bøjede form, som i det er bare helt kanónt, nok vække furore, undtagen i gengivelse af talesprog. OR Håneret Spørgsmål: Findes ordet håneret i dansk, og hvad betyder det? Svar: Ja, ordet håneret findes i dansk. Så vidt vi kan se, er det dog endnu ikke med i

12 nogen ordbøger, men det betyder altså ikke at det er forkert eller uanvendeligt eller ikke eksisterer. Tværtimod vil man ofte kunne støde på det i avisernes reportager fra fodboldkampe og andre sportsbegivenheder: Inter kan i den kommende tid glæde sig over at have håneretten i Milano. I aftes vandt Inter det prestigetunge lokalderby mod bysbørnene AC Milan, der på San Siro blev besejret med 3-2 i en dramatisk og tæt kamp (Ekstra Bladet ). Det ældste skriftsproglige eksempel vi kender på ordet håneret, er fra 1996: Det er ikke bare tre point, der står på spil. Det handler mindst lige så meget om hvem, der har 'håneretten' på sin side, når tilhængerne - let genkendelige i blå/hvide og blå/gule farver støder på hinanden frem til næste opgør (Ritzaus Bureau ). I talesproget er ordet sandsynligvis (noget) ældre. Ordet håneret er vel nærmest selvforklarende. Det betyder 'ret til at håne (en modstander)', og ofte optræder det i bestemt form og sammen med verbet have: "at have håneretten". Som det fremgår af eksemplerne, bruges håneret fortrinsvis inden for sportsverdenen, men undertiden kan man dog også støde på ordet i andre sammenhænge:.. han startede sin scenekarriere som stand up-komiker. Og den type komik går normalt ud på, at en komiker med mikrofon og fri håneret hænger alskens mennesketyper ud (Jyllands-Posten ). JNJ Vor eller vores? Spørgsmål: Hedder det altid vore kunder, eller kan man også skrive vores kunder? Og skriver man De eller du til kunderne? Svar: Både vor/vort/vore og vores er korrekte, men der er en stilistisk forskel. Vores er stort set enerådende i det talte sprog, og det er også meget udbredt i skriftsprog der ikke er meget højtideligt. Vor er derimod begrænset til formelt skriftsprog - nogle ville måske kalde det stift. Så valget mellem dem afhænger af hvilket billede man ønsker at give af sig selv eller sin virksomhed: Hvis man ønsker at virke formel, distanceret og konservativ, kan man vælge vor, mens vores giver et mere uformelt, imødekommende og moderne indtryk. Valget hænger sammen med andre stilistiske valg, fx meget tydeligt med valget mellem De og du i tiltale til kunderne. De er konservativt og formelt i forhold til du, men forskellen er mindre end mellem vor og vores. Hvis man siger vor/vort/vore om sig selv, så siger man efter al sandsynlighed De til sine kunder. Og hvis man siger du til kunderne, så siger man efter al sandsynlighed vores om sig selv. Vor og du kan næppe kombineres, men vores og De går fint sammen. Skemaet viser kombinationsmulighederne mellem de to valg. De fuldt optrukne pile betyder "nødvendiggør", de stiplede "muliggør".

13 Hvis man vælger at være Des med kunderne, muliggør man altså vor og vores, og hvis man vælger at sige vores om sig selv, muliggør man De og du i tiltale til sine kunder. Man bør dog være konsekvent i sit valg, i hvert fald inden for samme skrivelse. Men man kan godt skifte fra skrivelse til skrivelse, afhængigt af modtageren eller modtagergruppen. Og man skal være opmærksom på at det er de færreste der er i stand til konsekvent at sige vor om sig selv. Hvis man skriver vor om sig selv, bør man vælge De, og hvis man har valgt du, bør man også vælge vores. Hvis man da vil give et nogenlunde sammenhængende indtryk af sig selv. OR Mælketænder Spørgsmål: Hvorfor hedder de første tænder egentlig mælketænder? Svar: Ifølge opslaget om mælketand i Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (3. udg., 2005) er ordet sammensat af mælk og tand, ligesom engelsk milktooth, tysk Milchzahn og fransk dent de lait. Betegnelsen for disse tænder ligner altså hinanden i nærtbeslægtede sprog. Det kan tilføjes at det også på polsk hedder zab mleczny 'tand'+'mælk'. Der er altså en udbredt sproglig accept af at mælketænder har noget med mælk at gøre - men hvad? Godt nok lever det spæde menneskebarn af mælk de første 4-6 måneder, men mælketænderne har barnet indtil de erstattes af de blivende tænder mellem 6-7-årsalderen og års-alderen. Nudansk Ordbog nævner (nyt i 3. udg., 2005) to mulige forklaringer på at tænderne har dette navn. Den ene er at "navnet kan skyldes at disse tænder, som er det første sæt man får i slutningen af det første leveår, har en 'mælket' blålig hvid farve, modsat den gulligt hvide farve som det senere sæt af blivende tænder har". Den anden forklaring er "at de kommer frem mens mange børn endnu dier hos deres mor". Den sidste forklaring er også den man giver i tyske etymologiske ordbøger, fx Kluges Etymologisches Wörterbuch der deutschen Sprache (23. udg., 1995): "Die ersten Zähne brechen durch, solange das Kind noch gestillt wird (also Milch bekommt)" (de første tænder bryder gennem mens barnet endnu ammes). En hurtig undersøgelse viser at navnet (med elementerne 'mælk'+'tand') er udbredt i sprog fra forskellige dele af verden, så vidt vi kan se, fx i somali, vietnamesisk, det indiske sprog kalasha og ungarsk. På den baggrund virker den anden forklaring umiddelbart mest plausibel. Hvis læserne kender til andre sprogs betegnelse for mælketænder, hører vi gerne om

14 dem. IEM Bukke Bruse Spørgsmål: Hvad betyder Bukke Bruse? Er det et navn eller en særlig slags buk? Svar: Man kan spøgende eller ironisk omtale en person som den store Bukke Bruse og derved karakterisere ham som 'en betydningsfuld eller trampende, buldrende person' (Ordbog over det Danske Sprog. Supplement, bind 2, 1994). Egentlig er Bukke Bruse navnet på en gedebuk i et norsk folkeeventyr: "Hvem er det, som tramper på min Bro?" skreg Troldet. - "Det er den store Bukken Bruse!" sagde Bukken (Norske Folke- og Huldre-Eventyr 1879). Man kunne derfor tro at Bruse er eller var et hyppigt navn på gedebukke i Norge, ligesom man på dansk har dyrenavne som Mads Gedebuk, Mikkel Ræv og Morten Hare. Imidlertid betød gammelnorsk brusi 'buk', og endnu i dag kan en betydning af bruse være 'en hårdusk over panden' (Norsk Ordbok, Ordbok over det norske folkemålet og det nynorske skriftmålet, bd. 1, 1966). Det er muligvis samme brus vi på dansk har i brushane, en fugl som er karakteristisk ved sin store halskrave. Bukke Bruse har således oprindeligt betydet 'bukken Buk' eller 'bukken med pandelokken', og derfor kan det ikke siges at være helt parallelt med de typiske danske dyrenavne som Mads Gedebuk m.fl. IEM På menneskefilm Spørgsmål: Mine børn bruger af og til ordet menneskefilm om en film de kender som en tegnefilm, men som nu også er indspillet med rigtige skuespillere, fx Asterix på menneskefilm. Er det noget mine børn selv har fundet på, eller bruges det også af andre? Svar: Udtrykket på menneskefilm er vistnok ret almindeligt blandt børn. Det bruges som du selv nævner, om "rigtige" film der har en tegnefilm som forlæg, eller som børn først og fremmest kender i en tegnefilmudgave: Når børn, der har været vant til tegnefilm, eksempelvis Disney-udgaven af Robin Hood, omtaler filmversionen, hvor den fredsløse helt fra Sherwoodskoven spilles af Kevin Costner, taler de om Robin Hood på menneskefilm. Hvis de skulle falde over den skriftlige udgave af fortællingen om Robin Hood, vil de omtale den som 'Robin Hood på bog'. (Politiken ). Vores ældste eksempel på brugen af ordet menneskefilm er fra 2001: 'Dr. Jekyll og Mr. Hyde' har [jeg] aldrig været i besiddelse af på bog, [jeg] har den kun på menneskefilm, som man siger i generationen, der har set for mange tegnefilm. (Politiken ).

15 Ordet er meget sjældent på skrift. I det talte (børne)sprog er ordet sandsynligvis noget ældre. JS

ODS træk af en historisk ordbogs historie

ODS træk af en historisk ordbogs historie 25 Henrik Andersson ODS træk af en historisk ordbogs historie The 28-volume historical Ordbog over det danske Sprog (ODS, Dictionary of the Danish Language), by far the most comprehensive dictionary of

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

December 2014 Niveau B

December 2014 Niveau B December 2014 Niveau B Navn: Klasse: 1 Sætninger Skriv en sætning der passer til hvert billede. Husk at starte med stort bogstav og slutte med punktum. 2 Synonymer Ord med næsten samme betydning hedder

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Restaurant Petit. Før du læser bogen

Restaurant Petit. Før du læser bogen OPGAVER TIL Restaurant Petit NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 1. Læs teksten på bagsiden af bogen Hvor er Jacob og Lone henne? Hvad laver de? Hvorfor tænker Lone på at rejse hjem? Snak om, hvad I synes

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og hvad mon han så vil sige? Han skal nok finde på noget fjollet.

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Kæreste nej tak- opgaver

Kæreste nej tak- opgaver Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Computerprogrammet Stavevejen 2 Computerprogrammet Stavevejen 2 er en integreret del af systemet Stavevejen 2. Stavevejen 2 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser Tema: Fag: Målgruppe: Sprog og talemåder Dansk Indskoling DR1, 2010, 20 min. Billedet er fra tv-udsendelsen. Cirkus kommer til byen og den store tiger bryder ud for at besøge den lille kat Findus, som

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

Fællesdanske ord i en dialektordbog. Asgerd Gudiksen Ømålsordbogen, Afdeling for Dialektforskning, Københavns Universitet

Fællesdanske ord i en dialektordbog. Asgerd Gudiksen Ømålsordbogen, Afdeling for Dialektforskning, Københavns Universitet Fællesdanske ord i en dialektordbog Asgerd Gudiksen Ømålsordbogen, Afdeling for Dialektforskning, Københavns Universitet 1 et Skejern brugt til at skære Skeer med, det blev også brugt til at glatte efter

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med perioder og periodelængde. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære,

I dette forløb arbejder eleverne med perioder og periodelængde. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære, Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne Forholdsord fortæller os, hvor noget er i forhold til en anden ting. Fx: Bogen lå på bordet Haven var foran huset Forholdsord kan være: I, under, over, ved siden af, foran, ved, bagved, fra, på, igennem

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere