EU sætter fokus på affaldshåndtering

Transkript

1 EU sætter fokus på affaldshåndtering Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Miljø

2 Yderligere oplysninger om EU fås på Internet via Europa-serveren ( Bibliografiske data findes bagest i denne publikation Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2000 ISBN De Europæiske Fællesskaber, 2000 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Germany

3 3 Forord Den Europæiske Unions miljø- og naturbeskyttelsespolitik har siden 1980 erne taget til i betydning. Det hænger sammen med, at vi stadig langt fra har kontrol med faren for miljøskader og for udtømning af naturressourcerne. Heldigvis har mange mennesker fået øjnene op for denne fare og har krævet kraftigere miljøindgreb på nationalt plan og ikke mindst på europæisk plan. Som følge heraf har vi nu et meget større arsenal af miljøpolitiske foranstaltninger til vores rådighed fra lovgivning til finansielle virkemidler. Og med Amsterdam-traktaten er princippet om bæredygtig udvikling og et højt beskyttelsesniveau blevet en af topprioriteterne (artikel 2). Vores politik er også blevet langt mere vidtrækkende og differentieret. Den omfatter nu alle dele af samfundet og gør brug af en bred vifte af virkemidler. Nogle emner vækker særlig stor bekymring hos mange europæere. Et af dem er den foruroligende stigning i affaldsproduktionen. EU frembringer således hvert år ca mio. tons affald. Over 40 mio. tons er klassificeret som farligt affald. I de sidste seks år er mængden af affald steget med 10 % pr. år. Vi må selvsagt standse og vende denne tendens, hvis vi ikke skal drukne i affald. EU har opstillet en strategi med dette for øje. Strategien gennemgås i denne brochure, som er rettet til lokale og regionale aktører, ngo er, politiske beslutningstagere på alle planer, arbejdsmarkedets parter og forbrugerne såvel som borgerne. Vi håber også, at

4 4 brochuren vil give Dem idéer til, hvordan De selv kan være med til at løse miljøproblemerne.

5 5 Affald i Europa Problemerne Spørgsmål Hvad vejer et kilo, frembringes hver dag af hver enkelt europæer og forårsager enorme miljøproblemer? Svar Fast byaffald. Figur 1 Frembringelse af affald per sektor i 1985, 1990 og 1995 Mio. t Energi Husholdninger Industri Minedrift Landbrug Kilde: OECD. Et kilo pr. person pr. dag lyder måske ikke af meget, men for hele EU betyder det, at der hvert år frembringes i alt ca. 200 mio. tons byaffald, som skal behandles forsvarligt på en eller anden måde, et eller andet sted. Og år efter år frembringer vi stadig mere affald. Hvad der er værre, er, at byaffald ikke engang er den største bidragyder til det europæiske affaldsbjerg. Denne situation kan ikke fortsætte. Affald er nu ikke blot en fare for vores miljø. Det er i stigende grad også en fare for vores sundhed og vores levevis. De lovlige lossepladser fyldes efterhånden op. Tungmetaller og toksiner siver ned i grundvandet og jorden. Der dannes eksplosive og giftige gasser. Endnu mere foruroligende er det ukendte, men utvivlsomt meget store, antal ulovlige lossepladser, hvor vi ikke har noget overblik over risikoen. Næst efter deponering på lossepladser er forbrænding den vigtigste bortskaffelsesmetode og den frembringer toksiner og tungmetaller. For at forhindre, at disse stoffer udledes, skal der installeres kostbare filtre i forbrændingsanlæggene. Til slut skal de stærkt kontaminerede brugte filtre, sammen med en fjerdedel af affaldets oprindelige vægt, deponeres på losseplads.

6 6 Hertil kommer, at betydelige mængder af industri- og husholdningsaffald er klassificeret som farligt affald og derfor kræver særlig behandling. At transportere affaldet til bortskaffelse i andre dele af verden er i mange tilfælde ulovligt og under ingen omstændigheder nogen løsning på lang sigt. En dag vil de andre lande måske nægte at tage imod vores affald og hvad så? Og problemet med at bortskaffe affaldet er kun én side af sagen. De store mængder affald, vi frembringer, hænger sammen med, at vores levevis ikke er bæredygtig. Vores nuværende produktions- og forbrugsmønstre skal ændres, så vi mindsker presset på jordens (ikke-vedvarende) ressourcer. Kort sagt er affaldsproduktionen en af de bedste indikatorer for, om vi bevæger os i retningen mod bæredygtig udvikling.

7 7 Boks 1 De vigtigste fakta om affaldssituationen i Europa Der frembringes hvert år ca mio. tons affald i Europa. Over 40 mio. tons af dette affald er klassificeret som farligt. Mellem 1990 og 1995 anslås den samlede affaldsproduktion i Europa, herunder Central- og Østeuropa, at være steget med 10 %. De vigtigste affaldskilder er landbrug, byggeri og anlæg, industri, minedrift og husholdninger. Landbrugsaffaldet tegner sig for den største mængde. Industriaffaldet er det mest miljøbelastende. Affaldskilderne i de forskellige lande varierer alt efter landenes økonomiske situation. Landene i Vesteuropa tegner sig for en større andel af industri- og byaffaldet end landene i Central- og Østeuropa, hvor minedrift er den vigtigste affaldskilde. Figur 2 Frembringelse af byaffald i OECD Europa, Total frembringelse af affald Mio. t Affald per indbygger Kg per indbygger Byaffaldet i de europæiske OECD-lande steg mellem 1990 og 1995 med ca. 11 % til i alt ca. 200 mio. tons. Prognoserne går i retning af fortsatte stigninger i den nærmeste fremtid. Papir og organisk affald tegner sig for en stor del af Europas byaffald, og plastaffald optager en stadig større plads. Størstedelen af husholdningsaffaldet deponeres på losseplads, som stadig er den billigste metode, til trods for at nogle europæiske lande har indført deponeringsafgifter. Der er stigende forståelse for, at det er nødvendigt at forebygge og minimere affaldsproduktionen, og det samme er tilfældet med genanvendelse af affald i lande med avancerede affaldshåndteringsordninger. Kompostering bruges generelt for lidt. Total frembringelse af affald Affald per indbygger Statistiske oplysninger om affaldsproduktion og affaldets sammensætning, transport og behandling indsamles ikke på samme måde og heller ikke på samme detailniveau i alle de europæiske lande. Dette gør det vanskeligt at skabe sig et samlet billede af den europæiske affaldssituation og kortlægge de tendenser, der gør sig gældende. Det er navnlig foruroligende, at der ikke foreligger fuldstændige oplysninger om farligt affald. Kilde: Europas Miljø anden vurdering, Det Europæiske Miljøagentur.

8 8 De forskellige affaldshåndteringsmuligheder Det første skridt til god affaldshåndtering er at forhindre, at affaldet opstår jo mindre affald der frembringes, jo mindre affald skal selvsagt bortskaffes. Forebyggelse og minimering af affaldet bør derfor have førsteprioritet i enhver affaldshåndteringsplan. For affald, der frembringes trods disse bestræbelser, må de ansvarlige altid vælge den bedst mulige behandling af affaldet, der indebærer den lavest mulige risiko for sundhed og miljø. Alle de forskellige behandlingsmuligheder belaster miljøet på forskellig måde. Med fuldstændig eller delvis genanvendelse kan vi mindske mængden af affald, der skal bortskaffes, og forbruget af nye råstoffer. F.eks. kan organisk materiale komposteres for at reducere mængden af affald, der skal bortskaffes. Produktion af kompost af god kvalitet giver et værdifuldt slutprodukt, der kan bruges til at forbedre kvaliteten af jordmulden. I nogle tilfælde kan det også være en løsning at genvinde energi fra affald ved at anvende det som brændsel. For affald, der skal bortskaffes, står valget mellem deponering på losseplads og forbrænding. Ingen af disse løsninger er perfekte, da de begge er potentielt skadelige for miljø og sundhed. Den bedste løsning er simpelt hen at frembringe mindre affald.

9 9 Boks 2 De vigtigste fakta om affaldssituationen i Europa Losseplads Kompostering Forbrænding Genanvendelse Transport Luft Udslip af CH 4, Udslip af Udslip af SO 2, Udslip af støv Udslip af støv CO 2 ; lugtgener CO 2 ; lugtgener NO x, HCl, HF, NO x, SO 2, udslip af NMVOC, CO, CO 2 farlige stoffer N 2 O, dioxiner, som følge af dibenzofuraner, uheld tungmetaller (Zn, Pb, Cu, As) Vand Udvaskning af salte, Nedfald af farlige Udledning af Risiko for tungmetaller, stoffer på spildevand forurening af overbionedbrydelige og overfladevand fladevand og grundvand persistente organiske som følge af udslip stoffer til grundvandet forårsaget af uheld Jord Ophobning af Deponering på Deponering på Risiko for farlige stoffer losseplads af losseplads af forurening af jorden i jorden slagger, flyveaske restprodukter som følge af udslip og restprodukter forårsaget af uheld Landskaber Brug af arealer; Brug af arealer; Visuel forurening; Visuel forurening Trafik begrænsning begrænsning begrænsning af af andre af andre andre arealanvendelser arealanvendelser arealanvendelser Økosystemer Forurening og Forurening og Risiko for forurening ophobning af ophobning af som følge af udslip giftige stoffer giftige stoffer forårsaget af uheld i fødekæden i fødekæden Byområder Udsætning Udsætning Støjgener Risiko for udsætning for farlige for farlige for farlige stoffer stoffer stoffer som følge af udslip forårsaget af uheld; trafik

10 10 EU og affaldshåndtering Affaldshåndtering er en kompleks proces, der består af mange forskellige dele. Man kan nemt tabe helheden af syne. Affaldshåndtering i Europa frembyder særlige vanskeligheder, fordi beskyttelsen af miljøet skal sikres, uden at det griber ind i det indre marked. Der er ikke nogen færdig løsning, som kan anvendes under alle forhold, men EU s affaldspolitik er baseret på en række grundlæggende principper. Forebyggelsesprincippet frembringelse af affald skal minimeres og så vidt muligt undgås. Princippet om producentansvar og forureneren betaler-princippet den, der frembringer affald eller forurener miljøet, bør betale de fulde omkostninger herved. Forsigtighedsprincippet vi bør foregribe mulige problemer. Princippet om geografisk nærhed affald bør bortskaffes så tæt som muligt ved det sted, hvor det frembringes. Disse principper har taget mere konkret form i EU s generelle affaldsstrategi fra 1996, som opstiller de foretrukne affaldshåndteringsløsninger i hierarkisk rækkefølge: 1. forebyggelse af affald 2. genanvendelse og genbrug 3. optimal endelig bortskaffelse og bedre overvågning. Strategien understreger også behovet for: mindre transport af affald og bedre regulering af affaldstransport

11 11 nye og bedre affaldshåndteringsværktøjer som f.eks.: forskriftsmæssige og økonomiske virkemidler pålidelige og sammenlignelige affaldsstatistikker affaldshåndteringsplaner effektiv håndhævelse af lovgivningen. Som led i den generelle affaldsstrategi har Europa- Kommissionen endvidere kortlagt en række specifikke affaldsstrømme, som skal gives førsteprioritet. Målet er at mindske den samlede miljøbelastning fra hver af disse affaldsstrømme (se boks 2). Der er også fremsat forslag til ny lovgivning om affaldsbortskaffelse (se boks 3). Boks 3 Specifikke affaldsstrømme Emballageaffald Til fremstilling af emballage bruges råstoffer, og emballage består i stadig højere grad af ikke-nedbrydelig plast og udsender giftige stoffer ved forbrænding. Desværre leveres flere og flere af de varer, vi køber, i stadig mere emballage. Emballage anslås nu at udgøre op til halvdelen af byaffaldet i Vesteuropa. Kun % af emballageaffaldet genanvendes. EU-direktivet om emballage, der blev vedtaget i 1994: slår til lyd for, at der indføres genbrugssystemer for emballage opstiller klare mål for genanvendelse af emballage inden udgangen af 2001: genanvendelse af vægtprocent af emballageaffaldet genvinding af % af emballageaffaldet genvinding af mindst 15 % af hvert enkelt emballagemateriale. Disse mål kan kun nås med en betydelig indsats, bl.a. kortlægning af markederne for sekundære materialer.

12 12 Udrangerede biler Europa-Kommissionen har fremsat et direktivforslag, som: sigter mod at mindske miljøbelastningen fra udrangerede biler tager hensyn til de krav, det indre marked stiller opstiller foranstaltninger til at forebygge og minimere bilaffald opstiller krav om indsamling og passende behandling af udrangerede biler (herunder genbrug/genanvendelse). Batterier Batterier indeholder tungmetaller som f.eks. cadmium, kviksølv og bly, der skader sundhed og miljø, hvis de ikke indsamles og bortskaffes forsvarligt. Den europæiske lovgivning på dette område er nu taget op til revision for at: ajourføre og udvide bestemmelserne til at omfatte alle batterityper mindske indholdet af tungmetaller øge andelen af batterier, der indsamles og genvindes. Affald af elektriske og elektroniske produkter Affaldsstrømmen af kasseret elektrisk og elektronisk udstyr er stærkt voksende, med en fordobling hver tolvte år. Udstyret indeholder store mængder af mange farlige stoffer, bl.a. tungmetaller og forskellige halogenerede stoffer. Endvidere forbruges der mange råstoffer til fremstilling af nyt udstyr. Den foreslåede lovgivning om elektrisk og elektronisk affald søger af forbedre affaldshåndteringen, mindske forbruget af ressourcer og skabe beskæftigelse (der anslås at kunne skabes job på dette område). Af de vigtigste foranstaltninger i forslaget kan nævnes: foranstaltninger til bedre udformning, herunder mindre brug af tungmetaller i elektrisk og elektronisk udstyr indførelse af indsamlings-, behandlings- og navnlig genanvendelsesordninger inddragelse af producenterne i disse foranstaltninger, så produkterne udformes med øje for, at de udtjente produkter skal kunne genvindes.

13 13 Farligt husholdningsaffald Farligt husholdningsaffald omfatter batterier, olie, maling og forældet medicin. Der bør sættes ind på dette område, fordi: endelig bortskaffelse finder sted på kommunale lossepladser uden de samme standarder, der kræves for farligt affald fra industrien dette affald er vanskeligt at genvinde, da det forurener materiale, som ellers ville kunne genanvendes. Af andre specifikke affaldsstrømme, der undersøges, kan nævnes biologisk nedbrydeligt affald og pvc. Europa-Kommissionen er også i færd med at gennemgå direktiverne om olieaffald og spildevandsslam. Boks 4 Mulighederne for affaldsbehandling Deponering på losseplads På trods af de miljømæssige ulemper ved deponering deponeres størstedelen af Europas byaffald og farlige affald i eller på jorden. Og da en del af vores affald fortsat kan ventes at blive bortskaffet ved deponering, er det vigtigt, at det finder sted efter strenge sundheds- og miljønormer. Europa- Kommissionen har foreslået et nyt direktiv om deponering, som blev vedtaget i Direktivet: sigter mod at mindske både mængden og giftigheden af deponeret affald opstiller standarder for udformning og drift af bestående og nye deponeringsanlæg anbefaler, at affald behandles forud for deponering sigter mod at forhindre potentielt skadelig sammenblanding af affald, idet det foreslås, at visse affaldstyper kun må deponeres på bestemte deponeringsanlæg. Forbrænding I oktober 1998 vedtog Europa- Kommissionen et forslag om forbrænding af affald, som ajourfører og udvider anvendelsesområdet for den tidligere lovgivning om forbrænding af byaffald. Det nye forslag: strammer emissionsstandarderne for både nye og bestående anlæg og gælder, som en vigtig tilføjelse, også for såkaldte»kombinerede forbrændings-

14 14 anlæg«såsom cementovne og kraftværker opstiller for første gang strenge emissionsgrænseværdier for furaner og dioxiner (0,1 ng/m 3 ) og indfører grænseværdier for udledning af spildevand. Det foreslåede direktiv ventes at blive vedtaget af Rådet og Parlamentet ved udgangen af 1999 eller i begyndelsen af Transport af affald Alt for meget affald transporteres stadig fra sted til sted. I nogle lande er normerne for affaldsbehandling eller -bortskaffelse lempeligere end i andre lande, og derfor er affaldsbehandling og -bortskaffelse også billigere. Men at transportere affald fra et land, hvor miljønormerne er høje (og affaldsbehandlingen dyr), til et land, hvor normerne og omkostningerne er lavere, er ikke nogen bæredygtig løsning. Under alle omstændigheder bør transport af affald minimeres for at mindske risikoen for uheld og spare ressourcer. I henhold til EU s principper skal affald, inden for EU, bortskaffes så tæt som muligt ved produktionsstedet (nærhedsprincippet). EU-bestemmelserne forbyder transport af: alle former for affald til bortskaffelse i ikke-oecd-lande farligt affald til genanvendelse i ikke-oecd-lande.

15 15 Der behøves flere fælles tiltag Hidtil har EU s tiltag på affaldsområdet hovedsageligt, men ikke udelukkende, taget form af lovgivning. Af andre foranstaltninger, der støttes og finansieres af EU på dette område, kan nævnes: teknisk forskning genanvendelsesindustri uddannelse oplysning udveksling af god praksis. Disse tiltag har forhindret, at situationen er endnu værre, end det er tilfældet, men affaldsproduktionen er stadig for stor og vokser hurtigt. Situationen er ved at blive kritisk. Der er i mange år blevet gjort for lidt for at løse det europæiske affaldsproblem, og planlægningen af optimale løsninger har været for ringe. Så langt tilbage som i 1975 indeholdt Fællesskabets lovgivning krav om, at medlemsstaterne skulle udvikle omfattende affaldshåndteringsplaner. Nu, næsten 25 år efter, er der kun sket lidt. Myndighederne må gøre sig klart, at de har et ansvar for at gribe ind og opfordre andre til at gribe ind, inden det er for sent. Alle samfundets aktører må nu gøre en aktiv indsats for at finde løsninger på disse problemer til gavn for os selv og de kommende generationer. I sidste ende har vi et fælles ansvar for vores miljø. Hver og en af os træffer valg, som har konsekvenser for verden omkring os. Det er op til os alle sammen at løse det voksende affaldsproblem et problem, som må løses på lokalt plan. Og der vil i fremtiden blive endnu større behov for lokale løsninger, der indgår i mere omfattende håndteringsplaner i tråd med Fællesskabets affaldsstrategi.

16 16 Tal på millioner tons affald og snakken om love og forskrifter kan få os til at føle, at vi ikke selv kan gøre noget. Men det er ikke rigtigt. Vi kan alle sammen hver dag gøre noget for at forbedre situationen, bl.a.: Forbrugeren 1. Frembring så lidt affald som muligt. Køb»grønne«produkter og produkter med mindst mulig emballage. 2. Genbrug om muligt emballagen. 3. Sortér affaldet med henblik på genanvendelse. 4. Undersøg mulighederne for at kompostere organisk materiale. 5. Vær særlig forsigtig, når De bortskaffer farligt husholdningsaffald. 6. Spørg Deres kommune om, hvad den gør for at forbedre den lokale affaldssituation. Har den f.eks. en affaldshåndteringsplan, som foreskrevet siden 1975? Virksomheden 1. Udform produkter og produktionsmetoder, der giver mindst muligt affald. De kender Deres produkt bedre end nogen anden. Ved hjælp af livscyklusanalyser og økobalancer kan De udforme Deres produkter på en sådan måde, at de belaster miljøet mindst muligt. Denne taktik, som sparer på energi og materialer, kan også spare penge for Deres virksomhed.

17 17 2. Spar på emballagen til Deres produkter og indgå aftale med de lokale myndigheder om, at emballagen genanvendes. 3. Bed Deres leverandører om at bruge mindst mulig emballage til deres produkter. Den lokale myndighed 1. Vedtag en affaldshåndteringsplan og afsæt de nødvendige midler til, at den kan føres ud i livet. 2. Frembring mindst muligt affald med en grøn indkøbspolitik. 3. Anspor virksomheder og borgere til at frembringe mindst muligt affald. 4. Gør det nemt at genvinde og genanvende affald ved at stille separate affaldsspande til rådighed til indsamling af forskellige affaldsformer. 5. Sørg for separat indsamling af farligt husholdningsaffald. 6. Samarbejd med industri og erhvervsliv om, hvordan der kan frembringes mindre affald.

18 18 Yderligere oplysninger og bestillingsblanket Generaldirektoratet for Miljø er den del af Europa- Kommissionen, der har ansvaret for miljø, nuklear sikkerhed og civilbeskyttelse. Generaldirektoratet for Miljø udsender regelmæssigt rapporter og andre publikationer om forskellige miljøemner, herunder affald. Flere oplysninger om miljøpolitikken kan findes på Generaldirektoratets hjemmeside på Europa-serveren: Her findes også en onlineliste over publikationer, hvoraf mange er gratis. De kan også få tilsendt Generaldirektorat for Miljøs publikationer ved at udfylde vedlagte blanket og sende den til: Europa-Kommissionen GD for Miljø Informationscentret TRMF 0/50 Rue de la Loi/Wetstraat 200 B-1049 Bruxelles/Brussel Fax (32-2) E-post: En anden nyttig informationskilde er: Det Europæiske Miljøagentur Kongens Nytorv 6 DK-1050 København K Fax (45) E-post: eea@eea.eu.int Internet:

19 Europa-Kommissionen EU sætter fokus på affaldshåndtering Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer s. 21 x 21 cm ISBN Bestillingsseddel Send mig venligst den seneste EU-dokumentation om Luftkvalitet Vand Affald Grønne job Anfør venligst de to sprog, De foretrækker. Vi vil så vidt muligt sende Dem oplysningerne på de pågældende sprog. Navn: Virksomhed/organisation: Adresse Postnr: By: Land: Sendes eller faxes til Europa-Kommissionen GD Miljø Information og Kommunikation TRMF 0/50 Rue de la Loi/Wetstraat 200 B-1049 Bruxelles Fax (32-2) E-post: envinfo@cec.eu.int

20