Gråd og trøst.indd 25 23/07/

Transkript

1 Alle små børn græder, og gråd er det stærkeste kommunikationsmiddel, dit barn kan tage i brug i de første mange måneder af sit liv. Så når dit lille barn græder, skal du se det som dit barns måde at gøre opmærksom på sin eksistens og sine behov på. Gråd er barnets måde at kontakte omverdenen på, fx kalder hun på jer, når I befinder jer i et andet rum og eventuelt laver mad i køkkenet, mens hun er blevet puttet i soveværelset. Gråd er også barnets måde at bede om mad, omsorg eller en tør ble på. Husk på, at dit lille barn jo ikke kan gå hen og tage fat i dig og sige: Jeg er sulten eller Jeg har brug for et kram og for at komme af med huen, jeg sveder. Når barnet græder, kommunikerer det, at noget ikke er, som det skal være. Et grædende barn er dermed altid et barn, der har brug for hjælp! Nogle gange er det et decideret alarmopkald, andre gange græder barnet blot for at kalde ud i rummet: Hallo, er der nogen? Far og mor, er I der? Gråden er barnets måde at fortælle sine omgivelser alt muligt på. Forestil dig engang, at dit barn af en eller anden grund ikke kunne græde, hvordan skulle du så vide, at det havde brug for dig? Og hvordan skulle du kunne vurdere, om du havde ramt plet, når barnet holdt op igen? Gråden sikrer, at barn og forældre føres sammen. Når barnet græder, reagerer vi derfor er gråd dybest set en form for kommunikation. Jeg bruger ofte det eksempel, at når haremor forlader reden for at søge efter føde, så piber (græder) dyreungerne. De føler sig utrygge, når hun går. De bryder sig ikke om at være alene. De har brug for deres mor eller far for at føle sig rolige og trygge. På et tidspunkt holder de op med at sige noget og det gør de ikke, fordi de har lært, at deres forældre kommer igen om lidt, når de har fundet mad. De holder op med at 25 Gråd og trøst.indd 25 23/07/

2 græde, fordi det instinktivt ligger i dem, at de skal være stille ellers kan de med deres gråd tiltrække rovdyr. Det er livsnødvendigt for dem at være stille for ikke at blive spist. Farerne ved at græde, når man er et lille barn, ser naturligvis helt anderledes ud. Men det ligger instinktivt i os mennesker, at vi på samme måde som de små hareunger på et tidspunkt gør klogest i at tie stille. Når det lille barn græder, og der ikke er nogen voksne, der lytter, holder barnet op med at græde. Igen ikke, fordi barnet ved, at det kan være trygt og roligt og selv har ræsonneret sig frem til, at forældrene nok kommer igen om lidt. Men simpelthen fordi der ligger primitive impulser i barnets hjerne, som gør, at barnet passer på sig selv. Hvordan fungerer vi? Fra det øjeblik det lille barn kommer til verden, skal kroppen og det såkaldt autonome nervesystem i hjerne og rygmarv holde styr på en masse. Barnet skal trække vejret, hjertet skal slå, barnet skal begynde at tage mad til sig, og fordøjelsen skal gå i gang. Barnet og forældrene skal knytte sig til hinanden, sanserne bruges der lugtes, smages, høres og mærkes. Barnet skal vokse og begynde at bevæge sig rundt. Musklerne skal finde ud af at arbejde sammen og hver for sig. Barnet skal udvikle kontrol over sine muskler og sine bevægelser, finde ud af at holde, give slip, kravle og rejse sig og gå. Barnet skal også lære at tale, bruge sin stemme, gøre sig forståeligt, og barnet skal opleve sygdom og at være rask og sund. Barnet skal udvikle følsomhed og forståelse for andre. Barnet skal lære at dele og at tage hensyn til andre. Barnet skal udfordre og være trodsigt, afprøve ting igen og igen for at lære. Barnet 26 Gråd og trøst.indd 26 23/07/

3 skal stille og roligt blive selvstændigt, så det efterhånden gør sig fri af sine forældres beskyttende favn og konstante råd og vejledning. Alle forældres dybeste ønske er, at deres barn vokser op og får et langt og lykkeligt liv hvor barnet er i stand til at tage vare på sig selv, så vi som forældre kan læne os tilbage og nyde at følge barnet så længe som muligt. Denne fænomenale udvikling, som alle menneskebørn skal igennem, afhænger i høj grad af dig som forælder. I forhold til andre pattedyr er menneskebarnet nok det mest hjælpeløse lille væsen, der kan fødes. Hvor andre dyr meget hurtigt bliver i stand til at klare sig selv, har et lille barn brug for hjælp og stor omsorg fra sine forældre i en stor del af sin første levetid. Barnets udvikling foregår i et finmasket og smukt samspil mellem indre og ydre faktorer. De indre faktorer handler om, at det lille barns krop overordnet set er styret af to avancerede systemer: nervesystemet og hormonsystemet. Når barnet bliver født, virker de to systemer ikke optimalt endnu. Der findes masser af celler (både hjerne-, nerve- og muskelceller) med et kæmpestort potentiale, men de har endnu ikke alle lært at arbejde sammen. Det skal vi som voksne hjælpe barnet med. En stor del sker af sig selv inde i barnet, men hvordan barnet udvikler sig om lille Caroline vokser op, tryg, glad og med mod på livet afhænger i høj grad også af, hvordan hun bliver mødt af sine forældre, og hvordan hendes personlighed bliver genspejlet af omverdenen. Det er de ydre faktorer. Børn, der ikke mærker et intenst bånd til deres forældre eller andre nære voksne i de første år, vil blive påvirket af dette. Det er essentielt for barnets udvikling, at vi som forældre lyt- 27 Gråd og trøst.indd 27 23/07/

4 ter og møder vores barn med kærlighed og stimulation, anerkendelse og omsorg. Nervesystemet Kroppens nervesystem modtager et sandt bombardement af informationer hos børn og voksne. Hos os voksne bruger hjernen faktisk størsteparten af sine ressourcer på at sortere i og lukke af for indtryk, som vi ikke skal bruge til noget. Det er noget, vi lærer med tiden hos det lille barn er nervesystemet supermodtageligt. Nyfødte mærker verden gennem deres sanser og må derfor i særdeleshed opleve verden uden for sig selv som overvældende. Tænk bare på alle de udefrakommende lyd- og synsindtryk, som det spæde barn oplever for første gang Nervesystemet modtager i øvrigt ikke kun impulser udefra, men i høj grad også indefra. Nervesystemet sender besked til hjernen om, hvorvidt barnets livsvigtige organer, fx lever og lunger, nu også fungerer perfekt. Blandt andet registrerer barnets nervesystem, hvordan hjertet slår, om barnet trækker vejret, om nyrerne renser urinen og så videre. Nervesystemet har til opgave at koordinere indtryk, handlinger og reaktioner. Dette arbejde udfører nervesystemet ikke alene, men i tæt samarbejde med hormonsystemet. Nervesystemet opdeles i to: det centrale nervesystem og det perifere nervesystem. Det første, altså det centrale nervesystem, består af hjernen og rygmarven, mens det perifere nervesystem er betegnelsen på de nerver, der stråler ud fra rygmarven. Hos det nyfødte barn er nervesystemet stadigvæk forholdsvis umodent. Nervesystemet skal have tid til at opfange 28 Gråd og trøst.indd 28 23/07/

5 informationer, sende dem til hjernen og få dem bearbejdet dér. Det betyder for eksempel, at din baby ikke altid falder til ro i det øjeblik, du tager hende op. Spædbørn skal lige have tid til at mærke og fornemme, at det er okay. Først derefter kan de finde roen. For tidligt fødte børn har ofte et ekstra umodent nervesystem, fordi de ikke har fået de sædvanlige uger i livmoderen. Dette medfører ofte ekstra udfordringer for både barn og forældre. Men også børn, der er født til tiden, kan have brug for tid og ekstra tålmodighed. Derfor er det vigtigt, at I som forældre tilpasser stimulationen, så den svarer til jeres barns personlighed og modenhedstrin. Børn, der udsættes for flere påvirkninger, end deres nervesystem kan kapere, fordi det stadigvæk er umodent, vil ofte reagere med ekstra megen gråd. Hormonsystemet Hormoner er kemiske signalstoffer, der alle kan påvirke kroppen på forskellig vis. Nogle hormoner forbereder kroppen på kulde eller stress, andre hormoner modvirker infektioner. Vi har kønshormoner, væksthormoner og stresshormoner, som alle indgår i et kompliceret og dybt fascinerende samspil. Hormonerne påvirker, hvordan vi fungerer fysisk og psykisk. De sikrer, at musklerne vokser og udvikler sig, at vi sover, når det er mørkt udenfor, og når vi har brug for hvile, og at vi slår øjnene op om morgenen, når det bliver lyst. Nogle af de hormoner, som er særligt interessante, når det drejer sig om små børn og gråd, er hormonerne kortisol og adrenalin, som har med stressniveauet i kroppen at gøre, og tilknytningshormonet oxytocin. 29 Gråd og trøst.indd 29 23/07/

6 Kortisol har betydning for kroppens evne til at modstå stress. Når mennesker hvad enten vi er to dage gamle eller har 92 år på bagen havner i en stresset situation, vil der blive frigjort kortisol i kroppen. Kortisol hjælper kroppen til at opretholde forsyning af næringsstoffer på trods af stresssituationen. Kortisol sørger for, at organismens livsvigtige organer, der helst skal have tilført næringsstoffer via blodet i en forholdsvis konstant rytme, får, hvad de har brug for. Det gælder hjerne, hjerte, nyrer og lever. Kortisol dannes i binyrerne, og hormonet har sædvanligvis en positiv opbyggende virkning, fx i forbindelse med sårheling efter en operation, ligesom det bedrer vores immunforsvar. Men når kroppen producerer for store mængder kortisol, eller hvis organismen igennem en lang periode bliver skyllet igennem af alt for store mængder kortisol, ophører den gavnlige effekt. I stedet begynder immunforsvaret at reagere bagvendt, så du bliver ramt af infektioner i højere grad end ellers. Et højt kortisolniveau vil også påvirke hjerneceller, indlæring og hukommelse, og det kan forandre os følelsesmæssigt. Adrenalin er vores kamphormon. Der findes adrenalin og noradrenalin, og de to stoffers vigtigste funktion er at gøre kroppen kampklar. Adrenalin udskilles og hjælper os, når vores hjerne registrerer og opfatter en situation som en trussel pulsen stiger, kroppen udskiller sved, hjertet banker hurtigt, blodtrykket stiger osv. Det skyldes alt sammen adrenalin. Adrenalin er godt, når vi har brug for i bestemte situationer at kunne yde en ekstra indsats, men hvis kroppen gentagne gange og ofte får små kick af adrenalin, vil det skade kroppen. Det kan give hjerte- og kredsløbsforstyrrelser, nyreskader, problemer med fordøjelsen osv. Når barnet føler sig frustreret, vil følelsesmæssige centre 30 Gråd og trøst.indd 30 23/07/

7 i mellemhjernen aktiveres, og produktionen af adrenalin går i gang. Oxytocin bliver også kaldt vores kærlighedshormon. Oxytocin har mange funktioner. Det er blandt andet med til at regulere nedløbsrefleksen under amning. Det er også det hormon, som får livmoderen til at trække sig sammen efter fødslen. Det har betydning for tilknytningen mellem forældre og barn og mellem mænd og kvinder. Endvidere spiller oxytocin en væsentlig rolle for hormonbalancen og som antistress-hormon. Hormonet kan endvidere spille op mod kortisol og adrenalin, så disse hormoner ikke kommer op i så store mængder i kroppen, at de har en skadelig virkning. Når barnet græder Når et barn græder fortvivlet, udløser det en kædereaktion af hormoner i hjernen. Det finder sted dybt nede i mellemhjernen i det område, der kaldes hypothalamus. Hypothalamus har talrige funktioner, blandt andet er området centrum for masser af nerveforbindelser. Hypothalamus fungerer som den hormonelle forbindelse til de områder i hjernen, der har ansvar for blandt andet vores følelser. Dens opgave er populært sagt at reagere hormonelt på vores oplevelser. Lige under hypothalamus hænger hypofysen. Det er en lille kirtel på størrelse med en ært. Når hypothalamus modtager forskellige informationer fra omverdenen såsom synsindtryk, dufte og andre sanseindtryk, der påvirker os følelsesmæssigt stimulerer hypothalamus hypofysen, der begynder at udskille forskellige hormoner. Når et barn græder, påvirkes altså først hypothalamus, som derefter stimulerer hypofysen. Hypofysen sørger for at 31 Gråd og trøst.indd 31 23/07/

8 udskille ACTH (adreno-kortikotropt hormon), og det giver så igen signal til binyrerne om at udløse kortisol. Dette stresshormon skyller igennem barnets krop og igennem barnets hjerne. Man kan sammenligne hormonernes kædereaktion, når det lille barn græder, med en åben vandhane, som står og løber. Nogen har åbnet for vandet, og det strømmer bare af sted, og hvis der ikke slukkes for vandet, sker der stor skade. Sådan er det også med kortisol, hvis der ikke lukkes for det, kan det nå et skadeligt niveau. Hormoner i de rigtige doser virker som meningsfulde signaler, men i store doser kan de påvirke barnets hjerne negativt. Hjernen er stadig under udvikling, og den er meget følsom for påvirkninger. Den eneste måde at lukke effektivt for vandet på er ved at tage barnet op, holde om det, trøste det og berolige det. Når barnet græder voldsomt, er det ude af balance, og kroppen begynder at forberede barnet til handling, kamp eller flugt. Det er adrenalin, der udløses, og på et øjeblik kan du både se og mærke, at barnets hjerte begynder at slå hurtigt. Barnets blodtryk stiger, og det sveder. Du kan høre på barnets vejrtrækning, at vejret trækkes hurtigt, stødvist og ofte overfladisk. Kroppen kan kun tåle at være kortvarigt i denne tilstand, så er det vigtigt at komme i balance igen. Og dit barn kan kun komme til ro igen med din hjælp. Jo mere rolig og lydhør, du er over for dit barn, jo mere falder barnet til ro. Trøst Når et grædende barn bliver løftet op, holdt om og oplever tæt kropskontakt med sin far eller mor, lærer barnet indirekte at regulere sine følelser. Der sker helt konkret det, at den 32 Gråd og trøst.indd 32 23/07/

9 voksne, som holder og trøster barnet, bruger sit veludviklede reguleringssystem til at hjælpe barnet med at lære at regulere sit endnu uudviklede system. Din kropslige og mentale ro smitter af på barnet, og du skal altså vise barnet den ro, som du ønsker, barnet skal lære at udvise. Metoden er lige så genial, som den er enkel: Når en far eller mor trøster et uroligt barn ved at vise sig rolig, bliver der skabt de nervemæssige forbindelser i barnet, som på sigt sætter det i stand til selv at kunne bevare roen. En række aktiviteter udløser oxytocin og har betydning for, at dit barn kan finde trøst og ro. Det er især disse fem:» Hud mod hud-kontakt. Oxytocinproduktionen bliver automatisk sat i gang, når du krammer dit barn, holder barnet tæt ind til dig, så hud mødes, eller når du mas serer og kærtegner det.» Bevægelser og vugning. Når du går rundt med dit barn, vugger det enten i din favn eller ved at putte barnet i barnevognen stimuleres dannelse af oxytocin.» At sutte. Når dit barn sutter, stimuleres oxytocinproduktionen. Men hvad så, hvis man ikke ammer?, tænker du måske. Svaret er, at oxytocindannelsen heldigvis også stimuleres, når du tilbyder barnet en flaske eller en sut.» Varme. Når dit barn holdes tæt til dig og mærker din varme, eller når dit barn svøbes i dynen eller et flonelstæppe, stimulerer du produktionen af oxytocin.» Beroligende lyde. Når dit barn hører din stemme eller din hjertelyd, stimuleres krop og hjerne til dannelse af oxytocin. 33 Gråd og trøst.indd 33 23/07/

10 Når barnet græder, og stresshormonerne strømmer rundt i barnets lille krop, vil berøring, kærtegn og omsorg være helt afgørende for, at barnet falder til ro og får den hormonelle stresscirkel brudt og afløst af ro. Trøst og tryghed fremmer dannelsen af oxytocin, og oxytocinet bremser stresshormonernes fremtog i barnets krop. Det betyder, at barnet får hjælp til at trække vejret roligt igen, dets blodtryk sænker sig, kroppen begynder at sende signaler til barnets hjerne om at lukke for vandhanen og stoppe tilførslen af stresshormoner barnet slapper stille og roligt af! Derfor skal små børn trøstes, når de græder. Og derfor var det helt forkert, når man førhen sagde, at det var godt for små børn at græde, fordi det trænede deres lunger. Du forkæler ikke dit barn ved at tage hende op, når hun græder. Du hjælper tværtimod dit barn med at blive velfungerende og vokse op med en evne til at bevare roen, selvom visse situationer nogle gange kan være stressende. Du hjælper dit barn med at opbygge et sundt nervesystem. Gråd er et signal, man skal reagere på. Det er vigtigt! At trøste er at lytte Når vi skal trøste andre, vil de fleste af os have en følelse af at mangle ord. Og ofte vil vi også føle et behov for at løse problemet. Hvis bare jeg havde en knap, jeg kunne trykke 34 Gråd og trøst.indd 34 23/07/

11 på, siger mange forældre. Men der er stor forskel på, om man har brug for trøst, eller om man har brug for råd. Det er rigtig vigtigt at fornemme denne forskel, også når det handler om at trøste sit barn. For det er vigtigt at være til stede og lytte og rumme barnet. At rumme betyder, at du kan holde ud, at dit barn har det, som det har det, at du ikke forsøger at ændre det, og at du ikke tager det personligt. Det er okay, at dit barn er ked af det, frustreret eller vred, og du behøver ikke være Mr Fix-it. Nogle gange vil der være en praktisk løsning, fx at give barnet en ren ble, men andre gange er løsningen at lytte. Det er trøst at lytte og turde være nærværende i de følelser, dit barn har. En god måde at trøste sit barn (og også berolige dig selv) på kan være at sige det højt, som du umiddelbart tænker: Nååh, lille skat, bliver du bare så ked af det, sååå. Ved netop at sætte ord på barnets følelser viser du på en god måde dit barn, at du lytter. Det viser barnet, at du forstår, hvordan barnet har det. Det viser, at du er der, og netop kan være der, selvom du måske ikke kender nogen løsning. Løsningen kan være netop din ro. For de lidt større børn kan det være en rigtig god idé at spejle de følelser, dit barn har: Jeg kan godt forstå, du bliver ked af det, når..., det er også rigtig dumt, at.... På den måde føler barnet sig forstået og lyttet til og dermed trøstet. Nogle gange er det bare rigtig godt at være stille sammen. Når dit barn græder, udtrykker barnet meget med sin gråd, og nogle gange er der bare ikke brug for ord, men at du er der, holder om, beroliger, betrygger og trøster ved at være nærværende og lyttende. 35 Gråd og trøst.indd 35 23/07/

12 Barnet går igennem disse bevidsthedstilstande hele døgnet. Gråden er en naturlig tilstand, som barnet også skal igennem på forskellige tidspunkter af døgnet. Hvor længe hver tilstand varer, og hvornår barnet skifter fra en tilstand til en anden, er forskelligt, men alle tilstande er nødvendige for barnets udvikling, og gråd kan ikke undgås. Hvad betyder gråden? Har du hørt nogen sige: En god mor kan selvfølgelig genkende sit barns gråd fra alle andre børns gråd ligesom en nærværende forælder tydeligt kan spore de bittesmå nuanceforskelle i barnets klynken og automatisk skelne mellem, om barnet græder, fordi det er sultent, har ondt i maven eller keder sig? Tror du på det? Der er tale om en myte en blandt mange (sejlivede) om børn og gråd og forældreskab. Myter, som har fået mange forældre til at fortvivle, for hvad nu, hvis man ikke kunne høre forskel? Er man så en dårlig forælder? Barnet kan ikke fortælle sin omverden, præcis hvad det har behov for men det kan græde og få en respons på sin gråd. Du kan altså ikke på grædelyden alene vide, hvorfor barnet græder. Barnet kan godt græde forskelligt, og gråden kan have forskellig lyd, alt efter om barnet har ondt, eller det græder, fordi det vågner af en drøm. Men barnet græder ikke bevidst på en bestemt måde for at fortælle dig, hvad behovet er. Du kan som forælder derfor heller ikke altid tyde, hvad årsagen til barnets gråd er. Derfor må du nogle gange gætte dig frem. Lille Anna har sovet uroligt om natten og er pylret i lø- 44 Gråd og trøst.indd 44 23/07/

13 bet af formiddagen. Mulighederne og forklaringerne herpå er næsten uendelige: Er hun træt? Ved at blive syg? Måske er de første tænder på vej? Kan hun være ekstra sulten og på vej ind i en vækstspurt? Utryg, fordi familien har været lidt turbulent på det sidste? Har hun ondt i maven? Generer bleen? Har hun rød numse? Måske trænger hun bare til omsorg? Til fred? Til underholdning? Hvis ikke det er det ene, så er det måske det andet. Omvendt ved de fleste forældre af erfaring, at deres barn ofte bliver forvirret og mere grædende, når de prøver alle mulige forskellige ting af for at trøste det. Det er næsten, som om de mange trøsteforsøg i sig selv ender med at gøre barnet frustreret. De fleste forældre bruger ganske fornuftigt af og til udelukkelsesmetoden og forsøger at regne sig frem til en løsning. Det kan eksempelvis være, at dit lille barn, der har spist for 20 minutter siden, pludselig begynder at græde og vride sig og her vil du gå ud fra, at din lille søn ikke er sulten, men måske har brug for at komme af med en bøvs eller skal skiftes. Mulige årsager til, at barnet græder, og forskellige måder at græde på: Barnet er sultent eller tørstigt Det lille barn græder, fordi det er sultent. Spædbarnet kender endnu ikke fornemmelsen af at være mæt og sulten og har ikke en opfattelse af tid. Et barn, der vågner efter tre timers søvn, vil ofte være sultent, hvor et barn, der melder sig igen en time efter sidste amning, godt kan være tørstig. Modermælken består af flere forskellige dele, hvoraf den første del er mere vandholdig, og derfor slukker tørsten godt. 45 Gråd og trøst.indd 45 23/07/

14 Et lille barn kan godt græde lidt, blive lagt til og sutte kortvarigt for at få den tynde mælk og få slukket tørsten. Et sultent barn vil ofte græde højt og kan virke meget ulykkelig. Det at være sulten er en stærk følelse, også for et lille barn. Gråden vil ofte være bygget op med korte vedvarende udbrud. Gråden er insisterende og ikke så skinger som hos et barn, der fx har ondt. Du kan være sikker på, at dit barn er sultent, når det bevæger hovedet fra side til side, åbner munden og tydeligt søger efter bryst eller flaske. Barnet har brug for at blive taget op Fra livmoderen kender barnet til det at være omsluttet. Hver gang han har bevæget sig eller sparket, er hans arme, ben og bagdel stødt ind i noget. Barnet kender sin mors stemme, lyden af hendes slagfaste hjerte og åndedræt. Når du er gået rundt med din runde gravide mave, har han ligget i sit lune fostervand og oplevet de behagelige, vuggende bevægelser. Barnet er vant til at være omsluttet, og den fornemmelse giver tryghed. Et lille barn græder, når det føler sig forladt eller ensom. Det har brug for at blive taget op, holdt om, vugget og sunget for. Et barn, der savner nærhed, græder ikke nødvendigvis særlig højt og vil ofte nemt lade sig trøste, når blot det tages op. Barnet har brug for at få dækket sit suttebehov Et barn kan også græde, fordi det har et suttebehov, der skal dækkes. Man ved fra scanninger af gravide, at mange ufødte børn allerede i livmoderen sutter på tommelfinger, og at nogle børn fødes med et større suttebehov end andre. Et barn sutter ikke kun for at få mad, men også fordi det at sutte kan virke beroligende og hjælpe barnet til at slappe af. 46 Gråd og trøst.indd 46 23/07/

15 Nogle børn har behov for at sutte efter et måltid. Det at få en sut på det tidspunkt kan hjælpe dem til at falde i søvn. Et barn, der ignorerer din nærhed og din berøring og fortsat græder, kan derfor godt have behov for at få stillet sin suttetrang. Barnet græder, fordi det har brug for hjælp til at finde ro Det lille barn får mange forskellige stimuli i løbet af en dag. Alene det at skulle håndtere de mange lyd- og synsindtryk er voldsomt for et lille barn, som måske oven i købet har et umodent nervesystem (se s. 28). Det er derfor begrænset, hvor meget kontakt det kan holde til. Børn kan let blive overstimulerede, så vær opmærksom på, hvornår dit barn har fået nok! Læg eksempelvis mærke til, om barnet vender hovedet væk efter et stykke tid, når du taler med hende. Et lille barn kan kun klare øjenkontakt i få minutter og vil derefter automatisk fjerne blikket. Når du sidder med dit barn, skal du lade hende vende sig væk og få en kontaktpause. Når barnet er klar til kontakt igen, vil hun selv søge dine øjne. Kærlig omsorg kan også blive for meget, hvis det udelukkende foregår på de voksnes præmisser. For et lille barn kan det være meget i løbet af en dag at blive båret og eventuelt gå fra arm til arm, være i lift, autostol, på et tumletæppe osv. De mange sanseindtryk skal bearbejdes, barnet bliver træt og græder. Et barn, der trænger til ro, har en særlig gråd. Den lyder typisk som klynk i starten, en blød gråd, næsten som en svag klagen, der gradvis bygges op til et toppunkt af høj fortvivlet gråd. Barnet har brug for, at du hjælper det til at få ro, og du 47 Gråd og trøst.indd 47 23/07/

16 skal putte barnet. Når barnet bliver lagt i seng eller stimuleres mindre, ændrer gråden sig til snøft for til sidst at holde helt op. Barnet har brug for en ren ble og at få tøjet skiftet Der er stor forskel på, hvor sensitive børn er over for varme/ kulde, hudkontakt og andre former for ydre stimulation af deres nervesystem. For eksempel har nogle børn en særdeles følsom hud, der reagerer på tøj, der kradser, eller på at blive skiftet og skulle have tøj af og på. Børns sanseapparat kan reagere forskelligt. Måske har du et barn, der græder og gør opmærksom på sig selv, så snart hun har tisset i bleen? Eller måske har du omvendt en baby, der tilsyneladende er ligeglad, om bleen er fyldt? Uanset om du har en baby, der græder utrøsteligt, når hun skal have tøjet af og på, eller en kropsnyder, der ikke ved noget bedre end få lov til at ligge nøgen på puslebordet og sparke løs, er skiftesituationen vigtig. Forsøg altid at gøre skiftesituationen så hyggelig som muligt. Men lad det ikke trække i langdrag, hvis barnet ikke bryder sig om det. Hvis din baby græder, når hun får tøjet af, kan du dække hendes krop til med et lunt håndklæde, så hun ikke føler sig så afklædt og blottet, ligesom det kan også være en god idé at varme rummet lidt ekstra op. En del børn græder, når de skal have tøj hen over hovedet. De føler det meget generende og græder højlydt. I en sådan situation er det en god idé at vælge trøjer og bluser, der ikke skal over hovedet, eller hvor halsåbningen er så stor, at det ikke generer barnet. 48 Gråd og trøst.indd 48 23/07/

17 Barnet græder, fordi det keder sig Som du kan læse i dette kapitel, kan spædbørn græde af mange forskellige årsager. Én af dem er kedsomhed. Så når dit lille barn græder, på trods af at hun er blevet skiftet, har fået mad, afviser sutten, når du tilbyder hende den, og ikke vil sove, kan det skyldes, at hun har brug for mere kontakt. Hun trænger til nye oplevelser og opdagelser. En baby, der keder sig, klynker typisk i udbrud. Du vil se hende søge med øjnene og hovedet, og så snart du taler med hende, tager hende op og vugger hende eller måske begynder at lege, stopper hendes beklagelser. Børn, der keder sig, er nemme at trøste for næsten alt, du finder på, vil tilfredsstille barnet: Især, hvis det er noget nyt. Det lille barn har brug for at blive snakket med og sunget for. Babyer elsker at studere mors og fars ansigter, og børn med større søskende nyder at suge deres søskendes ansigtstræk til sig. Typisk vil det lille barn forsøge at efterligne den mimik og de lyde, som du laver. Et helt nyfødt barn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Men i takt med at barnet bliver ældre, begynder han at kunne fokusere på længere og længere afstand. Et 3-måneders barn har allerede en ganske fin spirende rumfornemmelse og vil registrere, når nogen kommer eller går ind og ud af rummet. Barnet græder, fordi det har ondt Hvis lille Casper har ondt i maven eller et andet sted i kroppen, vil han som regel ikke holde op med græde, selvom han bliver taget op af sin far eller mor og trøstet. Smerte har sin helt egen lyd, og som forælder kan du måske også høre forskel på, om dit barn græder på grund af noget lidt alvorligt eller meget alvorligt. Et barn, der har ondt, vil ofte skrige meget 49 Gråd og trøst.indd 49 23/07/

18 højt i meget skingre toner. Du kan høre et kort højt gennemborende skrig, måske afbrudt af en kortvarig pause, hvor barnet ikke trækker vejret, hvorefter der kommer et nyt skrig af samme kaliber. Smertegråd skifter karakter efter et stykke tid når et barn har haft ondt og grædt længe, bliver gråden svagere og lyder måske ikke længere som et smerteskrig, selvom det er det. Årsagen til smerte kan være mangfoldig. Det kan skyldes, at barnet har hovedpine efter fødslen, måske har fået et brud eller en lille revne også kaldet en fraktur i skulderen på sin vej gennem fødselskanalen. Men barnet kan også græde, fordi han har mavekneb eller ondt i ørerne. Et barn, der har smerter, skal altid ses af en læge. Barnet græder, fordi det føler ubehag Børn kan godt føle ubehag, fx på grund af luft i maven. Som forælder kan du mærke, at der er noget, der generer barnet. Omvendt kan du formentlig også se, at barnet ikke har decideret ondt. Gråd på grund af ubehag adskiller sig tydeligt fra smertegråd, blandt andet er den ikke så gennemborende at lytte til som smertegråd. Der vil dog være kraftfulde udbrud af høj gråd. Din baby ser på én gang insisterende og frustreret ud, og ofte handler det eksempelvis om en lille prut, der presser sig på. Når et barn græder, fordi han/hun føler ubehag, er der ofte mellemliggende udbrud af gråd, der ikke virker foruroligende. Det gør denne gråd lettere at adskille fra egentlig smerte. Gråden vil ikke være så voldsom, som når barnet græder, fordi det har ondt. Gråden vil ofte også stoppe midlertidigt, når man tager barnet op for at se, om man kan afhjælpe ubehaget. 50 Gråd og trøst.indd 50 23/07/

19 Barnet græder, fordi det lukker damp ud sidst på dagen Dette forveksles fejlagtigt ofte med kolik eller ubehag. Når et lille barn lukker damp ud, starter det ofte med en rytmisk klagende gråd, der indfinder sig i kølvandet på en travl dag med mange indtryk, lyde og aktiviteter. For mange! Denne form for gråd ses derfor typisk hos et barn, der er overstimuleret. Der er ofte tale om en gråd med en tydelig rytme, hvor barnet skiftevis græder klagende, stoppende, klagende, stoppende, og I kan ofte hjælpe barnet ved at tale med ham, holde ham eller gå rundt og vugge ham i armene. Gråden kan godt bygge sig op til en egentlig klagende gråd (der minder om smertegråden), men denne gråd lyder mere pjevset og rytmisk, end når barnet græder, fordi det har ondt. Babyens ansigtsudtryk vil også skifte mellem at virke afslappet og at skære grimasser. Næsten alt, hvad du gør for at aflede, vil kunne stoppe gråden midlertidigt, men gråden vil fortsætte igen. 51 Gråd og trøst.indd 51 23/07/