MOTORVEJEN MELLEM FUNDER OG LÅSBY DE MIDTJYSKE VEJE

Transkript

1 1 MOTORVEJEN MELLEM FUNDER OG LÅSBY DE MIDTJYSKE VEJE I slutningen af 1980 erne kom der for alvor fokus på udbygningen og forbedringen af de midtjyske veje, især Rute 15 og Rute 18. Rute 15 forbinder Jylland på tværs, dér hvor Jylland er bredest: Fra Ringkøbing til Århus. Rute 18 er hovedlandevejen mellem Holstebro og Vejle - over Herning. I dag, godt 20 år senere, er der sket meget. RUTE 15 RUTE På Rute 15 åbner motorvejsstrækningen Herning-Bording 2003 Motorvejsstrækningen Låsby-Århus åbner På Rute 18 åbner både motortrafikvejen mellem Sinding og Sundsvej ved Herning og motorvejen mellem Sundsvej og Høgild Mod syd åbner motorvejen mellem Høgild og Brande Længere mod vest åbner motorvejen mellem Vardevej og Herning Øst 2007 Strækningen mellem Riis og Vibjerg åbner Motortrafikvejen mellem Snejbjerg og Vardevej åbner Motorvejen mellem Vibjerg og Givevej åbner I august 2012 åbner motorvejen mellem Bording og Funder I november åbner motorvejen mellem Brande og Give Motorvejen mellem Riis og Ølholm åbner i efteråret Motorvejsstrækningen mellem Hårup og Låsby forventes at åbne sidst på året Motorvejsstrækningen mellem Ølholm og Vejle forventes at åbne Strækningen mellem Funder og Hårup forventes at åbne i slutningen af året. Skiv e 2014 Strækningen Brande Omfartsvej forventes at åbne. Kort- og Matrikelstyrelsen og Mod Kort med årstal for alle projekter mellem Herning og Århus

2 2 MOTORVEJEN FUNDER-LÅSBY Motorvejsstrækningen mellem Funder og Låsby er en 29 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Aarhus og Herning. Udover at fuldende Herningmotorvejen vil strækningen ved Silkeborg også betyde, at trafikken i og omkring Silkeborg afvikles bedre og hurtigere. I maj 2009 vedtog Folketinget en anlægslov for projektet, som har et samlet anlægsbudget på 6,2 mia. kroner. For bilisterne vil motorvejen give en tidsbesparelse på gennemsnitlig 12 minutter mellem Funder og Låsby. Og trafikken på næsten alle veje i Silkeborg by - og på mange veje i hele området mellem Funder og Låsby bliver væsentlig mindre. Vejdirektoratet forventer, at strækningen mellem Hårup og Låsby åbner i 2015 og strækningen mellem Funder og Hårup i DERFOR BYGGER VI Motorvejen mellem Funder og Låsby kommer til at forbedre både fremkommelighed og trafiksikkerhed i forhold til den nuværende hovedlandevej. Når de meget trafikerede veje aflastes, bliver vejen mere sikker for alle trafikanter. Landskabsbro ved Skægkær Bæk Ved Skægkær Bæk bygges en 150 meter lang landskabsbro 8-9 meter over terræn. Passagen forbinder naturområderne på begge sider af motorvejen, så dyr i området kan færdes frit. Overføring af Viborgvej Viborgvej flyttes lidt mod vest og føres på en bro over motorvejen som en del af tilslutningsanlægget Silkeborg NV. Ramperne sluttes til Viborgvej i to signalregulerede kryds. Øster Bordingvej Øster Bordingvej føres over motorvejen og hæves cirka to meter. Der anlægges cykelstier langs vejen. Landskabsbro ved Hvinningdal I grusgraven ved Hvinningdal anlægger vi en 100 meter lang landskabsbro. Passagen forbinder naturområderne på begge sider af motorvejen, så dyr i området kan færdes frit. Kjellerupstien Kjellerupstien føres under motorvejen og sænkes lidt. Jordkærvej Jordkærvej føres under motorvejen og sænkes cirka en meter. Nørhedevej Nørhedevej føres under motorvejen og sænkes cirka tre meter. Bro ved Funder Kirkevej Funder Kirkevej flyttes mod nord og føres på en bro over motorvejen som en del af tilslutningsanlægget Silkeborg V. Samtidig bygges to rundkørsler mellem Funder og Funder Kirkeby. Kort- og Matrikelstyrelsen og Vejdirektoratet

3 3 MOTORVEJEN FUNDER-LÅSBY FAKTA OM MOTORVEJEN Motorvejen tilsluttes til de eksisterende motorveje ved Funder og Låsby. Motorvejen er 29 kilometer lang og 28 meter bred. Der etableres: Fem tilslutningsanlæg Et dobbeltsidet rasteanlæg og seks samkørselspladser Seks landskabsbroer 15 vejbroer, to stibroer og to faunabroer over motorvejen Underføringer af fire veje, tre stier og otte større faunapassager Høje Kejlstrup En sti til/fra et nyt byudviklingsområde føres over motorvejen. Der er foretaget ekspropriation af 42 hele ejendomme 194 ejendomme er delvist eksproprieret Der etableres 25 nye vandhuller langs motorvejen Der er brugt omkring 60 mio. kroner til arkæologiske undersøgelser og udgravninger Der skal flyttes omkring én million kubikmeter jord i projektet Anlægsprojektet består af 35 selvstændige entrepriser Kort- og Matrikelstyrelsen og Vejdirektoratet Bro ved Høje Kejlstrupvej En ny kommunevej - Høje Kejlstrupvej - anlægges mellem Nordre Højmarksvej og Ebstrup Tværvej. Vejen føres på en bro over motorvejen som en del af tilslutningsanlægget Silkeborg N. Kejlstrupvej Kejlstrupvej føres over motorvejen og hæves cirka halvanden meter. Frichsvej Frichsvej flyttes mod nord, hæves cirka tre meter og føres over motorvejen. Nordre Højmarksvej Nordre Højmarksvej med cykelstier føres over Nørreskov Bakke Nørreskov Bakke med cykelstier føres over motorvejen og hæves cirka halvanden meter. Østre Ringvej Frakørselsrampen i vestlig retning føres over motorvejen. Dyrehaven En sti for gående og cyklister føres over motorvejen. Lillehøjvej Lillehøjvej flyttes lidt mod nord, hæves 1-2 meter og føres over motorvejen Overdækning og bro ved Gødvad Bakke Ved Gødvad Bakke overdækkes motorvejen på en 300 meter lang strækning. Overdækningen bygges i forlænglese af motorvejsbroen ved Oslovej/Søholt Parkvej. Langsøstien Langsøstien føres under motorvejen. Landskabsbro over Gudenåen Motorvejen føres over Gudenåen på en 350 meter lang landskabsbro, hvor kørebanerne kommer til at ligge cirka otte meter over vandet. Gjernstien Gjernstien føres under Linåvej og motorvejen. Purhusvej En ny kommunevej, Purhusvej, føres under motorvejen. Bro ved Århusvej Århusvej føres over motorvejen og hæves otte meter. Krydset Skærbækvej/Østre Ringvej/Linåvej hæves 4-5 meter. Landskabsbro i Nordskoven I Nordskoven anlægges en 500 meter lang landskabsbro 8-10 meter over terrænet. Broen tilgodeser det EU-beskyttede Natura 2000-område og skaber passage for både dyr og mennesker i skoven. Bro over Borgdalsvej Borgdalsvej føres under motorvejen som en del af tilslutningsanlægget Hårup.

4 4 MOTORVEJEN FUNDER-LÅSBY EN VEJ BLIVER TIL 2009 Den 6. maj 2009 vedtager Folketinget en anlægslov for motorvejen mellem Funder og Låsby. Og allerede senere samme år besluttes motorvejslinjen mellem Funder og Hårup ved en linjebesigtigelse I begyndelsen af 2010 er der linjebesigtigelse på strækningen mellem Hårup og Låsby, og nu kan Vejdirektoratet gå i gang med at projektere i detaljer fx krydsningen med de lokale veje og stier. I de til- fælde hvor det står klart, at hele ejendomme skal eksproprieres, sættes ekspropriationsprocessen i gang. Det er også i 2010, de arkæologiske undersøgelser begynder, og geoteknikere gennemfører boringer for at undersøge jorden under den kom- mende motorvej I 2011 er der detailbesigtigelse på begge delstrækninger, hvor Ekspropriationskommissionen godkender det detaljerede projekt, Vejdirektoratet har udarbejdet. Herefter kan de delvise ekspropriationer gå i gang. Arbejdet med at flytte Funder Kirkevej og anlægge to rundkørsler ved Funder Kirkeby begynder også i 2011, og det samme gør byggeriet af de to landskabsbroer ved Askhøjvej og Korskær Bæk I 2012 kommer der for alvor gang i byggeriet af broerne på hele strækningen. Det gælder broen over Gudenåen, den store dalbro i Nordskoven, broerne ved Kejlstrup, broen ved Århusvej, broerne mellem Nørhedevej og Fladmose og de øvrige broer mellem Hårup og Låsby. Samtidig begynder anlæggelsen af støttevægge gennem Silkeborg. I løbet af sommeren 2012 flyttes trafikken på Østre Ringvej over på en midlertidig vej Jord- og belægningsarbejdet på selve motor vejen tager fart i først mellem Hårup og Låsby og sidst på året mellem Funder og Hårup. I 2013 begynder byggeriet af overdækningen ved Gødvad Bakke I 2014 og det meste af 2015 er der fuld gang i anlægs arbejdet på hele strækningen Det er planen, at motorvejen mellem Hårup og Låsby åbner sidst på året i På strækningen mellem Funder og Hårup arbejdes der fortsat med jord- og belægningsarbejdet, så den kan åbne i slutningen af Kort- og Matrikelstyrelsen og Vejdirektoratet Bro ved Askhøjvej/Svinedal Motorvejen føres på en cirka 150 meter lang landskabsbro over slugten Svinedal og Askhøjvej ved Linå Vesterskov. Broen placeres cirka 13 meter over terræn og vil fungere som faunapassage for blandt andet kronvildt. Landskabsbro ved Korskær Bæk Motorvejen føres på en cirka 130 meter lang landskabsbro over Korskær Bæk. Broen placeres meter over terræn og vil fungere som faunapassage for blandt andet kronvildt. Skovsrodvej Skovsrodvej afbrydes ved motorvejen og føres som sti under motorvejen Anebjergvej Anebjergvej føres over motorvejen. Mollerupvej Mollerupvej føres over motorvejen. Låsby Dobbeltrettet sti ved Søndergade føres under motorvejen. Ny forbindelsesvej En ny kommunevej føres over motorvejen.

5 5 BROEN OVER GUDENÅEN MED ARKITEKTENS ORD Gudenåbroen har naturligvis det praktiske formål at føre motorvejen over Gudenåen. Broen bliver meget synlig i det åbne landskab ved vandet, så der er også tænkt meget over broens udseende og design. Vejdirektoratet har i den forbindelse allieret sig med landskabsarkitektfirmaet Preben Skaarup, som her beskriver baggrunden for valg af broens design. ET AF DE FINESTE NATUROMRÅDER I DANMARK Gudenåbroen er et af de mest markante bygværker på motorvejen mellem Funder og Låsby, og broen bliver i fremtiden et vigtigt ikon for Silkeborg by og Gudenådalen. Mødet mellem Silkeborg Langsø og Gudenåen er et af de fineste naturområder i Danmark, hvor et typisk dansk sølandskab præsenteres fra sin smukkeste side. BYEN PRÆSENTERES Broen over Gudenåen er det lavest beliggende punkt på motorvejsstrækningen mellem Funder og Låsby, men det er her, udsigt og oplevelse er i fokus. For kørende fra øst gennem Nordskovens mørke trækorridor åbner vejrummet sig og åben-barer et kig gennem ådalen til Silkeborg by. På denne måde præsenteres byen på afstand i sine naturskønne omgivelser, inden vejrummet igen ændres, og turen fortsætter gennem Silkeborg by. Broen over Gudenåen UDSYNET GENNEM ÅDALEN BEVARES På strækningen over Gudenåbroen er det det store åbne landskabsrum og den unikke naturoplevelse, der er på spil. I udformningen af Gudenåbroen er det essentielt, at udsynet og kigget på tværs gennem ådalen bevares - både for trafikanter på broen og for dem, der færdes i området. Samtidig er det her på broen, Silkeborg by bliver præsenteret for trafikanterne, og byens naturskønne placering sættes i scene. Broen over Gudenåen er placeret med respekt for det eksisterende landskab Kort som viser, hvor broen bliver bygget. FAKTA OM BROEN OG DENS FREMSTILLING Længde: 350 meter Højde: Kørebanerne ligger cirka otte meter over vandet Bredde: Mellem 28 og 32,4 meter (smallest på midten) Består af syv fag - to på 42,5 meter og fem på 53 meter Opbygges af to selvstændige broer med en meter imellem sig Understøttes af 10 søjlegrupper - fem på hver bro Byggeriet begyndte omkring årsskiftet 2011/2012 Forventes at stå færdig i slutningen af 2014 PLACERET MED RESPEKT Gudenåbroen er designet ud fra et ønske om at skabe en lav men alligevel let bro, der sikrer et godt udsyn oppe fra broen uden at bryde den visuelle forbindelse på tværs gennem ådalen. Broen og dens skråningsanlæg er placeret med respekt for det eksisterende landskab og Gudenåens forløb, så de tekniske anlæg griber så skånsomt som muligt ind dette unikke naturstræk.

6 6 BROEN OVER GUDENÅEN STØJSKÆRM Støjskærmen på Gudenåbroen er ligesom broen designet for at tilgodese frit udsyn oppe fra broen og sikre god visuel forbindelse gennem ådalens landskabsrum. Støjskærmen består af slanke sceptre, der hælder bort fra kørebanen og understreger oplevelsen af landskabet, der åbner sig op og folder sig ud, når man kommer ud på broen. Sceptrene holder et transparent glas med en klar toning, der tillader trafikanterne at opleve smukke lange kig ud over landskabet og som blokerer så lidt som muligt for udsynet på tværs af broen. Her ses hvordan de 4 skråtstillede søjler fremstilles Pladeforskalling Bræddeforskalling SØJLER Den enkelte søjlegruppe formes som en omvendt pyramidestub, hvis sider hælder udad både i langsgående og tværgående retning. Pyramidestubbens kanter afrundes og to V er skæres bort i et retvinklet kryds. De fire tilbageblevne hjørner danner fire skråt-stillede søjler, som brodækkets underside hviler på. Hver søjle har dermed et vandret tværsnit med tre retvinklede hjørner og et afrundet hjørne. Visualisering af støjskærm - set fra brosiden De overflader, der stammer fra den oprindelige pyramidestub, støbes mod en bræddeforskalling, hvorimod de øvrige flader støbes mod en pladeforskalling. Forskellen i overflader nuancerer oplevelsen af broen og dens geometri for dem, der færdes under broen både til fods eller på vandet. SOM ÅKANDER PÅ VANDOVERFLADEN Broen er en 7-fags tvillingebro med et vingeprofil, der giver brodækket et let tværsnit. Broens understøtninger er formet som grupper af søjler, der hælder udad i både tværgående og langsgående retning. På afstand giver de mange vinklede søjler broen et dynamisk og elegant udtryk, som flød den på åkander hen over vandoverfladen. Visualisering som viser, hvordan bropillerne er placeret som en omvendt pyamidestub Hver søjle har tre kantede og et afrundet hjørne. Afrundingen går igen i brodækkets underside og skaber et sammenhængende design, særligt når man oplever broen tæt på. FØRSTE SPADESTIK Solen skinnede på den snedækkede jord, da transportminister Henrik Dam Kristensen den 3. februar 2012 tog det første spadestik til byggeriet af motorvejen mellem Funder og Låsby. Og ministeren udtrykte glæde over de mange muligheder for vækst og udvikling, anlægsarbejdet fører med sig. - I en tid, hvor vi har så meget brug for at kickstarte økonomien og sætte gang i væksten, er det en fornøjelse at være med til at markere begyndelsen på dette anlægsarbejde. Opgaver til entreprenører og leverandører for omkring tre milliarder kroner er et væsentligt bidrag til væksten, lød det fra transportminister Henrik Dam Kristensen, inden han tog det symbolske første spadestik ved byggeriet af broen, der skal føre motorvejen over Gudenåen. Borgmester i Silkeborg Kommune, Hanne Bæk Olsen, holdt også tale ved arrangementet og fortalte om den betydning, motorvejen får for byen og kommunen. Og transportministeren supplerede: - Senere i år åbner motorvejen mellem Bording og Funder, og når de 29 kilometer motorvej her ved Silkeborg er bygget færdig i 2016, vil der være motorvej hele vejen mellem Aarhus og Herning. De to byer og hele regionen bindes sammen, og det får stor betydning for udviklingen, ikke bare her i Silkeborg, men i hele Midtjylland. Jeg er sikker på, at motorvejen vil blive til glæde og gavn for pendlere og erhvervsliv, ja for hele samfundet. Transportminister Henrik Dam Kristensen og borgmester Hanne Bæk Olsen tager første spadestik.

7 7 NATUR OG MILJØ En ny motorvej kan virke som en direkte modsætning til bedre forhold for natur og miljø. Men når vi i Vejdirektoratet anlægger veje, er vi meget opmærksomme på, hvordan miljø og natur påvirkes. Vi laver foranstaltninger for at afværge nogle af påvirkningerne, og hvor det ikke kan lade sig gøre, skaber vi ny natur som erstatning for den natur, vi fjerner. I nogle tilfælde er en motorvej bedre for naturen i et område end den eksisterende landevej, blandt andet fordi motorvejen anlægges med broer og faunapassager, som giver dyrene mulighed for at færdes frit. PASSAGER FOR DYR For at begrænse den påvirkning, motorvejen har på dyrelivet, og for at gøre barrieren for dyrene så lille som mulig, skaber vi passager for dyrene på tværs af motorvejen. Sådanne passager kan føres både over og under motorvejen. På udvalgte strækninger bliver motorvejen ført på landskabsbroer for at tilgodese fredede områder og fri passage for dyr i alle størrelser. På dette projekt bygger vi seks landskabsbroer: I grusgraven ved Hvinningdal (125 meter), ved Skægkær Bæk (150 meter), over Gudenåen (350 meter), i Nordskoven (500 meter), over slugten Svinedal ved Linå Vesterskov (150 meter) samt ved Korskær Bæk sydøst for Bjarup Mose (130 meter). Ved motorvejsbroen over Gudenåen etablerer vi passage for blandt andre oddere og rådyr langs begge bredder. Den eksisterende Ringvejsbro udgør en biologisk barriere i ådalen, og derfor bygger vi dens sydøstlige brofæste om med en brink, så oddere føler sig trygge ved at passere under broen. Padder og små pattedyr får også en faunatunnel i den eksisterende vejdæmning på den sydøstlige bred. EGNEDE LEVESTEDER OG BESKYTTELSE AF DYR Arealerne omkring passagerne planter vi delvist til, så dyrene bliver mere trygge ved at anvende passagen, og vi sætter vildthegn op langs vejen, så dyrene ledes hen til faunapassagen. I områder med søer vil der ofte være et rigt dyreliv - særligt med padder. For at undgå, at padderne bevæger sig ud på vejen, opsætter vi paddehegn langs motorvejen. Flere steder på strækningen findes bestande af markfirben, og en del af naturarbejdet i forbindelse med anlæggelse af motorvejen er at skabe nye, egnede levesteder for dem. Markfirben trives på let beplantede, solfyldte skråninger, og derfor planter vi mindre end normalt på de sydvendte motorvejsskråninger ved Funder Kirkevej, i grusgraven ved Hvinningdal, ved den nyetablerede Høje Kejlstrupvej, på en mindre strækning af Gjernstien samt ved Hårup Sande. Markfirben Andre steder etablerer vi faunapassager under motorvejen. Faunapassagerne placeres ud fra en undersøgelse af den omkringliggende natur. De er de er typisk 3-6 meter høje og 8-10 meter brede og tilgodeser de dyr, som findes i området. For de mindste dyr, som fx padder, etablerer vi med passende afstand faunarør under motorvejen. På dette projekt bygger vi otte faunapassager under motorvejen: Ved Gammelvorm Plantage, ved Karlshøjvej, ved Fladmose, mellem Hårup og Linå, vest for Lavenvej, syd for Linå, mellem Linå og Mollerup samt ved Bjarup Mose. Syd for Bjarup Mose anlægger vi også en 2½ meter høj og 8 meter bred faunatunnel under motorvejen for mindre dyr som harer og ræve. Nogle steder ligger motorvejen meget dybt, og terrænet tillader ikke en underføring. Her må vi bygge faunabroer over motorvejen i stedet. Det gør vi på dette projekt i Dyrehaven og ved Nordskovens østlige skovbryn. Begge faunabroer er 20 meter brede på det smalleste sted. Odder ERSTATNINGSNATUR Når vi skal bygge en motorvej, kan vi ikke undgå at fælde træer og nedlægge naturområder som fx vandhuller, enge, moser og overdrev. Men vi sørger for at skabe ny natur som erstatning for den beskyttede natur, vi fjerner. På hele strækningen mellem Funder og Låsby skal der i alt fældes omkring 55 hektar skov i forbindelse med byggeriet af motorvejen. Godt 35 af dem er ejet af staten, mens de øvrige knap 20 hektar ejes af kommunerne eller private. Og helt i tråd med reglerne skal Vejdirektoratet sørge for at erstatte de fældede træer med ny fredskov. Faktisk skal vi etablere dobbelt så meget fredskov, som vi har fældet - i dette tilfælde altså mere end 100 hektar. Det svarer til næsten 150 fodboldbaner. På samme måde opretter vi nye vandhuller som erstatning for dem, vi nedlægger, og ofte flere end det. Fx findes der i området ved Fladmose allerede 2-3 vandhuller med større bestande af spidssnudet frø. Vi foretager en oprensning af vandhullerne, så de fungerer endnu bedre for frøerne, og laver yderligere tre vandhuller. I alt etablerer vi 25 nye vandhuller på strækningen.

8 8 NATUR i NORDSKOVEN OG VED GUDENÅEN En ny motorvej kan virke som en direkte modsætning til bedre forhold for natur og miljø. Men når vi i Vejdirektoratet anlægger veje, er vi meget opmærksomme på, hvordan miljø og natur påvirkes. Vi laver foranstaltninger for at afværge nogle af påvirkningerne, og hvor det ikke kan lade sig gøre, skaber vi ny natur som erstatning for den natur, vi fjerner. I nogle tilfælde er en motorvej bedre for naturen i et område end den eksisterende landevej, blandt andet fordi motorvejen anlægges med broer og faunapassager, som giver dyrene mulighed for at færdes frit. PASSAGER FOR DYR For at begrænse den påvirkning, motorvejen har på dyrelivet, og for at gøre barrieren for dyrene så lille som mulig, skaber vi passager for dyrene på tværs af motorvejen. Sådanne passager kan føres både over og under motorvejen. Ved motorvejsbroen over Gudenåen etablerer vi passage for blandt andre oddere og rådyr langs begge bredder. en eksisterende Ringvejsbro udgør en biologisk barriere i å- dalen, og derfor bygger vi dens sydøstlige brofæste om med en brink, så oddere føler sig trygge ved at passere under broen. Padder og små pattedyr får også en faunatunnel i den eksisterende vejdæmning på den sydøstlige bred. ERSTATNINGSNATUR Når vi skal bygge en motorvej, kan vi ikke undgå at fælde træer og ned-lægge naturområder som fx vandhuller, enge, moser og overdrev. Men vi sørger for at skabe ny natur som erstatning for den beskyttede natur, vi fjerner. På hele strækningen mellem Funder og Låsby skal der i alt fældes omkring 55 hektar skov i forbindelse med byggeriet af motorvejen. Godt 35 af dem er ejet af staten, mens de øvrige knap 20 hektar ejes af kommunerne eller private. Og helt i tråd med reglerne skal Vejdirektoratet sørge for at erstatte de fældede træer med ny fredskov. Faktisk skal vi etablere dobbelt så meget fredskov, som vi har fældet - i dette tilfælde altså mere end 100 hektar. Det svarer til næsten 150 fodboldbaner. Arkivfoto af vandhul (Foto Per Klit Christensen, Amphi Consult) GUDENÅEN Danmarks længste vandløb, Gudenåen, løber i et af de meget markante landskabselementer ved Silkeborg, Gudenådalen. Denne store smeltevandsdal indeholder de store søer, som er et af de væsentligste kendetegn for Silkeborg. Hele dalen er 2-3 kilometer bred med en højdeforskel fra bund til det omgivende landskab på cirka 50 meter. Gudenåen har meget stor betydning som levested og spredningsvej for mange dyre- og plantearter. Den nye motorvejsbro over Gudenåen afgrænser et EFhabitatområde, Gudenåen og Gjern Bakker som er udpeget på grund af forekomsten af en række naturtyper, stor vandsalamander, odder, grøn kølleguldsmed og damflagermus. Den eksisterende hovedlandevejsbro over Gudenåen tillader kun begrænset spredning langs åen for disse arter. Broen spænder kun over selve åløbet, ikke over hele ådalen, og langs åen findes ikke banketter, der tillader passage af oddere. Den nye motorvejsbro vil også spænde over en del af de våde, brednære arealer, og det giver bedre passage for odderne. NORDSKOVEN Syd for Gudenåen ligger Danmarks største sammenhængende skovområde - Nordskoven, Østerskov og Vesterskov - som er en blanding af løvskov og nåleskov på relativt sandet jord. Selve Nordskoven er primært yngre og ældre nåleskovsplantninger. I tilknytning til Nordskoven ligger Hårup Sande, der rummer både småklitter og en interessant og værdifuld svampeflora. Træarterne er primært fyr og gran, og nogle steder i skoven er der mere åbne partier med hedelyng og andre dværgbuske. Skovene er tilholdssted for blandt andet hjortevildt, fugle (herunder ynglende nøddekrige), insekter og flagermus. NATURA 2000 I Silkeborgskovene er udpeget et 1455 ha stort EF-habitatområde, der omfatter dele af Nordskoven, Østerskov og Vesterskov. Området er udpeget på baggrund af forekomsten af odder og stor vandsalamander samt en række forskellige naturtyper. Når motorvejen lægges på en landskabsbro gennem Nordskoven, mindskes barrierevirkningen, og der vil fortsat være gode muligheder for passage for dyrene i området. Vejprojektet berører primært områder med nåleskov plantet efter 1950 og hugstmoden rødgran. Desuden berøres områder med bjergfyr og skovfyr, men disse områder er allerede gennemskåret af vejanlæg. De sjældne svampe og den sjældne lav i området spreder sig ved luftbårne sporer, og derfor vil motorvejen ikke påvirke spredningen af disse organismer negativt. Stor vandsalamander

9 9 NATUR HÅRUP-LÅSBY KORSKÆR BÆK Korskær Bæk bliver af biologer karakteriseret som det fineste og reneste vandløb på hele motorvejsstrækningen mellem Funder og Låsby, og området har et meget alsidigt dyre- og planteliv, som vi selvfølgelig skal værne om. Derfor bliver der her lavet et særligt filteranlæg, for at rense vandet fra vejen ekstra godt. Det vand, der løber fra motorvejen ved regnvejr, er per definition forurenet. En stor del af forureningen i vejvand er bundet til partikler, og den fjernes ret effektivt ved bundfældning i de traditionelle regnvandsbassiner. Men en mindre del af forureningen er i opløst form, som bassinerne kun kan fjerne små mængder af. Derfor er forskere fra Aalborg Universitet gået sammen med Vejdirektoratet om at udvikle et filteranlæg, som skal bygges i forlængelse af regnvandsbassinerne. Ved udledning af vejvand til særligt følsomme vandløb og søer skal filteranlægget binde og nedbryde opløste tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer. Filteranlægget består af helt naturlige materialer som fossilt kalk fra Faxe, tørv og norske bjergarter. Det er materialer som er fulde af kalk, aluminium og jern og derfor meget effektive over for tungmetaller og fosfor. Undersøgelser af materialernes evne til at rense vandet viser, at værdierne for samtlige stoffer bringes ned under de værdier, der er i vandløbet. Skitse viser hvordan filteranlægget virker Filteranlægget er det første af sin art til rensning af vejvand fra motorveje. Aalborg Universitet har lavet et prøveanlæg med vand fra et regnvands-bassin. Det skal blandt andet bruges til at finde den optimale sammensætning af materialer. Efter planen begynder forskerne fra Aalborg Universitet at grave hul til det rigtige anlæg ved Korskær Bæk først på foråret i 2013, men det bliver først fyldt op med materialer henover sommeren og frem til åbningen af motorvejen mellem Hårup og Låsby i slutningen af Laginddeling i filteranlægget Det rene vandløb Korskær Bæk

10 10 ARKÆOLOGI SILKEBORG MUSEUM Silkeborg Kulturhistoriske Museum og Skanderborg Museum har siden sommeren 2010 gennemført arkæologiske forundersøgelser på motorvejsarealet. På baggrund af undersøgelserne har museernes arkæologer udvalgt områder med aktivitet fra både forhistorisk og historisk tid til egentlige arkæologiske udgravninger. FUNDER (A) På kanten af Stormose i Funder er der fundet aktivitet fra ældre stenalders Ertebøllekultur ( f. Kr.). Et tyndt kulturlag indeholdt enkelte store flintflækker, der har været brugt som knive. Flere afslag vidner om, at man har ledt efter egnede flintblokke til at lave redskaber af. Fundet viser tydeligt, at der i oldtiden har været gode jagtmuligheder ved vådområdet, og at en gruppe jægere har gjort midlertidigt ophold for at udbedre deres jagtudstyr. HVINNINGDAL (B) I det kuperede terræn har man i tidlig bronzealder ( f.kr.) anlagt et hus med sænket gulv. Langs kanten af gulvlaget var en række vægstolpehuller, men husets oprindelige længde er uvis. Flintflækker (kniv) fundet i kulturlag Syd for moseområdet er der lokaliseret to 3-skibede langhuse og adskillige kogestensgruber, også kaldet jordovne, fra bronzealderen (omkring 1300 f.kr.). I 3-skibede huse har de indre tagbærende stolper stået i to rækker. Husene har været bygget af kraftigt tømmer og har antagelig haft lerklinede vægge og stråtag. Udgravning af sænket gulvlag med lerkarskår Der har sandsynligvis været en enkelt række tagbærende stolpehuller midt gennem huset - også kaldet en 2-skibet konstruktion. Gulvlaget indeholdt en del potteskår, der var med til at datere huset. Husene lå delvist oven i hinanden og må have tilhørt forskellige generationer af samme bebyggelse. De var placeret på en mindre for-højning omkring 100 meter fra en fredet gravhøj, der sandsynligvis er fra samme tid. Højen ligger uden for motorvejsarealet og er stadig bevaret. Den fremstår tydeligt i landskabet. Kort med markering af udgravningstederne HVINNINGDAL B FUNDER A

11 11 ARKÆOLOGI SILKEBORG MUSEUM BALLE (C) Udgravningerne ved det store tilslutningsanlæg ved Viborgvej er endnu ikke færdige, men de første huse i en forhistorisk bebyggelse er afdækket, og de kan dateres til bronzealderen. Området er oplagt til bebyggelse, og undersøgelserne viser da også, at man i store dele af oldtiden har valgt at bosætte sig her. Området ligger forholdsvist højt i terrænet med adgang til vand i Skægkær Bæk inden for omkring 200 meter mod nordøst og med Gubsø en halv kilometer mod øst. SILKEBORG LANGSØ (D) I 1851 blev der anlagt et teglværk umiddelbart nord for Silkeborg Langsø. Teglværket har kunnet producere mursten og tagsten årligt og har været bemandet med et mandfolk og et fruentimmer samt syv tyske teglværksarbejdere. Værket blev sat til salg i 1885 og er herefter ikke omtalt i de skriftlige kilder. Udgravningerne af værket viser, at det har bestået af en teglbrændingsovn og tre æltepladser til forarbejdning af leret. Udgravning af teglovn Foreløbige udgravninger langs Viborgvej Man har her kunnet bosætte sig tørt med mulighed for at dyrke jorden, have husdyr på engen og supplere kosten med fisk fra søen. Ved forundersøgelser syd for Skægkær er der fundet yderligere huse og kogestensgruber fra ældre bronzealder ( f.kr.). Husene har ligget forholdsvist spredt og har sandsynligvis været enkeltgårde. De danner en næsten lige linje fra højdedraget med det kommende tilslutningsanlæg og til Skægkær Bæk. Ovnen var bevaret i omkring en halv meters højde og har været opbygget af soltørrede sten, der gradvist er blevet brændt under produktionen. Æltepladserne bestod af store cirkulære pladser med stenbrolægning. Syd for søen er der ved udgravningen af et 1,5 hektar stort område afdækket spredte flintredskaber fra jægerstenalderen og spor efter bopladser fra forskellige perioder af bondestenalderen. Tværpile fra bondestenalderen C BALLE Et 2-skibet hus ved kanten af søen er muligvis fra tidlig bondestenalder, og der er desuden fundet nedgravninger med blandt andet adskillige flintredskaber og et smukt dekoreret lerkar, et såkaldt øskenbæger (omkring 3500 f.kr.). Undersøgelserne viser tydeligt, at vandstanden i søen har ændret sig gennem tiden, og flere af nedgravningerne var dækket af vandaflejret sand. SILKEBORG LANGSØ D D På højdedraget mod syd var en boplads fra mellemste bondestenalder. Husene er 2-skibede og meget nedslidte, men deres konstruktion sammenholdt med fund af potteskår og flint fra affaldslagene på kanten af højdedraget indsnævrer dateringen. Der har været aktivitet i området i store dele af stenalderen fra de tidlige jægere til de etablerede bønder. Fundene viser, at Gudenåen og søerne har givet ideelle betingelser for jagt og fiskeri til alle tider. Oversigtskort med markering af udgravningstederne Lerkar med dekoration

12 12 ARKÆOLOGI SILKEBORG MUSEUM Silkeborg Kulturhistoriske Museum og Skanderborg Museum har siden sommeren 2010 gennemført arkæologiske forundersøgelser på motorvejsarealet. På baggrund af undersøgelserne har museernes arkæologer udvalgt områder med aktivitet fra både forhistorisk og historisk tid til egentlige arkæologiske udgravninger. HÅRUP (E) Umiddelbart syd for Hårup er der udgravet en landsby fra germansk tid (cirka ). Den strækker sig over godt fem hektar. Der er registreret flere gårdsanlæg med hovedhuse og økonomibygninger omkranset af hegn. De tagbærende stolpers placering inde i hovedhusene viser, at den vestlige ende af langhusene har været indrettet til beboelse omkring ildstedet, og den østlige ende har fungeret som stald med båseskillerum til husdyrene. Desuden findes på der på hver gårdsplads et eller to mindre udhuse, der sandsynligvis har fungeret som stald eller lade. Beliggenheden umiddelbart oven for de stejle skråninger ned til Gudenådalen har i hvert fald været ideel for bosættelse fra jernalderen og indtil nu. Syd for Østergård er der dukket en boplads op med huse fra både sen bondestenalder (omkring 2500 f.kr.) og sen bronzealder (cirka 800 f.kr.). De ældste huse er 2-skibede, mens bronzealderhusene var 3-skibede konstruktioner. Til husene knyttede sig en større nedgravning, hvor man oprindeligt har gravet efter ler til lerkar og klining af husene, og som efterfølgende er fyldt op med affald fra bebyggelsen. Der var også spor efter aktivitet fra tidlig bondestenalders tragtbægerkultur ( f.kr.). Udvalgte glasperler, vikingegrav Stridsøkse - nakkeende, bondestenalder Felt med germanertids bosættelse og vikingetidsgrave. Det nuværende Hårup ses i baggrunden. Mange af de påviste bygninger ligger omtrent på samme sted eller overlapper hinanden, og der må i løbet af den tid, landsbyen har eksisteret antagelig en generation eller to være foretaget udskiftning af flere af husene. Husenes udseende og fund på pladsen viser, at man har bosat sig i området fra begyndelsen af 400-tallet og indtil 700-tallet. Vikingerne (cirka ) har også været i området, og de har her begravet deres døde. Flere grave er jordfæstegrave, hvor de døde er lagt i plankekister. Et par grave adskiller sig dog fra de øvrige ved at være indhegnet og udstyret med henholdsvis kampøkse og lerkar, et muligt skrin samt glasperler. Gravgaverne vidner om, at en mand og en kvinde er gravlagt sammen. Museets detektorgruppe har fundet et forgyldt dragtspænde med gribedyrsornamentik fra samme tid. Dertil kommer et guds lam -smykke og en lille madonna-figur fra tidlig middelalder (1000-tallet). Måske rummer området også bebyggelse fra vikingetiden og middelalderen - som forløber for det nuværende Hårup. Fra pløjelaget kom overraskende nakkeenden af en type stridsøkse frem, som er meget sjælden i Silkeborgområdet. Der er ikke registreret huse fra denne periode men et større kulturlag med fund af blandt andet pilespidser. Pilespidserne og det øvrige flintmateriale antyder, at stedet har fungeret som jagtstation eller rasteplads for tragtbægerkulturens jægere med god udsigt over terrænet og med let adgang til drikkevand i det lille vandhul mod syd. Dragtsmykke med indlagt guld, vikingegrav LINÅ (F) På højdedraget øst for Svinedal er der spor efter endnu en bosættelse dateret til overgangen mellem sen bondestenalder og tidlig bronzealder (omkring 1800 f.kr.). Bebyggelsen bestod af mindst tre 2-skibede huse, heraf to med forsænket gulvlag samt ti 3-skibede huse med markante stolpehuller til såvel tagbærende stolper som vægstolper. Samtidig med husene var adskillige kogestensgruber eller jordovne og to nedgravninger med lerkar. Lerkar nedsat med bunden i vejret. Det sparsomme fundmateriale giver kun få oplysninger om beboernes erhverv. At man har ernæret sig ved agerbrug og kvægavl er dog givet, og fundet af en fladehugget pilespids tydeliggør bebyggelsens placering i det smukt kuperede terræn med rige muligheder for jagt. På pladsen var også flere gårdsanlæg fra germansk jernalder (700-tallet) med hovedhuse og økonomibygninger samt spor efter indhegning. Mange huse og hegn overlapper hinanden, og det er tydeligt, at bebyggelsen har tilhørt forskellige generationer. To ekstremt lange hovedhuse på henholdsvis 62 og 51 meter er de hidtil største huse i Midtjylland fra denne tid. Husene har haft cirka 420 m 2 og 330 m 2 under tag - hvor den vestlige del af bygningerne var beboelse med ildsted og den østlige del stald til husdyr. To brønde etableret i et mindre vådområde har været byens vandforsyning. Brøndhullerne var sikrede med genanvendt bygningstømmer, der var helt vandmættet og derfor bevaret. Museets detektorgruppe fandt et dragtsmykke i bronze, et såkaldt næbfibula, fra samme tid. Lerkar fra vikingekvindens begravelse 3-skibet langhus med snittede udvalgte stolpehuller Ved Søndergård fremkom bopladsspor fra både romersk og germansk jernalder (cirka e.kr.). Bebyggelsen fra germansk jernalder var delvist forstyrret af en moderne gylletank, og det fremgår tyde-ligt, at pladsen ikke er afgrænset i motorvejsarealet, da husene fortsætter uden for det afsatte areal under den nuværende gård. Et af husene kunne følges i tre faser og lå i et skrånende terræn med et fald på 1,5-2 meter fra den ene ende af huset til den anden. HÅRUP E LINÅ F LINÅ F Kort med markering af udgravningstederne

13 13 ARKÆOLOGI SKANDERBORG MUSEUM KALBYLUND (G) Ved Kalbylund har Skanderborg Museum udgravet en større boplads fra den ældste del af jernalderen. Cirka 30 husstrukturer er dukket op, og de stammer sandsynligvis fra 3-4 familier, som i generationer har bygget nye huse op, når de gamle blev slidte. Jernalderbonden havde gavn af tørv fra mosen, der er skabt i et dødisvandhul, og en sådan er der også fundet på stedet. Mosens bevarende evner har bevirket, at museet var heldige at finde bevaret organisk materiale i form af blandt andet bearbejdet træ og et stykke snoet lindebast, der sad omkring en potte. Brugen af mosen kan knyttes til bopladsens levetid og kan derfor være med til at belyse bopladsen i et bredere perspektiv end normalt. Måske er der tale om en toftegrænse i form af et nu sammenstyrtet stendige. En toftegrænse kan sammenlignes med nutidens ligusterhæk, og toftegrænsen delte middelalderbøndernes tofter/gårdspladser. Indhegningen beskyttede husmoderens kål- og urtehave mod dyr og markerede samtidig gårdens ejendom. Der er fundet spor af to sådanne mulige nabotofter. Og måske dækker skovbunden over endnu flere af disse rækkehuse samlet i en såkaldt torp en middelalderlig udflytterlandsby muligvis fra storbyen Låsby. Sådanne torper blev udlagt fra de større byer, da Danmark oplevede en befolkningstilvækst i 1200-tallet, og flere munde at mætte betød behov for mere land at dyrke afgrøder på, og hedearealer og skove blev derfor ryddet for at kunne anlægge nye gårde. Her tages den fine mosepotte med omviklet lindebast op i én jordklump for senere at blive gravet ud i konserveringsafdelingen på Moesgård. Kalbylund rummede også lidt spredte anlæg fra den yngre stenalder samt et meget spændende anlæg, som formodentlig skal dateres til yngre vikingetid/tidlig middelalder. Der er formentlig tale om et voldsted, hvor museet kun har fundet et hjørne af voldgraven. Øvrige dele af anlægget bliver ikke berørt af motorvejen og er derfor ikke blevet undersøgt. FLENSTED KRAT (H) Arkæologerne har også undersøgt nogle middelalderlige stenrækker/- fundamenter i den lille skov Flensted Krat syd for Låsby. At der var tale om levn fra middelalderen, nærmere bestemt tallet, blev hurtigt klart, da der blev fundet en del skår fra glaserede kander, som netop var meget i anvendelse på dette tidspunkt. Digitaliseret plan over et af de fine gårdsanlæg på Bøgely. BØGELY (I) Bøgely er en boplads primært fra den sene del af før-romersk jernalder. Det anslås, at der har ligget mindst 30 huse over en periode på cirka 150 år. Husene er meget velbevarede, og ved flere af husene ses spor efter små indhegninger, der omslutter husene helt eller delvist. Beboerne af husene har været meget effektive med at grave huller ned i leret. Leret var nyttigt råmateriale til fx byggeri. Hullerne er efterfølgende blevet fyldt op med datidens affald. Arkæologerne har derfor fundet kasseret husgeråd i form af ødelagte dørslag, forrådskar, kværnsten, fine skåle og fade. KALBYLUND G BØGELY I H FLENSTED KRAT Her ses det oprensede, sammenstyrtede stendige. Det er ganske usædvanligt, at så komplette stenstrukturer er bevaret. Oversigtskort med markering af udgravningstederne

14 14 VEJEN GENNEM SILKEBORG HVORDAN ANLÆGGER MAN EN MOTORVEJ? For at de mange forskellige entreprenører kan komme til at udføre deres arbejde uden at gå i vejen for hinanden, gælder det om at koordinere opgaverne og entreprenørernes tidsplaner. For eksempel er det rigtig smart at bygge broerne før selve motorvejen. Så er brofolkene væk, når vejfolkene går i gang. Og vejfolkene kan køre under broerne, når de skal frem og tilbage med jord og andre materialer, så de ikke generer trafikken på de øvrige veje. Det er et stort og kompliceret projekt at anlægge en motorvej med alt, hvad der hører til. På motorvejen mellem Funder og Låsby er der ikke færre end 25 større bygge- og anlægsentrepriser. Nogle af dem omfatter byggeriet af én eller flere broer, mens andre går ud på at flytte jord, bygge selve vejen op og til sidst lægge asfalt ud. Oven i de store anlægsentrepriser kommer en lang række lige så vigtige opgaver med alt fra at sætte belysning og skilte op til at beplante skråningerne langs motorvejen. Jord og belægning Nord Entreprenør endnu ikke valgt Broer Nordvest Jorton A/S Broer Sydvest Entreprenør endnu ikke valgt Jord og belægning Sydvest Entreprenør endnu ikke valgt Spuns Nord Aarsleff A/S Kølkær Entreprenørforretning Entreprenør endnu ikke valgt MT Højgaard A/S Aarsleff A/S Midlertidig ringvej Jord og belægning Nordvest 3 landskabsbroer Broer Kejlstrup Spuns Syd Arkil A/S Gubsø Entreprenør endnu ikke valgt Bro over Gudenå MT Højgaard A/S Jord og belægning Gudenåen - Nordskoven Entreprenør endnu ikke valgt Dalbro i Nordskoven Jorton A/S Broer ved Funder Aarsleff A/S UDEN AT GENERE TRAFIKANTERNE? I det hele taget er det vigtigt, at trafikanterne i og omkring Silkeborg generes så lidt som muligt, mens motorvejen anlægges. Det sørger vi blandt andet for ved at anlægge midlertidige veje uden om byggepladserne, så vi undgår at lukke de lokale veje, mens vi bygger. Det kan du især opleve ved de mange broarbejdspladser. Mellem Gødvad og Søholt skal vi både anlægge motorvej og flytte Østre Ringvej, og der er ikke så meget plads at arbejde på. Derfor har vi anlagt en knap 1 kilometer lang midlertidig vej sydvest for og parallelt med Østre Ringvej og flyttet ringvejstrafikken herover. Så kan vi anlægge den nye ringvej på strækningen uden at genere trafikanterne. Når den nye ringvej er bygget færdig i begyndelsen af flyttes trafikken over på den. Derefter kan vi gå i gang med at bygge motorvejen på det areal, hvor ringvejen lå før, og hvor den midlertidige vej har ligget.

15 15 VEJEN GENNEM SILKEBORG EN MOTORVEJ I DYBDEN I sit forløb gennem Silkeborg ligger motorvejen op til otte meter under det omkringliggende terræn - dybest ved Gødvad. Det er hverken nemt eller billigt at grave motorvejen ned, men det er nødvendigt for at mindske trafikstøjen mest muligt. Støjberegninger viser, at en motorvej i terræn vil støje for meget. En nedgravet motorvej betyder til gengæld, at de skærende veje ikke skal hæves for at blive ført over motorvejen. Og dermed at udbredelsen af støjen fra dem heller ikke bliver større. Langs den nedgravede motorvej sættes der spunsvægge op for at holde på jorden i siderne. Når en motorvej graves ned fordi den føres igennem en bakke er det normalt at lave skråninger langs vejen, men det er der ikke plads til inde i byen. En skråning kræver meget mere plads end en spunsvæg. Kejlstrup 013 A/S Spuns Nord Aarsleff A/S Midlertidig ringvej Kølkær Entreprenørforretning Spuns Syd Arkil A/S Bro over Gudenå MT Højgaard A/S Jord og belægning Gudenåen - Nordskoven Entreprenør endnu ikke valgt Dalbro i Nordskoven Jorton A/S Jord og belægning Øst Jord og belægning Hårup-Linå Entreprenør endnu ikke valgt M.J. Eriksson Landskabsbro Linå 2 dalbroer MT Højgaard A/S Arkil A/S Broer Øst CG Jensen A/S Broer Hårup-Linå Arkil A/S JORD DET RENE GULD Jord, sand og grus er vigtige materialer ved anlæggelse af veje. Hvis den jord, motorvejen skal anlægges på, ikke er god nok, er det nødvendigt at hente jord fra andre egne af landet eller behandle jorden med kalk. Og det gør byggeriet dyrere. I Silkeborg og omegn er vi i den heldige situation, at der findes jord af rigtig fin kvalitet, så det ikke er nødvendigt at hente jord langvejs fra. Det sparer udgifter til både materialer og transport. Den jord, der skal bruges til at bygge dæmninger op med, behøver ikke være af så god kvalitet, men det en stor fordel, hvis man kan genbruge den jord, der alligevel skal graves op andre steder i projektet. I Silkeborg bruges al den jord, som graves op mellem spunsvæggene i midtbyen, andre steder, blandt andet sydøst for Silkeborg til overføringen af Århusvej og dæmningen op imod Hårup. Den form for genbrug og ressourcebesparelser påvirker også projektets økonomi positivt.

16 16 SPUNS HVAD ER SPUNS? Spunsvægge eller støttevægge er de metalplader, som er bukket i profil, og som holder på jorden i siderne langs med motorvejen, hvor den er gravet ned. Spunsvæggene bliver vibreret ned i jorden med en særlig maskine og bliver holdt fast med såkaldte jordankre, så de ikke vælter, selv om jorden på den ene side bliver fjernet. Jordankrenes placering kan ses ved knopperne på spunsvæggen. Rusten mindsker ikke spunsvæggens styrke eller holdbarhed, tværtimod sørger laget af overfladerust for at beskytte det bagvedliggende metal. På den måde undgår vi at skulle bruge penge på dyr vedligeholdelse i årene fremover. De broer, der fører de skærende veje over den nedgravede motorvej, understøttes af deres helt egne fundamenter - ikke af spunsvæggene. Areal, hvor udgravning ikke er tilladt Visualisering af bro understøttet af eget fundament Principskitse af støttevæg og jordanker VIDSTE DU AT Spunsvæggene kan overfladebehandles på forskellige måder, men det er dyrt at udføre og vedligeholde. Arkitektfirmaet, der rådgiver Vejdirektoratet ved anlæggelsen af motorvejen mellem Funder og Låsby, har valgt, at spunsvæggene ikke skal overfladebehandles, men i stedet have lov at ruste på overfladen, så de får en flot rustrød farve. Den passer sammen med de farver, der er valgt til blandt andet inddækningen/værnet, der monteres øverst på spunsvæggene. spunspladerne vibreres ned de er 1,40 meter brede de er mellem 4 og 10,5 meter lange deres tykkelse er 9 millimeter vægten på pladerne er 91,5 kg/m 2 de tungeste plader vejer altså kg de dybeste af pladerne vibreres 10 meter ned det tager ca. 20 minutter at vibrere en plade ned på plads det giver ca. 40 meter eller ca. 30 plader pr. dag Vejdirektoratet har været i Holland for at se på forskellige løsninger til støjskærme. Billederne her viser tydeligt, at den hvidmalet betonvæg (til venstre) hurtigt bliver grim, mens den rustrøde spunsvæg (til højre) holder sig flot i mange år.

17 17 NATUR OG TEKNIK I BYEN NATUREN I BYEN Vi tænker mest på en by som et sted med mange huse, biler og mennesker. Men der findes også små stykker natur i byen, og dem skal anlægsprojektet selvfølgelig tage hensyn til. Motorvejen krydser både Gødvad Bæk og Søholt Bæk, og for at forurenet vejvand ikke skal ende i de små vandløb, bygger vi regnvandsbassiner begge steder. Her bliver regnvandet renset, inden det løber videre ud i vandløbene. Dyrehaven er et andet stykke natur midt i Silkeborg, og det store grønne område vil også stadig være der, når motorvejen er bygget færdig. Men dyrelivet vil ændre karakter, og det er allerede ved at ske. Tidligere var Dyrehaven hegnet ind for at holde på de tamme hjorte. Nu er hegnet væk, og det betyder, at alle dyrene fra den vilde natur har fået adgang. Når faunabroen over motorvejen er blevet bygget, vil alle dyrene i området frit kunne færdes rundt i det grønne område og på tværs af motorvejen. Der bliver også plads til mennesker i Dyrehaven, både under og efter byggeriet af motorvejen. Hele det grønne område nord for Cirkuspladsen ved Kastaniehøjvej berøres slet ikke af anlægsarbejdet, og efterhånden som arbejdet gøres færdigt, bliver større og flere dele af Dyrehaven tilgængelige. Dyrelivet i området kan trygt færdes på tværs af motorvejen via den brede faunabro. Scan koden og få historien om, hvordan Vejdirektoratet flyttede flagermusenes træer til en del af Dyrehaven, hvor de ikke bliver forstyrret af motorvejsbyggeriet. Nyhed på vejdirektoratet.dk/silkeborg EN KOMPLICERET OVERDÆKNING Ved Gødvad bliver motorvejen overdækket på en 300 meter lang strækning. Det betyder, at barriereeffekten mellem beboelsesområdet Gødvad og idrætsområdet ved Søholt bliver mindre. Desuden mindskes trafikstøjen yderligere og motorvejen bliver ikke så synlig for naboerne. Byggeriet af den overdækkede motorvej er teknisk set mere udfordrende end resten af motorvejen. Både fordi, der skal bygges låg henover spunsvæggene, og fordi motorvejen på netop dette sted ligger under det naturlige grundvandsspejl. På en cirka 1 kilometer lang strækning skal motorvejen derfor være helt vandtæt, så kørebanerne ikke bliver oversvømmet af grundvand. Selv om overdækningen kun er 300 meter lang, skal den betragtes som en tunnel lige som fx Limfjordstunnelen. Det betyder, at den skal udstyres med en masse teknik og ekstraudstyr, fx nøddøre, ventilationsanlæg, bomme og elektroniske tavler til styring af trafikken i de enkelte kørebaner. Visualisering af overdækningen ved Gødvad - her med natbelysning

18 18 ARKITEKTUR PÅ MOTORVEJEN EN SMUK MOTORVEJ? En motorvej er andet og mere end nogle kilometer asfalt, så vi nemt og sikkert kan komme fra A til B. Den skal også give trafikanterne nogle behagelige visuelle oplevelser. Samtidig fylder en motorvej en del i landskabet, så også set udefra skal der være noget for øjet. På projektet med at bygge motorvej mellem Funder og Låsby, rådgiver Landskabsarkitektfirmaet Preben Skaarup Landskab Vejdirektoratet omkring æstetik, og arkitekterne har haft indflydelse på udformningen af blandt andet broer, autoværn og spunsvægge. Arkitekterne deler hele strækingen mellem Funder og Låsby op i tre delstrækninger: de to landstrækninger øst og vest for Silkeborg samt strækningen gennem Silkeborg by. Om strækningen gennem byen forklarer arkitekterne: Strækningen igennem byen er kulminationen i det overordnede forløb fra Herning til Århus. Snittet ned gennem Gudenådalen, over Gudenåen og op igen på den anden dalside er dramatisk og bliver ikke mindre dramatisk af, at der ligger en by på stedet. Der er modstand i dette snit, og det skal afspejles i vejens udformning. Strækningen skal ikke behandles som en glat, stedløs og gnidningsfri bymotorvej. Det dramatiske, rustikke, varierede og stedsspecifikke skal derimod styrkes, så passagen af Silkeborg og Gudenåen bliver en kontrast til den åbne og gnidningsfri motorvej vest og øst for byen. Den østlige byport ved Århusvej, set kørende mod øst.. Der bliver således tydelig forskel på arkitekturen på byog landstrækningerne. Konstruktionerne på bystrækningen bliver mere massive for at adskille vejrum og byrum. Gennem byen, hvor motorvejen er gravet ned mellem høje spunsvægge, får trafikanterne følelsen af at være del af en strøm i et vandløb, og den følelse understøttes ved at udforme den midterste understøtning på broerne over motorvejen som broer over vand normalt bliver det: som lange, smalle kiler i stedet for som runde søjler. Den vestlige byport ved Høje Kejlstrupvej, set kørende mod øst. Visualisering af den nedgravede motorvej gennem erhvervsområdet. Spunsvæggene får monteret et værn foroven og nogle steder også en støjskærm. To broer over motorvejen markerer overgangen mellem by- og landstrækningerne og kommer således til at agere som byporte for motorvejstrafikanterne: ved Århusvej og ved Høje Kejlstrupvej, den nye vej mellem Nordre Højmarksvej og Ebstrup Tværvej. Broerne udformes med et andet udtryk end de øvrige broer i projektet. De er asymmetriske og former en pil, der for trafikanterne på motorvejen peger ind mod Silkeborg centrum.