Motorvejen Kliplev Sønderborg. et OPP-projekt

Transkript

1 Motorvejen Kliplev Sønderborg et OPP-projekt Maj 2008

2 Et særligt projekt Fakta om motorvejsprojektet I februar 2006 overtog Vejdirektoratet et anlægsprojekt fra Sønderjyllands Amt en 25 km lang motorvej mellem Kliplev og Sønderborg. Overtagelsen var en følge af kommunalreformen. Motorvejen skal skabe en bedre vejforbindelse mellem Den Sønderjyske Motorvej og Alssundområdet. Samtidig skal den styrke udviklingen i området. Motorvejen til Sønderborg er et særligt projekt, da det skal udføres som et Offentlig-Privat Partnerskab (OPP) en udbudsform, der endnu ikke har været afprøvet i forbindelse med anlæg af veje i Danmark. Projektet omfatter: 25 km 4-sporet motorvej mellem E45, Kliplev og Alssundbroen ved Sønderborg. 7 tilslutningsanlæg 10 kommuneveje føres over/under motorvejen km kommuneveje ombygges 2 mindre dalbroer Trafik i 2015 på strækningen (i gennemsnit pr. døgn) Vestlig ende: biler Østlig ende: biler Tidsplan: Projektering Besigtigelser Ekspropriationer Geotekniske undersøgelser Arkæologiske undersøgelser 2008 Valg af udbudsmodel Udbud OPP-kontrakt 2013 Forventet åbning Denne pjece giver en overordnet præsentation af projektet: Hvad omfatter vejprojektet, hvordan ser tidsplanen ud, hvad gør vi for at skåne naturen i området mest muligt, hvor mange ejendomme skal eksproprieres? Pjecen giver også en introduktion til OPP. Hvad er OPP, og hvordan kommer det til at fungere i dette projekt? Tværsnit af motorvejen Yderligere information Kontakt projektleder Mike Boesen Vejdirektoratet Skanderborg Tlf: Mail: mik@vd.dk Flere oplysninger om projektet findes på Vejdirektoratet.dk under vejprojekter. 2 3

3 OPP Offentlig-Privat Partnerskab Offentlig-Privat Partnerskab, forkortet OPP, er en model for offentlig-privat samarbejde, hvor private firmaer står for projektering, anlæg, drift og finansiering af offentlige opgaver. En OPP-kontrakt vil typisk strække sig over 30 år. Den offentlige part definerer ydelsen, og den private part leverer den. Det hele til en aftalt pris. Det offentlige køber altså en samlet pakke af en privat leverandør ikke bare et fysisk anlæg. På Kliplev-Sønderborg motorvejen bliver projektet udbudt, efter vejens linjeføring er fastlagt, og ekspropriationerne til vejen er gennemført. Betalingen for vejanlægget begynder først, når vejen åbner, og sker i aftalte rater i driftsperioden. Denne betalingsform giver Vejdirektoratet mulighed for at regulere betalingerne, hvis vejen ikke lever op til de krav, der er fastsat i kontrakten. 2 Fordele ved OPP Ved OPP placeres en større del af ansvar og risiko hos den private part end i andre udbudsformer. Da projektering, anlæg, drift og finansiering er samlet hos den private part, tilskynder det desuden den private part til at tænke totaløkonomisk. 3 Det er i den private parts interesse at udføre et projekt, der er optimalt i forhold til driften. Det vil sige, at det skal have en kvalitet, der gør, at udgifter til drift og vedligeholdelse bliver mindst mulige. Samtidig vil den private part være motiveret til at tænke nyt for at optimere sine løsninger. Tidsplan for udbud Maj - juli 2008 Annoncering Juli - oktober 2008 Prækvalificering November 2008 Udsendelse af udbudsmateriale Februar - august 2009 Dialog med tilbudsgivere OPP i andre lande Internationalt gennemføres bygge- og infrastrukturprojekter i mange tilfælde som OPP. Vejanlæg udført som OPP-projekter findes bl.a. i Storbritannien, Frankrig, Holland, Italien, Norge og Finland. Kliplev-Sønderborg motorvejen bliver det første OPP-projekt på vejområdet i Danmark. 1 4 OPP Ultimo 2009 Kontrakt Tegningen viser 4 forskellige udbudsformer. Kliplev-Sønderborg motorvejen udbydes som OPP. 4 5

4 Oversigt over projektet Motorvejen forbindes med den eksisterende motorvej E45 i et såkaldt trompet-anlæg Motorvejen berører kanten af et EU-naturbeskyttelsesområde. 6 En dalbro fører motorvejen over Bjerndrup Mølleå. Broen kommer til at fungere som en faunapassage. Både dyr og mennesker kan passere under broen. Flensborg Landevej tilsluttes motorvejen. Kommunevejen Felstedvej føres over motorvejen, og der anlægges et halvt tilslutningsanlæg, så trafikanter kan køre på og af motorvejen mod vest. Kommunevejen Grønbækvej afbrydes for biltrafik. Gående og cyklister kan passere motorvejen via en stitunnel. Motorvejen føres over jernbanen. Kommunevejen Truenbrovej tilsluttes motorvejen. Kommunevejen Nybølvej/Sottrupvej tilsluttes motorvejen i et østvendt såkaldt B-anlæg, så trafikken på cykelstien langs vestsiden af kommunevejen ikke blandes med biltrafikken. En fordelerring forbinder den nuværende omfartsvej nord om Dybbøl og kommunevejen Hørtoftvej med motorvejen. Kommunevejen Stenderupvej afbrydes for biltrafik. Via en tunnel kan cyklister og fodgængere passere motorvejen. Motorvejen ender i den eksisterende omfartsvej nord om Dybbøl. Omfartsvejen fører trafikanterne videre mod Alssundbroen. Det eksisterende tilslutningsanlæg mellem omfartsvejen og Aabenraavej bygges om. Det medfører, at cyklister og fodgængere kan passere motorvejen via en stibro. 7

5 Masser af ler Arkæologi Den nye motorvej forløber igennem et kuperet morænelandskab. På størstedelen af strækningen består undergrunden af moræneler. Det meste af dette ler kan bruges til opbygning af vejen, hvis det kalkstabiliseres. En del af leret på strækningen skal dog bruges i teglværksproduktion. Leret bliver gravet af i forbindelse med anlægsarbejdet. På strækningen mellem Kliplev og Søgård er der sand og grus i undergrunden. Materialerne er velegnede til vejbygning. Der er dog ikke sand og grus nok til at dække behovet på hele strækningen, så der skal tilføres store mængder materialer udefra. Det er ikke muligt at bygge alternative materialer som flyveaske og forbrændingsslagger ind i vejen, da den går igennem et drikkevandsområde. Arkæologerne har gjort mange fund via deres forundersøgelser på strækningen. Derfor vil forundersøgelserne blive fulgt op af omfattende arkæologiske udgravninger. Forundersøgelserne viser, at der er levn fra bopladser helt tilbage fra den yngre stenalder og frem til vikingetid. Det er arkæologer fra Museum Sønderjylland, der udgraver i området. Vejvisersten Ekspropriation Ekspropriationskommissionen For at få areal til motorvejen er det nødvendigt at ekspropriere en del jord. Ekspropriationskommissionen erhverver jorden ved en ekspropriationsforretning. Ekspropriationerne startede i 2006, og alle ekspropriationer forventes gennemført i efteråret Jordfordeling Flere end 100 lodsejere i området har deltaget i en omfattende jordfordeling. Gennem jordfordelingen samles den enkelte landbrugsejendoms bygninger og arealer, så vidt det er muligt på den samme side af motorvejen. Ekspropriationskommissionen er en uafhængig instans, der: Træffer beslutning om, hvorvidt et vejprojekt kan gennemføres, eller om der skal ske ændringer i projektet. Eksproprierer til vejprojekter. Fastsætter, hvor stor en erstatning en grundejer skal have. Ekspropriationer Cirka 50 totalekspropriationer Cirka 100 delekspropriationer 8 Arkæologernes søgegrøfter ses tydeligt i landskabet. 9

6 Natur og dyreliv Der er et rigt dyreliv i området. Derfor bliver der gjort meget for at afværge de gener, motorvejen uundgåeligt vil medføre for dyrene og for naturen. Faunapassager og vildthegn 16 passager for padder 17 passager for mindre dyr 5 passager for hjorte (deraf 2 dalbroer) 17 km paddehegn 20 km vildthegn Der bliver anlagt en række faunapassager, som skal gøre det muligt for dyrene at krydse motorvejen. Der bliver også etableret ledelinjer eksempelvis diger og levende hegn som leder dyrene hen til faunapassagerne. Passagerne kan føre dem sikkert under vejen. Der bliver desuden sat vildthegn og paddehegn op på dele af strækningen, så dyrene ikke kan komme ind på vejen. Der oprettes også erstatningsnatur i området. En række nye vandhuller bliver anlagt, og gamle vandhuller bliver renset, så de kan bruges igen. Det drejer sig i alt om cirka 200 vandhuller. Der bliver desuden etableret en række områder med overdrev og plantet ny skov som erstatning for de skovområder, motorvejen berører. Projektets historie 1991: Sønderjyllands Amtsråd går i gang med at undersøge behovet for at udbygge vejforbindelsen til Alssundområdet. Undersøgelsen viser, at kapaciteten på de overordnede veje ikke er stor nok. Samtidig viser undersøgelsen, at de trafikale problemer vil blive større i de følgende år, fordi trafikken vil stige. 2004: Sønderjyllands Amt gennemfører VVM-undersøgelser af projektet. Amtet undersøger også, om vejprojektet vil egne sig som OPP-projekt. 2005: Amtsrådet vedtager den 5. september et regionplantillæg for en ny motorvej mellem Kliplev og Sønderborg. 2006: I februar overtager Vejdirektoratet vejprojektet fra Sønderjyllands Amt efter aftale mellem amtsborgmesteren og transport- og energiministeren : Linjebesigtigelser: Den overordnede linjeføring af vejen godkendes af Ekspropriationskommissionen : Jordfordeling: Der udarbejdes en plan over fordeling af jord mellem forskellige lodsejere. Flere instanser har været med til at planlægge, hvordan vi hjælper de dyr og den natur, som motorvejen berører: : Detailbesigtigelser: En mere detaljeret udformning af vejen og jordfordelingsplanen godkendes af Ekspropriationskommissionen. Aabenraa og Sønderborg Kommuner By- og Landskabsstyrelsen Gråsten Statsskovdistrikt Danmarks Naturfredningsforening Amphi Consult Jordfordelingskontoret Løvfrøen lever i flere af de undersøgte vandhuller i området. Ved Søgård bliver bestanden delt af vejen, og der placeres både paddehegn og passager, så frøerne kan komme sikkert under vejen. Der etablerers desuden flere yngle- og rasteområder på hver side af vejen. Foto: Amphi Consult ved Per Klit Christensen 10 11

7 Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks Skanderborg Telefon Telefax Vejdirektoratet.dk Udgivet af Vejdirektoratet, Maj 2008 Tekst: Jane Birch Larsen Kort. DDO Copyright COWI Kort- og Matrikelstyrelsen Foto: Amphi Consult, Vejdirektoratet Luftfoto: Esben Schlosser Mauritsen Allan Kartin Tegninger: Terese J. Andersen Layout: Flemming Byg Oplag: 500 stk. Tryk: Vejdirektoratet, SEK-ISV