SPROGLÆRERFORENINGEN

Transkript

1

2

3 SPROGLÆRERFORENINGEN Formand: Rita Mogensen Karsholtevej Dianalund Tlf Dianalund, 20/ Høringssvar fra Sproglærerforeningen Sproglærerforeningens fagudvalg for henholdsvis engelsk, tysk og fransk har gennemarbejdet FFM og er kommet frem til følgende høringssvar: Engelsk og tysk fagudvalg synes, at det er gode målformuleringer og har ingen kommentarer. Fransk fagudvalg har nedenstående kommentarer. Kommentarer til Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) fransk Fransk Fagudvalg har følgende kommentarer og ændringsforslag: Kapitel 1 Formål for fag og emner Fransk, herunder som valgfag 17, stk. 1, første sætning: Eleverne skal i faget fransk udvikle kompetencer til at kommunikere på fransk både mundtligt og skriftligt, så de kan anvende fransk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv. ændres til: Eleverne skal i faget fransk udvikle kompetencer til at agere og kommunikere på fransk både mundtligt og skriftligt, så de kan anvende fransk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv. Begrundelse: Ordet agere er vigtigt da det er i tråd med taskbaseret læring og et moderne kommunikativt og funktionelt sprogsyn. Kapitel 2 Kompetencemål, færdighedsmål og vidensmål m.v. Bilag 17 - Fransk Kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for faget fransk

4 SPROGLÆRERFORENINGEN Formand: Rita Mogensen Karsholtevej Dianalund Tlf Kompetencemål for faget fransk efter 7. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på fransk mundtligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog. Vi ønsker en præcisering af hvad nære emner er eller kunne være. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter 7. klassetrin Skrivning Færdighedsmålene i 2. og 3. fase er ens - Eleven kan skrive enkle sætninger om nære emner Er det en fejl? Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter 10. klassetrin Samtale, Præsentation og Sprogligt fokus Vi foreslår at vidensmålene i Samtale og Sprogligt fokus byttes rundt. Det giver bedre mening, og færdigheds- og vidensmål kommer til at hænge bedre sammen. Desuden ønsker vi ordet nuanceret fjernet fra Præsentation og Sprogligt fokus da det dels er upræcist, dels lægger op til et langt højere niveau end A2. Vi foreslår altså følgende ordlyd: Samtale 1. fase: Eleven kan deltage i en længere meningsudveksling om et emne. Eleven har viden om strategier til at holde en samtale i gang på fransk. Præsentation 1. fase: Eleven kan præsentere et forberedt emne. Eleven har viden om præsentationsstrategier med tilhørende ordforråd. Sprogligt fokus 1. fase: Eleven kan formulere sig i sammenhæng i et varieret og klart sprog. Eleven har viden om kommunikationsstrategier bestemt af situation, afsender og modtager. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter 10. klassetrin Skrivning Vi ønsker ordet nuanceret fjernet da det dels er upræcist, dels lægger op til et langt højere niveau end A2. Vi foreslår følgende: 1. fase: Eleven kan skrive i varieret sprog under hensyntagen til situation, afsender og modtager. Eleven har viden om sprogets funktion i forskellige situationer.

5 SPROGLÆRERFORENINGEN Formand: Rita Mogensen Karsholtevej Dianalund Tlf Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet kultur og samfund efter 10. klassetrin Kulturforståelse 1. fase: Eleven kan beskrive og forholde sig til fransktalende landes kulturer og levevis. Eleven har viden om grundlæggende kulturelle, sociale og historiske forhold. Vi foreslår følgende udvidede formulering: Eleven kan beskrive, sammenligne og forholde sig til fransktalende landes kulturer og levevis. Eleven har viden om grundlæggende kulturelle, sociale og historiske forhold. Begrundelse: Sammenligning mellem egen og målsprogets kulturer er et væsentligt element på dette kompetenceområde. Venlig hilsen Rita Mogensen

6 Høringssvar, Geografforbundet København den 19. april 2015 Til DLF, Åse Bonde Efter aftale sender Geografforbundet hermed følgende bemærkninger til de reviderede Forenklede Fælles Mål (FFM) for Geografi. Vi vil gerne benytte lejligheden til at bifalde, at der er foretaget ændringer i et meget centralt bemærkningspunkt, som Geografforbundet tidligere har påpeget i FFM. Ændringen af ordbrugen fra naturfaglige til i naturfag under kompetenceområderne Undersøgelser og Modellering anerkender geografifagets kulturgeografiske del og dermed opnås der en bedre sammenhæng mellem kompetencemålene og de tilhørende færdigheds- og vidensmål. dets naturdel, og anerkender således de ikke naturgeografiske modeller som fx befolkningspyramider og den demografiske transitionsmodel. Dette bringer overensstemmelse mellem øvrige færdigheds- og vidensmål for faget, der både favner natur- og kulturfagligt indhold. Af samme grund finder vi det stadig problematisk, at det kun er den naturfaglige kompetence, der som det første fremhæves i formålet for faget geografi. Der burde i stedet blot stå geografiske kompetencer eller natur- og kulturgeografiske kompetencer, da geografi nu engang er et syntesefag. Også selvom det indgår under naturfagene. Formålet for faget Geografi 13. Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i geografi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden med vægt på forståelse af grundlæggende geografiske begreber, sammenhænge og samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Samme problematik går igen i kompetencemålene Perspektivering og Kommunikation for geografi. Kompetencemål Kompetenceområde Perspektivering Efter 9. klassetrin Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af

7 naturvidenskabelig erkendelse Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold i geografi Under kompetenceområdet Perspektivering anvendes vendingen naturvidenskabelig erkendelse. Vi mener, at der i stedet burde stå udvikling af omverdensforståelse, hvilket vi finder i overensstemmelse med fagets formål, hvor der netop står: Elevernes skal tilegne sig forståelse af fremmede kulturer og opnå erkendelse af natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede ( ) (formål for faget geografi stk. 3.) Sidst under kompetenceområdet Kommunikation avendes vendingen naturfaglige forhold. Her gør de samme forhold sig gældende som i det ovenfor nævnte. Natur og Teknologi Vi bifalder ændringerne i indholdsoverskrifterne for Natur og teknologi, da det bliver et lettere og mere overskueligt redskab at gå til for lærerne, når indholdsoverskrifterne ikke er forskellige under de enkelte kompetenceområder. På vegne af Geografforbundet Fagudvalget

8 Danmarks Fysik- og Kemilærerforening Landsformand Peter Jensen Frederik VII vej Hillerød Landsformand@fysik-kemi.dk Til Undervisningsministeriet Aktiviteterne i Danmarks Fysik- og kemilærerforening er fortrinsvis drevet med frivilligt arbejde af aktive og engagerede ildsjæle. Vi glemmer aldrig at gøre opmærksom på, at vi gerne vil deltage i at udvikle vores fag samt hele naturfagsområdet, og vi sætter stor pris på at ministeriet er interesseret i vore synspunkter. Derfor vil vi naturligvis også gerne kommentere de forslag der sendes ud fra ministeriet. Når vi modtager dokumenter fra ministeriet, har vi en naturlig forventning om, at de er gennemarbejdede. Det lader desværre ikke til at være tilfældet med dokumenterne, der er vedlagt denne høring. Generelt mangler den stringente sammenhæng, som er indført med udgivelsen af kompetence-, færdigheds- og vidensmål. Derudover optræder fagene med forkerte årgangsbetegnelser og forkerte navne. Det kan jo være vi tager fejl, og alle naturfagene nu optræder fra 1. til 9. klasse? Til 12 Natur og teknologi hedder rettelig natur/teknologi. Stk. 2 Elevernes læring foreslås udskiftet med Elevernes kompetenceudvikling, som er det begreb, der anvendes i 1. Stk. 3. Eleverne skal gennem faget udvikle interesse for naturfag og teknologi samt naturfaglige kompetencer som grundlag for det videre arbejde med fagene biologi, fysik, kemi og geografi. Foreslås ændret til: Eleverne skal gennem faget udvikle interesse for naturfag og teknologi samt erhverve naturfaglige kompetencer som grundlag for det videre arbejde med biologi, fysik, kemi og geografi. Da det formodentlig ikke folkeskolefagene, der skrives om her, foreslår vi, at ordet fagene udgår, så eleverne kan få lov til at arbejde med de naturfaglige kompetencer også uden for skolefagene. Hvis ovenstående godtages, fjernes nedenstående afsnit: (Stk. 3 med fagene biologi, fysik, kemi og geografi. Det er formodentligt ikke folkeskolefagene, der skrives om her. Hvis ordet fagene udgår, kan eleverne få lov til at arbejde med de naturfaglige kompetencer også uden 1 af 4

9 for skolefagene.) Til 15 Fysik/kemi Stk. 1 Det foreslås, at ordet grundlæggende udgår de to gange, det optræder, og at ordet forståelse erstattes af at kunne anvende og forklare. Stk. 2...,så de får lyst til at lære mere foreslås ændres til så de motiveres til at opnå en højere grad af naturfaglig dannelse. Stk.3...teknologi er en del af foreslås ændres til...teknologi er en vigtig del af Vand, luft, og vejr. Bilag 12 Natur/teknologi fase: Eleven kan fortælle om sammenhænge mellem sol, døgn og årstider. Det foreslås ændret til: Eleven kan fortælle om sammenhænge mellem sol, døgn, årstider og jordens bevægelse omkring solen. 2. fase: Eleven kan anvende enkle kort, herunder digitale kort. Eleven har viden om fordeling af kontinenter, hav, klimazoner og verdensdele. I denne fase kunne viden om kortsignaturer vel indskrives? 2. fase: Eleven kan fortælle om landskabets udvikling gennem tiden. Eleven har viden om menneskets påvirkning af naturområder gennem tiden. Sidste sætning foreslås ændret til: Eleven har viden om påvirkning af naturområder gennem tiden. 1. fase: Eleven kan fremstille modeller af vands kredsløb. Eleven har viden om vands kredsløb. Foreslås ændret til: Eleven kan fremstille modeller af kredsløb. Eleven har viden om kredsløb. (Vands kredsløb bør til enhver tid skrives i anførselstegn, idet det jo ikke er et ægte kredsløb.) 1. fase: Eleven kan forklare om sammenhænge mellem energiudnyttelse og drivhuseffekt. Eleven har viden om drivhuseffekt. Sidste sætning foreslås ændret til: Eleven har viden om drivhuseffekt og energiudnyttelse fase: Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig med brug af naturfaglige og 2 af 4

10 teknologiske fagord og begreber. Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber. Første sætning foreslås ændret til: Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig med relevant og fornuftigt brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber. Det forekommer os, at sætning to er en forudsætning for sætning 1. Vi foreslår at begge sætninger erstattes af: Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber og kan anvende dem i skrift og i tale fase: Eleven kan læse og skrive af naturfaglige tekster. Eleven har viden naturfaglige teksters formål og opbygning. Begge sætninger er uforståelige. De foreslås ændret til: Eleven kan læse og skriftligt formulere naturfaglige tekster. Eleven har viden om naturfaglige teksters formål og opbygning. Bilag 15 Fysik/kemi 3. fase: Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer. Eleven har viden om energiforsyning. Sidste sætning foreslås ændret til: Eleven har viden om transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer. 2. fase: Eleven kan forklare data fra målinger på atmosfæren og vand i kredsløb. Eleven har viden om havstrømme, vandets kredsløb og atmosfæriske fænomener. Hvorfor skal eksemplet være vands kredsløb? (Vands kredsløb bør til enhver tid skrives i anførselstegn, idet det jo ikke er et ægte kredsløb.) 1.fase: Eleven kan med modeller beskrive bevægelser i Solsystemet og Universets udvikling, herunder med simuleringer. Eleven har viden om teorier for opbygningen af Solsystemet, galakser og Universet. Sidste sætning foreslås ændret til: Eleven har viden om teorier for opbygning og udvikling af Solsystemet, galakser og Universet. 2. fase: Eleven kan visualisere vands kredsløb og Jordens energistrømme. Eleven har viden om Jordens energistrømme. Kunne det ikke blot være kredsløb, uden eksempler? (Vands kredsløb bør til enhver tid skrives i anførselstegn, idet det jo ikke er et ægte kredsløb.) 1. fase: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden. Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold. 3 af 4

11 - Første sætning foreslås ændret til: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger. 1.fase: Eleven kan beskrive anvendelsen af lyd og lys i medicinsk og teknologisk sammenhæng. Eleven har viden om udbredelse af lyd og lys. Sidste sætning foreslås ændret til: Eleven har viden om anvendelsen af lyd og lys i medicinsk og teknologisk sammenhæng. 3. fase: Eleven kan forklare udviklingen og perspektiver i udnyttelsen af kernekraft, herunder med animationer og simuleringer. Eleven har viden om fissionsprocesser. Foreslås ændret til: Eleven kan forklare udviklingen og perspektiver i udnyttelsen af kerneenergi, herunder anvende animationer og simuleringer. Eleven har viden om fusions og fissions-processer. Kompetencemål for faget fysik/kemi efter 10. Klassetrin 1. fase: Eleven kan undersøge kosmisk stråling. Eleven har viden om det elektromagnetiske spektrum. Viden elektromagnetisk spektrum er langt fra nok til at kunne undersøge kosmisk stråling! Jorden og universet 1. fase: Eleven kan forklare sammenhænge mellem udforskning af rummet og naturvidenskabelige erkendelser. Eleven har viden om rumforskning. Sidste sætning foreslås ændret til: Eleven har viden om astronomi og rumforskning. 4 af 4

12 København, d. 22/ Høringssvar fra Dansklærerforeningens Folkeskolesektion Da der i det fremsendte høringsmateriale mere eller mindre kun er tale om sproglige og ikke indholdsmæssige rettelser, vil vi gerne gentage nogle af pointerne fra seneste høringssvar: 1. Hvis man driver skole ud fra en tese om 1-til-1 styring mod direkte målbare resultater i alle danskfaglige facetter, mister man blik for skolens egentlige styrke, nemlig samspillet mellem lærer-elev og elev-elev. Den dynamik er definerende for den måde, vi driver skole på i Danmark og rummer i sig selv et enormt potentiale, men bliver med Forenklede Fælles Mål stort set umuliggjort. 2. Et entydigt fokus på individets præstationer frem for klassefællesskabet muligheder har de stik modsatte effekter af de ønskede: Faldende fællesskabsfølelse, faldende trivsel og i sidste ende faldende faglighed. 3. Et entydigt fokus på fagets enkeltdele umuliggør en danskundervisning, der drager nytte at de synergieffekter, der opstår, når fagets mange discipliner bringes i spil på tværs af kompetenceområder. Det gør både danskundervisningen mindre motiverende og mindre effektiv ift. det faglige udbytte. I tillæg mener vi, at trinmålene for 10. klasse virker ufærdige og ikke differentierer sig så væsentligt fra 9. klasse, at der er tale om en meningsfuld faglig overbygning på 9. klasses forløbet, men snarere et repetitionsår, eller måske endnu mere præcist: en parkeringsplads for dem, systemet ikke ved, hvad det skal stille op med. Såvel skolepolitisk som fagligt og menneskeligt er det en urimelig beskrivelse og en bekymrende holdning til folkeskolens tilbud om en 10. klasse Samlet set vurderer Dansklærerforeningen, at Forenklede Fælles Mål er en omgang lunken luft, der, bag store ord om reform og nytænkning, i virkeligheden gemmer på en reduktion af ambitionsniveauet for danskfaget, for eleven og for skolen som helhed. Dansklærerforeningen mener desuden, at såvel procesessen som det endelige resultat er både usammenhængende og ugennemtænkt, hvilket skyldes, at den i øvrigt forhastede proces har været præget af en diktatorisk og arrogant tilgang fra ministeriet, der har umuliggjort et meningsfuldt fagligt samarbejde mellem de faglige foreninger og Undervisningsministeriet. Forenklede Fælles Mål har - længe før faglige hensyn og demokratiske værdier - politisk retorik og blege, kortsigtede besparelser på skoledriften som sit egentlige drivmiddel, hvilket alt sammen bidrager til en teknokratisk reform og afviklingen af en skolekultur, der sætter mennesker først. Dette er en konsekvens af den egenrådighed, ministeriet i hele processen har udvist, og Forenklede Fælles Mål får på den baggrund ualmindeligt svært ved at opfylde sine egne gyldne løfter om faglig styrkelse. De får ligeledes svært ved at opfylde Folkeskolens Formål, 1, hvori folkeskolen bl.a. er forpligtet på at: udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle

13 København, d. 22/ og forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati Fra Dansklærerforeningens side ser vi frem til en revision af Forenklede Fælles Mål, og vi tilbyder naturligvis faglig og pædagogisk sparring, så vi i fælleskab kan skabe de bedste vilkår for folkeskolen, herunder danskfaget både fagligt og menneskeligt. Anders B. Stokkebæk, Dansklærerforeningens Folkeskolesektion