LOKALPLAN BOLIG OG ERHVERV, ØSTERBRO AALBORG MIDTBY

Transkript

1 g sla Fo r LOKALPLAN BOLI O ERHVERV, ØSTERBRO AALBOR MIDTBY AALBOR KOMMUNE TEKNIK- O MILJØFORVALTNINEN JUNI 2007

2 er offentliggjort fra 22. august 2007 til og med 18. oktober 2007 Indsigelser, bemærkninger og nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning Stigsborg Brygge 5, Postboks Nørresundby Lokalplanlægger: Rie Malling, tlf Forsidebilledet viser et skåfoto af lokalplanområdet set fra nord

3 Indholdsfortegnelse Lokalplan Vejledning Hvad er en lokalplan?...4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...5 Lokalplanområdet...6 Lokalplanområdets omgivelser...6 Lokalplanens indhold...8 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...11 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...14 Servitutter...14 Planbestemmelser Indledning Formål Område og onestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø rundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...21 Vedtagelse...22 Tinglysning...23 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A *...25 Støj fra trafik, Bilag *...31 Parkeringsnormer, Bilag F *...29 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Aalborg Kommune

4 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landone til byone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Aalborg Kommune

5 tsp Slo g sla Limfjorden s lad Aalborghus Slot Fo r Redegørelse Re nd sb u rgg ad e en lsga de Ny h ns ga de de av Medborgerhuset Løk ke e Fjor dga Alg ad Slotsgad e Nyt orv g ad e ab e Nørregad e Østerb ro rga de ade sgade Danmark Kan a lstien Søn de rupsg Nie ls Eb b ese ns ad e Sankt Hans ade Kjelle Frederikstorv Kayerødsgade Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4000. Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Formålet med lokalplanen er at skabe mulighed for en forbindelse mellem Midtbyen og Havnefronten. Forbindelen skal etableres fra Nørregade gennem Sankt Hans ade, Østerbro og til Nyhavnsgade og Havnefronten. Omdannelsen af lokalplanens område er et led i planlægningen af den centrale del af Aalborg Havnefront, Juni 2007 hvor et af formålene er at få skabt forbindelser på langs og på tværs af Midtbyen og Havnefronten. Forbindelsen kan etableres ved at omdanne eksisterende parkeringsplads ved Medborgerhuset til et offentligt strøg og byrum. Samtidig giver det mulighed for at omdanne eksisterende bibliotekshave til et mere synlig og bedre tilgængeligt offentligt byrum, med aktiviteter tilknyttet biblioteket.

6 g sla Fo r Redegørelse Lokalplanen giver mulighed for ny bebyggelse og et nyt strøg,mod Nyhavnsgade og Østerbro, parallelt med Medborgerhuset. Det er formålet, at ny bebyggelse udformes i et moderne formsprog og med funktioner, der tilfører det nye strøg en bymæssig karakter. som en homogen boligbebyggelse. Bebyggelsen fremstår dog både mod Nyhavnsgade og Østerbro med ufærdige gavle. Friarealerne har generelt en meget ringe kvalitet i Løkkegade. Lokalplanområdet Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet afgrænses mod nord af Nyhavnsgade, mod øst af Løkkegade, mod vest af Rendsburggade og mod syd af Østerbro og Nørregade. Lokalplanområdet ligger centralt placeret ift. Aalborg Midtby og Aalborg Havnefront. Medborgerhuset indeholder et hovedbibliotek samt byrådssal, mødelokaler mv.. Det er opført i 1977 og inspireret af den tids lidt brutale arkitektur. Huset fremstår i brune mursten med betonbjælker. Rendsburggade/Nytorv er forbundet med Østerbro med en overdækket gade, forbeholdt bustrafik, gående og cyklister. Øst for Medborgerhuset er der område til parkering og servicering af hovedbiblioteket med bogbusser og varetilkørsel. Bebyggelsen i Løkkegade er fra 1910 og fremstår Området er beliggende i byone. Aalborg Midtby har de seneste år gennemgået en fornyelse af de offentlige byrum, Østerågade og Toldbod Plads. Der er udarbejdet et skitseforslag for omdannelsen af Nytorv, abelsgade og Fjordgade. Metax-parkeringshuset er nedrevet og bliver bygget op igen med flere parkeringspladser, butikscenter, hotel mv. For Aalborg Havnefront er der udarbejdet en helhedsplan for hele området fra Limfjordbroen til Stuhrsvej. Det er visionen at den centrale del af havneområdet omdannes og integreres med Midtbyen med anlæg Udarbejdet af Aalborg Kommune,.F.Møllers Tegnestue, owi og landskabsarkitekt Vibeke Rønnow Helhedsplan Aalborg Havnefront Juni 2007

7 Foto fra Østerbro med Medborgerhuset og busgaden i baggrunden. Lokalplanområdet til højre i billedet er i dag lukket af med mure. g sla Fo r Redegørelse Østerbro. Mur langs sydside skal nedrives for at skabe sammenhæng. Her placeres nye busstoppesteder. Foto Bibliotekshaven Foto fra den eksisterende bibliotekshave. Foto fra Nyhavnsgade med betonbastion der afskærer området i dag. Foto fra Sankt Hans ade hvor den nye forbindelse kan etableres. Foto fra Østerbro med den ufærdige gavl for enden af Løkkegade. Det vil blive muligt at renovere gavlen med påsætning af en ny karnap/indgangsparti eller lign. Juni 2007

8 Forslag Redegørelse af nye offentlige byrum og etablering af kulturelle og bymæssige funktioner. Lige nord for området er der planlagt at opføre et Musikkens Hus med funktioner som koncertsale, foyer og undervisningslokaler. Herudover vil der blive mulighed for at opføre byggeri, der kan indeholde andre bymæsige funktioner, der kan styrke områdets igangværende omdannelse. Desuden skal der etableres parkering og en del af den grønne kile - Karolinelundskilen. Den centrale del af Kvægtorvsbygningen renoveres og bygherren ønsker at indrette det med funktioner som markedshal, udstilling, café mv. Nyhavnsgade er under ombygning fra 4 til 2 spor og forventes helt færdigombygget i Strækningen mellem Rendsburggade og Karolinelundsvej forventes dog allerede færdig i Det vil bla. sikre en bedre krydsning for fodgængere fra Midtbyen til Havnefronten. Øst for området ligger det tidligere kraftvarmeværk Nordkraft og Østerbro-kvarteret. Nordkraft er ved at blive omdannet til et kraftcenter for kultur og idræt. Det er visionen at samle en række kulturelle og idrætslige funktioner i det eksisterende bygningskompleks. Den arkitektoniske vision er at bevare og genanvende bygningerne, da de både indvendigt og udvendigt indeholder kvaliteter der kan være med til at sikre en skalamæssig sammen- hæng med byggerier ved havnen samt skabe en helt særlig rå atmosfære. Østerbro-kvarteret er i gang med at blive byfornyet. Planen omfatter en ombygning af pladser og gaderum og en opgradering af de grønne træk i de offentlige rum. Lokalplanens indhold Lokalplanen udarbejdes for at sikre en omdannelse af området i tæt sammenhæng med omdannelsen af hele Aalborg Havnefront. Hovedformålet er at få skabt et smukt offentligt strøg fra Nørregade ned til havnefronten og det nye Musikkens Hus. Omdannelsen omfatter flere delprojekter: -Ny bebyggelse mod Nyhavnsgade og parallelt med Medborgerhuset. - Omdannelse af eksisterende parkeringsanlæg til et offentligt strøg - Omdannelse af bibliotekshaven - Byfornyelse som friarealforbedringer i Løkkegade. Aalborg Kommune vil udbyde et areal til salg til ny bebyggelse, som skal være med til at danne en afslutning og byfront mod Nyhavnsgade og danne rammen for den østlige side af det nye offentlige strøg fra Nørregade til Havnefronten. Den nye bebyggelse skal være med til at definere og afgrænse Medborgerhus Tværsnit nyt stræde ny bebyggelse nyt fælles gårdrum Løkkegade Skitse udarbejdet af landskabsarkitekt Vibeke Rønnow 8 Juni 2007

9 g sla Fo r Redegørelse 3D model af lokalplanens område med eksempel på fremtidig bebyggelse. ny bebyggelse bibliotekshave Medborgerhus nyt stræde Østerbro Skitse udarbejdet af landskabsarkitekt Vibeke Rønnow Situationsplan Juni 2007

10 g sla Fo r Redegørelse Skitse udarbejdet.f. Møllers Tegnestue og landskabsarkitekt Vibeke Rønnow Skitse udarbejdet.f. Møllers Tegnestue og landskabsarkitekt Vibeke Rønnow Ideskitser fra nyt strøg og bibliotekshave. 10 Juni 2007

11 Redegørelse Forslag det private gårdrum, der opstår med den eksisterende bebyggelse i Løkkegade. Det er målet at få skabt en ny bebyggelse med en blandet anvendelse. Publikumsorienterede funktioner i stueetagen kan være med til at genere liv i det offentlig rum, der bliver skabt langs bebyggelsen. På de øvrige etager vil der være mulighed for at etablere kontorer, servicefunktioner mv., og ikke mindst nogle meget attraktive boliger med udsigt til Limfjorden. Derfor er der i lokalplanen fastlagt bestemmelser om anvendelserne på de enkelte etager. Da der er meget lidt grundareal til boligernes private udeophold skal disse etableres som altaner eller taghaver. Det nye strøg anlægges som en fortsættelse af Sankt Hans ade over Østerbro til Nyhavnsgade. Det bliver et meget bredt strøg med flere funktioner; den eksisterende servicetrafik til og fra hovedbiblioteket fastholdes, hvilket kræver plads til ind- og udkørsel for bogbusser og varebiler. Et fodgængerstrøg vil blive anlagt langs den nye bebyggelse, evt. defineret med en række træer, belysning og siddemuligheder. Det er planen at flytte eksisterende busstoppesteder, der i dag er under busgaden, hen på Østerbro ud for Sankt Hans ade. Den eksisterende bibliotekshave er i dag gemt meget væk og danner mod Nyhavnsgade en meget afvisende facade som betonbastion. Den bliver derfor ikke brugt af offentligheden, som det oprindelig var tænkt. Det er målet at få skabt sammenhæng mellem bibliotekshaven og de omkringliggende byrum. Det kan gøres ved f.eks. at nedbryde de eksisterende betonmure og omdanne dem til større eller mindre trapper, der kan fungere som uformelle siddetrapper. Selve haven, der ligger hævet over terræn, skal også nytænkes, og det er målet at sikre funktioner der har tilknytning til biblioteket, og med fordel kunne bruges af bibliotekets kunder. F.eks: små eventyrhaver med højtlæsning, udendørs internetadgang, mulighed for etablering af en nordlig indgang til bibliotek etc. Der er planlagt en byfornyelse i Løkkegade for ejen- dommene Løkkegade 4-12 i form af en forbedring af friarealerne. Forbedringen skal sikre bedre arealer for den enkelte ejendom, men skal samtidig være med til at opgradere hele området, når der etableres ny bebyggelse og nye byrum. Friarealforbedringerne kommer også til at omfatte en fælles renovationsløsning. avlen af Løkkegade-ejendommene mod Østerbro, står bar og ufærdig. Der gives derfor mulighed for etablering af f.eks. et nyt indgangsparti, altaner eller karnapper. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanens område ligger inden for kystnærhedsonen, der er defineret som et 3 km bredt bælte langs de danske kyster. I følge planloven skal der redegøres for, hvordan planlagte bebyggelser og anlæg i denne one vil kunne påvirke kysten visuelt. Inden for området giver lokalplanen ikke mulighed for at opføre bebyggelse, der er væsentlig større og højere end den bebyggelse, der allerede er i området, og der vil ikke ske ændringer i det eksisterende bymiljø, der påvirker kystnærhedsonen. Detailhandel Der kan indrettes butikker på op til 250 m 2 jf. regionplanen og kommuneplanen. Bevaringsværdige bygninger Aalborg Kommune har i bevaringsregistreret bygninger, der er opført før Registreringen fremgår bl.a. af Kommuneatlas Aalborg Syd/Nord og SAVE-registeret. Ifølge Kommuneatlas Aalborg Syd/Nord og SAVE-registeret er der flere bevaringsværdige bygninger i og omkring lokalplanområdet. Se kortet næste side samt Bilag 2. Juni

12 Forslag Redegørelse A A 47A D A 7 74B 5A A 6B A 20B 23A 76 4D 76A A A Fjordgade B A 22B A 53 78A A B A A 26 82A 82 9A A A 27A A 21E 9B B A 17B A A 15D 20B 31 88A Kort med bevaringsværdige bygninger A 69B A 42 2 Lokalplangrænse 55A 55B 84A 86A A Nørregade A 24B B 5 Nytorv A Danmarksgade Rendsburggade 35A 35 Kommuneplanen Lokalplanområdet er i hovedstrukturen en del af det område der er udpeget som højt prioriteret omdannelsesområde ved Aalborg Havnefront. Byomdannelse prioriteres højere end byvækst. Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde Aalborg Midtby, , Nytorv, Algade m.fl.og er i overensstemmelse hermed. Byfornyelse Der er planlagt friarealforbedring for karreen Løkkegade Der skal vedtages en byfornyelsesbeslutning. Byfornyelsen forventes gennemført tidligst fra efteråret Lokalplan Lokalplanområdet omfatter området mellem Nyhavnsgade, Rendsburggade, Nørregade og Kjellerupsgade. 15A A Bygning med høj bevaringsværdi A 14 32A 16A A 43B A 58 60B Bygning med middel bevaringsværdi 4-6 Bygning med lav bevaringsværdi B 25 Nyhavnsgade 6 60A B 5 10B A A Løkkegade Østerbro Løkkegade lasgade 10A 4A 8A A B 2A 1A 15A 17A 4 9 1F 3A 7 6 Den del af lokalplan der er omfattet af denne lokalplan ophæves ved den endelige vedtagelse af lokalplanen. Kollektiv trafik Området betjenes af den kollektive trafik med bybuslinierne 14 og 11, der har stoppested på Østerbro under Medborgerhuset Nytorv. Fortidsminder Aalborg Historiske Museum har kulturhistoriske interesser inden for lokalplanens område. Museet skal derfor inddrages i planlægningen såfremt der påtænkes jordarbejder af enhver art (kloak, vejanlæg, parkanlæg, byggeri mv.) Bygherren kan, eller den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, i henhold til Museumslovens 25 anmode Aalborg Historiske Museum om at tage stilling til, hvor vidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden for en frist på 4 uger komme med en udtalelse, der i det givne tilfælde vil blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse. Udgiften hertil skal afholdes af bygherren, eller den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres jf. Museumslovens 26, stk.2. Miljøforhold Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. rundvand Lokalplanområdet ligger i et område med begrænset drikkevandsinteresse. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af Aalborg Kommunes Spildevandsplan. Området er fælleskloakeret, men en revision af Spildevandsplanen er under udarbejdelse, hvor området bliver angivet som planlagt separatkloakeret. Den interne kloak skal derfor separatkloakeres. 12 Juni 2007

13 Redegørelse Forslag Overflade- og spildevand afledes til den offentlige kloak i Rendsburggade, Østerbro, Løkkegade og Nyhavnsgade. Overflade- og spildevand ledes til rensning på Renseanlæg Vest. Under kraftig regn udledes opspædt spildevand til Limfjorden. Jordforurening Inden for lokalplanområdet har foregået aktiviteter, der kan havde givet anledning til jordforurening. Der er endnu ikke taget stilling til kortlægning efter jordforureningsloven. I de områder, hvor der skal ske en ændret arealanvendelse til bolig og rekreativt eller alment tilgængeligt område, skal det forinden afklares, om den tidligere arealanvendelse har givet anledning til forurening, der er i konflikt med den fremtidige arealanvendelse. Bortskaffelse af forurenet jord skal anmeldes til kommunalbestyrelsen senest 4 uger før jord-flytningen finder sted. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens Teknik- og Miljøforvaltning underrettes. Herefter vurderes det, om der skal fastsættes vilkår inden arbejdet kan genoptages. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Renovation - etageejendomme Ved etageejendomme vurderes, om der er så store affaldsmængder, at der er basis for at etablere affaldsøer på grunden. Opsamlingen kan ske i kuber/containere, eller, hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Underjordiske løsninger er mindre synlige og støjgenerne er mindre. Ved større boligkomplekser kan der med fordel etableres plads til central opsamling af eksempelvis storskrald, metal, elektronikaffald og farligt affald. De to sidstnævnte affaldstyper skal kunne opbevares aflåst. Dvs. egentlige genbrugspladser/miljøpladser. Fordelen ved denne løsning er, at der opnås bedre udnyttelse af udstyr, nemmere opsyn og mere fleksibilitet for beboerne. Yderligere oplysninger findes på eller på tlf Renovation - erhverv Ved erhvervsejendomme bør der udlægges arealer til opsamling af affald, så det sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Aalborg Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". Trafikstøj Området er belastet af trafikstøj fra Nyhavnsgade. I 2004 blev der fortaget en trafikstøjberegning, der viser at trafikstøjen på Nyhavnsgade er ca. 69 db(a) 9 m fra vejmidte, med en trafikmængde på biler. Nyhavnsgade indsnævres i perioden fra 4 til 2 spor, og trafikmængden forventes at blive reduceret, dog ikke så meget at et støjniveau under 65 db(a), der gælder som en særlig regel for Midtbyen kan overholdes. De særlige regler for Midtbyen gælder for at sikre en blandet bymæssig anvendelse. Lokalplanen giver mulighed for at etablere boliger langs Nyhavnsgade, selom det maksimale støjniveau på udvendige facader på 65 db vurderes ikke at kunne overholdes. Det accepteres dog kun under forudsætning af; at mindst en facade er belastet med mindre en 55 db, at sove og opholdsrum orienteres mod førnævnte facade samt at de primære opholdsarealer maksimalt belastes med 55 db. Det forventes at skulle etablere en støjafskærmning, i form af en dobbeltfacade,for Juni

14 Forslag Redegørelse at kunne overholde det indendørs støjniveau for boliger på 30 db. Miljøvurdering af virksomheder Når Aalborg Kommune tillader ny aktivitet i et område, sker det på grundlag af en miljøkonsekvensvurdering. Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser og trafik. Se mere i Bilag A. Lokalplanen begrænser ikke den igangværende, lovlige erhvervsudøvelse for områdets eksisterende virksomheder. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Miljøvurdering af planer og programmer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" (lov nr. 316 af ) opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Lokalplanen er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet planen omfatter et mindre område på lokalt plan, og ikke omfatter anlæg nævnt i lovens bilag 3 og bilag 4. Aalborg Kommune har foretaget en screening af lokalplanen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2. Kommunen har herefter vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2 og 4, stk. 2. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Politiet Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). 14 Juni 2007

15 Forslag Juni Planbestemmelser Nytorv Østerbro Nyhavnsgade Søndergade Kayerødsgade Slotsgade Løkkegade Danmarksgade Kanalstien Nørregade Kjellerupsgade Fjordgade Rendsburggade Niels Ebbesens ade Slotspladsen Sauers Plads Algade abelsgade Frederikstorv Sankt Hans ade Limfjorden Aalborghus Slot Medborgerhuset Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende.

16 Forslag Planbestemmelser 1. Formål 3. Arealanvendelse Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at området kan anvendes til en blandet bymæssig anvendelse som f.eks. kulturelle formål, boliger, butikker, erhverv, restauranter, rekreative formål mv., 1.2 ny bebyggelse udformes, så det danner en helhed med eksisterende i proportioner og bebyggelsesstruktur og samtidig udføres i et nutidigt formsprog, 1.3 at der reserveres areal til et offentligt byrum mellem Medborgerhuset og ny bebyggelse, 1.4 at der udlægges areal til en offentlig stiforbindelse fra Østerbro til Nyhavnsgade og 1.5 at parkering etableres som kælderparkering under terræn. 2. Område og onestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Aalborg Bygrunde 662 a, 686, 700 d, 700 e, 700 f, 700 h, 700 i, offentlig vejareal "ic", del af offentligt vejareal "cm", samt alle parceller, der efter den 1. maj 2007 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Opdeling i delområder Området opdeles i 4 delomåderne A, B, og D. 2.3 Zoneforhold Området er i byone. 3.1 Anvendelse, delområde A Kulturelle formål Rekreative formål 3.2 Anvendelse, delområde B Stueetage Butikker (maks 250 m 2 ) Butikker med værksted Restaurant Klinikker (ikke dyreklinik)# Kontorer # Kulturelle formål Service# Undervisning# # Arealer til kontorer, service, undervisning og klinikker må tilsammen udgøre op til 40 % af stueetagens samlede etageareal. 1. etage etage mod Nyhavnsgade Etageboliger # Butikker (maks 250 m 2 ) Hotel/restaurant Klinikker(ikke dyreklinik) Kontorer Kulturelle formål Service Undervisning etage Østerbro/Medborgerhuset Etageboliger Hotel/restaurant # Hvis der skal etableres boliger mod Nyhavnsgade er det en forudsætning; at mindst en facade er belastet med mindre en 55 db, at sove og opholdsrum orienteres mod førnævnte facade samt at de primære opholdsarealer maksimalt belastes med 55 db. Det vurderes, at en støjskærm i form af en dobbeltfacade er nødvendig for at overholde de tilladte grænseværdier for det indendørs støjniveau på 30dB. Se Bilag. 16 Juni 2007

17 Planbestemmelser Forslag 3.3 Anvendelse, delområde Etageboliger 3.4 Anvendelse, delområde D Vejanlæg 4. Udstykning Ingen bestemmelser. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Byggefelter, delområde A, B og Eksisterende og ny bebyggelse skal placeres inden for byggefelterne, som vist på Bilag Adgange Hver enkelt butik, bolig og opgang skal have indgang fra gadesiden. Adgang må ikke etableres via altangang. 5.3 Altaner/tagterasser/Altangange Der kan etableres altaner og tagterasser mod gårdsiden. Inden for delområde B dog både mod gårdog gadesiden. Altaner kan inden for delområde B placeres op til 1 meter ud over byggefeltet. 5.4 Etageantal Eksisterende bebyggelse skal fastholdes med etageantal, som vist på Bilag 2. Ny bebyggelse, inden for område B, skal tilpasses eksisterende bebyggelse og er derfor af varierende etageantal, som vist på Bilag 2. Mod Nyhavnsgade kan der bygges i maks 5 etager. Mellem Nyhavnsgade/Østerbro kan der som vist på Bilag 2 opføres bebyggelsee i maks 3-5 etager. Min 1/3 af denne del af bebyggelsen skal opføres i maks 3 etager. Ovenstående bestemmelse om varierende etageantal skal sikre en tilpasning til den meget varierende skala i bebyggelserne i området og samtidig sikre lys og sol i det fælles gårdareal der dannes mellem Løkkegade og den nye bbebyggelse. 5.5 Husdybde, proportioner, randbebyggelse mv. Ny bebyggelses skal tilpasses eksisterende i proportioner dvs. som randbebyggelse og med en rytme i facadens lodrette og vandrette linier, der er som omgivelsernes. 5.6 Byggemulighed, delområde Udover eksisterende bebyggelse kan der ved gavlen af Løkkegade 12, etableres ny bebyggelse i form af karnapper, altaner eller indgangsparti inden for byggefeltet, som vist på Bilag 2. avlene på bebyggelsen i Løkkegade står som bare brandgavle. For at afslutte bebyggelsen mod Østerbro gives der mulighed for at påbygge en stor karnap/altan o. lign. 5.7 Bebyggelsens omfang, delområde B Der kan bygges i alt maks 4000 m 2. Herudover kan der etableres kælder under naturligt terræn til parkering, depot o.l. 5.8 Mindre bygninger, delområde B og Der kan opføres mindre bygninger til depot, cykler mv. i gårdarealet, uden for byggefelterne. 5.9 Støjsforanstaltninger delområde B Afskærmning mod støj fra trafik skal opføres som en integreret del af facaden og må derfor ikke opføres som en selvstændig konstruktion Tekniske installationer Tekniske installationer som ventilation, teknikhuse til antenner og lignende, skal integreres i bygningerne og må ikke være højere end den færdige bygningshøjde. Juni

18 Forslag Planbestemmelser 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Bevaringsværdige bygninger Enhver ændring af bygningens ydre fremtræden kræver tilladelse. For bygninger angivet med bevaringsværdi på Bilag 2 gælder, at der uden dispensation kan foretages bygningsændringer, der tilbagefører bygningen til dens oprindelige udtryk. Bortset herfra må nedrivning, ændring af bygningens ydre fremtræden, udskiftning af tag, døre, vinduer mv. kun ske, når kommunen har meddelt dispensation hertil. Opnås der tilladelse til at foretage ændringer i det bygningsmæssige ydre, skal lokalplanens efterfølgende bestemmelser om delområde, i afsnit følges. 6.2 Ny bebyggelse Ny bebyggelse skal gives en udformning i harmoni med den omgivende bebyggelse med hensyn til proportioner, facaderytme og højde. 6.3 Facader, delområde A Facader skal udføres som blank mur i brun tegl. Enkelte mindre bygningdele kan fremstå i grå beton. Mindre bygninger kan udføres som blank mur i brune tegl, pudset eller vandskuret eller som beton eller cortenstål. 6.4 Tage, delområde A Tage skal udføres, så de syner flade. 50 % af stueetagens facadeareal mod vest skal udføres som transparent glas. 6.6 Tage, delområde B Tage skal udføres så de syner flade eller som symmetriske saddeltage med en hældning på mellem 15 og 47 o. Mindre bygninger skal udføres med tage der syner flade eller ensidig taghældning. 6.7 Facader, delområde Facader skal udføres som blank mur i rød tegl mod Løkkegade. Mod gårdsiden skal der anvendes gul tegl. Mindre bygninger kan udføres som blank mur i tegl, pudset eller vandskuret eller som træ i farven sort eller natur. 6.8 Tage, delområde Tage skal udføres som symmetriske saddeltage, med en hældning mellem grader, eller mansardtage i materialet rød tegl. Mindre bygniger skal udføres med tage der syner flade eller ensidig taghældning. 6.9 Vinduer og døre, delområde Døre, vinduesrammer og karme skal fremstå i hvidmalet træ Bygningsdel på gavl, delområde Ny bygningsdel på gavl skal udføres som karnapper eller indgangspartier i materialerne glas, stål og tegl eller som altaner i materialerne beton, stål og glas. 6.5 Facader, delområde B Facader skal udføres som blank mur i tegl, pudset eller vandskuret, transparent glas eller beton. Mindre bygninger kan udføres i andre materialer som træ i farven sort eller metalplader. Enkelte bygningsdele kan udføres i materialer som træ eller metalplader. Hensigten er at få Løkkegade afsluttet mod Østerbro. Der er derfor givet mulighed for en mindre påbygning eller ændring af gavlen. Der kan anvendes andre materialer end de oprindelige men det skal godkendes og være i harmoni med resten af karreen. 18 Juni 2007

19 Planbestemmelser Forslag 6.11 Skilte på facader Reklame og facadeskilte må kun placeres på facadevægge dog ikke på gavle og ikke over stueetagens niveau. Skiltning skal udføres som løse bogstaver, symboler og logoer uden brug af baggrundsplade. Der må ikke opsættes lyskasser Skilte i vinduer Vinduer må ikke overmales eller tilklæbes. Aalborg Kommune vil gerne i dialog med grundejerne, inden skilte udformes. Kommunen opfordrer til, at man kontakter Teknik- og Miljøforvaltningen, hvis man har ønsker om opsætning af firmaskilte. Der henvisesn i øvrigt til Aalborg Kommunes skiltevejledning "Din facade-byens ansigt- retningslinier for forretningsfacader og skilte". 7. Ubebyggede arealer 7.1 Opholdsarealer, generelt Opholdsarealer i gårdrum skal bevares. Opholdsarealer skal prioriteres frem for parkeringspladser. 7.2 Opholdsareal til boliger, delområde B og Der skal udlægges opholdsarealer til boliger svarende til 30% af boligernes etageareal. Opholdsarealer kan placeres på terræn, på dæk som altaner eller som tagterasser. Som opholdsareal tæller ikke: veje og parkeringsarealer. 7.3 Opholdsarealer erhverv, delområde B Der skal indrettes udendørs opholdsareal til erhverv svarende til 10% af etagearealet. 7.4 Ubebyggede arealer Ubebyggede arealer skal indrettes efter en samlet plan der godkendes af Aalborg Kommune. 7.5 Træer Træer markeret med grøn punktsignatur på Bilag 2 er eksisterende træer, der skal bevares, eller nyplatede træer. Træer længst mod syd mod Østerbro, er træer der skal sikres plantet i forbindelse med friarealforbedringen i Løkkegade. 7.6 Efterregulering af terræn Der må ikke ske terrænregulering nærmere skel end 1 m. Inden for lokalplanens område i øvrigt må der ikke ske terrænreguleringer ud over ± 0,5 m i forhold til det eksisterende terræn. 7.7 Udendørs oplag Udendørs oplag må ikke ske uden for bygninger eller særligt afskærmede arealer. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgang til ejendommene inden for lokalplanens delområde B skal ske fra Østerbro. Der kan etableres vejadgang for servicetrafik til Medborgerhuset fra Østerbro delområde A. 8.2 Stier Der skal sikres stiforbindelse fra Østerbro til Nyhavnsgade ved arealudlæg på min. 4 meter bredt areal. Se Bilag Nedlæggelse af vejareal Vejareal markeret med prikskravering på Bilag 2 skal i forbindelse med opførelse af ny bebyggelse inden for delområde B nedlægges. 8.4 Parkering Parkering anlægges efter Aalborg Kommunes parkeringsnorm vist på Bilag F. Juni

20 Forslag Planbestemmelser 8.5 Parkering, delområde B Parkering skal etableres som kælderparkering under naturligt terrænniveau. 8.6 Parkering, dispensationsmulighed Såfremt det ikke er muligt at etablere det beregnede antal parkeringspladser inden for egen grund eller areal disponeret til formålet, kan byrådet i den konkrete byggesag fravige parkeringskravet ved dispensation. Dispensationen gives mod indbetaling af et bidrag til Aalborg Kommunes parkeringsfond. Parkeringskravet kan også opfyldes ved en tinglyst tidsubegrænset lejekontrakt på de nødvendige P- pladser. Det er en forudsætning, at P-pladserne findes i kvarteret. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger, kabler mv. Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn. 9.2 Tekniske anlæg til områdets forsyning Skabe fra forsyningsvirksomheder (kabel- og rørskabe, transformatorstationer mv.) skal integreres i bebyggelsen. 9.3 Antenner og paraboler Individuelle antenner og paraboler må ikke være synlige fra nabobebyggelser, offentlig veje og stier. 9.4 Fjernvarme Ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisninger. 9.5 Affald Der skal reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald. Reglerne for indretning er beskrevet i "Regulativ for dagrenovation", som findes på Miljø 10.1 Miljøpåvirkninger fra aktiviteter på området Inden for lokalplanens område må der kun etableres virksomheder i miljøklasse 1-2. Der kan dog etableres virksomheder i miljøklasse 3, hvis afstandskravene til miljøfølsomme anvendelser, som fx boliger, kan opfyldes Støj fra trafik Ved ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal det sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som trafikstøj påfører bebyggelsen og opholdsarealerne, ikke overstiger Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier for trafikstøj. Se Bilag, der afspejler de p.t. gældende grænseværdier. For ny bebyggelse langs Nyhavnsgade gælder dog særlige betingelser, hvis der skal etableres støjfølsom anvendelse(boliger) som beskrevet i pkt rundejerforening Ingen bestemmelser. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Hele området Ny bebyggelse må ikke tages i brug før: - det er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunens anvisninger jf. punkt det er separatkloakeret og tilsluttet kloaksystemet efter kommunens anvisning - der er anlagt de nødvendige parkeringspladser inden for området eller de er anvist et andet sted under pkt. 8.4 og der er anlagt opholdsarealer til boliger og erhverv efter lokalplanens bestemmelder pkt. 7.2 og det er dokumenteret at grænseværdien for den 20 Juni 2007

21 Planbestemmelser Forslag konstante udendørs støjniveau som trafikstøj påfører bebyggelsen og opholdsarealerne ikke overstiger den til enhver tid gældende grænseværdi for trafikstøj, Se Bilag. Dog gælder særlige betingelser for etablering af boliger mod Nyhavnsgade, som beskrevet under pkt. 3.2 og Lokalplan og byplanvedtægt 13.1 Lokalplan Den del af lokalplan der er omfattet af denne lokalplan ophæves ved den endelige vedtagelse af lokalplanen. 14. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. 15. Retsvirkninger Lokalplanforslaget (midlertidige retsvirkninger) I perioden fra lokalplanforslaget offentliggøres og indtil den af byrådet endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan byrådet tillade, at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget. Det forudsætter dog, at det aktuelle projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, og at der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget. I indsigelsesperioden, som er på mindst 8 uger, er adgangen til at udnytte ejendomme, der er omfattet af forslaget, således meget begrænset. Når indsigelsesperioden er udløbet og byrådet kender eventuelle indsigelser og ændringsforslag, lempes disse midlertidige retsvirkninger. Lokalplanen 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere Hvis lokalplanens bestemmelser om bevaring af bebyggelse medfører, at ejeren ikke kan bruge ejen- Juni

22 Forslag Planbestemmelser dommen på en økonomisk rimelig måde, kan han under visse omstændigheder kræve, at kommunen overtager den. Vedtagelse Forslaget til lokalplan er vedtaget af Aalborg Byråd den Henning. Jensen borgmester Jens Kristian Munk kommunaldirektør 22 Juni 2007

23 Tinglysning Forslag Juni

24

25 Erhvervskategorier: Bilag A Bolig og erhver, Østerbro, Aalborg Midtby Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. Juni

26 Bilag A: Erhvervskategorier Lokalplan Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Boliger Etageboliger 1-2 Butikker Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted uld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Diskotek 1-3 Hotel 1-3 Restauration o.l. 1-3 Klinikker Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Ikke renseri i etageejendomme Solcenter 1-2 Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Undervisning Forskning 1-3 ymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Rekreative formål rønne områder Parker Torve, pladser o.l. 26 Juni 2007

27 Støj fra trafik: Bilag Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem og biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: under 55 db(a) maks. 55 db(a) db(a) maks. 65 db(a) over 65 db(a) maks. nuværende niveau Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 50 db(a) 30 db(a) - grønne områder og campingpladser 50 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 55 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 55 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 55 db(a) Offentlige formål - hospitaler 55 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 1: rænseværdier for vejtrafikstøj. Særlige regler for midtbyen For at fastholde midtbyens blandede bymæssige anvendelse kan der indpasses støjfølsomme anvendelser på arealer med støjniveauer som angivet i Skema 2, såfremt - det ikke er muligt at anvende arealerne til ikke støjfølsomme formål, - antallet af støjramte boliger søges minimeret, - mindst en facade er belastet med mindre end 55 db(a) og sove- og opholdsrum orienteres mod denne facade, - de primære opholdsarealer maksimalt belastes med 55 db(a). Vejledninger For uddybning af reglerne for trafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt.: Nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i/nær byområder: - nyttehaver og turistcampingpladser 65 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 65 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 65 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 70 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 70 db(a) 35 db(a) Skema 2: rænseværdier for vejtrafikstøj i midtbyen. Juni

28

29 Parkeringsnormer: Bilag F P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. Juni

30

31 Matrikelkort: Bilag 1 Forslag 1373d 1373b Rendsburggade "fy" 1373h 683c 5 m 1373f 1373c 1373e 1424 "ch" Nyhavnsgade Rendsburggade "hg" Nytorv "fp" A i 676a 660a 662b 662a 669b Sankt Hans ade Østerbro "cg" D "ic" B Østerbro 700h 700f 700e "hi" 700g 700l 675a 708 "cm" 700d 676h 672a 670a 669a 707b 700m 858 "cl" 707a a b a 861g 864a 866a 863a d a 869b 869a Signatur Lokalplangrænse b 874a 874c873a 873b Delområdegrænse 872a Vejareal nedlægges 870b 870a b m 889a "cx" 890c 891a 893b 894a a 897b 898a Mål 1: b 902c "c" 902b Østergravensgade b 902a 906h 911aq Nørregade vand 1417a 904b a 906p o 911as Løkkegade 906l 906r 904c "ci" 906a 906m 906e 906c 911d 911c 911b Ejerlav. Aalborg 906i Bygrunde 906n Aalborg Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen ad "hm" 906q

32

33

34

35

36 Forslag Oversigtskort Limfjordsbroen Nordre Havnegade Stigsborg Brygge Strandvejen Limfjorden Strandvejen Vesterbro Slotspladsen Vingårdsgade Bispensgade Østerågade Algade Aalborghus slot Slotsgade Nytorv Rendsburggade Nørregade Nyhavnsgade Løkkegade Stuhrsvej Østerbro Nyhavnsgade Danmarksgade Sauers Plads Kjellerupsgade Karolinelund Karolinelundsvej Boulevarden Mål 1:8000 Ågade Jyllandsgade Sønderbro Fyensgade Lokalplanskabelon InDesign Aalborg Kommune Sjællandsgade