VÆRDIFULDE KULTURMILJØER DET BEBYGGEDE LAND. Karby. Tema: Handel Tid: Ca i dag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆRDIFULDE KULTURMILJØER DET BEBYGGEDE LAND. Karby. Tema: Handel Tid: Ca. 1845-i dag"

Transkript

1 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER DET BEBYGGEDE LAND Karby Tema: Handel Karby har været handelscenter på Sydmors, siden der blev næringsfrihed i 1800-tallet, og der kan lægges megen symbolik i, at den tidligere kommuneskole, som blev lukket i 1990 erne, genopstod som friskole og fik mottoet Lille og vågen. Karbys huse og indbyggere er gode eksempler, når der skal fortælles historie om forretningslivet på Mors. Den opmærksomme iagttager vil hurtigt se spor efter byens tidligere rolle som handelscenter. Facaderne afslører, at her har der været mange butikker og små virksomheder. I 1970 erne og 1980 erne blev det dog selv i Karby synligt, at detailhandelsbranchen ændrede sig. Butikkerne lukkede også her. Men i Karby blev der i 1990 erne arbejdet for at vende denne udvikling, og byen er stadig levende. Her er flere håndværkere, maskinstation, brugs og servicefag. Karby på Generalstabens kort Her er nogle af beviserne på, at Karby havde et rigt forretningsliv. Blandt de første virksomheder i Karby var to møller, Nørre Mølle og Sønder Mølle. På Torvets vestside byggede en fotograf hus i 1863, og frem til 1898 var der i bygningen skomager, maler, snedker og butik. I 1898 blev der købmandsforretning. Lige syd for lå byens ældste købmandshandel. En stor grund hørte til købmandshandlen, og der var vej til stranden. I byen var der i 1924 seks købmænd, og mejeriet blev det, der overlevede længst på Mors! 3. Karby ligger på kanten af bakken ud mod det fl ade kystlandskab. Karbys bebyggelsesmønster med bebyggelsen samlet tæt langs den gennemgående vej understreger byens funktion som lokalt handelscenter. Mange tidligere forretninger og virksomheder er ombyggede, men se for eksempel syd for kirken. Her ligger et hus, hvor facaden fortæller, at der engang har været to butikker. 1. Karby Kirke, bygget i 1100-tallet, fremstår næsten i korsform. Kirken er stor og markerer sig i byens bebyggelse. Karby 1: Værdifuld bebyggelsesfl ade 1. Værdifuld bebyggelsesfl ade Mors_1510_1_60.indd 51 18/10/04 19:33:05

2 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER DET BEBYGGEDE LAND Ljørslev Tema: Tro og skik Fire bygninger i Ljørslev fastholder sporene af tidligere tiders tro og skik. Kirken er det mest markante vartegn, men også det tidligere missionshus, det tidligere forsamlingshus, præstegården samt det tidligere afholdshjem er synlige eksempler på, at der her har eksisteret et levende åndsliv. Ljørslev er domineret af kirken, der troner midt i byen på en høj bakke. Kirken er romansk. Den har hørt under herregården Højris. I lange perioder stod Indre Mission stærkt i sognet. Præstegården fungerer ikke længere som præstegård, men bygningen, og dermed også konfirmandstuen, er bevaret. Præstegårdens landbrug drives stadig. Det tidligere forsamlingshus ligger syd for kirken ved vejen fra Ørding. Her var der rum for foredrag og foreninger, som også Ljørslev havde mange af. Ved svinget i østenden af byen, på vej mod Højris, ligger det nu nedlagte missionshus, opført i Det var tidligere et rødstenshus, men nu er det pudset og malet gult med hvide, optrukne gesimsbånd. I dag er missionshuset fritidshus. I det snoede vejkryds ligger det tidligere afholdshjem Stjernen. Huset er bygget af kampesten med fuger, som er trukket op med hvid maling. Stjernen over døren er afholdsbevægelsens mærke. Afholdsbevægelsen var stærk omkring Landskabet er præget af de mange bakker og slugter, hvor der især omkring Ljørslev er en del moselavninger. Det er sporene efter de såkaldte dødishuller. Ljørslev ligger lavt i terrænet, og bebyggelsen i landsbyen underordner sig som helhed det slyngede vejsystem. Fortætningen er størst syd og nord for kirken. Mod vest tynder bebyggelsen ud i en mere åben struktur. Bebyggelsen består som helhed af mindre længehuse med sadeltag. Der er en vis ensartethed i bebyggelsen på grund af ens form og skala. Et bemærkelsesværdigt træk ved landsbyen er de mange, tætte trægrupper især i byens vestlige side. Ljørslev på Generalstabens kort Bevaringsværdige strukturer, Ljørslev. Snittet understreger, at Ljørslev ligger lavt i landskabet. 1. På grund af den høje placering dominerer kirken Ljørslevs bebyggelse. 2. Missionshuset markerer sig stadig i byen, men nu er det blevet omdannet til sommerhus. 52 Kulturmiljø Ljørslev 1: Mors_1510_1_60.indd 52 18/10/04 19:33:10

3 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER DET BEBYGGEDE LAND Ørodde Tema: Rekreation/fritid Ørodde er Nykøbings fælled, et rekreativt og grønt område. Desuden finder man her den industri, som har gjort egnen landskendt Limfjords-Østerskompagniet. Det grønne område ved Ørodde udspringer af Nykøbing Plantage, som blev plantet i I 1852 dannedes Forskønnelsesforeningen, og med den blev der for alvor sat fart i plantningen. Byens borgere bidrog med penge og arbejdskraft ikke mindst gartner Lassen, som overlod det våde område for enden af Østergade til anlægget. Her blev der gravet kanaler og øer, og der blev opstillet broer og lysthuse. Brillerne var også et fugtigt område, der blev omdannet til anlæg omkring Skovområdet blev udvidet i flere omgange, og der blev anlagt veje, stier og promenader. Tæt ved stadion ligger Birkelunden, der var samlingsplads for folkelige møder. På hjørnet af Soelbergvej og Østre Allé, hvor der i dag ligger en lille boldbane, blev der lavet skøjtebane om vinteren. Efter besættelsen blev engene fra Østergade og sydpå opfyldt, og i 1951 blev den nordligste ende taget i brug til boldbaner og dyrskueplads. Her holder Nykøbing Cricket Club til, og Nykøbing Tennisklub ligger her også. Nykøbing Roklub var her frem til 1964, så overtog Østerskompagniet klubhuset. I stedet byggede roklubben nyt klubhus ved Østerstrand. I nærheden ligger vandrerhjemmet. Østerstrand på oddens østside udgør byens badestrand. Yderst på odden ligger der virksomheder knyttet til skaldyrsindustrien. Her findes stadig Østerskompagniets første bygning fra Dele af de gamle produktionsanlæg anses for at være bevaringsværdige. Hvor Skaldyrscenteret ligger i dag, lå Søren Larsens Skibsværft. Her er hovedparten af Limfjordens motorfærger bygget, men der er også bygget fiskekuttere og fragtskibe. Østergade og Strandvejen danner overgangen mellem byen og odden. I Østergade er det tydeligt, hvordan bebyggelsen skifter karakter fra det tætte og bymæssige til den åbne villabebyggelse. Den tidligere bolig for gartneren, det gule hus i Østergade, fortæller om den oprindelige bebyggelse. Langs Strandvejen ligger en del større villaer, men her boede også en del af fjordens og havnens folk. Ørodde på Generalstabens kort Det smukke, gamle hus var forhus til det gartneri, som lå her. Østergade og havnen set fra gadens første villa, nu børnehaven, På højre side af gaden ses det ældste Nykøbing Sygehus, i forgrunden Lassens gartneri, hvor der nu er villaer og huse. Træskuret med bro neden for gartneriet er Nykøbing Roklubs første bådehus. 2. Det langstrakte parkbånd ved Øroddes begyndelse forbinder området med Nykøbings bymidte. Kulturmiljø Ørodde 1: Dele af Limfjords-Østerskompagniets fabriksanlæg er tidstypisk for 1950 erne. 53 Mors_1510_1_60.indd 53 18/10/04 19:33:14

4 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER DET BEBYGGEDE LAND Fuglekvarteret Tema: Købstad Fuglekvarteret på Generalstabens kort Fuglekvarteret er i sin helhed et eksempel på 1960 ernes byplanlægning og arkitektur. Spændvidden i bebyggelsen, fra almene etageblokke, over lave rækkehuse til fritliggende enfamiliehuse, giver et godt indtryk af tidstypiske boligidealer. De første planer om at bygge i området blev præsenteret af Nykøbing Andelsboligforening i Byggeriet skulle finde sted på en del af de arealer, som tidligere havde været anvendt af Oscar Bangs planteskole. Først i 1957 blev planerne omsat i byggeri, men så gik det også stærkt. Husene blev hurtigt solgt. Op gennem 1960 erne blev der bygget flittigt. Allerede i september 1962 blev der holdt rejsegilde på hus nr Socialfilantropisk Byggeselskab byggede en del rækkehuse i området. Servitutter med bestemmelser for hustype, materialer, farvevalg og den disciplinerede placering på en linie langs vejene har givet en fin helhed. Denne kvalitet er under pres af tilbygninger i form af havestuer og carporte. Værd at fremhæve er Solsortevejs små, røde, murede huse, hvis rytme understøttes af det stigende terræn mod vest. Ternevej og Svalevej med smukke, kurvede forløb er eksemplariske ved den helhed, der dannes af det homogene materialevalg og anvendelsen af den samme hustype. Den er kendetegnet af eternittage med 30 graders hældning og en muret, forsat bygningskrop, der sammen med velholdte forhaver giver indgangspartiet en menneskelig skala. 1. I Fuglekvarteret ser man forskellige idealer om boligformer. Her er det Drosselvejs rækkehuse. 2. Svalevejs kurvede forløb fremhæver bakkeformationens bløde form. Bemærk det ensartede materialevalg i parcelhusene. Bebyggede strukturer i Fuglekvarteret. Kulturmiljø Fuglekvarteret 1: Værdifuld bebyggelsesflade. 54 Mors_1510_1_60.indd 54 18/10/04 19:33:21

5 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER DET BEBYGGEDE LAND Dueholm Kloster Tema: Tro og skik Tid: Middelalder samt perioden I området omkring Dueholm Kloster er der mulighed for at følge bygningshistorien gennem 600 år. Kernen i den fortælling udgøres af klostrets bygninger. Hele den vestre halvdel af det, der nu er museumsbygningen, stammer fra middelalderen, og er bortset fra kirkerne øens eneste bygning fra denne periode. Boligkvartererne omkring klostret stammer fra I de år blev store dele af de gamle klosterbygninger nedrevet, og i samme takt opbyggedes boligkvartererne på den tidligere klosterjord. En del af materialerne fra nedbrydningen af klostrets ladegård blev genbrugt i de nye huse. I 1664 overgik Dueholm til privat eje, og den blev ombygget til herregård. Hovedbygningen skulle have været nedrevet omkring 1901, men blev købt af det nyoprettede museum i Siden er flere bygninger købt til, så museets område i dag omfatter hovedparten af det areal, kloster- og herregårdsbygningerne lå på. Markjorderne havde en langt større udstrækning, de strakte sig ned mod Sallingsund. Boligkvarteret omkring Dueholm har mange arkitektoniske kvaliteter. De fleste huse er i en og halvanden etage, de er sammenbyggede. Der er desuden mange smalle passager mellem husene. Det giver oplevelser ved kig til baghaverne. Områdets huse er præget af et homogent materialevalg og godt håndværk. Dueholm Kloster på Generalstabens kort Dueholm Klosters historie begyndte omkring 1369, da Johannitter-ordenen fik overdraget området lige uden for Nykøbings bygrænse. Bygrænsen gik fra middelalderen og til 1902 omtrent, hvor Aagade løber i dag. Den krydsede Vestergade og gik herfra ud til fjorden i Klosterhavn. Indtil 1965 var dele af bygrænsen stadig synlig i form af åløbet, Klosterå eller Vesterå, der da blev rørlagt. Området uden for bygrænsen var lavt. Det får man stadig et indtryk af, når man går ned ad bakke fra Lilletorv mod Klostertorv. Johannitterne opbyggede et klosterkompleks, som spillede en stor rolle i landsdelen. Kirken var for eksempel på størrelse med Århus Domkirke. Ved Reformationen i 1536 fik ordenen tilladelse til at fortsætte sin virksomhed på Dueholm, blot måtte der ikke optages nye brødre. Der var munke på Dueholm indtil 1550 erne. Det er en medvirkende årsag til, at møllebygningen blev til hovedbygning. Her rykkede kongens lensmand ind. I det følgende århundrede blev efterhånden nedbrudt en del bygninger, bl.a. til brug for Nykøbing-borgerne, når der skulle skaffes materiale til genrejsning af byen efter bybrandene. Klosterkirkens klokker blev taget ned. Den største blev 1573 skænket til sognekirken St. Clemens i Nykøbing, hvor den gik til ved en stor bybrand i Malmen blev genbrugt i en ny,0 støbt Også korstolene (munkestole) i Nykøbing Kirke fra år 1500 menes at være fra Dueholm. 2. Klosterbygningen dominerer Dueholmgade. Værdifulde bebyggelsesflader. Bærende bevaringsværdi. Kulturmiljø Dueholm Kloster 1: Mamrelunds huse (her set fra Filtenborggade) var oprindelig for småkårsfolk. 55 Mors_1510_1_60.indd 55 18/10/04 19:33:28

6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER DET BEBYGGEDE LAND Algade Tema: Købstad Algade på Generalstabens kort erne var en fremgangstid uden lige for de forretningsdrivende i Nykøbing. I den periode tog husene i Algade den form, som vi ser i dag. Algade, som vi møder den i dag, er bygningsmæssigt præget af perioden , historicismen kalder man den også. Kulturmiljø Algade 1: Værdifulde bebyggelsesflader. Bærende bevaringsværdi. Algade strækker sig fra Rådhustorvet til Lilletorv og berører omtrent midtvejs Kirketorvet. Lilletorv og Kirketorv er byens ældste torve. Gadens forløb er som i middelalderen, og op gennem tiden blev den byens fineste gade. Her lå de største gårde, og her boede de mest velstående familier. De gode år i 1850 erne afspejles stadig i et vist omfang i gadens bygninger. Eksempler er Algade 1, 10 og 9, og man skal kigge op på facaderne for at finde periodens typiske træk ved byggeriet stor enkelhed, klare linjer, dannebrogsvinduer, enkle dekorationer, pudsede og kalkede mure. Da disse huse blev bygget, markerede de en stor ændring i Algade, idet alle huse på det tidspunkt var i en etage. De nye toetagers lagde man meget mærke til. I perioden blev der bygget i flere etager, også flere end to. Solidt byggeri i røde sten pyntet op med formbrændte sten med ornamenter, murede flader i mønstre, flerfarvede glaserede sten, tårne og spir, balkoner, gitterværk, baldakiner o.s.v. I nederste etage blev isat butiksruder. I baggårdene blev pakhusene opført i røde sten i flere etager, og der blev også plads til håndværkere i baghusene. Kirkeholmen er det eneste højtliggende område i det gamle Nykøbing. Her lå allerede, før byen blev grundlagt, en kirke fra 1100-tallet. Omkring kirken blev der fortrinsvis bygget huse knyttet til kirken (latinskolen, præstegården, klokkerbolig og hospitalet). I slutningen af 1800-tallet blev der bygget ny kirke, og det er den, som udgør områdets samlende element i dag. Der blev gjort forsøg med gågade allerede ved byjubilæet i 1949, men der skulle gå mange år, før forsøget blev omsat i praksis. Indtil da var fortovene smalle, og de handlende trak derfor butiksfacaderne ind i bygningernes stueetager. Facaderne blev fyldt med skilte og baldakiner i , så den nederste del af husene ikke længere hang sammen med den øverste. Da gågaden blev anlagt, blev der hængt plasticflag op for at hindre de gående i at kigge på andet end varerne. Den udvikling er vendt i løbet af 1990 erne. Bygningerne kommer langsomt til at hænge sammen igen fra sokkel til tagryg. Algade set mod Kirketorvet, Det andet hus på højre hånd er Clemenshus med det nye fortov udenfor, på venstre side er det andet hus med spir Petersborg. 1. Udsigt ad Havnegade til havnen. 2. Algades løb mod Vestergade afslører det kurvede forløb og terrænets fald. 56 Mors_1510_1_60.indd 56 18/10/04 19:33:36

7 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER DET BEBYGGEDE LAND Morsø Jernstøberi og Nørrebro Tema: Håndværk, industri Nykøbing kunne med fuld ret betegnes som industriby fra 1900 og et godt stykke ind i det nye århundrede. Beviset findes stadig, især i kvarteret omkring Morsø Jernstøberi. De omkringliggende boligkvarterer understreger, at Nykøbing også var blevet en arbejderby, men ikke arbejderby, som man så det så mange andre steder. Her var ingen lejekaserner i flere etager, til gengæld var der mange småhuse med en stump havejord til. Morsø Jernstøberi og Nørrebro på Generalstabens kort Støberi-komplekset set fra luften, omkring I øverste venstre hjørne den ny støbehal. N.A. Christensen var manden bag Morsø Jernstøberi. Han begyndte i 1853 med seks medarbejdere og et værksted på 500 kvadratalen. I 1914 beskæftigede jernstøberen 420 mand, og fabrikken var vokset til kvadratalen og fabrikken voksede stadig. Arealmæssigt nåede den op på godt syv tønder land, midt inde i byen. I 1993 lukkede støberiet, det nuværende Morsø Jernstøberi var flyttet til en bygning på Furvej, og Morsø Kommune købte de gamle fabriksarealer inde i byen. En del af det store fabrikskompleks er bevaret, heriblandt værkstedsbygningen (i dag bibliotek), administrationsbygningen (som i dag benyttes af erhvervsvirksomheder), og så er der indrettet støberimuseum i bygningen langs Asylgade. Hovedparten af boligbyggeriet langs Nørregade samt i kvartererne ved Asylgade var ganske solidt byggeri. På Nørrebro ligger bl.a. en række ensartede huse, kaldet Smederækken. Udstykket og bygget af en af byens murermestre, og herefter solgt til smede ansat på støberiet. Smedene var de bedst lønnede, og derfor dem der først fik mulighed for at købe hus. Morsø Jernstøberi er en arkitektonisk perle. Det ses klarest ved den dominerende fire etager høje, skarpt skårne værkstedsbygning, med de udsmykkede gavle, den moderne bærende konstruktion og den omhyggelige udførelse. Fælles for det samlede byggeri er velproportionerede bygningskroppe og fine detaljer udført på et højt håndværksmæssigt niveau. Springet fra det fornemme industribyggeri til Nørrebros prunkløse arbejderboliger forekommer umiddelbart stort. Der er dog i det disciplinerede bebyggelsesmønster, med de dybe, smalle baghaver, den taktfaste rytme og husene på en ret linje mod gaden, et tankegods, der går fint i spænd med industriens gentagelse og masseproduktion. 1. Enkeltvis er Nørrebros små huse ikke noget særligt, men i deres sammenstilling giver de Nørrebro karakter. Vedligeholdet bryder med den oprindelige byggeskik. &OH Kulturmiljø Morsø Jernstøberi 1:6.000 Værdifulde bebyggelsesflader. 2. Gavlen udtrykker de store ambitioner i jernstøberiets bygninger. Det lille gule hus, som i dag huser et arkitektfirma, var oprindelig skomagerværksted. I en årrække var det kontorbygning for støberiet. Bærende bevaringsværdi. 3. N.A. Christensen Co. s administrationsbygning. Bygningen er opført i 1913 og tegnet af arkitekt Chr. Frühstück Nielsen i historicistisk stil. 57 Mors_1510_1_60.indd 57 18/10/04 19:33:42

8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER DET BEBYGGEDE LAND Nørregade Tema: Handel/købstad Tid: Ca Nørregade løber ud til Nykøbings gamle grænse mod nord. Gaden var ind- og udfaldsvej til Nørreherred og en del af byens hovedstrøg. Bomhuset, det lille hus i Nørregade 24, dokumenterer gadens historie. Huset blev brugt af konsumtionsbetjenten. Han opkrævede en afgift på alle de varer, bønderne førte til byen fra 1671 til I Nørregade lå en række større købmandsgårde og værksteder, og en del af dem findes stadig: Den tidligere købmandsgård på hjørnet af Østergade og Nørregade, farvergården på hjørnet af Ringsgade og Nørregade, vognmand Thomsens hus Nørregade 21, den tidligere købmandsgård på hjørnet af Nørregade og Asylgade samt Dampbrænderiet i Nørregade 14. Her blev der senere forsamlingsbygning for arbejderne. Det gamle rådhus er bygget på tomterne af de småhuse, der tidligere lå langs Nørregade og gav gadens bebyggelse et sammenhængende forløb. Da rådhuset blev bygget i 1846, anlagde man samtidig torvet. I Nørregade og de tilstødende gader er der flere eksempler på arkitektonisk interessante bygninger. I gaden er der spændende kig mellem forhusene til gårdog havearealer. Nørregade på Generalstabens kort Møllevænget Tema: Købstad De almennyttige boliger i Møllevænget i Nykøbing skal ses som et håndgribeligt bevis på, at man i Danmark i 1950 erne besluttede at afskaffe bolignøden. Indsatsen lykkedes, også i Nykøbing. I 1962, 20 år efter at Nykøbing Andelsboligforening var stiftet, husede andelsboligforeningen 10 procent af byens befolkning. Og det var vel at mærke i moderne boliger med mange bekvemmeligheder: centralvarme, altaner, badeværelser, nedstyrtningsskakte, parkeringspladser og garager. Er Møllevænget således et tidsbillede fra 1960 erne, så er det også blevet en slags tidsbillede for nutiden. Det er nemlig ikke længere de børnerige familier, der præger bebyggelsen. Møllevængets solorienterede blokke med karnapper, fremskudte indgangspartier, det røde murværk og de hvide vinduer er en bebyggelse med mange arkitektoniske værdier. Blokkene er opført i etaper. Det ses ved vinduerne, hvor de ældste blokke har murede stik samt ved trapperne, hvor de ældste blokke har hovedtrapper af træ. I forbindelse med renovering af boligblokkene er der etableret nye karnapper, vinduerne er skiftet ud, og nogle af gavlene er efterisolerede. 3. Den fl ade del af Nørregade. Her er kirken fi xpunkt, og tilknytningen til bycentret tydelig. 1. Møllevængets solorienterede blokke fortæller om en ambition om at skabe boliger med lys og luft. Værdifulde bebyggelsesfl ader. 2. Det tidligere bomhus, Nørregade 24. Huset har ikke længere meget tilfælles med det oprindelige. Det, vi ser i dag, er kun halvdelen af det oprindelige. Kulturmiljøerne Nørregade og Møllevænget 1: Mors_1510_1_60.indd 58 18/10/04 19:33:50

9 DEN LOKALE BYGGESKIK Mors teglstensarkitekturens ø Mangel på træ betød, at bygningerne på Mors blev opført med sparsom anvendelse af træ og med spinkelt tømmer. Bindingsværksbygningen er derfor kun bevaret i begrænset omfang, og fordi man, såsnart det var muligt, begyndte at bygge i tegl. Byggeskikken er som følge deraf i det væsentligste præget af murerhåndværket. Teglstenstyper Munkesten er en middelalderlig murstenstype af tegl, ca. 30 x 14 x 9 cm, og vejer godt det dobbelte af en nutidig mursten. Munkestenen blev anvendt til bygningens ydervæg og opbygget som en kassemur bestående af en udvendig og en indvendig mur med en muret kærne imellem. Murene blev muret i munkestensforbandt, to løbere og en kop. Senere havde produktion af teglsten nået et niveau, hvor man kunne fremstille et så stort antal, at man begyndte at bygge ydervægge i fuld mur, altså uden kerne. Stenene var stadig i munkestensstørrelse, men forbandtet ændredes til et forbandt, der skulle forbinde de enkelte skifter (lag). Her opstod krydsforbandtet, som også anvendes i dag, bestående af et kopskifte og et løberskifte. I barokken stillede arkitekturens udformning større krav til facadens detaljering, og der blev da anvendt teglsten i et mindre format, der kan sammenlignes med det, der anvendes i dag, ca. 24 x 12 x 6 cm. Teglstenenes kvalitet spændte vidt, lige fra den ubrændte til den delvis brændte, fuldbrændte og klinkebrændte. Kvaliteten blev bestemmende for, hvordan og hvor stenene blev anvendt. Ydervæggene stillede på grund af de klimatiske forhold de største krav. Nederst oven på syldstenene eller på fundamentet, hvis et sådan fandtes, blev de fuldbrændte teglsten anvendt. Over brystningshøjden mellem vinduerne kunne anvendes en kun delvis brændt sten, og over vinduernes bærende stik kunne ubrændte sten anvendes. Også til bygningens skillerum blev der anvendt ubrændte sten. Eksempler på teglstensbyggeri Lerets sammensætning Teglstenenes farve, den røde og den gule tegl, bestemmes af leret. Mors er et ungt morænelandskab bestående af overvejende lerbund og har derfor ideelle forhold for fremstilling af tegl. Istidsleret er ofte delt i to lag, et øvre bestående af jernholdigt rødler og et nedre bestående af kalkholdigt blåler eller mergeller. Af rødleret brændes røde teglsten og af den kalkholdige brændes gule teglsten. Brænding af teglsten På Mors blev brænding af teglsten først sat i egentlig masseproduktion omkring år 1900, indtil da blev brændingerne udført på herregårdene og i forbindel se med de enkelte byggerier på øen. Teglbrænding va r i en lang periode et bierhverv, frem til masseproduktionen gik i gang. De ældste ovne milerne blev bygget på åben mark af de tørrede lersten, der skulle brændes. Stenene blev stablet med kvadratisk grundplan i 3-4 meters højde. Når milen var stablet færdig, tættedes fugerne foroven og i siderne med vådt ler. Ved jorden blev der udsparret vandrette fyrekanaler til brændsel. De sten, der var tættest på ilden, blev brændt hårdest, og de, der var i milens yderste dele, blev kun delvis brændt. Milerne blev efterfulgt af den periodiske ovntype. En muret ovn, hvor stenene indsattes til brænding, og hvor ovnen efter brænding måtte stå til afkøling, inden den kunne tømmes og gøres klar til næste brænding. På det træfattige Mors fyrede man med tørv, der blev gravet i de rige mosearealer. Hvert sogn havde sin tørvemose. Industrialismens fabrikation skete i ringovne. En ovntype, hvor ilden kunne vandre rundt, og stenene blev sat ind i kamre. Derved kunne kamrene tømmes og fyldes, uden at ilden skulle slukkes. Det var en meget mere brændselsøkonomisk metode, som samtidig var produktiv. Derved kunne man opfylde teglstensbehovet til de omfattende byggerier omkring år Mørtel Bindemidlet i teglstensbyggeri kan for eksempel være kalkmørtel eller blot lermørtel. Kalken til kalkmørtlen består af glødet kalksten, der efterfølgende tilsættes vand og læskes til kalkhydrat. Læskningen kunne foregå i en kalkkule et gravet hul i jorden. Når den læskede kalk blandes med sand, får man en kalkmørtel. Kalken til kalkmørtel blev brændt i teglovnene. Lermørtel er en mager ler oprørt i vand til en lervælling. Facadens overflade Overfladebehandling af facaden er påkrævet, der hvor ikke fuldbrændte sten er anvendt eller der, hvor murværket er muret i ler. Kalkning (med oprørt læsket kalk) var fra middelalderen og helt frem til efter 2. verdenskrig en meget almindelig måde at beskytte et murværk på. I 1700-årene begyndte man at pudse facaderne. Det var primært en æstetisk løsning, men også en måde at beskytte murværket på. Også ved denne løsning blev facaden kalket. Stil og byggeskik fra 1400-årene til 1930 erne Det var i facadens konstruktive elementer, den arkitektoniske stil og den egnskarakteristiske byggeskik kom til udtryk. For eksempel ved udformning af gesimsen, murede stik over åbninger, soklen, bygningens hjørner, markering af hovedindgang, markering af symmetriakse samt midterakse. Bevarede teglsstenbygninger på Mors fra Dueholm Kloster, Nykøbing. Denne prægtige bygning repræsenterer det smukkeste af middelalderlig teglstensarkitektur. Bygningen, den vestligste del, er opført i 1400-tallet af gule munkesten og fremstår med en kalket overfl ade. Sydfacadens mange teglstensdetaljer vidner om datidens bygningskulturelle formåen. Det middelalderlige kloster fi k i 1700-tallet en østforlængelse, og samtidig erstattedes de kamtakkede gavle med en halvvalmskonstruktion. Strandgade 61, Skarum. Den meget velbevarede bygning er opført i Den repræsenterer, fordi ydervæggene er opført i tegl, det sidste trin i en bygningskulturel ud vikling. Bygningen har en højremskonstruktion, det vil sige en bærende trækonstruktion, som står beskyttet inde i bygningen og friholder ydervæggene for den bærende funktion. Det gav mulighed for, at bygningen i facaden kunne udvides ved et udskud. Derfra betegnelsen et udskudshus. Udskudshusenes ydervægge var tidligere bygget af tørv. Stråtaget gik næsten ned til jorden for derved at beskytte tørvene. Glomstrupvej 38, Glomstrup. Herregården Glomstrup. Hovedbygningen er opført i 1797 med sten fra egen teglovn. Den enkle længebygning, der er bygget af teglsten, fremstår i dag hvidkalket. Bygningens hovedindgang og facadens midterakse er fremhævet ved en frontispice. Gesimsen er aftrappet, og vinduesåbningerne har fl adbuede afslutninger. Ca. 50 år efter opførelsen blev bygningen forsynet med kamtakkede gavle og hjørnepilastre. 59 Mors_1510_1_60.indd 59 18/10/04 19:33:56

10 DEN LOKALE BYGGESKIK Lødderupvang 8, Lødderup. Stuehus opført i Bygningen er bygget af røde teglsten. Facaderne er præget af tidstypisk byggeskik som bl.a. halvstens fl adbuet stik over dør- og vinduesåbninger, murværk muret i krydsforbandt og facaden, der øverst er afsluttet med et kopskifte før den hvidkalkede tandsnitsgesims. Skorstenene er muret med sokkel, pibe og gesims. Rådhustorvet, Nykøbing. Rådhuset er opført Bygningen er tegnet af arkitekt J.P. Jacobsen og restaureret af kgl. bygningsinspektør E. Packness i Den smukke bygning er muret i krydsforbandt og har en sandstensbeklædt sokkel. De murede stik over vinduerne er enstens stik. En trekantfronton med ur markerer bygningens midterakse samt tillige hovedadgangen og balkonen. Gesimsen er meget karakteristisk og udført med elementer inspireret fra draperier. Rådhustorvet 2, Nykøbing. Bygningen var tidligere kontorbygning for Morsø Jernstøberi og er opført omkring1847. Den pudsede og kalkede bygning har fl ere tidstypiske detaljer, som for eksempel den murede kvist, der markerer ind gangspartiet, de kannelerede pilastre på begge sider af indgangspartiet og på kvisten. Båndet under vinduerne og den trukne gesims giver facaden vandrette linjer. Taget på bygning og kvist har halvvalm. Facadens gule grundfarve og detaljernes hvide farve er tidstypisk. Toldbodgade 12, Nykøbing. Pakhuset har tilhørt fl ere af byens købmænd. Det er opført Den meget markante teglstensbygning er i dag hvidkalket. Facadernes åbninger er alle afsluttet med et fl adbuet stik. Facaden mod havnen havde oprindelig to rækker hejseluger med lemme. Østergade 36, Nykøbing. Det meget enkle og velbevarede længehus er opført i Den murede bygning fremstår mod Østergade gulkalket og med hvidkalkede detaljer og grå sokkel. Bygningen har port. Åbningerne i murværket er øverst afsluttet med et lige stik. Sålbænkene er murede. Den hvidkalkede gesims er en tandsnitsgesims med trappefremspring. Bygningens fi re skorstene har sokkel, pibe og gesims. Bygningens bagside står i blank mur i gule teglsten, som er produceret på Resengaard Teglværk. Ullerupmark 21, Ullerup. Herregården Ullerup. Hovedbygningen består af tre fl øje, er opført i 1863 i gule teglsten i krydsforbandt, soklen er hvid. Hovedfl øjen har en frontispice, der markerer hovedindgangen og anlæggets symmetriakse. Frontispicen har murede pilastre med kapitæl, der ubrudt spænder fra sokkel til gesimshøjde. Øverst er et felt med løgkuppelmotiv. Afslutningen er inspireret af renæssancens formsprog og er et udtryk for den frie historicisme, der afl øste senklassicismen. Over døren er muret et felt til initialer og årstal. Blidstrupmark 23, Blistrup. Herregården Blistrup. Hovedbygningen består af et trefl øjet anlæg opført i Med dette bygningsanlæg holdt historicismen sit indtog på Mors. Det stilmæssige udgangspunkt er renæssancen, bl.a. karakteriseret ved det ottekantede trappetårn med gesimsbånd og gesims med buefrise. Kuplen med spir repræsenterer samme stilperiode, hvorimod trappegavlene refererer til tidligere perioder. Det nyere skifertag har afl øst et tegltag. Vinduerne i gavlens stueetage har renæssancens stik udført med segmentbue. Vinduerne på første sal er et dobbelt vindue inspireret af den senromanske periode. Gesimsen er en savsnitsgesims med trappe. Jernbanegade 5, Nykøbing. Bygningen er opført i Industrialismen medførte indvandring fra land til by. Staten påbegyndte jernbanen på Mors, og der kom statsbanefærge til Glyngøre. En ny bygningstype opstod med udlejningslejligheder. Det er murdetaljernes rigdom, der præger den historicistiske facade. En naturstensefterligning i stueetagen ved refengfugning. Førstesalen har efterligning af natursten i kvaderstenslisenerne. Under vinduerne er et fornemt mønstermurværk. På den gennemgående sålbænk er anbragt to kannelerede lisener med kapitæl og base, som bærer en markant tandsnitsgesims. Lærkevej 1, Nykøbing. Bygningen, der er opført i 1934, er et særdeles beskrivende eksempel på den nationale funktionalisme: bungalowtypen et beboelseshus i én etage med lavt eller fl adt tag. Bygningen er bygget af gule teglsten. De dekorative detaljer er stilmæssigt minimeret til enkle gesimsbånd. Der er ikke længere et muret stik over vinduerne, murværket bæres nu af en jernbjælke. Hjørnevinduer skaber et dramatisk lysindtag. Centralvarmesystemet giver sammen med den høje kælder mulighed for at indrette kælderen til beboelse. Tagpaptagets store udhæng skjuler taget og giver indtryk af det ideelle et fl adt tag. Skorstenen er nu enkel i form, den har ikke længere de klassiske detaljer. 60 Mors_1510_1_60.indd 60 18/10/04 19:33:59

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Byen og stedet. Byomdannelse. Gågadens forlængelse

Byen og stedet. Byomdannelse. Gågadens forlængelse Byen og stedet Pladsdannelser i tilknytning til gågaden: 1) Klostertorv, 2) Lilletorv, 3) Kirketorvet, 4) Rådhustorvet, 5) N. A. Christensens Plads og 6) Støberitorvet. Byomdannelse Morsø Jernstøberi forlod

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Det kuperede terræn giver sammen med de varierede udsigter mod Svendborg Sund, Turø og Tåsinge store landskabelige kvaliteter til byen.

Det kuperede terræn giver sammen med de varierede udsigter mod Svendborg Sund, Turø og Tåsinge store landskabelige kvaliteter til byen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Torvet set fra Vor Frue Kirke. NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Svendborg by ligger i et kuperet morænelandskab på kanten af den store tunneldal, der i dag udgør Svendborg

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION Historicismen var en stilperiode, hvor industrialiseringens nye byggetekniske og industrielle landvindinger, sammen med romantikkens fokus på arkitekturhistorieog

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 opførelsesår: 1900 (?) (se Saltoftevej 3) til/ombygning: 1978 antal etager/bygningsform: 1 etage, 1ængehus sammenbygget med nr. 3 fagdeling: 4 fag gulvkote: G,90 sokkelhøjde:

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl - de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl Gule håndbankede med flammer Håndbankede GulvTegl fra Vindø Teglværk ved Mariager Fjord er en direkte fortsættelse af flere århundreders tradition for

Læs mere

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING 5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 2 Skolen består af 8 bygninger fra perioden 1958 til 1998, hvoraf 3 er sammenbyggede. Øvrige er fritstående, og er bl.a. en ombygget villa,

Læs mere

B ELÆGNINGSTEGL FRA FALKENLØWE

B ELÆGNINGSTEGL FRA FALKENLØWE B ELÆGNINGSTEGL FRA FALKENLØWE T ERRASSER OG GÅRDHAVER Belægningstegl skaber miljø. I samråd med erfarne arkitekter danner den slidstærke og frostsikre tegl grundlag for uanede muligheder, når der etableres

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II)

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II) Byplanvedtægt A 10 Byplanvedtægt for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) Byplanvedtægt A 10 for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) medfør

Læs mere

Tage Lyneborg Tegnestue

Tage Lyneborg Tegnestue Tage Lyneborg Tegnestue St. Annæ Plads 7 1250 København K tlf. 33 15 29 18 fax. 33 15 29 08 e-mail: lyneborg@pc.dk SE: 76 865 213 bank: Nordea 2102 8420107898 Fremtidens Foreningshus 1 Facade mod syd 1:200

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...4 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens forhold til tidligere planlæg

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER AALBORG JULI 2009 Til venstre: Resens kort fra 1677 - rennæssancebyen, kirkebygningen med tårn

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet Landbrugets bygninger Fyn 1850-1940 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Landbrugets bygninger 1850-1940 Den firelængede gård er for de fleste af os indbegrebet af en dansk bondegård, og selv om der fra

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet.

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Motivering for præmiering af de enkelte ejendomme beskrives kort i det følgende: Butiksfacader: Skovvejen

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune Hovedgaden 22, Skarrild, 6933 Kibæk udskiftning af dørparti 25.000 kr. inkl. moms. Bygningen er opført i 1916. Mod vejen (øst) fremstår huset, udover nyere tag og tagkonstruktion, med sit originale arkitektoniske

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

UDVIKLING AF. Prioritering af værdier. Kulturstyrelsens Restaureringsseminar. Peder Elgaard

UDVIKLING AF. Prioritering af værdier. Kulturstyrelsens Restaureringsseminar. Peder Elgaard UDVIKLING AF BOTANISK HAVE Prioritering af værdier Kulturstyrelsens Restaureringsseminar Januar 2012 Peder Elgaard 2 3 4 Mulighedskort fra idékonkurrencen (udskrevet april 2009) med anbefaling af at Sølvtorvskomplekset

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

loft på Nørrebro tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Arkitekter.

loft på Nørrebro tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Arkitekter. loft på Nørrebro Odsherred kulturhistoriske museum Afskærmning af Jellingstenene tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Falkonergårdens Gymnasium statens

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

MILJØ, TEKNIK OG PLAN. Registrering af 33 Kulturmiljøer i Assens Kommune 2009

MILJØ, TEKNIK OG PLAN. Registrering af 33 Kulturmiljøer i Assens Kommune 2009 MILJØ, TEKNIK OG PLAN Registrering af 33 Kulturmiljøer i Assens Kommune 2009 Hårby Landsby Området består af de erkendbare dele af den oprindelige landsby, overlejret med villabebyggelse fra slutningen

Læs mere

Moderne byggeri i centrum af Silkeborg

Moderne byggeri i centrum af Silkeborg Borgergade 105-107 Moderne byggeri i centrum af Silkeborg Arbejdernes Andels-Boligforening og Silkeborg Boligselskab har i samarbejde været drivkraften bag dette toneangivende byggeri i centrum af Silkeborg.

Læs mere

TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG

TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 251 AA og 251 AB Kalundborg Bygrunde. BELIGGENDE: Slotsvænget 5 4400 Kalundborg KOMMUNE: Kalundborg kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

Vejledning om solceller og solfangere

Vejledning om solceller og solfangere Vejledning om solceller og solfangere Lovgivning og lovhjemmel: Bygningsreglementets lovhjemmel betyder følgende: at solceller på private ejendomme som udgangspunkt betragtes som tekniske anlæg og derfor

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE monier præsenterer ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE DANTEGL FRA VOLSTRUP TEGLVÆRK ANNO 1882 Sni Sni O Uden nakke Uden nakke Uden nakke Uden nakke et naturligt produkt, der blot bliver smukkere med årene

Læs mere

Strukturer på tværs af landskabet Håndværk, industri og produktion 1880 i dag Roe- og flinteforarbejdning

Strukturer på tværs af landskabet Håndværk, industri og produktion 1880 i dag Roe- og flinteforarbejdning Kulturmiljø Landskabstype Tema Tid Emne Stege Sukkerfabrik Strukturer på tværs af landskabet Håndværk, industri og produktion 1880 i dag Roe- og flinteforarbejdning Hovedtræk: Kulturmiljøets hovedtræk

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S GODT BYGGERI ODENSE 2008 BÆREDYGTIGHED Byggeriet i byen kommer os alle ved, fordi det påvirker byens rum og dermed er med til at sætte rammerne for hverdagens liv. Godt byggeri har et socialt ansvar -

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 Eksempel Energirenovering etageboliger PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 UDGIVET DECEMBER 2014 Nye lejligheder på loftet Nyt skifertag og 16 nye moderne to-etagers taglejligheder med egen terrasse.

Læs mere

Ansøgninger til pulje vedrørende landsbyfornyelse

Ansøgninger til pulje vedrørende landsbyfornyelse Ansøgninger til pulje vedrørende landsbyfornyelse Kan imødekommes efter lovgivning og retningslinjer: Adresse 1 Lindersvoldvej 10,? Forbedring-/nedrivnings- Beløb Tilskud i % Tilskud i kr. udgifter Nedrivning

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 1.6 stk. 1 nr. 2-3 Uden byggetilladelse eller anmeldelse Uden byggetilladelse eller anmeldelse (Visse betingelser) Garager (ej integrerede), carporte, udhuse,

Læs mere

Information til andelshaverne 27. august 2015

Information til andelshaverne 27. august 2015 Information til andelshaverne 27. august 2015 På den ekstraordinære generalforsamling i tirsdags den 25. august blev det besluttet at udskifte foreningens vinduer på hovedtrappen til nye vinduer med høj

Læs mere

Holme skolers historie.

Holme skolers historie. Holme skolers historie. De første skoler. Holme kirke og skole 1837 I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Men

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere