VÆRDIFULDE KULTURMILJØER DET BEBYGGEDE LAND. Karby. Tema: Handel Tid: Ca i dag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆRDIFULDE KULTURMILJØER DET BEBYGGEDE LAND. Karby. Tema: Handel Tid: Ca. 1845-i dag"

Transkript

1 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER DET BEBYGGEDE LAND Karby Tema: Handel Karby har været handelscenter på Sydmors, siden der blev næringsfrihed i 1800-tallet, og der kan lægges megen symbolik i, at den tidligere kommuneskole, som blev lukket i 1990 erne, genopstod som friskole og fik mottoet Lille og vågen. Karbys huse og indbyggere er gode eksempler, når der skal fortælles historie om forretningslivet på Mors. Den opmærksomme iagttager vil hurtigt se spor efter byens tidligere rolle som handelscenter. Facaderne afslører, at her har der været mange butikker og små virksomheder. I 1970 erne og 1980 erne blev det dog selv i Karby synligt, at detailhandelsbranchen ændrede sig. Butikkerne lukkede også her. Men i Karby blev der i 1990 erne arbejdet for at vende denne udvikling, og byen er stadig levende. Her er flere håndværkere, maskinstation, brugs og servicefag. Karby på Generalstabens kort Her er nogle af beviserne på, at Karby havde et rigt forretningsliv. Blandt de første virksomheder i Karby var to møller, Nørre Mølle og Sønder Mølle. På Torvets vestside byggede en fotograf hus i 1863, og frem til 1898 var der i bygningen skomager, maler, snedker og butik. I 1898 blev der købmandsforretning. Lige syd for lå byens ældste købmandshandel. En stor grund hørte til købmandshandlen, og der var vej til stranden. I byen var der i 1924 seks købmænd, og mejeriet blev det, der overlevede længst på Mors! 3. Karby ligger på kanten af bakken ud mod det fl ade kystlandskab. Karbys bebyggelsesmønster med bebyggelsen samlet tæt langs den gennemgående vej understreger byens funktion som lokalt handelscenter. Mange tidligere forretninger og virksomheder er ombyggede, men se for eksempel syd for kirken. Her ligger et hus, hvor facaden fortæller, at der engang har været to butikker. 1. Karby Kirke, bygget i 1100-tallet, fremstår næsten i korsform. Kirken er stor og markerer sig i byens bebyggelse. Karby 1: Værdifuld bebyggelsesfl ade 1. Værdifuld bebyggelsesfl ade Mors_1510_1_60.indd 51 18/10/04 19:33:05

2 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER DET BEBYGGEDE LAND Ljørslev Tema: Tro og skik Fire bygninger i Ljørslev fastholder sporene af tidligere tiders tro og skik. Kirken er det mest markante vartegn, men også det tidligere missionshus, det tidligere forsamlingshus, præstegården samt det tidligere afholdshjem er synlige eksempler på, at der her har eksisteret et levende åndsliv. Ljørslev er domineret af kirken, der troner midt i byen på en høj bakke. Kirken er romansk. Den har hørt under herregården Højris. I lange perioder stod Indre Mission stærkt i sognet. Præstegården fungerer ikke længere som præstegård, men bygningen, og dermed også konfirmandstuen, er bevaret. Præstegårdens landbrug drives stadig. Det tidligere forsamlingshus ligger syd for kirken ved vejen fra Ørding. Her var der rum for foredrag og foreninger, som også Ljørslev havde mange af. Ved svinget i østenden af byen, på vej mod Højris, ligger det nu nedlagte missionshus, opført i Det var tidligere et rødstenshus, men nu er det pudset og malet gult med hvide, optrukne gesimsbånd. I dag er missionshuset fritidshus. I det snoede vejkryds ligger det tidligere afholdshjem Stjernen. Huset er bygget af kampesten med fuger, som er trukket op med hvid maling. Stjernen over døren er afholdsbevægelsens mærke. Afholdsbevægelsen var stærk omkring Landskabet er præget af de mange bakker og slugter, hvor der især omkring Ljørslev er en del moselavninger. Det er sporene efter de såkaldte dødishuller. Ljørslev ligger lavt i terrænet, og bebyggelsen i landsbyen underordner sig som helhed det slyngede vejsystem. Fortætningen er størst syd og nord for kirken. Mod vest tynder bebyggelsen ud i en mere åben struktur. Bebyggelsen består som helhed af mindre længehuse med sadeltag. Der er en vis ensartethed i bebyggelsen på grund af ens form og skala. Et bemærkelsesværdigt træk ved landsbyen er de mange, tætte trægrupper især i byens vestlige side. Ljørslev på Generalstabens kort Bevaringsværdige strukturer, Ljørslev. Snittet understreger, at Ljørslev ligger lavt i landskabet. 1. På grund af den høje placering dominerer kirken Ljørslevs bebyggelse. 2. Missionshuset markerer sig stadig i byen, men nu er det blevet omdannet til sommerhus. 52 Kulturmiljø Ljørslev 1: Mors_1510_1_60.indd 52 18/10/04 19:33:10

3 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER DET BEBYGGEDE LAND Ørodde Tema: Rekreation/fritid Ørodde er Nykøbings fælled, et rekreativt og grønt område. Desuden finder man her den industri, som har gjort egnen landskendt Limfjords-Østerskompagniet. Det grønne område ved Ørodde udspringer af Nykøbing Plantage, som blev plantet i I 1852 dannedes Forskønnelsesforeningen, og med den blev der for alvor sat fart i plantningen. Byens borgere bidrog med penge og arbejdskraft ikke mindst gartner Lassen, som overlod det våde område for enden af Østergade til anlægget. Her blev der gravet kanaler og øer, og der blev opstillet broer og lysthuse. Brillerne var også et fugtigt område, der blev omdannet til anlæg omkring Skovområdet blev udvidet i flere omgange, og der blev anlagt veje, stier og promenader. Tæt ved stadion ligger Birkelunden, der var samlingsplads for folkelige møder. På hjørnet af Soelbergvej og Østre Allé, hvor der i dag ligger en lille boldbane, blev der lavet skøjtebane om vinteren. Efter besættelsen blev engene fra Østergade og sydpå opfyldt, og i 1951 blev den nordligste ende taget i brug til boldbaner og dyrskueplads. Her holder Nykøbing Cricket Club til, og Nykøbing Tennisklub ligger her også. Nykøbing Roklub var her frem til 1964, så overtog Østerskompagniet klubhuset. I stedet byggede roklubben nyt klubhus ved Østerstrand. I nærheden ligger vandrerhjemmet. Østerstrand på oddens østside udgør byens badestrand. Yderst på odden ligger der virksomheder knyttet til skaldyrsindustrien. Her findes stadig Østerskompagniets første bygning fra Dele af de gamle produktionsanlæg anses for at være bevaringsværdige. Hvor Skaldyrscenteret ligger i dag, lå Søren Larsens Skibsværft. Her er hovedparten af Limfjordens motorfærger bygget, men der er også bygget fiskekuttere og fragtskibe. Østergade og Strandvejen danner overgangen mellem byen og odden. I Østergade er det tydeligt, hvordan bebyggelsen skifter karakter fra det tætte og bymæssige til den åbne villabebyggelse. Den tidligere bolig for gartneren, det gule hus i Østergade, fortæller om den oprindelige bebyggelse. Langs Strandvejen ligger en del større villaer, men her boede også en del af fjordens og havnens folk. Ørodde på Generalstabens kort Det smukke, gamle hus var forhus til det gartneri, som lå her. Østergade og havnen set fra gadens første villa, nu børnehaven, På højre side af gaden ses det ældste Nykøbing Sygehus, i forgrunden Lassens gartneri, hvor der nu er villaer og huse. Træskuret med bro neden for gartneriet er Nykøbing Roklubs første bådehus. 2. Det langstrakte parkbånd ved Øroddes begyndelse forbinder området med Nykøbings bymidte. Kulturmiljø Ørodde 1: Dele af Limfjords-Østerskompagniets fabriksanlæg er tidstypisk for 1950 erne. 53 Mors_1510_1_60.indd 53 18/10/04 19:33:14

4 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER DET BEBYGGEDE LAND Fuglekvarteret Tema: Købstad Fuglekvarteret på Generalstabens kort Fuglekvarteret er i sin helhed et eksempel på 1960 ernes byplanlægning og arkitektur. Spændvidden i bebyggelsen, fra almene etageblokke, over lave rækkehuse til fritliggende enfamiliehuse, giver et godt indtryk af tidstypiske boligidealer. De første planer om at bygge i området blev præsenteret af Nykøbing Andelsboligforening i Byggeriet skulle finde sted på en del af de arealer, som tidligere havde været anvendt af Oscar Bangs planteskole. Først i 1957 blev planerne omsat i byggeri, men så gik det også stærkt. Husene blev hurtigt solgt. Op gennem 1960 erne blev der bygget flittigt. Allerede i september 1962 blev der holdt rejsegilde på hus nr Socialfilantropisk Byggeselskab byggede en del rækkehuse i området. Servitutter med bestemmelser for hustype, materialer, farvevalg og den disciplinerede placering på en linie langs vejene har givet en fin helhed. Denne kvalitet er under pres af tilbygninger i form af havestuer og carporte. Værd at fremhæve er Solsortevejs små, røde, murede huse, hvis rytme understøttes af det stigende terræn mod vest. Ternevej og Svalevej med smukke, kurvede forløb er eksemplariske ved den helhed, der dannes af det homogene materialevalg og anvendelsen af den samme hustype. Den er kendetegnet af eternittage med 30 graders hældning og en muret, forsat bygningskrop, der sammen med velholdte forhaver giver indgangspartiet en menneskelig skala. 1. I Fuglekvarteret ser man forskellige idealer om boligformer. Her er det Drosselvejs rækkehuse. 2. Svalevejs kurvede forløb fremhæver bakkeformationens bløde form. Bemærk det ensartede materialevalg i parcelhusene. Bebyggede strukturer i Fuglekvarteret. Kulturmiljø Fuglekvarteret 1: Værdifuld bebyggelsesflade. 54 Mors_1510_1_60.indd 54 18/10/04 19:33:21

5 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER DET BEBYGGEDE LAND Dueholm Kloster Tema: Tro og skik Tid: Middelalder samt perioden I området omkring Dueholm Kloster er der mulighed for at følge bygningshistorien gennem 600 år. Kernen i den fortælling udgøres af klostrets bygninger. Hele den vestre halvdel af det, der nu er museumsbygningen, stammer fra middelalderen, og er bortset fra kirkerne øens eneste bygning fra denne periode. Boligkvartererne omkring klostret stammer fra I de år blev store dele af de gamle klosterbygninger nedrevet, og i samme takt opbyggedes boligkvartererne på den tidligere klosterjord. En del af materialerne fra nedbrydningen af klostrets ladegård blev genbrugt i de nye huse. I 1664 overgik Dueholm til privat eje, og den blev ombygget til herregård. Hovedbygningen skulle have været nedrevet omkring 1901, men blev købt af det nyoprettede museum i Siden er flere bygninger købt til, så museets område i dag omfatter hovedparten af det areal, kloster- og herregårdsbygningerne lå på. Markjorderne havde en langt større udstrækning, de strakte sig ned mod Sallingsund. Boligkvarteret omkring Dueholm har mange arkitektoniske kvaliteter. De fleste huse er i en og halvanden etage, de er sammenbyggede. Der er desuden mange smalle passager mellem husene. Det giver oplevelser ved kig til baghaverne. Områdets huse er præget af et homogent materialevalg og godt håndværk. Dueholm Kloster på Generalstabens kort Dueholm Klosters historie begyndte omkring 1369, da Johannitter-ordenen fik overdraget området lige uden for Nykøbings bygrænse. Bygrænsen gik fra middelalderen og til 1902 omtrent, hvor Aagade løber i dag. Den krydsede Vestergade og gik herfra ud til fjorden i Klosterhavn. Indtil 1965 var dele af bygrænsen stadig synlig i form af åløbet, Klosterå eller Vesterå, der da blev rørlagt. Området uden for bygrænsen var lavt. Det får man stadig et indtryk af, når man går ned ad bakke fra Lilletorv mod Klostertorv. Johannitterne opbyggede et klosterkompleks, som spillede en stor rolle i landsdelen. Kirken var for eksempel på størrelse med Århus Domkirke. Ved Reformationen i 1536 fik ordenen tilladelse til at fortsætte sin virksomhed på Dueholm, blot måtte der ikke optages nye brødre. Der var munke på Dueholm indtil 1550 erne. Det er en medvirkende årsag til, at møllebygningen blev til hovedbygning. Her rykkede kongens lensmand ind. I det følgende århundrede blev efterhånden nedbrudt en del bygninger, bl.a. til brug for Nykøbing-borgerne, når der skulle skaffes materiale til genrejsning af byen efter bybrandene. Klosterkirkens klokker blev taget ned. Den største blev 1573 skænket til sognekirken St. Clemens i Nykøbing, hvor den gik til ved en stor bybrand i Malmen blev genbrugt i en ny,0 støbt Også korstolene (munkestole) i Nykøbing Kirke fra år 1500 menes at være fra Dueholm. 2. Klosterbygningen dominerer Dueholmgade. Værdifulde bebyggelsesflader. Bærende bevaringsværdi. Kulturmiljø Dueholm Kloster 1: Mamrelunds huse (her set fra Filtenborggade) var oprindelig for småkårsfolk. 55 Mors_1510_1_60.indd 55 18/10/04 19:33:28

6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER DET BEBYGGEDE LAND Algade Tema: Købstad Algade på Generalstabens kort erne var en fremgangstid uden lige for de forretningsdrivende i Nykøbing. I den periode tog husene i Algade den form, som vi ser i dag. Algade, som vi møder den i dag, er bygningsmæssigt præget af perioden , historicismen kalder man den også. Kulturmiljø Algade 1: Værdifulde bebyggelsesflader. Bærende bevaringsværdi. Algade strækker sig fra Rådhustorvet til Lilletorv og berører omtrent midtvejs Kirketorvet. Lilletorv og Kirketorv er byens ældste torve. Gadens forløb er som i middelalderen, og op gennem tiden blev den byens fineste gade. Her lå de største gårde, og her boede de mest velstående familier. De gode år i 1850 erne afspejles stadig i et vist omfang i gadens bygninger. Eksempler er Algade 1, 10 og 9, og man skal kigge op på facaderne for at finde periodens typiske træk ved byggeriet stor enkelhed, klare linjer, dannebrogsvinduer, enkle dekorationer, pudsede og kalkede mure. Da disse huse blev bygget, markerede de en stor ændring i Algade, idet alle huse på det tidspunkt var i en etage. De nye toetagers lagde man meget mærke til. I perioden blev der bygget i flere etager, også flere end to. Solidt byggeri i røde sten pyntet op med formbrændte sten med ornamenter, murede flader i mønstre, flerfarvede glaserede sten, tårne og spir, balkoner, gitterværk, baldakiner o.s.v. I nederste etage blev isat butiksruder. I baggårdene blev pakhusene opført i røde sten i flere etager, og der blev også plads til håndværkere i baghusene. Kirkeholmen er det eneste højtliggende område i det gamle Nykøbing. Her lå allerede, før byen blev grundlagt, en kirke fra 1100-tallet. Omkring kirken blev der fortrinsvis bygget huse knyttet til kirken (latinskolen, præstegården, klokkerbolig og hospitalet). I slutningen af 1800-tallet blev der bygget ny kirke, og det er den, som udgør områdets samlende element i dag. Der blev gjort forsøg med gågade allerede ved byjubilæet i 1949, men der skulle gå mange år, før forsøget blev omsat i praksis. Indtil da var fortovene smalle, og de handlende trak derfor butiksfacaderne ind i bygningernes stueetager. Facaderne blev fyldt med skilte og baldakiner i , så den nederste del af husene ikke længere hang sammen med den øverste. Da gågaden blev anlagt, blev der hængt plasticflag op for at hindre de gående i at kigge på andet end varerne. Den udvikling er vendt i løbet af 1990 erne. Bygningerne kommer langsomt til at hænge sammen igen fra sokkel til tagryg. Algade set mod Kirketorvet, Det andet hus på højre hånd er Clemenshus med det nye fortov udenfor, på venstre side er det andet hus med spir Petersborg. 1. Udsigt ad Havnegade til havnen. 2. Algades løb mod Vestergade afslører det kurvede forløb og terrænets fald. 56 Mors_1510_1_60.indd 56 18/10/04 19:33:36

7 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER DET BEBYGGEDE LAND Morsø Jernstøberi og Nørrebro Tema: Håndværk, industri Nykøbing kunne med fuld ret betegnes som industriby fra 1900 og et godt stykke ind i det nye århundrede. Beviset findes stadig, især i kvarteret omkring Morsø Jernstøberi. De omkringliggende boligkvarterer understreger, at Nykøbing også var blevet en arbejderby, men ikke arbejderby, som man så det så mange andre steder. Her var ingen lejekaserner i flere etager, til gengæld var der mange småhuse med en stump havejord til. Morsø Jernstøberi og Nørrebro på Generalstabens kort Støberi-komplekset set fra luften, omkring I øverste venstre hjørne den ny støbehal. N.A. Christensen var manden bag Morsø Jernstøberi. Han begyndte i 1853 med seks medarbejdere og et værksted på 500 kvadratalen. I 1914 beskæftigede jernstøberen 420 mand, og fabrikken var vokset til kvadratalen og fabrikken voksede stadig. Arealmæssigt nåede den op på godt syv tønder land, midt inde i byen. I 1993 lukkede støberiet, det nuværende Morsø Jernstøberi var flyttet til en bygning på Furvej, og Morsø Kommune købte de gamle fabriksarealer inde i byen. En del af det store fabrikskompleks er bevaret, heriblandt værkstedsbygningen (i dag bibliotek), administrationsbygningen (som i dag benyttes af erhvervsvirksomheder), og så er der indrettet støberimuseum i bygningen langs Asylgade. Hovedparten af boligbyggeriet langs Nørregade samt i kvartererne ved Asylgade var ganske solidt byggeri. På Nørrebro ligger bl.a. en række ensartede huse, kaldet Smederækken. Udstykket og bygget af en af byens murermestre, og herefter solgt til smede ansat på støberiet. Smedene var de bedst lønnede, og derfor dem der først fik mulighed for at købe hus. Morsø Jernstøberi er en arkitektonisk perle. Det ses klarest ved den dominerende fire etager høje, skarpt skårne værkstedsbygning, med de udsmykkede gavle, den moderne bærende konstruktion og den omhyggelige udførelse. Fælles for det samlede byggeri er velproportionerede bygningskroppe og fine detaljer udført på et højt håndværksmæssigt niveau. Springet fra det fornemme industribyggeri til Nørrebros prunkløse arbejderboliger forekommer umiddelbart stort. Der er dog i det disciplinerede bebyggelsesmønster, med de dybe, smalle baghaver, den taktfaste rytme og husene på en ret linje mod gaden, et tankegods, der går fint i spænd med industriens gentagelse og masseproduktion. 1. Enkeltvis er Nørrebros små huse ikke noget særligt, men i deres sammenstilling giver de Nørrebro karakter. Vedligeholdet bryder med den oprindelige byggeskik. &OH Kulturmiljø Morsø Jernstøberi 1:6.000 Værdifulde bebyggelsesflader. 2. Gavlen udtrykker de store ambitioner i jernstøberiets bygninger. Det lille gule hus, som i dag huser et arkitektfirma, var oprindelig skomagerværksted. I en årrække var det kontorbygning for støberiet. Bærende bevaringsværdi. 3. N.A. Christensen Co. s administrationsbygning. Bygningen er opført i 1913 og tegnet af arkitekt Chr. Frühstück Nielsen i historicistisk stil. 57 Mors_1510_1_60.indd 57 18/10/04 19:33:42

8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER DET BEBYGGEDE LAND Nørregade Tema: Handel/købstad Tid: Ca Nørregade løber ud til Nykøbings gamle grænse mod nord. Gaden var ind- og udfaldsvej til Nørreherred og en del af byens hovedstrøg. Bomhuset, det lille hus i Nørregade 24, dokumenterer gadens historie. Huset blev brugt af konsumtionsbetjenten. Han opkrævede en afgift på alle de varer, bønderne førte til byen fra 1671 til I Nørregade lå en række større købmandsgårde og værksteder, og en del af dem findes stadig: Den tidligere købmandsgård på hjørnet af Østergade og Nørregade, farvergården på hjørnet af Ringsgade og Nørregade, vognmand Thomsens hus Nørregade 21, den tidligere købmandsgård på hjørnet af Nørregade og Asylgade samt Dampbrænderiet i Nørregade 14. Her blev der senere forsamlingsbygning for arbejderne. Det gamle rådhus er bygget på tomterne af de småhuse, der tidligere lå langs Nørregade og gav gadens bebyggelse et sammenhængende forløb. Da rådhuset blev bygget i 1846, anlagde man samtidig torvet. I Nørregade og de tilstødende gader er der flere eksempler på arkitektonisk interessante bygninger. I gaden er der spændende kig mellem forhusene til gårdog havearealer. Nørregade på Generalstabens kort Møllevænget Tema: Købstad De almennyttige boliger i Møllevænget i Nykøbing skal ses som et håndgribeligt bevis på, at man i Danmark i 1950 erne besluttede at afskaffe bolignøden. Indsatsen lykkedes, også i Nykøbing. I 1962, 20 år efter at Nykøbing Andelsboligforening var stiftet, husede andelsboligforeningen 10 procent af byens befolkning. Og det var vel at mærke i moderne boliger med mange bekvemmeligheder: centralvarme, altaner, badeværelser, nedstyrtningsskakte, parkeringspladser og garager. Er Møllevænget således et tidsbillede fra 1960 erne, så er det også blevet en slags tidsbillede for nutiden. Det er nemlig ikke længere de børnerige familier, der præger bebyggelsen. Møllevængets solorienterede blokke med karnapper, fremskudte indgangspartier, det røde murværk og de hvide vinduer er en bebyggelse med mange arkitektoniske værdier. Blokkene er opført i etaper. Det ses ved vinduerne, hvor de ældste blokke har murede stik samt ved trapperne, hvor de ældste blokke har hovedtrapper af træ. I forbindelse med renovering af boligblokkene er der etableret nye karnapper, vinduerne er skiftet ud, og nogle af gavlene er efterisolerede. 3. Den fl ade del af Nørregade. Her er kirken fi xpunkt, og tilknytningen til bycentret tydelig. 1. Møllevængets solorienterede blokke fortæller om en ambition om at skabe boliger med lys og luft. Værdifulde bebyggelsesfl ader. 2. Det tidligere bomhus, Nørregade 24. Huset har ikke længere meget tilfælles med det oprindelige. Det, vi ser i dag, er kun halvdelen af det oprindelige. Kulturmiljøerne Nørregade og Møllevænget 1: Mors_1510_1_60.indd 58 18/10/04 19:33:50

9 DEN LOKALE BYGGESKIK Mors teglstensarkitekturens ø Mangel på træ betød, at bygningerne på Mors blev opført med sparsom anvendelse af træ og med spinkelt tømmer. Bindingsværksbygningen er derfor kun bevaret i begrænset omfang, og fordi man, såsnart det var muligt, begyndte at bygge i tegl. Byggeskikken er som følge deraf i det væsentligste præget af murerhåndværket. Teglstenstyper Munkesten er en middelalderlig murstenstype af tegl, ca. 30 x 14 x 9 cm, og vejer godt det dobbelte af en nutidig mursten. Munkestenen blev anvendt til bygningens ydervæg og opbygget som en kassemur bestående af en udvendig og en indvendig mur med en muret kærne imellem. Murene blev muret i munkestensforbandt, to løbere og en kop. Senere havde produktion af teglsten nået et niveau, hvor man kunne fremstille et så stort antal, at man begyndte at bygge ydervægge i fuld mur, altså uden kerne. Stenene var stadig i munkestensstørrelse, men forbandtet ændredes til et forbandt, der skulle forbinde de enkelte skifter (lag). Her opstod krydsforbandtet, som også anvendes i dag, bestående af et kopskifte og et løberskifte. I barokken stillede arkitekturens udformning større krav til facadens detaljering, og der blev da anvendt teglsten i et mindre format, der kan sammenlignes med det, der anvendes i dag, ca. 24 x 12 x 6 cm. Teglstenenes kvalitet spændte vidt, lige fra den ubrændte til den delvis brændte, fuldbrændte og klinkebrændte. Kvaliteten blev bestemmende for, hvordan og hvor stenene blev anvendt. Ydervæggene stillede på grund af de klimatiske forhold de største krav. Nederst oven på syldstenene eller på fundamentet, hvis et sådan fandtes, blev de fuldbrændte teglsten anvendt. Over brystningshøjden mellem vinduerne kunne anvendes en kun delvis brændt sten, og over vinduernes bærende stik kunne ubrændte sten anvendes. Også til bygningens skillerum blev der anvendt ubrændte sten. Eksempler på teglstensbyggeri Lerets sammensætning Teglstenenes farve, den røde og den gule tegl, bestemmes af leret. Mors er et ungt morænelandskab bestående af overvejende lerbund og har derfor ideelle forhold for fremstilling af tegl. Istidsleret er ofte delt i to lag, et øvre bestående af jernholdigt rødler og et nedre bestående af kalkholdigt blåler eller mergeller. Af rødleret brændes røde teglsten og af den kalkholdige brændes gule teglsten. Brænding af teglsten På Mors blev brænding af teglsten først sat i egentlig masseproduktion omkring år 1900, indtil da blev brændingerne udført på herregårdene og i forbindel se med de enkelte byggerier på øen. Teglbrænding va r i en lang periode et bierhverv, frem til masseproduktionen gik i gang. De ældste ovne milerne blev bygget på åben mark af de tørrede lersten, der skulle brændes. Stenene blev stablet med kvadratisk grundplan i 3-4 meters højde. Når milen var stablet færdig, tættedes fugerne foroven og i siderne med vådt ler. Ved jorden blev der udsparret vandrette fyrekanaler til brændsel. De sten, der var tættest på ilden, blev brændt hårdest, og de, der var i milens yderste dele, blev kun delvis brændt. Milerne blev efterfulgt af den periodiske ovntype. En muret ovn, hvor stenene indsattes til brænding, og hvor ovnen efter brænding måtte stå til afkøling, inden den kunne tømmes og gøres klar til næste brænding. På det træfattige Mors fyrede man med tørv, der blev gravet i de rige mosearealer. Hvert sogn havde sin tørvemose. Industrialismens fabrikation skete i ringovne. En ovntype, hvor ilden kunne vandre rundt, og stenene blev sat ind i kamre. Derved kunne kamrene tømmes og fyldes, uden at ilden skulle slukkes. Det var en meget mere brændselsøkonomisk metode, som samtidig var produktiv. Derved kunne man opfylde teglstensbehovet til de omfattende byggerier omkring år Mørtel Bindemidlet i teglstensbyggeri kan for eksempel være kalkmørtel eller blot lermørtel. Kalken til kalkmørtlen består af glødet kalksten, der efterfølgende tilsættes vand og læskes til kalkhydrat. Læskningen kunne foregå i en kalkkule et gravet hul i jorden. Når den læskede kalk blandes med sand, får man en kalkmørtel. Kalken til kalkmørtel blev brændt i teglovnene. Lermørtel er en mager ler oprørt i vand til en lervælling. Facadens overflade Overfladebehandling af facaden er påkrævet, der hvor ikke fuldbrændte sten er anvendt eller der, hvor murværket er muret i ler. Kalkning (med oprørt læsket kalk) var fra middelalderen og helt frem til efter 2. verdenskrig en meget almindelig måde at beskytte et murværk på. I 1700-årene begyndte man at pudse facaderne. Det var primært en æstetisk løsning, men også en måde at beskytte murværket på. Også ved denne løsning blev facaden kalket. Stil og byggeskik fra 1400-årene til 1930 erne Det var i facadens konstruktive elementer, den arkitektoniske stil og den egnskarakteristiske byggeskik kom til udtryk. For eksempel ved udformning af gesimsen, murede stik over åbninger, soklen, bygningens hjørner, markering af hovedindgang, markering af symmetriakse samt midterakse. Bevarede teglsstenbygninger på Mors fra Dueholm Kloster, Nykøbing. Denne prægtige bygning repræsenterer det smukkeste af middelalderlig teglstensarkitektur. Bygningen, den vestligste del, er opført i 1400-tallet af gule munkesten og fremstår med en kalket overfl ade. Sydfacadens mange teglstensdetaljer vidner om datidens bygningskulturelle formåen. Det middelalderlige kloster fi k i 1700-tallet en østforlængelse, og samtidig erstattedes de kamtakkede gavle med en halvvalmskonstruktion. Strandgade 61, Skarum. Den meget velbevarede bygning er opført i Den repræsenterer, fordi ydervæggene er opført i tegl, det sidste trin i en bygningskulturel ud vikling. Bygningen har en højremskonstruktion, det vil sige en bærende trækonstruktion, som står beskyttet inde i bygningen og friholder ydervæggene for den bærende funktion. Det gav mulighed for, at bygningen i facaden kunne udvides ved et udskud. Derfra betegnelsen et udskudshus. Udskudshusenes ydervægge var tidligere bygget af tørv. Stråtaget gik næsten ned til jorden for derved at beskytte tørvene. Glomstrupvej 38, Glomstrup. Herregården Glomstrup. Hovedbygningen er opført i 1797 med sten fra egen teglovn. Den enkle længebygning, der er bygget af teglsten, fremstår i dag hvidkalket. Bygningens hovedindgang og facadens midterakse er fremhævet ved en frontispice. Gesimsen er aftrappet, og vinduesåbningerne har fl adbuede afslutninger. Ca. 50 år efter opførelsen blev bygningen forsynet med kamtakkede gavle og hjørnepilastre. 59 Mors_1510_1_60.indd 59 18/10/04 19:33:56

10 DEN LOKALE BYGGESKIK Lødderupvang 8, Lødderup. Stuehus opført i Bygningen er bygget af røde teglsten. Facaderne er præget af tidstypisk byggeskik som bl.a. halvstens fl adbuet stik over dør- og vinduesåbninger, murværk muret i krydsforbandt og facaden, der øverst er afsluttet med et kopskifte før den hvidkalkede tandsnitsgesims. Skorstenene er muret med sokkel, pibe og gesims. Rådhustorvet, Nykøbing. Rådhuset er opført Bygningen er tegnet af arkitekt J.P. Jacobsen og restaureret af kgl. bygningsinspektør E. Packness i Den smukke bygning er muret i krydsforbandt og har en sandstensbeklædt sokkel. De murede stik over vinduerne er enstens stik. En trekantfronton med ur markerer bygningens midterakse samt tillige hovedadgangen og balkonen. Gesimsen er meget karakteristisk og udført med elementer inspireret fra draperier. Rådhustorvet 2, Nykøbing. Bygningen var tidligere kontorbygning for Morsø Jernstøberi og er opført omkring1847. Den pudsede og kalkede bygning har fl ere tidstypiske detaljer, som for eksempel den murede kvist, der markerer ind gangspartiet, de kannelerede pilastre på begge sider af indgangspartiet og på kvisten. Båndet under vinduerne og den trukne gesims giver facaden vandrette linjer. Taget på bygning og kvist har halvvalm. Facadens gule grundfarve og detaljernes hvide farve er tidstypisk. Toldbodgade 12, Nykøbing. Pakhuset har tilhørt fl ere af byens købmænd. Det er opført Den meget markante teglstensbygning er i dag hvidkalket. Facadernes åbninger er alle afsluttet med et fl adbuet stik. Facaden mod havnen havde oprindelig to rækker hejseluger med lemme. Østergade 36, Nykøbing. Det meget enkle og velbevarede længehus er opført i Den murede bygning fremstår mod Østergade gulkalket og med hvidkalkede detaljer og grå sokkel. Bygningen har port. Åbningerne i murværket er øverst afsluttet med et lige stik. Sålbænkene er murede. Den hvidkalkede gesims er en tandsnitsgesims med trappefremspring. Bygningens fi re skorstene har sokkel, pibe og gesims. Bygningens bagside står i blank mur i gule teglsten, som er produceret på Resengaard Teglværk. Ullerupmark 21, Ullerup. Herregården Ullerup. Hovedbygningen består af tre fl øje, er opført i 1863 i gule teglsten i krydsforbandt, soklen er hvid. Hovedfl øjen har en frontispice, der markerer hovedindgangen og anlæggets symmetriakse. Frontispicen har murede pilastre med kapitæl, der ubrudt spænder fra sokkel til gesimshøjde. Øverst er et felt med løgkuppelmotiv. Afslutningen er inspireret af renæssancens formsprog og er et udtryk for den frie historicisme, der afl øste senklassicismen. Over døren er muret et felt til initialer og årstal. Blidstrupmark 23, Blistrup. Herregården Blistrup. Hovedbygningen består af et trefl øjet anlæg opført i Med dette bygningsanlæg holdt historicismen sit indtog på Mors. Det stilmæssige udgangspunkt er renæssancen, bl.a. karakteriseret ved det ottekantede trappetårn med gesimsbånd og gesims med buefrise. Kuplen med spir repræsenterer samme stilperiode, hvorimod trappegavlene refererer til tidligere perioder. Det nyere skifertag har afl øst et tegltag. Vinduerne i gavlens stueetage har renæssancens stik udført med segmentbue. Vinduerne på første sal er et dobbelt vindue inspireret af den senromanske periode. Gesimsen er en savsnitsgesims med trappe. Jernbanegade 5, Nykøbing. Bygningen er opført i Industrialismen medførte indvandring fra land til by. Staten påbegyndte jernbanen på Mors, og der kom statsbanefærge til Glyngøre. En ny bygningstype opstod med udlejningslejligheder. Det er murdetaljernes rigdom, der præger den historicistiske facade. En naturstensefterligning i stueetagen ved refengfugning. Førstesalen har efterligning af natursten i kvaderstenslisenerne. Under vinduerne er et fornemt mønstermurværk. På den gennemgående sålbænk er anbragt to kannelerede lisener med kapitæl og base, som bærer en markant tandsnitsgesims. Lærkevej 1, Nykøbing. Bygningen, der er opført i 1934, er et særdeles beskrivende eksempel på den nationale funktionalisme: bungalowtypen et beboelseshus i én etage med lavt eller fl adt tag. Bygningen er bygget af gule teglsten. De dekorative detaljer er stilmæssigt minimeret til enkle gesimsbånd. Der er ikke længere et muret stik over vinduerne, murværket bæres nu af en jernbjælke. Hjørnevinduer skaber et dramatisk lysindtag. Centralvarmesystemet giver sammen med den høje kælder mulighed for at indrette kælderen til beboelse. Tagpaptagets store udhæng skjuler taget og giver indtryk af det ideelle et fl adt tag. Skorstenen er nu enkel i form, den har ikke længere de klassiske detaljer. 60 Mors_1510_1_60.indd 60 18/10/04 19:33:59

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Passage. Baghus, (tidl. 19) Baghus,17. (tidl. 19) Carport Baghus, 21. Baghus, 21. Bevaringsværdige bygninger

Passage. Baghus, (tidl. 19) Baghus,17. (tidl. 19) Carport Baghus, 21. Baghus, 21. Bevaringsværdige bygninger Passage Baghus,17 17 17 (tidl. 19) Baghus,17 (tidl. 19) 21 Carport Baghus, 21 Baghus, 21 Bevaringsværdige bygninger Sagsrapport Sag - Adelgade 17 Stamdata Type: SAVE-sag Betegnelse: Adelgade 17 Aktuel

Læs mere

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb

Læs mere

Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely)

Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Beskrivelse Alléen 14, 1878, kaldt Birkely efter birketræerne i den gamle hospitalshave. Trefløjet anlæg med en forholdsvis kort og lav hovedbygning (liggende vest-øst)

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 BBR oplysninger BBR nummer: 190 9231 1 Kommune: Furesø Adresse: Flagsøvej 7, 3520 Farum Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 9231 Antal etager: 1 Bebygget areal: 285

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1838-1869

ANDUVNINGSFYR 1838-1869 ANDUVNINGSFYR 1838-1869 38 Hanstholm fyretablissement Tårnvej 7-23 Arkitekt J.H. Koch, J.P. Jacobsen 7730 Hanstholm Opført 1842-43, forhøjet 1889 Hanstholm Kommune Roterende linseapparat Viborg Amt Tårnhøjde

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SANDAGER MØLLE ODDER KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 18.08.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/727-0001 Kommune: Odder Kommune Adresse: Møllevej

Læs mere

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69 IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens Beliggenhed Tommerup Landsejerlav Planoplysninger Kommunenr. Hovedplantype Udskrivningsdato 30. 11. 07 Adresse Lilleskovvej 69 Matrikelnr. 2 HE Tallerupgaard, Tommerup

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Dato: 22. juni 2016 qweqwe Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Industrimuseet Frederiks Værk har foretaget en kort gennemgang af rammebestemmelserne for center og boligområder

Læs mere

ØSTER STRANDGADE 13 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

ØSTER STRANDGADE 13 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTER STRANDGADE 13 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 15.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Registrering af kulturmiljøet i Grønhøj

Registrering af kulturmiljøet i Grønhøj Registrering af kulturmiljøet i Grønhøj Historisk rids I midten af 1700-årene herskede der i patriotiske kredse i hovedstaden en noget optimistisk opfattelse af, at landet rådede over store uudnyttede

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB

NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 De store terrænforskelle ses tydeligt. Forsorgsmuseet Viebæltegård og Social- og Sundhedsforvaltningen, det tidligere Svendborg Industriforenings Tekniske Skole,

Læs mere

1 matr. nr. 59 d dato: 8.11.79

1 matr. nr. 59 d dato: 8.11.79 1 matr. nr. 59 d dato: 8.11.79.THORØOYbE. opførelsesår: 1900 til/ombygning: antal etager/bygningsform: l etage, garage ~ngen gulvkote :

Læs mere

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 31.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Side 1 á 11. Værker på min tur. Skrevet af: TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE

Side 1 á 11. Værker på min tur. Skrevet af: TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE Side 1 á 11 13 14 15 18 16 19 12 9 17 11 8 10 2 1 7 4 6 5 Værker på min tur TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE 3 Skrevet af: Side 2 á 11 Værker

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

STAUNING PRÆSTEGÅRD RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

STAUNING PRÆSTEGÅRD RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R STAUNING PRÆSTEGÅRD RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 31.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

SAVE-vurdering af Holtegaard

SAVE-vurdering af Holtegaard SAVE-vurdering af Holtegaard Stuehuset Den arkitektoniske værdi En nyklassicistisk bygning opført formentlig i 1905 (bygningen er opført på fundamenterne af et ældre stuehus) i en periode, hvor stilarten

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg

Læs mere

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Kig fra færgen til Hjarnøs færgeleje. Landsbykatalog Hjarnø Hjarnø 1986-1997 Generalstabskort udarbejdet 1842-1899 Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Det gamle mejeri og forsamlingshus fortæller

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen.

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. Fra det grønne område ovenfor havnen (tv). Den centrale plads midt i byen (th). Den

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

DEN GAMLE TOLDBOD RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

DEN GAMLE TOLDBOD RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R DEN GAMLE TOLDBOD RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 15.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm VÆRDIGSÆTNING Grammofonplade fabrik - Kay Fisker Jens Falk Holm BYGNINGEN Midt i Nordvest, i det gamle fabriksområde, ligger en hvid taktfast bygning. Bygningen er en del af den forhenværende fabriksgigant

Læs mere

TIL SALG TORVET 1 4220 KORSØR

TIL SALG TORVET 1 4220 KORSØR TIL SALG TORVET 1 4220 KORSØR 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 120 Korsør Bygrunde. BELIGGENDE: Torvet 1 4220 Korsør KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER: Grundareal

Læs mere

Byen og stedet. Byomdannelse. Gågadens forlængelse

Byen og stedet. Byomdannelse. Gågadens forlængelse Byen og stedet Pladsdannelser i tilknytning til gågaden: 1) Klostertorv, 2) Lilletorv, 3) Kirketorvet, 4) Rådhustorvet, 5) N. A. Christensens Plads og 6) Støberitorvet. Byomdannelse Morsø Jernstøberi forlod

Læs mere

HESTEHANDLERGÅRDEN LANGELAND KOMMUNE

HESTEHANDLERGÅRDEN LANGELAND KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R HESTEHANDLERGÅRDEN LANGELAND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 01.09.2015 Besigtiget af: Troels Ø. Jørgensen Journalnummer: 2013-7.82.07/482-0001 Kommune: Langeland Kommune Adresse:

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Gl. Rye Kirke, Tyrsting hrd., Aarhus amt. Stednr. 16.04.05 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg J.nr.

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY AHLGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY AHLGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY AHLGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: AHLGADE, HOLBÆK Historie Ahlgade udgør sammen med Smedelundsgade Holbæks hovedstruktur og er byens ældste hovedstrøg. Gaden er opstået som

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

Tag: Taget er opbygget som saddeltag med skifferbelægning. Både tag og kviste fremstå nyere og vel vedligeholdt.

Tag: Taget er opbygget som saddeltag med skifferbelægning. Både tag og kviste fremstå nyere og vel vedligeholdt. Edisonsvej 12 (ejerboligforening) Bygherre: Ejerforeningen Edisonsvej 12 Rådgiver: Falkon A/S Administrator: Husen Advokater Dato: 28-04-2014 Matr. nr. 30m, Frederiksberg Opførelsesår: 1891 Etager: 4 SAVE-værdi:

Læs mere

Bygning - Randers, Åløbet 6, bygning 1

Bygning - Randers, Åløbet 6, bygning 1 Side 1 af 2 Bygning - Randers, Åløbet 6, bygning 1 BBR-oplysninger BBR-nummer: 730-3285 - 1 Kommune: Randers Adresse: Åløbet 6, 8983 Gjerlev J Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 3285 Antal etager: 1 Bebygget

Læs mere