Opsummering af gyset. Tysk ekspressionisme:

Transkript

1 Opsummering af gyset Tysk ekspressionisme: Efter 1. Verdenskrig/ Tyskland 1920érne. En moderne verden hvor længselen efter fremskridt fører til teknologisk udvikling. Krigen medfører kaos og smerte, en krig med hidtil usete midler til ødelæggelser medfører desillusion og et indblik i menneskets egen evne til selvudslettelse og umenneskelighed. Bl.a. derfor forsøger kunsten at formidle den gru og smerte man har oplevet i det moderne, i krigen og i storbylivet. Kunsten kaldes ekspressionisme som betyder udtryk. Man ønskede ikke at udtrykke realisme, for man har mistet troen på en objektiv realisme, en objektiv sandhed. Virkeligheden opleves som fragmenteret ( i stykker, i brudstykker uden sammenhæng) og man holder op med at bekymre sig om en genkendelig virkelighed, fordi den ikke opleves som genkendelig. I stedet tror man på det subjektive = en indre sandhed, at de følelser det enkelte menneske har, må være det eneste ægte og sande vidnesbyrd om en verden, der falder fra hinanden. Derfor kaldes kunsten ekspressionisme udtryk for en psykologisk, indre verden, hvorigennem virkeligheden ses som forvredet, forvirrende, syg og ødelagt. Stilen i tyske ekspressionistiske film: Filmmediet benytter en stil til at formidle og udtrykke den indre tilstand i mennesket, til at formidle en intens og personlig oplevelse på en abstrakt måde. Filmmediet i Tyskland i 1920érne bliver ekstremt stiliseret: De kælkede linier ( kameraet står skråt, så horisontlinien er skæv) fortæller om en verden i ubalance, om et menneskesyn, der oplever virkeligheden som væltet og ubalanceret.

2 Low key belysning stærke sort/ hvide kontraster. Filmene optages indendørs, hvilket betyder at instruktørerne kan kontrollere lysforholdene og skabe det miljø, de ønsker at udtrykke. Skæve linier i billedkompositionen, forvrænget scenografi og karikeret skuespil med ekspressionistisk kropssprog inspireret af teaterskuespillet. Filmenes setting er ofte også karikeret med kulisser, der ligner teatrets. Fælles for de stilistiske virkemidler er, at de forsøger at formidle en ekstremt angstfyldt atmosfære. I malerkunsten bliver Edward Munck særlig kendt for maleriet skriget, som udtrykker det ensomme menneskes ekstreme og eksistentielle angst eksistentiel= en dybe følelse af forståelse for hvem vi er. En eksistentiel krise kan handle om en dyb og uforklarlig tvivl og smerte over hvem vi er.

3 Grunden til at vi stadig interesserer os for den tyske ekspressionisme er pga. Den indflydelse stilen får for nutidens gyserfilm de tyske instruktører rejser til USA i slutning af 20érne/ start 30érne og tager stilen med sig dertil, hvorefter de amerikanske gyserfilm den dag i dag benytter de virkemidler til gyset, som kendes tilbage fra 20érnes Tyskland. Gyset Gyset stammer fra 1700-tallets og1800-tallets gotiske litteratur. I det viktorianske og pæne borgerlige samfund i 1800-tallet regnes det for en dyd at være tilknappet og ikke vise følelsesudbrud. Gennem gyserlitteraturen behandles store og voldsomme følelser og her kan de store følelser dyrkes. Gotisk litteratur, en især engelsksproget litteratur, der beskæftiger sig med menneskets frygt for det ukendte og ukontrollable. Uhyggelige væsener, dobbeltgængere, spøgelser og vampyrer huserer i et truende univers af dystre borge og underjordiske gange senere i storbyers labyrintiske virvar og forfald. Gotisk litteratur fraviger på næsten alle måder realismens regler og markerer sig som den eventyrlige romans negative modstykke: Den eventyrlige roman beskæftiger sig med det, mennesket håber og søger; den gotiske med det, vi frygter og flygter fra. Ordet gotisk blev i 1700-t.s England brugt som skældsord for den klassicistiske arkitekturs modsætning: middelalderens snørklede katedraler, fulde af skygger og katolske associationer. En stigende interesse for det ikke-rationelle afspejledes fra midten af 1700-t. i den litterære verden af Edmund Burkes æstetiske teori om det sublime og en kultagtig dyrkelse af mennesket som følelsesvæsen. Horace Walpole chokerede verden med The Castle of Otranto: A Gothic Story (1764), hvorefter den gotiske roman gik sin sejrsgang

4 med fx Ann Rathcliffes gysere (1790'erne), William Godwins Caleb Williams (1794), M.G. Lewis' skandaleombruste The Monk (1796), Mary Shelleys Frankenstein (1818) og C.R. Maturins Melmoth the Wanderer (1820). For nogle er gotisk litteratur lig med den gotiske roman mellem 1764 og ca. 1820, men en fortløbende tradition kan spores helt frem til horror-romanerne i slutningen af 1900-t. Skønt inspireret af bl.a. tysk romantik (E.T.A. Hoffmann) blomstrede genren især i den engelsksprogede verden og er særlig stærkt repræsenteret inden for amerikansk litteratur (Charles Brockden Brown, Edgar Allan Poe). Gotisk litteratur afdækker ikke blot en begrænsning i oplysningstidens menneskesyn, men sætter samtidig spørgsmålstegn ved menneskets særstatus i naturen såvel som ved kristendommens polarisering af "det gode" over for "det onde". Således kan denne litteratur ses som led i et større opgør med værdier og virkelighedsbegreber, der først når sin kulmination ved slutningen af 1900-t. De sære hændelser skaber en skræmmende usikkerhed om virkelighedens grænser og menneskets evne til at analysere disse. Denne anfægtelse af sanser, fornuft og forestillinger synes at være kernen i den gotiske litteraturs vedvarende evne til, trods sine enkle, ofte primitive virkemidler, at fængsle ikke blot en bred læserskare, men også den intellektuelle elite. Hver periode har sine grænser og dermed sine begreber om det uhyggelige; gotisk litteratur afslører således fundamentale spændinger i sin samtid. Efter 1700-t.s kritik af mennesket som fornuftsvæsen udfordrer 1800-t.s gotiske litteratur tidens sociale og seksuelle pænhedsidealer (fx i R.L. Stevensons Dr Jekyll and Mr Hyde (1886) og Bram Stokers Dracula (1897)), mens den i t. ofte udtrykker en absurd-eksistentialistisk synsvinkel som i Anne Rices Vampyrkrøniker ( ).

5 Gyset som rituel genre Gyset er en rituel genre. Det vil sige, at handlingen i gyset altid er en gentagelse af en historie, som læseren i princippet allerede kender. Gyserfilm og bøger hører til i den genretype, som hvor historierne i hovedtræk er forudsigelige ned til mindste detalje. Historiens kvalitet ligger så i måden det forudsigelige præsenteres. Vi har en række genreforventninger til gyset, bl.a. at vi vil møde et monster og at der vil være en kamp mellem det gode og det onde. Vi forventer at blive forskrækkede, at der vil være en høj grad af suspense og surprise og vi ser eller læser genren for at få opfyldt disse forventninger. Forventningen, genkendelsen og nydelsen er en vigtig del af ritualet, hvor lysten og begæret efter historien og tilfredsstillelsen af nysgerrigheden driver værket og det er også netop lyst, begær og tilfredsstillelsen, der er typiske træk ved genren. Der er desuden en spontan fysisk reaktion/indlevelse forbundet med gyset svedige håndflader og hjertebanken. Og til slut i gyset føres vi ofte til katharsis = renselse, udånding efter den intense fysiske indlevelse. Vi bringes nogle gange tilbage til en orden i verdensbilledet, hvor vi kan ånde lettede op. Eller vi har den åbne slutning, hvor monsteret alligevel ikke er besejret og vi kan ane, at det monstrøse vil vende tilbage. Analysemetode til gyset Ikke for ingenting bruger vi Freuds psykoanalyse til analyse af gysets temaer og modsætninger. Freud bryder for alvor igennem med sine psykoanalyse teorier omkring 1900-tallet. Han arbejder med en personlighedsmodel (Freuds æg) med de 3 instanser: Over-jeg, jeg og id (underbevidstheden) ( I har fået en kopi af modellen udleveret!)

6 Gyset handler i følge en psykoanalytisk læsning om menneskets fortrængninger og forbudte drifter og seksualitet. Gyset tager ofte fat på tabuer, som er fastsat af kultur, kirke osv. (djævlen, selvtægt, hor, synd osv.) Disse tabuer får sin kraft fra over-jegét, fra hvad der er accepteret og ikke accepteret i et samfund på givne tidspunkter. Når noget holder op med at være tabu, når noget accepteres som normalt, holder det også op med at være tabu. Men så længe det er tabu kan det tematiseres i gyset!. I følge Freud bygger alle samfund i en eller anden grad på undertrykkelse af Libido = kønsdriften/ lystdriften. (se videre om den forklaring på s. 3 i gyserkompendiet!!) Teenagegyset: I teenage-gyset er teenageren hovedpersonen. Der sker en masse med kroppen i denne periode, den ændrer sig, seksualiteten spirer og de unge gør oprør mod forældrenes autoritet. Da de unges seksualitet stadigt betragtes som tabu i familien, bliver det et oplagt emne for gyset, skriver Rikke Schubart. ( som har skrevet I lyst og død som I har uddrag af i kopi i kompendiet) Schubart beskriver temaerne i denne subgenre, som: den undertrykkende familie, den skræmmende seksualitet, den nye krop der åbner uanede muligheder, og løsrivelsen fra den løbske, næsten grænsepsykotiske fantasi Schubart 1993: 257]. I teenage-gyset fremstilles familien som et usikkert sted. Forældrene og autoriteter i det hele taget beskrives som fraværende eller ude af stand til at beskytte de unge, fordi de enten dømmer dem eller ikke forstår dem. Ligesom i eventyret giver det læseren lov til at bearbejde de negative følelser, han/hun har overfor sine forældre/autoriteterne.

7 Det karakteristiske ved teenagegyset er, at de piger der har samleje i filmene, bliver brutalt myrdet og kun jomfrunale piger overlever. I gennem gysets historie er der dog forskel på hvor handlekraftig og maskulin pigen er. The final girl overlever i eksempelvis Nightmare on elmstreet i 80érne, fordi hun er handlekraftig, har viden og kæmper mod monsteret. I tidligere gyserfilm er pigerne ofte kun i stand til at flygte og skrige! Teenagegysene, der ofte fortsætter i 1,2, 3 er nærmest blevet kult blandt unge ( Scream, Fredag d. 13 Nightmare on elmstreet ) Filmene har en høj grad af angstkvalitet. Alle kender udfaldet af historierne, men er alligevel spændte på at få tilfredsstillet forventningen om angst og chok. Filmene gør også ofte brug af en sekvensopbyggende suspense og surprise, hvor der ikke er langt mellem hvert chok. Starten på teenage-gyset, skriver Schubart, kom med Blattys The exorcist i Historien hører egentligt til i det dæmoniske gys, da den handler om djævlebesættelse, men da den samtidig introducere en teenage-hovedperson, hvis besættelse Schubart tolker som et oprør mod den undertrykkende voksenverden, og da den indeholder voldsomme scener der henviser til pigens seksualitet, blev den også begyndelsen på teenage-gyset. Det videnskabelige gys: Denne subgenre fortæller om et pinagtigt forhold til intellekt og seksualitet, samt om vores angstfyldte møde med monsteret og vores egne drifter. Historien om Frankenstein fra 1818 skrevet af Mary Shelley, er nok den mest kendte. I historien kan Victor Frankenstein (videnskabsmanden)og monstret tolkes som to sider af samme personlighed. Den ene lys og den anden mørk. De to viser således, at den vi lader os skræmme af, faktisk også rummes i vores egen personlighed, men

8 via. videnskabsmandens eksperiment bliver monstret spaltet ud i en anden, hvorfra vi kan hade og foragte det. Kampen, som finder sted mellem videnskabsmanden og monsteret, der fødes af sin herre, symboliserer kampen mellem fornuften og drifterne. Derfor bliver de videnskabelige eksperimenter betragtet som seksuelle katastrofer ( som i Fluen, hvor manden bliver perverteret og uhyggelig i sin seksualitet eller som i Frankenstein, hvor manden skaber et misfoster, et mislykket barn, undfanget under forkerte og unaturlige omstændigheder.) I det videnskabelige gys behandles kan temaet om menneskets forfængelighed, trang til at lege Gud og overskride naturlovene også forekomme. Menneskets storhedsvanvid vil i gyset blive straffet med døden og videnskabsmanden kan, som i Fluen selv være genstand for forvandlingen/ eksperimentet, der mislykkes. Omverdenen vil ødelægge monsteret, da han ofte bliver både aggressiv og destruktiv for verden. Der er derfor også et stærkt aspekt af etik og moral i det videnskabelige gys. Det menneskelige og kunstigt skabte monster bliver forvrænget og perverteret i sine handlinger og må derfor ødelægges, da han er udtryk for fortrængte og fornægtede sider i menneskets psyke. Monsteret kan i det videnskabelige gys komme flere steder fra, nemlig fra rummet, fremtiden eller være resultat af menneskets videnskabelige eksperimenter. Vægten i det videnskabelige ligger faktisk ikke på det videnskabelige, men derimod på angsten, døden og mødet med monstret ( ens egne mørke sider). I det videnskabelige gys er seksualiteten tæt knyttet sammen med moral, synd, liv og død.

9 Det dæmoniske gys: Subgenren er mest kendt fra slutningen af 1800-tallet. Bl.a Bram Stokers historie om Dracula er et klassisk eksempel på denne subgenre. Dracula er ikke kun et fælt stinkende udød uhyre, men også en elegant, høflig og forførende herre. Det møde som finder sted mellem vampyren og det kvindelige offer, har ligeså meget karakter af noget seksuelt som af et fatalt og dødeligt overgreb. Jo mere kvinden er i berøring med Dracula, jo mere kommer hun i kontakt med sin egen seksualitet, som en forbudt størrelse især i det viktorianske England. Det dæmoniske gys er befolket af vampyrer, varulve, dæmoner og djælve eller satans yngel. Subgenren spiller på det fantastiske og ligger langt væk fra realismen. Alle naturlovene bliver brudt og rationalisme kan ikke forklare det overnaturlige, der hersker i denne genre. Om natten hersker disse uhyrer og invaderer vores kroppe, sjæle, hjem og hele verden. Det er vigtigt at gøre sig klart at kampen mellem monster og menneske ikke kun er en kamp mellem det gode og det onde, men en symbolsk kamp mellem fornuft og uhæmmet seksualitet, hvor de dæmoniske kræfter dækker over begær, lyst og sanselighed. Det dæmoniske gys er fascinerende og farligt, fordi det lader vores fortrængte seksualitet bryde ud i symbolske former som voldtægt, incest, homoseksualitet, masochisme og sadisme. Trossymboler, som kristus på korset, spiller ofte en rolle i det dæmoniske, fordi kirken kan opfattes som en magt, der undertrykker menneskets id.