Civilsamfundets rolle i velfærdssamfundet - Hvad skal vi med de frivillige?

Transkript

1 Civilsamfundets rolle i velfærdssamfundet - Hvad skal vi med de frivillige? DKDK Nyborg Strand 13.september 2018

2 Tak for indbydelsen Knud Aarup, 63 år, cand.scient.pol., uafhængig debattør Engageret i frivilligt socialt arbejde i Røde Kors, Lær for livet, Ligeværd, Bedre Psykiatri Medlem af Frivilligrådet og formand for Aarhus Kommunes Udsatteråd Tidligere: Direktør i Socialstyrelsen, Randers Kommune, Det Jyske Musikkonservatorium, Horsens Kommune, Hadsten Kommune, Kommunedata, PLS Consult (Rambøll Mgm.), Arbejdsdirektoratet og Indenrigsministeriet Leder siden 1986 Chef siden 1990 Undervist siden 1979 AU, AAU, ABS, professionsuddannelser Censor på de samfundsvidenskabelige uddannelser samt kandidatuddannelsen i socialt arbejde Udgivelser: Frivillighedens Velfærdssamfund, Forlaget Frydenlund 2010, Fra udenforskab til fællesskab seks bud på et bedre velfærdssamfund, DJØF Forlag, 2017, blogger på Mandag Morgen, Altinget, mv.

3 Hvad vil jeg sige noget om? Jeg vil ikke sige noget om demensområdet Starte med civilsamfundets historiske rolle Hvordan går det med de grundlæggende værdier? Hvordan velfærds-danmark har det? Hvordan kommer Danmark videre?

4 Civilsamfundets historiske rolle

5 Folkebørnehaverne af 1915 Menighedernes børnehaver /FOBU 1913 børnearbejde bliver forbudt Op til 200 børn i ussel baggård Vestrebro-læge Richard Kjer- Petersen Anne Wulf Frøbelseminariet Folkebørnehaverne 1915: Kirkerne stille lokaler til rådighed Man lejede areal på Fælleden Menighedernes Daginstitutioner central aktør som børnehave frem til for 20 år siden Forløber for børnehaverne

6 Kirkens Korshær 1912 Grundlægger er sognepræst H.P. Mollerup Sømandspræst i Hull Oplevet Church Army s arbejde i slumkvartererne Formålet var dengang som nu at hjælpe mennesker i nød, uanset baggrund og tro Forløber for forsorgsarbejdet og hjemløse-arbejdet

7 Hvordan var det nu det var? Præmieselskabet for Plejemødre (1861) Fra Englemagere til kontrollerede plejemødre 1886: 46% 1888: 85% Arbejdede for lovpligtig tilsyn 1894 offentligt lønnede plejemødre underlagt offentligt tilsyn Forløber for sundhedsplejen og tilsyn med familiepleje Det er startet i civilsamfundet - Ikke som resultat af egeninteresse, men ud af personligt, moralsk stillingtagen oplevelse af uretfærdighed Senere overtaget af staten / det offentlige Sådan er det for alle velfærdssamfundets institutioner og sociale indsatser

8 Hvordan var det nu det var? Præmieselskabet for Plejemødre (1861) Fra Englemagere til kontrollerede plejemødre 1886: 46% 1888: 85% Arbejdede for lovpligtig tilsyn 1894 offentligt lønnede plejemødre underlagt offentligt tilsyn Sådan er det for alle velfærdssamfundets institutioner og sociale indsatser Det er startet i civilsamfundet Ikke som resultat af egeninteresse, men ud af personligt, moralsk stillingtagen oplevelse af uretfærdighed Senere overtaget af staten

9 En samfund i balance Markedet/ Det private Staten/ Det offentlige Civilsamfundet/ Det fælles Ligeværdighed og balance En stærk stat, et stærkt marked og et stækt civilsamfund Ingen dominerer

10 Fællesskab, tillid og lighed

11 Fællesskabs-Danmark Et anderledes velfærdssamfund forskelligt fra England, Tyskland, Sverige, m.fl. Det danske velfærdssamfund er bygget på 3 centrale værdier Fællesskab Lighed Tillid

12 Fællesskabet

13 Hvordan ser det ud med frivilligheden Ca 40% af befolkningen arbejder frivilligt ca 1/3 har aldrig arbejdet frivilligt Kvinders andel er næsten på samme niveau som mændene mænd dominerer sport og fritid og kvinder social og sundhedsområdet Flest frivillige er<25 år og >40 år Godt 60% er frivillige i en organisation Flere ad hoc frivillige ca 40% Uddannelse spiller en større rolle for frivillighed Ikke-vestlig ligner, men er lavere (21% mod 35%) 71% har givet donationer

14 Typer af frivillige i Røde Kors

15 Frivillige - en kommunal ressource Vil det forøges fremover? Erstatter samarbejde med civilsamfundets organisationer med egenorganisering af frivillige!! Og bruger ansatte til det!! I 2010 inddrog 41% af kommunerne selv frivillige I 2017 gælder det 70% af kommunerne Antal ansatte på 3 år +13% >250 mill kr

16 - Og der er brug for det! Ressourcer som mangler

17 En samfund i balance Markedet/ Det private Staten/ Det offentlige Civilsamf undet / Det fælle s Civilsamfundet/ Det fælles Civilsamfundet er kommet i lommen på det offentlige Det fælles bliver klemt Civilsamfund uafhængigt af stat og marked! Den kritiske røst & Kilden til innovation

18 Tillid

19 Tillid grundlag for frivillighed 50% OECD, Society at a Glance, 2016

20 Tillid fordelt i verden World Value Survey (Norge 1996) Egen bearbejdning

21 Tillid kommer af foreningstilknytning og oplevelse af institutionel fairness Positiv sammenhæng mellem foreningstilknytning og tillid Positiv sammenhæng mellem institutionel fairness og tillid

22 Lighed

23 Tillid hænger sammen med lighed Danmark: start 00 erne midt 10 erne

24 Ulighed er stigende

25 Et skævt Danmark Over 28% Under 18%

26 Ulighed blandt +65 årige Mange 65+ har god økonomi størst stigning Stor ulighed blandt pensionsordning Vi har et generationsproblem Vi har problem med ulighed i alderdom Samtidig er velfærdssamfundet udfordret

27 Velfærdssamfundet er udfordret Et 80% velfærdssamfund

28 Fattigdommen i DK stiger fattige børn Nye tal fra AE fortsat stigning i antal fattige Stort problem med børn i fattigdom et år i relativ fattigdom kan spores som voksen Risiko for mindsket indlæringskapacitet Giver store offentlige udgifter om år

29 Anbragte børn og unge klarer sig dårligt Anbragte kommer ud af anbringelsen uden positive effekter uddannelse, beskæftigelse, sundhed, kriminalitet, osv

30 Mennesker med særlige behov får ikke den fornødne støtte Mennesker med handicap eller psykiske lidelser efterlades på samfundets bagperron (ca har en funktionsnedsættelse og hver 5. bliver ramt af psykisk sygdom) Beskæftigelsesgrad Knap 45 % Mobilitetshandicap Knap 25 % for mennesker ramt af psykisk sygdom Velfærdssamfundet svigter børn, unge og voksne med særlige behov Manglende støtte og uddannelse Tålt ophold på overførselsindkomst

31 - Og sådan kunne jeg fortsætte. Fremtidens sociale problemer skabes i dag

32 Hvad sker der med de godt 1,1 millioner børn og unge Antal familiesag/ anbragte autisme ADHD ordblinde ikkevestlige drenge

33 Vi sender børn og unge i udenforskab per fødselsårgang af hver årgang Min figur efter inspiration af Ingmar Nilsson og Andreas Wadeskog, Utanforskabets pris 2014; Unga, skolmisslyckande och arbetsmarknad 2014; Nilsson 2011 Strategier)

34 Vi sender børn og unge i udenforskab per fødselsårgang af hver årgang Min figur efter inspiration af Ingmar Nilsson og Andreas Wadeskog, Utanforskabets pris 2014; Unga, skolmisslyckande och arbetsmarknad 2014; Nilsson 2011 Strategier)

35 - Manglende velfærd skaber generel utryghed

36 Er vi ved at miste troen på fællesskabets støttende hånd?

37 Stigende utryghed Tryghed Den gennemsnitlige tryghed faldet de sidste år Andel af utrygge voksne vokset fra knap 3% til godt 17% Utryghed

38 Angsten for den sociale deroute Sikkerhedsnettet er væk?

39 Den manglende hånd under Vi er bange for Ikke at få hjælp når vi bliver gamle (54%) Sygdom i familien (41%) Ikke at få arbejde efter uddannelse (39%) Ikke at have penge til uventede udgifter (26%) Mgl helbred til at kunne arbejde (25%) Velfærdssamfundets historiske kerneopgaver

40 Danmark er på vej i en gal retning - et 60-70% velfærdssamfund? Og ældre på fattiggården! Uligheds betinget social uro

41 Fra udenforskab til fællesskab - vejen til et velfærdssamfund for det 21. århundrede

42 Et bedre velfærdssamfund kræver flere forandringer Genopdage civilsamfundets betydning og rolle en ny relation mellem samfundets sektorer Vi har alle en ansvar Gøre kommunerne til velfærdssamfundets kerne Medbestemmelse og demokrati Genfinde socialpolitikken den store" socialpolitik Helhed og sammenhæng for den enkelte Genplacere det sociale i alle menneske til menneske indsatser Professionelt nærvær

43 En ny balance mellem samfundets sektorer

44 Civilsamfundet er svækket Civilsamfundet er kommet på støtten Driftsoverenskomster Tips- og lottomidler Satspuljen og puljestyring Dokumentationskrav og resultatbaseret styring Kommunaliseringer Mistillid til professionsfaglighed Behov for større uafhængighed Det personlige ansvar Reduceret til ansvar for mig selv Nødvendigt for udvikling af velfærdssamfundet

45 Ny-udvikle relationen mellem samfundssektorerne I. Et holdningsskifte i det offentlige II. Ansvarliggørelse af civilsamfund III. Et rummelig privat sektor

46 Holdningsskifte i den offentlige sektor 1. En ny politisk forståelse af samspillet En reel og åben relation mellem fx kommunen og borgerne kræver Borgerne som medspillere Både på output og inputsiden Politikerne som forhandler og brooker Fra neden og op i stedet for styring Leve med usikkerhed

47 Holdningsskifte i den offentlige sektor 1. En ny politisk forståelse af samspillet 2. Inddragelse af frivillige i partnerskab med civilsamfundet Har det offentlige set værdien af civilsamfundet? Brug af Frivillig koordinatorer til at hyre frivillige? A og B medarbejdere Hvem tager ledelsessystemet sig af? Krav til lederne Og politikerne Og staten

48 Holdningsskifte i den offentlige 1. En ny politisk forståelse af samspillet 2. Inddragelse af frivillige i partnerskab med civilsamfundet 3. Borgeren som partner og medansvarlig sektor Servicestandard/ kvalitetskontrakt erstattes med partnerskab Ikke mere one size fits all Ikke service, men hjælp til selvhjælp Borgerne som medproducenter Fra serviceydelse for til samarbejde med Fortsat krav om effektivisering udgør et pres Fokus på mangfoldighed og velfærdsinnovation SOCIALE LABORATORIER

49 Holdningsskifte i den offentlige sektor 1. En ny politisk forståelse af samspillet 2. Inddragelse af frivillige i partnerskab med civilsamfundet 3. Borgeren som partner og medansvarlig 4. Udvikle nye samarbejdsformer mellem fagprof. og frivillige Spilleregler? Hvor er grænsen? Respekt for fagligheden Frivillighed ind på alle uddannelser FRA OVER TIL Mange former Behov for mere forskning Pas med flødeskum

50 Flødeskum eller 1. En ny politisk forståelse af samspillet 2. Inddragelse af frivillige i partnerskab med civilsamfundet 3. Borgeren som partner og medansvarlig 4. Udvikle nye samarbejdsformer mellem fagprof. og frivillige dessertsymfoni

51 En ny ansvarliggørelse af civilsamfundet 1. Alle har noget at bidrage med til fællesskabet Men for mange kræver kompensation! Design af relationer Tanja fra Skansebakken og Louise fra Rødkilde Gymnasium

52 En ny ansvarliggørelse af civilsamfundet 1. Alle har noget at bidrage med til fællesskabet 2. Tag det personlige ansvar tilbage: kan man selv skal man selv Men giv støtte til at kunne tage det personlige ansvar! Mennesket er grundlæggende socialt Ansvaret for næsten Behov for anerkendelse Vores Børn?

53 En ny ansvarliggørelse af civilsamfundet 1. Alle har noget at bidrage med til fællesskabet 2. Tag det personlige ansvar tilbage: kan man selv skal man selv 3. Bæredygtige lokalsamfund og boligområder Fastholde det vil lærte af afinstitutionaliseringen Levefællesskabet Hertha Udviklingsplan for Gellerup

54 En ny ansvarliggørelse af civilsamfundet 1. Alle har noget at bidrage med til fællesskabet 2. Tag det personlige ansvar tilbage: kan man selv skal man selv 3. Bæredygtige lokalsamfund og boligområder 4. Fra ældrebyrde til ældrestyrke Det er middelklassens 65+ som skal bidrage om 20 år Ligeværd imellem generationer Har ældre et særligt ansvar og forståelse?

55 En ny ansvarliggørelse af civilsamfundet 1. Alle har noget at bidrage med til fællesskabet 2. Tag det personlige ansvar tilbage: kan man selv skal man selv 3. Bæredygtige lokalsamfund og boligområder 4. Fra ældrebyrde til ældrestyrke 5. De unge udvikling af nye fællesskaber Skolen er ikke længere en social smeltedigel Vigtigt med udvikling af kendskab og venskab (i stedet for mixofobi)

56 En rummelig privat sektor 1. Et ansvarligt erhvervsliv som er rummeligt 2. Velfærdsinnovation og velfærdsteknologi en del af løsningen 3. Socialøkonomiske virksomheder kan skabe et mere rummeligt arbejdsmarked og løse nyttige samfundsopgaver Fourth Sector Assiciation Semilla

57 Starte, hvor det gør størst forskel: Den tidlige sociale indsats Tidlig indsats giver størst gevinst Fordel hvis universel dagtilbud Danmark har har fat i alle børn (næsten) 98% af 3-5 årige 89% af 1-2 årige Vi har høj andel af fagprofessionelle fra vugge til voksenlivet Væk med servicetænkning Institutioner skal have fokus på sociale behov (hjælp til selvhjælp: kan man selv skal man selv) FAMILIEINSTITUTION- - Ny institutionstype med flere fagligheder og udgående socialt arbejde placeret hvor der er størst behov

58 Danmark skal også i fremtiden være et samfund af fællesskaber Det danske velfærdssamfund skal fastholde de tre centrale værdier Fællesskab Lighed Tillid Vi skal også om 50 år være en særlig plet på kloden