Dansk Socialpolitik en forfaldshistorie og hvordan vi kommer videre

Transkript

1 Dansk Socialpolitik en forfaldshistorie og hvordan vi kommer videre SL, Storkøbenhavn 19. Maj 2016

2 Tak for indbydelsen Knud Aarup, 60 år, bor i Aarhus Uafhængig agent i udvikling af velfærdssamfundet Formand for Socialpolitisk Forening, medl. af bestyrelsen i Lær for livet, Røde Kors Aarhus, Kirkens Korshær Aarhus Tidligere: Socialstyrelsen, Randers Kommune, Det Jyske Musikkonservatorium, Horsens Kommune, Hadsten Kommune, Kommunedata, PLS Consult (Rambøll Mgm), Arbejdsdirektoratet og Indenrigsministeriet Leder siden 1986 chef siden 1990 Undervist siden 1979 AU, AAU, ABS, professionsudd. Censor på de samfundsvidenskabelige uddannelser Jeg har blandet mig i mange år bl.a. Frivillighedens Velfærdssamfund, 2010 og blogger på Mandag Morgen og Altinget

3 Det vil jeg sige noget om. 1. Man kan hurtigt ødelægge et velfærdssamfund 2. Socialpolitikkens rolle i konkurrencestaten 3. Det sociale område velfærd for hvem? 4. Hvorfor? Et forsøg på en forklaring 5. En socialpolitik for det 21. århundrede personlige refleksioner

4 Man kan ødelægge et velfærdssamfund på 20 år!

5 New Zealand det anderledes perspektiv

6 Et par hurtige fakta - Aotearoa NZ opdaget 1760 erne Koloni fra starten af 1800 tallet Waitangi Treaty ,5 mio. indbyggere blandet etnicitet Parlament i Wellington Markeds økonomi Tidlig udviklet velfærdssamfund Alvorlig krise efter UK s indtræden EU i 1973 Reformbølge fra

7 Kriseøkonomi baggrund for reformbehov

8 NZ NPM reform af offentlig sektor 1984 reform af offentlige sektor Single issue organization Fokus på ledelse Incitamentsstruktur Kraftig reduktion i antal ansatte 1990 erne Omfattende firmatisering Omfattende privatisering

9 Negative læring af NZ reform Søjletænkning Ensidigt fokus på resultatkontrakt Privatisering som ikke virker togdrift Had mod the executive Ulighed er vokset 0,4 0,38 0,36 0,34 0,32 0,3 0,28 0,26 0,24 0,22 0,2 Gini-koefficient New Zealand Denmark United Kingdom United States

10 Privat social service i NZ Vi opfatter det som et privillegium at kunne spille en rolle i NZ-børns udvikling, Wayne Wright adm.dir. og eneejer. Største privatejede børnepasningsfirma. Aftale om pasning af børn i NZ

11 Stigende frygtsomhed i NZ Gated residentials

12 Hvad kan vi lære af NZ Sund økonomi en vigtig forudsætning for samfundet Styringstænkningen kan skade velfærdssystemet For store og for hurtige ændringer kan skade Man kan ødelægge et velfærdssamfund.

13 Hvad er socialpolitikkens rolle i konkurrencestaten?

14 Socialpolitik ændret rolle? Ikke definition men temaer som sameksisterer: Rettet mod de, som ikke kan sikre sig gennem egenforsørgelse Forsørgelse af værdigt trængende Omsorg til dels behandling Målgrupper: arbejdsløse, udsatte børn, unge, voksne mennesker med funktionsnedsættelser samt ældre Rettet mod at afværge negative konsekvenser af åben markedsøkonomi Fokus på forsørgelse og kompensation/ sygeforsikring samt revalidering Målgruppe: lønarbejdere Rettet mod sikring af sociale service i velfærdsstaten Fokus på universel adgang til offentlig service Målgruppe: alle

15 Socialpolitik i konkurrencestaten? Kortest mulig vej til selvforsørgelse Fokus på arbejde som løsning på alt Alle er enten arbejdsmarkedsparate eller på vej til at blive det Restgruppe på mere eller mindre tålt ophold i offentlige institutioner Findes der en anden vej for socialpolitikken i konkurrencestaten? Sikring af arbejdskraftudbuddet gennem kompensationsstrategier, rehabilitering og udvikling af livsmestring Sikring af mulighedsligheden i samfundet Målgruppe: de dårligst stillede 20%

16 Willy Brandt Historisk har der aldrig været et alternativ til socialpolitik. Virkede den ikke, var grundlaget for demokratiet i fare eller allerede afskaffet. Når man stillede spørgsmålstegn ved socialpolitik eller var ved at afskaffe den, var det forbundet med krig og den deraf følgende nød og død. Socialpolitik er derfor og har altid været en del af fredssikringen både indad til og udad til. Tale til Forbundsdagen 1969

17 Det sociale område i Danmark - Velfærdssamfund for hvem?

18 De sociale udgifter Samlede sociale udgifter: 649,9 mia kr i 2014 Ca 34% af BNP Specialiserede socialområde ca 45 mia.kr. Undervisningssektoren ca 140 mia.kr. (ikke med)

19 Vi ligger i toppen

20 Mange offentligt ansatte på velfærdsområderne Fordeling af fuldtidansatte (3kv 2015)

21 Det offentlige forbrug er vokset = flere ansatte i velfærdssamfundet

22 Danmark bruger mange mia på sociale forhold Danmark har mange og veluddannede socialarbejdere

23 - og alligevel: Uligheden vokser i Danmark AE De glemte fattige 2015

24 Fattigdommen i DK er steget Juni 2013

25 Et skævt Danmark Over 20% Under 20%

26 Udsatte børn og unges uddannelse Anbragte kommer ud af anbringelsen uden positive effekter uddannelse, beskæftigelse, sundhed, kriminalitet Social arv slår igennem på alle områder Den moderne fattigdom

27

28 Mennesker med særlige behov Handicappede kommer ikke i beskæftigelse (MM Okt 2015) Psykisk sårbare får ikke uddannelse og beskæftigelse Blinde og døve får ikke uddannelse Svaret er overførselsindkomst

29 Socialt udsatte voksne Antallet af hjemløse stiger fortsat i dag godt Antallet af under 30 år er steget meget kraftigt Antallet af narkorelaterede dødsfald er steget 263 i 2014 (183 dræbt i trafikken) Alkoholmisbrug går lidt bedre

30 Sociale forhold og etnicitet Det går ikke så godt med beskæftigelsen

31 Sociale forhold og etnicitet(2) Lidt bedre med uddannelse især for kvinder men ikke nok!

32 Ulighed i sundhed Kvinder: Fra 5 til 6 års forskel Mænd: Fra 7 til 10 års forskel

33 Danmark er et dejligt land. Et af de bedste i verden. Det kan vi danskere hurtigt blive enige om. Gennem generationer har vi skabt en helt særlig plet på kloden. Med frihed. Velstand. Harmoni.

34 Danmark er et dejligt land. Et af de bedste i verden. Det kan vi danskere hurtigt blive enige om. Gennem generationer har vi skabt en helt særlig plet på kloden. Med frihed. Velstand. Harmoni.

35 Så hvad er der galt? - et forsøg på forklaring

36 80%-velfærdssamfundet er et paradoks Danmark bruger mange penge 650 mia kr årligt ++ Mere end ¾ af offentlige udgifter Flere ansatte med bedre uddannelser Vi gør det ikke bedre end for 30 år siden? Dårlig effekt social, sundhed, beskæftigelse, integration, kriminalitet, osv Utilstrækkelig forskning og vidensudvikling Manglende brug af praksisviden

37 New Public Management 30 års blindspor for velfærdssamfundet Menneskesyn Maksimering af egennytte Ikke socialt tænkende / fællesskabsorienteret Faglighed Faglighed bruges til at øge asymmetri Faglighed bruges mod den frie borger Styringstænkning Økonomi er lig helhedstænkning Styring ved hjælp af incitamenter Civilsamfund Har ingen rolle i en servicebutik

38 Et tilbageblik. Socialreformkommissionens betk. nr 543 side 22

39 Opsplitning af socialpolitikken Det specialiserede socialområde Social og indenrigsministeriet Ældre og demens Sundheds- og ældreministeriet Psykiatrien Delvist Social- og indenrigsministeriet Delvist Sundheds- og ældreministeriet Integration og flygtninge Integrationsministeriet Specialundervisning Mest Undervisningsministeriet Økonomisk kompensation/ ydelser OSV Beskæftigelsesministeriet Betydningen af det sociale ikke fulgt med Fra totalitetssynspunktet og familiesynspunktet til Social service og kunder i velfærdsbutikken Hvad der er delt i toppen er umuligt at samle i bunden

40 Den socialfaglige viden har ikke udviklet sig Eks. på manglende inddragelse af socialfaglighed: Ressourceforløb Psykiatriudvalgets arbejde De kliniske retningslinjer for ADHD Alt for lidt forskning (23X mere på det medicinske område) Fagligheden har ikke udviklet sig For ringe ledelsesmæssig opmærksomhed på socialfagligheden

41 Sociale problemer tar tid Udviklingen af socialfaglig viden er blevet projektorienteret: Et 3 årigt projekt skaber ikke varige resultater kun rapporter Sociale problemer forudsætter lange forløb ingen quick-fixes Projekt og konsulentkultur 10% til evaluering! Fokus på hurtige evidensprogrammer i stedet for langsigtet kapacitets-opbygning af det sociale felt

42 Socialpolitikken har mistet betydning SATS-puljen har fjerner det politiske ansvar Socialpolitikken er blevet et sted for nye eller betydningsløse politikere Socialministeriet er en svingdør - 5 socialministre på 5 år Ingen kontinuitet ingen gennemslagskraft Mange skift i ledelsen (dep.chefer, afd.chefer, kontorchefer) Stor personaleomsætning > 20% mod genm.for staten på ca 12% Lavt profillerede lokale politikere Er et sæde i socialudvalget ikke ofte 3./5. valget Nå, kunne jeg ikke få andet Den årlige gavegivning Gode handlinger til lokalområdet ( tartelet-pulje ) Men nu kommer der nye målsætninger

43 Socialministeriets målsætninger Fordi alle kan

44 Socialpolitikken har mistet betydning SATS-puljen har fjerner det politiske ansvar Socialpolitikken er blevet et sted for nye eller betydningsløse politikere Socialministeriet er en svingdør - 5 socialministre på 5 år Ingen kontinuitet ingen gennemslagskraft Mange skift i ledelsen (dep.chefer, afd.chefer, kontorchefer) Stor personaleomsætning > 20% mod genm.for staten på ca 12% Lavt profillerede lokale politikere Er et sæde i socialudvalget ikke ofte 3./5. valget Nå, kunne jeg ikke få andet Den årlige gavegivning Gode handlinger til lokalområdet ( tartelet-pulje ) Men nu kommer der nye målsætninger Mangler sammenhæng på tværs ift andre ministerier, mv. Godt hvis fornyet socialpolitisk debat i Folketinget og i samfundet Væk fra politik på enkeltsager

45 Et civilsamfund på støtten Store problemer med finansieringen Mangler det uafhængige civilsamfund sikrer udvikling af samfundet Den kritiske røst Innovative faktor Manglende inddragelse af civilsamfundets faglige viden fx faglige-, bruger- og pårørende organisationer

46 Domænefagligheden reduceret Mistillid til professionsfagligheden indbygget i NPM og dens mutationer Professionsfagligheden er ikke for alvor udbygget de sidste 30 år Fx helhed og sammenhæng i indsatsen og udgangspunkt i den enkeltes konkrete situation og ressourcer Socialreformkommissionens betænkning Ringe domænefaglighed i ministeriernes departementer og derfor dårlig faglig rådgivning til politikerne Fx specialundervisningsområdet og dermed inklusion

47 Behov for et paradigmeskifte 80% velfærdssamfund er ikke holdbart: menneskeligt økonomisk Kunne vi have lavet det samfund vi har i dag, med den måde vi arbejder på i dag politisk, administrativt? Det kan gøres bedre - paradigmeskifte

48 En socialpolitik for det 21.århundrede - en personlig refleksion

49 Vi lever i Klods Hans hjemland

50 Vi har allerede meget viden Det lykkes at lave mønsterbrydere Der er fællesnævnere, som kan anvendes bredere og mere systematisk Lær for livet

51 Vi har allerede meget viden

52 Eller programmer som virker Serie evidensbaserede programmer, der hjælper børn og unge fra 0-12 år, som er i adfærdsvanskeligheder, ved at dygtiggøre forældre, personale i daginstitutioner samt børnene og de unge selv fx De Utrolige År

53 Det virker for den enkelte og giver god samfundsøkonomi (Rambøll-analyse)

54 Stort behov for mere viden - udviklet i en dansk/ skandinavisk/ europæisk kontekst Vi skal forske mere Med udgangspunkt i parksis Med respekt for brugere og socialarbejdere Mikroforskning skal indbygges i praksis Vi skal tænke europæisk Professionsuddannelserne skal forskningsbaseres! Professionerne skal genvinde faglig stolthed og nysgerrighed

55 Akut behov for nyudvikling af de Større fokus på specialundervisningen 3-7% lider af ord/ talblindhed Kommer ikke igennem uddannelsessystemet Op til 5% lider af ADHD opmærksomhedsforstyrrelse Op til 5% lider af autismespekterforstyrrelse sociale indsatser Der er kommet fokus på blinde og CI-opererede (døve) Mikroforskning mv

56 De psykisk sårbare skal inkluderes Det kan ikke være rigtigt, at det bliver ved med at være et problem: Manglende samarbejde mellem behandlings- og socialpsykiatrien Manglende løsning af dobbeltdiagnose Fokus på de årige i kommunerne Mere fokus på støtte i uddanelsessystemet Revalidering

57 Handicapområdet skal styrkes Der er ikke modsætning mellem handicapkonventionen og rehabilitering fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet (artikel 19) Kommunerne skal have hjælp på handicapområdet NATKO bør udvides med henvisning til kompleksitet Passe på re-institutionalisering Passe på sprogtonen!

58 Vi skal udvikle de sociale indsatser Begavet inklusion Udvikling for den enkelte Udvikling af fællesskaber Et samfund af fællesskaber Vi har fat i alle 97,4% af 3-5 årige går i dagtilbud Vi har høj andel af fagprofessionelle fra vugge til voksenlivet Det betaler sig menneskelig og økonomisk

59 Det 21. århundredes socialpolitik (en nordisk konkurrencestats socialpolitik) Progression Borgeren i centrum Fokus på progression, rehabilitering, mestring Viden Viden om hvad der virker Forskningsunderstøttelse af praksis, en ny nysgerrighed i professionerne (mikroforskning) Inklusion Et samfund for alle Fokus på inklusion

60