Hvad vil kommunerne købe?

Transkript

1 Hvad vil kommunerne købe? LOS-dialogmøde 29. november 2016

2 Tak for indbydelsen Knud Aarup, 61 år, bor i Aarhus Uafhængig agent i udvikling af velfærdssamfundet Formand for Socialpolitisk Forening, medl. af bestyrelsen i Lær for livet, Røde Kors Aarhus, Kirkens Korshær Aarhus Tidligere: Socialstyrelsen, Randers Kommune, Det Jyske Musikkonservatorium, Horsens Kommune, Hadsten Kommune, Kommunedata, PLS Consult (Rambøll Mgm.), Arbejdsdirektoratet og Indenrigsministeriet Leder siden 1986 chef siden 1990 Undervist siden 1979 AU, AAU, ABS, professionsudd. Censor på de samfundsvidenskabelige uddannelser Jeg har blandet mig i mange år bl.a. Frivillighedens Velfærdssamfund, 2010 og blogger på Mandag Morgen og Altinget

3 Det vil jeg sige noget om. 1. Hvordan er det lige at det går? 2. Velfærdssamfundets dødsspiral 3. Så hvad vil kommunerne købe? To bud, hvis vi fortsætter som hidtil Et bud, hvis vi ændre lidt samfundsmæsigt Et bud, hvis vi går nye veje 4. En socialpolitik for det 21. århundrede et par personlige refleksioner

4 Hvordan er det lige det går?

5 Besparelser og nedskæringer

6 Og det vil fortsætte - en offentlig sektor på skrump! Presset kan blive så stort, at flere velstillede borgere med børn i skolealderen fravælger de tabende skoler og uddannelser i det offentlige og i stedet vælger private løsninger.

7 Det danske velfærdssamfunds udgifter Nyt fra Danmarks Statistik nr

8 De sociale udgifter Samlede sociale udgifter: 649,9 mia kr i 2014 Ca 34% af BNP Specialiserede socialområde ca 45 mia.kr. Undervisningssektoren ca 140 mia.kr. (ikke med)

9 Vi ligger i toppen

10 Danmark bruger mange mia på sociale forhold Danmark har mange og veluddannede socialarbejdere

11 Et skævt Danmark Over 28% Under 18%

12 Anbragte og ikke vestlige indvandrere klarer sig dårligt Kun 60% tidligere anbragte og godt 60% med ikke vestlig baggrund er i beskæftigelse eller uddannelse som 25 årig mod knap 90% for alle 40% anbragte børn får ikke folkeskolens afgangseksamen mod 6% for ikke-anbragte Anbragte kommer ud af anbringelsen uden positive effekter uddannelse, beskæftigelse, sundhed, kriminalitet, osv - livsduelighed

13 Mennesker med særlige behov Mennesker med handicappede eller psykiske lidelser kommer ikke i beskæftigelse 44,7 % Mobilitetshandicap 24,5 % psykisk lidelse Psykisk sårbare får ikke uddannelse eller beskæftigelse Blinde og døve får ikke uddannelse Svaret er overførselsindkomst

14 Integrationen lykkes ikke Det går ikke så godt med beskæftigelsen især for mændene

15 En håbløshedsdynamik dynamik for de dårligst stillede 20% Ringe social mobilitet (kun mønsterbrydere) Dårlig social indsats (= mgl. effekt) Ingen/ dårlige fremtidsudsigter Krav om yderligere besparelser Social usikkerhed (selvbeskyttelse og uro) Belastning af samfundsøkonomien

16 Den negative dynamik for de bedst stillede 40-50% Krav om offentlige besparelser Krav om mindre skat Dårligere velfærdsinstitutioner Krav om private alternativer Utilfredshed skat ~ service

17 Velfærdssamfundet dødsspiral Gradvis opbygning af private alternativer til de som har råd Stadig dårligere offentlige institutioner Angst for social deroute Nedbrydning af samfundet som fællesskab

18 80%-velfærdssamfundet er et paradoks Danmark bruger mange penge 800 mia kr årligt Mere end ¾ af offentlige udgifter Flere ansatte med bedre uddannelser Vi gør det ikke bedre end for 30 år siden? Dårlig effekt social, sundhed, beskæftigelse, integration, kriminalitet, osv Mange parallelle samfund Segregering og mixofobi

19 Så hvad vil kommunerne købe?

20 VI FORTSÆTTER I.: Garanti for effekt Dokumentation dokumentation dokumentation Helst evidens! gennemførelses STÅ effekt medfinanciering Certificering auditering kapabilitetsvurdering Omkostningsbevidsthed men ikke nødvendigvis det billigste

21 VI FORTSÆTTER II.: Billigst er bedst Udbud efter EU-regler - konkurrenceudsættelse Billigst er bedst der kommer alligevel ikke nogen effekt Pakker, som hele tiden kan pakkes op, hvis det bliver billigere Lave omkostninger ingen krav til personale ud over SocialTilsynet

22 VI ÆNDRER LIDT: Effekt og udvikling Dokumentation der giver mening Faglig specialisering Udviklingsorientering og medansvar for faglig udvikling fx ift områdets plejefamilier, specialplejefamilier Kombinationsinstitution som varetager behandling i samarbejde med plejefamilier gennemførelses STÅ effekt medfinanciering Certificering auditering kapabilitetsvurdering Omkostningsbevidsthed men ikke nødvendigvis det billigste

23 VI ÆNDRER RETNING: Helhed og sammenhæng Høj faglig specialisering Dokumentation der giver mening Mikroforskning i samarbejde med forskningsmiljøer Del af et sammenhængende miljø ikke kommunaliseret, men netværk Certificering auditering kapabilitetsvurdering Omkostningsbevidsthed men ikke nødvendigvis det billigste

24 Men det kunne være på en anden måde! - vejen til et velfærdssamfund for det 21. århundrede

25 Hvad bør der gøres? Genopdage en fællesskabs tænkning Genopdage det personlige ansvar Hvad kræver det? En ny styringstænkning væk med NPM Genopdage civilsamfundets rolle Genfinde socialpolitikken Genplacere det sociale i alle menneske til menneske indsatser

26 Det personlige ansvar skal genopfindes Vores børn vokser op ved siden af nogen, som har forældre ligesom os Vores børn er lige netop kun vores børn Robert Putnam Jeg har kun ansvar for min egen lille cirkel Jeg blander mig ikke i de andres børn, netværk, osv. Husk: Ansvar for mig og mine & Ansvar for helhed og sammenhæng Individuel del & Kollektiv del Det er vigtigt med civilsamfundet

27 Hvad bør der gøres? Genopdage en fællesskabs tænkning Genopdage det personlige ansvar Hvad kræver det? En ny styringstænkning væk med NPM Genopdage civilsamfundets rolle Genfinde socialpolitikken Genplacere det sociale i alle menneske til menneske indsatser

28 Genfinde helhedsorienteringen Totalitetssynspunktet Familiesynspunktet Ikke blot økonomisk tryghed men at leve et normalt liv Socialreformkommissionens betk. nr 543 side 22

29 Lov om helhed og sammenhæng i borgernes liv Ny lov en overligger Et nyt krav og en ny mulighed for alle fagprofessionelle En ny mulighed for den enkelte borger Understøtter mestring og livsduelighed Afskaf satspuljen Socialpolitik lige så vigtig som og del af beskæftigelses-, sundheds-, integrations-, uddannelsespolitik Familien som den første og mindste brik i velfærdssamfundet (Anna Holt)

30 Det sociale er forsvundet..eller har aldrig været der Operationen lykkedes, men patienten døde af mangel på social indsats Ældre patienter trænes ikke og får ikke kost på sygehuset Unge med ADHD eller nyresygdom holder op med at tage deres piller Tidligere fængslede udskrives til ingenting tilbage i miljøet Osv Osv

31 Menneske-til-menneskearbejderne skal forstå det sociale bredere Det sociale er det kit, der gør alle menneske-til-menneske indsatser helhedsorienterede Det sociale indebærer forståelse for den relation, som skal være til et individ, for at dette individ kan flytte sig Det sociale som forudsætning for rehabilitering, progression og mestring

32 Rummet / stedet/ øjeblikket - hvor den sociale forandring er mulig Fra professionel distance til professionelt nærvær Ingen kontakt Ingen relation Utryghed Selvbeskyttelse Ingen udvikling Samme rum Ansvar for relation Tryghed og Tillid Menneskelig udvikling

33 Der er altid én som er med til at bære ansvaret Fødsel Spæd 1-5 årig 6-15 årig årig Voksen Ældre læge Sundhedsplejerske Pædagog Lærer UU Beskæftigelseskonsulent SOSU-ass Jordmoder Familiekonsulent Støttepædagog AKT person Misbrugskonsulent Familiekonsulent Sygeplejerske Hjemme støtte Sagsbehandler Sagsbehandler PPR medarbejder Gademedarbejder Læge Læge osv osv osv Sagsbehandler Ungdomsskole osv osv osv osv Hvem er den?

34 Tidlige sociale indsats - nyudviking af velfærdssamfundet Vi har fat i alle 97,4% af 3-5 årige går i dagtilbud Vi har høj andel af fagprofessionelle fra vugge til voksenlivet Danmark er et særligt land og det skal vi fortsat være Udvikling for den enkelte Udvikling af fællesskaber Et samfund af fællesskaber

35