Rejsebrev fra udvekslingsophold

Transkript

1 Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Bruxelles, Belgien Tlf. r.: Hjem-institution: Sygeplejerskeuddannelsen på University College Lillebælt (UCL) Holdnummer: SOB09 Værts-intitution/universitet: Hogeschool - Universiteit Brussel (HUB) Praktikpladser/ Hospitaler: 1. Tre uger på Geriatrisk afdeling på Clinique Saint-Jean 2. To uger på Lungeintensiv afdeling på Universitair Ziekenhuis Brussel (UZ- Brussel) 3. En uge på Lungeintensiv incl. lungeambulatoriet på UZ- Brussel 4. To uger på Mediumcare på UZ-Brussel (Semi-lungeintensiv) 5. To uger på det internationale kursus, Tour of Flanders. Udvekslingsperiode: D. 6/ /4-2012

2 Hvorfor udveksling? Undersøgelser viser, at mange sygeplejersker føler sig inkompetente i det kulturelle møde. De ved ikke, hvad de skal stille op, når de skal kommunikere med en patient, med en anden etnisk baggrund og kultur. Dette betyder, at patienterne ikke får god pleje på lige fod med andre patienter. Der kommer flere og flere patienter med anden etnisk baggrund til Danmark så denne problemstilling kan derfor umuligt ignoreres. Ved at rejse til Bruxelles, havde jeg en forventning om at blive konfronteret med mine egne holdninger, værdier, forforståelse osv. Jeg ville ydermere være tvunget til at udvise en respekt for, og indordne mig under de normer og værdier som sundhedspersonalet og patienterne havde på afdelingen. Jeg ville opleve, hvordan det er, at være den, der er anderledes, hvilket jeg havde en forventning om, kunne være rigtig svært. Dette kunne dog udvide min horisont og få mig til at se tingene fra et andet perspektiv, som jeg ikke selv ville kunne, ved blot at blive i Danmark. Jeg ville derfor, i højere grad kunne tilegne mig de internationale og kulturelle kompetencer, som der forventes af mig som færdiguddannet sygeplejerske. Hvorfor Bruxelles? Jeg havde en særlig interesse for det franske sprog, da jeg forinden havde boet i Frankrig i to år, og ville derfor gerne udvikle mine sproglige kompetencer. Herudover er Bruxelles Europas navle, hvor alle store beslutninger bliver taget, også for sygeplejen. I Belgien tales både sproget, fransk, flamsk og tysk. Desuden tales der naturligvis engelsk, da byen er meget international. Jeg var både på et flamsk og et fransk hospital og var derfor nysgerrig efter at se, hvordan det kunne fungere i praksis med to sprog. Forberedelsen til udvekslingsopholdet Jeg startede med at lave en god ansøgning til den internationale koordinator i Bruxelles. Herefter sendte jeg nogenlunde samme ansøgning og søgte legater ved Erasmus, på skolen og i DSR og fik desværre ikke fra DSR, da jeg ikke havde været medlem et år. Jeg lavede et budget og tog et lille SU-lån. Jeg spurgte først erasmuskoordinatoren i Bruxelles, om hun kunne hjælpe mig med at finde et sted at bo. Dette var meget svært, da jeg kun skulle være der i ti uger. Derfor spurgte jeg folk omkring mig, om de havde nogen forbindelser. Jeg endte med at flytte ind i et kæmpe hus med to midaldrende damer og den enes søn i det pæne kvarter i Bruxelles og skulle betale 500 euro om måneden for alt, dvs. kost, logi, rengøring og tøjvask. Jeg var meget heldig!

3 Jeg havde megen kontakt til den internationale koordinator dernede, som også skulle finde mit praktiksted til mig. Herudover var der selvfølgelig en masse praktisk på hjemmefronten, hvor jeg fx fik min roommate til at tjekke mine regninger mens jeg var væk, så jeg kunne få dem betalt. Man skal være forberedt på, at der er rigtig meget administrativt arbejde undervejs. Arbejdet med mine læringsmål Jeg havde et meget tæt samarbejde med min vejleder, jeg skulle have på modul 12 i Danmark. Hun gav mig en studieplan, hvor der var ugentlige opgaver. Den første var blot en beskrivelse af min første afdeling i forhold til, hvordan jeg oplevede en afdeling i Danmark. Senere blev det refleksioner over, hvordan jeg ydede sygepleje til patienterne der. Det foregik ved at jeg lavede en patientfortælling, hvorefter jeg koblede et mål for modul 11 på. Fx noget om sengelejets komplikationer, hvad min patient var i risiko for, hvad jeg gjorde for at forebygge dette og hvilke muligheder der var for at forebygge dette. Jeg oplevede fx at jeg var tvunget til at sætte patienten i risiko for urinvejsinfektion, da man på afdelingen ikke havde engangsklude, men almindelige vaskeklude man genbrugte flere dage i træk. På den måde gennemgik jeg alle målene for modul 11 teoretisk og forsøgte at koble det til praksis. Min kontakt til patienterne var generelt rigtig god, bedre end forventet. Nu kunne jeg jo også fransk men de fleste patienter syntes jeg var rigtig spændende og var interesserede i at høre om, hvorfor jeg valgte Bruxelles og hvad jeg synes om det. Især på det første hospital, oplevede jeg at patienterne værdsatte mig, på trods sprogbarrierer. De oplevede jeg var meget behagelig og de følte sig trygge ved mig. Her fandt jeg ud af, hvor meget non-verbal kommunikation betyder. Desuden oplevede jeg, at sygeplejerskernes tilgang til patienterne ikke var så humanistisk og etisk korrekt, som jeg har oplevet den i Danmark. Til gengæld var mine medstuderende på afdelingen meget dygtige til praktiske færdigheder, hvor jeg, som ikke havde været på et sengeafsnit før, havde mange vanskeligheder. Jeg fik derfor til tider høvl. En vejleder sagde sågar engang jamen du kan jo ingenting. Deres pædagogiske tilgang eksisterede ikke på den geriatriske afdeling, men jeg fik lynhurtigt lært en masse, på trods af at det ikke være særlig sjovt. Der var ingen refleksion. Vi målte fx et blodtryk, og hvis det var udenfor normalen, sagde vi det til lægen og reflekterede ikke videre over det.

4 Jeg oplevede dårlig hygiejne, utilstrækkelig viden om medicin iblandt sygeplejerskerne, at sygeplejerskerne ikke arbejdede med at fremme patienternes egenomsorg, samt at man aldrig lejrede patienterne på siderne som decubitusprofylakse. Jeg har derfor gjort mange ting, jeg ikke føler, jeg kunne stå indenfor, men har været nødt til det pga. rammerne og kulturen på afdelingen. Det har jeg også lært en masse af og det har givet mig en forståelse for hvofor vi gør som vi gør Danmark. På UZ-Brussel var tonen en helt anden og jeg fik pludselig anerkendelse for mine menneskelige egenskaber og fik at vide jeg var lærenem, så selvtilliden kom hurtigt igen, på trods af et dyk i starten. Her oplevede jeg en helt anden kultur en kultur, hvor der var plads til at lære i og stille spørgsmål. Vejleder og jeg på lungeintensiv UZ-Brussel Mit kulturelle læringsudbytte Jeg fik et kulturchok, da jeg kom ned på det gamle franske hospital, hvor man stadig førte journal i hånden og ikke havde et eneste bad på afdelingen. Herudover bar praktikken præg af den franske tradition for benhård undervisning, hvor man skulle præstere for ellers blev man nedgjort. Der var også megen kommanderen. Personalet bestod af mange forskellige nationaliteter, især fra franske kolonier. Det var en ressource, da der også var mange udenlandske patienter. Geriatrisk afdeling St. Jean. Sygeplejersker i hvidt, sygeplejer i blåt Da jeg så kom på det flamske hospital, var det igen noget helt andet. Dette var et universitetshospital og kulturen var derefter. Der var nemlig plads til at lære og undre sig. Her var der primært flamske sygeplejersker men sidste år var der mere end 100 forskellige nationaliteter indlagt. Det betyder, at sygeplejerskerne skal være meget omstillingsparate når der kommer en ny patient ind af døren og det var de dygtige til, synes jeg. Mens jeg var der, fik en flamsk læge på hospitalet karantæne, fordi han var kommet med en meget racistisk kommentar om jøder, han

5 ikke mente hørte til denne verden, så racisme tolererede de ikke. På touren havde vi temaer som fx aktiv dødshjælp, som jo er lovligt i Belgien og kultur. Kultur var meget givende, da vi kunne have en spændende debat pga. alle vores forskellige baggrunde. Vejleder og jeg i Mediumcare Jeg havde engang en dansk patient, som mente, at de danske sygeplejersker generelt var meget uhøflige i forhold til i Belgien når de tiltalte patienterne. Jeg var på et to-ugers kursus (Tour of Flanders) sammen med nogle sygeplejestuderende fra ni forskellige lande i Europa. Her rejste vi rundt til flere forskellige byer i Flandern, som ligger i det nordlige Belgien og havde undervisning på sygeplejeskoler. Touren startede i Bruxelles og her står vi på Grand Place Jeg lærte, at man ude i verden ikke altid forstår den danske humor med ironi og sarkasme. Dette lærte jeg på den hårde måde, da jeg faktisk havde en konflikt med en pige fra Scotland, som havde misforstået en joke. I Belgien betaler man en lille sum for at være indlagt, men dem jeg talte med, syntes de havde et godt sundhedsvæsen. Europæisk aften i Turnhout, hvor alle lavede en ret fra deres eget land. Vi lavede selvfølgelig frikadeller. Social erfaring På det første hospital, syntes de jeg var vældig spændende i starten, men fandt efterhånden ud af, at jeg krævede ekstra af dem i form af kommunikation og sygepleje. Det andet hospital tog rigtig godt imod mig, tog mig med til

6 frokost og jeg var integreret på en helt anden måde. Jeg boede jo hos de to damer, der arbejde som tolke i parlamentet og en søn, der var født der. Dette vidner om, at det var et hjem fyldt med sprog og kultur. Damerne havde gæster fra Belgien og forskellige steder i verden og sønnen tog mig med på barer sammen med hans venner. En af damerne havde en mand i Amsterdam, så vi tog en weekend op og besøgte ham. Herudover havde de kendt frugthandleren og slagteren i over 30 år, så dem nåede jeg nærmest også at få et socialt forhold til. Dog valgte jeg alligevel at gå op i Den Danske Kirke i Bruxelles og mødte to danskere, som jeg tilbragte megen tid sammen med. Den Danske Kirke holder nogle arrangementer, hvor unge får mulighed for at møde andre unge i Bruxelles. Vigtige erfaringer jeg har gjort mig under mit udvekslingsophold Da jeg tog af sted, var jeg godt klar over, at det ville blive hårdt, men ikke så hårdt. Nogle dage var en kamp og jeg var meget nervøs for, om jeg nu kunne få opfyldt mine mål for modul 11. Det må jeg nok desværre sige, at jeg ikke føler jeg har. Dette opdagede jeg, da jeg kom modul 12 og skulle kæmpe for at nå det hele. Til min modul 12-eksamen fik jeg at vide, at man godt kunne mærke jeg havde nogle mangler fra modul 11. Det er klart, at når man ikke har været hjemme på både modul 11 og 12, er man ikke er på niveau med sine medstuderende. Derfor vil jeg ikke anbefale, at man tager af sted på modul 11, da det hænger så meget sammen med modul 12. På modul 12, skal du lede, uddelegere osv. på en afdeling, du ikke kender og det var en kamp. Jeg bestod alligevel, men man skal bare være klar over, at man bliver målt på lige fod med andre som har været hjemme på modul 11. Jeg har overskredet mange personlige grænser, har været på grådens rand, været stresset, da jeg en måned inden, stadig ikke vidste, hvor jeg skulle bo og hvor jeg skulle i praktik. Men når det er sagt, så var det den fedeste oplevelse, som jeg er så stolt over, jeg har klaret på egen hånd. Jeg fandt ud af, hvor meget viljestyrke og kampgejst jeg har og har gennemgået en personlig udvikling uden lige, som jeg ikke ville have gjort hvis jeg blev i kedelige Danmark. Jeg har måske ikke opfyldt de eksakte mål for modul 11, men jeg har lært så meget andet, som er langt mere værd for mig. Det er vigtigt at være vedholdende, selvom man møder en masse modgang, for når man står på den anden side og kan sige man gjorde det, er det bare fedt. Herudover har jeg været meget glad for min tætte kontakt med vejlederen hjemme, hvilket jeg ikke havde klaret mig foruden.

7 Regn ikke med at det bliver et ferieophold. Jeg nåede nærmest ikke at se byen pga. manglende overskud og travlhed, men har jo oplevet så vanvittig meget, så det betyder nu ikke så meget. Det er ikke sidste gang jeg derned. Tre måneder og fem kg senere kan jeg sige, at deres belgiske øl, chokolade, pommes frites, byliv, venlige folkefærd, vafler, sprog og kultur, er jeg slet slet ikke færdig med. Au revoir Bruxelles!