GENERELT FOR AGROSKOLEN

Transkript

1 Lokal undervisningsplan 2016

2 INDHOLD GENERELT FOR AGROSKOLEN... 3 PRAKTISKE OPLYSNINGER... 4 SKOLENS PÆDAGOGISK DIDAKTISKE GRUNDLAG... 5 VURDERING AF ELEVENS KOMPETENCER... 5 GENERELLE EKSAMENSREGLER... 7 OVERGANGSORDNINGER... 7 UNDERVISNING... 7 ELEVERNES ARBEJDSTID... 7 BEDØMMELSE... 8 LØBENDE BEDØMMELSER... 8 AFSLUTTENDE BEDØMMELSER... 8 EVALUERING... 9 LÆRINGSMILJØ... 9 RESSOURCER OG RAMMER LOKALER OG UDSTYR Side 2 af 11

3 GENERELT FOR AGROSKOLEN Landbrugsuddannelsen på Agroskolen er en erhvervsuddannelse og består af grundforløb og hovedforløb, der rummer skoleundervisning og praktikforløb. Vi tilbyder yderligere landbrugsuddannelsen som EUX en erhvervsuddannelse med fag på gymnasialt niveau. Det giver eleven mulighed for at videreuddanne sig. Vi tror på, at nyuddannede landmænd, som forstår, at verden i dag er i konstant forandring, skal sikre Dansk landbrugs fremtid. Vi tror på, at nyuddannede landmænd, der formår selvstændigt at tænke ud af boksen vil kunne levere succes i dansk landbrug. Dette strategiske udgangspunkt kræver en anderledes tilgang til uddannelse og undervisning. En tilgang, hvor høj kvalitet er en selvfølge. En tilgang, hvor evnen til at arbejde, tænke og udføre opgaver selvstændigt er i højsæde og hvor rammerne er tilpasset denne tanke. Vores vision ser derfor således ud: Vi skaber landbrugssektorens fremtid vi uddanner til vækst og initiativ. Denne følges op af vores mission: Vi vil være en fagligt kompetent landbrugsskole med fokus på landbrug, teknologi og bæredygtighed. Vores mission skal bidrage til, at Agroskolen placeres blandt toppen af foretrukne uddannelsesinstitutioner for elever, der ønsker at uddanne sig via landbrugets grund- og lederuddannelse. For konstant at levere ovenstående, arbejder vi ud fra følgende 5 strategiske indsatsområder. 1. UNDERVISNING OG -MILJØ I FORANDRING 2. FAGLIG SPECIALISERING - UNIK UDDANNELSESPROFIL 3. INNOVATION SOM RAMME FOR UDVIKLING 4. CAMPUS: FÆLLESSKAB PÅ NY 5. UDDANNELSE PÅ HØJESTE NIVEAU Disse danner samtidigt udgangspunkt for en handleplan, som beskriver hvordan arbejdet udføres. Du kan læse meget mere om vores strategiske mål på vores hjemmeside under punktet Strategi. Side 3 af 11

4 PRAKTISKE OPLYSNINGER Skolens navn: Agroskolen Hammerum, Hammerum Hovedgade 7, 7400 Herning Uddannelsesområde: Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelse: Landbrugsuddannelsen Formålet med den lokale undervisningsplan er at give skolens elever, forældre og praktikværter viden og indsigt i uddannelsens opbygning samt undervisningens organisering og gennemførelse på skolen. Den lokale undervisningsplan er udarbejdet efter bestemmelserne: - Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser - Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser - Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne - Bekendtgørelse af lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. - Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser - Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse - Bekendtgørelse om landbrugsuddannelsen Undervisningsplanen er fastsat i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg i dette tilfælde skolens bestyrelse den Den lokale undervisningsplan bliver opdateret i forbindelse med opstart af forløb og mindst en gang om året. Side 4 af 11

5 SKOLENS PÆDAGOGISK DIDAKTISKE GRUNDLAG Det er vores mål, at potentielle elever vælger Agroskolen fordi de ved, at skolen fokuserer på kvalitet, innovation og læring på højt niveau. Lærere skal have fokus på sætte og efterleve klare mål samt konstant at give og modtage feedback. Lærerne indarbejder differentierede læringsmuligheder i alle forløb, hvor det er muligt. For at sikre at både de strategiske og faglige mål opnås, har vi udarbejdet et kodeks for god undervisning, som er grundlaget for hele vores tilgang til undervisning. Formålet med arbejdet er at øge kvaliteten af undervisningen samt at skabe mulighed for udvikling - via en mere systematisk tilgang. Kodekset indeholder punkterne: 1. Lærerenes kompetencer 2. Forberedelse 3. Undervisning 4. Trivsel & relationer 5. Evaluering & feedback 6. Samspil mellem skole og praktik Det er skolens pædagogisk didaktiske grundlag, der ligger til grund for kodekset. Hovedemnerne i vores pædagogisk didaktiske grundlag er følgende 6 punkter: 1. Digitalisering 2. Vidensdeling & høj faglighed 3. Fra teori til praksis 4. Differentiering i undervisningen 5. Underviserens sociale formidling 6. Positiv kommunikation i undervisningen Hvis du vil læse mere om vores pædagogiske arbejde og undervisningstilgang, kan du finde hele kodekset på hjemmesiden under punktet Pædagogisk tilgang. VURDERING AF ELEVENS KOMPETENCER På det enkelte skoleforløb foretages indledende kompetencevurderinger af forskellig karakter. Der tages udgangspunkt i den enkelte elev og dennes elevtype, samt de overordnede bestemmelser for vurdering af elevernes kompetencer, som fremgår af skolens kompetenceskemaer. I de tilfælde, hvor der er behov for andre aktører såsom vejledere, mentorer mm., indkaldes disse til samtale. I det enkelte tilfælde tages højde for, hvorvidt Agroskolen er det rigtige uddannelsessted, ligesom en ny plan udarbejdes i samarbejde for det enkelte individ i særlige tilfælde. Side 5 af 11

6 Elevens kompetencer vurderes ud fra dennes forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Generelt tager denne som udgangspunkt afsæt i, hvorvidt eleven opfylder optagelseskravene til EUD, enten via kravet om 02 i dansk og matematik, ved bestået optagelsesprøve og en helhedsvurdering, eller har eleven en uddannelseskontrakt. Desuden vurderes følgende: Praktikforudsætninger: Er eleven i fysisk form til at gennemføre landbrugsuddannelsen? Mobilitetsforudsætninger: Er eleven fleksibel i forbindelse med praktikpladssøgning? Denne vurdering sigter primært på en afklaring af, om landbrugsuddannelsen på Agroskolen er den rigtige for eleven. Elevens reelle kompetencer Vurderingen af elevens reelle kompetence har det primære sigte at afklare fagniveau, godskrivning (merit) og eventuel afkortelse af uddannelsen, herunder fritagelse for eksamen og/eller undervisning. Følgende kompetencevurdering indgår: Elevens formelle kompetencer: Dokumentation for tidligere uddannelse, lønnet relevant praktik mm. Elevens uformelle kompetencer: Dokumentation for andre brugbare kompetence som fx frivilligt arbejde, beskæftigelse i foreningsliv mm. Også elevens behov for specifikke tiltag vurderes, herunder: Specialpædagogisk støtte Tilvalg af faglig/almen karakter Virksomhedsforlagt undervisning Brug af øvrige støttemuligheder Denne vurdering sigter på at afklare, hvorvidt eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen, eller hvorvidt eleven bør udfordres med højere niveauer i undervisningen. Udarbejdelsen af elevens uddannelsesplan foregår i praksis ved udfyldelse af et kompetenceskema inden for de første 14 dage for hvert uddannelsesforløb. Dette sker sammen med en faglærer med henblik på at skabe en gensidig forventningsafstemning omkring elevens uddannelsesforløb. Skemaet bruges ligeledes til at konkretisere elevens uddannelsesforløb og ligger til grund for eventuelle justeringer af elevens uddannelsesplan. Kompetencevurderingen afsluttes senest to uger efter elevens påbegyndte skoleforløb. Dette munder ud i en ajourføring og godkendelse af elevens uddannelsesplan på Elevplan.dk. Side 6 af 11

7 GENERELLE EKSAMENSREGLER Agroskolens eksamensregler er fælles for alle skolens forløb og kan læses på hjemmesiden under punktet Eksamen. OVERGANGSORDNINGER Elever, der har påbegyndt et grund- eller hovedforløb efter regler gældende før 1. august 2015, har ret til fortsætte deres uddannelsesforløb efter hidtidige regler. a) En elev kan fortsætte sin uddannelse efter regler gældende fra 1. august 2015, hvis eleven opfylder adgangskrav og overgangskrav til grundforløb 2 og/eller til hovedforløbet inden for den enkelte uddannelse. Hvis eleven ikke opfylder disse krav, kan eleven efter skolens vejledning - erhverve disse kompetencer sideløbende med uddannelsen. Skolen kan afvise en elev, der ønsker at overgå til ny ordning, hvis skolen skønner at eleven vil få vanskeligt ved at opfylde de nye krav. b) En elev på eller over 25 år kan fortsætte sin uddannelse efter regler gældende fra 1. august 2015, hvis eleven opfylder kravene gældende i reglerne for EUV. Her gælder de samme krav som under pkt. a. c) Overgangsordningen gælder også for elever, hvor elev og praktikvirksomhed ønsker at eleven overgår til de nye grund- og hovedforløb, hvis eleven opfylder adgangs- og overgangskrav beskrevet i punkt a. UNDERVISNING Opbygningen og strukturen for undervisningen på de forskelige forløb på Agroskolen, både for EUD samt EUX, findes på hjemmesiden under punktet Uddannelsens opbygning for henholdsvis, landbrugsuddannelsen, EUX landmand og lederuddannelsen. Her beskrives ligeledes vekselvirkningen mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen. For mere konkrete oplysninger om de enkelte forløb som fx fagbeskrivelser, lektionsplaner, læringsmål mm. henvises til punktet Lokal undervisningsplan på hjemmesiden. ELEVERNES ARBEJDSTID I forhold til elevens arbejdstid er skolens læringsaktiviteter planlagt med 37 arbejdstimer pr. uge i alle forløb. Heraf udgør den lærerstyrede undervisning mindst 28 timer om ugen, mens hjemmearbejde udgør mindst 9 timer om ugen. Hjemmearbejdet specificeres nærmere under den enkelte læringsaktivitet. Skemastrukturen på Agroskolen består af 28 timers lærerstyrede timer og er skemalagt fra klokken 8.10 til Side 7 af 11

8 BEDØMMELSE Bedømmelsesskabeloner er et strukturelt værktøj, der anvendes til vurdering og bedømmelse af elevens udvikling af personlige såvel som faglige kompetencer. Skabelonerne er en del af at strukturere indsatsen omkring bedømmelse. Følgende bedømmelser indgår: Løbende bedømmelser Afsluttende bedømmelser Evaluering LØBENDE BEDØMMELSER Formålet med de løbende bedømmelser er at vejlede eleverne samt understøtte deres læringsmæssige progression og faglige refleksion. Aktiviteterne gennemføres for det enkelte skoleforløb og kan ses i bedømmelsesplanerne for det enkelte forløb. De løbende bedømmelser bidrager også til en evt. revidering af elevens uddannelsesplan via vurdering af kompetencer og forudsætninger. De løbende bedømmelsesplaner for hvert enkelt forløb findes på hjemmesiden under Lokal undervisningsplan for henholdsvis grundforløb 1 & 2, hovedforløb samt lederuddannelsen. AFSLUTTENDE BEDØMMELSER Formålet med de afsluttende bedømmelser er at sikre, at eleven har opfyldt uddannelsesforløbets kompetencemål. De afsluttende bedømmelser for hvert er udformet ud fra følgende: Bedømmelseskriterier: Faget afsluttes med: Eventuelle kommentarer: Hvilke præstationer er genstand for bedømmelsen? Hvordan vægtes de enkelte dele i bedømmelsesgrundlaget (eks. den skriftlige og mundtlige præstation)? Hvordan afsluttes faget, mht. eksamen, karakterer, bestået ikke bestået osv. Hvis der er yderligere kommentarer til faget, skrives disse her. Hvis faget kan blive udtrukket til eksamen tager bedømmelsesplanen udgangspunkt i følgende: Prøvens faglige fokus: Eksaminationsgrundlag: Bedømmelsesgrundlag: Bedømmelseskriterier: Faget afsluttes med: Eventuelle kommentarer: Hvilke mål sigter prøven på? Hvilke mål indgår i den enkelte opgave/eksamination? Hvilket materiale indgår i eksaminationen? Indgår eksaminationsgrundlaget i bedømmelsesgrundlaget? Hvilke præstationer er genstand for bedømmelsen? Hvordan vægtes de enkelte dele i bedømmelsesgrundlaget (eks. den skriftlige og mundtlige præstation)? Hvad er de væsentligste ting, der lægges vægt på i bedømmelsen? Hvad skal eleven kunne præstere? Hvordan afsluttes faget, mht. eksamen, karakterer, bestået ikke bestået osv. Hvis der er yderligere kommentarer til faget, skrives disse her. Side 8 af 11

9 Der forelægger en beskrivelse af de afsluttende bedømmelser for hvert fag. Afsluttes faget med en karakter, er karakterkravene ligeledes beskrevet. Disse kan ligesom lektionsplanerne findes på hjemmesiden under punktet Lokal undervisningsplan for henholdsvis grundforløb 1 & 2, hovedforløb samt lederuddannelsen. EVALUERING På Agroskolen indsamles løbende data, som analyseres og omformes til udviklingspunkter. Disse belyses i et tæt samarbejde mellem undervisere og ledelse. Med alle elevhold gennemføres en systematisk tilfredshedsmåling og evaluering af det specifikke forløb. Resultaterne af tilfredshedsmålingen og de enkelte holdevalueringer drøftes af lærerne, således at lærerne omkring de enkelte forløb i uddannelsen, kan udbedre, forbedre eller udvikle eventuelle punkter ud fra de gennemførte aktiviteter. Således kan forbedringsforslag udarbejdes til uddannelsesforløbet og til undervisningen. Med jævne mellemrum gennemføres desuden tilfredshedsmålinger og evaluering blandt medarbejdere, praktikværter samt eksterne kursister, som bruger skolens faciliteter. Undervisningsmiljøvurderingen er en del af trivselsmålingen. LÆRINGSMILJØ På Agroskolen har eleven mulighed for at udvikle sig både personligt og fagligt. Derfor går vi op i at udfordre eleven både i fritiden og i undervisningen igennem et godt læringsmiljø. Når eleven starter på Agroskolen, har han/hun mulighed for at flytte ind på vores Campus. Her bor eleverne side om side med sine kammerater og alle andre, som går på skolen så længe. I fritiden har eleven mulighed for at deltage i de fritidsprofiler hvor eleven fx kan have sin hest med. Om aftenen er der masser af fodbold, badminton, styrketræning og sjove aktiviteter i hallen. Der kan svejses, repareres cykler/knallerter/biler eller rodes med egne projekter i maskinhallen. Her foregår fritidsprofilen Motor, mekanik & fart hvor en ung mekaniker kommer og lader olie, værktøj og høj musik fylde hallen. Spontane ideer som vaffelbagning, guitarhero, farming simulator, en tur i svømmehallen eller en koncert/sportsarrangement finder ofte sted, og skaber hygge og fællesskab. Også det lokale LandboUngdom arrangerer events og aktiviteter for eleverne på Campus - fx traktortræk, grundbasse-cup, pløjelæredag og DM i pløjning for landbrugsskoleelever. Har eleven brug for lektiehjælp, så er der altid mulighed for det. Lektiecafeen finder sted fra alle hverdage. Side 9 af 11

10 RESSOURCER OG RAMMER Agroskolens lærerstab består af landbrugsfaglige lærere (agronomer, agrarøkonomer, jordbrugsteknologer/ jordbrugsteknikere), folkeskolelærere og pædagoger. Pædagogerne hjælper eleverne bedst muligt igennem deres undervisningsforløb ved at afholde ene- og gruppesamtaler efter behov, samt deltage i ekskursioner for at give pædagogisk støtte til elever, som har specielle behov. Med fokus på tværfagligt arbejde, bruges lærerressourcerne på tværs af alle udbudte uddannelsesforløb. Endvidere bruger skolen konsulenter og specialister til fagspecifikke emner og forløb. Dette for at sikre højeste faglige viden og niveau inden for det pågældende område. På skolens Campus er tilknyttet to campus-assistenter, som står for gennemførelsen af skolens fritidsprofiler, -aktiviteter og lektiecafé. De spiller endvidere en vigtig rolle i dannelsesaspektet, som er en stor del af ungdomslivet på Campus. Alle elever på Agroskolen har tilknyttet en kontaktlærer, som følger dem igennem deres uddannelse. Det er kontaktlærerens rolle at sikre fagligheden såvel som trivslen. Dette gøres ud fra fælles fastsatte forventninger og mål, som den enkelte kontaktlærer løbende holder fast i. Fællesspisning hver uge samt gennemgang af de enkelte hold hver 14. dag er med til at sikre, at eventuelle problematikker fanges i opløbet. I forbindelse med skolens udbudte EUX-forløb har skolen et samarbejde med Ikast-Brande Gymnasium, som dækker over anvendelsen af deres lærerressourcer samt faciliteter til undervisningen af de gymnasiale grundfag. For at sikre at vores kommende elever oplever samspillet mellem den gymnasiale del og den faglige del af uddannelsen er der afsat timer til koordinering af undervisningen på gymnasiet og her på stedet. Dette for at sikre overgangen bliver flydende således at den teorietiske undervisning der foregår på gymnasiet bliver koblet til den faglige læring på Agroskolen. LOKALER OG UDSTYR I forhold til lokaler og udstyr i forbindelse med undervisningen på Agroskolen kan følgende nævnes; Maskinpark For at sikre at eleverne kan få den nødvendige viden om teknologi i landbruget, har Agroskolen traktor, tipvogn, såmaskine, plov, harve og diverse sprøjter. Derudover lejer Agroskolen maskinelt udstyr efter behov. På nuværende tidspunkt lejes en ekstra traktor. Således kan skolen konstant have det sidste nye udstyr til undervisningen. Endvidere finder en del af undervisningen sted på den lokale maskinstation, hvilket giver eleverne adgang til det sidste nye udstyr og metoder. Side 10 af 11

11 Øvelsesområder Skolen råder over markarealer, der fx benyttes til markpraktik og grønsagsdyrkning. Derudover har skolen et veludstyret landbrugsværksted til praktisk læring og vedligeholdelse af materiel. Det er Agroskolens opfattelse, at den nyeste og mest effektive måde at drive landbrug på, skal opleves og indlæres ude hos de dygtigste landmænd. Det betyder, at undervisningen i mange tilfælde foregår uden for skolen. Vi råder ligeledes over faciliteter, som gør praksisnær undervisning muligt fx maskinhal, vækstrum og et grovlaboratorium. Her får eleverne en praktisk forståelse for teorien. Fx at arbejde med koens 4 maver i laboratoriet. Skolens hal kan ligeledes indgå i motion og bevægelse i undervisningen. Øvrige faciliteter I forhold til klasserumsindretningen eksperimenteres med indretningen af det fysiske rum, så det i højere grad kan tilgodese arbejdet med forskellige opgaver og forløb. Alle lokaler er udstyret med projektorer eller skærme, som underviserne kan koble sig på. Alt styring foretages fra en pad, hvilket frigør underviseren fra tavlen og undervisningsmiljøet nytænkes. Digitale løsninger Det er et strategisk mål for Agroskolen at blive en digital landbrugsskole. Formålet er at alt, hvad eleverne præsenteres for ligger digitalt og at undervisningen kan tage større hensyn til den enkelte elevs aktuelle niveau og behov. Det gælder både digital involvering og interaktive aktiviteter. Eleven oplever en større fleksibilitet i undervisningen, idet de kan vælge mellem forskellige læringsstile, som understøtter den enkelte elevs potentiale. Side 11 af 11