Tlf Fax TLF FAX På vej i skole. Fælles information til forældre

Transkript

1 Gl. Guldagervej 53, 6710 Esbjerg V Hjertingparken 202, 6710 Esbjerg V Tlf Fax TLF FAX På vej i skole Fælles information til forældre om overgangen fra Børnehave til Skole 2010/2011 Hjerting

2 Forord. I denne folder vil vi forsøge at informere om børnenes liv i institutionerne, nogle af forventningerne til forældrenes rolle samt det samarbejde, der foregår mellem de forskellige parter. Formål: Samarbejdet mellem institutionerne har til formål at skabe størst mulig sammenhæng i indsatsen omkring det enkelte barn og lette overgangen mellem de forskellige institutioner, samt øge personalets kendskab til hinandens praksis. Institutionerne samarbejder og udveksler relevante informationer for at sikre barnet den bedst mulige udvikling. SFO-pædagoger og børnehaveklasseledere besøger børnehaverne, og de kommende skolebørn besøger skolefritidshjemmet og børnehaveklassen. Ved denne lejlighed samtaler pædagoger og børnehaveklasseledere om børnene og udveksler erfaringer. Forældrene informeres om hvilke informationer der videregives. Samarbejde 2 Inden skolestart i august planlægger pædagoger og børnehaveklasseledere i fællesskab undervisningen og de fælles timer. Også efter skolestarten er der et tæt samarbejde mellem SFO og skole. Pædagogerne deltager i nogle timer i skolestarten, og børnene drøftes før forældresamtalerne. Arrangementer for forældrene ved overgang til skole/sfo planlægges og koordineres i fællesskab.

3 Børnehave Børnehavens hovedformål er at give børnene en god barndom, og sikre en alsidig udvikling. Det sker med udgangspunkt i de 6 kompetenceområder, som er beskrevet i den enkelte institutions pædagogiske læreplan: Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets sociale kompetencer. Barnets sproglige udvikling. Krop og bevægelse. Natur og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Hvad sker der specielt det sidste år i børnehaven: De største børn i institutionen bliver på forskellig vis inddelt i store-børnsgrupper, der arbejder med projekter af forskellig art. Indholdet af disse varierer meget, men formålet er bl. a.: at de frem til start på fritidshjem får lov til at være de store og nyde en større grad af frihed og flere privilegier. Desuden bliver de mødt med større forventninger og dermed større ansvar. at de mødes med flere krav om koncentration, at de skal forholde sig til flere regler og vente på tur. at de i større grad lærer at mestre forhold omkring sig selv, f. eks. toiletbesøg, påklædning, overblik over personlige ejendele samt det at skulle videregive beskeder. at gøre børnene klar til at møde nye udfordringer. at forberede børnene til fritidshjem og skole, så overgangen ikke bliver et kulturchok. Inden indskrivningen er der mulighed for en samtale omkring barnets skolemodenhed. Desuden anbefales forældrene at deltage i de informationsmøder om skolestart, som de to skoler afholder. 3

4 Skolefritidshjem Fritidshjemmet (SFO) er en pædagogisk integreret del af skolen, hvor der er en naturlig sammenhæng i børnenes skolegang og fritidsliv. På fritidshjemmet tager vi udgangspunkt i børns forskellighed. Fritidshjemmet. optager de kommende børnehaveklassebørn den 1. april. Fritidshjemmet fremmer hermed en positiv og fleksibel start på børnenes tilværelse i skolen. giver børnene omsorg og tryghed, og fremmer barnets følelse af selvværd. styrker barnets evne til at indgå i sociale relationer, og fremmer herved kammeratskabet. træner barnet i medbestemmelse og selvbestemmelse. giver barnet mulighed for at opleve og udforske. vægter legen meget højt. giver barnet mulighed for kreative og musiske aktiviteter, der fremmer hele barnet. prioriterer mulighed for fordybelse og egen tankevirksomhed. De enkelte fritidshjem indarbejder egne målsætninger. Denne folder og andre oplysninger kan ses på skolernes hjemmesider: 4

5 Børnehaveklassen Børnehaveklassens opgave er at føre børnene fra det friere liv i førskolealderen ind i skolens verden, der er præget af andre normer og en større kollektivitet. I børnehaveklassen lægges kimen til arbejdsformer, som eleverne skal videreudvikle i resten af skoleforløbet. Endvidere lægges der vægt på at gøre børnene parate til at læse og skrive bl.a. gennem sproglig opmærksomhed. Arbejdet i børnehaveklassen sker med henblik på at indføre børnene i skolens formål og kultur med udgangspunkt i, at de skal lære at begå sig i fællesskabet i en klasse. Børnehaveklassens aktiviteter tilrettelægges således at børnene føler sig trygge i skolen. at børnene får erfaringer, der styrker deres selvtillid og selvværd. at børnene lærer at samarbejde og selv løse indbyrdes konflikter. at opgaver og aktiviteter tilrettelægges således at børnenes spontane nysgerrighed og lyst til at lære bevares og stimuleres. at selvhjulpenhed hos børnene er en vigtig del af hverdagen. Skolen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, derfor er det vigtigt, at skolen får et kendskab til barnet, der sikrer, at barnet kan få det bedst mulige afsæt for sin skolegang. Det er vigtigt for barnets udvikling og læring, at der er en god kontakt mellem hjem og skole, samt til børnehave og skolefritidshjem. Børnehaveklassens mål og indhold Undervisningsministeriet har udsendt et faghæfte der fastlægger mål og indhold i børnehaveklassen. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære og gør barnet fortroligt med skolen. Det tilstræbes, at børnene som en del af den alsidige personlige udvikling tilegner sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på. Der foretages obligatorisk sprog-vurdering i starten af året. Indholdet i undervisningen skal mindst omfatte følgende temaer: 1) Sprog og udtryksformer. 2) Naturen og naturfaglige fænomener. 3) Det praktisk musiske. 4) Bevægelse og motorik. 5) Sociale færdigheder. 6) Samvær og samarbejde. 5

6 Indskrivningen I uge 3 foregår indskrivningen til børnehaveklasse samt tilmelding til skolefritidshjem. Der annonceres i dagspressen og skolerne udsender invitationer til indskrivningsaftener. Det er muligt at vente med skolegangen til året efter, hvis man ansøger skolelederen om det. Her er det vigtigt først at rådføre sig med pædagogerne i daginstitutionerne. Der skal udfyldes en ansøgningsblanket, som fås i børnehaven. Indskrivningen kan ske hver dag i uge 3 i skolernes kontortid kl. 10:00 14:00 men vi anbefaler at møde op på indskrivningsaftenen hvor man kan være sikker på at møde børnehaveklasselederne, pædagoger fra SFO, og få en snak med skolens ledelse. Mange forældre har ønsker om hvilke kammerater barnet skal følges med. Her er det utrolig vigtigt at tænke på, at barnet hurtigt skaber nye kontakter, hvorfor det er mere vigtigt at have en at følges med på skolevejen, end hvem man går i klasse med. Klasselister udsendes i juni. (Se dato i kalender) Klasserne sammensættes med mest mulig hensyntagen til det enkelte barn. Dette gøres ud fra de oplysninger skolen og SFO får ved tilmeldingen, overleveringen fra børnehaven og ikke mindst de erfaringer der samles gennem samtaler og iagttagelser af børnene i perioden april - maj. Hvornår skal barnet begynde i børnehaveklasse? Loven siger: 34. Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen (skolelederen) kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave. 35. Forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk sørger for barnet, skal medvirke til, at barnet opfylder undervisningspligten, og må ikke lægge hindringer i vejen herfor. 36. Et barn kan efter forældrenes anmodning, indskrives i folkeskolen fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år. 6

7 I skole nu eller vente? Det er usædvanligt at lade et barn vente med at starte i skole, men i særlige tilfælde kan det være det rigtige. Skoleparathed er et sammensat begreb et helhedsbillede af barnet som det er lige nu. Hvordan er barnets sociale og følelsesmæssige udvikling, samt sproglige og fysiske udvikling. Mange forældre er i tvivl til det sidste: Er barnet gammelt nok til at komme i skole, når det er seks år? Nedenstående er tænkt som en lille pejling i forhold til de overvejelser alle forældre kan have. Afvej selv for og imod. Find de udsagn, der passer bedst til dit barn. Hvis der er flest krydser på vente-listen, bør du tale med andre om eventuelt at udskyde skolestarten et år. Lyt til hvad pædagogerne i barnets børnehave mener. SKOLESTART NU! MIT/VORES BARN: kan let koncentrere sig om at lytte til oplæsning, klippe, tegne og kigge i bøger. Forstår en besked, selv om den angår ting, som ikke sker lige nu. Forstår og bruger benævnelser på almindelige genstande og begreber. Kan som regel selv klare småkonflikter med kammeraterne uden at bede om voksenhjælp. Er vant til at omgås andre børn og har gode kammerater i børnegruppen. Behøver ikke have opmærksomhed hele tiden, når flere er samlet, men kan godt vente og lytte, imens andre taler. Er følelsesmæssigt robust Har en afbalanceret kontakt med voksne ikke klæbende og ikke meget sky. Kan forstå forskellige tidsperspektiver i morgen, i næste uge osv. VENTE ET ÅR? MIT/VORES BARN: Er let af aflede og har alt for meget krudt til at lytte til oplæsning, klippe, tegne eller kigge i bøger. Skal have korte, konkrete beskeder, som er bundet til situationen her og nu. Har et lille ordforråd med meget korte sætninger. Har et vældigt temperament og ryger ofte ud i konflikter med andre børn. Er glad legebarn, som stadig får masser af udfordringer i børnehaven. Er sårbar og usikker. Har svært ved at få venner. Vil helst være i centrum, når flere er samlet. Kan sjældent vente og lytte når andre taler. Er temmelig sky over for fremmede voksne eller det modsatte: vil hele tiden i kontakt. 7

8 Forældrenes rolle. Læsning. Der sker mange nye ting i børnenes liv i forbindelse med skolestart, men forældrenes rolle er stadig lige vigtig. De bedste betingelser for barnet opnås blandt andet ved et godt samarbejde mellem institution og hjem. Det er derfor vigtigt, at hjemmet supplerer institutionernes arbejde med læseindlæring, motorisk træning, social udvikling m.m. En god læser har de bedste forudsætninger for at få oplevelser og tilegne sig viden. Jo før der sættes ind - desto bedre. Bliv derfor ved med at læse for og med barnet. Læseindlæringen bygger på den kropsbevidsthed, de erfaringer, den motivation og den sproglige forståelse, som barnet har med sig fra førskolealderen. Det er derfor vigtigt at barnet udvikler et godt talesprog og et solidt ordforråd. får kendskab til ordenes betydning. ved noget om hvad der sker omkring det. er med i en masse dagligdags gøremål. får sat ord på sin omverden. fortæller om sine oplevelser. får læst højt mindst et kvarter om dagen. Bøger giver børn: Indsigt i den verden de lever i Udvider deres ordforråd og begrebsverden Skaber nysgerrighed Hjælp til at skelne mellem virkelighed og fantasi Indlevelse hvordan har andre det? Skærper koncentrationsevnen/evnen til at fastholde opmærksomhed Ideer til egne aktiviteter Hygge og glæde Samvær HUSK! Børn kan fatte meget mere indviklede historier end de selv kan læse - og finde på mere avancerede historier end de selv kan skrive. Et barn der læses for, lærer hurtigere at bearbejde og give udtryk for egne oplevelser og tanker. Daglig højtlæsning for børn er den nemmeste og sikreste måde at hjælpe børn på vej mod læsning. 8

9 Motorik. Børnenes motoriske udvikling er en vigtig forudsætning for at klare sig godt i tilværelsen, hvorfor det er et vigtigt indsatsområde for alle institutioner. Det er vigtigt at barnet forstår at bruge alle sine sanser og behersker sin krop. Forældrene kan påvirke denne udvikling ved at støtte børnenes ønsker om aktiviteter og stille dem over for rimelige fysiske udfordringer. Øv skolevejen i god tid før starten og lad så vidt muligt barnet selv gå eller cykle til SFO/skole. Lad barnet selv klæde sig på, snøre sko, lyne jakke, pakke/bære taske, klare toiletbesøg m.m. Giv barnet mulighed for at tumle, hoppe, danse, løbe, slå kolbøtter og balancere i det hele taget at bruge kroppen. Social udvikling. En vigtig ting at lære, er at kunne fungere i en større gruppe finde ud af, at man ikke altid kan være først i køen kunne sidde stille, lytte, vente på sin tur m.m. Barnets personlige/sociale udvikling er en vigtig forudsætning for, at barnet kan lære at indgå i et forpligtende fællesskab. Derfor skal barnet støttes i færdigheder, så det bliver i stand til - at tage vare på sig selv - at kunne vælge til og fra 9 - at kommunikere og samarbejde i forskellige sammenhænge - at opbygge og udvikle venskaber - at løse egne konflikter Forældre kan støtte denne del af barnets udvikling ved at følge med i barnets daglige færden og oplevelser og indgå i dialog både med barnet og dets omgivelser. Vær nysgerrig og spørg til barnets oplevelser gennem dagen.

10 Nogle råd til forældre: Det er vigtigt at stimulere alle sanser lytte til barnet (HUSK øjenkontakt,) sætte ord på alt lade barnet deltage i daglige aktiviteter spille forskellige spil med barnet lege med sproget gennem sange, rim og remser få oplevelser sammen: en tur i skoven, stranden etc. svare Spørge-Jørgen være opmærksom på unødvendig larm (bilradio, tv). læse og fortælle for barnet dagligt. turde sige fra, tro på egen dømmekraft. Gode vink til støtte for barnets skolegang. Børnenes udbytte af undervisningen er i høj grad også et anliggende for jer som forældre, idet vi som skole har forventninger til at I tager et medansvar for denne opgave. Skolen har en forventning om at I som forældre tager et medansvar for følgende: Sørg for at barnet møder til tiden, er udhvilet, har fået morgenmad og er parat til at modtage undervisning. Barnet har brug for hjælp til at holde orden i skoletasken, huske biblioteksbøger, tøj til idræt og lignende. Følg med i skolens liv ved at læse sedler fra skolen og ved at sende svar tilbage. Det er meget vigtigt, at I bakker op om skolens arbejde, og at barnet ved at far og mor mener, at det er vigtigt, at man opfører sig ordentligt i timerne og i pauserne. Et barn der er vænnet til at have små pligter, er hjælpsom og opmærksom på andres behov, har lettere ved at acceptere forskellighed, og barnet lærer derigennem at respektere nødvendige regler/aftaler. 10

11 Årsplan 2010/2011. Oversigten viser de forskellige aktiviteter omkring overgang fra børnehave til skole og fritidshjem. Nov. - januar Mulighed for forældresamtaler i børnehaven 3. januar Indbydelse til indskrivning Indbydelse udsendes af hver skole efter forvaltningens liste. 11. januar NV 12. januar HJ 17/1-21/1 kl NV 18/1 16:00-18:00 HJ 18/1 16:30-18:30 marts 15. marts HJ 19: marts NV 19:00 Informationsmøde 19:00-20:30 Informationsmøde 19:00-21:00 Indbydelse udsendes af hver skole efter forvaltningens liste. Indskrivning Mulighed for besøg i bhv. klassen og skolefritidshjemmet. Institutioner besøger bhv. kl.+ SFO SFO informationsaften 1. april Start i SFO (nærmere besked fra børnehave) Ultimo maj Indbydelse til informationsmøde i bhv. kl. NV pr. brev HJ i skoleintra. 1. juni Klasselister offentliggøres NV pr. brev+skoleintra HJ i skoleintra 15. juni HJ 16. juni NV August/september Oktober Informationsmøde i bhv. kl. 16:00-17:00 (Åbent hus arrangement) Forældremøder i bhv. kl. Forældresamtaler i bhv. kl. Skolestart. Børnene går i skole mellem 8.00 og hver dag. Det er desuden muligt at tilmelde sig skolefritidshjemmets tilbud i 3 moduler Morgenmodul: 06:00 08:00 677,- kr/md. i 11 måneder Eftermiddagsmodul: 13:00 16: ,- kr/md. i 11 måneder Feriemodul: 08:00 13:00 338,- kr/md. i 11 måneder Alle priser er angivet pr. 1/ Morgen og eftermiddagsmodulerne gælder hele året. Feriemodulet kun på skolefridage. Feriemodulet bestilles for et helt år. Juli måned er betalingsfri. Hvis man har brug for heldagsdækning også på skolefridage, skal man vælge alle 3 moduler og kan så benytte SFO alle dage året rundt. Taksten for førskole er den samme som for en børnehaveplads. Det betyder også at der betaling for alle måneder, altså at juli måned ikke er betalingsfri, som den er for de øvrige moduler i SFO. Heldags ½-dags

12 Præsentation af andre personer. I løbet af institutions- og skoletiden møder barnet mange andre end lærere og pædagoger. Her præsenteres nogle af dem. Psykologer: HJ: Leif Skovgaard, NV: Anders Lundsgaard, Psykologen tester elever efter indstilling fra lærerne og efter aftale med forældrene. Psykologen tager sig primært af børn, der har problemer fagligt eller trivselsmæssigt. Psykologen kan medvirke ved vurdering af skolemodenhed. Fysioterapeut: HJ: Hans Godske, Pæd. center , NV: Mona Miche Fysioterapeuten giver råd og vejledning omkring børns motoriske udvikling. Tale/høre pædagog: Birthe Mathiasen, PPR eller gennem klasselæreren. Ansat ved PPR som ambulant tale/hørelærer, og er tilknyttet skolen nogle timer ugentligt. Underviser elever med tale/hørevanskeligheder samt rådgiver forældre og lærere. I løbet af september måned aflægges besøg i børnehaveklassen for at hilse på børnene. Samarbejder med børnehavelederne, klasselærerne og skolens psykolog om tegneiagttagelser og sproglig opmærksomhed. Sundhedsplejerske: HJ: Jane Skadborg, tlf mandag og onsdag NV: Birgitte Sigersted, tlf tirsdag-fredag Der er et årligt sundhedsplejersketilbud på alle klassetrin, bortset fra 1. og 9. kl., hvor børnene bliver tilbudt undersøgelse ved egen læge. I børnehaveklassen foretages syns- høre- og farvesansprøve samt måling og vejning. Der vil desuden være lejlighed til at drøfte sundhedsmæssige forhold omkring barnet. Denne folder er udarbejdet november 2009 i samarbejde mellem Børnebåden Bådsmandsvænget Havbakkens børnehave Havbakken Hjertinggården Hjertingparken Børnehaven Jagtvænget Jagtvænget Børnehuset Kjærgaarden Sjelborg børnehave Langliparken 7 Markhuset Skovhuset Bytoften Hjerting skole Gl. Guldagervej 53 (indgang fra Plantagevej) Hjerting skoles SFO Gl. Guldagervej 53 (indgang fra Plantagevej) Nordvangskolen Hjertingparken Nordvangskolens SFO Hjertingparken