A. P. Møller Skolen Årsskrift

Transkript

1 A. P. Møller Skolen Årsskrift

2 A. P. Møller Skolen Fjordallee 1 D Schleswig Tlf Webside: Åbningstider Mandag - torsdag Fredag Rektor Jørgen Kühl Vicerektor Fl. Rasmussen (gymnasieafd.) Afdelingsleder Klaus Pløen (fællesskoleafd.) Titel: A. P. Møller Skolens årsskrift Redaktion: Fl. Rasmussen (ansv. redaktør) Tryk: Flensborg Avis Fotografier: Side 4: Unterricht Innovativ - Deutscher Lehrerpreis Side 18: Luftfoto-indehaver: Steffi Jannsen Side 43: TV2 nyhedsblog Øvrige fotos: A. P. Møller Skolen

3 Indhold Kære læser Med dette årsskrift gør A. P. Møller Skolen for fjerde gang status over de mange forskellige aktiviteter, der har fundet sted i løbet af det forgangne skoleår. Det har ikke været muligt at dække alt, der er hændt og sket; men udplukket af begivenheder viser en skole i fortsat vækst og udvikling. Og ikke mindst en skole med en særlig ånd, tør vi efterhånden godt sige. I de første par år herskede på glimrende vis en meget energisk og søgende pionerånd. Denne er efterhånden ved at forvandle sig til skolens egen ånd. Ikke en stillestående og bagudskuende ånd, men en dynamisk og selvbevidst, fremadskuende ånd. Her hersker en vis friskhed og evne til at tænke og turde og prøve nyt, både blandt elever og lærere. Det vidner billederne i nærværende årsskrift om. Og samtidig fortæller de om glæden og begejstringen og også stoltheden over at være med til at skabe en god, ambitiøs og sjov skole. Jo, der hygges på A. P. Møller Skolen, der er tid til fest og glæde, til muntre fællesaktiviteter, men samtidig også til seriøst og målrettet arbejde. Vi tør godt stille krav til hinanden, både i hverdag og i fest. Resultaterne taler for sig selv. God fornøjelse med årsskriftet! Redaktionen Rektors årsberetning Side 4 Besøg på skolen Side 9 Farvel, hr. Møller Side 11 Store Forældremøde Side 12 Indsats for trivsel Side 13 Skolestart i 11. årgang Side 14 Turen til Toftlund Side 15 Travlhed i 9. klasse Side 16 Fastelavn Side 17 Billeder fra året Side 18 Motionsdag Side 19 Lejrskole i København Side 20 Rejsen til Italien Side 21 En præst i krigens helvede Side 22 Poetry Slam Side 23 Litteraturfest Side 24 Matematik og naturvidenskab Side 26 Politik og mindretal Side 28 Besøg i Folketinget og hos Mærsk Side 29 Udendørsliv Side 30 Studentereksamen Side 32 Petro Challenge Side 37 Musikalske indslag Side 38 Dimission i F9 og F10 Side 39 En pastor takker af Side 40 Julen Side 41 Da Nils Oliver mødte dronningen Side 43 Forskelligt fra årets løb Side 44 Medarbejderoversigt Side 47 3

4 Rektors årsberetning Ved det store forældremøde den 27. marts satte rektor fokus på bl.a. trivsel i skolen og på diskriminering af mindretallet. A. P. Møller Skolen er nu ved at nærme sig afslutningen på det fjerde skoleår siden åbningen den 1. september Skolen har overstået den første, intensive og til tider også hektiske opbygningsfase med etablering af rammer, indhold, målsætninger, pædagogisk praksis og implementering af nye reformer og tiltag, som uddannelsesmyndighederne med jævne mellemrum melder ud. I sommers blev det første kuld studenter ført op til eksamen og udklækket med særdeles gode resultater. A. P. Møller Skolens historiske første studenterårgang formåede at sætte sit præg på skolen med en festlig huetid, halløjdag og dimission. Samtidig fik deres smil og glæde, deres klare identifikation med danske traditioner og værdier også sat et uaftvætteligt positivt præg på lokalsamfundet, der tog de nye studenter til sig. A. P. Møller Skolen er således blevet rodfæstet og etableret. Visionerne omsættes i den daglige praksis. Vi er kommet meget langt siden indvielsen. Allerede nu opfattes vi i mange forskellige sammenhænge i Danmark og Tyskland som en eksemplarisk dansk mindretalsskole. Så sent som i torsdags, den 22. marts, blev det tydeligt, da hele vores nuværende 13. årgang sammen med 13. årgang på Duborg- Skolen deltog i et diskussionsarrangement på Christiansborg. I oktober 2011 blev A. P. Møller Skolens særlige status understreget, da den som eneste repræsentant for danske skoler uden for Danmark og en blandt en håndfuld danske gymnasier var inviteret til Dronningens Fredensborgarrangement for repræsentanter for institutioner fra hele den danske undervisningssektor. Skolens medarbejdere er aktivt involveret og repræsenteret i en række danske sammenhænge, herunder initiativer, råd og bestyrelser, hvilket løbende bidrager til at positionere A. P. Møller Skolen og dermed synliggøre det danske mindretal for Danmark. Interessen for A. P. Møller Skolen er ubrudt stor. Det aflæses ikke mindst ved de utallige henvendelser og forespørgsler om besøg og oplæg samt om arrangementer. P.t. har over personer gæstet skolen siden åbningen for mindre end fire år siden. Lidt over halvdelen af de besøgende kommer med en tysk baggrund og stifter således her på stedet for første gang bekendtskab med det danske mindretal. Skolen har lige siden åbningen været den største danske attraktion uden for Danmark. Interessen for at bese skolen er usvækket stor. A. P. Møller Skolen har gjort og gør fortsat en forskel. Det gælder ikke blot den prægtige bygning, som A. P. Møller Fonden har skabt og foræret til Skoleforeningen og hele det danske mindretal. Det gælder også pædagogikken og de konkrete resultater, som opnås her på stedet. Det er ikke blot i Danmark, at interessen findes. I Tyskland nyder A. P. Møller Skolen tilsvarende anseelse. Skolen er på mange måder blevet et referencepunkt. En særlig glæde var det, at en af vores dygtige gymnasielærere, Sanne Engedal Pedersen, den 30. november 2011 af forbundskansler Angela Merkel fik overrakt den tyske lærerpris på baggrund af en indstilling fra hendes egne elever i idrætsprofilklassen, som tog studentereksamen i fjor. Det var første gang, at en lærer ved en dansk mindretalsskole fik tildelt så fornem en udmærkelse på forbundstysk niveau. Dette siger en del om de mange dygtige og engagerede lærer på skolen og om kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Og der gemmer sig vitterligt en stor og engageret indsats bag de gode historier. Der slides i det daglige. Der er fuldt drøn på hele tiden. Medarbejdernes positive indstilling og gode humør bidrager til at videreudvikle en god skole og til at søge og finde nye veje for en tidssvarende undervisning. Lærerne imødekommer behovet for differentieret undervisning, selv om realiteten i dag er den, at der findes store differentieringsbehov og spring i samme klasse. Det er udfordrende og krævende at forsøge at imødekomme alles behov. Det lykkes ikke altid, men der arbejdes kontinuerligt og reflekterende med at tilpasse og optimere læringsprocesserne. Årets lærer: Sanne Engedal Pedersen fra A. P. Møller Skolen modtog den 30. november 2011 årets tyske lærerpris, der blev overrakt af forbundskansler Angela Merkel. (Foto: Unterricht innovativ - Deutscher Lehrerpreis ) 4

5 En skole er nemlig ikke blot en læringsinstitution, men tillige en lærende organisation. På A. P. Møller Skolen læner vi os ikke tilbage, men fokuserer kontinuerligt på at videreudvikle praksis. Det sker ved at fastholde og videreføre positive resultater og tiltag. Det sker tillige ved at udtænke og iværksætte nye aktiviteter, som kan bidrage til at forbedre rammebetingelserne for almen dannelse for flest mulige. På A. P. Møller Skolen er der plads til alle. Vi er ikke alle ens, og derfor er der behov for fleksible tilgange og tilbud. Fra starten har vi etableret tilbud om lektiecafé efter skoletid. Dette er en hjælp til en del elever, som har brug for en ekstra forklaring i matematik, tysk, filosofi eller latin eller som holder af sammen med kammeraterne at læse lektier med mulighed for at få svar og råd fra en lærer, såfremt der måtte være behov for det. Trivselsfremmende aktiviteter og tilbud spiller en stor rolle på A. P. Møller Skolen. Skole er jo heldigvis andet og mere end prøver, klausurer og eksaminer. Skoletiden skal være dannende og en oplevelse for de unge, så de får mulighed for at samle på minder og erfaringer, de kan trække på og gøre brug af i andre sammenhænge. Dertil hører jævnlige tilbud om foredrag, koncerter, teater, ekskursioner. Eleverne har selv skabt gode traditioner med fx den årlige fastelavnsfest for alle årgange. De navnkundige LAN-parties lever videre og tiltrækker stadig mange unge, der tilbringer en hel nat sammen omkring computerspil og hyggeligt samvær. På en stor skole kan det ikke undgås, at der fra tid til anden opstår friktion. Hvor mange unge mennesker samles og hvor puberteten og overgangen fra barn til ung, fra ung til voksen finder sted opstår der kriser. Kriser danner os som mennesker, men når man er midt i den, er det blot en ringe trøst. Da har man behov for hjælp og støtte. På A. P. Møller Skolen ser vi heldigvis kun sjældent hårdnakkede konflikter mellem eleverne; men der opstår som nævnt friktion, der kan medføre ubehag, tårer og hos nogle endog fortvivlelse. Det er vi meget opmærksomme på. Derfor har vi sidste år skabt det såkaldte Trivselsråd med repræsentanter for elever og lærere, som har fokus på at Trivselsfremmende aktiviteter og tilbud spiller en stor rolle på A. P. Møller Skolen. Skole er jo heldigvis andet og mere end prøver, klausurer og eksaminer. Skoletiden skal være dannende og en oplevelse for de unge, så de får mulighed for at samle på minder og erfaringer, de kan trække på og gøre brug af i andre sammenhænge. 5 modvirke mobning og udelukkelse og samtidig at fremme trivsel for de unge. I denne forbindelse er der blevet etableret et korps af kontaktelever på hhv. 10. og 11. årgang, der skoles til at hjælpe og bistå andre elever, som har brug for at blive hjulpet på vej. Trivselsrådet afholder skolingsarrangementer for kontakteleverne bl.a. på Christianslyst og en særlig antimobningsstrategidag med eksterne eksperter, som blev afholdt på skolen ultimo februar Musiklivet er mangfoldigt og vigtigt på A. P. Møller Skolen. Vores dygtige og engagerede musiklærere i fællesskolen og gymnasiet formår at stimulere elevernes musikalske evner og forståelse på en måde, der fører til konkrete resultater i det daglige og i forbindelse med en stribe koncerter i årets løb. Lad mig i denne forbindelse blot nævne medvirken i Spil Dansk-Dagen den 27. oktober, den traditionelle fælles julekoncert i Pauluskirken, Luciapigerne, samarbejdsrådets julefest, Forårskoncerten og det sønderjyske gymnasiekorsamarbejde, som er et samarbejde mellem de sønderjyske gymnasier og Sønderjyllands Symfoniorkester. I år stod opførelsen af Carmina Burana på programmet. Og for første gang blev en af de tre afslutningskoncerter henlagt til A. P. Møller Skolen. 550 overværede de 300 dygtige sangeres og symfoniorkestrets koncert i vores idrætshal. Det var en storslået og uforglemmelig oplevelse, der bekræfter og understreger værdien af det store arbejde, vores musiklærere yder hver eneste dag til gavn for eleverne og skolen som helhed. Dertil kommer jævnligt koncerter og musiktilbud på skolen dels målrettet til enkelte årgange, dels som fælles aktiviteter. Musikaktiviteterne bidrager til at danne de unge som hele mennesker. At give dem indtryk og oplevelser, som sætter spor, og som åbner forståelse for kulturelle sammenhænge. Naturvidenskaben er et andet fokusområde på skolen. Her pågår der en lang række forskellige initiativer og aktiviteter, som løbende udbygges og videreudvikles. Lad mig nævne et udpluk i flæng: Vesuv og Pompeji, PetroChallenge, Dansk Naturvidenskabsfestival med foredrag den 29. september 2011 ved en forsker ved Syddansk Universitet om nanoteknologi. Aktuelt er der

6 Elevambassadørerne fra A. P. Møller Skolen formidler viden om mindretallet til ungdomsuddannelserne i Danmark. Desuden viser de gæsteklasser rundt på skolen. Projektet er et samarbejde mellem Grænseforeningen og Dansk Skoleforening for Sydslesvig, som i årene før A. P. Møller Skolen udelukkende fandt sted med elever fra Duborg-Skolen i Flensborg. I år 2006 indledte rektor Jørgen Kühl første samtaler med Grænseforeningen om en udvidelse af samarbejdet til også at omfatte A. P. Møller Skolen, og i dag, fire år efter skolens start, er arbejdet i fuld sving. På billede ses elever fra det nuværende hold, som sammen med Gunver Westergaard fra Grænseforeningen samt Thomas Rohrmoser og Anja Udolph, begge lærere på skolen, skabte en både givende og munter introduktionsdag til ambassadørarbejdet den 16. februar iværksat en særlig APMS Science Group for interesserede elever på årgang, som løbende skal monitorere Slien, og som i øvrigt indgår i et samarbejde med GEOMAR. Matematikkens Dag blev afholdt her på skolen som led i et EU-finansieret Interreg IVa-projekt, som A. P. Møller er netværkspartner i, og var samtidig et brobygningsarrangement til de afgivende fællesskoler. Science og Samværs-dagen er en brobygningsdag for elever i F8 og F10 i forhold til F9 og F11. En række flere tiltag kunne nævnes. Sprog og kultur er ligeledes af central betydning og befinder sig ligeledes under udvikling. Lige som der er udnævnt en særlig Science Coordinator, har vi i indeværende skoleår udnævnt en Sprog & Kultur-koordinator med fokus på disse aktiviteter samt med henblik på at fremme udveksling med gymnasier i Danmark og internationalt. Lad mig også her i flæng nævne aktiviteter såsom Litterraturfest.nu, i 2011 med foredrag ved den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson og den danske Helle Helle, hvor adskillige gymnasieklasser deltog. Det dansk-tyske poetry slamstævne den 18. november, hvor en af vores dygtige elever efterfølgende gav smagsprøver på sin digtning i tysk regionalradio. Filosofiolympiaden 2012 er et andet væsentlig initiativ, hvor skolens elever aktivt deltog og nåede langt i den danske konkurrence. Nordisk venskabsbysamarbejde, hvor A. P. Møller Skolen også deltager som aktiv part i lærer- og elevsamarbejdet. Udveksling og samarbejde 6 med danske gymnasier. Dertil kommer samarbejdet med Rønde for fællesskolens vedkommende, som vil blive videreført i de kommende år. Historie og samfundsforhold er endnu et væsentligt fokusområde, der sigter på forankring og udblik. I denne forbindelse har historiehold bl.a. set på den lokale og regionale historie. Samtidig formidles det internationale perspektiv. Samfundsaspektet tages løbende op i foredrag, temadage og andre aktiviteter. Således afholdes der lige efter påskeferien et politisk debatmøde med landdagskandidater. Idrætslivet hører uadskilleligt sammen med A. P. Møller Skolen. Vi har fremragende idrætsfaciliteter inde og ude. De er i brug hver eneste dag: i løbet af skoledagen til idrætsundervisning, om eftermiddagen og aftenen går Slesvig IF og SdU brug af hallen. Fredagen før efterårsferien deltager hele skolen traditionen tro i motionsdagen, som tilrettelægges af idrætsprofilklassen på 12. årgang. En gang om året arrangeres A. P. Møller Skolens løb for alle løbeinteresserede. Idrætsprofilklasserne i gymnasiet gennemfører atletikstævner, hvor de dyster med Lornsenschule og Duborg-Skolen. I dette skoleår blev vores 16 kajakker taget i brug på Slien. Flere aktiviteter kunne nævnes. A. P. Møller Skolen er således en skole i løbende bevægelse. Udadvendte aktiviteter spiller ligeledes en stor rolle på skolen. Elevambassadørerne indgår i et aktivt samarbejdet med elevambassadørerne på Duborg-Skolen og bidrager således til at formidle viden om mindretallet til ungdomsuddannelserne i Danmark. I år er elevambassadørerne også begyndt at vise ungdomsgrupper rundt på selve skolen. Det er et godt og positivt initiativ, som vi agter at fortsætte med, selv om Sydslesvigudvalget projektstøtte udløber ultimo Grænseforeningen, der koordinerer projektet, er lige som de to sydslesvigske gymnasier indstillet på at videreføre og videreudvikle konceptet, der på en og samme tid danner vores egne unge og oplyser andre. Samarbejde med danske og tyske universiteter er allerede institutionaliseret. Det gælder især Syddansk Universitet og Aarhus Universitet, hvis rullende universitet også i marts 2012 overtog undervisningen i gymnasiet en hel dag. Som netværkspartner i det tidligere nævnt dansk-tysk matematikprojekt er der desuden etableret kontakter til Kiels Universitet. Inden for det naturvidenskabelige område samarbejdes der med det internationalt kendte og ansete GEOMARinstitut. Det har bl.a. ført til, at en af vores første studenter i indeværende år er blevet

7 tilknyttet GEOMAR som forskningsfrivillig. Meget mere og flere såvel igangværende som påtænkte tiltag med fremadrettede perspektiver kunne nævnes. Med skoleåret blev A. P. Møller Skolen for første gang den største danske skole i Sydslesvig. Lige siden 2008 har skolen målt i kvadratmeter været klart den største. Nu blev den også den danske skole med de fleste elever. Ved skoleårets start havde vi 543 elever fordelt på 267 i fællesskolen og og dermed en håndfuld flere end på den nu næststørste Duborg-Skolen. I løbet af året er der sket afgang og tilgang begge steder, så lige nu er de to fællesskoler med gymnasieoverbygning omtrent lige stor med hver knap 10 % af samtlige elever på de 46 danske skoler. For A. P. Møller Skolens vedkommende tyder de aktuelle prognoser på, at elevtallet ikke blot holdes, men forventes at vokse yderligere i de kommende år. Allerede til næste år vil antallet af klasser i fællesskolen øges fra de nuværende 11 til mindst 12. Gymnasiet får også til næste år 15 klasser. I alt vil der således efter sommerferien være 27 klasser til deling om 25 stamklasselokaler. Dette stiller endnu større udfordringer til skemalægningen, som vanskeliggøres af, at idrætshallen er i brug i næsten alle ugens skemapositioner. Det er således ingen vild overdrivelse, når det konstateres, at A. P. Møller Skolen faktisk er ved at være for lille. Fortsætter udviklingen, får vi brug for en tilbygning for at kunne sikre den høje undervisningskvalitet. Flere klasser indebærer, at der skal ansættes flere lærere. Efter sommerferien vil der således igen være en del nye ansigter i underviserstaben i såvel fællesskolen som gymnasiet. På gymnasieområdet skyldes det, at vi i indeværende skoleår afhjælper Duborg-Skolens overtallighed på gymnasielærerområdet ved at have stillet timer til rådighed for hele 8 undervisere. Uden disse time på A. P. Møller Skolen, ville der ikke have været beskæftigelse til ca. 5 gymnasielærere, som er ansat på Duborg-Skolen. De forlader os igen til sommerferien, eftersom beskæftigelsessituationen synes at lette i Flensborg. I stedet ansættes der nye lærere her på A. P. Møller Skolen. Vi har aktuelt 71 ansøgninger til 4-5 stillinger i gymnasiet. Der vil dog fortsat i begrænset omfang kunne være tale om enkelte medarbejdere med delt ansættelsessted på de to gymnasieskoler også i det kommende skoleår. A. P. Møller Skolen er en set i sydslesvigsk målestok stor og meget søgt skole. Det kan aflæses af elevtallet, der fortsat vokser, selv om den demografiske udvikling i delstaten som helhed forudser en markant nedgang i elevtallet i de kommende år. Klassekvotienten i fællesskolen er i dette skoleår oppe på 25 i snit pr. klasse. Dette høje tal skal ses i sammenhæng med, at klassekvotienten i samtlige Skoleforeningens skoler med klassetrin 1-10 i 2011 blev anslået til 18,7 elever. Med andre ord: På A. P. Møller Skolen underviser hver fællesskolelærer i gennemsnit en tredjedel flere elever end alle de danske mindretalsskoler i snit. A. P. Møller Skolen bidrager således i meget høj grad til, at den samlede klassekvotient ligger på det leje, den har i dag. Dertil kommer, at der i fællesskolen opereres med niveaudelte fag. Her ligger det faktiske elevtal på de enkelte udvidede hold til dels markant over kvotienten på 25. Sidste skoleår havde en del udvidede hold elever pr. hold og pr. lærer. Samtidig var lærer-elev-ratioen for Skoleforeningens 46 skoler set under ét på 12,5. På A. P. Formand for Skoleforeningen, Per Gildberg, taler for skole- og børnehavelederne ved det store planlægningsmøde forud for protestaktionen den 21. april Møller Skolen var ratioen på 13,5 elever pr. lærer i fællesskolen. Vores fællesskolelærere yder en enorm indsats for at fastholde og videreudvikle det højre undervisningsniveau, der findes på skolen, på trods af de høje klassekvotienter og de særlige udfordringer på store niveaudelte hold i klasselokaler, der ikke er normeret til samme. Gymnasielærerne underviser i gennemsnit også flere elever, end det er tilfældet for de to gymnasier betragtet under ét: I 2011 blev det anslået, at lærer-elev-ratioen i profilgymnasierne lå på 7,47 elever pr. årsværk. Ifølge Skoleforeningens resultataftale med Sydslesvigudvalget for 2012 er et resultatmål for indeværende kalenderår at øge antallet af elever pr. årsværk i gymnasiet. A. P. Møller Skolen kan imidlertid næppe være ment i denne sammenhæng: Her undervises nemlig allerede pga. af udstrakt samlæsning 8,1 gymnasieelever pr. gymnasielærer og dermed 0,6 flere end gennemsnittet for de to gymnasieskoler. I fællesskolen og gymnasiet ydes der en stor indsats, som må fremhæves og påskønnes. Disse tal viser, at A. P. Møller Skolen ikke blot er den største, men tillige velsagtens den skole, som har den bedste driftsøkonomi pr. elev. Det er således de store klasser og hold her på skolen, som bidrager til, at andre skoler til dels kan have langt færre elever pr. klasse og lærer - og som dermed sikrer, at de mange små og mindre danske skoler på trods af de aktuelle nedskæringer og be- 7

8 Den 21. april: Et seks kilometer langt optog, bestående af demonstranter fra det danske mindretal, prægede bybilledet i Flensborg. Optoget gik fra Exe, forbi Skoleforeningens hovedbygning i Stuhrsallee, ned gennem Rådhusgade og derfra via gågaden ned til havnespidsen, hvor forskellige talere, heriblandt også Felizitas Tries fra A. P. Møller Skolens 13. årgang, sammenfattede dagens budskab: At mindretallet ikke vil finde sig i forskelsbehandling! sparelser fortsat findes også i de områder, hvor mindretallet lever meget spredt. Besparelser er en realitet i dagens Danmark og Tyskland. Det gør sig også gældende i Slesvig-Holsten, hvor de generelle besparelser har ramt det danske mindretal med samme vægt som alle andre borgere. Derudover bestemte delstatsregeringen under ministerpræsident Carstensen i 2010, at de danske skoler skulle spare ekstraordinært meget. Det førte til ensidige og asymmetriske nedskæringer på 15 % i tilskuddet. Dette protesterede vi alle imod og gik på gaden den 26. juni 2010 og var efterfølgende med til at skrive under på indsigelser, hvilket flere end gjorde i alt. Men dette har ikke kunnet rokke ved CDU-FDP-delstatsregeringens kurs over for mindretallet: Det diskrimineres fortsat. A. P. Møller Skolen har spillet og spiller fortsat en aktiv rolle i kampen for ligestilling og borgerrettigheder. Skolen er aktiv i alle de sammenhænge, hvor det gælder om at markere, begrunde og forklare kravet om, at vores børn også er 100 % værd. Som ingen anden dansk skole har A. P. Møller Skolen kontinuerligt i offentligheden med aktiv deltagelse i demonstrationer, underskriftsindsamling, foredrag, taler, artikler, kronikker og senest bøger taget stilling til og forklaret situationen. Det er sket i et fortrinligt samarbejde med de andre danske skoler og børnehaver samt institutioner og organisationer. Vi er alle forbundne kar. Derfor skal vi alle bidrage til hele mindretallets bedste også i den aktuelle krisesituation. Den 6. maj skal der afholdes landdagsvalg i Slesvig-Holsten. Her satser det samlede danske mindretal på, at der tilvejebringes et regeringsskifte, så en ny regering kan genoprette ligestillingen af eleverne på de danske skoler med dem på offentlige skoler. I denne forbindelse er det påkrævet, at alle medlemmer af mindretallet, alle elever, forældre og pårørende, venner og sympatisører klart viser, at vi, at vores børn, at vores elever, at hele det danske mindretal er 100 % værd. Derfor afholder Dansk Skoleforening for Sydslesvig sammen med de andre danske mindretalsorganisationer lørdag den 21. april i tiden kl en 100 %-aktionsdag i Flensborg. Målet er at samle mindst fra hele mindretallet fra Kiel i sydøst, Rendsborg i syd, Garding i sydvest, Bredsted i vest, Slesvig og Egernførde i midten og Kappel i øst og mange flere til for at manifestere kravet om, at ligestillingen skal reetableres. Der indsættes særtog fra Kiel og Rendsborg, som skal bringe til Flensborg. Derudover indsættes der særbusser. Vi mødes alle den 21. april fra kl på Exe i Flensborg. Herfra starter optoget kl og fører et synligt og mangfoldigt mindretal igennem Flensborgs travle gader ned til havnespidsen, hvor der vil blive holdt korte taler bl.a. ved en elev fra A. P. Møller Skolen, og hvor der synges for borgerrettigheder og ligestilling. Det er af afgørende betydning, at flest muligt møder frem den 21. april. Det drejer sig om at sende et eftertrykkeligt og umisforståeligt signal om, at vores børn også er 100 % værd. Da vi demonstrerede sidste gang den 26. juni 2010, var vi knap fra hele fællesskoledistriktet, der drog her fra A. P. Møller Skolen gennem Slesvigs gågade. Vi skulle gerne være lige så mange fra den sydligere del af Sydslesvig, når vi gør tallet op i Flensborg den 21. april. Derfor lyder opfordringen: Notér datoen, køb togbilletbadgene efter påske, tag børn, forældre, bedsteforældre, naboer, venner og mange flere med til et festligt optog for ligestilling igennem Flensborg. Afslutningsvis vil jeg gerne rette en tak for altid godt og særdeles konstruktivt samarbejde til samarbejdsrådet med Cléo i spidsen, til vores fællesrådsmedlemmer, til elevrådet, til skolens elever og forældre, til undervisere i fællesskolen og gymnasiet, til vicerektor, afdelingsleder, studieledere og skolevejledere til pedeller, skolesekretærer, kantinepersonale, ITtekniker, biblioteksassistent og rengøringsassistenter. Takken gælder også vores samarbejdende skoler i fællesskole- og gymnasiedistriktet, som vi har et fortrinligt og veletableret samarbejde med om alle sager af fælles interesse. Endelig vil jeg gerne takke Skoledirektionen samt Skoleforeningens centraladministration, teknisk afdeling, EDB-kontoret, indkøbskontoret, Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning og Center for Undervisningsmidler samt Dansk Sundhedstjeneste, SSF og de andre danske organisationer i Sydslesvig og naturligvis også vore venner i Grænseforeningen for det altid gode og tillidsfulde samarbejde til fælles gavn og gensidig inspiration. For økonomisk støtte til projekter ved skolen skal også lyde en stor tak til Sydslesvigudvalget. 8

9 Ambassadør på besøg Fredag den 20. januar besøgte Danmarks ambassadør i Tyskland, Per Poulsen-Hansen, A. P. Møller Skolen. Sammen med sin hustru Elisabeth Bloch, generalkonsul Henrik Becker- Christensen, Skoleforeningens formand Per Gildberg og næstformand Udo Jessen samt afdelingsleder Olaf Runz, Samrådets formand Flemming Meyer og SSF's generalsekretær Jens Christiansen blev ambassadøren vist rundt på skolen af rektor, der fortalte om A. P. Møller Skolen og institutionens virke for det danske mindretal i Sydslesvig. Danfoss på besøg Mads Clausen Fonden muliggjorde i foråret årgangs studierejse til Vesuv, og i januar besøgte den naturvidenskabelige profilklasse på 11. årgang med lærerne Svend Duggen og Ole Andresen i spidsen Mads Clausen Instituttet ved Syddansk Universitet i Sønderborg.. Tirsdag den 25. oktober besøgte direktør Jørgen Mads Clausen så A. P. Møller Skolen blandt flere mål på en lille visit rundt i Sydslesvig. Rektor viste ham og de øvrige gæster rundt på skolen. Fra venstre ses: Grænseforeningens næstformand Jens Andresen, rektor Jørgen Kühl, direktør Jørgen Mads Clausen, Danfoss, generalsekretær for SSF Jens Christiansen og fra Erhvervsforeningen direktør Gerd Pickardt. 9

10 Dansk Skoleforening for Sydslesvig A. P. Møller Skolen er en skole i Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Foreningen er forældrestyret og ledes i det daglige fra Flensborg, hvor skoledirektionen og foreningens administration har adresse. Det sydslesvigske danske mindretals skolehistorie tager sit udgangspunkt i grænsedragningen i Efter 1.verdenskrigs afslutning opstod der nationale mindretal på begge sider af den nye grænse mellem Danmark og Tyskland, et dansk mindretal i Sydslesvig og et tysk mindretal i Nordslesvig. Siden 1960'erne har de danske børnehaver og skoler haft en meget stabil tilgang. Elevtalsudviklingen har stort set fulgt udviklingen i fødselstallene. Dansk Skoleforening for Sydslesvig driver i dag 46 skoler med ca elever. Sideløbende med etableringen af danske skoler udvikledes et dansk børnehavearbejde i Sydslesvig. Skoleforeningens første børnehave blev indviet i I dag er der 55 danske børnehaver med ca børn. Som en af de første konsekvenser af den nye retslige og politiske situation i Sydslesvig oprettede en kreds af dansksindede forældre den 5. maj 1920 en dansk skoleforening i Flensborg med det formål at sikre dansk skolegang for det danske mindretals børn. I første omgang samledes foreningens kræfter om oprettelse af danske skoler i Flensborg. Senere kom foreningens arbejde efterhånden til at omfatte hele Sydslesvig. I begyndelsen af 1920'erne måtte det danske mindretal kæmpe for sin eksistensberettigelse og for sin ret til at oprette og drive danske skoler. Også under nazismen ( ) havde det danske skolevæsen i Sydslesvig vanskelige arbejdsvilkår. I 1936 fandtes der 10 skoler med i alt ca elever. I foråret 1945 var elevtallet blevet reduceret til under 500. I perioden umiddelbart efter 2. verdenskrigs afslutning fik det danske skolevæsen i Sydslesvig en nærmest eksplosiv tilgang af elever. Efter Forbundsrepublikkens oprettelse i 1949 og efter Bonn-København forhandlingerne i normaliseredes udviklingen. 10

11 Farvel, hr. Møller Den 16. april, midt på formiddagen, indløb den triste besked om, at Mærsk McKinney-Møller var gået bort. Ved A. P. Møller Skolen gik flaget på halvt, og elever og lærere blev underrettet. Skolen bærer navn efter Mærsk McKinney-Møllers far, Arnold Peter Møller, hvis familie oprindeligt kom fra den sydvestlige del af Danmark, et område der som bekendt var under tysk herredømme i årene fra 1864 til Mærsk McKinney-Møller arvede sin store kærlighed til danskheden og det sønderjyske fra sin far, og med familiefonden støttede han landsdelen både nord og syd for grænsen med gaver og donationer. En sådan gave er A. P. Møller Skolen. Forud for åbningen i 2008 gik et byggeforløb, som hr. Møller selv deltog i med stor energi og indsigt. Således er skolens beliggenhed, udseende ude som inde, dens materialer og farver, dens møbler og indretning altsammen emner, som hr. Møller personligt involverede sig i. Han skrev ikke bare en check, nej, han satte sin signatur på stedet med sit personlige præg, der gik helt ned i den mindste detalje, om det så var farven på brandalarmen eller udstyret i lærernes skabe i klasseværelserne, for nu blot at nævne nogle få eksempler. Alle vi, der bruger skolen, er hr. Møller dybt taknemmelige for det enorme engagement, han lagde i opførelsen af A. P. Møller Skolen. Hans ideer fungerer, stilen fungerer og imponerer. Huset er til gavn og glæde for unge mennesker - samt til inspiration for lærere og gæster fra nær og fjern. Hr. Møller er kendt for at have hyldet idealet om, at den, der har evnen, har pligten, ligesom han stod ved sin faders ord om at udvise rettidig omhu. Begge formuleringer giver god mening, de er glimrende ledestjerner, også for skolefolk. Ved A. P. Møller Skolen forsøger vi at efterleve disse ord, ligesom vi generelt helst ser tingene gjort på en måde, som vi fornemmer måtte være i giverens ånd. Mærsk McKinney-Møller blev født Han døde 2012, 98 år gammel. Han skal ikke blive glemt! Bårebuket fra A. P. Møller Skolen ved bisættelsen af Mærsk McKinney- Møller, lørdag den 21. april

12 Store Forældremøde Tirsdag den 27. marts kl afholdtes det årlige store forældremøde på A. P. Møller Skolen. Programmet bød på beretninger ved rektor, samarbejdsrådets formand, fællesrådsrepræsentanterne samt forældrefondens kasserer. Samarbejdsrådsformand Cleo Cooper-Bühring fremhævede det gode samarbejde mellem skole og hjem, ligesom hun udtrykte sin tilfredshed med, at Samarbejdsrådets julefest på skolen (se side 43) var blevet en stor succes. Formanden efterlyste flere bidragsydere til forældrefondet, der bl.a. støtter elevernes ekskursioner med skolen. Efter mødets beretninger og debat var der kaffe og hygge i aulaen. Samarbejdsrådet ved A. P. Møller Skolen Formand: Andrea C. Cooper-Bühring Næstformand: Holger Nissen Kasserer: Michael Sager Michaela Bumann Udo Jessen Tanja Pfeifer Birgit Jürgensen-Schuhmacher Forældrevalgte medlemmer af fællesrådet Wolfram Schmidt, Randi Kuhnt, Mette Sunesen, Andrea Cleo Cooper-Bühring A. P. Møller Skolens forældrefond Indbetal venligst til: Dansk Skoleforening e.v. Kontonummer: BLZ (Union-Bank) Verwendungszweck: Forældrefond APMS Angiv venligst indbetalers navn og by. Elevmedlemmer: Helene Nissen Lærermedlemmer: Björn Ohlsen Thomas B. Rohrmoser 12

13 Kontaktelever Fra venstre, stående: Phillip Fehlhaber, Mario Schäfer, Jenny Jacobsen, Thore Hemmersbach, Felizitas Tries, Sarah Wellenkoeter, Ronja Benckwitz, Lisa Schmidt, Jannik Wiggers, Thore Sager, Mareike Naujocks, Alena Strelow. Fra venstre, siddende: Emely Hus, Jelena Pirkstein, Hagen Clausen, Jorun Marie Breuer. For at opleve en god skoletid er det bl.a. en forudsætning, at man trives og føler sig integreret. En trussel mod denne forudsætning kan være konflikter med andre, og naturligvis er en skole nødt til at forholde sig til dette. Trivselsrådet Ved A. P. Møller Skolen lancerede vi i 2010 et program til modvirkning af mobning og udelukkelse samt til fremme for de unges trivsel på skolen. Programmet omfatter bl.a. uddannelse af elever indenfor kommunikation, konfliktmægling, teambuilding og social læring. Det er tanken, at de unge selv skal sprede viden om, hvorledes konflikter forebygges og løses. I den forbindelse er der etableret en gruppe kontaktelever, der bl.a. laver klasseoplæg om fx netikette (god opførsel på internettet), omgangstone, konfliktmægling og respekt for andre samt meget mere. Hjælp til selvhjælp Udover at afholde kurser for klasser, fungerer kontakteleverne som samtalepartnere for elever, der har behov for at tale om mobning og manglende trivsel, enten deres egen eller andres. Disse samtaler foregår helt anonymt og under tavshedspligt. Via samtalerne får eleverne bl.a. råd om, hvorledes de kan forholde sig konstruktivt til problemet. Nye kontaktelever på vej Før sommerferien rekrutteres nye elever fra 9. og 11. klasse, der under mottoet for omsorg, respekt og tolerance forberedes på det ærefulde, men ikke helt lette hverv som kontaktelever. Kontaktlærere er Tove Breuer og Katrin Fritzsche. Hold sammen mod mobning! Finja Jette Ralfs fra A. P. Møller Skolens 13. årgang vandt i december tredjepladsen i Kreis Schleswig-Flensburgs antimobningskampagne. Med den flotte placering fulgte 100 euro. Konkurrencen gik ud på at udforme en plakat til forebyggelse af mobning blandt børn og unge, og Finja valgte at beskæftige sig med mobning på internettet. Komiteen blev overbevist af hendes veldesignede og sigende plakat, der bærer teksten: Hold sammen mod mobning på internettet. Plakatkonkurrencen var arrangeret af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Sydslesvig) i samarbejde med skolepsykolog i Slesvig, Roland Storjohann. På billedet viser en stolt Finja Ralfs sin vinderplakat frem sammen med skolepsykolog Hans Jessen. 13

14 G11 - Go start Sli-rundfart på første skoledag af Louise, G11.1 Slesvig, 15. august 2011 De fem forskellige profilklasser i den nye 11. årgang var meget spændte, da det ringede ind klokken 7.50 på første skoledag efter ferien. Klasselærere og studieleder orienterede dem, og bagefter gik alle ned til Slien, hvor båden ventede. Eleverne nød solen og kom i snak med hinanden, sammen hyggede man sig, og musik- og klasselærer Meike Nielsky introducerede en fællessang i form af en let kanon, som bidrog til den rigtig gode stemning ombord. Hele turen varede to timer, og der var god plads til småsnak, klassebilleder og de enkeltbilleder, der senere skulle overføres til persongalleriet på Skoleintra. Det var Erik Fredens, studieleder for årgangen, som havde organiseret turen, så de nye elever kunne få en god start, inden hverdagen satte ind. Undervejs blev der spist medbragte madpakker, før det tidligt på eftermiddagen var tid til at pakke sammen og køre hjem efter en første, skøn skoledag. 11. årgang by night Kort efter skoleårets begyndelse samledes 11. årgang efter skoletid for at lære hinanden og skolen bedre at kende. Dette skete gennem en introduktion til det forestående gymnasieforløb, og såmænd også ved at danse lanciers i festsalen. Desuden var der forskellige sportsarrangementer, udendørs traktement ved grillen, fællessang og indendørs aktiviteter om aftenen. Alle overnattede på skolen og mødtes tidligt næste morgen på trappen for at synge I østen stiger solen op. Derpå var der morgenbord i kantinen. Stemningen var god, alle var glade og mange fik nye kammerater. 14

15 Turen til Toftlund Den april drog de sproglige og æstetiske profilklassers elever på 11. årgang til Højskolen for Musik og Teater i Toftlund, hvor de beskæftigede sig med diverse kreative aktiviteter. Turen var tilrettelagt af de to klasselærere Hanne Bewernik og Meike Nielsky. 15

16 En travl november i 9. klasse Skoleåret bød på en nysammensat årgang i fællesskolens 9. klasse med 77 elever. Især november måned blev en travl og oplevelsesrig måned for eleverne og deres lærere. 2. november Efterskolebesøg Hele årgangen var på efterskolebesøg til Rejsby & Rinkenæs Efterskole. Her fik eleverne indtryk af livet på en efterskole. Skolerne præsenterede sig med oplæg, gruppearbejde i blandede hold, fælles spisning og dans. 3. november Ekskursion til Flensborg Udover fysiske udfordringer i Sportland, som eleverne til deres store glæde havde helt for sig selv, og efterfølgende spisepause hos McDonalds, bød turen til Flensborg på et møde med Isted-loven, der i 2011 netop var kommet tilbage til Sydslesvig efter sine mange ophold andre steder, senest ved Tøjhusmuseet i København. Løven blev i sin tid, året 1862, sat til minde om de faldne danske soldater i slaget på Isted hede i juli Isted ligger lidt nord-vest for Slesvig, og både løvens historie samt den dertil hørende guidede udstilling, som viste sig at være glimrende historieundervisning, gav eleverne lejlighed til at få indblik i denne del af deres lokalområdes historie. Der blev dog også tid til shopping i gågaden i Flensborg, førend turen atter gik hjem til Slesvig og en hyggelig overnatning på skolen med fælles pizza og spændende aktiviteter rundt omkring på skolen, fx bagning, fodbold, hygge og fest. Faktisk blev det først ud på de lyse morgentimer, at eleverne afsluttede med oprydning efter natten og fælles morgenmad. Og så stod den ellers igen på normalt skema hele fredagen! Torsdag den 3. november: Elever fra 9. klasse besøger Istedløven i forbindelse med ekskursion til Flensborg 30. november Forfatterbesøg Forfatteren Margret Steenfatt fra Hamborg besøgte skolen, og alle eleverne i 9. klasse havde læst bogen Auf immer und ewig som optakt til forfatterens historie om livet som forfatter eller indblik i fra idé til bogudgivelse. Og efter alt dette klarede 9. klasse så også lige projektopgave-opstarten og terminsprøverne i uge 46 ( nov. ). Jo, der var nok at se til i november

17 Fastelavn er mit navn Fastelavnsmandag, den 20. februar, var A. P. Møller Skolen fyldt med nørder, monstre, hekse, frugter, gulerødder, kommunistiske revolutionære, popbands, pirater, Alice i eventyrland, Disney-figurer, 1980erdrenge og -piger og mange flere. Det muntre virvar skyldtes Elevrådets traditionelle fastelavnsfest. der som i de foregående år blev indledt med, at hver af skolens 26 klasser samt lærerne optrådte på en catwalk udklædt ud fra det emne, klassen havde valgt. Efter at dagens vinder - F7B - var blevet kåret af en jury bestående af elever, en lærer og pedel, var der fastelavnsboller til alle. Efterfølgende fortsatte undervisningen i profilgymnasiet i time, hvor fastelavnsklædte elever som altid aktivt deltog i den skemalagt undervisning

18 Spredte indtryk fra A. P. Møller Skolen

19 Motionsdag Fredag den 7. oktober blev den traditionelle motionsdag før efterårsferien afholdt på A. P. Møller Skolen. Idrætsprofilklassen på 12. årgang havde tilrettelagt og styrede dagens program, som bl.a. bød på løb, cykling, fitness, volleyball, bordtennis, langbold og fodbold. En snes elever bagte pizzasnegle til alle, som blev indtaget i frokostpausen. Dagens højdepunkt var et afsluttende stafetløb for alle klasser. 19

20 Lejrskole i København Sidst i april måned havde F8 en uforglemmelig lejrskolerejse til København. Elever og lærere boede på Ishøj Strand Hostel i smukke omgivelser tæt ved vand og strand - og rejste hver dag ind til København, hvor programmet bl.a. bød på guidet busrundtur forbi Amalienborg og Christiansborg, samt gåture i indre København. Der blev også tid til at opleve Christiania, se performance-teaterstykket Et trommespil og prøve kræfter på Eksperimentariet. Selvfølgelig blev der også tid til lidt indkøb og is på Strøget. Kort tid forud for rejsen døde skibsreder Mærsk McKinney-Møller, A. P. Møller Skolens giver, og derfor viste elever og lærere deres og skolens respekt ved at tage til Hellerup Kirkegård, hvor hr. Møller ligger begravet. Det blomsterhav, der mødte dem, vidnede om et indflydelsesrigt og respekteret menneske. Tekst og foto: TJ 20