Pædagogisk koncept for fællesskoleafdelingen ved A. P. Møller Skolen
|
|
- Bo Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pædagogisk koncept for fællesskoleafdelingen ved A. P. Møller Skolen A. P. Møller Skolens fællesskoleafdeling på klassetrin er opbygget og arbejder ud fra delstaten Slesvig-Holstens Gemeinschaftsschulverordnung af 18. juni Undervisningen fører frem til tre skoleafslutninger: 9. klasses eksamen ESA (Erster allgemeinbildender Schulabschluss) 10. klasses eksamen MSA (Mittlerer Schulabschluss) Oprykning i profilgymnasiet med henblik på at opnå studentereksamen (Allgemeine Hochschulreife) Indholdet og mål for undervisningen er tilrettelagt i overensstemmelse med de gældende læseplaner for de enkelte fag. Karaktergivning og oprykningsbeslutninger mellem 9. og 10. klasse samt mellem 10. og 11. klasse følger de i Slesvig-Holsten gældende regler. Årgange som helheder De enkelte årgange på A. P. Møller Skolen udgør en helhed på de respektive klassetrin. Samtidig er eleverne tilknyttet stamhold. Klasselærerne benævnes årgangsledere og indgår i et team for årgangen som helhed. Aktiviteter, klasserejser, forældreaftener etc. planlægges som helhed for årgangen. Dette sikrer, at eleverne indgår i et fællesskab på tværs af stamklasser og hold. Differentiering og niveaudeling I fællesskolen finder undervisningen principielt sted i fællesskab. Elevernes forskellige præstations- og læringspotentiale tilgodeses ved såvel indre som ydre differentiering. Da undervisningen i fællesskolen er tilrettelagt ud fra, at eleverne har forskellige perspektiver og mulige mål for deres skolegang, er det nødvendigt at foretage en differentieret undervisning. Den differentierede undervisning tager jf. lovgivningens bestemmelser afsæt i de tre skoleafslutninger og sikrer, at eleverne ud fra egne forudsætninger og læringspotentialer får mulighed for at tilegne sig de nødvendige kompetencer. Ikke alle elever lærer alt, men undervisningsdifferentieringen tjener til, at flere lærer mere. På A. P. Møller Skolen foregår undervisningen på såvel udelte som delte hold (kurser). De tre undervisningsniveauer tilgodeses på såvel udelte hold som på delte hold (kurser) ud fra relevant 1
2 differentiering. Hvor der er tale om delte hold, bliver eleverne opdelt ud fra en vurdering af individuelle muligheder og behov på to kurser: et grundkursus og et udvidet kursus. (F10 udv / udv+). Inden for disse kurser foregår der yderligere differentiering, som sikrer, at alle tre (i F10 to) læringsniveauer tilgodeses, så eleverne har mulighed for at opnå alle tre skoleafslutninger, uanset deres indplacering på hold. Erfaringen viser, at eleverne i kraft af den niveaudelte undervisning både får tilgodeset deres individuelle læringsbehov samt får mulighed for at opnå en skoleafslutning, som ligger inden for deres udviklingszoner. Tilknytningen til grundhold og udvidede hold er i denne sammenhæng ikke afgørende for uddannelsesperspektivet, men giver mulighed for at tilgodese eleverne på større eller mindre hold. I kraft af niveaudelingen fremmes elevernes individuelle læring og deres sociale kompetencer. De indgår ikke kun i klassens fællesskab, men oplever ved at have kammerater fra forskellige klasser på de respektive hold også at indgå i årgangens fællesskab. Dette styrker personlige og sociale kompetencer og fremmer muligheden for individuel læring. Den ydre differentiering foregår i henhold til lovgivningens bestemmelser og omfatter som udgangspunkt følgende fag på de respektive klassetrin: 7. årgang*: matematik og engelsk 8. årgang: matematik, engelsk, tysk, fysik og kemi 9. årgang: matematik, engelsk, tysk, fysik, kemi, biologi og dansk 10. årgang: matematik, engelsk, tysk, fysik, kemi, biologi og dansk * inddelingen foretages af den afgivende skole, men iværksættes først fra begyndelsen af 2. semester. Hvert år afholdes der i april måned et lærermøde for de undervisere, der underviser på klassetrin. Her vedtages indstilling til skolens Samarbejdsråd som tager den endelige beslutning om hvilke fag og hvilke klassetrin, som kursusdeler for det kommende skoleår. Baggrunden for en sådan indstilling vil give mulighed for, at tage særlige sociale/pædagogiske hensyn i forhold til den enkelte årgang. Det er fortsat vigtigt, at den ugentlige arbejdsplan (skema) uarbejdes på en sådan måde, at parallellæsning af fagene er mulig under alle omstændigheder. Hvilket igen giver mulighed for at optimere sammenholdet på årgangen og styrke den enkelte elev bedst muligt i forhold til, at arbejde sammen og tage hensyn til elever med forskellige forudsætninger og evner. Hvor der er tale om kursusdeling, er delingen gældende for et semester af gangen. Dette afholder dog ikke årgangens fag-team fra at arbejde med andre pædagogisk hensigtsmæssige opdelinger i løbet af året. Kursusinddelingen for første semester meddeles hjemmet skriftligt. Hjemmet har efterfølgende mulighed for at kontakte den enkelte faglærer. Årgangens klasselærerråd beslutter den endelige inddeling. Kursusinddeling for andet semester fastlægges på vinterens karaktermøder. Hvis en elev anbefales kursusskifte, har faglærer på forhånd haft kontakt med hjemmet. 2
3 Arbejdsformer I undervisningen på skolen vil der under respekt for den enkelte lærers metodefrihed blive gjort brug af følgende arbejdsformer: Klasseundervisning Oplæg ved elever alene eller i grupper Enkelt-, par- og gruppearbejde, herunder cooperative learning Undervisning udenfor skolens almindelige rammer (lejrskole / ekskursioner) Arbejdsformerne bidrager til at sikre, at eleverne kan tilegne sig færdigheder, kompetencer og viden, som er nødvendig for at kunne opfylde læringsmålene. Desuden indgår de som nødvendige redskaber i den differentierede undervisning. Standpunktsbedømmelse Såvel i den daglige bedømmelse som ved den halvårlige semesterbedømmelse; benyttes på klassetrin Übertragungsskala med 8 karaktertrin ifølge Gemeinschaftsschulverordnung af 18. juni Semesterbedømmelsen er for årgangs vedkommende påført forventet afslutningsperspektiv, så forældre og elever kan se, hvilket udgangspunkt der på det tidspunkt danner grundlag for vurderingen. Perspektivet er en prognose, som tager afsæt i den aktuelle læring og de opnåede resultater. Prognosen revurderes løbende i forbindelse med halvårs- og årskaraktererne. Der vedlægges karakterbladet en tabellarisk vurdering af læringsadfærd i henhold til gældende regler. Erhvervsvejledning Erhvervsvejledningen indgår som integreret del af undervisningen. På såvel 8. som 9. klassetrin deltager alle elever i 14 dages praktikforløb. Skolevejlederen er ansvarlig for planlægning samt gennemførsel og evaluering af disse forløb. De respektive årgangsledere er behjælpelige med den praktiske afvikling samt besøg på praktikstederne. Desuden finder der løbende erhvervsvejledning sted på skolen, og skolevejlederne har dette som særligt opgaveområde. På 9. årgang besøges Nordjob i Flensborg. Afgangselever tilbydes hjælp af byens erhvervsvejleder fra Agentur für Arbeit, som kommer fast på skolen hver 14. dag. Erhvervsvejlederen deltager også ved forældreaften for afgangselever. Samarbejde med efterskoler På 9. årgang får et antal elever ud fra ansøgning mulighed for at besøge en dansk efterskole vederlagsfrit i to uger. Hele 9. årgang besøger to samarbejdende danske efterskoler inden besøgsordningen påbegyndes. 3
4 IT IT-kompetencer er af central betydning for den virkelighed, som eleverne lever i. IT indgår som integreret del i al undervisning, herunder brug af relevante IT-tjenester. Nye elever deltager i obligatorisk it-kursus, hvor de stifter bekendtskab med A. P. Møller Skolens specielle intrastruktur samt hører om de forventninger skolen stiller til omgang på nettet. 7. årgang har som valgfag en ugentlig lektion, hvor de undervises i relevante arbejdsværktøjer samt omgangen på nettet. Åben heldagsskole I tilknytning til fællesskolen er A. P. Møller Skolen en åben heldagsskole. Ud over lektiecafé byder heldagsskolen på forskellige aktiviteter, som eleverne har mulighed for at tilmelde sig. Der tilmeldes bindende for et semester af gangen. Dysleksi/ordblindhed Et voksende antal elever får i disse år diagnosen dysleksi, dvs. ordblindhed. Dette har betydet, at der i den slesvig-holstenske skolelovgivning i de senere år er sket en præcisering af bestemmelserne for at tilgodese børn med denne diagnose. A. P. Møller Skolen omsætter dysleksibestemmelserne i den daglige undervisning i et nært samarbejde med Skoleforeningens eksperter i PPR. Som del i den obligatoriske itintroduktion får alle nye elever demonstreret det af Skoleforeningen (PPR) indkøbte oplæsningsprogram, som kan være til hjælp for alle, men hvor netop de sværest ramte dyslektikere kan have en ekstra stor hjælp i dagligdagen. Hjælp til den enkelte dyslektiker fastlægges og fastholdes af de enkelte årgangsklasselærerråd. Som udgangspunkt har alle diagnosticerede dyslektikere dog 15 minutter ekstra ved terminsprøver i fagene dansk, tysk og engelsk. Lejrskole/ekskursioner Lejrskole og ekskursioner er en integreret del af den almindelige undervisning. Vi forventer derfor, at alle elever deltager. På 8. klassetrin besøges den danske hovedstad København, hvor udgangspunktet er enten København eller den Nordiske Lejrskole i Hillerød. På 10. klassetrin arrangeres lejrskoleophold i den tyske hovedstad Berlin. 7. årgang besøger om foråret på en heldagstur Multimar Wattforum i Tønning. 8. årgang besøger rensningsanlægget i Slesvig indenfor den almindelige undervisningsplan. 9. årgang har heldagsekskursion til efterskole i Danmark. Dertil kommer ekskursioner efter behov. 4
5 Projektuge Først på kalenderåret gennemføres der for alle klasser F7 F10 en projektuge, hvor der arbejdes tværfagligt, projektorienteret på tværs af årgangenes almindelige stamhold. For F9 s vedkommende munder ugen ud i projekteksamen, som er en del af afslutningseksamen F9 / F10. Klasseprøver / terminsprøver / foreksamen På 9. klassetrin arrangeres der i november måned terminsprøver i fagene dansk, tysk, matematik og engelsk. De elever på 9. årgang, som ikke er tilmeldt ESA om sommeren, deltager ligeledes ved terminsprøver i samme fag i februar/marts og igen i slutningen af maj måned. De elever, som er tilmeldt deltager ved skriftlig foreksamen i februar/marts og skriftlig 9. klasses eksamen i slutningen af maj måned. På 10. klassetrin arrangeres der i november måned terminsprøver i fagene dansk, tysk, matematik og engelsk. De elever på 10. årgang, som ikke er fritaget fra MSA om sommeren, deltager ligeledes ved terminsprøver i samme fag i februar/marts og igen i slutningen af maj måned. De elever som er tilmeldt MSA deltager ved skriftlig foreksamen i februar/marts og skriftlig 10. klasses eksamen i slutningen af maj måned. Alle afgangselever eksamineres for faget dansks vedkommende såvel skriftligt som mundtligt. Vedtaget på samarbejdsrådsmødet den 4. februar
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mere11. årg., F11. 11. årg., F11
DUBORG-SKOLEN dansk fællesskole dansk gymnasium optag i 11. årg. skoleåret 2014 / 2015 frist: 6.2.2014 udfyld to eksemplarer af dette skema, behold det ene, aflever det andet!. eleven, navn elevens nuværende
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning 2013-14
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 2. Opsamling efter lærer-lockout i foråret 2013 side 5 3. Projektugefokus side 5 4. Skolerejser side 5 5. Plan for
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning
Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereFredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole
Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen
Læs mereProfilgymnasiet på Duborg-Skolen er organiseret med udgangspunkt i den relevante slesvigholstenske
DUBORG-SKOLEN dansk fællesskole dansk gymnasium info 11. årg. skoleåret 2017 / 2018 frist: 9.2.2017.. _ Kære elev, kære forælder, hjertelig velkommen til Duborg-Skolen. Profilgymnasiets 11.-13. årgang
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereUNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Læs mereLokal Studieordning, AAU, STUDIEORDNING for Adgangskursus til ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet
STUDIEORDNING for Adgangskursus til ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet Gældende fra 14.08.2018 I henhold til bekendtgørelse nr. 364 af 17/04/2016 om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne,
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs merePrincipper vedtaget af Skolebestyrelsen
Principper for skole/hjem-samtale Skolebestyrelsen ser samarbejdet mellem skole og hjem som et helt afgørende fundament for elevens muligheder i folkeskolen. Det er vigtigt at sikre dialogen gennem arrangementer
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereUNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereUdarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen
Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle
Læs mereOrientering om implementering af Meebook
Orientering om implementering af Meebook På skolerne i Esbjerg Kommune har vi fra skoleåret 2018-2019 valgt at anvende læringsplatformen Meebook. Tidligere har læringsplatformen Educa været andvendt. Som
Læs mereNår hele organisationen skal være med.
Konference om rammeforsøg Når hele organisationen skal være med. Anne Jensen og Karl-Henrik Jørgensen Greve Gymnasium Konference om rammeforsøg Spor 1: Ledelsens opgave i velfærdssektoren: At føre faget
Læs mereUDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Læs mereOversigt over skolernes svar på udvalgets spørgsmål maj 2017
Skole Svar på spørgsmål 1: Svar på spørgsmål 2: Har skolen målrettede tiltag i forhold til faglig særligt stærke elever? Hvis ja, hvilke? Bakkeskolen Ingen målrettede tiltag. Nej. Bjedstrup Skole Bjedstrup
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mere10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!
10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4
Læs mereUddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)
Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Ifølge 13.2 jf. BEK nr. 231 af 08/0372013 skal Kongenshus Efterskole have udfærdiget en uddannelsesplan på det pågældende
Læs mereStudieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C
Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Indledning Studieplanen for Marketing studieretningen skal være medvirkende til, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen samt sikre,
Læs mereEnergistyring og komfortløsning er
Energistyring og komfortløsninger side 1 Forside Lokal undervisningsplan 2017 for fagretningen Energistyring og komfortløsning er På Herningsholm Erhvervsskole Projektoversigt Projektoversigt skabelon
Læs mereEnergistyring og komfortløsning er
Energistyring og komfortløsninger side 1 Forside Lokal undervisningsplan 2018 for fagretningen Energistyring og komfortløsning er På Herningsholm Erhvervsskole Projektoversigt Skabelon 28. februar 2018
Læs merePARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke
Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår
Læs mereSkole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole
Skole-hjem kommunikation Udskoling på Malling Skole Skolen ønsker en tæt og åben dialog med forældrene. Derfor inviterer vi til samtaler og forældremøder i løbet af skoleåret. Kommunikationen foregår fortrinsvist
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereBilag 3: Skabelon til indstik. Gymnasial eksamen fra A. P. Møller Skolen og Duborg-Skolen
Gymnasial eksamen A. P. Møller Skolen og Duborg-Skolen Dette er et indstik til eksamensbeviset for den nedenfor anførte elev, der har bestået en gymnasial eksamen enten A. P. Møller Skolen eller Duborg-Skolen,
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereProfilgymnasiet på Duborg-Skolen
Profilgymnasiet på Duborg-Skolen Det svære valg hvad skal jeg efter 10 klasse? Hvad er du god til? Hvad har du lyst til? Undersøg flere muligheder! Søg nu! HF i Danmark Berufliches Gymnasium i Tyskland
Læs mereBilag 3: Skabelon til indstik. Gymnasial eksamen fra A. P. Møller Skolen og Duborg-Skolen
Gymnasial eksamen A. P. Møller Skolen og Duborg-Skolen Dette er et indstik til eksamensbeviset for den nedenfor anførte elev, der har bestået en gymnasial eksamen enten A. P. Møller Skolen eller Duborg-Skolen,
Læs mereLov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love
Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse)
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereMedborgerskab... 6 Fælles samling Stamhold... 7
Indholdsfortegnelse Skolens formål... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Skolens pædagogiske linje... 3 Eleverne... 4 Individuelle elevplaner... 4 Lærerne... 4 Skema 2018/19... 5 Undervisningen... 5 Obligatoriske
Læs mereEvalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i
Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereEvalueringsrapport 2011
Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereBaggrunden for indsatsen: Årgang: 4 klasse Projekt: Teknologi Formål: Forudsætninger: Projektet: Rammer: Processen: Før Projektdagen
Baggrunden for indsatsen: Hovedparten af Folketingets partier indgik den 24.2.2014 Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Af aftalen fremgår følgende målsætning: Flere elever skal vælge
Læs mereHøjere Forberedelseseksamen
Forside Højere Forberedelseseksamen 2-årig HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole i samarbejde med Autismecenter Nord-Bo. Skolestart: August 2016 1 d Indhold Forside...
Læs mereUddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017
Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et
Læs mereLokal studieordning for. DTU, Adgangskursus til Ingeniøruddannelserne 1 årigt forløb
Lokal studieordning for DTU, Adgangskursus til Ingeniøruddannelserne 1 årigt forløb Udgave af 1. januar, 2015 Reglerne i denne studieordning er et lokalt supplement til Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede
Læs mere1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereEvalueringsplan for Sejergaardsskolen 2017
Evalueringsplan for Sejergaardsskolen 2017 Denne plan skal give et samlet billede af, hvordan vi på Sejergaardsskolen arbejder med evaluering, som en naturlig del af det at drive en privatskole. På Sejergaardsskolen
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereFrydenhøjskolens udskoling
Frydenhøjskolens udskoling 7.-9. klasse 2011/12 Indledning Med denne lille folder vil vi gerne informere lidt om Frydenhøjskolens udskoling. Vi arbejder hele tiden på at udvikle udskolingen og på at gøre
Læs mereSTUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn
2011 maskinmester Studieordning STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser.
Læs mereStudieplan for HHX Medier & Kommunikation
Studieplan for HHX Medier & Kommunikation HHX Medier & Kommunikation giver dig værktøjer til at håndtere de store mængder af information og den mediejungle, du dagligt møder både i virksomheden og i verden
Læs mereSkolens samlede evaluering
Skolens samlede evaluering Som friskole er vi forpligtet til at foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgningen på evalueringen. Skolen beslutter selv, hvordan
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereSystematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Læs mereLokal studieordning for. DTU, Adgangskursus til Ingeniøruddannelserne - suppleringskurser
Lokal studieordning for DTU, Adgangskursus til Ingeniøruddannelserne - suppleringskurser Udgave af 1. januar, 2015 Reglerne i denne studieordning er et lokalt supplement til Bekendtgørelse om prøver i
Læs mereKvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Læs merePraktik på A. P. Møller Skolen, Gottorp-Skolen og Hiort Lorenzen-Skolen
Praktik på A. P. Møller Skolen, Gottorp-Skolen og Hiort Lorenzen-Skolen Som studerende har du i Slesvig mulighed for at komme i praktik på tre skoler: Gottorp-Skolen, som har elever fra 1.-6.klasse (ca.160
Læs mere7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik
7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden
Læs mere1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:
SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE
Læs mereÅrshjul -Rammen for Skoleårets Planlægning Anderledes dage Afdeling Asgård
Årshjul -Rammen for Skoleårets Planlægning 2016-17 - Anderledes dage Afdeling Asgård Dato (7.6.16.) Indhold Team-plan Mandag 15.8. 8.00-9.45 Kerneteam planlægger Modtage eleverne sommersnak m.v. 9.45-10.00
Læs mereKapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for
Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg
Læs mereBilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016
Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne
Læs mereKvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Læs mereKerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling
Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling For at øge den alsidige personlige udvikling søger skolen gennem undervisning og øvrige aktiviteter at give eleverne kundskaber og færdigheder, som
Læs mereTabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens
Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning 2010 Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereSkolens målsætning og værdigrundlag
Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3
Læs mere2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved
Læs mereNedenfor finder du beskrivelse af en række af de vigtigste elementer i 10. klasse i skoleåret 2019/20
ÅRET I 10. KLASSE 2019/20 Vi har på Marstal Skole en god 10. klasse som vi er stolte af. Vi har de seneste år ændret vores tilbud, og arbejder løbende på at blive endnu bedre. Med vores erfaringer fra
Læs mere1 Samarbejdet mellem skole og hjem
1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige
Læs mereMed denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.
EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereSELVEVALUERING: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.
Pkt. Evaluerings område 2.a Evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 2.a Målsætning Fagteams
Læs mereBjergsnæs Efterskoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2015/16
Bjergsnæs Efterskoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2015/16 1. Skolen som uddannelsessted Bjergsnæs Efterskole bygger på Grundtvig og Kolds ideer om livsoplysning set i forhold til nutidens krav.
Læs merePræsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013
Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning
Læs mereKreativitet og design.
Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne
Læs mereDansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg
Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Information om den supplerende undervisning. Den supplerende undervisning i dansk som andet-sprog fra sprogstøttecenteret tilbyder følgende: Læseprojekt.
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Skolens navn: Næsby Skole Skoleår: 08/09 Ledelsens samlede kvalitetsvurdering Vurdering Evt. kommentarer Interne kvalitetssikringssystemer Næsby Skole
Læs mereEvaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole
Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på
Læs mereBRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin
BRØRUPSKOLEN Fase 1 0.-2. klassetrin 2015/2016 Brørupskolens Fase 1 (0.-2. klassetrin) Eleverne i den aldersintegrerede indskoling skaber nogle positive sociale relationer, der fremmer elevernes trivsel.
Læs mere3 årig STX uddannelse
3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereSkabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b
Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse
Læs mereHolddannelse begrebsafklaring Vordingborg Skolevæsen
Holddannelse begrebsafklaring Vordingborg Skolevæsen Begrebsafklaring : Kastrup Skole Holddannelse er når eleverne tilgodeses i almenundervisningen ningen gennem pædagiske - didaktiske metoder, der understøtter
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereDet grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.
Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler
Læs mereHundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau
Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,
Læs mereProcedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune
Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune Faglig udvikling Læringsstrategier Løbende evaluering Basisundervisning i dansk som andetsprog Opbyggelse af basisordforråd Statisk/dynamisk årsplan
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereINDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?
GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mere