Kære forældre. En ny hverdag i skolen. Gribskov, december Bevægelse på Bjørnehøjskolen

Transkript

1 Gribskov, december 2014 Kære forældre 1. august blev læringsreformen en realitet, og den nye hverdag begyndte i både skoler og dagtilbud. Nu nærmer vi os kalenderårets slutning, og vi vil derfor gerne samle op på, hvad reformen har haft af betydning, og hvad den fremadrettet vil have af betydning, ved at bringe nogle lokale fortællinger fra både skoler og dagtilbud. En ny hverdag i skolen Med balloner til vejrs og spænding i luften blev læringsreformen forvandlet fra en meget omtalt reform, til en realitet for vores børn og unges skolegang, da sommerferien blev erstattet med skolestart. Skolerne åbnede dørene for en anderledes skoledag, hvor bl.a. bevægelse og et mere åbent læringsmiljø nu præger hverdagen. Bevægelse på Bjørnehøjskolen Michael Møller-Larsen er en af de 8 læringsvejledere, Gribskov Kommune har ansat til at understøtte implementeringen og udviklingen af læringsreformen ude på skolerne. Michael har tidligere været viceskoleleder på Sankt Helene Skole, og er nu tilknyttet Bjørnehøjskolen som læringsvejleder. Her deler han sin tid mellem at undervise skolens børn og unge, og vejlede skolens medarbejdere og ledelse. Bevægelse i undervisningen er et fokus, Michael har valgt at begynde med på Bjørnehøjskolen, og har derfor holdt en workshop for alle skolens lærere og pædagoger: "Jeg startede med et kort oplæg om de to typer bevægelse, som man taler om. Den ene er det, jeg kalder brainteasers. De fungerer som et slags afbræk fra undervisningen og koncentrationen, og kan eksempelvis være englehop eller klappe en rytme. Den anden slags er der, hvor bevægelsen bliver en del af fagligheden, gennem en ordstafet, hoppe tabeller, eller sjippe-stave ord, eksempelvis. Efter mit oplæg, blev lærere og pædagoger delt op i teams, hvor de skulle finde på en øvelse til hver af de to typer bevægelse, som vi alle skulle lave i fællesskab bagefter. De skulle jo prøve det på egen krop, og det var utrolig sjovt."

2 Om det var den fælles bevægelse, eller inspirationen i Michaels oplæg, forbliver uvist, men aftenen viste sig effektfuld. "Jeg kan se, når jeg går rundt, at der er rigtig mange lærere, der virkelig har taget det til sig, og som bruger en masse forskellige bevægelsesøvelser i deres undervisning. Så vi er kommet rigtig godt i gang". Og det er ikke kun i forhold til bevægelse, at læringsformen er blevet en del af hverdagen på Bjørnehøjskolen, forklarer Michael: "Bevægelse er en af de mere håndgribelige ting i reformen, synes jeg. Andre dele er mere komplekse og vil naturligvis tage lidt længere tid. Men læringsreformen og den længere og mere varierede skoledag er jo trådt i kraft, og ved at få bevægelse ind i undervisningen, starte lektiecafe, og igangsætte den understøttende undervisning, er vi jo godt på vej med reformen. Helt generelt synes jeg, vi er rigtig godt på vej i forhold til den overordnede ændring, der jo er at skifte fokus fra undervisning til læring." Den åbne skole En anden del af den nye hverdag på skolerne består i, at skolen er blevet åbnet mere op mod lokalsamfundet og nye samarbejdsparter. Det er en ny tankegang for både skoler, foreninger og erhvervsliv, og er derfor en løbende proces, som alle parter skal vænne sig til. Gilbjergskolen er en af de skoler, som særligt har formået at skabe samarbejder. På Gilbjergskolens afdeling i Blistrup, har de startet et samarbejde med den lokale badmintonklub, Blistrup Badminton. Et samarbejde, som fortsat skal udvikles, men allerede har været til gavn for både skolen og klubben, forklarer formand Marc Hagberg: Tanken med vores samarbejde er, at både de unge, lærerne og vi, skal få noget godt ud af det. Vi kommer ud på skolen 1-1½ time, med ny inspiration og bevægelse til både lærere og elever. Men selvfølgelig er det jo en proces, ligesom reformen. Det er en udvikling, som jo ikke bare sådan falder på plads inden for et år. Vi skal stadigvæk lige finde ud af nogle detaljer, men jeg er rigtig glad for samarbejdet. Jeg har indtryk af, at skolen er glad for det, og der i hvert fald allerede et par unge der har været så glade for det, at de har meldt sig ind i klubben.

3 Erling Bevensee, kulturkoordinator og leder af Kulturskolen Gribskov, har også allerede positive oplevelser med den åbne skole gennem sit samarbejde med Gilbjergskolen: Vi har etableret et samarbejde med et team af musiklærere på Gilbjergskolen afdeling Parkvej. Indskolingen har derfor en gratis musiklærer herfra, som kommer og arbejder med musik og bevægelse. Derudover fandt vi også ud af tidligere på året, at vi havde en slagtøjslærer, som havde lidt tid i kalenderen. Ham tilbød vi derfor også. Så han har været ude på skolen og lære nogle elever i 2. klasse at spille på olietønder. Nu arbejder vi på at kunne bidrage til markering af vores store danske komponist Carl Nielsens 150 års fødselsdag i foråret. Hensigten med de åbne skoler er både at styrke lokalmiljøet, drage nytte af de lokale ressourcer, og ikke mindst, at gøre børn og unge i Gribskov Kommune mere opmærksomme på de muligheder, de har i deres lokalområder. Gilbjergskolens samarbejder med Blistrup Badmintonklub og Kulturskolen er netop gode eksempler på, hvordan inddragelsen af lokale aktører kan være en stærk ressource til gavn for børn og unges trivsel og læring. En løbende udvikling Med de større ændringer på plads skal skolerne nu have plads til at finde deres fodfæste. For selvom læringsreformen er ved at blive hverdag ude på skolerne, er intet mejslet i sten. Alle skolerne befinder sig i de næste år i en proces, hvor de lokalt finder ud af, hvordan de bedst muligt styrker deres elevers læring og trivsel. Det er derfor en god ide at holde øje med den fortsatte udvikling i nyhedsbreve fra skolerne selv og nyheder på skoleintra. En ny hverdag i dagtilbuddene Skolerne er nu godt i gang med det øgede fokus på læring og trivsel, men de er ikke alene. Børns læring og udvikling starter så snart, de bliver født, og forskning viser, at deres tid i dagtilbuddene, har særlig stor betydning for deres udviklingsmuligheder resten af livet.

4 Derfor skal læringsreformen naturligvis være en del af hverdagen i vores dagtilbud. Vores dagtilbud har længe haft fokus på læring og trivsel. Men med læringsreformen skal vi skærpe vores fokus på, hvad målet bør være for vores børns læring og udvikling, og om vi når de mål, vi sætter for såvel deres sociale kompetencer som deres tal- og sprogforståelse. Som eksemplerne nedenfor viser, har vi allerede gode erfaringer med denne mere systematiske tilgang til læring i dagtilbud i nogle af Gribskov Kommunes dagtilbud. Fokus på indsatser og evaluering I Ramløse Børnehuse har de længe arbejdet med at skabe en god talforståelse hos børnene og har også allerede øget deres fokus på opfølgningen af deres arbejde, forklarer leder, Jette Wrem: Arbejdet med talforståelse er en hel naturlig del af vores hverdag. Når der bliver smurt rugbrød, taler vi om, hvor mange stykker brød der skal smøres, og om børnene skal have en firkantet eller trekantet rugbrødsmad. Så har vi eksempelvis også vores terningleg, hvor vi slår med en terning, så er der et barn, der bestemmer, at alle børnene eksempelvis skal hoppe, og lander terningen så på seks, skal de hoppe seks gange. Men fokus på talforståelse tror jeg, alle dagtilbud har. Det vi måske gør anderledes er, at vi er blevet meget mere bevidste om, hvordan vi arbejder, og på at evaluere vores arbejde. Med øget fokus på evaluering og opfølgning ser Jette Wrem derfor også læringsreformen som en gave til dagtilbuddene: Det giver så god mening, at vi arbejder med en læringsreform frem for en ren skolereform her i kommunen. Vi dagtilbud skal jo netop sætte de første spirer, som gør det muligt for børnene at blomstre. Derfor er det så vigtigt, at vi har fokus på vores indsatser og evalueringen af dem, så vi kan blive bedre til at se, om vi når de mål, vi sætter for børnenes læring. Det er læringsreformen et rigtigt godt redskab til. Jeg synes, det er en gave for husene, både at få redskaber til at arbejde fokuseret efter konkrete mål, og samtidig en ramme, som skal sikre, at vi når de mål, vi sætter os."

5 Pensum til de mindste I Helsinge Børnehuse har læring også haft en særlig plads på dagsordenen det seneste års tid, forklarer leder, Lis Freisner: Vi har valgt at arbejde med 'pensum'. Og vi har bevidst valgt at kalde det pensum, for at signalere, at der er nogle ting, som man skal lære på bestemte tidspunkter i ens opvækst, lige såvel som der er i skolelivet. Pensummet består af udviklingsbeskrivelser, som pædagoger og dagplejere i Helsinge har samarbejdet om at formulere. De tager udgangspunkt i, hvad de mener, man kan forvente, at børn skal kunne i forskellige alderstrin. Forventninger, som Lis Freisner også mener, forældrene har krav på at kende til: Vi mener egentlig, at forældrene har krav på at vide, hvad det egentlig er, deres børn lærer hos os. Og så skal vi jo pædagogisk fundere og beskrive, hvad børnene skal lære, og hvorfor de skal lære det. Der er altså en basisydelse, som vores pædagoger og dagplejere alle skal kunne levere. fortæller Lis Freisner, og fortsætter: Hvis vi vil løfte fagligheden på 0-6 års området, og understøtte de forskningsresultater, der viser, hvor vigtigt det er for børns læring og udvikling at gå i et godt dagtilbud, så skal vi også stå ved, hvad det er, vi lærer børnene. Afslutningsvis forklarer Lis, at perspektivet på pensum også gerne skulle udvikle sig, så de kommer til gavn for børn og lærere, når skoledagen banker på døren: Det her skulle gerne udvikle sig til, at det også bliver brugt fremadrettet af skolerne. De skal kunne bruge det til at se, hvilken base det er, børnene kommer med. Nogle vil kunne ti gange mere, men denne basis, den har alle børnene. Og det vil betyde, at læringen progressivt vil kunne udvikle sig bedre. Fordi selv de små og meget generte, de vil blive mødt med en accept af deres generthed, men en viden og forventning om, at de kan de her basisting. Så jeg synes ikke, at det kan gå stærkt nok med at få koblet det hele sammen med læringsreformen.

6 En fortsat udvikling i skoler og dagtilbud Ude på skolerne er den udvidede og anderledes skoledag en ny del af hverdagen. Nogle ting er allerede på plads, men andre ting vil være under en konstant udvikling i den kommende tid. I vores dagtilbud er læring også allerede på dagsordnen. Men i den kommende tid vil læringsreformen ikke alene øge fokus på læring, men også øge fokus på, hvad vores børn i dagtilbuddene kan og skal lære, så de trives så godt, de kan, og lærer så meget, de kan. Det er en spændende udvikling, som vi vil følge op på løbende, men som vi også vil opfordre jer til at holde øje med via jeres intranet. I ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår Venlig Hilsen Pernille Halberg Salamon Direktør, Center for Børn og Unge Lisbeth Due Pedersen Centerchef, Center for Børn og Unge