Mennesker Først - forløb om brugerinddragelse og tværfagligt samarbejde på bacheloruddannelsen i medicin
|
|
- Dagmar Johansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 December 2018/UGF, AMKS Mennesker Først - forløb om brugerinddragelse og tværfagligt samarbejde på bacheloruddannelsen i medicin Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Kilde: Jyllandsposten (11/9 2017)
2 Indholdsfortegnelse: Baggrund... 3 Formål... 3 Tilrettelæggelse... 3 Støttefag:... 3 Fase Fase Den studerendes rolle... 4 Fase 1 (1 ECTS)... 4 Hvordan skal samtalerne struktureres?... 4 Hvor foregår samtalerne?... 4 Hvad skal de skriftlige refleksioner indeholde?... 4 Hvad skal de skriftlige refleksioner bruges til?... 5 Hvordan foregår drøftelserne med kontaktpersonen?... 5 Hvor foregår drøftelserne med kontaktpersonen?... 5 Transporttilskud... 5 Fase 2 (2 ECTS)... 5 Evaluering... 6 Tidsmæssig oversigt over forløbet:... 6 Læringsmål... 7 Kontaktpersonens rolle... 7 Fase Fase Tidsmæssig oversigt over for dem, der har Fase 1 i efteråret:... 9 Tidsmæssig oversigt over for dem, der har Fase 1 i foråret:... 9 Borgerens rolle Skrivelse til borgeren, der deltager i Fase 1: Skrivelse til borgeren, der deltager i Fase 2: Aktivitetsoversigt for Fase 2: Organisation Links
3 Baggrund I løbet af de kommende år vil nyuddannede læger møde et ændret sundhedsvæsen, som påvirkes af (1) den demografiske udvikling med en tiltagende aldrende befolkning, hvor flere når at fa op til flere kroniske sygdomme, (2) en forventning om, at sundhed ikke kun er et spørgsmål om frihed fra sygdom, men om at kunne leve (godt) med sin sygdom, (3) massiv anvendelse af ny teknologi, (4) relativt stramme økonomisk-politiske prioriterede rammer for sundhedsvæsenet, (5) øget tværfagligt samarbejde, og ikke mindst (6) øget fokus på et brugercentreret sundhedsvæsen. Formål Formålet med forløbet Mennesker Først på bacheloruddannelsen i medicin er, at de studerende forstår betydningen af en patientcentreret, koordineret og tværfaglig indsats og - med blik på sundhedsvæsenets muligheder og begrænsninger - opnår forudsætninger for at indgå i sådanne sammenhænge. Dette opnås ved at styrke de studerendes forståelse for, hvordan mennesker (1) oplever livet med kronisk sygdom i hverdagen, (2) forstår og håndterer egenomsorg, og (3) oplever mødet med forskellige dele af sundhedsvæsenet, herunder sammenhæng mellem sektorer og sundhedsvæsenets fagprofessionelle. Tilrettelæggelse Mennesker først består af to faser, hvor den studerende er i kontakt med borgere og sundhedspersoner ude i kommunerne. Inden de studerende sendes ud til borgeren og kontaktpersonen, deltager de i tre støttefag: Støttefag: 1. Narrativ Medicin (2 ECTS) (placeret i modul B3: Molekylær medicin). Narrativ medicin handler kort sagt om, at det at læse og forstå en fortælling er sammenlignelig med det at lytte til og forstå en patients eller pårørendes fortælling. 2. Sundhedspsykologi (2 ECTS) (placeret i modul B4: Genetik). Hensigten med undervisningen i sundhedspsykologi er, at den studerende får redskaber til at forstå patientens situation som udgangspunkt for god kommunikation mellem behandler og patient samt evt. pårørende. 3. Professionsetik (2 ECTS) (også placeret i modul B4). I dette kursus erhverver den studerende forudsætninger for at handle professionelt og reflekteret i kommunikation med patienter, pårørende og myndigheder og lærer at foretage nuancerede etiske overvejelser. De studerende undervises på dette kursus i tavshedspligt. Hertil kommer så selve kontakten til en borger, der lever med en eller flere kroniske sygdomme. Dette forløb består af 2 faser: Fase 1 Interview af en borger med kronisk sygdom i borgerens eget hjem (3 besøg). Fase 2 Gruppen af studerende er ansvarlige for at arrangere mindst 4 aktiviteter. Disse kan enten tage udgangspunkt i en af de borgere, de har mødt i Fase 1 eller i deres sygdomme mere generelt. 3
4 Den studerendes rolle Som led i forløbet Mennesker Først skal du møde et menneske med en langvarig sygdom. Du vil skulle besøge personen og tale om hans eller hendes livsforløb, sygdomsforløb og om personens møde med sundhedssystemet. Besøgene finder sted i personens eget hjem. Borgerne er bosat rundt i hele Region Syddanmark. Du og resten af din studiegruppe (i alt ca studerende) tilknyttes den samme kontaktperson. Det kan være en hjemmesygeplejerske, en forløbskoordinator, en rådgiver i Kræftels Bekæmpelse eller lignende. Fase 1 (1 ECTS) Hver studerende bliver tilknyttet en kontaktperson fra en kommune, en patientorganisation eller lign. Det kan være en sygeplejerske eller en anden med sundhedsfaglig baggrund på mindst professionsbachelorniveau, som har koordinerende funktioner for brugere af sundhedsvæsenet. Kontaktpersonen tildeler hver studerende en person med mindst én kronisk sygdom. Denne har på forhånd givet sit samtykke til deltagelse i forløbet. Ved samme lejlighed bliver der også lavet aftaler om de 2 refleksionsmøder, du skal afholde med din kontaktperson og de øvrige studerende i gruppen, (se nedenfor). Du ringer derefter til din tildelte borger og aftaler første mødetidspunkt. Dette møde bør først finde sted, når du har afsluttet Professionsetik undervisningen i B4. Du møder personen i dennes hjem tre gange, hvor omdrejningspunktet er hhv. (1) personens livssituation, (2) personens oplevelse af egen sygdom og (3) personens kontakt til sundhedsvæsenet. Disse møder bør ikke være alt for langvarige, (1-1 ½ time pr. møde). I mødes gruppevis med kontaktpersonen 2 gange i forløbet med henblik på erfaringsudveksling og supervision. Disse møder finder sted på kontaktpersonens arbejdsplads hjemmesygeplejen, Kræftens Bekæmpelse, REHPA, et ambulatorium eller lign. Møderne har typisk en varighed på 1 ½ - 2 timer. I skal hver udarbejde en kort skriftlig refleksion efter hver besøg hos borgeren (ca. 1 A4-side, anonymiseret). Refleksionerne gøres tilgængelige for de øvrige gruppemedlemmer og kontaktpersonen i et særligt oprettet og lukket forum på e-learn, og disse refleksioner danner udgangspunkt for jeres møder med kontaktpersonen. De 3 borger-besøg og de 2 refleksionsmøder bør være afviklet inden udgangen af 3. semester (B6). Hvordan skal samtalerne struktureres? Omdrejningspunktet for de tre samtaler er hhv. (1) personens livsforløb, (2) sygdomsforløb og (3) hans eller hendes oplevelse af mødet med sundhedssystemet. I skal helst ind på alle tre områder. Det er vigtigt, at I giver god mulighed for at lade borgeren fortælle, mens I lytter. Hvor foregår samtalerne? Samtalerne foregår i borgerens hjem. Hvad skal de skriftlige refleksioner indeholde? Du skal skrive 1-2 siders refleksioner, hver gang du har været på besøg hos personen, dvs. i alt 3 gange. Du kan skrive frit om det, der undrede dig eller på anden måde gav dig stof til eftertanke. Hvor det er relevant, skal du inddrage den viden, du har fået gennem undervisningen i professionsetik, sundhedspsykologi og narrativ medicin. 4
5 Hvad skal de skriftlige refleksioner bruges til? De skriftlige refleksioner skal medvirke til, at du får mest muligt ud af besøgene. Dine refleksioner skal uploades i en mappe på e-learn, som resten af din studiegruppe har adgang til. Du skal læse dine medstuderendes refleksioner før, I mødes med kontaktpersonen. Hvordan foregår drøftelserne med kontaktpersonen? Studiegruppens refleksioner danner udgangspunkt for den drøftelse, I har med kontaktpersonen. I er alle ansvarlige for udbyttet af drøftelsen. I er også ansvarlige for, at viden fra undervisningen inddrages i samtalen, hvor det er relevant. Det er kontaktpersonens opgave at sikre rammer for en god dialog i studiegruppen og for at alle kommer til orde. Hvor foregår drøftelserne med kontaktpersonen? Drøftelserne foregår på kontaktpersonens arbejdsplads. Transporttilskud Efter hver fase er det muligt at søge transporttilskud, hvis du har transportudgifter på mere end 450 kr. Du kan læse mere og søge via denne hjemmeside: poret/transporttilskud Fase 2 (2 ECTS) Her er der forskellige muligheder. o o o I spørger Jeres borger, om denne vil deltage yderligere i forløbet. Det kan være ved planlagte besøg hos egen læge, i ambulatorium, til undersøgelser i forbindelse med et udredningsforløb, ved besøg af hjemmesygeplejerske/visitator eller lign. Vi har et informationsbrev til borgeren (se side 11 i dette dokument). Det skal gives til borgeren i forbindelse med at I henvender Jer til borgeren. I kan arrangere studiebesøg eller undervisning. Studiebesøgene kan med fordel tage udgangspunkt i én eller flere af de borgere, gruppen er knyttet til. Det kan eksempelvis være på et hospice, et diabetesambulatorium, en klinik for demensudredning, kommunens social- og sundhedsforvaltning, en lokalafdeling af en patientorganisation eller lignende. I kan også tilrettelægge undervisning i emner, relateret til én eller flere af borgerne. Det kan f.eks. være diagnostik og behandling af én eller flere sygdomme, palliation, kronisk smertebehandling, rehabilitering af kræftpatienter, senkomplikationer til diabetespatienter, alternativ behandling eller lign. Undervisningen kan foretages af f.eks. Jer selv eller af kontaktpersonen, eller I kan invitere en praktiserende læge, en klinisk lektor, en patient/pårørende, en ergoterapeut, en hospitalspræst, et medlem af det palliative team eller lignende. I må meget gerne være flere studerende om samme aktivitet. o Kontakt vicestudieleder Ulla G. Friis (ufriis@health.sdu.dk), hvis du er i tvivl om, hvorvidt en aktivitet kan godkendes som Fase 2. I printer og udfylder aktivitetsoversigten, som I finder på side 12 i dette dokument. Vær omhyggelig med at få bekræftet Jeres tilstedeværelse af borger, mødearrangør eller hvem, I nu har aftalt aktiviteten med. Det udfyldte skema indsendes som anført på aktivitetsoversigten. Samtidig indsendes en refleksionsopgave på minimum 2 A4-sider, der skal omfatte de 4 aktiviteter i relation til de 3 støttefag (Narrativ Medicin, Sundhedspsykologi og Professionsetik). 5
6 Både Aktivitetsoversigten og refleksionsopgaven skal godkendes af den fagansvarlige. Fase 2 skal være afviklet inden udgangen af 5. semester, (B10). Evaluering Du består det samlede forløb, Mennesker Først ved: At have bestået prøver som afslutning på støtteundervisningen i forløbet, dvs. Sundhedspsykologi, Professionsetik og Narrativ medicin. At have besøgt din borger 3 gange. At have uploadet refleksioner efter hver aktivitet i Fase 1. At have deltaget i de 2 grupperefleksionsmøder med din kontaktperson i Fase 1. At have arrangeret og deltaget i mindst 4 relevante (godkendte) aktiviteter i Fase 2. At få godkendt din afsluttende refleksionsopgave i Fase 2. Tidsmæssig oversigt over forløbet: Mennesker først (9 ECTS) 2. semester B3: Narrativ Medicin (2 ECTS) Vekselvirkning mellem forelæsninger, diskussioner i plenum og i mindre grupper. Omfang: 3 sammenhængende lektioner/uge i 6 uger. B4: Sundhedspsykologi (2 ECTS) gruppetimer. Omfang: 3-4 lektioner/uge i 5 uger. Forelæsninger, holdtimer eller B4: Professionsetik (2 ECTS) Omfang: 14 lektioner, der afholdes i løbet af 2 dage. Forelæsninger og gruppetimer. 3. semester B5 B6 4. semester B7 B8 5. semester B9 B10 Fase 1 (1 ECTS): Interview af en borger med kronisk sygdom i borgerens eget hjem (3 besøg). Fase 2 (2 ECTS): Den studerende: (1) følger borgerne ved deres møder med sundhedsvæsenet, og/eller (2) arrangerer relevant støtteundervisning og studiebesøg. Fase 2 (fortsat) Mindst 4 forskellige aktiviteter. Registrering af Fase 1 og Fase 2 i STADS. 6
7 Læringsmål Den studerende kan efter endt Fase 1 og 2: 1. Forstå og analysere borgerens reaktioner på sygdom og forestillinger om sygdom. 2. Anvende kommunikationsredskaber til analyse af borgerens livssituation. 3. Redegøre for basale etiske normer for patientkontakt (tavshedspligt, patientautonomi etc.). Kontaktpersonens rolle Fase 1 Fase 1 forløber over ca. 5 måneder. Kontaktpersonen finder 6-7 borgere, som ønsker at deltage i forløbet. Gerne en eller to ekstra, da der er erfaring med, at borgere af forskellige årsager (oftest sygdom) falder fra. Der bør være 1 studerende til hver borger. SDU har udarbejdet en kort henvendelse til borgerne, som kontaktpersonen kan tage med. Kontaktpersonen melder borgerens navn og kontaktoplysninger tilbage til SDU. SDU tildeler den enkelte studerende en af de borgere, som kontaktpersonen har meldt ind. SDU meddeler fordelingen til de studerende og til kontaktpersonen. De studerende mødes med borgeren tre gange i Fase 1, hvor omdrejningspunktet for samtalerne er personens livssituation, oplevelse af egen sygdom og kontakt til sundhedsvæsenet. Efter hvert besøg udarbejder den studerende en lille refleksion (ca. 1 A4-side), som lægges op i en gruppe på SDU s e-læringsplatform. SDU sørger for, at kontaktpersonen får adgang til e- læringsplatformen. Kontaktpersonen fastsætter datoer for to refleksionsmøder (af 1 ½ -2 timers varighed). De studerende mødes med kontaktpersonen to gange i Fase 1, med henblik på erfaringsudveksling og supervision. Disse møder finder sted på kontaktpersonens arbejdsplads. Møderne med kontaktpersonen tager udgangspunkt i de studerendes refleksioner. Efter de to møder melder kontaktpersonen tilbage til SDU, om der er studerende, som ikke har deltaget i refleksionsmøderne eller har udarbejdet refleksioner. Fase 2 Denne fase vil som udgangspunkt ikke involvere kontaktpersonen. Fase 2 forløber over ca. et år. Der skal være mindst fire aktiviteter i perioden. Gruppen (evt. i samarbejde med kontaktpersonen) opfordres til i fællesskab at arrangere støtteundervisning og/eller studiebesøg, der kan relatere sig til én eller flere af borgerne: Støtteundervisning kan være i emner, relateret til én eller flere af borgerne. Det kan f.eks. være diagnostik og behandling af én eller flere sygdomme, palliation, kronisk smertebehandling, rehabilitering af kræftpatienter, senkomplikationer til diabetespatienter, alternativ behandling eller lign. Undervisningen kan foretages af f.eks. de studerende selv, af kontaktpersonen, eller gruppen kan invitere en praktiserende læge, en klinisk lektor, en patient/pårørende, en ergoterapeut, en hospitalspræst, et medlem af det palliative team eller lignende. Studiebesøg kan eksempelvis være på et hospice, et diabetesambulatorium, en klinik for demensudredning, kommunens social- og sundhedsforvaltning, en lokalafdeling af en patientorganisation eller 7
8 lignende. Det er den studerendes eget ansvar at holde regnskab med aktiviteterne i Fase 2. Du kan finde en oversigt over tidligere godkendte Fase 2 aktiviteter på e-learn. 8
9 Tidsmæssig oversigt over for dem, der har Fase 1 i efteråret: Semester: Måned: Aktivitet: Kontaktpersonen finder 6-7 borgere, som ønsker at deltage i Fase 1. Efterår Kontaktpersonen melder navne og kontaktoplysninger ind til SDU (Anne Medio august Mette Kargaard Svendsen). Kontaktpersonerne modtager herefter navne og kontaktoplysninger på de studerende. September - december Ultimo januar Fase 1 med 2 refleksionsmøder og 3 borgerbesøg Kontaktpersonen melder ind til SDU om der er studerende, som ikke har deltaget i refleksionsmøderne i Fase 1. Tidsmæssig oversigt over for dem, der har Fase 1 i foråret: Semester: Måned: Aktivitet: Kontaktpersonen finder 6-7 borgere, som ønsker at deltage i Fase 1. Forår Kontaktpersonen melder navne og kontaktoplysninger ind til SDU (Anne Medio januar Mette Kargaard Svendsen). Kontaktpersonerne modtager herefter navne og kontaktoplysninger på de studerende. Februar - juni August (eller før) Fase 1 med 2 refleksionsmøder og 3 borgerbesøg Kontaktpersonen melder ind til SDU om der er studerende, som ikke har deltaget i refleksionsmøderne i Fase 1. 9
10 Borgerens rolle Borgeren modtager en henvendelse fra dennes kontaktperson til sundhedsvæsenet og får udleveret en skrivelse med nedenstående indhold: Skrivelse til borgeren, der deltager i Fase 1: Uddannelse og Kvalitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Til dig, der vil hjælpe med at uddanne de bedste læger På SDU vil vi gerne uddanne dygtige læger. De skal kunne udrede og behandle sygdomme, og de skal kunne tage udgangspunkt i patientens samlede situation og erfaringer. Det sidste er ikke altid så nemt. Derfor har vi brug for din hjælp. Når de medicinstuderende har været på uddannelsen i blot et halvt års tid, sættes de i kontakt med en person, som lever med en langvarig sygdom. Den medicinstuderende skal gerne mødes med personen tre gange. Her vil den studerende gerne høre din fortælling om, hvordan sygdommen påvirker dagligdagen, hvordan det opleves at være i kontakt med sundhedssystemet. Og om oplevelsen af, i hvor høj grad der er sammenhæng i sundhedsvæsenets tilbud. Hvert besøg varer 1-2 timer og foregår i dit eget hjem - eller et andet sted efter nærmere aftale. De tre besøg finder sted over en periode på et par måneder. Den studerende drøfter uddannelsesrelaterede spørgsmål i forbindelse med besøgene med en sundhedsperson. Den studerende må dog ikke videregive oplysninger om dine helbredsoplysninger eller andre fortrolige oplysninger uden dit samtykke. Hvis du vil stille dig til rådighed for en medicinstuderende, så giv gerne besked til den sundhedsperson, som gav dig denne henvendelse. På forhånd mange tak for din hjælp. Med venlig hilsen Anne Mette Kargaard Juridisk specialkonsulent Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 10
11 Skrivelse til borgeren, der deltager i Fase 2: Uddannelse og Kvalitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Til dig, der har været med til Fase 1 Tusind tak for, at du har været med i uddannelsen af de bedste læger. Efter Fase 1 kommer Fase 2, og vi vil med denne skrivelse spørge dig om du har lyst til også at være med til Fase 2. Fase 2 strækker sig over 1 år og vil kunne omhandle mange forskellige emner, f.eks. planlagte besøg hos din egen læge, i ambulatorium, til undersøgelser i forbindelse med et udredningsforløb, ved besøg af hjemmesygeplejerske/visitator eller lignende. Derudover vil de studerende selv arrangere studiebesøg og støtteundervisning. Hvor meget eller lidt, du bliver involveret kan være svært at sige, men du laver selv aftalerne med din studerende og bestemmer dermed, hvor meget tid, du vil afsætte til dette formål. Der vil højst kunne blive tale om 4 aktiviteter i løbet af året (af ikke mere end 3 timers varighed). På forhånd mange tak for din hjælp. Med venlig hilsen Anne Mette Kargaard Juridisk specialkonsulent Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 11
12 Aktivitetsoversigt for Fase 2: Fase 2: Print denne side og medbring den til dine Fase 2 aktiviteter: Hver gang du har deltaget i en Fase 2 aktivitet, så skal du indføre det i nedenstående tabel. Husk at få bekræftet (ved underskrift) din tilstedeværelse (af din borger, mødearrangør, kontaktperson eller tilsvarende). Du skal have deltaget i mindst 4 arrangementer. For at få godkendt Fase 2, skal du scanne denne side og maile den til: Vicestudieleder Ulla G. Friis Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetssekretariat ufriis@health.sdu.dk sammen med din afsluttende refleksionsopgave Dato Aktivitet Attestering (arrangement, arrangør og dennes mailadresse) 12
13 Organisation Udvikling og den foreløbige drift af forløbet er foreløbig forankret hos sekretariatschef Merete Munk og fakultetets pædagogisk konsulent Ulla G. Friis og der leveres administrativ support i U&K ved Juridisk Specialkonsulent og koordinator Anne Mette Kargaard (amkargaard@health.sdu.dk). Links Studieordning for bacheloruddannelsen i medicin: ning Her findes en beskrivelse af alle fag og moduler. 13
Mennesker Først - forløb om brugerinddragelse og tværfagligt samarbejde på bacheloruddannelsen i medicin
Januar 2018/UGF, MM Mennesker Først - forløb om brugerinddragelse og tværfagligt samarbejde på bacheloruddannelsen i medicin Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Kilde: Jyllandsposten
Læs mereTVÆRFAGLIG UNDERVISNING FOR SYGEPLEJE- OG MEDICINUDDANNELSE I AARHUS
Projektbeskrivelse for projekt TVÆRFAGLIG UNDERVISNING FOR SYGEPLEJE- OG MEDICINUDDANNELSE I AARHUS Version 8. februar 2012 Projektforslaget er udviklet i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Det sundhedsfaglige
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs mereStudieguide for det valgfrie fællesmodul i Global Health (5 ECTS) /DMS
Studieguide for det valgfrie fællesmodul i Global Health (5 ECTS) 1.3-2018/DMS Indholdsfortegnelse Forudsætninger for deltagelse i faget... 3 Placering af faget... 3 Beskrivelse af faget... 3 Indholdet
Læs mereS t u d i e g u i d e
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1. S t u d i e g u i d e Studieophold Farmaceutuddannelsen, SDU Titel Studieguide for Studieophold ved farmaceutuddannelsen Forfatter: Anna Birna Almarsdottir Version
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Kirurgisk Center 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereStudieguide FORELØBIG UDGAVE
Studieguide FORELØBIG UDGAVE Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse 3. semester Brugerinddragelse i praksis og forskning Tidsmæssig placering af undervisning: Oktober december 2016 Tidspunkt for prøve:
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme, HE Midt Regionshospitalet Viborg 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation
Læs mereRetningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen
Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret
Læs mereDeltagerinformation og samtykkeerklæring om deltagelse i en videnskabelig undersøgelse
Deltagerinformation og samtykkeerklæring om deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Partnership projektet: Styrket samarbejde mellem kræftpatient, praktiserende læge og onkolog En undersøgelse, der
Læs mereKlinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6
Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema
Læs mereF11V_Evaluering af klinisk undervisning modul 9_0313 Forårssemesteret Svarprocenten er 62,7% Praktiksted
F11V_Evaluering af klinisk undervisning modul 9_0313 Forårssemesteret 2013 Svarprocenten er 62,7% Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet I hvilken grad vurderer du følgende: - Der var ved modulets
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs merePraktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Medicinsk Sengeafsnit Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9202 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PRÆSENTATION
Læs mereLOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling
LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Dialyse, HE Midt Regionshospitalet Viborg 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereFagbeskrivelse. Modul: Brugerinddragelse i praksis og forskning. User involvement in health practice and research
Fagbeskrivelse Modul: Brugerinddragelse i praksis og forskning User involvement in health practice and research Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Syddansk Universitet (med forbehold for ændringer)
Læs mere4. semester, overgangssemester efteråret 2017
4. semester, overgangssemester efteråret 2017 Tema- 4. semester Varighed 8 uger Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsen Forventningssamtale med klinisk vejleder Uge 2. Valgfrie element: i borgers oplevelse
Læs mereBilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet
Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis
Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modul 11S Klinik/ Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereBESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB
BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93
Læs mereModulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereDen palliative indsats
Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereVejledning til undervisere der vejleder og bedømmer udvekslingsstuderende i forbindelse med interne prøver
Modul 6, Studieordningen 2008 Hold 2016 AB Intern, skriftlig klinisk prøve. Rammer for prøven vil i stor udstrækning følge de ordinære kriterier og vil være beskrevet i den pågældendes læringskontrakt
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereUddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab
Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at
Læs merePatienters og borgeres behov for kompleks sygepleje
Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder
Læs mereModulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi. Modul 3 - Klinik
Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi Modul 3 - Klinik Revideret April 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND
ANSØGNINGSSKEMA ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND GENERELLE OPLYSNINGER ANSØGER Projektansvarlig KONTAKTOPLYSNINGER E-mail og tlf. Rikke Steener Olsen, Afdelingssygeplejerske Klinisk Onkologisk
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs mereResultat af semesterevaluering MVSA, Modul 1 E14
Resultat af semesterevaluering MVSA, Modul 1 E14 Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? Et modul består af 12 seminardage. Hvert seminar består af 3 dage. Hvad synes du om antallet
Læs mereIntroduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende
Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende Hospitalsenhed Midt HR, uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen Klinisk undervisning og introduktion I dine kliniske undervisningsperioder
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereb. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder
Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis
Læs mereSUNDHEDSJURA KURSUSBESKRIVELSE. Specialespecifikt kursus for læger i uddannelse til speciallæge i samfundsmedicin eller arbejdsmedicin
SUNDHEDSJURA KURSUSBESKRIVELSE Specialespecifikt kursus for læger i uddannelse til speciallæge i samfundsmedicin eller arbejdsmedicin 1. Baggrund Sundhedsjura udgør et væsentligt fundament for opbygningen
Læs merePraktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017
Praktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017 Samlet status Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? 1 Har du haft en medvejleder i praktikforløbet?
Læs merePraktikevaluering, efteråret 2017
Praktikevaluering, efteråret 2017 Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? Har du haft en medvejleder i praktikforløbet? Har du praktikvejlederuddannelsen?
Læs merePraktikevaluering, forår 2018
Praktikevaluering, forår 2018 Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? Har du haft en medvejleder i praktikforløbet? Har du praktikvejlederuddannelsen?
Læs mered d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker
d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil
Læs mereForløbsbeskrivelse. for det tværprofessionelle forløb
Forløbsbeskrivelse for det tværprofessionelle forløb 16.11.2018 1.0 Formål Formålet med det tværprofessionelle forløb er, at de studerende opøver kompetence i at samarbejde tværprofessionelt og/eller tværsektorielt
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereForslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016
Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereTværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11
Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Udarbejdet af Annette Fuhlendorff Ottzen, Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Baggrund: Der er tale om et tværsektorielt udviklingsprojekt
Læs mere1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.
Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereStudiestartsstrategi. Det Humanistiske Fakultet Syddansk Universitet
Studiestartsstrategi Det Humanistiske Fakultet Syddansk Universitet 30 06 2008 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ikrafttrædelse... 3 2.0 Studiernes ansvarsområder... 4 2.1 Velkomstpakke/informationspakke...
Læs mereRadiologisk studieretning
Modulbeskrivelse 10R Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2013 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske lærere og kliniske
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester
Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereDen virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2
Dokument for virksomhedsforlagt undervisning (VFU) på SSA- uddannelsen Det er besluttet i et samarbejde mellem skole og praktik at SSA-eleverne i skoleperiode 3 skal i virksomhedsforlagt undervisning (VFU)
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs merePraktikevaluering, efterår 2018
Praktikevaluering, efterår 2018 Evalueringen er udsendt til 160 praktikvejledere. Heraf har 104 evalueret, hvilket giver en besvarelsesprocent på 65. Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund
Læs mereStudieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs mereGodkendt klinisk undervisningssted Halsnæs Kommune 6. semester
Godkendt klinisk undervisningssted Halsnæs Kommune 6. semester Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Marts 2017 Uddannelsesleder Merete Brædder
Læs mereBILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.
BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i
Læs mereTemadag for ledere og kliniske undervisere. Work-shop spørgsmål og statements fra drøftelse. Ergoterapeutuddannelsens årlige temadag august 2016
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Temadag for ledere og kliniske undervisere Work-shop spørgsmål og statements fra drøftelse Ergoterapeutuddannelsens årlige temadag august 2016 Anne Karin Petersen, Praktikkoordinator
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereSamarbejdsaftale om kompetenceudvikling. i Midtklyngen. Mellem Hospitalsenhed Midt Viborg Kommune Skive Kommune Silkeborg Kommune
Samarbejdsaftale om kompetenceudvikling i Midtklyngen Mellem Hospitalsenhed Midt Viborg Kommune Skive Kommune Silkeborg Kommune Udveksling af sygeplejersker og terapeuter i primær/sekundær sektor INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereModul 5 Tværprofessionel virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed
Læs mereHvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?
Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske
Læs mereEvalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune
Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Forfatter: Christina Askholm Nissen Revideret den 6-01- 2015 Godkendt af: Gitte Lauersen, Drifschef for Aktiv Pleje
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereEvaluering af klinisk kursus i Psykiatri. 4 semester kandidat, Medicin. Samlet. Efterår 2015
Evaluering af klinisk kursus i Psykiatri 4 semester kandidat, Medicin Samlet Efterår 2015 Læsevejledning: Alle skalaspørgsmål præsenteres ved to diagrammer, først en tabel med gennemsnittet for det samlede
Læs mereKandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE
Kandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE Temaer i webinaret Hvorfor kandidat Hvad indebærer det? Typiske kandidatuddannelser for sygeplejersker Hvilke karrieremuligheder og stillinger
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereSkabelon for etablering af lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelserne på Fyn
Skabelon for etablering af lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelserne på Fyn Overordnet ramme for etablering af evalueringspraksis: Når de kliniske uddannelsessteder,
Læs mereModulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi. Modul 4 - Klinik
Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi Modul 4 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid
Læs mereRamme for afvikling af kliniske ECTS for region, kommuner og VIA Sygeplejerskeuddannelsen 1. semester
Ramme for afvikling af kliniske ECTS for region, kommuner og VIA Sygeplejerskeuddannelsen 1. semester Kliniske og teoretiske undervisere samarbejder om afvikling af 3,5 kliniske ECTS point på 1. semester
Læs mereBilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål
Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mere12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i
Læs mereFeedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen
Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen Læringsprocesser og baggrundsmaterialer udvikling af
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereKandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet U& K, Okt ober Dorthe Nielsen Studieleder for Kandidat uddannelsen i Klinisk Sygepleje Hvorfor
Læs mereKompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi
Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse
Læs mereGodkendt klinisk undervisningssted Halsnæs kommune 5. semester
Godkendt klinisk undervisningssted Halsnæs kommune 5. semester Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Marts 2017 Uddannelsesleder Merete Brædder
Læs mereAfsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:
Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.
Læs mere- 1. Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter i den kliniske undervisning
F12S EVALUERING AF KLINISK UNDERVISNING MODUL 9 SVARPROCENT 30,4 Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet (12 spørgsmål) I hvilken grad vurderer du følgende: - 1. Der var ved modulets start klare og
Læs mereHvordan gør vi uddannelseslæger til patientansvarlige læger?
Hvordan gør vi uddannelseslæger til patientansvarlige læger? Trine Silkjær Afdelingslæge, Ph.d. UKYL Hæmatologisk afd. R AUH 09.06.2017 1 Patientansvarlig læge 2 I Hæmatologien har vi haft en lang tradition
Læs mereBeskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5
Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk
Læs mere6. semester. Studieplan for radiografstuderende. Billeddiagnostisk Afsnit Hjørring. Red. August 2017, Sarah Lund Johansen
Billeddiagnostisk Afsnit Hjørring Red. August 2017, Sarah Lund Johansen Indhold 1. Indhold... 2 2. Tema.... 2 3. Læringsudbytter... 3 3.1 Viden... 3 3.2 Færdigheder... 3 3.3 Kompetencer... 4 4. Læringsudbytter
Læs mereVirksomhedsprojekt. Betingelser
Virksomhedsprojekt Betingelser Den studerendes tilknytning til en virksomhed formaliseres med denne kontrakt. Kontrakten indgås mellem den studerende, instituttet for den uddannelse, hvor den studerende
Læs mereRetningslinjer. UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer
Retningslinjer UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2019-2020 1. Formål, målsætning og ansøgning UCSF udbyder årligt et forskerkursus. Målgruppen er klinisk sundhedsfaglige professionsbachelorer
Læs mereModul 6 overgangsordning
overgangsordning Gældende forår 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 3.1 Fordeling af klinisk og teoretisk
Læs mere