Hæmostase og trombose Disposition
|
|
- Per Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 tn ctnctti, v- Hæmostase og trombose Disposition Det hæmostatiske system Diagnostik af hæmostaseforstyrrelser Arvelige blødersygdomme (hæmofihi og von Willebrands sygdom ) Venøs tromboemboli (trombofili ) Dissemineret intravaskulær koagulation (DIC ) Koagulation-studenterunderv. Det hæmostatiske syste m Funktion og dysfunktion Systemets funktion er standsning a f blodtab fra karbanen efter vævsskad e Forstyrrelser af systemet medføre r Blødning (hæmorragisk diatese ) Blodpropdannelse (trombose ) Blødning og blodpropdannels e Koagulation-studenterunderv. 2 1
2 Primær og sekundær hæmostase Før kad Efter vævsskade LØS Stabiliseret blodnladerron blodniad Koagulation-studenterundere. 3
3 ~l~ 1,~'3 u,o+o DEN PRIMÆRE H/EMOSTASE Før vævsskade von Willebrand fakto r 0 Fibrinogen ~ Thrombocy t 42 0 Kollagen Karendotel Subendote l Efter vævsskade Thrombocytadhæsio n 0 Tromboxan AZ ADP Serotonin Faktor V Fibrinogen von Wi etrend fakto r Thrombocytagg regat io n Koagulation-studenterundere. 4
4 von Willebrand Fakto r Betydning for thrombocytadhæsio n + ==,1A-,. y,.a,2 2:,,az ^,:rv:t :fk.iftem E SUBENDOTHELIU M Koagulation-studenterunderv. 5 KOAGULATIONSSYSTEM ET In vitaaktiverin g In vivo aktivering Overfladekontakt Veevsskade FXII, PK, K VF ~ FVII FVlla VF FM FXIa ~ FIX FIX a FVIIIa 4--- FVII I FX_ FXa FVaj FV FXII I -' 1 Prothrombi n Thrombin - FXllla Fibrinogen Fibrin Fibri n (krydsbundet ) Koagulation-studenterunderv. 7 1
5 Struktur af vitamin K-afhængige Propeptid Vitamin K-afhænglg K arboxylase Aghh. 4f.YYYYY hæmostasep roteine r ~e "aik%i~3amir Gla-domæne K Karboxylg I utamyl reste r r,fi~'ik$s~4o"$l~v~ 1':~;Ti3"fi:~i`",:' Pntlaeaåln FakeerYll FaktorIX K '4.3i,~:x`:'sSåa.'i.z. r.k3 `~ ;iwl~ ~ '~.^r::cf:'iå FØ X Protein C K Protein S Koagulation-studenterunderv. 8 Aktivering af faktor X Mode l 4~L1`~r~r~ ~ `" ~: :ry~.l4.0 ru~ij~i.'~!r ~~i;.k.,c,~.~' ~~~ti~7~ Koagulation-studenterunderv. 9. 1
6 ~`r,. ~ ~,, a., r I ~ ~,. Koagulation 'WRq~ 7 i P,~~~ ~~~' S, ' fi~,; ~~,~ 5y~t~" '!~ ± I.~:~.. Antikoagulation r ~ ";i~,,~r'a, ~,, ~ z~ o ~;,. -. ~ i......, ~~;, m. ~ ~fi `i. ~ r.. - r - ;d. ~'.,.., FIXa F /- * FX FXa FVa Prothrombin Fibrinogen ~ y FVIII i <2tltithrombin-H S Thrombi ~Antithrombin-H S J Fi rin Fibrin nedbrydningsprodukte r Plasm in inhibito r Jasmin Plasminogen PA I -1~ Vævs-plasminogen ~ aktivator Thrombi n Trom bomoduli n Protein Ca Protein S Protein C Fibrinolyse Koagulation-studenterundere. 12
7 Screening af den hæmostatiske funktio n GRUNDIG ANAMNES E Objektive symptomer og familiær disposition til blødnings- eller trombosetendens Medicin (trombocythæmmende farmaka, K- vitamin-antagonist, heparin ) KLINISK UNDERSØGELS E Blødning fra hud eller slimhinde r Posttrombotiske senfølger, varice r Koagulation-studentenmderv. 1 3 Klinik ved blødningstenden s PRIMÆR SEKUNDÆ R KLINIK HÆMOSTASE HÆMOSTASE DEFEKT DEFEKT Petekkier (thrombocytopeni) Nej Ekkymoser Ja Ja Led/- muskelblødning Nej Ja Slimhindeblodning Spontan Ved traume Postoperativ eller posttraumatisk Straks Forsinket blødning Koagulation-studentenmderv. 14 Screeningsundersøgelse r for blødningstendens P-Koagulation, intern+fælles vej (APTT) P-Koagulationsfaktor II+VII+X (INR) B-Thrombocytter Koeg ulation-studenterunderv. 15 1
8 APTT er forlænget ved : Nedsat funktion af en eller flere koagulationsfaktorer til under ca. 30% af middelnormalværdien Heparinbehandlin g Lupus antikoagulan s Koagulation-etudenterunderv. 18 APPT Screener den totale aktivitet af alle faktorer i interne reaktionsvej,.~.~ n.. Intern Ekstern XII OverfadcltonØt XI XIIa XI~. X ~ IX.. IXa- Vllla ~.,~.. Va Prothrombin-O Thrombin Koagulationsfaktor ll+vli+ X Analyseprinci p Baseret på aktivering af koagulationsprocessen i plasm a med vævsfaktor og Ca 2 efterfulgt af måling af koagulationstide n Roagulation sdrdentcnmderv Koagulation atudentønderv. 19 1
9 Koagulationsfaktor II+VII+X Screener den totale aktivitet af alle faktorer i eksterne reaktionsvej Intern Overfadekonblct XII~'xII, xr""ti XIa IX... TX~ VIII. V Ekstern VII(a) = TF Xi ' Va I Prothrombin--~0 Throtnbin INR-begrebet INR = International Normalized Rati o INR er indført af WHO for at standardisere kontrol af AK-behandlin g INR er et mål for hvor meget koagulationstiden af patient-plasm a forlænges i forhold til koagulationstiden af normal-plasma (relativ tid ) INR stiger ved øgning af Warfarindosis Ko.guLation-shdentenØerv. 20 Koagulation-studentemnderv. 2 2 Koagulationsfaktor II+VII+X Indikatio n Kontrol af AK-behandling med Warfari n og andre vitamin K-antagoniste r Screening for blødningstenden s Diagnostik og kontrol af leverinsufficiens Mistanke om vitamin K-mange l Koegul.tØ-swdactoruoderv. 21 AK-behandlin g Ca er i længerevarende AKbehandling i Danmark. Hyppigste årsager: Kronisk atrieflimren (>60 år) Mekaniske hjerteklappe r Venøs trombose og lungeembol i Antifosfolipid Syndro m Koagulation-.dente nnderv. 23 1
10 AK-behandlin g Terapeutisk interva l Arvelige blødersygdomm e Incidens per Mekaniske hjerteklapper : 2,0-3,0 eller 2,5-3,5 afhængig a f klaptype og positio n Alle andre indikationer: 2,0-3,0 INR SYGDOM Von Willebrands sygdom Hæmofili A Hæmofili B INCIDENS KoagulatØ-studenterunderv. 24 Koagulation-atudentaundrn. 26 Hyppigste blødersygdomm e Von Willebrands sygdo m Mangel på von Willebrand-fakto r Autosomal dominant arvegang HæmofiliA og B Mangel på faktor VIII (A) og IX (B ) Recessiv X-bundet arvegan g Klassifikation af von Willebrands sygdom Type 1(>70%): Delvis mangel på normal vwf og faktor VIII - milde til moderate symptomer Type II (15-20%) : Tilstedeværelse af vwf med abnorm struktur/funktion og ofte mange l på faktor VIII - milde til moderate symptomer Type Ill (2-5%): Næsten komplet mangel på vwf og faktor VIII - svære symptome r Koagulation-stud.taunderv. 25 Koagulation-studaiterunderv. 27.2
11 Klassifikation af hæmofil i Sværform (ca. 50%) : < 1% af normal aktivitet Moderatform : 2-5% af normal aktivite t Mild form : > 5% af normal aktivitet Gendiagnostik er et vigtigt supplement ved klassifikation af sværhedsgra d Venøs tromboembolis k sygdom Årlig incidens per Akut venøs tromboemboli : 1 0 Fatal lungeemboli : 2 Prævalens per Posttrombotisk syndrom : 20 0 Koagulation-studentenaderv Koagulation-atudenterunderv. 30 Sygdomsdebut af blødersygdom Svær blødersygdo m Første leveår med spontane blødninger o g blødning efter minimale traume r Moderat til mild blødersygdom Tidlig barnealder til voksenalder me d blødning efter minimale traume r Venøs versus arteriel trombos e Fællestræk Multifaktorielt betinget Forskelle Arteriel trombose opstår primært pga. inflammatoriske forandringer i karvægge n (atherosclerose ) Venøs trombose opstår primært pga. hyperkoagulabilitet kombineret med ændred e flowforhold i blodet Koagulation-studen. 29 Koagulation-eWdentemoderv. 31.3
12 Venøs versus arteriel trombos e Genetiske abnormiteter af hæmostaseproteiner bidrager væsentligt til de n venøse tromboses patogenese (i ca. 30% af tilfældene). Der er ikke evidens for at abnormitete r af hæmostaseproteiner spiller en kritisk rolle for den atherosklerotiske proces, men arteriel trombose bidrage r væsentligt til dens symptomatolog i Koagulation-studentøundety. 32 DVT i underekstremiteterne Opstår som regel i lægmuskulaturens vene r (distal eller crus-dvt) Ca. 20% spreder sig til proksimale dybe vener inden for en uge (proksimal DVT ) Kliniske symptomer optræder som regel først efter proksimal spredning Proksimal spredning medfører risikoøgning for klinisk manifest lungeemboli fra < 2% ti l ca. 30 % Koagulation-studøtaunderv. 34 Lokalisation af DVT Underekstremiteterne: 90 % Overekstremiteterne: 8 % Usædvanlige steder: 2 % Viscerale vener (fx mesenterial-, portal-, lever-, milt-, nyrevener ) Cerebrale vener (sinus sagitalis ) Venøs tromboembol i Risikofaktore r Genetiske Venøs tromboembol i Erhverved e Koagulation-studenteronde v KosguWiØdudeØauodav. 35 4
13 Incidens af venøs tromboemboli versus alde r Medfødt trombofil i Genetiske defekter : Mangel på antithrombin, protein C og protein S, Faktor V Leide n (Arg506G1n) og prothrombin G20210A Arvegang : Autosomal dominant lav klinisk penetran s Sygdomsdebut : Som regel efter pubertete n Klinik : Venøs tromboemboli opstår spontant eller efter minimal provokatio n Ko~Bulåion ~dåeøenmdav. 36 KoaBulalion-studentaunderv. 38 Erhvervede risikofaktorer fo r venøs tromboembol i Risikofaktor Risikoøgning Graviditet 4 Puerperium 1 4 Oral kontraception 4 Postmenopausal hormonsubstitution 3 Immobilisation /hospitalisering 1 0 Kirurgi/traume 1 0 Tidligere DVT 8 Cancer 5 Prævalens og risikoøgning ved genetisk e risikofaktorer for venøs trombofil i Risikofaktorer Almene Befolkning 1. gangs tromboemboli Relativ risikoegning (%) (%) (% ) Faktor V Arg506G1n Leiden - heterozygote - homozygote 6,5 0, , Prothrombin G20210A Antithrombin-mangel - type 1 defekt - type 2 defekt 0,02 0,1 Protein C-mangel 0,3 3 7 Protein S-mangel 0, Koagulation- studenternnderv. 37 Koagulation-aWdenterunderv. 40 1
14 Diagnostik af akut venø s trombose og lungeembol i Kun ca.25% med symptomer på DV T eller lungeemboli får verificere t diagnosen med objektiv metodi k Baseret på kombination af billeddiagnostik (ultralyd, perfusions- /ventilationsscintigrafi) måling af fibri n D-dimer og klinisk sandsynlighed Varighed af AK-behandling efter akut venøs tromboembol i Risikogruppe 1. tilfælde, reversible risikofaktorer Recidiv eller 1. tilfælde, spontant opstået med eller uden vedvarend e risikofaktorer Varighe d 6 uger-6 månede r 6 måneder-livslang KoaguktØ-studentaunderv. 41 Koagulation-Mudenterunderv. 4 3 Venøs tromboembol i Behandling Dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) Antitrombotisk behandling med heparin (virker straks) og warfari n (fuld virkning i løbet af en uge ) Tidlig mobilisering T.E.D.- støttestrømpe r Definition: Syndrom karakteriseret ved udbredt intravaskulær koagulation forårsage t af prokoagulante substanser dannet i eller ti l ført blodet udefra. Konsekvens : Dannelse af okklusive tromber i mikrocirkulationen, iskæmi og blødning. Mortalitet: 15-25%. Koagulation-etudenterunderv I-2002 Koagulation-atudenterundav
15 DIC Arsag Vævsfaktor-betinget massi v trombindannelse i blode t Nedregulation/svigt af det antikoagulante beredskab (antithrombin, protein C) og det fibrinolytiske syste m DIC Udløsningsmekanism e Nedbrydning af barrieren mellem blo d og vævsfaktor-holdige cellerlvæv ve d beskadigelse af vævsfaktor-holdige væv, f x traumer, forbrændinger og placentaløsning vævsfaktor-holdigt materiale trænger ind i blodbanen, fx i form af amnionvæske - embolier og cancercelle r KoagulatØ-studenterunderv. 45 Koagulation-etudenteruadorv. 47 DIC Udløsningsmekanism e Systemisk Inflammatorisk Respons Syndro m (SIRS), fx ved sepsis, traumer og forbrændinger. SIRS medfører cytokin-medieret gensidi g aktivering og interaktion mellem karendothel, monocytter, granulocytter samt thrombocytter o g udløser opregulering af VF på monocyttemes overflad e nedregulering af karendohlets antikoagulante funktio n hæmning af fibrinolysen p.g.a. stimulation af karendotehlets PAI-1 sekretion. DIC Fremmede faktore r Shock Acidose Hypoksæm i Vaskulær stase Dehydrering Nedsat funktion af RES (eliminerer trombogene substanser) Oxygenradikale r Koagulation-studentaunderv Koagulation-stu daiterunderv. 48 2
16 DIC flowdiagra m SIRS/Nedb rydning af vævsfaktor-blodbarriere n l Hæmostatisk systemaktiverin g I Fibrinolys e mikrocirkulationen Cirkulerend e fibrinnedbrydningsprodukter Forbrug af thrombocytter o g koagulationsfaktorer Klinisk : Mikrovaskulæ r trombos e Koagulation-studenterunderv. Klinisk: Blødning 4 9 Tilstande kompliceret med akut DI C Sepsis Massiv vævsskade ved traumer, forbrændinger, akut levernekrose og kirurg i Akutte obstetriske komplikationer, såso m placentaløsning og amnionvæske embolie r Inkompatible blodtransfusioner med hæmolyse Komplikation til kemoterapi ved cance r Koagul ati on-studente run derv. 50 1
17 Tilstande kompliceret med subakut eller kronisk DI C Cancer-især solide tumore r (adenocarcinomer) og hæmatologisk cance r (akut promyelocyt leukæmi ) Intrauterin fosterdød Levercirrhose Aorta aneurisme r Hæmangiome r DIC Klini k BLØDNING CNS: Intracerebral hæmorag i Hud: Petekkier, ekkymoser Nyrer: Hæmatur i Slimhinder: Epistaxis, gingival blødning Mave-tarm: Blødnin g Koagulation-atudø tenmderv. 51 Koagulation-studentcrunderv. 53 DIC Klini k MIKROVASKULÆR TROMBOS E CNS : Delirium, com a Hud : Fokal iskæmi og blødning, superficiel gangræ n Nyrer: Uræmi, oligouri, kortikal nekrose Lunger : Respiratory distress syndrom e Mave-tarm : Ulcerationer DIC Laboratoriediagnostikl-kontrol Primær hæmostase - B-Thrombocytter (1 ) Koagulante proteine r P-Koagulation, intern+fælles vej (APTT) (t ) P-Koagulationsfaktor II+VII+X (INR) ( f ) P-Fibrinogen(funktionel) (1 ) Antikoaqulant protei n - P-Antithrombin (1 ) Markør af hæmostatisk systemaktiverin q P-Fibrin D-dimer ( t ) Koagulation-stadenterunderv, 52 Koagulation-studenterunderv. 54 1
18 DIC Behandling - generel t Elimination af udløsende faktorer antibiotika, reponering af fakturer, fjernelse a f nekrotisk væv og uterusindhold (fosterdød ) Opretholde væske- og elektrolytbalance Korrigere shock og organsvigt (fx respirations- og nyreinsufficiens ) Kronisk DI C Behandling Ofte inge n Profylaktiske doser af ufraktionere t heparin Acetylsalicylsyre Koagulation-etudenterundcrv. 55 Koagulation-studenterunderv. 57 AKUT DI C Substitution med blodkomponente r SAG-M, thrombocytkoncentrat, fris k frosset plasm a Antithrombin ved subnormalt antithrombinniveau med massivt trombotisk moment o g forventet høj mortalitet Protein C ved sepsis og dysfunktion af flere organer Koagulation-atudentennderv. 56 2
Hæmofili A Hæmofili B Von Willebrands sygdom
Koagulationsforstyrrelser Pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle og analyseforskrifterne Arvelige Koagulopatier Erhvervede Koagulopatier Hyperfibrinolyse DICsyndrom Øget Trombose beredskab Analyser Arvelige
Læs mereKoagulationsforstyrrelser
Koagulationsforstyrrelser Pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle og analyseforskrifterne Arvelige Koagulopatier Erhvervede Koagulopatier Hyperfibrinolyse DICsyndrom Øget Trombose beredskab Analyser Arvelige
Læs mereUndersøgelse for trombofili
Undersøgelse for trombofili Ændringer Dato Foretaget af Godkendt af Udarbejdet af Dato Init. Sign. Dato Init. Sign. 18.09.2007 TBL Godkendt af 18.09.2007 TBL Revideret af I kraft fra 18.09.2007 TBL Ophør
Læs mereDet hæmostatiske system
Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et
Læs mereudredning for trombofili
UDREDNING FOR TROMBOFILI RETNINGSLINJE 2013 Retningslinje om udredning for trombofili Udarbejdet af Dansk Selskab for Trombose og Hæmostases arbejdsgruppe for trombofili Arbejdsgruppens kommissorium er
Læs mereDSTH s dokument om venøs trombofili
DSTH s dokument om venøs trombofili Indholdsfortegnelse 1. Om dette dokument...2 1.1 Kommissorium og arbejdsgruppens sammensætning...2 1.2 Baggrund for DSTH s dokument om venøs trombofili...2 1.3 Målgruppe...2
Læs mereVTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI
10.-12. OKTOBER 2018 VTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI NY DATO DATO ER RYKKET TIL 10.-12. OKTOBER 2018 HOTEL SCANDIC JACOB GADE FLEGBORG 8-10 7100 VEJLE TROMBOSE OG HÆMOSTASE SOM FAGOMRÅDE DELKURSUS
Læs mereTRANSFUSIONSSTRATEGI. Anita Lauritsen Anæstesiologisk Afd. Århus Sygehus NBG
TRANSFUSIONSSTRATEGI Anita Lauritsen Anæstesiologisk Afd. Århus Sygehus NBG Blødning Terapeutiske Mål: Stoppe blødning (kompression/kirurgi/skopi skopi/embolisering) Opretholdelse af vævsgennemblødning
Læs mereNedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate
Fibrin concentrate / Tranexamic Acid / Protrombin complex-concentrate / rfviia When do we use these drugs? What can we do when patients are treated with the new anticoagulant drugs? FFP Frosset/optøet
Læs mereBIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?!
ANTIFOSFOLIPID ANTISTOFSYNDROM BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Odense Universitetshospital APS :: initial statement In general, apl
Læs mereUDREDNING FOR TROMBOFILI. LKO-dag 9. februar 2016 Charlotte Gils Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi
UDREDNING FOR TROMBOFILI LKO-dag 9. februar 2016 Charlotte Gils Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Dagsorden Trombofili, definition Hvem skal udredes? Hvornår skal man udrede? Udredningsprogram Trombofili
Læs mereKursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1
Kursus i venøs tromboemboli 10.-12. oktober 2018 Dag 1 10.00 10.15 Velkomst med præsentation af kursister, undervisere og læringsmål 10.15 11.30 Venøs tromboemboli (VTE) introduktion Epidemiologi o Incidens
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs mereNordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg
Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Trombosecenter Aalborg, Funktioner Rådgivning Placering:
Læs mereBlodets kemi. Bioteknologi 4. Figurer. Tema 8
Bioteknologi 4 Figurer Tema 8 Blodets kemi Bioteknologi 4 ISBN: 978-87-90363-50-5 Nucleus Forlag ApS Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereNextLevel. Indhold. Siemens Healthcare Diagnostics. Udgave 7 Efterår 2014 siemens.dk. Hvad står der i kalenderen? Fibrinolyse
NextLevel Siemens Healthcare Diagnostics Udgave 7 Efterår 2014 siemens.dk Indhold Hvad står der i kalenderen? Fibrinolyse Lektor PhD Johannes J. Sidelmann D-dimers rolle i den kliniske hverdag Specialeansvarlig
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: hæmatologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereDenne instruks/vejledning/actioncard er udarbejdet af Giftlinjen, Bispebjerg Hospital.
Denne instruks/vejledning/actioncard er udarbejdet af Giftlinjen, Bispebjerg Hospital. Anvendes af læger/personale på Bispebjerg Hospital i forbindelse med behandling af akut forgiftede patienter. Giftlinjens
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereD E K S 1/3.2010. navn lab sygehus gade postnr by land. Til deltagere i ekstern kvalitetskontrol for koagulationsanalyser.
/. navn lab sygehus gade postnr by land Til deltagere i ekstern kvalitetskontrol for koagulationsanalyser. Hermed behandlingen af. udsendelse i af KOAG. Med venlig hilsen. Dansk Institut for Ekstern Kvalitetssikring
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende
Læs mereUndersøgelse for blødningsforstyrrelser
Undersøgelse for blødningsforstyrrelser Ændringer Dato Foretaget af Godkendt af Udarbejdet af Dato Init. Sign. Dato Init. Sign. 18.09.2007 TBL Godkendt af 18.09.2007 TBL Revideret af I kraft fra 18.09.2007
Læs mereHvorfor har denne patient arteriel trombose?
Hvorfor har denne patient arteriel trombose? Sammenhæng med: - Cancer - Trombofili Anne-Mette Hvas Center for Hæmofili og Trombose Blodprøver og Biokemi Aarhus Universitetshospital annehvas@rm.dk Cancer
Læs mereVONWILLEBRANDSSYGDOM,
VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereTroels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev
Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt
Læs mereHæmostaseundersøgelse og behandling ved kritisk blødning
Hæmostaseundersøgelse og behandling ved kritisk blødning Jørn Dalsgaard Nielsen, Københavns Amts Trombosecenter & Koagulationslaboratorium Amtssygehuset i Gentofte, 2900 Hellerup Definition Ved kritisk
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereSygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock
Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder
Læs mereBehandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli
Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 12. december 2018. Medicinrådet
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 7. juni 2017. Medicinrådet
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle
Læs mereModul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere
Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modulets tema
Læs mereTROMBOEMBOLISK SYGDOM
TROMBOEMBOLISK SYGDOM UNDER GRAVIDITET OG POST PARTUM RISIKOVURDERING, PROFYLAKSE OG BEHANDLING Retningslinje 2014 RETNINGSLINJEN ER UDARBEJDET AF: Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase » Vi vil gerne
Læs mereOm behandling med AFSTYLA
PATIENTINFORMATION Om behandling med AFSTYLA (lonoctocog alfa) Til dig som har hæmofili A og er i behandling med AFSTYLA I dette hæfte finder du information om hæmofili A, som er en form for blødersygdom.
Læs mereAntikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering
Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering Afdelingen anvender primært følgende præparater: 1. Farmaka der nedsætter dannelsen af normale koagulationsfaktorer: Marevan 2. Farmaka der øger
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse
1. juli 2011 PRODUKTRESUMÉ for Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse 0. D.SP.NR. 22646 1. LÆGEMIDLETS NAVN Tranexamsyre Pfizer 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Læs mereDen normalfysiologiske hæmostase v. Eigil Vejergang
v. Eigil Vejergang 1. Den normalfysiologiske hæmostase...2 1.1 Karfunktioner...3 1. 2 Trombocytfunktioner...5 1. 2. 1 Adhæsion og aktivering...7 1. 2. 2 Release og aggregation...9 1. 3 Koagulationssystemet...12
Læs mereKLINISKE UNDERSØGELSER
CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,
Læs mereOUH Hæmostasevagt hvem, hvordan, hvornår, hvorfor? Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi, OUH
OUH Hæmostasevagt hvem, hvordan, hvornår, hvorfor? Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi, OUH AGENDA En hæmostasevagt på OUH? Tilgængelige analyser på KBF DOAK case Svært blødende patienter
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs mereVidenskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne
Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for afvigelserne fra anbefalingen fra PRAC (Det Europæiske Lægemiddelagenturs
Læs mereEkstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereVejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter
Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet.
Læs merePerioperativ regulering af antitrombotisk behandling
Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Redaktionsgruppe: Overlæge Jørn Dalsgaard Nielsen Enhed for Trombose & Hæmostase, Hæmatologisk Klinik 4, afsnit 4222 Rigshospitalet Blegdamsvej 9 2100
Læs mereIL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereHereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL
Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL 1 Årsager til Hæmokromatose Primær, hereditær, genetisk HFE hæmokromatose (HH) Sekundær
Læs merePerioperativ regulering af antitrombotisk behandling
Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Forfattere: Jørn Dalsgaard Nielsen, Birthe Søgaard Andersen, Karsten Nørgaard-Andersen, J. Michael Hasenkam og Jørgen Ingerslev Arbejdsgruppe: Birthe
Læs mereKapitel 17-19 (17 i 1. udgave). Organization of the Cardiovascular System
Kapitel 17-19 (17 i 1. udgave). Organization of the Cardiovascular System Almene træk af kredsløbets funktioner Kredsløbets generelle organisation mht. parallelt og serieanbragte kredsløbsafsnit Kredsløbet
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereVURDERING AF BLØDNINGSRISIKO FORUD FOR KIRURGI
VURDERING AF BLØDNINGSRISIKO FORUD FOR KIRURGI Anna-Marie Bloch Münster Leder af Enheden for tromboseforskning, IRS SDU og Klinisk biokemisk afdeling, SVS Can doctors predict excessive bleeding (or post-operative
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet
Læs mereSygdomslære Hånden på hjertet
Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose
Læs mereBehandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter
Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 12. december 2018. Medicinrådet
Læs mereRetur Adresse: Afd 98, DK 6400 D E K S
26/.29 navn lab sygehus gade postnr by land Retur Adresse: Afd 9, DK 6 Til deltagere i ekstern kvalitetskontrol for koagulationsanalyser. Hermed behandlingen af. udsendelse i 29 af KOAG. Med venlig hilsen.
Læs mereSp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Svangreomsorg. Sp 3 Ektopisk graviditet. Sp 2 Abort
VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen
Læs mereJakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme
Akut diagnostik og terapi & Monitorering af den kritiske patient Del I MK 30006 18. januar 2011 Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Indledende diagnostik og terapi IV adgang(minimumdatabase
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse
11. december 2012 PRODUKTRESUMÉ for Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse 0. D.SP.NR. 22646 1. LÆGEMIDLETS NAVN Tranexamsyre Pfizer 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Læs mereBlødningsforstyrrelser
U kursus Gynækologi 2 Blødningsforstyrrelser SOS U-kursus 2008 Definitioner Menorragi (hypermenorrhea) Hypomenorrhea Polymenorrhea Metrorraghia Oligomenorrhea Amenorrhea Spotting Definitioner N o r m a
Læs mereBILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL
BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende
Læs mereAntikoagulationsbehandling i forbindelse med øjenoperationer
Antikoagulationsbehandling i forbindelse med øjenoperationer FORMÅL Følgende er tænkt som en hjælp i håndteringen af patienter i antitrombotisk behandling ved ekstra- og intraokulære indgreb, således at
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereHistorisk. Behandlingsvejledning for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter
Behandlingsvejledning for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning
Læs merePrincipper for sårbehandling og sårtyper
Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker
Læs mereMedicinrådets behandlingsvejledning. lægemidler til von Willebrand sygdom. Versionsnr.: 1.0
Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til von Willebrand sygdom Versionsnr.: 1.0 Om Medicinrådet Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder anbefalinger og vejledninger om lægemidler
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014
Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser
Læs mereVONICOG ALFA (VEYVONDI) VON WILLEBRANDS SYGDOM
VONICOG ALFA (VEYVONDI) VON WILLEBRANDS SYGDOM AMGROS 28. marts 2019 OPSUMMERING Baggrund Vonicog alfa (Veyvondi) er indiceret til voksne ( 18 år) med von Willebrand sygdom (vwd) når behandling med desmopressin
Læs mereNæsens sygdomme. Kongenitte sygdomme. Trauma. Kosmetiske Fistler/cyster. Claus Gregers Petersen. Speciale: næse n.
Næsens sygdomme Claus Gregers Petersen Overlæge, Øre-næse,, halsafdeling H Speciale: næse n og bihulekirurgi Kongenitte sygdomme Kosmetiske Fistler/cyster Læbe-ganespalte Trauma Trauma Cosmetic Unilateral
Læs mereALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem
ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)
Læs mereSygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010
Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik
Læs merePolycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi
Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler
Læs mereRegion Hovedstaden September 2014
Region Hovedstaden September 2014 Varighed /tidligere episoder Bensmerter Smerteintensitet Røde flag Tidligere eller aktuel cancer Uforklaret vægttab Ingen ændring gn. 1 måned eller mere Traume Konstante
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN CEPROTIN 500 IE Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Protein C fra humant plasma oprenset af monoklonale
Læs mereAnlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme
Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk
Læs mereUdredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning
Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel -uden synlig blødning Forløb i primærsektoren og overgang til gastroenterologiske specialafdelinger Sygehus Lillebælt Januar 2019 Referencer:
Læs mereCryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) Version af 2016 1. HVAD ER CAPS 1.1 Hvad er det? Cryopyrin Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) består
Læs mereVidencenter For Sårheling. Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009
Videncenter For Sårheling Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009 Susan Nørregaard Videncenter For Lymfødem BBH 2009 Oprettede 2007 Intern Lymfødem/Kompressionsklinik
Læs mereCML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer
CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige
Læs mereBaggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)
REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,
Læs mereRetningslinjer for Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling
RETNINGSLINJER 2011 2. UDGAVE Retningslinjer for Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Udarbejdet af Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase et tværfagligt selskab med fagområde under Organisationen
Læs merePRAB rapporten (baggrund, bridging applikationen og cases)
PRAB rapporten (baggrund, bridging applikationen og cases) Thomas Decker Christensen Overlæge, lektor, dr.med., ph.d. Hjerte-, Lunge-, Karkirurgisk Afdeling T Aarhus Universitetshospital 06/10/17 1 Disposition
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer
Læs mereAnette Spohr Dyrlæge, ph.d
Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte
Læs mereMedicinrådets lægemiddelrekommandation og behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til von Willebrand sygdom
Medicinrådets lægemiddelrekommandation og behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til von Willebrand sygdom Versionsnr.: 1.0 Om Medicinrådet Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder anbefalinger
Læs mereakut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer
akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.
Læs mereRegional anæstesi og AK-behandling - Er vi for restriktive?
Regional anæstesi og AK-behandling - Er vi for restriktive? Anne-Mette Hvas Center for Hæmofili og Trombose Blodprøver og Biokemi Aarhus Universitetshospital annehvas@rm.dk Agenda Blødningsrisiko ved regional
Læs mereFrantz Rom Poulsen, afdelingslæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U Odense Universitetshospital 10-10-2011 1
Frantz Rom Poulsen, afdelingslæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U Odense Universitetshospital 10-10-2011 1 En bevist person er opmærksom på sin egen og omgivelsernes tilstedeværelse! Responderer med normal
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereFOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF BLØDNING I FORBINDELSE MED KIRURGISKE INDGREB
FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF BLØDNING I FORBINDELSE MED KIRURGISKE INDGREB Jørn Dalsgaard Nielsen Københavns Amts Trombosecenter & Koagulationslaboratorium Amtssygehuset i Gentofte Normal hæmostase DET
Læs mere