Undersøgelse for trombofili

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse for trombofili"

Transkript

1 Undersøgelse for trombofili Ændringer Dato Foretaget af Godkendt af Udarbejdet af Dato Init. Sign. Dato Init. Sign TBL Godkendt af TBL Revideret af I kraft fra TBL Ophør Torben B. Larsen Torben B. Larsen Torben B. Larsen Årlig evaluering Årlig evaluering Årlig evaluering Årlig evaluering Årlig evaluering Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for trombofili.docside 1 af 12

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LITTERATUR OG REFERENCER FORMÅL OMFANG OG BEGRÆNSNING FREMGANGSMÅDE Baggrund a. Venøs trombofili b. Arteriel trombofili Risikofaktorer a. Genetiske risikofaktorer b. Erhvervede risikofaktorer c. Trombofili og graviditet Diagnostik a. Generelle anbefalinger b. Hvornår udføres udredningsprogrammet? c. Undersøgelse af raske familiemedlemmer d. Den kliniske undersøgelse på Center for Trombose og Hæmostase e. Klinisk objektiv undersøgelse f. Laboratoriediagnostik g. Udredningsprogram h. Fortolkning af resultaterne i. Behandling og profylakse ved venøs trombofili j. Behandling ved risikosituationer k. Rådgivning i Center for Trombose og Hæmostase l. Familieudredning NØDPROCEDURER ANDET MILJØFORHOLD PLACERING DOKUMENTLOG BILAG Spørgeskema vedrørende undersøgelse for blodpropper Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for trombofili.docside 2 af 12

3 1. LITTERATUR OG REFERENCER 1. DSTH s dokument om trombofili ( November Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulære sygdomme»trombokardiologi«dsc Vejledning 2007, Nr FORMÅL Formålet med denne instruks er at sætte læger ved afdelingen i stand til at forestå en relevant udredning af patienter med venøs og arteriel trombosetendens (trombofili). Der lægges særlig vægt på udvælgelse af patienter til diagnostik, analyser og behandlingsmæssige konsekvenser af diagnostiske fund. For venøs og (udvidet) arteriel trombofiliudredning anvendes det samme udredningsprogram. 3. OMFANG OG BEGRÆNSNING Instruksen skal ses som vejledende, og opstår der tvivlsspørgsmål skal der hurtigst muligt rettes henvendelse til en af afdelingens speciallæger. Instruksen erstatter ikke nationale og internationale rekommandationer i forhold til de behandlede emner i instruksen. Ved anbefalinger omkring behandling er det altid de nationale opslagsværker der er gældende, og de her nævnte forslag skal opfattes som vejledende. 4. FREMGANGSMÅDE 4.1. Baggrund 4.1.a. Venøs trombofili Venøs tromboemboli (VTE) er en hyppig sygdom. I Danmark anslås hyppigheden per år til gennemsnitligt 1,5 per 1000, spændende fra 1 per hos yngre til 1 per 100 hos den ældste del af befolkningen. VTE er en multifaktoriel lidelse. Risikoen for udvikling af sygdommen stiger betydeligt med antallet af kliniske og biokemiske risikofaktorer. Det kliniske spektrum for VTE er meget bredt og spænder fra nærmest asymptomatisk dyb venetrombose (DVT) til lungeemboli (LE) med pludselig uventet død. Den optimale risikostratificering og behandling af venøs tromboembolisk sygdom tager udgangspunkt i: At reducere antallet af dødsfald forårsaget af lungemboli. At reducere udviklingen af posttrombotisk syndrom. At reducere antallet af recidiv tromboser. At reducere risikoen for pulmonal hypertension. Udvikling af venøse og arterielle tromboser tilskrives forskellig ætiologi og patogenese. Hovedårsagerne hertil er forskelle i flowforhold samt markante forskelle i de to typer af karvægges prokoagulante og antikoagulante egenskaber. Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for trombofili.docside 3 af 12

4 4.1.b. Arteriel trombofili Defineres som verificeret arteriel trombose hos en person under 40 år, eller verificeret arteriel trombose hos en person under 45 år, hvis der ikke findes klassiske risikofaktorer og/eller påviselig aterosklerotisk karsygdom (hypertension, hyperkolesterolæmi, diabetes eller tobaksrygning). Forekomst af ovennævnte blandt 1. grads slægtninge. Det er vigtigt at understrege at den individuelle risiko for arteriel trombose er stærkt forbundet med modificerbare risikofaktorer (hypertension, lipider, diabetes og rygning). Der er således betydelig videnskabelig dokumentation for, at modifikation af risikofaktorer nedsætter dødelighed og sygelighed både for personer med diagnosticeret og udiagnosticeret tromboembolisk sygdom. Kun sjældent bidrager en trombofiliudredning ved arteriel trombose med meningsfyldt information der kan anvendes i behandlingsmæssige eller profylaktiske tiltag, men trombofili kan som sagt være en forklarende variabel hos yngre tromboseramte patienter. Behandlingen følger altid gældende standard for arteriel trombose. Nedenstående information gælder i første omgang for venøs trombofili Risikofaktorer Ud fra et behandlingsmæssigt synspunkt er det naturligt at beskrive trombofili som en tilstand forbundet med en række risikofaktorer, der kan inddeles i reversible (forbigående eller udløsende) eller permanente faktorer. 4.2.a. Genetiske risikofaktorer I dag kender man flere genetiske risikofaktorer for venøs tromboemboli. Det drejer sig primært om mutationer, som medfører kvantitative og/eller kvalitative ændringer i de fysiologiske koagulationsinhibitorer: antitrombin, protein C og protein S. Herudover er der fundet ændringer i gener, der koder for koagulationsfaktorerne V (Arg506Gln-mutationen eller FV- Leiden, hyppighed 6,6 % i befolkningen) og II (protrombin G20210A, (hyppighed 2 % i befolkningen). 4.2.b. Erhvervede risikofaktorer Som erhvervet trombofili medregnes både generelle medicinske og erhvervede (ofte forbigående) tilstande der øger risikoen for VTE. Det drejer sig først og fremmest om forhøjelse af koagulationsfaktorerne faktor VIII, IX og XI, forekomst af fosfolipidantistoffer og forhøjet homocystein. Herudover ses uspecifikke nedsættelser i de naturlige antikoagulante proteiner i relation til graviditet og brug af kvindeligt kønshormon (særlig udtalt for protein S). 4.2.c. Trombofili og graviditet Problemer omkring graviditet og brug af østrogenholdige hormonpræparater kræver særlig omtale, da spørgsmål ofte forekommer i den kliniske hverdag. Udvikling af trombose hos gravide og under brug af østrogenholdige præparater indicerer, at kvinderne har en øget risiko for at have biokemisk trombosedisponerende defekt. I følgende situationer bør man altid tilråde udredning: VTE under graviditet og i puerperium. Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for trombofili.docside 4 af 12

5 VTE under behandling med P-piller eller hormonsubstitution. Obstetriske komplikationer for eksempel habituel abort, intrauterin væksthæmning, sen fosterdød. Trombose i relation til graviditet udgør en særlig problemstilling, der bør undersøges i et specialcenter som kan bidrage med udredning, rådgivning og behandlingsforslag. På er der truffet aftale om henvisning af disse patienter til Obstetrisk Afdeling D Diagnostik Man bør altid have for øje, at en udredning skal kunne danne grundlag for en meningsfuld beslutningsproces, for eksempel med hensyn til om en patient skal have en særlig (profylaktisk), videregående behandling, om der er behov for familieudredning og lignende spørgsmål. 4.3.a. Generelle anbefalinger Normalt anbefales, at man overvejer biokemisk vurdering af patienter med venøs trombose i følgende situationer: Verificeret VTE hos en person under 50 år. Lungeemboli. I familier hvor der har været flere trombosetilfælde. Recidiverende venetrombose. VTE med usædvanlig lokalisation, uanset alder (for eksempel cerebral- eller mesenterialvener etc.). Migrerende superficielle tromboflebitter. Purpura fulminans eller hæmorrhagisk hudnekrose optrædende under behandling med vitamin K-antagonister. 4.3.b. Hvornår udføres udredningsprogrammet? Et ideelt tidspunkt for udredning og risikostratificering af patienten kunne være situationen under det akutte forløb, det vil sige inden patienten sættes i peroral AK-behandling. Fordelen er en hurtigere afklaring med hensyn til nogle af de meget hyppige risikofaktorer. Imod denne strategi taler, at man ikke har et fuldt behandlingsforløb at forholde sig til. Herudover kan der opstå fortolkningsproblemer, idet flere hæmostaseproteiner kan være påvirkede af den akutte tilstand. En anden mulighed er at undersøge patienten under stabil AK-behandling 4-8 uger efter symptomdebut. Her opstår det problem, at protein C og S er vitamin K-afhængige proteiner og dermed nedsatte under AK-behandling med warfarin, og den diagnostiske værdi af lupus antikoagulans (LA) undersøgelserne forringes. Det er dog muligt at vurderer protein S og C hvis man samtidigt måler faktor IIa og faktor Xa. Protein C eller S divideret med faktor IIa eller faktor Xa (den der har højest værdi) skal være > 0,6. Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for trombofili.docside 5 af 12

6 Fra et laboratoriemæssigt synspunkt vil den optimale situation for udredning være det tidspunkt, hvor patienten atter er i sin habitualtilstand, det vil sige 2-4 uger efter ophør af den planlagte AK-behandling. Fordelen her er, at man har et fuldstændigt behandlingsforløb at forholde sig til, mens ulempen er den mere langsommelige proces, hvilket kan komplicere den kliniske beslutningsproces. Dette gælder især for patienter, der skønnes at være i særlig øget risiko for recidiv. Valg af tidspunkt for udredning afhænger således både af praktiske lokale forhold og hensynet til den specifikke kliniske situation. På anvendes alle tre modeller, men de fleste patienter henvises efter endt AK-behandling. 4.3.c. Undersøgelse af raske familiemedlemmer I de tilfælde, hvor patienten viser sig at have en genetisk betinget trombofili med simpel Mendelsk arvegang, for eksempel mangeltilstand af protein C, protein S eller antitrombin samt udvalgte tilfælde af faktor V eller faktor II polymorfi, bør man rådgive patienten om de mulige konsekvenser for nære familiemedlemmer. Her overlader man bedst ansvaret for at videreformidle denne viden og information om mulighederne for undersøgelse til patienten selv. Dette gælder også i tilfælde, hvor børn kunne have behov for undersøgelse. Familieudredninger kræver i hvert tilfælde henvisning fra den enkelte persons praktiserende læge. 4.3.d. Den kliniske undersøgelse på Center for Trombose og Hæmostase En grundig anamnese udgør et væsentligt og nødvendigt supplement til det biokemiske udredningsprogram og indeholde følgende: Detaljerede oplysninger om alle trombosetilfælde tidspunkter (patientens alder), lokalisationer og resultater af diverse objektive undersøgelser, herunder posttrombotiske sequelae (for eksempel resttromboser). Desuden information om den anvendte metode til objektiv verifikation af trombosetilfældet (ultralyd, flebografi m.m.). Omstændighederne i forbindelse med trombosetilfældene især om de optrådte i forbindelse med anden sygdom (for eksempel kirurgiske lidelser, traumer, cancer, infektioner og inflammatoriske sygdomme) eller under andre belastende omstændigheder spørgsmålet er om tilfældene er uprovokerede eller ej. Oplysninger om rygevaner, (vanlige) fysisk aktivitetsniveau og alkoholforbrug. Medicinforbrug både aktuelt og på det tidspunkt trombosetilfældene opstod, herunder oplysninger om brug af P-piller og andre hormoner forud for tilfældet for kvinder og eventuel brug af vitamintilskud og naturmedicin. Forekomst af trombosesygdomme i familien (så vidt muligt 3 generationer). 4.3.e. Klinisk objektiv undersøgelse Måling af højde, vægt og blodtryk bør indgå som en naturlig del af en undersøgelse. Det kan være relevant at undersøge patienten for tilstedeværelsen af posttrombotiske sequelae eller tegn til Raynaud s syndrom. Huden på ekstremiteterne inspiceres for forekomst af varicer, ulcerationer, pigmentforandringer, hudblødninger eller ødem. Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for trombofili.docside 6 af 12

7 Det bør kontrolleres, om relevante speciallægeundersøgelser er gennemført eller rekvireret (for eksempel ultralydsundersøgelse af relevant ekstremitet for resttrombose, opfølgende kardiologisk undersøgelse efter lungeemboli, lungefunktionsundersøgelse etc.). 4.3.f. Laboratoriediagnostik Fortolkning af resultaterne af en biokemisk udredning beror på en samlet vurdering af anamnestiske oplysninger, journaloplysninger fra andre afdelinger, objektive fund og de biokemiske resultater. Vi anbefaler, at en komplet biokemisk venøs trombofiliudredning altid foregår i et trombosecenter. Herved forstås, at patienten henvises til centret til en ambulant undersøgelse, der omfatter blodprøvetagning, anamneseoptagelse (eventuel objektiv undersøgelse), blodprøveanalyse. Det efterfølgende kommenterede svar vil normalt indeholde en fortolkning af det samlede undersøgelsesresultat samt anbefalinger omkring fremtidig behandling, eventuelt ophør af antitrombotisk behandling. 4.3.g. Udredningsprogram På anvendes et standardiseret udredningsprogram, der af hensyn til logistik er identisk for lang arteriel og for venøs udredning. Det drejer sig primært om parametre indenfor hæmatologi, akut-fase proteiner, hæmostase, naturlige koagulationsinhibitorer og risikomarkører (se punkt 4.3.h). Anamnese optages ved hjælp af et særligt spørgeskema der fremsendes til patienten (punkt 10. Bilag). Det kan være nødvendigt at gentage udvalgte undersøgelser i tilfælde af et diagnostisk positivt udfald. Man bør altid kontrollere en patologisk ændring, der kan have langsigtede konsekvenser for patientens fremtidige tromboseprofylakse, betydning for kernefamiliemedlemmer m.m. Afdelingens speciallæger vil i hvert tilfælde foretage en individuel vurdering. 4.3.h. Fortolkning af resultaterne Normale fund: Normale biokemiske fund udelukker kendte årsager til trombofili. I svaret til rekvirenten vil man derfor ofte henvise til andre mulige risikofaktorer. Er der tale om modificerbare faktorer, kan man specifikt rette indsatsen mod disse. Abnorme fund: Fortolkningen af abnorme fund skal altid indgå i en samlet vurdering sammen med den aktuelle sygehistorie, forekomst af posttrombotiske sequelae, vedvarende forhøjet D-dimer, familieanamnesen, tilstedeværelsen af andre risikofaktorer for trombose og risikoen for recidiv. Relativ lav risiko for venøs tromboembolisme: Genetisk FII-variant - G20210A (heterozygoti). Genetisk FV-variant - Leiden mutation (heterozygoti). Fosfolipid antistoffer (visse typer, sædvanligvis kun moderat forhøjede titre). Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for trombofili.docside 7 af 12

8 Intermediær risiko for venøs tromboembolisme: Antitrombinmangel (visse former). Mangel af protein C. Mangel af protein S. Fosfolipid antistoffer (andre typer, ofte svært forhøjede titre). Genetisk F II-variant - G20210A (homozygoti). Genetisk F V variant - Leiden mutation (homozygoti). Moderat hyperhomocysteinæmi ( µmol/l). Forøget plasmaniveau af faktor VIII (afhængig af niveau). Kombinationer af faktorer der tilhører gruppen af relativt lav risiko. Høj risiko for venøs tromboembolisme: Antitrombinmangel. Mangel af protein C med yderst lav koncentration. Mangel af protein S med svært nedsat koncentration. Sværere kliniske former af antifosfolipidsyndrom med recidiver trods adækvat behandling (gennembrudstrombose). Svær hyperhomocysteinæmi (> 100 µmol/l = homocystinuri). Alle kombinationer af faktorer der tilhører gruppen med intermediær risiko. 4.3.i. Behandling og profylakse ved venøs trombofili Behandling af den akutte venøse tromboemboli adskiller sig principielt ikke fra behandling af patienter uden trombofili. Dette betyder, at intensiteten og den anbefalede varighed af antikoagulationsbehandling som udgangspunkt svarer til anbefalingerne hos patienter uden trombofili (AK-behandling i almindelighed til INR-niveau 2,0-3,0). Behandlingskomponenter: Behandling af akut sygdom - ens for alle risikogrupper (standard). Efterfølgende behandling (sekundær profylakse) - varierer for risikogrupper med hensyn til varighed, men ikke med hensyn til intensitet. Primær profylakse - kun aktuelt i højrisikogruppen. Inden ophør med AK-behandling bør patienterne vurderes individuelt i forhold til typen af påvist trombofili, lokaliteten af den venøse trombose samt eventuel sequelae på dette tidspunkt. Estimater af forskellige faktorers indflydelse på risikoen for recidiv, som det er beskrevet i litteraturen, fremgår af tabellen. Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for trombofili.docside 8 af 12

9 Tabel 1. Varighed af AK-behandling hos patienter med VTE Karakteristika Recidiv (% det første år) Varighed Større forbigående risikofaktorer 3 3 måneder * Mindre eller ingen risikofaktorer ingen trombofili < 10 hvis RF elimineres 3-6 måneder Do. > 10 hvis RF ikke elimineres 6 måneder Idiopatisk VTE ingen eller lavrisiko trombofili < måneder Idiopatisk VTE højrisiko trombofili > 10 > 12 måneder Mere end 1 idiopatisk VTE tilfælde > 10 Do. Cancer eller anden permanent risikofaktor > 10 Do. * Evt. 6 uger ved isoleret crusvene trombose 4.3.j. Behandling ved risikosituationer Profylaktiske tiltag i generelle risikosituationer vurderes individuelt i forhold til, om den enkelte patient selv har haft manifest trombose, eller om patientens trombofili blot er påvist i forbindelse med familieundersøgelse. Endvidere skal risikosituationens sværhedsgrad overvejes i det enkelte tilfælde. Generelt anbefales profylakse med lavmolekylært heparin i risikosituationer med dosering svarende til den, der anvendes for høj-risikopatienter i forbindelse med kirurgi. Kvinder frarådes brug af p-piller, og i tilfælde af graviditet anbefales profylakse med lavmolekylært heparin. 4.3.k. Rådgivning i Center for Trombose og Hæmostase Alle i intermediær og høj risiko bør ses i centeret og have generel rådgivning. Personer i lav risiko bør også ses, hvis der er ophobede tilfælde af tromber i familien. I forbindelse med rådgivning om risikosituationer gives såvel mundtlig som skriftlig information til alle med VTE eller høj risiko for VTE. Patienter, der ønskes vurderet med henblik på udredning, kan henvises til Afdeling for Biokemi, Farmakologi og Genetik,, Att.: Center for Trombose & Hæmostase. Telefon: Husk at anføre oplysninger om tidligere tromboemboliske tilfælde, familiær forekomst af trombose og aktuelle behandling. 4.3.l. Familieudredning Som hovedregel bør alle med arvelige faktorer med høj og intermediær risiko tilbydes familieudredning. Henvisning til familieudredning skal ske efter samråd med egen læge og en specialist. Udredning af børn er omfattet af særlige regler, og bør konfereres med et specialcenter. Børn henvises af egen læge på forældres foranledning. 5. NØDPROCEDURER Ikke relevant Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for trombofili.docside 9 af 12

10 6. ANDET Ikke relevant 7. MILJØFORHOLD Ikke relevant 8. PLACERING Denne forskrift findes i 1 papireksemplar samt elektronisk på w:/akkreditering. Reservelægehåndbogen 9. DOKUMENTLOG Dato Init. Udgave/ Version Beskrivelse af revision 10. BILAG Bilag 1: Spørgeskema vedrørende undersøgelse for blodpropper Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for trombofili.docside 10 af 12

11 Bilag 1 Spørgeskema vedrørende undersøgelse for blodpropper Vi skal bruge forskellige oplysninger i forbindelse med undersøgelserne af dit koagulationssystem (blodstørkning). Vi vil bede dig udfylde dette skema og tage det med, når du møder i ambulatoriet. Du kommer til at tale med en fagperson, som gennemgår skemaet sammen med dig, så du kan godt nøjes med at skrive stikord. Alle oplysningerne i skemaet behandles fortroligt. Husk at udfylde bagsiden! A. Almene oplysninger Dato Navn CPR-nr. Beskæftigelse Telefon Må vi sende resultatet af undersøgelsen til din egen læge? Ja Nej Er du henvist på baggrund af at du selv har haft en blodprop? Ja Nej Hvis nej, gå til punkt D B. Sidste tilfælde med blodprop Hvornår havde du blodproppen (måned og år)? Hvor sad blodproppen? Var der nogle særlige omstændigheder forud for blodproppen (operation, graviditet eller lign.)? Hvorledes blev du undersøgt (ultralydsscanning eller lign.)? Blev du sat i behandling? Præparat? Har du efter blodproppen haft følgevirkninger/gener/symptomer? C. Har du tidligere haft et tilfælde med blodprop? Hvor sad blodproppen? Særlige omstændigheder? Hvornår? Behandling? D. Årsag til den aktuelle henvisning? Udfyldes kun hvis du ikke selv har haft en blodprop, men hvis det eksempelvis skyldes en blodprop i den nærmeste familie eller lignende (kan uddybes under punkt G): E. Tidligere eller nuværende sygdomme, og medicin Har du været indlagt eller fået ambulant behandling for alvorligere eller kroniske sygdomme? Hvornår? Tidligere indtagelse af medicin (i hovedtræk) Daglig medicin incl. p-piller, hormoner, vitaminer og naturmedicin Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for trombofili.docside 11 af 12

12 F. Blodpropper i familien Arvelige forhold kan spille en vigtig rolle ved blodpropper, og vi vil gerne kunne vurdere, om der er en øget tendens til at få blodpropper i din nærmeste familie. Far: Mor: Søskende: Børn: For hvert familiemedlem bedes du skrive vedkommendes alder, og angive hvis han eller hun skulle være død (hvis du kender dødsårsagen, må du gerne anføre den). Hvis et familiemedlem har haft en eller flere blodpropper, bedes du skrive i hvilken alder (omtrent) han eller hun fik den første gang, og hvor blodproppen eller blodpropperne sad (hvis du ved det). For kvindelige familiemedlemmer, vil vi også gerne vide om de har haft flere spontane aborter (hvis du ved det), da det kan have en vis sammenhæng med blodpropper. Andre slægtninge: G. Levevaner Er du ryger: Nej Ja Antal pr dag: Er du tidligere ryger: Nej Ja Ophørt (årstal): Kondition i forhold til jævnaldrende? Bedre Samme Dårligere Holder du nogen form for diæt: Nej Ja Vægt: Højde: H. For kvinder Har du taget/tager du p-piller eller andre hormontabletter? Hvornår startede du hermed og hvor lang tid har du taget dem? Er du gravid? Ja Nej Har du været gravid? Ja Nej Hvis nej gå til punkt E Hvor mange gange har du født? Har du haft spontane aborter eller dødfødsler? Ja Nej Hvis du har børn, hvad er disses køn og nuværende alder? Da der jævnligt opdages nye ting af betydning for blodpropsdannelse, som man kan undersøge i blodprøver, vil vi spørge dig, om vi må gemme resten af blodprøverne til evt. senere analyse? Ja Nej Underskrift Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for trombofili.docside 12 af 12

DSTH s dokument om venøs trombofili

DSTH s dokument om venøs trombofili DSTH s dokument om venøs trombofili Indholdsfortegnelse 1. Om dette dokument...2 1.1 Kommissorium og arbejdsgruppens sammensætning...2 1.2 Baggrund for DSTH s dokument om venøs trombofili...2 1.3 Målgruppe...2

Læs mere

UDREDNING FOR TROMBOFILI. LKO-dag 9. februar 2016 Charlotte Gils Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi

UDREDNING FOR TROMBOFILI. LKO-dag 9. februar 2016 Charlotte Gils Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi UDREDNING FOR TROMBOFILI LKO-dag 9. februar 2016 Charlotte Gils Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Dagsorden Trombofili, definition Hvem skal udredes? Hvornår skal man udrede? Udredningsprogram Trombofili

Læs mere

udredning for trombofili

udredning for trombofili UDREDNING FOR TROMBOFILI RETNINGSLINJE 2013 Retningslinje om udredning for trombofili Udarbejdet af Dansk Selskab for Trombose og Hæmostases arbejdsgruppe for trombofili Arbejdsgruppens kommissorium er

Læs mere

VTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI

VTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI 10.-12. OKTOBER 2018 VTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI NY DATO DATO ER RYKKET TIL 10.-12. OKTOBER 2018 HOTEL SCANDIC JACOB GADE FLEGBORG 8-10 7100 VEJLE TROMBOSE OG HÆMOSTASE SOM FAGOMRÅDE DELKURSUS

Læs mere

Kursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1

Kursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1 Kursus i venøs tromboemboli 10.-12. oktober 2018 Dag 1 10.00 10.15 Velkomst med præsentation af kursister, undervisere og læringsmål 10.15 11.30 Venøs tromboemboli (VTE) introduktion Epidemiologi o Incidens

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Videnskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne

Videnskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for afvigelserne fra anbefalingen fra PRAC (Det Europæiske Lægemiddelagenturs

Læs mere

LUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96

LUPUS og GRAVIDITET. Pregnancy and Lupus Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest

Læs mere

Sikkerhed i forbindelse med vægttab

Sikkerhed i forbindelse med vægttab Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Trombosecenter Aalborg, Funktioner Rådgivning Placering:

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Landslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland.

Landslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland. Landslægeembedet Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland. Den 1. juli 2010 Baggrund CTD (Carnitin Transporter Defekt) er en recessivt arvelig sygdom, der

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?!

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! ANTIFOSFOLIPID ANTISTOFSYNDROM BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Odense Universitetshospital APS :: initial statement In general, apl

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus.

April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus. 1 April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus. 1. Oversigt 2. Undersøgelsen 3. Udrensningsprocedure 4. Henvisningen 5. Marevan, Plavix

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Det hæmostatiske system

Det hæmostatiske system Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Patientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystimplantater 3 Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystimplantater 3 Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er: Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede

Læs mere

Udkast Vejledning om sterilisation

Udkast Vejledning om sterilisation 1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

SCENARIE 1: ROSKILDE, KØGE, SL AGELSE OG NYKØBING F.

SCENARIE 1: ROSKILDE, KØGE, SL AGELSE OG NYKØBING F. : ROSKILDE, KØGE, SL AGELSE OG NYKØBING F. Scenarie 1 består af en sygehusstruktur med 4 akutsygehuse i Roskilde, Køge, Slagelse og Nykøbing F. - hvoraf Roskilde også er hovedsygehus - samt 2 nærsygehuse

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom

Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Et klinisk randomiseret, kontrolleret studie til vurdering af den kliniske effekt og de økonomiske konsekvenser af telemedicinsk service

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

SCENARIE 4: NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F.

SCENARIE 4: NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F. : NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F. Scenarie 4 består af en sygehusstruktur med 4 akutsygehuse i Næstved, Roskilde, Holbæk og Nykøbing F. - hvoraf Næstved også er hovedsygehus - samt 2 nærsygehuse

Læs mere

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Patient- information

Patient- information Patientinformation Denne patient information er en vejledning, som kan bruges under behandlingsperioden. Den er tænkt som et supplement til den information, der gives af lægen eller sygeplejersken. Behandlingen

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte

Læs mere

Information om Lower Bodylift og Belt Lipectomi

Information om Lower Bodylift og Belt Lipectomi Information om Lower Bodylift og Belt Lipectomi Hvem henvender Lower Bodylift og Belt Lipectomi sig til? Gener Et stort vægttab medfører løshed af huden. Dette kan give fysiske, psykosociale og kosmetiske

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Kernepensum August 00 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 5. august 00 kl. 9.00.00 Hjælpemidler: Lommeregner

Læs mere

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation... 4 2. Forundersøgelse... 4 3. Generel information... 5 3.1 Medicin... 5 4. Behandlingsdagen...

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM. Læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin (almen blok) Pædiatrisk afdeling. Roskilde Sygehus

UDDANNELSESPROGRAM. Læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin (almen blok) Pædiatrisk afdeling. Roskilde Sygehus UDDANNELSESPROGRAM Læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin (almen blok) Pædiatrisk afdeling Roskilde Sygehus Kære kollega. Velkommen til Børneafdelingen. Vi håber, at du vil blive glad for at

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese)

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese) Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese) 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation...4 2. Forundersøgelse...4 3. Generel information...5 3.1 Blodprøver...5

Læs mere

Fjernelse af løs hud på overarme eller lår

Fjernelse af løs hud på overarme eller lår Fjernelse af løs hud på overarme eller lår Personer med løs hud på området svarende til overarme eller lår kan afhjælpes med en operation, hvor overskydende hud med underliggende fedt fjernes. Årsagen

Læs mere

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn 122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette

Læs mere

Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk

Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning

Læs mere

I god tid før operationen vil speciallægen undersøge dig og informere grundigt om indgrebet og det forventelige resultat.

I god tid før operationen vil speciallægen undersøge dig og informere grundigt om indgrebet og det forventelige resultat. Efterhånden som man bliver ældre, bliver musklerne og huden i ansigtet slappere, hvorved rynker og løs hud bliver mere synlige. Den løse hud ses oftest under hagen, op langs kæberanden samt over og under

Læs mere

LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014

LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 Navn: Telefon: Hospital/Sygehus/ center: Afdelinger: Perioder: 1.

Læs mere

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier Aftale om sårbare gravide og sårbare familier I forhold til den sårbare gravide og den sårbare familie er der behov for et tæt samarbejde imellem sygehuse, almen praksis og kommuner, idet disse borgere

Læs mere

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Patientvejledning. For lavt stofskifte

Patientvejledning. For lavt stofskifte Patientvejledning For lavt stofskifte For lavt stofskifte kaldes også myxødem, hypotyreose eller hypotyreoidisme. Når skjoldbruskkirtlen ikke kan danne tilstrækkelige mængder stofskiftehormoner, får man

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere