Den normalfysiologiske hæmostase v. Eigil Vejergang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den normalfysiologiske hæmostase v. Eigil Vejergang"

Transkript

1 v. Eigil Vejergang 1. Den normalfysiologiske hæmostase Karfunktioner Trombocytfunktioner Adhæsion og aktivering Release og aggregation Koagulationssystemet Koagulationsfaktorer, generelt Internt system (FXII,FXI,FIX) Internt system (FIX,FVIII,FX) Externt system (FVII,TF,FX) Ex- og internt system (TF,FVII,FIX,FX) Fællessystemet (FX,FV,FII,FI) Antikoagulationssystemet Serpiner TFPI Protein C, trombomodulin Det fibrinolytiske system Intern aktivering Extern aktivering Exogen aktivering Fibrin(ogen)nedbrydning...30

2 Web-udskrift 2 1. Den normalfysiologiske hæmostase Hæmostase betyder blødningsstandsning. Ved den normale fysiologiske hæmostase forstås et system af naturlige, lokalt fortløbende processer ved og i læderede blodkar, som fører til dannelse af en midlertidig læsionsdækkende prop, kaldet en trombe. Herved hindres udstrømning af blod fra læsionsstedet indtil et andet system, kaldet vævsheling, har repareret blodkarret ved nydannelse af væv. I takt med vævshelingen rydder hæmostasesystemet selv op ved at fjerne den dannede trombe. (figur 1) Set med naturens øjne er de største konstruktionsmæssige udfordringer ved hæmostasesystemet, dels at de hæmostatiske processer kun må forløbe ved karbeskadigelse og ikke, når karrene er intakte og fungerer normalt, dels at processerne som først danner og senere igen fjerner tromben må forblive lokaliserede til læsionsstedet og ikke spredes til resten af karsystemet. Naturen har mødt denne udfordring ved at udvikle et sindrigt samarbejde mellem strukturer og celler i karvæggen, trombocytter i blodet samt et væld af proteiner i blod og ekstracellulærmatrix. Med dette samarbejde er der udviklet initieringsmekanismer, som på molekylært plan kan "sanse" en karbeskadigelse og starte hæmostaseprocesserne, ligesom der er udviklet mekanismer til sikring af læsionslokaliseret dannelse og fjernelse af tromben. Det hæmostatiske system opdeles traditionelt i fire undersystemer: Karfunktioner, som bl.a. består i sammentrækning af tilstødende blodkar, hvorved tilstrømningen af blod til læsionsstedet nedsættes. (figur 1) Trombocytfunktioner, hvorved der dannes en primær trombe. Denne består af en ikke særlig robust sammenklumpning af trombocytter, som er tilhæftet læsionsstedet. (figur 1) Koagulationssystemet, hvorved den primære trombe forstærkes ved indsyning og tilhæftning med meget stærke tråde af fibrin. Koagulationssystemet fremstiller i forbindelse med denne proces selv den benyttede tråd ved en række enzymkatalyserede proteinspaltende reaktioner. Den forstærkede robuste trombe kaldes også en sekundær trombe. (figur 1)

3 Web-udskrift 3 Det fibrinolytiske system, hvorved den sekundære trombe ved hjælp af enzymkatalyserede proteinspaltende reaktioner nedbrydes i takt med gendannelse af karvæggen. (figur 1) Ofte er grænserne mellem ovenstående undersystemer ikke skarpe og opdelingen af hæmostasesystemet er først og fremmest foretaget for at lette overskueligheden. Udover hæmostasesystemet vil også andre systemer aktiveres ved en karlæsion. Det drejer sig om immunsystemet med tilhørende komplementsystem. Dette system aktiveres resulterende i inflammation, dels for at bekæmpe eventuelt indtrængende mikroorganismer, dels for at fjerne de affaldsprodukter, der opstår ved læsionen og de efterfølgende reparationer. Endvidere skal som før nævnt også vævshelingen aktiveres. Disse systemer vil blive nævnt men ikke beskrevet i dette materiale, men der findes mange mekanismer, som sikrer et koordineret samarbejdet mellem hæmostasen og disse andre systemer. Resten af dette tema vil beskrive de fire undersystemer i hæmostasen detaljeret. Koagulationssystemet og det fibrinolytiske system er opbygget omkring nogle inaktive faktorforstadier, kaldet profaktorer. Disse er i koagulationssystemet symboliseret som ansigter med runde hjørner, og i det fibrinolytiske system som ansigter med skarpe hjørner. (figur 1) 1. 1 Karfunktioner Karsystemet består af arterier, arterioler, kapillærer, venoler og vener. Ved kapillærerne, som er de mindste blodkar, foregår udvekslingen af luftarter samt nærings- og affaldsstoffer mellem blod og vævsceller. Arterier og arterioler - nævnt efter faldende størrelse - transporterer blod fra hjerte til kapillærer. Venoler og vener - nævnt efter stigende størrelse - returnerer blodet til hjertet. (figur 2) Generelt er blodkar opbygget af tre lag. Inderst eller luminalt haves intima, der består af et enkelt lag endothelceller omkranset af en basalmembran og et lag bindevæv, kaldet subendothelet, hvis tykkelse forøges med alderen, men ellers aftager med faldende kardiameter. Herefter følger media, hvis opbygning varierer med blodkarrenes størrelse og type. I elastiske og muskulære arterier samt arterioler består media af et faldende antal lag af elastisk bindevæv og glat muskelvæv, i vener kun af et tyndt lag glat muskelvæv. Yderst ligger adventitia, som består af fibrøst bindevæv indeholdende tilstødende kapillærer, lymfekar og nerver. Kapillærer består oftest kun af et lag endothelceller støttet af basalmembranen. (figur 2)

4 Web-udskrift 4 Blodkarrenes funktioner i forbindelse med hæmostase kan opdeles i hæmostasebeskyttende (antitrombotiske) og hæmostaseprovokerende (trombotiske) funktioner. Hæmostasebeskyttende (antitrombotiske) funktioner. Disse funktioner varetages af endothelcellerne og sikrer, at hæmostasen ikke aktiveres unødigt i normalt fungerende kar. Frastødning. Indbygget i den luminale side af endothelcellers cellemembran er bl.a. et negativt ladet heteropolysaccharid (glucosaminglycan, proteoglycan), kaldet heparansulfat. Da trombocytter samt koagulations- og fibrinolyseaktive proteiner ligeledes er negativt ladede, vil disse derfor frastødes af endothelcellerne. (figur 2) Inhibitorer. Til endothelcellernes heparansulfat er der endvidere bundet en række inhibitorer for aktive faktorer i koagulations- og fibrinolysesystemet. Det drejer sig bl.a. om antitrombin (AT), trombomodulin (TM) og alfa 2 -makroglobulin (α 2 MG). Disse inhibitorer beskrives indgående under antikoagulationen her og her. (figur 2) Mediatorer. Endelig fremstiller og udskiller endothelceller de hormonlignende stoffer nitrogenoxid (NO) og prostacyklin (prostaglandin I 2, PGI 2 ). NO er et uorganisk stof, der effektivt hæmmer trombocytternes adhæsion. Begge dannes i og udskilles fra endothelceller, begge samarbejder om at hæmme trombocytternes aktivering og begge virker afslappende på karrenes muskulatur (kardilaterende). Prostacyklin tilhører en stofgruppe, der benævnes prostaglandiner og dannes i endothelceller ved en række enzymatiske reaktioner ud fra fedtsyren arachidonsyre, som endothelcellen fremskaffer ved cytoplasmatisk frisætning fra cellemembranens phospholipider. Det hastighedsbegrænsende trin i prostacyklinsyntesen er den første omdannelse af arachidonsyre, som i endothelcellen katalyseres af to isoenzymformer af enzymet cyklooxygenase (COX), en konstitutiv form kaldet COX-1 og en inducerbar form kaldet COX-2. Prostacyklin kan også dannes i endothelceller ud fra et mellemprodukt, der stammer fra trombocytter. Skønt den primære funktion af intakt endothel således er antitrombotisk ved at beskytte mod uhensigtsmæssig og irrelevant trombedannelse i kredsløbet, kan intakt endothel ved betændelsestilstande (inflammation) dog provokeres til at reagere trombotisk, idet endothelceller via inflamationsfremkaldende stoffer fra bl.a. makrofager på overfladen kan udtrykke vævsfaktor (tissue factor TF).

5 Web-udskrift 5 Hæmostaseprovokerende (trombotiske) funktioner. Disse funktioner varetages af subendothelet samt underliggende strukturer og kan yderligere opdeles i: Reflektorisk kontraktion af arterier og arterioler ved hjælp af muskelvævet i media. Den reflektoriske del af kontraktionen varer kun ca. et halvt minut, men kontraktionen fortsætter ved hjælp af lokalt virkende hormoner, f.eks. tromboxan, der udskilles fra aktiverede trombocytter. Læsionsfremkaldt blotlæggelse af specifikke subendotheliale proteiner. Disse strukturer er normalt afskærmet fra blodet, og kommer i kontakt med dette ved læsion af endothellaget. De vigtigste hæmostasestimulerende strukturer er kollagen, von Willebrand faktor (vwf) og vævsfaktor ("tissue factor" forkortet TF). (figur 2) Der kendes i dag flere forskellige typer af kollagen. Til de typer af kollagen, der findes i karvæggen, eksisterer der opløselige proteiner i plasma, som specifikt bindes hertil, hvorved koagulationssystemet forstærkes. I trombocytternes cellemembraner er indbygget receptorer, som specifikt binder sig til kollagen, vwf og andre subendotheliale proteiner. TF er et protein, som udtrykkes på overfladen af og gennemtrænger cellemembranen hos celler i subendothel, media og adventitia, herunder fibroblast- og nerveceller. TF, der er nødvendig for aktivering og funktion af koagulationsfaktor VII (FVII), findes ikke normalt på overfladen af endothelceller. (figur 2) 1. 2 Trombocytfunktioner Trombocytter dannes ved cytoplasmaafsnøringer fra megakaryocytter i det hæmopoietiske væv i knoglemarven. Megakaryocytterne er udviklet via megakaryoblaster ved at disses kerner har delt sig 4-8 gange uden celledeling. Megakaryocytterne er således multinukleære. Fra hver megakaryocyt afsnøres under normale forhold mellem 300 og 500 trombocytter, som fra knoglemarven frigives direkte til cirkulation i kredsløbet. Modningsprocessen tager ca. fire døgn og stimuleres bl.a. af hormonerne platelet derived growth factor (PDGF) og trombopoietin (TPO). Efter afsnøring fra megakaryocytter cirkulerer 70-80% af trombocytterne i blodet, medens resten hovedsaglig deponeres i milten. Ikke-aktiverede trombocytter har normalt en levetid på 9-10 døgn, hvorefter de destrueres ved fagocytose i det reticuloendotheliale system (RES), specielt i milten.

6 Web-udskrift 6 Cirkulerende trombocytter er diskoide (skiveformede) i ikke-aktiveret tilstand. I plasmamembranen er indbygget en række glycoproteiner (forkortet GP), som enten er permanent samlede, eller som kan samles til receptorer med betydning for hæmostasen. Glycoproteinerne er oprindeligt opdelt i tre grupper (GPI, GPII og GPIII) baseret på elektroforetisk vandring. I takt med forbedringen af de elektroforetiske teknikker er disse grupper yderligere blevet underopdelt i enkelte proteiner (f.eks. GPIa, GPIb, GPIIb, GPIIIa) ligesom andre proteiner har fået deres egne numre (f.eks. GPIV, GPV, GPIX). I takt med udforskningen af den normale kontakt mellem celler indbyrdes og mellem celler og extracellulære strukturer, har det vist sig, at de hæmostaserelevante trombocytreceptorer for manges vedkommende blot er en del af det uhyre komplekst samspillende register af receptorer, som formidler normal kontakt og kommunikation mellem celler enten direkte eller via ekstracellulære proteiner. Som beskrevet mere detaljeret her er en interessant receptorgruppe i denne sammenhæng de såkaldte integriner, som er opbygget af en α-kæde og en ß-kæde. (figur 3) Under trombocytmembranen ligger bundter af mikrotubuli, som er af betydning for opretholdelse af cellens form. Cytoplasmaet indeholder sammentrækkelige aktin/myosin-filamenter samt granula med forskelligt indhold. Det drejer sig om dels dense-granula og α-granula, dels glykogengranula, der indeholder glykogen til energikrævende processer. Trombocytternes væsentligste funktion er ved karlæsion hurtigt og lokalt at danne en primær trombe, som består af til- og sammenhæftede trombocytter, hvorved læsionsstedet midlertidigt tildækkes. Denne funktion kan yderligere opdeles i følgende delfunktioner: Adhæsion og trombocytaktivering. Ved hjælp af især to receptorkomplekser, benævnt GPIa-IIa (α 2 ß 1 ) og GPIb-V-IX, adhærerer trombocytter til henholdsvis blotlagt kollagen og vwf. Binding af receptorkomplekserne til disse proteiner medfører, at trombocytten aktiveres. Intracellulært aktiveres en række enzymer, som foranlediger, at trombocytten ændrer form ved pseudopodiedannelse, at trombocytten ud fra fedtsyren arachidonsyre danner det trombocytaktiverende hormon, tromboxan A 2 (TxA 2 ), samt at trombocytten ved exocytose frigiver indholdet af dense- og α-granula, en proces benævnt release. Release. Dense- og α-granula indeholder en række stoffer af betydning for den fortsatte aktivering af trombocytter samt for koagulations- og fibrinolysesystemet. Aggregation. Ved hjælp af især receptorkomplekset GPIIb-IIIa (a IIb ß 3 ) på trombocytoverfladen

7 Web-udskrift 7 binder trombocytterne sig til hinanden med primært fibrinogen som sammenkittende protein. Denne sammenbinding forstærkes af receptorproteinet GPIV, som har bundet sig til proteinet trombospondin (TSP). Retraktion. Ved kontraktion af aktin/myosin-filamenter i de aggregerede trombocytters cytoplasma sker der en sammentrækning af den primære trombe. Aggregationen er hermed blevet irreversibel Adhæsion og aktivering Ved trombocytadhæsion forstås specifik binding af trombocytter til karvægsproteiner, som blotlægges ved læsion af det luminale lag endothelceller. Ved den efterfølgende trombocytaktivering muliggøres formændring og via release aktivering af ikke-adhærerede trombocytter samt aggregation af disse. Den specifikke trombocytadhæsion formidles af receptorkomplekser på trombocytternes overflade, som er i stand til at genkende og binde sig til ekstracellulære, adhæsive proteiner, kaldet ligander, dels i karvæggens basalmembran, subendothel, media og adventitia, dels i bagvedliggende strukturer. (figur 4) Receptorkomplekser og receptorer. Tabel 3 viser en oversigt over nogle hæmostaserelevante trombocytreceptorer. Nogle receptorer er opbygget som komplekser bestående af to proteinkæder, en α- kæde og en ß-kæde. Disse receptorer benævnes integriner. Der kendes 12 forskellige α-kæder og 7 forskellige ß-kæder, og en given aß-kombination giver teoretisk set en receptor med en given specificitet. I praksis kendes der dog langt færre receptorer end det teoretisk maximale antal (7*12=84). De fleste integriner udtrykkes også på overfladen af andre celler, hvor de deltager i den normale kontakt mellem celler og ekstracellulære strukturer. Det sandsynligvis vigtigste integrin i forbindelse med trombocytternes adhæsion er GPIa-IIa, der består af en α 2 - og en ß 1 - kæde (α 2 ß 1 ), og som binder sig til subendothelialt kollagen. En anden vigtig receptor på overfladen af ikke aktiverede trombocytter er GPIb-V- IX, som binder sig til von Willebrand faktor, et ekstracellulært protein, som er associeret til kollagen. GPIb-V-IX er ikke et integrin. Ud over at binde sig til von Willebrand faktor tjener GPV i komplekset som receptor for trombin. Ved binding af trombin til receptorkomplekset, vil trombin spalte GPV, hvorved trombin bliver i

8 Web-udskrift 8 stand til at aktivere såkaldte proteaseaktiverbare receptorer (PARs), hvorved trombocytten aktiveres. Ud over ovenstående eksempler på trombocytreceptorer for subendotheliale matrixproteiner bærer trombocytterne også receptorer for mange mediatorer og signalstoffer. F.eks. bærer trombocytterne receptorer for prostacyklin, benævnt hip, der udskilles til blodet af intakte endothelceller og hæmmer trombocytternes aktivering, og for ADP og tromboxan A2, der begge frigøres ved release fra aktiverede trombocytter. Der er foreløbigt fundet to udgaver af ADP-receptoren, som betegnes P2Y(1) og P2Y(12), og trombocytternes receptor for tromboxan A2 betegne TP-receptor. Ved ligandbinding til begge receptorer, aktiveres trombocytterne adhæsionsuafhængigt. Ligander. Tabel 4 viser en oversigt over nogle ekstracellulære proteiner, som via receptorer kan bindes til bl.a. trombocytter. Alle proteinerne, som på nær fibrinogen normalt er tilstede i basalmembranen og underliggende strukturer, hvor de dels deltager i opbygningen af disse strukturer og dels heri er medansvarlige for tilhæftning og indlejring af celler, synes at kunne deltage ved trombocytadhæsionen. Trombocytters α-granula indeholder fibronectin, vwf, vitronectin, fibrinogen og trombospondin (TSP), så ved trombocytternes release, vil koncentrationen af disse proteiner lokalt øges, når trombocytter aktiveres. Endvidere indeholder plasma fibronectin, vitronectin og fibrinogen. De kvantitativt vigtigste proteiner for en fuldgod trombocytadhæsion synes at være kollagen og von Willebrand faktor. von Willebrand faktor dannes i endothelceller, hvorfra en del transporteres til basalmembran og subendothel, samt i megacaryocytter, hvorfor det findes i trombocytters α-granula. Såvel i endothelceller som i megacaryocytter laves von Willebrand faktor som et dimert molekyle, der samles til usædvanligt store multimere (vwf). Disse store multimere findes i subendothelet og α-granula og er excellente til at forankre trombocytter. I plasma findes von Willebrand faktor i mindre udgaver (klinisk biokemisk betegnelse: FVIII:vW), der er mindre gode til at adhærere. Disse mindre multimere menes bl.a. at fremkomme ved, at de store multimere fra en

9 Web-udskrift 9 dothelcellerne spaltes af såkaldte ADAMTS-13 metalloproteaser. De små mutemeres funktion i plasma er at transportere den koagulationsaktive del af faktor VIII, kaldet FVIII:C. Trombocytaktiveringen starter, når receptorer binder sig til ligander. (figur 4) Trombocytternes receptorproteiner penetrerer plasmamembranen, og på indersiden er de i kontakt med såkaldte G- proteiner og enzymer, som kan aktiveres eller hæmmes, når receptorerne stimuleres. I hvile er enzymet, adenylat cyclase, der katalyserer omdannelse af ATP til cyklisk AMP (camp) aktivt, hvilket bl.a. styres af receptorer for prostacyclin. camp er en intracellulær budbringer, og høj koncentration af denne i cellen medfører bl.a., at Ca 2+ pumpes ind i nogle vesikler. Koncentrationen af Ca 2+ i cytoplasma er således lav. Ved stimulering af receptorer for kollagen, vwf, trombin eller andre aktiverende molekyler hæmmes adenylat cyclase. I stedet aktiveres enzymerne phosphodiesterase og phospholipase C. Førstnævnte katalyserer spaltning af camp til AMP, hvorved cytoplasmakoncentrationen af camp falder. Sidstnævnte enzym katalyserer hydrolyse af et phospholipid i membranen kaldet phosphotidylinositol-bis-phosphat (PIP 2 ) til to sekundære budbringere kaldet diacylglycerol (DAG) og inositoltriphosphat (IP 3 ). Fald i intracellulær koncentration af camp og stigning af DAG og IP 3 medfører direkte eller indirekte bl.a. : Ca 2+ forlader de intracellulære vesikler og cytoplasmakoncentrationen af Ca 2+ stiger. Dette stimulerer kontraktion af actin/myosin-filamenter, som igen har betydning for trombocyttens formændring og udtømning af granula (release). (figur 4) Aktivering af enzymerne phospholipase A 2 og cyclooxygenase. Førstnævnte katalyserer intracellulær frisætning af fedtsyren arachidonsyre fra cellemembranens phospholipider. Sidstnævnte katalyserer det første reaktionstrin i prostaglandinsyntesen af det lokalt virkende hormon, tromboxan A 2 (TxA 2 ), som virker karkontraherende, og som adhæsionsuafhængigt kan aktivere andre trombocytter. (figur 4) Release og aggregation Ved release fra trombocytter forstås frigivelse af stoffer indeholdt i trombocytternes granula og cytoplasma enten til omgivelserne eller som en vedhæftet del af trombocytoverfladen. Ved trombocytternes aktivering og release vil der i udpræget grad forekomme cytoplasmaafsnøringer fra trombocytterne i form af små mikropartikler (PMP - pladederiverede mikropartikler). Overfladen af disse mikropartikler vil have samme beskaffenhed som de hele aktiverede trombocytter.

10 Web-udskrift 10 Ved trombocytaggregation forstås sammenklæbning af aktiverede trombocytter og mikropartikler. (figur 5) Tabel 5 viser en oversigt over de stoffer, som frigives eller vises på trombocytoverfladen ved trombocytternes release. Nogle af stofferne stimulerer trombocytternes hæmostasefunktioner. De adhæsive proteiner, von Willebrand faktor, fibronectin og vitronectin fra trombocytternes α-granula, foranlediger at aktiveringen og forankringen af trombocytter til de underliggende strukturer forstærkes. ADP fra dense-granula og tromboxan (TxA 2 ) fra cytoplasmaet kan ved binding til receptorer på ikke-aktiverede trombocytter aktivere disse adhæsionsuafhængigt. Desuden virker tromboxan karkontraherende. Fibrinogen (FI) og trombospondin (TSP) fra α-granula er især vigtige for trombocytternes aggregation, men desuden er fibrinogen forstadium for koagulationssystemets slutprodukt, fibrin. (figur 5) Nogle af stofferne stimulerer koagulationssystemet. Pladefaktor 3 (PF3 = pladetromboplastin) og koagulationsfaktor V (FV) fra α-granula vises på trombocytoverfladen og fungerer som ankerpladser for koagulationssystemet. PF3 består af serinholdigt phospholipid, hvortil de vitamin-k-afhængige koagulationsfaktorer kan binde sig. FV fungerer efter aktivering som receptor for aktiveret koagulationsfaktor X (FXa). Højmolekylært kininogen (HMWK) fra α-granula er et protein som deltager i aktiveringen af koagulationsfaktor XI. Faktisk er der til HMWK fra trombocytterne bundet FXI, og ca. 0,5% af den forekommende FXI stammer fra trombocytterne. Ca 2+ fra dense-granula og cytoplasma deltager flere steder i koagulationssystemet og pladefaktor 4 (PF4) fra α- granula stimulerer koagulationen ved at binde sig til heparin og andre heteropolysaccharider, som katalyserer hæmning af koagulationssystemet via antitrombin. (figur 5) Nogle af stofferne hæmmer fibrinolysen. α 2 -plasmininhibitor (α 2 -PI) fra dense-granula hæmmer det centrale enzym i fibrinolysen, plasmin. Vævsplasminogenaktivatorinhibitor (tissue plasminogen activator inhibitor = tpai = PAI-1) fra α-granula hæmmer dannelsen af aktivt plasmin ud fra det inaktive enzymforstadium, plasminogen.

11 Web-udskrift 11 Nogle af stofferne stimulerer immunsystemet. P-selectin rekrutteres fra α-granula til trombocytoverfladen og til plasma (enten i opløst form eller på overfladen af pladederiverede mikropartikler - PMP) ved trombocytternes release. P-selectin er en receptor for liganderne PSGL-1 og GPIbα. PSGL-1 (P-selectin glycoprotein ligand) er et homodimert glycoprotein, som konstitutivt udtrykkes på overfladen af leukocytter og leukocyt- (monocyt-) deriverede mikropartikler (MMP). GPIbα er en del af GPIb-V-IX, trombocytternes receptor for vwf. P-selectins funktioner menes at være tilhæftning af leukocytter til hæmostaseaktive eller inflammatoriske lokalisationer og forstærkning af trombocytternes aggregation. Til stimulering af immunsystemet releaser aktiverede trombocytter også adskillige såkaldte chemokiner fra deres α-granula. Chemokiner virker tiltrækkende på andre celler, og trombocytternes chemokiner tiltrækker især leukocytter. De længst kendte chemokiner fra trombocytter er PF4 og β-tromboglobuliner. Disse to chemokiner siges at tilhøre CXC-klassen, der indeholder 4 konserverede cysteinrester, hvor de to nærmest den N-terminale ende er adskilt med en aminosyre. I dag kendes flere chemokiner, f.eks. interleukin 8 (IL8), RAN- TES og GRO-α. Endelig virker hormonet serotonin fra dense-granula ligesom tromboxan karkontraherende og stimulerer adhæsionsuafhængig trombocytaktivering, og PDGF fra α-granula stimulerer dels knoglemarvens produktion af trombocytter, dels cellevækst i det beskadigede område. Ved trombocytternes aggregation deltager receptorerne GPIIb-IIIa (integrin - a IIb ß 3 ) og GPIV i trombocytmembranen samt de sammenkittende proteiner, fibrinogen og trombospondin. (figur 5) Integrinet GPIIb-IIIa er med sikkerhed i stand til at binde sig til fibrinogen, fibronectin, von Willebrand faktor og vitronectin, og menes ved langsom blodstrømningshastighed i vener og venoler at spille en ikke ubetydelig rolle ved trombocytternes adhæsion. GPIIb-IIIa, som består af en a IIb - og en ß 3 -peptidkæde, bliver først aktiv som receptor, når trombocytten aktiveres. α- og ß-kæderne samles til en aktiv receptor i forbindelse med trombocytaktiveringen, og receptoren transporteres fra indersiden af α-granula til cellemembranen i forbindelse med trombocyttens release. Der findes ca kopier af GPIIb-IIIa per aktiv trombocyt, hvilket er mange, og via binding til fibrinogen kan to receptorer på hver sin trombocyt hæfte disse sammen. Sammenhæftningen er ikke robust, men kræver en forstærkning. Dette formidles af receptoren GPIV, som ikke er et integrin, og som kan binde sig til trombospondin. GPIV-trombospondin-komplekset danner med GPIIb-IIIafibrinogen-komplekset et stabilt sammenhæftningskompleks. (figur 5)

12 Web-udskrift Koagulationssystemet Formålet med koagulationssystemet er hurtigt at danne tråde af polymeriseret fibrin, der lokalt væves ind i den primære trombe for at forstærke denne. Kravene til systemet er således hurtighed og præcision. Kravet om hurtighed er opfyldt ved at lade fibrindannelsen forløbe som et kaskadearrangement af enzymaktiveringer med indbygget selvforstærkning (positiv feed back). (figur 6a og figur 6b) Ved kravet om præcision forstås dels, at fibrindannelsen kun må foregå ved karlæsion og dels, at den her skal forblive lokaliseret til den primære trombe. Dette krav opfyldes normalt - ved at initieringen af koagulationssystemet er gjort afhængig af kontakt med et specifikt cellebundet protein i subendothelet - vævsfaktor (tissue factor - TF), - ved at nogle af faktorerne i koagulationssystemet kun er i stand til at blive aktiveret på overfladen af aktiverede trombocytter samt celler, der udtrykker vævsfaktor (FII, FVII, FIX of FX) - ved hjælp af et sindrigt system af inhibitorer, der regulerer kaskadearrangementet. Denne regulering kaldes antikoagulationen. Enzymaktivering. Alle koagulationsfaktorer er proteiner, og består som sådanne af aminosyrer, der via peptidbindinger er polymeriserede til peptidkæder. De fleste koagulationsfaktorer er proenzymer for proteinspaltende enzymer (proteaser). Ved et proenzym forstås et inaktivt enzymforstadium, som for at blive aktivt, skal have fjernet et stykke af sin peptidkæde elller brudt peptidkæden. Herved frisættes enzymets aktive sæde. Inaktive koagulationsfaktorer navngives hyppigst med et F (for faktor) efterfulgt af et romertal (f.eks. FIX). Aktiverede koagulationsfaktorer (ikke vist på figur 6) navngives ved addition af et lille a (f.eks. FIXa). Kaskadearrangement. Når en inaktiv protease i koagulationssystemet ved hydrolyse bliver aktiveret og får fritstillet det aktive sæde, bliver den som aktiv protease selv i stand til at katalysere hydrolysen af en peptidbinding. Hvilken peptidbinding, det drejer sig om (kaldet specificiteten), afgøres af det aktive sædes form samt aminosyrerækkefølgen omkring bindingen, der skal hydrolyseres. Formerne af de aktive sæder i koagulationssystemets proteaser er fra naturens side ordnet således, at proteaserne fortløbende kan aktivere hinanden, og herved opstår kaskadearrangementet. Som illustration af arrangementets hurtighed kan man f.eks. forestille sig, at hver protease per sekund kan aktivere 100 eksemplarer af en inaktiv protease. Et molekyle FXIa giver således per se

13 Web-udskrift 13 kund 100 molekyler FIXa. Hver af disse vil give 100 molekyler FXa, ialt molekyler FIXa. Hver af disse vil give 100 molekyler FIIa, i alt molekyler FXa o.s.v.. Den sidste reaktion er FIIa's (trombin's) aktivering af FI (fibrinogen) til FIa (fibrin). Fibrinogen er ikke et proenzym, men et langstrakt protein. Ved trombins aktivering, bliver fibrinmolekyler i stand til at binde sig til hinanden i længderetningen, hvorved lange fibrintråde (fibrinpolymere) opstår. Ud fra ganske få aktiverede molekyler i starten af koagulationssystemet foranlediger kaskadearrangementet således en nærmest eksplosionsagtig dannelse af fibrin. In vitro (uden for kroppen) kan kaskadereaktionerne initieres ved at FXII/prækallikrein udsættes for unormale omgivelser f.eks. kollagen, glas eller fedtsyrer. Den første initiering medfører efterfølgende aktivering af FXII, prækallikrein, FXI, FIX og FVIII, en reaktionsrækkefølge som traditionelt benævnes det interne system (figur 6a). In vivo (i kroppen) initieres koagulationssystemet ved at FVII kontakter vævsfaktor. FVII's aktivering ved kontakt med vævsfaktor benævnes det externe system (figur 6b) Den aktiverede faktor VII (FVIIa) kan herefter aktivere både FX of FIX. Begge systemer medfører aktivering af FX, FV, FII og FI, hvorfor denne procesrække benævnes fællessystemet. Positiv feed back. En yderligere hastighedsforøgelse af kaskadearrangementet er frembragt ved at nogle koagulationsfaktorer aktiveres af efterfølgende faktorer i kaskaden. Det drejer sig om FV og FVIII, der begge aktiveres af FIIa og FVII, der kan aktiveres af både FIIa og FXa samt FXI, der kan aktiveres af FIIa. Kaskadearrangementer med positiv feed back er biokemisk set sjældent forekommende, sandsynligvis fordi sådanne systemer nemt løber løbsk. Koagulationssystemet er sikret mod dette med både livrem og seler i form af antikoagulationen. Denne består af tre systemer, og som det vil blive beskrevet under antikoagulationen, reguleres såvel initieringen som hastigheden af koagulationskaskaden herved Koagulationsfaktorer, generelt Tabel 6 indeholder en oversigt over de kendte og undersøgte faktorer i koagulationssystemet med tilhørende antikoagulation. Oftest anvendes den internationalt vedtagne terminologi for koagulationsfaktorer, som bygger på romertal, men undertiden anvendes trivialnavne som fibrinogen, calci

14 Web-udskrift 14 umioner, protrombin, trombin m.v.. Nogle koagulationsfaktorer har, ligesom faktorerne i antikoagulationen endnu ikke fået tildelt romertal. Flertallet af koagulationsfaktorer er proenzymer til proteolytiske enzymer, hvilket indebærer, at de cirkulerer i inaktiv form i blodet. De aktive enzymer hører til gruppen af såkaldte serinproteaser, der i deres aktive sæde har aminosyren serin indbygget. Serinproteaserne er fylogenetisk (udviklingsmæssigt) nært beslægtede, og til denne gruppe hører desuden trypsin, chymotrypsin, elastase samt de fibrinolytiske faktorer og nogle af komplementfaktorerne. Tre proenzymaktiveringer formidles af store aktiveringskomplekser, som samles på overfladen af enten aktiverede trombocytter eller celler, der udtrykker vævsfaktor (figur 7b). For at serinproteaserne kan samles i disse komplekser, skal de under koagulationsprocessen bindes til negativt ladet fosfolipid (pladefaktor 3 = PF3) på trombocytoverfladen. Bindingen foregår via Ca2+, og for at den kan foregå, er det nødvendigt, at disse faktorer under dannelsen i leveren forsynes med ekstra carboxylatgrupper (-COO-). De pågældende proenzymer er FII, FVII, FIX, FX og protein C (PC) samt hjælpeproteinet (cofaktor) protein S (PS). Ved carboxyleringen indgår vitamin K samt enzymerne vitamin K-reductase og vitamin K-epoxidreductase. De ekstra carboxylatgrupper bliver påsat glutaminsyrerester i de pågældende faktorer, og sådanne carboxylerede glutaminsyrerester benævnes γ-carboxyglutaminsyrerester (gla). De to ovennævnte enzymer hæmmes af såkaldte vitamin K-antagonister (f.eks. warfarin og dikumarol) ligesom vitamin K-mangel også medfører nedsat carboxylering (figur 7a). To af faktorerne, som ikke er proenzymer, er også indbyrdes fylogenetisk beslægtede. Det drejer sig om FV og FVIII, som er inaktive forstadier til såkaldte cofaktorer. FVIII findes i plasma som et kompleks bestående af FVIII:C (proteinet, som indeholder katalytisk aktivitet) og FVIII:vW (von Willebrand-faktoren - også benævnt vwf). FVIII:vW fungerer i plasma som transportprotein for FVIII:C og fraspaltes ved aktiveringen. Når FVIII:C og FVIII:vW optræder som antigen ved immunokemiske reaktioner, betegnes de h.h.v. FVIII:C:Ag og FVIII:R:Ag. Såvel FV som FVIII fungerer efter aktivering som receptorer for dannelse af to aktiveringskomplekser på overfladen af trombocytterne. FVa kan her sammen med PF3 og Ca2+ binde FXa og protrombin, og dette kompleks - kaldet protrombinasekomplekset - aktiverer protrombin til trombin. FVIIIa kan på analog måde sammen med PF3 og Ca2+ binde FIXa og FX under dannelse af aktiveringskomplekset benævnt tenasekomplekset. Herved aktiveres FX til FXa (figur 7b).

15 Web-udskrift 15 Ud over FV og FVIII indgår der også i koagulationssystemet andre cofaktorer, f.eks. højmolekylært kininogen (HMWK), PF3, Ca2+, vævsfaktor (FIII, TF) og pladefaktor 4 (antiheparin). HMWK er et protein, der fungerer som hjælpefaktor ved aktivering af FXII og FXI. Det dannes bl.a. i endothelceller og megacaryocytter og frigives ved aktiverede trombocytter's release. PF3 er phosphatidylserin- (kefalin-) holdigt phospholipid, som udtrykkes på overfladen af aktiverede trombocytter og her lokaliseres dels komplekset bestående af Ca2+, FVIIIa, FIXa og FX, der aktiverer FX, dels komplekset bestående af Ca2+, FVa, FXa og FII, der aktiverer FII (figur 7b). TF er som tidligere nævnt et protein, der normalt udtrykkes på overfladen af forskellige celler i karvæggens underliggende strukturer. Dette protein fungerer både som receptor og analogt med FVa og FVIIIa, idet det er nødvendigt for samling af det cellelokaliserede aktiveringskompleks til initiering af koagulationssystemet. Dette kompleks består af Ca2+, TF, FVII og FX og i forbindelse med dette kompleks aktiveres både FVII og FX (figur 7b). Pladefaktor 4 frigives fra aktiverede trombocytter og binder sig til heparin og andre heteropolysaccharider, der katalyserer hæmning af koagulationssystemet via ATIII. Det vigtigste system til regulering af koagulationskaskaden er antikoagulationen. Denne indeholder dels nogle serinproteaseinhibitorer (serpiner), som ved binding til aktive serinproteaser, hæmmer disse. Tre vigtige serpiner er antitrombin (AT - tidligere antitrombin III - ATIII), heparin-cofaktor II samt protease nexin I. Disse inhibitorer er aktive i nærvær af negativt ladet heteropolysaccharid (heparansulfat på celleoverflader eller heparin). Endvidere indgår i antikoagulationen protein C, som aktiveret katalyserer nedbrydning af FVa og FVIIIa, hvorved de to trombocytbundne aktiveringskomplekser opløses. Ved aktivering af protein C indgår trombin, som har bundet sig til trombomodulin, og for aktivitet kræves phospholipid (PL), Ca2+ og en cofaktor, protein S. Endelig indeholder antikoagulationen en speciel hæmmer af initieringskomplekset, der som cofaktor anvender TF. Hæmmeren hedder tissue factor pathway inhibitor (TFPI). Den danner først kompleks med FXa, og dette kompleks hæmmer efterfølgende TF-FVIIa-komplekset (initieringskomplekset) Internt system (FXII,FXI,FIX) Det interne system kaldes traditionelt således, fordi det kan forløbe ved hjælp af faktorer, som man tidligere mente udelukkende fandtes i blodet. I systemet indgår FXII, prækallikrien, højmolekylært kininogen, FXI, FIX, FVIII, FX, Ca2+ og pladefaktor 3.

16 Web-udskrift 16 In vitro kan koagulationskaskaden begynde med, at FXII aktiveres til FXIIa. Denne reaktion forløber i samspil med prækallikrein, som er et proenzym til kallikrein, en serinprotease, og højmolekylært kininogen (HMWK), et protein, der fungerer som hjælpefaktor (figur 8). Reaktionen kan startes ved kontakt til fremmed overflade (kollagen, glas, kaolin) og menes indledt med en konformationsændring af FXII, som herefter går i kompleks med HMWK og FXI, der i plasma er associeret til hinanden. Dette kompleks aktiverer FXII til FXIIa, der aktiverer prækallikrein til kallikrein. Kallikrein aktiverer herefter mere FXII til FXIIa samt FXI til FXIa. Kallikrein katalyserer endvidere fraspaltning af et lille peptid fra HMWK, kaldet bradykinin, der virker smertefremkaldende og kardilaterende (figur 8). Udover aktivering af FXII og FXI katalyserer kallikrein også omdannelsen af plasminogen til plasmin via plasminogenaktivtoren pro-urokinase. Plasmin kan både spalte fibrin-polymer til såkaldte splitprodukter i fibrinolysen og kan desuden aktivere komplementsystemet på flere niveauer. Her menes prækallikrein at blive aktiveret af en anden protease på overfladen af bla. endothelceller uafhængigt af FXII, men afhængig af HMWK. Aktivering af prækallikrein menes in vivo kun at have betydning for fibrinolysen og komplementsystemet, idet mangel på FXII, HMWK og/eller prækallikrein ikke giver blødningssymptomer, men tværtimod tromboserisiko. FXI-mangel giver derimod en ubetydelig nedsat koagulationsevne. Ud over at kunne aktiveres af FXIIa/kallikrin kan FXI også aktiveres af FIIa (trombin). Denne aktivering af FXI via FIIa menes in vivo at have betydning for forstærkning af koagulationsprocessen. FIX kan ligeledes aktiveres på to måder - af FXIa og af FVIIa. Ved nærvær af Ca2+ hydrolyserer FXIa to peptidbindinger i FIX, som herved aktiveres (figur 8) Internt system (FIX,FVIII,FX) FIX kan aktiveres dels af FXIa fra det interne system og dels af FVIIa fra det externe system. Aktiveringen af FIX via det externe system vil blive beskrevet her. Når FIX er blevet aktiveret, skal der på trombocytoverfladen samles et aktiveringskompleks, for at FX kan blive aktiveret.

17 Web-udskrift 17 Aktiveringskomplekset, kaldet tenasekomplekset, består af negativt ladet phospholipid (PF3), FVIIIa, Ca2+, FIXa og FX. (figur 9) Både FIX og FX er vitamin K-afhængige koagulationsfaktorer og indeholder således negativt ladede Ca2+-bindende gla-rester. Når Ca2+ har bundet sig til gla-resterne, tjener dette som ankerkæde for FIXa og FX til trombocytoverfladen, idet gla-bundet Ca2+ kan danne kompleksbindinger til trombocytternes negativt ladede phospholipid (PF3). For at orientere FIXa og FX optimalt i forhold til hinanden på trombocytoverfladen kræves endvidere, at FVIIIa har bundet sig til phospholipidet. FVIII, der består af FVIII:C (koagulationsaktiv del) og FVIII:vW (transportdel = von Willebrand faktor), aktiveres af spormængder af trombin (FIIa), som dannes senere i koagulationskaskaden. Ved aktiveringen dissocierer FVIII:vW fra, når FVIII:C omdannes til FVIIIa, der binder sig til trombocytternes phospholipid. Da FVIII:vW udover at være transportprotein for FVIII:C også tjener som adhæsivt protein ved trombocytternes adhæsion til subendotelet, er det ikke utænkeligt, at der allerede under dannelsen af den primære trombe er sket en opkoncentrering af FVIII:C ved læsionsstedet. (figur 9) Externt system (FVII,TF,FX) I det externe system aktiveres FVII til FVIIa, og denne protease kan efterfølgende aktivere FX og/eller FIX. Her beskrives aktiveringen af FVII og FX. Det externe system kaldes traditionelt således, fordi det for at forløbe kræver en faktor, som normalt ikke findes i blodet, nemlig vævsfaktor (TF = FIII). (figur 10) TF er et transmembrant protein, der konstitutivt findes i phospholipidmembranen (PL) på mange vævsceller og celler i karrenes media og adventitia, men kun i endotelcellers membraner efter aktivering af disse. Blodet er således ikke normalt i kontakt med TF, men kommer det ved karlæsion. TF menes bla. at fungere analogt med FVIIIa og FVa ved at orientere FVIIa optimalt i forhold til FX eller FIX, som skal aktiveres. Herudover fungerer TF også som en slags receptor, idet aktivering af TF kan medføre initiering af et signalsystem intracellulært i cellen.

18 Web-udskrift 18 FVII er et proenzym for serinproteasen, FVIIa. FVII er ligesom FIX og FX en vitamin K-afhængig koagulationsfaktor og binder sig til phospholipid via gla-rester og Ca2+. FVIIa er i modsætning til de fleste andre aktiverede koagulationsfaktorer rimeligt stabil, og cirkulerende FVIIa kan opholde sig længe i blodet (halveringstid: ca. 2,5 timer). Der er således til stadighed spormængder af FVIIa til stede i blodet. (figur 10) Aktiveringen af FVII til FVIIa menes at foregå via spormængder af FVIIa og/eller FXa og samling af et aktiveringskompleks, der består af FVIIa, TF, Ca2+, phospholipid (PL) og enten FX eller FIX: 1. Når blod kommer i kontakt med membranbundet TF vil FVII og evt. spormængder af FVIIa bindes hertil, og danne et lille antal aktiveringskomplekser (ikke-aktiveret FVII har sammen med TF en ringe katalytisk aktivitet). 2. Nu omdannes få molekyler FX til FXa. 3. Det dannede FXa omdanner herefter alt det TF-bundne FVII til FVIIa, som katalyserer omdannelse af mere FX til FXa samt FIX til FIXa. (figur 10) Hvor meget FXa der dannes og hermed hastigheden af koagulationskaskaden afgøres således primært af mængden af TF, der ved karlæsion og ved aktivering af endothelceller kommer i kontakt med FVII og FVIIa. Dette er måden, hvorpå koagulationssystemet menes at starte in vivo. Denne initiering af koagulationssystemet reguleres af et snedigt protein i antikoagulationen, der hedder tissue factor pathway inhibitor (TFPI). Læs om denne regulering her Ex- og internt system (TF,FVII,FIX,FX) Hermed følger en lille opsummering af reaktionerne ved indgangen til fællessystemet. (figur 11) Som beskrevet tidligere: kan FIX aktiveres af både FXIa fra det interne system og FVIIa fra det externe system. Da starten på det interne system i dag kun menes in vivo at have betydning for det fibrinolytiske system, er aktiveringen af FIX via det externe system den vigtigste in vivo. FXI kan aktiveres af FIIa (trombin) og denne aktivering menes at spille en rolle som forstærkning af fibrindannelsen, f.eks. på steder, hvor vævsfaktor (TF) ikke udtrykkes så kraftigt. kan FX aktiveres af både FVIIa og FIXa (tenasekomplekset). Her er aktiveringen via FVIIa den vigtigste ved initieringen af koagulationen, medens aktiveringen via FIXa er vigtig for det fort

19 Web-udskrift 19 satte forløb. Sidstnævnte aktivering kan altså betragtes som et forstærkningssystem til dannelse af FXa og fibrin, ligesom aktiveringen af FXI var det. Forstærkningen af koagulationssystemet via FIX/FIXa (tenasekomplekset) spiller dog fysiologisk en meget vigtigere rolle end forstærkningen via FXI/FXIa. Ved arvelige defekter i tenasekomplekset fremkommer de klassiske blødersygdomme, medens arvelig mangel på FXI kun giver moderat blødningstendens. Initieringen af koagulationskaskaden in vivo kan herefter sammenfattes (figur 11): 1. Når blod kommer i kontakt med membranbundet TF vil FVII og evt. spormængder af FVIIa bindes hertil, og danne et lille antal aktiveringskomplekser (ikke-aktiveret FVII har sammen med TF en ringe katalytisk aktivitet). 2. Nu omdannes få molekyler FX til FXa. 3. Det dannede FXa omdanner herefter alt det TF-bundne FVII til FVIIa, som katalyserer omdannelse af mere FX til FXa samt FIX til FIXa. 4. Sandsynligvis forbliver det nyaktiverede FXa på den vævsfaktorbærende celle (fibroblastceller mv.), hvor det på celleoverfladen kan danne kompleks med indfanget FVa med henblik på at aktivere protrombin til trombin. Denne lokale forøgelse af aktivt trombin kan aktivere FVIII til FVIIIa. Herved kan tenasekomplekset bestående af FIXa, FVIIIa og phosphorlipid dannes og således muliggøre aktiveringen af FX på overfladen af de aktiverede trombocytter. (figur 11) Fællessystemet (FX,FV,FII,FI) I fællessystemet aktiveres FV, FII (protrombin), FI (fibrinogen) og FXIII. Den delreaktion i kaskaden, som er studeret mest indgående, er aktiveringen af protrombin til trombin. (figur 12) Protrombin aktiveres ligesom FVII og FX af et makromolekylært aktiveringskompleks (protrombinasekomplekset). Dette samles på trombocytoverfladen og består af FXa, FVa, Ca2+, phospholipid (PF3) og protrombin. FV aktiveres af spormængder trombin (og faktor FXa) ved positiv feedback. FVa binder sig herefter til det negativt ladet phospholipid, hvor det sammen med phospholipidet fungerer som receptor for det netop fremkomne FXa. Gla-resterne i FXa interagerer via Ca2+ med phospholipidet, og desuden forekommer en direkte interaktion med FVa. FVa og phospholipid øger aktiveringshastighe

20 Web-udskrift 20 den for protrombin ca. 105 gange, og FVa synes at orientere FXa og protrombin optimalt i forhold til hinanden, medens det negativt ladede phospholipid tjener til at øge reaktanternes koncentration. Produktet, trombin, skiller sig ud fra de øvrige vitamin K-afhængige serinproteaser ved at gla-delen under aktiveringen spaltes fra. Trombin har således ikke affinitet til phospholipid, hvilket trombins substrat, fibrinogen, heller ikke har. (figur 12) Trombin har i situationer med forøget tromboseberedskab en række prokoagulante funktioner: Trombin kan via receptorer PAR-1 og PAR-2 på trombocytternes overflade aktivere disse adhæsionsuafhængigt, hvorved trombocytterne releaser en række prokoagulante faktorer. (tabel 5) Trombin kan aktivere hjælpefaktorerene FV og FVIII samt zymogenerne FXI og FVII ved positiv feedback i koagulationssystemet. Trombin kan aktivere FXIII, som er proenzym til en transglutaminase (transamidase), der stabiliserer fibrin-polymere. Endelig og vigtigst er trombin enzymet, der katalyserer omdannelsen af fibrinogen til fibrin. Trombin kan stimulere endotelceller til på overfladen at vise TF og til at udskille vævsplasminogenaktivator (tpa), der under fibrindannelsen skal indbygges i den sekundære trombe for på det rette tidspunkt at kunne aktivere det fibrinolytiske system. (figur 12) Trombin har i situationer uden forøget tromboseberedskab en række antikoagulante funktioner, som opstår ved binding til trombomodulin (TM), og som beskrives i forbindelse med antikoagulationen. Fibrinogenmolekylet er opbygget af 3 par polypeptidkæder, a, ß og?. Man kan forestille sig molekylet arrangeret i 2 symmetriske halvdele hver med en α-, en ß- og en g-kæde. Peptidkæderne synes at være spiraliserede i en tripplespiral, som afsluttes carboxyterminalt med en globulær del i hver halvdel (D). Halvdelenes aminoterminale ender er med disulfidbroer sammenholdt i et globulært domæne centralt på molekylet (E). Ud fra det centrale domæne stikker α- og ß-kædernes aminoterminale ender som fire negativt ladede haler. Ud fra de endestillede domæner stikker α- kædernes carboxyterminale ender som to polære haler.(figur 12) Ved trombins proteolytiske spaltning af først α-kædernes aminoterminale haler og senere ß- kædernes haler falder disse af som h.h.v. fibrinopeptid A (FPA = et peptid med 16 aminosyrer kal

21 Web-udskrift 21 det A 1-16) og fibrinopeptid B (FPB = et peptid med 14 aminosyrer kaldet Bß 1-14). Herved fremkommer fibrinmonomer, hvor det centrale domænes overskud af negative ladninger er blevet mindre. Polymeriseringssæder fremkommer, hvortil endestillede globulære domæner fra andre fibrinmonomere kan binde sig. Fjernelsen af fibrinopeptid A medfører polymerisering i fibrinmolekylets længderetning, medens fjernelse af fibrinopeptid B muliggør forgreninger af polymerisatet.(figur 12) Med det formål at stabilisere fibrinpolymerisatet med covalente bindinger aktiverer trombin også FXIII til FXIIIa. FXIIIa er en transglutaminase, som katalyserer dannelse af amidbindinger mellem lysin-sidekæder og glutaminsidekæder. Under optimale betingelser dannes op til 6 sådanne krydsbindinger per fibrinmolekyle, og disse krydsbindinger tjener til at gøre tromben mere robust og resistent mod fibrinolyse.(figur 12) 1. 4 Antikoagulationssystemet Serpiner Formålet med antikoagulationen er forhindre koagulationskaskaden mod at løbe løbsk, samt at sikre, at aktiverede koagulationsfaktorer ikke foranlediger systemisk fibrindannelse, hvilket vil sige fibrindannelse andre steder i karsystemet end ved den primære trombe. Antikoagulationen består af tre forskellige mekanismer. 1. Den første mekanisme formidles af serpiner, som er bundet til endothelcellernes luminale overflade, og som her binder allerede aktiverede koagulationsfaktorer, hvorved systemisk koagulation forhindres. 2. En anden mekanisme, som formidles af tissue factor pathway inhibitor (TFPI), hæmmer aktiveringskomplekset i det externe system. Denne mekanismes aktivitet afhænger af aktiveret FX (FXa). 3. Den tredje mekanisme, som er opbygget omkring serinproteasen protein C (PC), hæmmer aktiveringskomplekserne i det interne system og fællessystemet ved proteolytisk inaktivering af FVa og FVIIIa. Denne mekanismes aktivitet afhænger af aktiveret trombin (FIIa). Serpiner. Proteiner, der binder sig til serinproteaser og hermed hæmmer disse, kaldes serpiner. (figur 13) Tabel 7 indeholder en oversigt over ti kendte serpiner i plasma. Alle serpiner hæmmer serinproteaser, men afviger indbyrdes med hensyn til specificitet, d.v.s. med hensyn til hvilke serinproteaser, de kan hæmme. Nogle serpiner hæmmer primært proteaser i koagulationssystemet, andre i det

22 Web-udskrift 22 fibrinolytiske system og atter andre i komplementsystemet. Der hersker stadig usikkerhed om serpinernes præcise specifiteter, og der med om i hvor høj grad serpiner, som traditionelt hører hjemme i koagulationssystemet, også hæmmer proteaser i det fibrinolytiske system og visa versa. Tre vigtige serpiner i koagulationssystemet er antitrombin (AT) (under navneændring fra antitrombin III (ATIII)), heparin cofaktor II (HCII) og protease nexin I. AT dannes i leveren og inaktiverer alle proteaser i koagulationssystemet på nær FVIIa. Endvidere inaktiverer AT plasmin i det fibrinolytiske system. Inaktiveringen foregår ved, at AT irreversibelt danner et inaktivt 1:1-kompleks (kompleks bestående af 1 molekyle hæmmer og 1 molekyle enzym). Komplekset elimineres via R.E.S.. (figur 13) Bindingen mellem protease og hæmmer øges ca. 103 gange i nærvær af de negativt ladede heteropolysaccharider, heparansulfat på endotelceller og heparin (jvnf. tabel 1). Disse heteropolysaccharider fungerer som katalysatorer for AT's hæmning af serinproteaserne. Bemærk, at ved aktiveringen af trombocytter, secernerer disse bl.a. pladefaktor 4, som hæmmer heparins katalytiske virkning. På trods af, at blodet in vivo opfører sig som om det var hepariniseret, kan heparin ikke påvises i blod. Denne tilsyneladende heparisering kan forklares ved, at endotelcellernes luminale ydre er foret med bl.a. heparansulfat, der fungerer som cofaktor for AT ved inaktivering af proteaserne. Omvendt kan den effektive binding mellem heparansulfat og AT sammen med den relativt høje plasmakoncentration af AT måske give anledning til undren over, at blodet kan koagulere overhovedet. Forklaringen herpå er, at de aktiverede koagulationsfaktorer er beskyttet mod inaktivering, når de er bundet i aktiveringskomplekser på overfladen af bl. a. trombocytter og når de er indlejret i fibrin. HCII er analog med AT m.h.t. opbygning og funktion, men denne inhibitor hæmmer kun trombin. (figur 13) Protease nexin I er ligeledes analog med AT i opbygning og funktion. Dette protein hæmmer trombin, tpa og urokinase, og dets primære funktion synes at være beskyttelse af extravasculær matrix mod tpa's nedbrydning af denne. (figur 13)

Det hæmostatiske system

Det hæmostatiske system Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Hæmofili A Hæmofili B Von Willebrands sygdom

Hæmofili A Hæmofili B Von Willebrands sygdom Koagulationsforstyrrelser Pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle og analyseforskrifterne Arvelige Koagulopatier Erhvervede Koagulopatier Hyperfibrinolyse DICsyndrom Øget Trombose beredskab Analyser Arvelige

Læs mere

Blodets kemi. Bioteknologi 4. Figurer. Tema 8

Blodets kemi. Bioteknologi 4. Figurer. Tema 8 Bioteknologi 4 Figurer Tema 8 Blodets kemi Bioteknologi 4 ISBN: 978-87-90363-50-5 Nucleus Forlag ApS Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Kapitel 17-19 (17 i 1. udgave). Organization of the Cardiovascular System

Kapitel 17-19 (17 i 1. udgave). Organization of the Cardiovascular System Kapitel 17-19 (17 i 1. udgave). Organization of the Cardiovascular System Almene træk af kredsløbets funktioner Kredsløbets generelle organisation mht. parallelt og serieanbragte kredsløbsafsnit Kredsløbet

Læs mere

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar 1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for

Læs mere

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme (gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig 8. Metastasering Kræftceller, der spreder sig Dette kapitel fortæller, hvordan kræftceller spreder sig i kroppen hvilke egenskaber en celle skal have for at kunne sprede sig Celle bliv på din plads Et

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 BMB502, Enzymer og membraner, efterår 11. f Tests, Surveys and Pools Tests Test Canvas : Eksamen i BMB502 Januar 2012 Edit Mode is: Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 Create Reuse Upload s Settings

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Biologi. i fokus. 4. Hormoner kroppens signalveje

Biologi. i fokus. 4. Hormoner kroppens signalveje Biologi i fokus 4. Hormoner kroppens signalveje 70. Kommunikation mellem celler. 71. Hormonproducerende kirtler. 72. a-b. Oversigt over en række hormoner. 72. c-e. Oversigt over en række hormoner. 73.

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Hæmofili A. Blodets celler og proteiner

Hæmofili A. Blodets celler og proteiner Hæmofili A Blodets celler og proteiner Gruppe B230: Karin Haugaard Jacobsen, Janshini Jeyarajan, Johannes Manner-Jakobsen, Lykke Kirstine Schøning og Lærke Kristine Vinther 21-05-2014 Titel: Hæmofili

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

Undersøgelse for blødningsforstyrrelser

Undersøgelse for blødningsforstyrrelser Undersøgelse for blødningsforstyrrelser Ændringer Dato Foretaget af Godkendt af Udarbejdet af Dato Init. Sign. Dato Init. Sign. 18.09.2007 TBL Godkendt af 18.09.2007 TBL Revideret af I kraft fra 18.09.2007

Læs mere

Kollagen. Fibril-dannende kollagen. Kollagen-syntese. Basalmembran-kollagen type IV Netværk-dannende kollagen (fiskenet, kyllingenet?

Kollagen. Fibril-dannende kollagen. Kollagen-syntese. Basalmembran-kollagen type IV Netværk-dannende kollagen (fiskenet, kyllingenet? Bindevæv, forelæsning Indledning Proteinstrukturer Ekstracellulær matrix komponenter Kollagen Elastin GAG/Proteoglykaner Glykoproteiner Integriner/fibronektin-receptorer Kollagen-nedbrydning Bindevævssygdomme

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi C3 Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Detaljeret - aktiveringsmekanismer - opbygning - effektorfunktioner (incl.

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

9. Mandag Celle og vævslære del 3

9. Mandag Celle og vævslære del 3 9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

NextLevel. Indhold. Siemens Healthcare Diagnostics. Udgave 7 Efterår 2014 siemens.dk. Hvad står der i kalenderen? Fibrinolyse

NextLevel. Indhold. Siemens Healthcare Diagnostics. Udgave 7 Efterår 2014 siemens.dk. Hvad står der i kalenderen? Fibrinolyse NextLevel Siemens Healthcare Diagnostics Udgave 7 Efterår 2014 siemens.dk Indhold Hvad står der i kalenderen? Fibrinolyse Lektor PhD Johannes J. Sidelmann D-dimers rolle i den kliniske hverdag Specialeansvarlig

Læs mere

Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning

Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning Husdyrbrug nr. 35 Juni 2003 Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer Dorthe Carlson & Hanne Damgaard Poulsen Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Forskningscenter

Læs mere

Blødningsforstyrrelser

Blødningsforstyrrelser U kursus Gynækologi 2 Blødningsforstyrrelser SOS U-kursus 2008 Definitioner Menorragi (hypermenorrhea) Hypomenorrhea Polymenorrhea Metrorraghia Oligomenorrhea Amenorrhea Spotting Definitioner N o r m a

Læs mere

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08 IM-H12 Type I allergi (kapitel 19, Abbas et al.) Type I allergi kendetegnet ved Ig-E-medieret allergi og ofte benævnt akut allergi (immediate hypesensitivity) gennemgås med vægt på forskellige typer af

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Proteiner. - til glæde og gavn

Proteiner. - til glæde og gavn Proteiner - til glæde og gavn Proteiner er essentielle for vores organisme fungerer som byggematerialer overalt i vores krop behovet afhænger af mange faktorer Proteiner er aminosyrer bygget sammen i lange

Læs mere

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E Multiple choice opgaver. Hvert svar vægtes 1 point Opgave Svar 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E 5 C 6 B 7 B 8 C 9 B 10 E 11.1 A 11.2 A 11.3 I 12 E 13 E 14 A 15 A 16.1 K 16.2 A 16.3 M Side

Læs mere

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået Sommereksamen 2011 Titel på kursus: e endokrine organer I Uddannelse: achelor Semester: 2. semester ksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 edømmelsesform estået-/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek,

Læs mere

APPENDIKS 4. Uddybende figurer

APPENDIKS 4. Uddybende figurer Appendiks AENDIKS 4 Uddybende figurer å de følgende sider findes uddybende materialer. Af hensyn til biologi A er der foretaget en uddybning af delprocesserne i kulhydraternes intermediære stofskifte.

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Healthy pets are happy pets Collagen II I et led beklædes knogleoverfladerne af brusk, således at det ikke er knogler, men brusk der glider

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

U kursus Gynækologi 2 6-8 jan 2010. Blødningsforstyrrelser

U kursus Gynækologi 2 6-8 jan 2010. Blødningsforstyrrelser U kursus Gynækologi 2 6-8 jan 2010 Blødningsforstyrrelser Definitioner Menorragi (hypermenorrhea) Hypomenorrhea Polymenorrhea Metrorraghia Oligomenorrhea Amenorrhea Spotting Definitioner N o r m a l M

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

B i o k e m i ø v e l s e 1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram

B i o k e m i ø v e l s e 1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram Dato: 20. November 2011 Underskrifter: Godkendt: Dato Regulatoriske mekanismer i det intermediære stofskifte

Læs mere

2. del. Reaktionskinetik

2. del. Reaktionskinetik 2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs) STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c)

Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c) Test 3 Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c) plasmamembran-proteiner syntetiseres i cytosol d) lysosomale

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning

Læs mere

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Healthy pets are happy pets Collagen II I et led beklædes knogleoverfladerne af brusk, således at det ikke er knogler, men brusk der glider

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 Vi mangler pensumvener, dvs. navn, anatomisk og dræningsområde. Azygos systemet og perforanterne er dog ikke medtaget nu; det siger jeg noget om på mandag. Arteria

Læs mere

Atomic force mikroskopi på blodceller

Atomic force mikroskopi på blodceller 1 Atomic force mikroskopi på blodceller Problemstilling: Problemstillingen eleven bliver sat overfor er: Hvad er atomic force mikroskopi, og hvordan kan det bruges til at studere blodceller på nanometerskala?

Læs mere

Det gode liv med aterosklerose

Det gode liv med aterosklerose Det gode liv med aterosklerose Aalborg Universitet 2014 P2-projekt B267a Bioteknologi 20. maj 2014 Anne-Kirstine Corfitz Petersen, Anne Mette Frøbert, Christoffer Søndergaard Rasmussen, Jonas Munk Jensen,

Læs mere

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling.

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling. Vækstspurt Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Lav konc. Høj konc. Proteinsyntese Hjæ lpehormon (Somatomedin) Ce ledeling - Forbening VÆKST VÆKSTSTANDSNING

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar 1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Biologi. i fokus. 2. Energi til arbejdet

Biologi. i fokus. 2. Energi til arbejdet Biologi i fokus 2. Energi til arbejdet 20. Den tohovede armbøjer, m. biceps brachii. 21. Tværsnit gennem en muskel. 22. Egenskaber for type I og type II muskelfibre. 24. Monosakkarider. 26. Disakkarider.

Læs mere

Hæmostase og trombose Disposition

Hæmostase og trombose Disposition tn ctnctti, v- Hæmostase og trombose Disposition Det hæmostatiske system Diagnostik af hæmostaseforstyrrelser Arvelige blødersygdomme (hæmofihi og von Willebrands sygdom ) Venøs tromboemboli (trombofili

Læs mere

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate Fibrin concentrate / Tranexamic Acid / Protrombin complex-concentrate / rfviia When do we use these drugs? What can we do when patients are treated with the new anticoagulant drugs? FFP Frosset/optøet

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet

Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet side 7 Hæmofili En bløder fortæller Historien handler om livsmod. Hans Paulsen er bløder og blev født i 1952. Barndommen var præget af utallige indlæggelser. Som ung oplevede han miraklet, da faktorlægemidlerne

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

Spis fisk. Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/spis-fisk/ - det er ikk så ringe endda!

Spis fisk. Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/spis-fisk/ - det er ikk så ringe endda! Spis fisk Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/spis-fisk/ - det er ikk så ringe endda! Så enkelt kan det siges. Og der er god grund til at følge rådet. Fisk er nemlig lidt

Læs mere

Kan man spise sig til mindre inflammation? Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States

Kan man spise sig til mindre inflammation? Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States Kan man spise sig til mindre inflammation? Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States 1 Lidt om mig 2 Jeg er madglad! 3 Lidt om mig 36 år og stifter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx101-BIO/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Opgave 1. Hormonforstyrrende

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere