Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN VÅBEN- OG ELEKTRONIK- TEKNISK RETNING
|
|
- Inger Andresen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN VÅBEN- OG ELEKTRONIK- TEKNISK RETNING 1. august 2017
2 1. INDLEDNING UDDANNELSENS FORMÅL UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR OVERSIGT OVER EKSAMINER EKSAMENSBEVIS BASIS TEKNOLOGI OG ANALYSE OPERATIONEL TEKNOLOGI, SENSOR OG KOMMINIKATIO KOMMUNIKATIONSKURSUS OG INTRODUKTION TIL WARFARES INTEGREDE VÅBEN- OG SENSORSYSTEMER SAMT BDM VEO-TOGT Side 2 af 18
3 1. INDLEDNING Denne studieordning er gældende for den funktionsuddannelse, der indgår som et element i Officersuddannelse for Søværnet Våben- og Elektronikteknisk retning. Den overordnede uddannelsesstruktur, overordnede læringsmål, generelle regler, herunder eksamensregler m.m., er defineret og beskrevet i rammestudieordningen for Officersuddannelsen for Søværnet. Forsvarsakademiet er overordnet ansvarlig for officersuddannelsens gennemførelse og faglige indhold. Uddannelsen gennemføres i et samarbejde mellem Forsvarsakademiet og forskellige myndigheder i Søværnet. De enkelte myndigheder er ansvarlige for, at deres respektive moduler af uddannelsen gennemføres indenfor rammerne af denne studieordning. Studieordningen er gældende fra 1. august UDDANNELSENS FORMÅL Formålet med funktionsuddannelsen for Våben- og Elektronikteknisk retninger, at den studerende bliver i stand til at varetage tjenesten som leder på laveste niveau i våben- og elektronikdivisionen på Søværnets enheder, indgå i skibets DOST 1 organisation og fungere som vagthavende officer i havn. Overordnet set skal uddannelsen sætte den studerende i stand til selvstændigt at kunne anvende teori, praksis, metoder og redskaber, samt mestre den viden og de færdigheder og kompetencer, der knytter sig til officersgerningen inden for våben- og elektronikdivisionen. 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE Efter endt funktionsuddannelse skal den studerende have opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden Skal have viden om de våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemer, der anvendes om bord på søværnets enheder. Skal have vide om og kunne reflektere over de enkelte enheders våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemers tekniske tilstand og optimeringsmuligheder. Skal have viden om de enkelte våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemers anvendelse, integration og indbyrdes sammenhæng, herunder tilknyttet it- og militærsikkerhed. Skal have viden om enhedens skibsorganisation og operative virke (warfares), herunder i relation til Flag Officer Sea Training (FOST), i dansk regi (DOST), og tilhørende begreber som command aim, command priorities og Battle Damage Management (BDM). Skal i et militærfagligt og teoretisk perspektiv og særligt i relation til Våben- og Elektronik- området, kunne forstå den kompleksitet som Søværnets sejlende enheder opererer i. Færdigheder Skal kunne lede drift, vedligeholdelse og reparation af anlæg og installationer indenfor våbenog elektronikdivisionens ansvarsområde på Søværnets skibe. Skal kunne anvende og kombinere et alsidigt sæt af færdigheder, til rationelt at forestå overvågning, teknisk operation, drift og vedligeholdelse, af enhedernes samlede våben-, sensor-, it- kommunikations- og elektroniksystemer. Skal kunne anvende sin viden og forståelse til rationelt at forestå planlægning, gennemførelse og kontrol af sektions daglige arbejde. Skal i relation til optimering/udvikling kunne identificere og vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger, samt anvende relevante analyse- og løsningsmodeller i forhold til våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemer. Danish Operational Sea Training. Side 3 af 18
4 Skal under militære operationer kunne håndtere komplekse problemstillinger i forhold til samspillet mellem skibets våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemer. Skal kunne anvende gældende arbejdssikkerhedsregler i forbindelse med den tekniske tjeneste. Skal kunne anvende de sikkerhedsbestemmelser, der relaterer sig til våbenanvendelse. Skal kunne anvende forsvarets værktøjer, herunder DeMars i forbindelse med løsning af vedligeholdelsesopgaver. Skal selvstændigt være i stand til at have en kvalificeret dialog med reparatører, leverandører og eksterne myndigheder. Kompetencer Skal kunne varetage planlægning, gennemførelse og kontrol af sektionens daglige arbejde, drift, vedligeholdelse, samt teknisk operation af systemerne, på baggrund af en selvstændig vurdering den tekniske tilstand af enhedens samlede våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemer. Skal med skibets Våben- og Elektronikofficer (VEO) som sparringspartner kunne analysere og vurdere drift, vedligeholdelse, udvikling og operation af skibets samlede våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemer. Skal professionelt kunne vurdere våben- og elektronikområdets samlede systemer ifm. deltagelse i fagligt/tværfagligt samarbejde med fageksperter (eksterne myndigheder) i forbindelse med uddannelse, drift, vedligeholdelse, test, fejlfinding og optimering. Skal i samarbejde med VEO kunne vurdere og konsekvensanalysere, diagnosticere og agere som chefens nærmeste rådgiver (tværfagligt med operationsofficeren) på enhedens våben-, elektronik- og sensorsystemer under øvelser og kamphandlinger. Skal kunne udøve indsatsledelse i forbindelse med lækstopning, afstivning, røgdykning, CBRN/D-SA og brandbekæmpelse. Skal have en passende psykisk og fysisk robusthed til at kunne udføre opgaver indenfor Søværnet. Skal kunne varetage tjenesten som vagthavende officer i havn i samarbejde med skibets øvrige besætning. Skal kunne udvikle egen praksis som søofficer. Side 4 af 18
5 Basis Teknologi og Analyse Operationel Teknologi, Sensor & Kommunikation Kommunikation & warfares introduktion Integrerede våben og sensor systemer samt BDM VEO-togt 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR Funktionsuddannelsen Våben- og Elektronik er normeret til at vare ca. 14 måneder eksklusiv ferie. Den består af følgende seks moduler: Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 24 uger 12 uger 1 uge 8 uger 8 uger Uddannelsen foregår ved Forsvarsakademiet, Søværnets Officersskole og Søværnets Skole, samt Søværnets Skoles uddannelsescentre og indeholder praktik ved Søværnets enheder. Hertil kan der forekomme undervisning på eksterne uddannelsesinstitutioner som eksempelvis Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Placeringen af modul 1 til 4 kan variere i tid og rum for at tilsikre rigtig progression. Modul 1 til 4 skal gennemføres og bestås inden modul 5 påbegyndes. Engelsksproget undervisning kan forekomme på tværs af modulerne, og militær fysisk træning er indarbejdet i uddannelsesforløbet. Selvstændig træning i engelsk og dansk kan endvidere forekomme på baggrund af en vurdering forud for funktionsuddannelsen. Forsvarsakademiet, Søværnets Officersskole er ansvarlig for den tværgående koordinering, herunder koordinering af de studerendes fremmøde ved modulopstart. På modul 1 og 2 opnår den studerende viden, færdigheder og kompetencer i forhold til den teknologi, der anvendes i Søværnets komplicerede våben-, sensor-, it- kommunikations- og elektroniksystemer. På modul 3 opnår den studerende viden, færdigheder og kompetencer i forhold til at kunne anvende basal kommunikation i relation til rollen som vagthavende officer. Modulet er samtidig en basal introduktion til begreberne warfares og Flag/Danish Officer Sea Training (FOST/DOST). På modul 4 opnår den studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for avancerede våbensystemers opbygning og integration samt operationel anvendelse i Søværnets enheder. De gennemgår forskellige DOST termer og procedurer, samt agerer praktisk på forskellige Våben- og Elektronik tekniske poster i flere komplekse Battle Dammage Management (BDM) scenarier, hvor alle typer af systemer bringes i spil sammen med menneskelig interaktion Det overordnede formål med modul 5 er, at den studerende afprøver og udvikler sine praktiske færdigheder på baggrund af den teoretiske viden, som er tilegnet på uddannelsen. Formålet er desuden, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer i relation til tjenesten som sektionsofficer på laveste niveau inden for enhedens våben- og elektronikområde samt i relation til tjenesten som vagthavende officer i havn. Modulerne er tilrettelagt således, at de skal gøre den studerende klar til en samlet praktikperiode (modul 6), som afvikles ombord på Søværnets enheder af ABSALON-klassen og/eller IVER HUITFELDT-klassen. En mere detaljeret beskrivelse af modulerne findes i punkt 7 til 12. Side 5 af 18
6 5. OVERSIGT OVER EKSAMINER Generelt følges reglerne for eksamen og karakterer, som de fremgår af Forsvarsakademiets supplerende bestemmelse for eksamen (FAKBST 180-2). Eksamination i moduler, som er tilrettelagt og gennemført ved uddannelsesinstitutioner i Søværnet, følger bestemmelsesgrundlaget ved disse institutioner, medmindre andet er angivet. De mere detaljerede oplysninger om den enkelte eksamen er beskrevet i punkterne for modulerne. Eksaminer på funktionsuddannelsen Våben- og elektronikteknisk retning Modul Eksamensform Bedømmelse Bedømmer Intern/ekstern Basis Teknologi og Analyse Synopsis/mundtlig eksamen 7-trinsskalaen Ekstern Operationel Teknologi, Sensor & Kommunikation Synopsis/mundtlig eksamen 7-trinsskalaen Ekstern Kommunikationskursus & warfares introduktion Vurdering Bestået/ikke bestået Intern Integrerede våben og sensorsystemer samt BDM Synopsis/mundtlig eksamen 7-trinsskalaen Ekstern VEO-togt Vurdering Vurdering af egnethed til førstegangstjeneste Intern 6. EKSAMENSBEVIS Søværnets Officersskole udsteder senest ved afslutningen af den samlede Officersuddannelse et eksamensbevis for Funktionsuddannelsen våben- og elektronikteknisk retning. Side 6 af 18
7 7. BASIS TEKNOLOGI OG ANALYSE VARIGHED: 24 uger. FORMÅL Formålet med Basis Teknologi og Analyse modulet er at skabe et grundlæggende teknologisk og begrebsteknisk fundament, som sætter den enkelte studerende i stand til at deltage i det videre uddannelsesforløb på funktionsuddannelsen. Modulet er et delelement i funktionsuddannelsen rettet mod, at den studerende opnår de nødvendige kompetencer til, med Våben- og Elektronikofficeren som sparringspartner, på analyseniveau at kunne anvende, vedligeholde, teknisk operere og udvikle Søværnets samlede våben-, sensor-, it,- kommunikations- og elektroniksystemer. LÆRINGSMÅL Viden: Skal have grundlæggende sømilitær faglig viden om den teknologi og de begreber, der indgår som teknisk fundament for Våben- og Elektronikområdet. Skal i et militærfagligt og teoretisk perspektiv have grundlæggende forståelse for følgende teknologi og begreber, der indgår som fundament for Søværnets våben- og elektroniktekniske systemer. Skal i et videnskabsteoretisk perspektiv kunne forstå og reflektere over den teknologi og de begreber der indgår som fundament for våben- og elektronikområdets systemer. Færdigheder: Skal kunne anvende samt mestre de grundlæggende teknologiske og videnskabsteoretiske færdigheder, der knytter sig til det våben- og elektroniktekniske område. Kompetencer: Skal kunne analysere, vurdere og begrunde, hvordan der kan udvikles på systemer hvori der indgår: Sensorteknologi (Opto, Sonar, Radar). Mikrobølgeteknik og antenner. Digital Signalbehandling. Microcontrollere. Anvendt Elektronik. Skal kunne vurdere når et system indeholder følgende teknologi, og relatere denne til systemets drift, vedligeholdelse, og teknisk operation: Computers og programmers opbygning og virkemåde, samt anvendelse i Søværnet. Visual Basic for Applications. Grundlæggende EL-Teknik. Grundlæggende Elektronik. Informations- og Kommunikations-teknologi. Serverteknologi (UNIX/LINUX). Styring og Regulering (PLC). Anvendt Fiberoptik. INDHOLD Sensorteknologi (Opto, Sonar, Radar). Mikrobølgeteknik og antenner. Digital Signalbehandling. Microcontrollere. Computers og programmers opbygning og virkemåde, samt anvendelse i Søværnet. Visual Basic for Applications. Side 7 af 18
8 Grundlæggende El-Teknik. Grundlæggende Elektronik. Anvendt Elektronik. Informations- og Kommunikations-teknologi. Serverteknologi (UNIX/LINUX). Styring og Regulering (PLC). Anvendt Fiberoptik. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning imellem traditionel klasseundervisning, praktiske øvelser, opgaver, selvstudie og fordybelse. Gruppearbejde og selvstændige individuelle opgaver vil indgå. Undervisningen gennemføres hovedsageligt som klasseundervisning og interaktiv undervisning. Der kan gennemføres mindre ekskursioner og studieture eller anden relevant undervisning i det omfang, det af underviseren skønnes fremmende for læringen. ANSVARSFORDELING Undervisningen gennemføres ved Søværnets Officersskole og Søværnets Center for Sømilitær Teknologi. Forsvarsakademiet, Institut for Militære Operationer/Center for Maritime Operationer og Teknologi er fagligt ansvarlig for modulet. Institut for Militære Operationer/Center for Maritime Operationer og Teknologi er ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den del af modulet, som relaterer sig til analyseniveau. EKSAMEN Eksamen består af en skriftlig opgave med mundtligt forsvar. Gruppeeksamen er mulig. Som afslutning på Basis Teknologi og Analyse modulet gennemføres en skriftlig opgave med det formål, at vurdere den studerendes faglige udbytte af modulets hovedindhold inden for Sonar, Radar, Optik samt Kommunikations- og Radioteknologi, hvor modulets fag under punkt 5 i større eller mindre grad indgår. Som udgangspunkt bør disse hovedområder dækkes af holdet, enten i individuelle eksaminationer eller i gruppeopgaver, så alle studerende ikke skriver opgave i det samme emne. Der kan dog være omstændigheder, som eksempelvis holdets størrelse, der gør, at alle områder ikke kan dækkes. Skriftligt produkt (formalia) Den skriftlige del udfærdiges som 5 normalsider (+-10%). En normalside er 2400 tegn med mellemrum. De 5 normalsider er eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, bilag og litteraturliste Strukturen på det skriftlige produkt: Forside (som minimum med: beskrivende titel for modul og valgt emne, navn(e), dato og tid for aflevering samt antal tegn i opgaven) Indholdsfortegnelse (kort) Indledning Problemformulering Analyse/vurdering af valgt system Konklusion Perspektivering herunder evt. ideer til forbedring/optimering I de skemalagte timer, hvor der bliver tildelt skrive- og fordybelsestid til den skriftlige del, vil der være mulighed for vejledning. Det vægtes, at det skriftlige produkt indeholder udredning og dokumentation (kildehenvisning) af en række teoretiske systemrelevante betragtninger, hvor den tillærte teori i modulet bringes i anvendelse. Side 8 af 18
9 Udredning og empiri: Som udgangspunkt skal produktet omhandle teknologi inden for Sonar, Radar, Optik eller Kommunikations- og Radioteknologi, hvor det bør tilstræbes, at flere delelementer af modulets faglige indhold indgår i opgaven. Udredning og empiri grupperes og analyseres med henblik på at belyse nedenstående delaspekter: Generel teknisk beskrivelse af hvilket delsystem der behandles inden for Radar, Sonar, Optik eller Kommunikations- og Radioteknologi. Beskrivelse af overordnet virkemåde, samt en detaljeret beskrivelse, hvor i delsystemet de videnskabelige teorier/processer der fokuseres på indgår. Operationelle aspekter i relation til teoriernes anvendelse i forhold til effektivitet og korrekt funktion berøres kort. Eventuelle tekniske og/eller grundvidenskabelige forudsætninger, afgræsninger etc. Mundtlig eksamination: Der afsættes minimum 25 minutter til hver eksamination fordelt på 5-10 minutters perspektivering af den studerende over det skriftlige produkt, ca. 5 minutters uddybende spørgsmål fra eksaminator og censor i det skriftlige produkt. Ca minutters uddybende spørgsmål fra eksaminator og censor i hele pensum. Censor udpeges fra ekstern myndighed. For at bestå skal minimum karakteren 02 opnås. Side 9 af 18
10 8. OPERATIONEL TEKNOLOGI, SENSOR OG KOMMUNIKATION VARIGHED: 12 uger. FORMÅL Formålet med modulet Operationel Teknologi, Sensor og Kommunikation er at skabe et grundlæggende teknologisk og begrebsteknisk fundament, som sætter den enkelte studerende i stand til at deltage i de videregående uddannelsesforløb på funktionsuddannelsen. Modulet er et delelement i funktionsuddannelsen rettet mod, at den studerende opnår de nødvendige kompetencer til, med Våben- og Elektronikofficeren som sparringspartner, på analyseniveau at kunne anvende, vedligeholde, teknisk operere og udvikle Søværnets samlede våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemer. LÆRINGSMÅL Efter modul 2, Operationel teknologi, sensor & kommunikation skal den studerende have følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden: Skal have sømilitær faglig teknisk og operativ viden om de systemer, der indgår i våben- og elektronikområdet. Skal i et militær fagligt og teoretisk perspektiv have teknisk og operativ forståelse for Søværnets våben- og elektroniktekniske systemer. Skal med inddragelse af relevant teori kunne forstå og reflektere kritisk over teknisk operation, drift, vedligehold samt optimering af berørte elektronik, sensor, it, og kommunikationssystemer. Færdigheder: Skal kunne anvende samt teknisk mestre de i Søværnet anvendte operative systemer, der knytter sig til det våben- og elektroniktekniske område. Kompetencer: Skal kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger relateret til sensor-, elektronik-, it-, og kommunikationsområdet. Dette med henblik på at kunne begrunde og vælge relevante løsninger, samt foretage teknisk operation, drift, vedligeholdelse, optimering, test, fejlfinding og enhedsuddannelse på de for Søværnet relevante systemer. INDHOLD Indholdet er listet op som fag, og er detaljeret beskrevet i enkeltstående læringsplaner. C-FLEX (grundlæggende). Sonarteknologi (ASO-94). Navigationssystemer. Kommunikationssystemer. SATCOM systemer. APAR systemet. SMART Radar systemer. SCANTER Radar systemer. ESM System (EDO ES3701). IFF system (UPX-37). UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning imellem traditionel klasseundervisning, praktiske øvelser, opgaver, selvstudie og fordybelse. Gruppearbejde og selvstændige individuelle opgaver vil indgå. ANSVARSFORDELING Undervisningen gennemføres ved Søværnets Center for Sømilitær Teknologi. Side 10 af 18
11 Forsvarsakademiet, Institut for Militære Operationer/Center for Maritime Operationer (IMO/CMO) er fagligt ansvarlig for modulet. Gennemførelsen af undervisningen, der relaterer sig til analyseniveau, vil foregå i rammen af IMO/CMO. TEC er fagligt ansvarlig for den praktiske udførelse for dele af modulet. EKSAMEN Eksamen består af en skriftlig opgave med mundtligt forsvar. Det er muligt at lave det skriftlige produkt i en gruppe, men der afprøves individuelt. Som afslutning på Operationel Teknologi, Sensor & Kommunikations modulet gennemføres en projektopgave med det formål at vurdere den studerendes udbytte af modulet. Som udgangspunkt bør alle hovedområder dækkes af holdet, enten i individuelle eksaminationer eller i gruppeopgaver, så alle studerende ikke skriver opgave i det samme emne. Der kan dog være omstændigheder, som eksempelvis holdets størrelse der gør, at alle områder ikke kan dækkes. Skriftligt produkt (formalia) Den skriftlige del udfærdiges som 5 normalsider (+-10%). En normalside er 2400 tegn med mellemrum. De 5 normalsider er eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, bilag og litteraturliste. Strukturen på det skriftlige produkt: Forside (som minimum med: beskrivende titel for modul og valgt emne, navn(e), dato og tid for aflevering samt antal tegn i opgaven) Indholdsfortegnelse (kort) Indledning Problemformulering Analyse/vurdering af valgt system Konklusion Perspektivering herunder evt. ideer til forbedring/optimering I de skemalagte timer, hvor der bliver tildelt skrive og fordybelses tid til den skriftlige del, vil der som udgangspunkt være mulighed for vejledning fra lærerne fra CST. Afhængigt af valgt emne og relevans vil der kunne komme vejledning fra andre interessenter (CMOT, SOS, FMI mv.). Der skal påregnes en arbejdsindsats uden for undervisningstiden. Det vægtes at det skriftlige produkt indeholder udredning og dokumentation (kildehenvisning) af en række teoretiske systemrelevante betragtninger, hvor den tillærte teori i modulet bringes i anvendelse. Udredning og empiri: Som udgangspunkt skal produktet omhandle emnerne for avanceret teknologi hvor det bør tilstræbes, at flere delelementer af modulets faglige indhold indgår i opgaven. Udredning og empiri grupperes og analyseres med henblik på at belyse nedenstående delaspekter: Generel teknisk beskrivelse af delsystemet Delsystemets interface til skibets øvrige systemer Operationelle aspekter Eventuelle tekniske og/eller grundvidenskabelige forudsætninger, afgræsninger etc. Driftsmæssige aspekter såsom vedligeholdelse, defekter evt. hyppighed og årsag, og kan det repareres om bord af egen besætning m.v. fx reservedele vigtige nøglekomponenter. Test og evt. simulation af systemet Mundtlig eksamination: Der afsættes minimum 25 minutter til hver eksamination fordelt på maksimum 5-10 minutters perspektivering af den studerende over det skriftlige produkt, ca. 5 minutters uddybende spørgsmål fra eksaminator og censor i det skriftlige produkt. Ca minutters uddybende spørgsmål fra Side 11 af 18
12 eksaminator og censor i hele pensum. Den mundtlige eksamination kan foregå med deltagelse af personel fra Søværnets skoler, CMOT, SOS, DTU, FMI & Eskadrer. Censor udpeges så vidt muligt fra ekstern myndighed DTU, FMI, MST eller Eskadrer. Terminer: Gældende terminer for fastsættelse af problemformulering, aflevering og selve eksamenen mv. fastsættes så tidligt som muligt efter modulstart: For at bestå skal minimum karakteren 02 opnås. Side 12 af 18
13 9. KOMMUNIKATIONSKURSUS OG INTRODUKTION TIL WARFARES VARIGHED: 1 uge. FORMÅL Formålet med kommunikationskursus & introduktion til warfares er todelt. Dels skal den studerende tilegne sig viden og færdigheder i relation til kommunikationsmateriel, signaler, kryptosikkerhed og kryptoorganisation i søværnets skibe således, at den studerende er i stand til at indgå i et videre uddannelsesforløb som vagthavende officer på søværnets enheder. Dels skal den studerende tilegne sig viden inden for begrebet warfares således, at den studerende kan vurdere betydningen af disse i relation til basale FOST begreber som command aim, command priorities og Battle Damage Management (BDM). Modulet er et delelement i funktionsuddannelsen der samlet set målretter de nødvendige kompetencer således, at den studerede kan forrette førstegangstjeneste i Våben- og Elektronikdivisionen. LÆRINGSMÅL Viden: Have kendskab til anvendelsen af GMDSS-udstyr. Have kendskab til kryptomateriel i søværnets skibe. Havde viden om kryptosikkerhed og kryptoorganisation i søværnets skibe. Have kendskab til danske radioprocedurer. Have kendskab til opbygning at signaler og signaltyper Have viden om hvad begrebet warfare dækker over, samt hvilke warfares Søværnets enheder kan indgå i. Have kendskab til begreberne: Command aim, command priorities samt BDM i relation til FOST. Færdigheder: Kunne bestemme indhold og prioritet på gængse maritime signaler. Kunne kommunikerer via STORNO radio. Kunne identificere hvad de enkelte warfares dækker over i relation til Søværnets kampenheders våben/sensor kapabilitet og operative formåen. Indhold GMDSS-udstyr i søværnets skibe Kryptomateriel, kryptosikkerhed og kryptoorganisation i søværnets skibe. Danske radioprocedurer Signaltyper inden for Danmark og NATO STORNO betjening Begrebet Warfare FOST/DOST begreberne Command aim, command priorities & BDM UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning imellem traditionel klasseundervisning, ekskursioner, praktiske øvelser, opgaver og selvstudie. Gruppearbejde og selvstændige individuelle opgaver vil indgå i de fleste undervisningsformer. Som udgangspunkt gennemføres modulet i rammen af SSK (TAC). EKSAMEN Der foretages løbende evaluering af deltagerne ud fra deres deltagelse i undervisningen, gruppearbejde og praktiske øvelser. Kurset valideres med bestået/ikke bestået. Side 13 af 18
14 10. INTEGREREDE VÅBEN OG SENSOR SYSTEMER SAMT BDM VARIGHED: 8 uger. FORMÅL Formålet med Integrerede våben og sensorsystemer samt BDM modulet er at skabe et våben- og sensorteknologisk fundament, som sætter den enkelte elev i stand til at forstå, anvende og vurdere de enkelte våben- og sensorsystemers opbygning, funktionalitet, integration og koble disse til taktiske forhold under BDM (kamphandlinger). Modulet er et delelement i funktionsuddannelsen rettet mod, at den studerende opnår de nødvendige kompetencer til, med Våben- og Elektronikofficeren som sparringspartner, på analyseniveau at kunne anvende, vedligeholde, teknisk operere og udvikle Søværnets samlede våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemer. LÆRINGSMÅL Viden: Skal i et sømilitært fagligt og videnskabsteoretisk perspektiv have teknisk og operativ forståelse for våbensystemer, deres integration og anvendelse. Skal have forståelse for Battle Damage Management (BDM) regimet, herunder Våben- og Elektronikofficerens militære operative praksis samt anvendt teori og metode. Skal med inddragelse af relevant videnskabsteori kunne forstå og reflektere kritisk over teknisk operation, drift, vedligehold samt optimering af berørte våben- og sensorsystemer. Færdigheder: Skal kunne anvende samt teknisk mestre våbensystemer og deres integration. Skal kunne anvende Battle Damage Management (BDM) regimet, herunder Våben- og Elektronikofficerens militære operative praksis således, at deltageren aktivt kan indgå i regi af "Fighting the Internal Battle". Kompetencer: Skal selvstændigt kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger relateret til våben- og sensorsystemer samt deres integration. Dette med henblik på at kunne begrunde og vælge relevante løsninger, samt foretage teknisk operation, drift, vedligeholdelse, optimering, test, fejlfinding og enhedsuddannelse Skal gennem aktiv deltagelse kunne vurdere relevansen, processerne og effektiviteten af BDM. INDHOLD Indholdet er listet op som fag, og er detaljeret beskrevet i enkeltstående læringsplaner. Våbensystemer Battle Damage Management (BDM) UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning imellem traditionel klasseundervisning, praktiske øvelser, opgaver, selvstudie og fordybelse. Gruppearbejde og selvstændige individuelle opgaver vil indgå. ANSVARSFORDELING Undervisningen gennemføres ved Søværnets Skole, Center for Våben (VBC). Forsvarsakademiet fagligt ansvarlig for indholdet af modulet. VBC er fagligt ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af modulet. Side 14 af 18
15 EKSAMEN VÅBENSYSTEMER Eksamen består af en skriftlig opgave med mundtligt forsvar indenfor avancerede våbensystemer. Det er muligt at lave det skriftlige produkt i en gruppe, men der afprøves individuelt. Som afslutning på Integrerede våben og sensorsystemer gennemførers en projektopgave med det formål at vurdere den studerendes udbytte af modulet. Som udgangspunkt bør alle hovedområder dækkes af holdet, enten i individuelle eksaminationer eller i gruppeopgaver, så alle studerende ikke skriver opgave i det samme emne. Der kan dog være omstændigheder, som eksempelvis holdets størrelse der gør, at alle områder ikke kan dækkes. Skriftligt produkt (formalia): Den skriftlige del udfærdiges som 5 normalsider (+-10%). En normalside er 2400 tegn med mellemrum. De 5 normalsider er eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, bilag og litteraturliste. Strukturen på det skriftlige produkt: Forside (som minimum med: beskrivende titel for modul og valgt emne, navn(e), dato og tid for aflevering samt antal tegn i opgaven) Indholdsfortegnelse (kort) Indledning Problemformulering Analyse/vurdering af valgt system Konklusion Perspektivering herunder evt. ideer til forbedring/optimering I de skemalagte timer, hvor der bliver tildelt skrive- og fordybelses tid til den skriftlige del, vil der som udgangspunkt være mulighed for vejledning fra lærerne fra CST. Afhængigt af valgt emne og relevans vil der kunne komme vejledning fra andre interessenter (CMOT, SOS, FMI mv.). Det vægtes, at det skriftlige produkt indeholder udredning og dokumentation (kildehenvisning) af en række teoretiske systemrelevante betragtninger, hvor den tillærte teori i modulet bringes i anvendelse. Udredning og empiri: Som udgangspunkt skal produktet omhandle emnerne for avanceret teknologi hvor det bør tilstræbes, at flere delelementer af modulets faglige indhold indgår i opgaven. Udredning og empiri grupperes og analyseres med henblik på at belyse nedenstående delaspekter: Generel teknisk beskrivelse af delsystemet Delsystemets interface til skibets øvrige systemer Operationelle aspekter Eventuelle tekniske og/eller grundvidenskabelige forudsætninger, afgræsninger etc. Driftsmæssige aspekter såsom vedligeholdelse, defekter evt. hyppighed og årsag, og kan det repareres om bord af egen besætning m.v. fx reservedele vigtige nøglekomponenter. Test og evt. simulation af systemet Mundtlig eksamination: Der afsættes minimum 25 minutter til hver eksamination fordelt på 5-10 minutters perspektivering af den studerende over det skriftlige produkt, ca. 5 minutters uddybende spørgsmål fra eksaminator og censor i det skriftlige produkt. Ca minutters uddybende spørgsmål fra eksaminator og censor i hele pensum. Censor udpeges fra ekstern myndighed. Terminer: Gældende terminer for fastsættelse af problemformulering, aflevering og selve eksamenen mv. fastsættes så tidligt som muligt efter modulstart: For at bestå skal minimum karakteren 02 opnås. Side 15 af 18
16 Battle Damage Management (BDM) Battle Damage Management (BDM) indgår i modul 3 som et delelement. BDM har fokus på, om den studerende kan lede teknisk og operativ systemoperation under maksimalt pres (kamphandlinger). BDM giver således deltageren en fornemmelse af, hvad det vil sige at drive den operationelle del af Søværnets store enheder i kamp, som teknisk ansvarlig. For at opnå den ønskede læring bør modulerne 1-3 være gennemført og bestået således, at den studerende inden start favner en samlet teknisk og operationel indsigt i Søværnets systemer inden for våben, sensor, it, kommunikation og elektronik. I BDM modulet indgår forståelse for faserne i et BDM spil, opbygningen af et BDM spil i relation til spillets formål og mål samt feedback og evalueringsprocedure i forbindelse med BDM spil. Det giver færdighederne at: Kunne opsætte materiel til brug under spil Kunne afvikle et af læreren godkendt spil Kunne kommunikere hensigtsmæssigt i forbindelse med BDM spil Kunne evaluere BDM spil Fabrikere og opsætte materiale til brug under BDM spil Klargøre materiale og materiel til brug under BDM spil Kunne kommunikere hensigtsmæssigt i forbindelse med gennemførelse af BDM spil Kunne bestride udvalgte poster ved en BDX eller BDM øvelse. Det giver kompetencerne til at opnå en grundlæggende evne til at bestride alle posterne i den del af commandteamet, som håndterer den interne kamp i forhold til havari på våben- og sensorsystemer ombord, herunder løbende kunne foretage hensigtsmæssige prioriteringer i forhold til skibets Command Aim og trusler. Den studerende kan således efter endt BDM kursus gennemføre og evaluere BDM spil som er målrettet besætningens behov. Evalueringsdelen af BDM kurset gennemføres som bestået/ikke bestået og består af løbende handleprøver i BDM simulator, hvor kursisten afprøves i en af følgende roller: Command Adviser Assistent (CAA), som Damage Weapon Elektronic Officer (DWEO) og Command Adviser (CA). I den praktiske handleprøve vurderes kursisten ud fra følgende: CAA. Her bliver der fokuseret på kursistens evne til at kunne foretage den rigtige top 3 prioritering af skibets skader inden for våben og sensor systemer, samt opretholde et skadesbillede med udfyldelse af 5 punkts meldinger hvor der især lægges vægt på tilbage blivende kapaciteter og redundante muligheder. Yderligere vægtes evnen til den korte kommunikation, da denne post er en vigtig relæstation for mange informationer. DWEO. Her bliver der fokuseret på kursistens evne til at kunne lede Våben Elektronik Centralen (VEC) med gennemførelsen af strukturerede Command Huddles samt opretholdelse af Green Line kommunikation med ELO i Havari Centralen (HC) hvor strøm og kølings problemer udveksles og fejl rettes. Ligeledes skal kursisten som DWEO i samarbejde med Defekt Manager våben og sensor (DM) kunne anvise skibets TOP 3 inden for våben og sensor fejl. CA fokuseres på overblik og evnen til at håndtere skibets systemer for hurtigt, at kunne informere CO (CH) om skibet møder Command Aim eller ej. Ved alle poster fokuseres på kursistens systemkendskab og sammenhænge mellem de enkelte systemer. Derudover fokuseres på kvalitativ information og kommunikation. Side 16 af 18
17 12. VEO-TOGT VARIGHED: 8 uger. FORMÅL Formålet med modulet er overordnet, at den studerende afprøver og udvikler sine praktiske færdigheder på baggrund af den teoretiske viden, som er tilegnet på uddannelsen. Modulet er et delelement i funktionsuddannelsen der samlet set målretter de nødvendige kompetencer således, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i relation tjenesten som sektionsofficer på laveste niveau inden for Søværnets Våben- og Elektronikområde samt i relation til tjenesten som vagthavende officer i havn.. FORUDSÆTNINGER Gennemført og bestået modul 1-4. Godkendt periodisk helbredsundersøgelse PHU. LÆRINGSMÅL Viden: Have viden om enhedens skibsorganisation for så vidt angår tjenesten som sektionsofficer på laveste niveau inden for enhedens våben- og elektronikområde samt tjenesten som vagthavende officer i havn. Skal have sømilitær viden om praksis, teorier, metoder, begreber, principper og processer indenfor våben- og elektronikofficerens ansvarsområde. Dette med hovedvægt på det tekniske virke, i relation til hvilke våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemer, der anvendes ombord på søværnets enheder. Skal i et militærfagligt og videnskabsteoretisk perspektiv i relation til våben- og elektronikområdet, kunne forstå den kompleksitet som søværnets sejlende enheder opererer i. Skal have forståelse for hvilke våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemer, der anvendes om bord på søværnets enheder. Skal have forståelse for systemernes tekniske tilstand og optimerings-muligheder. Skal have forståelse for systemernes anvendelse, integration og indbyrdes sammenhæng, herunder tilknyttet it- og militærsikkerhed. Skal i et militærfagligt og videnskabsteoretisk perspektiv kunne reflektere over enkeltsystemer og deres indbyrdes sammenhænge, praksis, teoriers, begrebers og metoders betydning i forhold til Søværnets operative virke i det fulde konfliktspektrum, både i relation til Våben- og Elektronikområdet. Skal have forståelse for enhedens skibsorganisation og operative virke i relation til BMD. Have viden om DeMars i forbindelse med løsning af vedligeholdelsesopgaver. Færdigheder: Kunne anvende sin viden og forståelse til rationelt at forestå planlægning, gennemførelse og kontrol af sektions daglige arbejde og system overvågning, herunder teknisk operation. drift, vedligehold af enhedernes samlede våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemer. Kunne vurdere/reflektere over teoretiske og praktiske problemstillinger, og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller i forhold til våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemer. Kunne håndtere problemstillinger i forhold til samspillet mellem skibets samlede våben-, sensor-, it- kommunikations- og elektroniksystemer. Kunne vurdere praksisnære problemstillinger i relation til funktionen som leder på laveste niveau i enhedens våben- og elektronikdivision. Kunne anvende sit kendskab til CBRN/D-SA ifm. enhedens aktiviteter. Kunne anvende gældende arbejdssikkerhedsregler i forbindelse med den tekniske tjeneste ombord. Kunne anvende de sikkerhedsbestemmelser, der relaterer sig til våbenanvendelse. Side 17 af 18
18 Kunne anvende Forsvarets værktøjer, herunder DeMars i forbindelse med løsning af vedligeholdelsesopgaver. Kunne varetage tjenesten som vagthavende officer i havn i samarbejde med skibets øvrige besætning under uforudsigelige forhold og med blik for egne begrænsninger. Kompetencer: Skal kunne vurdere den tekniske tilstand af søværnets samlede våben-, sensor-, it- kommunikations- og elektroniksystemer, samt varetage planlægning og kontrol af sektionens daglige arbejde, drift, vedligehold, og teknisk operation af systemerne. Skal selvstændigt være i stand til at have en kvalificeret dialog med reparatører, leverandører og eksterne myndigheder. Skal i samarbejde med VEO kunne konsekvensanalysere, diagnosticere og agere som chefens nærmeste rådgiver (tværfagligt med operationsofficeren) på enhedens våben-, elektronik- og sensorsystemer under kamphandlinger. Skal kunne udvikle egen praksis som våben- og elektronikteknisk officer på laveste niveau, og vurderes egnet til på sigt, at kunne fungere i stillinger på højere niveau inden for eget fagområde. INDHOLD Skibsorganisationen Skibskendskab Sikkerhed ombord Våben- og elektronikofficerernes opgaver Våben- og elektronikområdets teknologi Vagthavende officer i havn opgaver Projektarbejde UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Praktikken gennemføres ombord i enheder af ABSALON- og/eller IVER HUITFELDT-klassen. ANSVARSFORDELING Forsvarsakademiet, Søværnets Officersskole er overordnet faglig ansvarlig for indholdet af modulet. Den respektive skibschef er ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af modulet. EKSAMEN Der afholdes ikke eksamen eller forløbskontrol. Ved afslutningen af togtet gives en personudtalelse, som vil indgå i helhedsvurderingen af den studerende. I personudtalelsen skal skibschefen tage stilling til, hvorvidt den studerende er klar til førstegangstjeneste som sektionsofficer i Våbenog elektronikteknisk sektion på enheden, eller hvilke tiltag der kan bidrage til, at den studerende bliver klar. Side 18 af 18
Tillæg E. Studieordning for elementet VÅBEN- OG ELEKTRONIKTEKNISK RETNING
Tillæg E Studieordning for elementet VÅBEN- OG ELEKTRONIKTEKNISK RETNING 2015 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR...
Læs mereStudieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN MASKINTEKNISK RETNING
Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN MASKINTEKNISK RETNING 1. august 2017 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR...
Læs mereTillæg D. Studieordning for elementet MASKINTEKNISK RETNING
Tillæg D Studieordning for elementet MASKINTEKNISK RETNING 2015 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR... 4 5. OVERSIGT
Læs mereStudieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE TEKNIK
Studieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE TEKNIK INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Teknikuddannelsens formål... 3 3. Teknikuddannelsens mål for læringsudbytte... 3 4. Teknikuddannelsens omfang og struktur...
Læs mereLOGO. Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE. Version
LOGO Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE Version 26112015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Operationsstøtteuddannelsens formål... 3 3. Operationsstøtteuddannelsens
Læs mereStudieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE OPERATIONSSTØTTE
Studieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE OPERATIONSSTØTTE INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Operationsstøtteuddannelsens formål... 3 3. Operationsstøtteuddannelsens mål for læringsudbytte... 3 4. Operationsstøtteuddannelsens
Læs mereStudieordning for elementet. Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot. Version
Studieordning for elementet Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot Version 30112015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Formål med Flyvning og Ledelse... 3 3. Mål for læringsudbytte for Flyvning og Ledelse...
Læs mereStudieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING. Version
Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING Version 26112015 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Kontrol og Varslingsuddannelsens formål... 3 3. Kontrol og varslingsuddannelsens
Læs mereTillæg B. Studieordning for elementet SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE
Tillæg B Studieordning for elementet SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE 2015 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS GENERELLE MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereStudieordning FLYVEVÅBNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE (FLV OBU)
Studieordning FLYVEVÅBNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE (FLV OBU) 1. august 2015 INDHOLD 1. Indledning...3 2. Formål med Flyvevåbnets Officersbasisuddannelse...3 3. Mål for læringsudbytte...3 4. Omfang og struktur
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereSTUDIEORDNING. for. IT-teknolog
STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereUndervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.
Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereDIREKTIV FOR OFFICERSGRUNDUDDANNELSEN I SØVÆRNET ÅRGANG BREDAL 2003/2007
SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO DIREKTIV FOR OFFICERSGRUNDUDDANNELSEN I SØVÆRNET ÅRGANG BREDAL 2003/2007 1. INDLEDNING Dette direktiv udgør planlægningsgrundlaget for officersgrunduddannelsen
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis
Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modul 11S Klinik/ Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT
Læs mereStudieordning for IT-teknolog National del Februar 2018
Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 2
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereEksamenskatalog for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
Eksamenskatalog for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Gældende for studiestart efterår 2018 Udarbejdet den 15.08.2018 1/10 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230
Læs mereModulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL
Læs mereFagmodul i Psykologi
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mere1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.
Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester
Læs mereModulbeskrivelse Magnetisk resonans, ultralyd og komplekse undersøgelsesforløb i praksis
Modulbeskrivelse Magnetisk resonans, ultralyd og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 10R Klinik Studieretning: Radiologisk billeddiagnostik Rev. Sept. 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema
Læs mereStudieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring
Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression
Læs mereSkabelon for fagbilag
Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og Titel 3 3. Adgangskrav 4 4. Formål 4 5. Generelle bestemmelser
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed
Læs mereEndelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.
Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget
Læs mereSTUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018
Indholdsfortegnelse Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 2 2. Studienævn og fakultet... 2 3. Optagelse... 2
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereModulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi. Modul 3 - Klinik
Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi Modul 3 - Klinik Revideret April 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning
Læs mereModulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi. Modul 4 - Klinik
Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi Modul 4 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid
Læs mereBilag 2. Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR SØVÆRNET
Bilag 2 Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR SØVÆRNET AUTORISATION Nærværende studieordning autoriseres herved til brug for Officersuddannelsen for Søværnet. X.X. XXXX DOKUMENTHISTORIK Dokumentversion
Læs mereNationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14
Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mereEksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling
Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling [udarbejdet 01.08.2018] 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 4 4. Beskrivelser af
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereModulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik
Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereEksamenskatalog for Autoteknolog
Eksamenskatalog for Autoteknolog Gældende for studiestart efterår 2018 Udarbejdet 15.08.2018 1/10 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000. ucl.dk Indhold
Læs mereFagbilag Miljø og genbrug
Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset
Læs mereFagbilag Kommunikation og medier
Fagbilag Kommunikation og medier 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder og fagområder indenfor kommunikation og medier. Der arbejdes med et eksemplarisk
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Projekt Empiriske studier af forandring af arbejdslivet et i institutionel kontekst (1. og 2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereModul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College
Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession
Modulbeskrivelse Modul 16: Bachelorforløb Tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2014 Modulbeskrivelse Modul 16 november 2017 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereFagbilag Service og transport
Fagbilag Service og transport 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til service og transport, herunder søfart mv. Der arbejdes
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mere31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33
Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereRammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt
Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad
Læs mereKommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU EKSAMENSBESTEMMELSER Obligatoriske moduler på Kommunomuddannelsen GÆLDENDE FRA August 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske moduler på Kommunomuddannelsen...
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016
Læs mereLokal Studieordning, AAU, STUDIEORDNING for Adgangskursus til ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet
STUDIEORDNING for Adgangskursus til ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet Gældende fra 14.08.2018 I henhold til bekendtgørelse nr. 364 af 17/04/2016 om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne,
Læs mereEksamenskatalog for multimediedesigneruddannelsen
Eksamenskatalog for multimediedesigneruddannelsen Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 01.08.2018 1/12 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000.
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mere3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mereStudieordning SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE
Studieordning SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE 1. august 2017 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR... 4 5. OVERSIGT
Læs mereStudieordning SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE
Studieordning SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE 30. juni 2015 INDLEDNING...3 UDDANNELSENS FORMÅL...3 UDDANNELSENS GENERELLE MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE...3 ADGANGSKRAV...4 UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR...4
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereModulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereLæreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder
Læs mereModul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet
Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.
Læs mereEksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017
Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Udarbejdet 17.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik
Læs mereSkriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse Et modul fra PD i Læsevejledning i grundskolen Februar 2015-1 - 1. Indledning
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereEksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017
Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Udarbejdet 17.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik
Læs mereGruppebaseret projekteksamen på SUND
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,
Læs mereValgfag for PBA11 - efterår 2015
Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.
Læs mereKombineret Ungdomsuddannelse. Retningslinjer for præsentationsportfolio og portfolioprøve til brug for eksaminatorer og censorer.
Kombineret Ungdomsuddannelse Retningslinjer for præsentationsportfolio og portfolioprøve til brug for eksaminatorer og censorer. 1 Indledning Materialet tager udgangspunkt i BEK nr 793 af 23/06/2015 (Bekendtgørelse
Læs mereFORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TEKNISK LINIE
FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TEKNISK LINIE FORMÅL Formålet med uddannelsen er, at officerseleven erhverver sig den viden og de færdigheder samt de holdningsmæssige kvaliteter, der kræves for
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession
Modulbeskrivelse Modul 16: Bachelorforløb Tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 16 Marts 2017 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereStudieordning HÆRENS OFFICERSBASISUDDANNELSE
Studieordning HÆRENS OFFICERSBASISUDDANNELSE Indhold 1. Indledning... 3 2. Officersbasisuddannelsens formål... 3 3. Officersbasisuddannelsens mål for læringsudbytte... 3 4. Officersbasisuddannelsens omfang
Læs mereRetningslinjer for diplomingeniørpraktik
Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.
Læs mereStudieordning for IT-Teknolog uddannelsen
ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen
Læs mereEksamenskatalog for Datamatikeruddannelsen i Vejle. Gældende for efterårssemestret 2018
Eksamenskatalog for Datamatikeruddannelsen i Vejle Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 08.08.2018 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven
Læs mere