Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN MASKINTEKNISK RETNING
|
|
- Valdemar Christoffersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN MASKINTEKNISK RETNING 1. august 2017
2 1. INDLEDNING UDDANNELSENS FORMÅL UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR OVERSIGT OVER EKSAMINER EKSAMENSBEVIS KOMMINIKATIONSKURSUS OG INTRODUKTION TIL WARFARES SØMILITÆRT MASKINTEKNIK MASKINOFFICERSTOGT Side 2 af 11
3 1. INDLEDNING Denne studieordning er gældende for den funktionsuddannelse, der indgår som et element i Officersuddannelsen for Søværnet Maskinteknisk retning. Den overordnede uddannelsesstruktur, overordnede læringsmål, generelle regler, herunder eksamensregler m.m., er defineret og beskrevet i rammestudieordningen for Officersuddannelsen for Søværnet. Forsvarsakademiet er overordnet ansvarlig for officersuddannelsens gennemførelse og faglige indhold. Uddannelsen gennemføres i et samarbejde mellem Forsvarsakademiet og forskellige myndigheder i Søværnet. De enkelte myndigheder er ansvarlige for, at deres respektive moduler af uddannelsen gennemføres indenfor rammerne af denne studieordning. Studieordningen er gældende fra 1. august UDDANNELSENS FORMÅL Formålet med funktionsuddannelsen for maskinteknisk retning er, at den studerende bliver i stand til at varetage tjenesten som leder på laveste niveau i teknisk division (fx elektro- eller driftsofficer) på Søværnets skibe, indgå i skibets DOST 1 organisation og fungere som vagthavende officer i havn. Overordnet set skal uddannelsen sætte den studerende i stand til selvstændigt at kunne anvende teori, praksis, metoder og redskaber samt mestre den viden og de færdigheder og kompetencer, der knytter sig til søofficersgerningen inden for elektro- eller driftssektionen. 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE Efter endt funktionsuddannelse skal den studerende have opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden: Skal have viden om teori, metoder og praksis relateret til tjenesten som maskinteknisk officer i teknikdivisionen i Søværnets sejlende enheder. Skal have viden om og kunne forståelse for sammenhængen mellem skibets elektro- og maskintekniske systemer og deres sammenhæng med skibets øvrige systemer. Skal have viden om og forståelse for enhedens skibsorganisation og operative virke herunder også i relation til Battle Damage Management (BDM). Skal have viden om enhedens skibsorganisation og operative virke (warfares), herunder i relation til Flag Officer Sea Training (FOST), i dansk regi (DOST), og tilhørende begreber som command aim, command priorities og Battle Damage Management (BDM). Skal i et militærfagligt og teoretisk perspektiv og særligt i relation til det maskintekniske område kunne forstå den kompleksitet som Søværnets sejlende enheder opererer i. Færdigheder: Skal kunne lede drift, vedligeholdelse og reparation af anlæg og installationer indenfor teknikdivisionens ansvarsområde på Søværnets skibe. Skal kunne anvende og kombinere et alsidigt sæt af færdigheder, til rationelt at forestå overvågning, teknisk operation, drift og vedligeholdelse, af enhedernes samlede maskintekniske systemer. Skal kunne lede operationen og optimeringen af skibets elektro- og maskintekniske systemer. Skal kunne anvende FOST/DOST procedure. Skal kunne håndtere problemstillinger i forhold til samspillet mellem skibets elektro- og maskintekniske systemer. Skal kunne anvende sit kendskab til enheden i forbindelse med CBRN. Skal kunne anvende gældende arbejdssikkerhedsregler i forbindelse med den maskintekniske tjeneste ombord. Danish Operational Sea Training. Side 3 af 11
4 Skal kunne anvende de sikkerhedsbestemmelser, der relaterer sig til skibets elektro- og maskintekniske systemer. Skal kunne anvende sin viden og forståelse til at forestå planlægning, gennemførelse og kontrol af sektionernes (elektro- og drift) daglige arbejde og system overvågning, herunder teknisk betjening. Skal i relation til optimering/udvikling kunne identificere og vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger, samt anvende relevante analyse- og løsningsmodeller i forhold til enhedens maskintekniske systemer. Skal kunne anvende Forsvaret værktøjer, herunder DeMars i forbindelse med løsning af vedligeholdelsesopgaver. Kompetencer: Skal kunne varetage planlægning, gennemførelse og kontrol af sektionens daglige arbejde, drift, vedligeholdelse, samt teknisk operation af systemerne, på baggrund af en selvstændig vurdering den tekniske tilstand af enhedens samlede maskintekniske systemer. Skal med skibets teknikofficer eller vedligeholdelsesofficer som sparringspartner kunne analysere og vurdere drift, vedligeholdelse, udvikling og operation af skibets samlede maskintekniske systemer. Skal kunne anbefale løsningsforslag på praksisnære tekniske problemstillinger i relation til funktionen som leder på laveste niveau i skibets teknikdivision. Skal kunne rådgive skibets teknikofficer og vedligeholdelsesofficeren på baggrund af sin indsigt i skibets tekniske installationer, som DCO-EL eller PM kunne udpege de tre vigtigste nedbrud i forhold til skibets vigtigste tre prioriteter og give et estimat af tiden til nedbruddet er udbedret. Skal kunne udøve indsatsledelse i forbindelse med lækstopning, afstivning, røgdykning, CBRN/D-SA og brandbekæmpelse. Skal have en passende psykisk og fysisk robusthed til at kunne udføre opgaver indenfor Søværnet. Skal kunne varetage tjenesten som vagthavende officer i havn i samarbejde med skibets øvrige besætning under uforudsigelige forhold og med blik for egne begrænsninger. Skal kunne udvikle egen praksis som søofficer. 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR Funktionsuddannelsen for Maskinteknisk retning er normeret til at vare ca. 20 uger eksklusiv ferie. Det er en forudsætning, at den studerende har bestået maskinmesteruddannelsen med maritimt tilvalg, fordi funktionsuddannelsen bygger ovenpå viden, færdigheder og kompetencer, som den studerende har tilegnet sig gennem særligt de maritime valgfag. Funktionsuddannelsen for Maskinteknisk retning består af følgende tre moduler: l Modul 1 Modul 2 Modul 3 Kommunikation og introduktion til warfares Sømilitært maskinteknisk modul Maskinofficerstogt 1 uge 10 uger 6 uger Den militære diplomuddannelse indplaceres mellem modul 2 og 3 på funktionsuddannelsen for maskinteknisk retning og gennemføres sammen med studerende fra de øvrige uddannelsesretninger. Uddannelsen foregår ved Forsvarsakademiet, Søværnets Officersskole og Søværnets Skole, samt Søværnets Skoles uddannelsescentre, og indeholder praktik ved Søværnets enheder. Engelsksproget undervisning kan indgå som en del af modulerne. Selvstudie i engelsk og dansk kan endvidere forekomme på baggrund af en screening forud for funktionsuddannelsen. Side 4 af 11
5 Forsvarsakademiet, Søværnets Officersskole er ansvarlig for koordinering af funktionsuddannelsens moduler herunder koordinering af de studerendes fremmøde ved modulopstart. På modul 1 opnår den studerende viden, færdigheder og kompetencer i forhold til at kunne anvende grundlæggende kommunikation i relation til rollen som vagthavende officer. Modulet er samtidig en basal introduktion til begreberne warfares og DOST. På modul 2 opnår den studerende viden om specifikke systemer og bestemmelser på Søværnets skibe. Modulet har til formål at omsætte den studerendes viden og færdigheder til sømilitær praksis, for at sætte den studerende i stand til at varetage funktionen som sektionsofficer indenfor det maskintekniske område på Søværnets skibe og indgå i skibets FOST/DOST organisation. For at opnå den ønskede læring bør den studerende have gennemgået og bestået modul 1. På modul 3 opnår den studerende kompetencer som sætter den studerende i stand til at indgå i skibets teknikdivision som sektionsofficer. Modulet har også til formål at vurdere om den studerende kan omsætte viden, færdigheder og kompetencer, som er erhvervet igennem funktionsuddannelsen til at blive godkendt som sektionsofficer i teknikdivisionen. En mere detaljeret beskrivelse af modulerne findes i punkt 7 til OVERSIGT OVER EKSAMINER Generelt følges reglerne for eksamen og karakterer, som de fremgår af Forsvarsakademiets supplerende bestemmelse for eksamen (FAKBST 180-2). Eksamination i moduler, som er tilrettelagt og gennemført ved Søværnets Skole, følger bestemmelsesgrundlaget ved disses centre, medmindre andet er angivet. De mere detaljerede oplysninger om den enkelte eksamen er beskrevet i punkterne for modulerne. Eksaminer på funktionsuddannelsen Maskinteknisk retning Modul Eksamensform Bedømmelse Bedømmer Intern/ekstern Kommunikationskursus & warfares introduktion Sømilitært maskinteknisk modul Maskinofficerstogt (MAS-togt) Vurdering Bestået/ikke bestået Intern Handleprøve Bestået/ikke bestået Ekstern Mundtlig overhøring og handleprøve Vurdering af egnethed til førstegangstjeneste Intern 6. EKSAMENSBEVIS Søværnets Officersskole udsteder senest ved afslutningen af den samlede officersuddannelse et eksamensbevis for funktionsuddannelsen Maskinteknisk retning. Side 5 af 11
6 7. KOMMUNIKATIONSKURSUS & INTRODUKTION TIL WARFARES VARIGHED: 1 uge. FORMÅL Formålet med kommunikationskursus & introduktion til warfares er todelt. Indledningsvis skal den studerende tilegne sig viden og færdigheder i relation til kommunikationsmateriel, signaler, kryptosikkerhed og kryptoorganisation i Søværnets skibe således, at den studerende er i stand til at indgå i et videre uddannelsesforløb som vagthavende officer på Søværnets enheder. Derudover skal den studerende tilegne sig viden inden for begrebet warfares således, at den studerende kan vurdere betydningen af disse i relation til basale FOST/DOST begreber som command aim, command priorities og Battle Damage Management (BDM). Modulet er et delelement i funktionsuddannelsen, der samlet set målretter de nødvendige kompetencer således, at den studerede kan forrette førstegangstjeneste i Våben- og Elektronikdivisionen. Modulet er forudsætningsskabende for deltagelse i faget BDM på Center for Våben (modul 4). LÆRINGSMÅL Viden: Have kendskab til anvendelsen af GMDSS-udstyr. Have kendskab til kryptomateriel i Søværnets skibe. Havde viden om kryptosikkerhed og kryptoorganisation i Søværnets skibe. Have kendskab til danske radioprocedurer. Have kendskab til opbygning af signaler og signaltyper. Have viden om hvad begrebet warfare dækker over, samt hvilke warfares Søværnets enheder kan indgå i. Have kendskab til begreberne: command aim, command priorities samt BDM i relation til FOST/DOST. Færdigheder: Kunne bestemme indhold og prioritet på gængse maritime signaler. Kunne kommunikerer via STORNO radio. Kunne identificere hvad de enkelte warfares dækker over i relation til Søværnets kampenheders våben/sensor kapabilitet og operative formåen. INDHOLD GMDSS-udstyr i Søværnets skibe. Kryptomateriel, kryptosikkerhed og kryptoorganisation i Søværnets skibe. Danske radioprocedurer. Signaltyper inden for Danmark og NATO. STORNO betjening. Begrebet warfare. FOST/DOST begreberne command aim, command priorities & BDM. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres som udgangspunkt som et kursus ved Søværnets Skole, Center for Taktik (TAC). Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning imellem traditionel klasseundervisning, ekskursioner, praktiske øvelser, opgaver og selvstudie. Gruppearbejde og selvstændige individuelle opgaver vil indgå i de fleste undervisningsformer. Side 6 af 11
7 ANSVARSFORDELING Søværnets Officersskole er fagligt ansvarlig for indholdet af modulet. TAC er fagligt ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af modulet. EKSAMEN Der vil blive foretaget løbende evaluering af deltagerne ud fra deres deltagelse i undervisningen, gruppearbejde og praktiske øvelser. Kurset valideres med bestået/ikke bestået. Side 7 af 11
8 8. SØMILITÆR MASKINTEKNIK VARIGHED: 10 uger. FORMÅL Formålet med modulet er, at den studerendes uddannelse som maskinmester med maritimt tilvalg udvides med viden og færdigheder om Søværnets specifikke maskintekniske systemer og arbejdsprocesser, herunder skibets stabilitet, således at den studerende efter en kort oplæring om bord på skibet vil være klar til at fungere som maskinteknisk officer på laveste funktionsniveau. LÆRINGSMÅL Viden: Skal have forståelse for søværnsspecifikke maskintekniske systemer, arbejdsmetoder og procedurer. Skal have forståelse for Søværnets vedligeholdelsesorganisation og -procedurer herunder sammenhængen mellem skibets vedligehold og data i DeMars. Skal have forståelse for skibes stabilitet og rulledæmpningssystemer. Skal have forståelse for FOST/DOST organisation. Skal have forståelse for egen rolle i FOST/DOST organisationen. Skal have forståelse for sammenhængen mellem egen praksis og skibets opgaver. Skal have viden om klasseregler for Søværnets skibe og internationale konventioner angående beskyttelse af havmiljøet. Færdigheder: Kunne orientere sig i skibets maskin- og havariovervågningssystemer i forbindelse med skibets interne kamp. Kunne betjene søværnsspecifikke systemer og anvende gængse arbejdsværktøjer i Forsvaret herunder DeMars. Kunne anvende engelsk som arbejdssprog inden for det sømilitære domæne. Kompetencer: kunne anbefale løsningsforslag på praksisnære tekniske problemstillinger i relation til funktionen som leder på laveste niveau i skibets teknikdivision. Kunne rådgive skibets teknikofficer og vedligeholdelsesofficeren på baggrund af sin indsigt i skibets tekniske installationer, som DCO-EL eller PM kunne udpege de tre vigtigste nedbrud i forhold til skibets vigtigste tre prioriteter og give et estimat af tiden til nedbruddet er udbedret. Kunne varetage tjenesten som vagthavende officer i havn i samarbejde med skibets øvrige besætning under uforudsigelige forhold og med blik for egne begrænsninger. Kunne lede vedligeholdesesarbejde og -planlægning i DeMars og kunne udvikle egen praksis som søofficer. INDHOLD Generelt gennemgås de materielsystemer, dokumentation og procedurer, som er relevant for tjeneste som søofficer af maskinteknisk retning om bord på THETIS-klassen, ABSALON-klassen og IVER HUITFELDT-klassen. Modulet er opdelt i tre temaer: Tema 1: Sømilitære platforme og maskinteknisk tjeneste: Skibshovedfordelingsanlæg i orlogsskibe. Arbejde på spændingsførende eltavler i orlogsskibe. Sømilitære fremdrivningssystemer, herunder procedurer for nødbetjening. Maskinkontrolanlæg (Rockwell/Lyngsø). IPMS. Skibsstabilitet og rulledæmpning på Søværnets skibe. Side 8 af 11
9 Sammenhængen mellem skibets el- og maskintekniske systemer og skibets øvrige systemer.bestemmelser og publikationer i Søværnet. Instruks for vagthavende maskinofficer. Logistik og materielberedskab. IETDS. FIIN. Tema 2, Søværnets vedligeholdelsessystem DNV-GL Undervisning i Forsvarets virksomhedsmodel. DeMars PM 965 Rekvirent vedligehold. DeMars PM 962 værkstedsmedarbejder. DeMars PM 964 drift af planlagt vedligeholdelse. Tema 3, Battle Dammage Mannagement (har egen læringsplan)dost organisation Opbygningen af et BDM spil. Relevant materiale til brug i BDM spil. BDM spillenes faser. Kommunikation i.f.m. BDM spil. Klartskibsorganisation på IVER HUITFELDT-, ABSALON- og THETIS-klassen. Hjælpeværktøjer til brug under Internal Battle. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Der ligges vægt på projekt- og problemfokuseret tilgang til læring, hvor den studerendes maskintekniske og ledelsesmæssige kompetencer nyttiggøres til at skabe læring. Omskolingen til Søværnets systemer vil i videst mulig omfang foregå i et praksisnært miljø. Der kan gennemføres mindre ekskursioner og studieture eller anden relevant undervisning i det omfang, det af underviseren skønnes fremmende for læringen. ANSVARSFORDELING Forsvarsakademiet, Institut for Militære Operationer/Center for Maritime Operationer og Teknologi er fagligt ansvarlig for modulet. AFPRØVNING OG EKSAMEN Tema 1, Sømilitær maskinteknik afsluttes med en skriftlig eksamen og en handleprøve, der vurderes bestået/ikke bestået Tema 2, Vedligeholdelse på Søværnets skibe afsluttes med en handleprøver og vurderes betået/ikke bestået. Når prøven er bestået tildeles følgende Q i SAP: Tema 3, Battle Dammage Mannagement afsluttes med en handleprøve, der vurderes bestået/ikke bestået. Side 9 af 11
10 9. MASKINOFFICERSTOGT VARIGHED: 6 uger. FORMÅL Formålet med modulet er overordnet, at den studerende får forståelse for og kan anvende procedurer og systemer i Søværnet, således den studerende efter endt uddannelse kan forrette tjeneste som maskinteknisk sektionsofficer på laveste niveau i teknikdivisionen ombord i Søværnets enheder. FORUDSÆTNINGER Gennemført og bestået modul 1 og 2. Godkendt periodisk helbredsundersøgelse, PHU. LÆRINGSMÅL Viden: Have forståelse for generel tjeneste som søofficer og især i teknikdivisionen. Have forståelse for skibets materiel inden for teknikdivisionen samt vedligehold af dette. Have forståelse for skibets havariorganisation og dertil hørende procedurer. Have forståelse for Forsvarets og Søværnets procedurer, bestemmelser, direktiver etc. der er direkte tilknyttet tjenesten i teknikdivisionen. Færdigheder: Kunne udføre tjenesten som sektionsofficer på laveste niveau inden for teknikdivisionen. Kunne anvende skibets materiel inden for teknikdivisionen samt vedligehold af dette. Kunne assistere teknikofficer og vedligeholdelsesofficer. Kunne tilrettelægge og gennemføre havariøvelser. Kunne forrette tjeneste som vagthavende officer i havn. Kompetencer: Kunne varetage tjenesten som selvstændig maskinvagthavende officer under alle forhold. Kunne varetage tjenesten som sektionsofficer i teknikdivisionen. INDHOLD Skibshovedfordelingsanlæg (Power Management System/Lyngsø). Fremdrivningssystem. Maskinkontrolanlæg. Vandbehandlingssystem. Skibsstabilisering/rulledæmpning. Tjenestekendskab og logistik. Havaritjeneste. Rapportering, rekvirering og vedligehold. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Praktikken foregår som praktisk træning som maskinvagthavendeelev under opsyn af en rutineret maskintekniskofficer. Den primære undervisningsform er mesterlære. Praktikken gennemføres ombord i enheder af THETIS-, ABSALON- og/eller IVER HUITFELDTklassen. For at understøtte mulighederne for at nå læringsmålene skal den studerende og praktikstedet i fællesskab anvende den uddannelsesdokumentation, der er nærmere beskrevet i Bestemmelser for den Praktiske Uddannelse, som udgives af Søværnets Officersskole. ANSVARSFORDELING Søværnets Officersskole er overordnet faglig ansvarlig for indholdet af modulet. Den respektive skibschef er ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af modulet. Side 10 af 11
11 EKSAMEN Der afholdes ikke eksamen eller forløbskontrol. Ved afslutningen af et togt af minimum 5 dages varighed, udfærdiger enheden en personudtalelse, hvor skibschefen skal tage stilling til, hvorvidt den studerende er klar til førstegangstjeneste som maskinvagthavende officer på enheden, eller hvilke tiltag der kan bidrage til, at den studerende bliver klar. Side 11 af 11
Tillæg D. Studieordning for elementet MASKINTEKNISK RETNING
Tillæg D Studieordning for elementet MASKINTEKNISK RETNING 2015 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR... 4 5. OVERSIGT
Læs mereStudieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN VÅBEN- OG ELEKTRONIK- TEKNISK RETNING
Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN VÅBEN- OG ELEKTRONIK- TEKNISK RETNING 1. august 2017 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG
Læs mereTillæg E. Studieordning for elementet VÅBEN- OG ELEKTRONIKTEKNISK RETNING
Tillæg E Studieordning for elementet VÅBEN- OG ELEKTRONIKTEKNISK RETNING 2015 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR...
Læs mereTillæg B. Studieordning for elementet SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE
Tillæg B Studieordning for elementet SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE 2015 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS GENERELLE MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG
Læs mereStudieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE TEKNIK
Studieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE TEKNIK INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Teknikuddannelsens formål... 3 3. Teknikuddannelsens mål for læringsudbytte... 3 4. Teknikuddannelsens omfang og struktur...
Læs mereStudieordning FLYVEVÅBNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE (FLV OBU)
Studieordning FLYVEVÅBNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE (FLV OBU) 1. august 2015 INDHOLD 1. Indledning...3 2. Formål med Flyvevåbnets Officersbasisuddannelse...3 3. Mål for læringsudbytte...3 4. Omfang og struktur
Læs mereLOGO. Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE. Version
LOGO Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE Version 26112015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Operationsstøtteuddannelsens formål... 3 3. Operationsstøtteuddannelsens
Læs mereStudieordning for elementet. Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot. Version
Studieordning for elementet Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot Version 30112015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Formål med Flyvning og Ledelse... 3 3. Mål for læringsudbytte for Flyvning og Ledelse...
Læs mereStudieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE OPERATIONSSTØTTE
Studieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE OPERATIONSSTØTTE INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Operationsstøtteuddannelsens formål... 3 3. Operationsstøtteuddannelsens mål for læringsudbytte... 3 4. Operationsstøtteuddannelsens
Læs mereStudieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING. Version
Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING Version 26112015 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Kontrol og Varslingsuddannelsens formål... 3 3. Kontrol og varslingsuddannelsens
Læs mereStudieordning SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE
Studieordning SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE 30. juni 2015 INDLEDNING...3 UDDANNELSENS FORMÅL...3 UDDANNELSENS GENERELLE MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE...3 ADGANGSKRAV...4 UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR...4
Læs mereBilag 2. Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR SØVÆRNET
Bilag 2 Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR SØVÆRNET AUTORISATION Nærværende studieordning autoriseres herved til brug for Officersuddannelsen for Søværnet. X.X. XXXX DOKUMENTHISTORIK Dokumentversion
Læs mereStudieordning SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE
Studieordning SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE 1. august 2017 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR... 4 5. OVERSIGT
Læs mereStudieordning SØVÆRNETS OFFICERS- BASISUDDANNELSE
Studieordning SØVÆRNETS OFFICERS- BASISUDDANNELSE 1. august 2018 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR... 4 5. OVERSIGT
Læs mereKOMPETENCEPROFIL FOR HOVEDFUNKTIONEN: Operativ/M312/TAK/Niv 1/SVN
HOVEDFUNKTIONSDATA Hovedfunktions- Taktisk-navigatorisk retning, skib, Niveau 1 (M312 første gangs tjeneste), sektionsofficer. betegnelse Funktionsniveau M312 (SVN) og værnstilhørsforhold Antal stillinger
Læs mereStudieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN TAKTISK RETNING
Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN TAKTISK Studieordning RETNING for elementet TAKTISK RETNING 1. august 2017 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3
Læs mereStudieordning HÆRENS OFFICERSBASISUDDANNELSE
Studieordning HÆRENS OFFICERSBASISUDDANNELSE Indhold 1. Indledning... 3 2. Officersbasisuddannelsens formål... 3 3. Officersbasisuddannelsens mål for læringsudbytte... 3 4. Officersbasisuddannelsens omfang
Læs mereSØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDOS DIREKTIV FOR SØVÆRNETS GRUNDLÆGGENDE KONTRAKTOFFICERSUDDANNELSE
Underbilag 1 til Beskrivelse af SØVÆRNETS kontraktofficersuddannelse. SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDOS DIREKTIV FOR SØVÆRNETS GRUNDLÆGGENDE KONTRAKTOFFICERSUDDANNELSE 1. INDLEDNING
Læs mereGENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN
GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN 1. FORMÅL Formålet er, at sergenteleven erhverver sig den nødvendige grundlæggende viden og færdigheder og på grundlag heraf tilegner
Læs mereBilag 3. Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR FLYVEVÅBNET
Bilag 3 Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR FLYVEVÅBNET AUTORISATION Nærværende studieordning autoriseres herved til brug for Officersuddannelsen for Flyvevåbnet. X.X. XXXX DOKUMENTHISTORIK Dokumentversion
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereStudieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR KAMPTROPPERNE 1
Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR KAMPTROPPERNE 1 1 Tjenestegrensmodulet benævnes våbenkursus internt i Hæren. Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. TJENESTEGRENSMODULETS FORMÅL... 3 3.
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE
Kompetenceudvikling er vital for Forsvarets evne til at løse tidens og fremtidens opgaver. UDDANNELSESBESKRIVELSE Officersbasisuddannelse, HRN Uddannelsesbeskrivelse Formål Formålet med officersbasisuddannelsen
Læs mereStudieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR LOGISTIKTROPPERNE 1
Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR LOGISTIKTROPPERNE 1 1 Tjenestegrensmodulet benævnes våbenkursus internt i Hæren. Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. TJENESTEGRENSMODULETS FORMÅL...
Læs mereSkabelon for fagbilag
Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens
Læs mereFagbilag Miljø og genbrug
Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset
Læs mereDen Grundlæggende Sergentuddannelse i Søværnet
Uddannelsesordning for Den Grundlæggende Sergentuddannelse i Søværnet AUTORISATION Nærværende uddannelsesordning autoriseres hermed til brug på Søværnets Sergentskole ved gennemførelse af Den Grundlæggende
Læs mereRevisionsnummer: Udkast 1 02.11.2012. Udarbejdet af: EST/LRO
Side 1 af 9 Indhold 1. Formål... 2 1.1 PA relateret uddrag fra bekendtgørelse om uddannelsen til maskinmester... 2 2. Deltagerforudsætninger... 4 3. Varighed... 4 4. PA undervisningens mål... 5 5. Opdeling
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE
Kompetenceudvikling er vital for Forsvarets evne til at løse tidens og fremtidens opgaver. UDDANNELSESBESKRIVELSE Uddannelsesordning for løjtnantsuddannelse i Hæren/Modul I LBU Udgave: 2017-02-21 Uddannelsesbeskrivelse
Læs mereUKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Tjenestekendskab Maritimt Officerskursus B. Kort navn TJEK MOK FAGPLAN C. Formål Faget skal udvikle den
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereFLYVEVÅBNETS GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE. Flyvevåbnets sergentskole
FLYVEVÅBNETS GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE sergentskole MAR 2019 1. Indledning sergentuddannelse (GSU) gennemføres ved sergentskole (FSGS) som en kursusopdelt uddannelse under så stor anvendelse af blended
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereFORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TEKNISK LINIE
FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TEKNISK LINIE FORMÅL Formålet med uddannelsen er, at officerseleven erhverver sig den viden og de færdigheder samt de holdningsmæssige kvaliteter, der kræves for
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereFagbilag Service og transport
Fagbilag Service og transport 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til service og transport, herunder søfart mv. Der arbejdes
Læs mereKontrakt om Professionspraktik
Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade
Læs mereObligatorisk efter- og videreuddannelse Indsats 2019 til 2023
Obligatorisk efter- og videreuddannelse Indsats 2019 til 2023 - Holdlederniveau Denne læringsplan er et eksempel, der frit kan anvendes som inspiration efter behov. Side 1 af 8 INDHOLD 1. Forudsætninger...
Læs mereForår 2011. Poul Erik Petersen: 5. udgave 2002 ISBN 87-7463-272-8. Poul Erik Petersen 4. udgave 2004 ISBN 87-7463-276-0
Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: ca. 68 Uddannelsesmål: 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden vedrørende elektriske maskiner i et sådant omfang,
Læs mereDokumentnavn: Bachelorprojekt - E2016 Dok.nr.: UV-vejl 014
Susanne Ketill Brian Glyngø Thisvad Karsten Jepsen Godkendt 1 af 5 Formål Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Den studerende skal ved
Læs mereDIREKTIV FOR OFFICERSGRUNDUDDANNELSEN I SØVÆRNET ÅRGANG BREDAL 2003/2007
SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO DIREKTIV FOR OFFICERSGRUNDUDDANNELSEN I SØVÆRNET ÅRGANG BREDAL 2003/2007 1. INDLEDNING Dette direktiv udgør planlægningsgrundlaget for officersgrunduddannelsen
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereStudieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Læs mereOFFICERSUDDANNELSE FOR SØVÆRNET
Studieordning OFFICERSUDDANNELSE STUDIEORDNING FOR SØVÆRNET OFFICERSUDDANNELSE FOR 2015 2017 1. august 2017 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 4 Uddannelsesretningernes formål.... 4 3. UDDANNELSENS
Læs mereSTUDIEORDNING OFFICERSUDDANNELSE FOR FLYVEVÅBNET
STUDIEORDNING OFFICERSUDDANNELSE FOR FLYVEVÅBNET 2015 Indledning... 3 Uddannelsens formål... 4 Uddannelsesretningernes formål.... 4 Uddannelsens generelle mål for læringsudbytte... 4 Uddannelsesretningernes
Læs mere31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33
Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det
Læs mereFagbilag Kommunikation og medier
Fagbilag Kommunikation og medier 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder og fagområder indenfor kommunikation og medier. Der arbejdes med et eksemplarisk
Læs mereMILITÆR DIPLOMUDDANNELSE
Studieordning MILITÆR DIPLOMUDDANNELSE Indhold INDLEDNING... 4 UDDANNELSENS FORMÅL... 4 UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 4 UDDANNELSESRETNINGER OG UDDANNEDES TITLER... 5 ADGANGSKRAV... 5 UDDANNELSENS
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereFagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri
Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til jordbrug, skovbrug og fiskeri. Der arbejdes
Læs merePROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del
PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning 2018 National del 1 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 3 2.1.
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mereUddannelsesordning for DELINGSFØRERKURSUS
Version 1.0 Uddannelsesordning for DELINGSFØRERKURSUS Autorisation Nærværende uddannelsesordning autoriseres hermed til brug på HVS/HJV ved gennemførelse af DELINGSFØRERKURSUS (DFK). JENS SUND oberst Chef
Læs mereSTUDIEORDNING. for. IT-teknolog
STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede
Læs mereFagbilag Motor og mekanik
Fagbilag Motor og mekanik 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til motor, mekanik og teknik. Der arbejdes med et eksemplarisk
Læs mereBilag 1. Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR HÆREN
Bilag 1 Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR HÆREN AUTORISATION Nærværende studieordning autoriseres herved til brug for Officersuddannelsen for Hæren. X.X. XXXX DOKUMENTHISTORIK Dokumentversion Revisionsdata
Læs mereRetningslinjer for modulprøve 6
Retningslinjer for modulprøve 6 0,5ECTS Formål Den studerende demonstrerer opnået læringsudbytte inden for modul 6 og afprøves i ergoterapeutisk intervention. Mål Den studerende skal præsentere viden om
Læs mereSØVÆRNETS TEKNIKSKOLE MAJ 2004 SØVÆRNETS TEKNIKSKOLES DIREKTIV FOR DEN FAGLIGE GRUNDUDDANNELSE, TEORI FOR ELEKTRONIK- OG SVAGSTRØMSUDDANNELSEN
SØVÆRNETS TEKNIKSKOLE MAJ 2004 SØVÆRNETS TEKNIKSKOLES DIREKTIV FOR DEN FAGLIGE GRUNDUDDANNELSE, TEORI FOR ELEKTRONIK- OG SVAGSTRØMSUDDANNELSEN (ELEKTRONIKFAGTEKNIKER) 1. INDLEDNING Nærværende direktiv
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori
Læs mereMaritime helikopteruddannelser og FELS. Hvorfor FELS? KK Søren Tversted, pens. pva Center for Taktik. Temadage om Fjernundervisning 2016
KK Søren Tversted, pens. pva Center for Taktik Hvorfor FELS? Temadage om Fjernundervisning 2016 Lidt historik Helikopterbærende enheder Ambitionsniveauet Udfordringen / Uddannelsesbehov Løsning => FELS
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi I efteråret 2009 blev der på Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi udbudt undervisning på modulet Pædagogisk-psykologisk teori. På dette
Læs mereDIREKTIV FOR CENSORKORPS FOR FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER
August 2015 DIREKTIV FOR CENSORKORPS FOR FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER Ref.: a. Forsvarsministeriet, Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier (nr. 1231 af 21. november 2014). b.
Læs mereFORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME
FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME AUGUST 2015 Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Kontakt: Dekanat, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk 1. udgave august 2015 INDHOLD
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi 2010F
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi 2010F I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 1 modul indenfor pædagogisk psykologi Videnskabsteori og metode i et. I alt var der 69 tilmeldte
Læs mereFORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE
FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE FORMÅL Formålet med uddannelsen er, at officerseleven erhverver sig den viden og de færdigheder samt de holdningsmæssige kvaliteter, der kræves for
Læs mereTILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Læs mereModulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereStudieordning for IT-teknolog National del Februar 2018
Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 2
Læs mereLÆRINGSPLAN FOR. Maritimt Officerskursus 2, Tjenestekendskab 3401
LÆRINGSPLAN FOR Maritimt Officerskursus 2, Tjenestekendskab 3401 Udarbejdet af: HVS-MHS, AG MOK Dato og år: Marts 2018 Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Beskrivelse af faget: Maritimt
Læs mereLæringsplan for Lovpligtig uddannelse Marinehjemmeværnet, modul 1 Introduktion til tjenesten om bord
Læringsplan for Lovpligtig uddannelse Marinehjemmeværnet, modul 1 Introduktion til tjenesten om bord Udarbejdet af: AG LPU Dato og år: 01-10-2016 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereHRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE
Læs mereVejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed
Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
Læs mereFagbilag Musisk og kunstnerisk produktion
Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema relaterer sig til kunstnerisk produktion og dertil beslægtede fagområder. Uanset om det drejer sig om scenekunst,
Læs mereVidereuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML)
Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML) A. FORMÅL 1. At give eleven det uddannelsesgrundlag, der kvalificerer den pågældende til at forrette tjeneste på højeste funktionsniveau for mellemledere
Læs mereValgfag for PBA11 - efterår 2015
Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker
BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereMultimediedesigneruddannelsen
Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:
Læs mereRadiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning
Modulbeskrivelse modul 4 Overgangsordning Efteråret 2016 1 1.0 Generelt Deltagelse i undervisningen på modulet forudsætter, at den studerende har fulgt undervisning i modul 1-3. 2.0 Introduktion til modulet:
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis
Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modul 11S Klinik/ Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT
Læs mereErgoterapeutuddannelsen
Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30
Læs mereStudieordning for VIDEREGÅENDE UDDANNELSE AF MELLEMLEDER I FLYVEVÅBNET (VMF)
Studieordning for VIDEREGÅENDE UDDANNELSE AF MELLEMLEDER I FLYVEVÅBNET (VMF) Autorisation Nærværende studieordning autoriseres hermed til brug på Air Force Training Centre (AFTC) ved gennemførelse af den
Læs mereSocial- og Sundhedsskolen Esbjerg
Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereUKLASSIFICERET Fagplan 1409 DeMars DIR D 02846858 MD/ÅR HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan 1409 DeMars DIR D 02846858 MD/ÅR HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Maritimt engelsk B. Kort navn MARENG FAGPLAN C. Formål At genopfriske kursisternes engelske tale, således
Læs mereRetningslinjer for modulprøve 9
Retningslinjer for modulprøve 9 0,5ECTS Formål Den studerende demonstrerer opnået læringsudbytte inden for modul 9 og afprøves i ergoterapeutisk indsats i et helhedsorienteret forløb med vægt på terapeutrolle
Læs mereStudieordning FUNKTIONSUDDANNELSE FOR HÆREN
Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSE FOR HÆREN 1. august 2015 Indhold 1. Indledning...3 2. Funktionsuddannelsens formål...3 3. Funktionsuddannelsens mål for læringsudbytte...3 4. Funktionsuddannelsens omfang
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Læs mereMILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK
ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK INDLEDNING Er du så god til engelsk, som du går og tror? Kan du kommunikere tilfredsstillende på en international operation?
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereRetningslinjer for diplomingeniørpraktik
Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.
Læs mereRetningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen
Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator
Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen
Læs mereStudieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR HÆREN 2015
Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR HÆREN 2015 Indledning...3 UDDANNELSENS FORMÅL...4 UDDANNELSENS GENERELLE MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE...4 UDDANNELSENS TITEL...5 ADGANGSKRAV...6 Generelle adgangskrav...6
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mere