Studieordning SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE
|
|
- Trine Mogensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE 30. juni 2015
2 INDLEDNING...3 UDDANNELSENS FORMÅL...3 UDDANNELSENS GENERELLE MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE...3 ADGANGSKRAV...4 UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR...4 BELASTNING OG ØVRIGE AKTIVITETER UNDER UDDANNELSEN...5 OVERSIGT OVER EKSAMiner...5 MERIT...5 UNDERVISNINGS- OG STUDIEFORMER...6 Undervisnings- og arbejdsformer...6 Evaluering af undervisningen og læringsforløbene...6 EKSAMINER OG BEDØMMELSE...6 Eksamensbevis...6 Helhedsvurderinger...6 BESTEMMELSESGRUNDLAG...7 Bilag 1, SØMILITÆRT GRUNDUDDANNELSESMODUL...8 Bilag 2, SEJLADSMODUL I, SVANEN-KL...10 Bilag 3, SEJLADSMODUL II på større orlogsskib...13 Side 2 af 16
3 INDLEDNING Søværnets Officersbasisuddannelse (SVN OBU) indgår som et element i Officersuddannelsen for Søværnet. Den overordnede uddannelsesstruktur, overordnede læringsmål, generelle regler, herunder eksamensregler m.m., er defineret og beskrevet i rammestudieordningen for Officersuddannelsen for Søværnet. SVN OBU kan kun tages af studerende, der er optaget på Officersuddannelsen for Søværnet. Forsvarsakademiet er overordnet ansvarlig for officersuddannelsens gennemførelse. Uddannelsen gennemføres i et samarbejde mellem Forsvarsakademiet, Søværnets Officersskole; Søværnets Skoles underlagte centre og Søværnets sejlende enheder. De enkelte myndigheder er ansvarlige for, at de respektive dele af uddannelsen gennemføres indenfor rammerne af studieordningen. Studieordningen er gældende fra 1. august UDDANNELSENS FORMÅL Formålet med SVN OBU er, at den studerende opnår de grundlæggende kvalifikationer, der er en forudsætning for at kunne gennemføre de følgende dele af officersuddannelsen. Den studerende skal efter gennemgang af SVN OBU have viden, færdigheder og kompetencer, der gør vedkommende i stand til at varetage funktioner på manuelt niveau på et af Søværnets skibe. UDDANNELSENS GENERELLE MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE Efter endt uddannelse skal den studerende have opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden og forståelse Skal have overordnet viden om Søværnets historie, herunder nationale traditioner og sædvaner/praksis. Skal have grundlæggende viden om Forsvarets Kompetence og Udviklingssystem (FOKUS). Skal have forståelse for almene skibsrutiner og organisation af et orlogsskib. Skal have forståelse for navigation og sømandskab på et niveau svarende til Søfartsstyrelsens duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere. Færdigheder Skal kunne anvende grundlæggende metoder, der knytter sig til fagområdet for en orlogsgast, herunder praktisk sømandsskab. Skal kunne identificere reaktioner på mentalt og psykisk belastende miljøer. Skal kunne anvende gældende forskrifter ifm. løsning af praktiske arbejdsopgaver som en del af en havaripatrulje og gummibådsbesætning under overholdelse af relevante forskrifter. Skal kunne identificere trusler mod egen eller andres sikkerhed og vælge og anvende personlige værnemidler. Side 3 af 16
4 Skal kunne planlægge og tage ansvar for arbejdsopgver indenfor fagområderne navigation og sømandskab på et niveau svarende til Søfartsstyrelsens duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere. Kompetencer Skal have en passende psykisk og fysisk robusthed til at udføre arbejdsopgaver i pressede situationer. Skal kunne indgå i tværfaglige arbejdsprocesser på manuelt niveau om bord på et orlogsskib. Skal kunne tage ansvar for arbejdsprocesser i overensstemmelse med almene regler, normer og bestemmelser i normalt forudsigelige arbejds- eller studiesituationer. ADGANGSKRAV For at få adgang til Søværnets Officersbasisuddannelse skal den studerende være optaget på Officersuddannelsen for Søværnet. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR SVN OBU er i praksis forankret i Søværnet i regi af Søværnets Skole, Center for Sergent og Maritim Uddannelse (SMC). Uddannelsen er normeret til at vare 15 uger og består af tre moduler: Sømilitært Grunduddannelsesmodul (7 uger). Sejladsmodul I i SVANEN-kl (4 uger). Sejladsmodul II på større orlogsskib (4 uger). Modulernes rækkefølge kan variere henset til kapaciteten på skibene. Typisk vil sejladsmodulet i SVANEN-kl ligge inde i den sømilitære grunduddannelse, da der ikke er plads til et helt hold i sejlkutterne samtidig, og det derfor er nødvendigt at dele holdet op. Konceptuelt er de dog tre separate moduler. Et typisk forløb vil se ud som på illustrationen nedenfor. Sømilitær Grunduddannelse SVANEN-kl (4 uger) 15 uger Sømilitær Grunduddannelse Sejladsmodul på orlogsskib (4 uger) Det sømilitære grunduddannelsesmodul foregår ved SMC i Frederikshavn. Der er tale om en basisuddannelse, som inkluderer uddannelse i bl.a. håndvåben, redningsmidler, førstehjælp, brandslukning og havaribekæmpelse. Af praktiske årsager kan dele af modulet tages parallelt med de to øvrige moduler. Sejladsmodul I i SVANEN-kl er ligeledes en sømilitær grunduddannelse, men med udgangspunkt i et sejlende miljø. Der er fokus på arbejdet om bord i et skib, herunder praktisk sømandskab, dæksarbejde samt vagttjeneste. Der undervises desuden i navigation til et niveau svarende til duelighedsprøven i sejlads. Et væsentligt læringsmål for modulet er, at den studerende får viden om officerens arbejdsopgaver ombord i et skib, idet uddannelsen foregår i små enheder, hvor den studerende og skibets chef skal indgå i et tæt samarbejde om skibets drift. Sejladsmodul II på større orlogsskib tilstræbes at foregå på Søværnets større enheder. Formålet er, at den studerende får omsat læringen fra de to foregående moduler til praktiske færdigheder, Side 4 af 16
5 samt at den studerende får viden om arbejdsprocesserne om bord i et større orlogsskib, således den studerende i den senere officersuddannelse kan sætte teorien i perspektiv. Under togtet i det større orlogsskib vil uddannelsen gradvist blive drejet mod den studieretning, som den studerende er optaget på. Af samme årsag tilstræbes anvendelse af enheder af ABSL-kl. og IVER-kl., alternativt THET-kl. SVN OBU skal ses som et samlet uddannelsesforløb, hvor der er fokus på progression i læringen og hvor teori og praktisk anvendelse søges optimeret således, at læring finder sted i det rette miljø og på det rette tidspunkt. En uddybning af de enkelte moduler findes i de tilhørende bilag. BELASTNING OG ØVRIGE AKTIVITETER UNDER UDDANNELSEN I forbindelse med gennemgang af SVN OBU vil der pga. øvelsesaktivitet samt enhedernes sejladsog undervisningsprogram kunne forventes tjeneste udover normal arbejdstid samt i weekender, herunder også at skulle forrette vagttjeneste om natten. OVERSIGT OVER EKSAMINER Reglerne for eksamen findes i den overordnede rammestudieordning for Officersuddannelse for Søværnet. De mere detaljerede oplysninger om den enkelte eksamen er beskrevet i bilagene for modulerne. Eksaminer på Søværnets Officersbasisuddannelse Modul Eksamensform Bedømmelse Bedømmer Sømilitær Grunduddannelse Vurdering pba. aktiv deltagelse Bestået/ikke bestået Ekstern (SMC) Sejladsmodul I SVANEN-kl Vurdering pba. aktiv deltagelse Bestået/ikke bestået Ekstern (CH) Sejladsmodul II på større orlogsskib Vurdering pba. aktiv deltagelse Bestået/ikke bestået Ekstern (CH) MERIT Stampersonel i Søværnet, der har gennemgået Søværnets Basisuddannelse kan meriteres efter en individuel realkompetencevurdering for dele af det sømilitære grunduddannelsesmodul. Side 5 af 16
6 UNDERVISNINGS- OG STUDIEFORMER Undervisnings- og arbejdsformer. Gennem uddannelsen skabes læringsmæssige forudsætninger for, at den studerende kan udvikle professionelle kompetencer til at løse faglige problemstillinger og indgå i arbejdsprocesser på manuelt niveau i Søværnet. De læringsmæssige aktiviteter i den teoretiske undervisning tilrettelægges således, at undervisningens form understøtter de læringsmål og det faglige indhold, den studerende skal nå. Undervisnings- og studieformerne omfatter en bred vifte af følgende eksempler på aktiviteter, som kan understøtte læringsmålene på viden-, færdigheds- og kompetenceniveau: Viden Oplæg fra lærer, instruktion, inddragelse af studerendes erfaringer, gruppearbejde, refleksion, diskussion, mv. Færdigheder Vejledning, sparring, træning, gruppearbejde, excercits, diskussion, simulation mv. Kompetencer Gruppearbejde, vejledning, sparring og selvevaluering. Evaluering af undervisningen og læringsforløbene. Fremgår af rammestudieordningen for Officersuddannelse i Søværnet EKSAMINER OG BEDØMMELSE Den studerendes læringsudbytte dokumenteres undervejs ved forskellige tests og interne eksaminer. Eksaminer og forløbskontroller på Søværnets Officersbasisuddannelse tilstræbes tilrettelagt og gennemført efter reglerne defineret under afsnittet Bestemmelsesgrundlag. Hvis der afviges fra disse regler, vil afvigelsen være angivet under det enkelte modul. Ved de interne eksaminer foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere og/eller andre kompetente medarbejdere fra den uddannende myndighed. Eksamensbevis. Til studerende, der opfylder beståelseskriterierne, udfærdiges efter afslutningen på Officersuddannelsen for Søværnet ét eksamensbevis.. Helhedsvurderinger. Igennem uddannelsesforløbet foretages på hvert modul helhedsvurderinger af den studerende. Vurderingerne indgår som en del af Forsvarets Kompetenceudviklings- og Bedømmelsessystem (FOKUS), hvor den studerende bedømmes. Den studerende vil efter afslutningen af OBU blive vurderet med hensyn til mulighed for at fortsætte på officersuddannelsen. Side 6 af 16
7 BESTEMMELSESGRUNDLAG FPT BST FAK supplerende bestemmelse for eksaminer FAK DIR for Uddannelsesstyring Side 7 af 16
8 BILAG 1, SØMILITÆRT GRUNDUDDANNELSESMODUL Varighed: 7 uger FORMÅL Formålet med det sømilitære grunduddannelsesmodul (SGM) er, at den studerende opnår de grundlæggende kompetencer som orlogsgast, som gør denne i stand til at fungere på menigt niveau i Søværnet. Derudover er formålet, at den studerende bliver helbredsmæssigt godkendt til sejlads m.v., således vedkommende lever op til de formelle krav for at kunne indgå i besætningen på et orlogsskib. LÆRINGSMÅL Efter afslutningen af SGM skal den studerende have opnået følgende overordnede mål for læringsudbytte: Viden Have grundlæggende viden om Forsvarets organisation, grader, militære pligter, regler og traditioner. Have viden om skibsorganisationen og skibets ruller. Have viden om orlogsgastens pligter. Have viden om egne reaktionsmønstre i et fysisk og mentalt belastende miljø. Færdigheder Kunne anvende karabin M/96 i den daglige sømilitære tjeneste. Kunne anvende militær optræden (eksercits) som enkeltmand og i grupper i de mest gængse situationer. Kunne udføre grundlæggende CBRN-tjeneste. Kunne anvende Søværnets redningsmidler. Kunne udøve førstehjælp. Kunne varetage adgangskontrol og fungere som vagtmand. Kunne deltage i simpel bevogtning af en facilitet. Kunne anvende maritime termer i sin kommunikation med kolleger. Kompetencer Kunne indgå i en havaripatrulje i et skib. Skal være i stand til efter vejledning at kunne indgå i en besætning på et skib. INDHOLD Som nævnt under Uddannelsens omfang og struktur, så kan det blive nødvendigt, af pladsmæssige hensyn, at opdele de studerende i hold af maksimum 12. SGM vil derfor blive opdelt i undermoduler med følgende indhold: Undermodul A Varighed: 2 uger: Helbredsundersøgelse og Blåt bevis Side 8 af 16
9 Militær optræden Redningsmidler Tjenestekendskab Militær fysisk træning Undermodul B Varighed 4 uger: Militær optræden Håndvåbenuddannelse Førstehjælp Tjenestekendskab Bevogtning Militær fysisk træning Undermodul C Varighed 1 uge: Brandslukning og røgdykning Lækstopning CBRN Militær fysisk træning. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Undervisningen er struktureret som en kombination af teori og praksis. De læringsmæssige aktiviteter i den teoretiske og praktiske undervisning tilrettelægges således, at undervisningens form understøtter de læringsmål og det faglige indhold, den studerende skal nå. EKSAMEN Der indgår forskellige tests i forløbet. Den egentlige bedømmelse af opfyldelsen af læringsmålene er en konkret vurdering foretaget af den studerendes nærmeste foresatte på de enkelte moduler, således: SMC: Udpeget Holdofficer. Sejladsmodul I: Respektive skibschef. Sejladsmodul II: Skibschefen. Pga. de tidsmæssige snævre rammer kan den studerende kun indstilles til eksamen én gang. Side 9 af 16
10 BILAG 2, SEJLADSMODUL I, SVANEN-KL. Varighed: 4 uger FORMÅL Formålet med sejladsmodulet i SVANEN-kl er, at den studerende bliver introduceret til livet til søs i et orlogsskib og får en grundlæggende uddannelse i navigationstjeneste, vagttjeneste samt dæksarbejde. Desuden skal den studerende kunne leve tæt sammen med andre gennem længere tid på tolerant og funktionel vis. Den studerende skal også danne sig et indtryk af arbejdet som søofficer, herunder arbejdet som skibschef, næstkommanderende, teknikofficer, dæksofficer og navigatør. LÆRINGSMÅL Efter afslutningen af Sejladsmodul I, skal den studerende have opnået følgende overordnede mål for læringsudbytte: Viden: Have den fornødne viden om farvandsafmærkninger, navigation, nødsignaler, skibslys og sømandsskab, der svarer til Søfartsstyrelsens duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere. Have viden om de de tekniske systemer samt logistik. Have viden om vagttjenesten på et skib til søs, til ankers og i havn. Have viden om grundlæggende sømandskab. Have forståelse for skibsorganisationen og anvendelsen af basale ruller. have forståelse for rorkommandoerne. Have grundlæggende viden om søofficerens arbejdsopgaver. Have viden om Søværnets normer for fremtræden og orlogsmæssig korrekt udhaling af såvel skib som besætningsmedlem. Færdigheder: Kunne anvende vagtbestemmelser og indgå i en vagttørn. Kunne begå sig i en officersmesse med simpelt messereglement og almen pli. Mestre grundlæggende sømandskab relateret til tjenesten i et skib. Kunne anvende navigatoriske tegneredskaber. Kunne udtage og udsætte positioner, kurser og pejlinger i et papirsøkort. Kunne varetage posten som rorgænger og udkig. Kunne anvende og indgå i skibets basale ruller. Kunne anvende korrekte maritime termer i det daglige arbejde. I en vagttørn kunne korrigere for fejl eller afvigelser i forhold til udstukne retningslinjer og i tvivlstilfælde formå at søge hjælp. Kunne repræsentere Søværnet overfor offentligheden i forbindelse med vagttjeneste. Kunne bibeholde en tolerant og samarbejdsvillig tilgang til arbejdet, mens man lever tæt sammen med andre gennem længere tid. Side 10 af 16
11 Kunne anvende militær optræden (eksercits) som enkeltmand og i grupper i de mest gængse situationer relevant for tjenesten om bord i Søværnets skibe. Kompetencer: Kunne indgå i en besætning på en sejlkutter på manuelt niveau og selvstændigt kunne varetage funktioner under forudsigelige og rutinemæssige forhold. Kunne varetage opgaven som vagthavende navigatør under ukomplicerede forhold ved anvendelse af terrestrisk navigation på et niveau svarende til Søfartsstyrelsens duelighedsprøve i sejlads. Kunne indgå i en messe under iagttagelse af Søværnets traditioner. Kunne indgå i en vagttørn under iagttagelse af Søværnets krav om ansvarlighed og troværdighed. Kunne fremstå som en god repræsentant for Søværnet under vagt i havn. Kunne påtage sig ansvar for arbejdet om bord og leve op til Søværnets krav om holdninger til tjenesten. Kunne opsøge videre uddannelse på baggrund af egne styrker og udviklingsområder i relation til kravene på uddannelsen og i tjenesten. INDHOLD Undervisningen gennemføres om bord på enten Sejlkutteren SVANEN eller THYRA og er struktureret som en kombination af teori og praksis. Udover sejladsen og den daglige tjeneste i skibet vil der foregå ca. 80 timers undervisning inden for følgende områder: Terrestrisk navigation. Afmærkninger i danske farvande. Nødsignaler og skibslys. Praktisk anvendelse af simple søvejsregler (reglerne 2, 7,8,9,10,12,13,14,15,18 og 19). Søkortrettelse. Skibsjournal. Sejlhåndtering. Sikkerhedsprocedure ombord. Knob og stik. Trossehåndtering. Tovværksarbejde; splejs af treslået tovværk, og simple bændsler. Vagttjeneste. Udkigstjenste. Rorgængertjeneste. Tjenestekendskab. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Forløbet foregår primært som et mesterlæreforløb i et praksisnært miljø, hvor den studerende gennem uddannelsesforløbet gives mulighed for at skabe og udvikle rutiner og erfaringer, der bidrager til løsning af de mangeartede og udfordrende opgavetyper af både teoretisk og praktisk art. Disse erfaringer medvirker til at skabe en robust og struktureret tilgang til tjenesten. Side 11 af 16
12 Den studerende vil under togtet arbejde under trange kår og i nær kontakt med skibschefen. Sejladsmodulet udnytter det pædagogiske potentiale, der ligger i, at en erfaren søofficer observerer, vejleder og bedømmer den studerende på et tidligt tidspunkt i uddannelsen. Løbende tilbagemeldinger og den afsluttende bedømmelse fra skibschefen er således en væsentlig del af togtets indhold. EKSAMEN Ved afslutningen af togtet udfærdiges en personudtalelse indenfor rammerne af FOKUS. I denne skal skibschefen angive, om modulet med udgangspunkt i læringsmålene samlet set kan betragtes som bestået. Desuden skal skibschefen tage stilling til den studerendes studieegnethed. Personudtalelsen skal fremsendes til Søværnets Officersskole. Side 12 af 16
13 BILAG 3, SEJLADSMODUL II PÅ STØRRE ORLOGSSKIB Varighed: 4 uger FORMÅL Formålet med sejladsmodulet i et større orlogsskib er, at omsætte læringen fra de to tidligere gennemgåede moduler til en praktisk kontekst. Desuden skal togtet forberede den studerende til den efterfølgende officersuddannelse ved at give en forståelsesramme for arbejdsmetoderne på et skib, herunder opnå en særlig viden om den valgte studieretning, der sikrer, at den studerende har en grundlæggende viden om og forståelse for hhv. navigatoriske og tekniske grundbegreber, inden den egentlige funktionsuddannelse påbegyndes. LÆRINGSMÅL Der er på modulet nogle generelle læringsmål, som er gyldige for samtlige studerende, samt nogle funktionsspecifikke læringsmål, der afhænger af den studieretning, som den studerende efterfølgende skal følge på funktionsuddannelsen. GENERELLE LÆRINGSMÅL SAMT INDHOLD: Efter afslutningen af sejladsmodul II skal den studerende have opnået følgende overordnede mål for læringsudbytte. Viden Have en grundlæggende viden om sømandskab, tjenestekendskab, militær optræden, skibets konstruktion og organisation samt arbejdsfunktioner på skibet. Have en grundlæggende viden om skibets stabilitet samt elektriske, maskintekniske og våbentekniske systemer. Have grundlæggende viden om tjenesten som Vagthavende Officer i havn. Have viden om Søværnets og Forsvarets rolle i samfundet. Have forståelse for Søværnets gummibådes opbygning, tilrigning og sikkerhedsudstyr. Have viden om påhængsmotorens opbygning og brugervedligeholdelse. Have forståelse for skibets opgaver og operationsmønster. Have viden om arbejdssikkerhedsmiljø. Færdigheder Kunne udføre simple arbejdsopgaver inden for et større orlogsskibs divisioner. Kunne tale med kolleger om arbejdsopgaver ved anvendelse af korrekte maritime termer. Skal kunne deltage i et større orlogsskibs ruller på manuelt niveau. Skal kunne deltage i et større orlogsskibs vagttjeneste på manuelt niveau. Skal kunne indgå i dæksarbejdet, herunder lave alment tovarbejde, betjene ankerspil og deltage i fortøjningsarbejdet. Skal kunne indgå som besætning i samt manøvrere Søværnets gummibåde på tilfredsstillende vis. Skal kunne klargøre, opstarte og betjene påhængsmotoren. Side 13 af 16
14 Skal kunne rundere på dæk og om læ, herunder kontrollere trosser og fendere. Skal kunne anvende personlige værnemidler såsom sikkerhedssko, hjelm og faldsele. Skal kunne anvende skibets styre- og manøvresystemer. Kunne anvende militær optræden (eksercits) som enkeltmand og i grupper i de mest gængse situationer relevant for tjenesten om bord i Søværnets skibe. Kompetencer Skal kunne indgå i skibets besætning i funktioner, der ikke kræver en specialistuddannelse. Skal kunne indgå i en gummibådsbesætning og føre Søværnets gummibåde under forudsigelige og ukomplicerede forhold. Indhold: Indholdet f.s.v.a. de generelle læringsmål for alle studerende er: Skibskendskab. Arbejde i divisionerne. Deltagelse i øvelser og ruller. Dæksarbejde. Arbejdssikkerhed. Militær Fysisk Træning. Tjenestekendskab. Praktisk sømandskab. Anvendelse af Søværnets gummibåde. Anvendelse af påhængsmotor. Militær optræden. Vagttjeneste. SPECIFIKKE LÆRINGSMÅL OG INDHOLD FOR STUDERENDE PÅ TAKTISK RETNING: Studerende på taktisk retning skal desuden opnå følgende læringsmål: Viden Have viden om navigatoriske grundbegreber. Have viden om betydningen af måder til forebyggelse af kollision. Have viden om forbrændingsmotorens virkemåde. Have viden om det fonetiske alfabet og morse. Have forståelse for vigeregler, skibslys og dagsignaler. Have viden om signalflag. Færdigheder Kunne anvende navigatoriske tegneredskaber. Kunne udtage og udsætte positioner, kurser og pejlinger i et papirsøkort. Kunne foretage grundlæggende navigatoriske vurderinger ud fra opstillede scenarier. Kunne starte, tilse og stoppe en forbrændingsmotor. Kunne finde enkeltbogstavsbetydningen af flag og morse. Indhold Indholdet f.s.v.a. de specifikke læringsmål for studerende på taktisk retning er: Side 14 af 16
15 Navigation svarende til en udbygning af elevernes opnåede faglige niveau ved afslutning af Sejladsmodul I. Søvejsregler. Maskinlære (forbrændingsmotorens virkemåde). Enkeltbogstavsbetydningen i det fonetiske alfabet. SPECIFIKKE LÆRINGSMÅL OG INDHOLD FOR STUDERENDE PÅ MASKINTEKNISK RETNING: Studerende på maskinteknisk retning skal desuden opnå følgende læringsmål: Viden Have viden om skibstypens opbygning med speciel vægt på havari- og brandtekniske forhold. Have viden om skibets materiel inden for teknisk division. Have viden om at opstarte og stoppe skibets fremdrivning- og hjælpemaskineri af. Have viden om drift og vedligehold inden for skibets maskintekniske område. Have viden om bestridelse af funktionen som sektionsofficer i teknisk division. Færdigheder Kunne assistere befalingsmænd og maskinofficerer på laveste funktionsniveau i rutineprægede maskintekniske opgaver, herunder udenom opstart og rundering i maskinen. Kunne forrette følgevagt som vagthavende maskinbefalingsmand i havn. Indhold: Indholdet f.s.v.a. de specifikke læringsmål for studerende på maskinteknisk retning er: Udvidet skibskendskab. Havariorganisationen. Materielkendskab. Procedurer og tjeklister. Opstart og drift af maskineri og hovedsystemer. SPECIFIKKE LÆRINGSMÅL OG INDHOLD FOR STUDERENDE PÅ VÅBEN- ELEKTRONIKTEKNISK RETNING: Studerende på våben-elektronikteknisk retning skal desuden opnå følgende læringsmål: Viden Have viden om skibets opbygning med vægt på våben- og elektroniktekniske område. Have viden om skibets anvendelsesmuligheder med udgangspunkt i materiel inden for våbenog elektronikdivisionen. Have viden om skibets våben- og elektroniktekniske systemers integration med øvrige systemer ombord. Have viden om bestridelse af funktionen som sektionsofficer i våben- og elektronikdivisionen. Indhold: Indholdet f.s.v.a. de specifikke læringsmål for studerende på våben-elektronikteknisk retning er: Organisering samt kommunikationsveje og -midler Side 15 af 16
16 Procedurer Tekniske udfordringer i krig og fred Specialistområderne UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER De primære undervisningsmetoder er sidemandsoplæring, klasseundervisning og løsning af praktiske opgaver. Der vil desuden blive anvendt selvstudieopgaver. Den studerende vil under togtet være fulgt af en holdofficer fra SOS, som løbende vil holde samtaler med den studerende om faglig progression og ønskede udviklingsområder. Holdofficeren fungerer som FOKUS samtaleleder for den studerende under togtet. EKSAMEN Der afholdes intern forløbskontrol, som vurderes bestået/ikke bestået. Ved afslutningen af togtet udfærdiges en FOKUS personudtalelse. I denne skal samtalelederen angive om modulet samlet set kan betragtes som bestået. Desuden skal samtalelederen tage stilling til den studerendes studieegnethed. Personudtalelsen skal fremsendes til Søværnets Officersskole. Side 16 af 16
Tillæg B. Studieordning for elementet SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE
Tillæg B Studieordning for elementet SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE 2015 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS GENERELLE MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG
Læs mereStudieordning SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE
Studieordning SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE 1. august 2017 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR... 4 5. OVERSIGT
Læs mereStudieordning SØVÆRNETS OFFICERS- BASISUDDANNELSE
Studieordning SØVÆRNETS OFFICERS- BASISUDDANNELSE 1. august 2018 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR... 4 5. OVERSIGT
Læs mereStudieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE TEKNIK
Studieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE TEKNIK INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Teknikuddannelsens formål... 3 3. Teknikuddannelsens mål for læringsudbytte... 3 4. Teknikuddannelsens omfang og struktur...
Læs mereStudieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN MASKINTEKNISK RETNING
Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN MASKINTEKNISK RETNING 1. august 2017 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR...
Læs mereStudieordning FLYVEVÅBNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE (FLV OBU)
Studieordning FLYVEVÅBNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE (FLV OBU) 1. august 2015 INDHOLD 1. Indledning...3 2. Formål med Flyvevåbnets Officersbasisuddannelse...3 3. Mål for læringsudbytte...3 4. Omfang og struktur
Læs mereLOGO. Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE. Version
LOGO Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE Version 26112015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Operationsstøtteuddannelsens formål... 3 3. Operationsstøtteuddannelsens
Læs mereTillæg D. Studieordning for elementet MASKINTEKNISK RETNING
Tillæg D Studieordning for elementet MASKINTEKNISK RETNING 2015 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR... 4 5. OVERSIGT
Læs mereStudieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE OPERATIONSSTØTTE
Studieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE OPERATIONSSTØTTE INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Operationsstøtteuddannelsens formål... 3 3. Operationsstøtteuddannelsens mål for læringsudbytte... 3 4. Operationsstøtteuddannelsens
Læs mereSØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDOS DIREKTIV FOR SØVÆRNETS GRUNDLÆGGENDE KONTRAKTOFFICERSUDDANNELSE
Underbilag 1 til Beskrivelse af SØVÆRNETS kontraktofficersuddannelse. SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDOS DIREKTIV FOR SØVÆRNETS GRUNDLÆGGENDE KONTRAKTOFFICERSUDDANNELSE 1. INDLEDNING
Læs mereGENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN
GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN 1. FORMÅL Formålet er, at sergenteleven erhverver sig den nødvendige grundlæggende viden og færdigheder og på grundlag heraf tilegner
Læs mereStudieordning HÆRENS OFFICERSBASISUDDANNELSE
Studieordning HÆRENS OFFICERSBASISUDDANNELSE Indhold 1. Indledning... 3 2. Officersbasisuddannelsens formål... 3 3. Officersbasisuddannelsens mål for læringsudbytte... 3 4. Officersbasisuddannelsens omfang
Læs mereStudieordning for elementet. Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot. Version
Studieordning for elementet Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot Version 30112015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Formål med Flyvning og Ledelse... 3 3. Mål for læringsudbytte for Flyvning og Ledelse...
Læs mereBilag 2. Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR SØVÆRNET
Bilag 2 Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR SØVÆRNET AUTORISATION Nærværende studieordning autoriseres herved til brug for Officersuddannelsen for Søværnet. X.X. XXXX DOKUMENTHISTORIK Dokumentversion
Læs mereStudieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING. Version
Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING Version 26112015 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Kontrol og Varslingsuddannelsens formål... 3 3. Kontrol og varslingsuddannelsens
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE
Kompetenceudvikling er vital for Forsvarets evne til at løse tidens og fremtidens opgaver. UDDANNELSESBESKRIVELSE Officersbasisuddannelse, HRN Uddannelsesbeskrivelse Formål Formålet med officersbasisuddannelsen
Læs mereKOMPETENCEPROFIL FOR HOVEDFUNKTIONEN: Operativ/M312/TAK/Niv 1/SVN
HOVEDFUNKTIONSDATA Hovedfunktions- Taktisk-navigatorisk retning, skib, Niveau 1 (M312 første gangs tjeneste), sektionsofficer. betegnelse Funktionsniveau M312 (SVN) og værnstilhørsforhold Antal stillinger
Læs mereBESTEMMELSE FOR DEN PRAKTISKE UDDANNELSE AF KADETTER FRA SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE (BEPU)
BESTEMMELSE FOR DEN PRAKTISKE UDDANNELSE AF KADETTER FRA SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE (BEPU) FORORD Søværnets Officersskole (SOS) er jf. Forsvarsakademiets direktiv for uddannelsesstyring ansvarlig for officersuddannelsen.
Læs mereLæringsplan for Lovpligtig uddannelse Marinehjemmeværnet, modul 1 Introduktion til tjenesten om bord
Læringsplan for Lovpligtig uddannelse Marinehjemmeværnet, modul 1 Introduktion til tjenesten om bord Udarbejdet af: AG LPU Dato og år: 01-10-2016 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereFLYVEVÅBNETS GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE. Flyvevåbnets sergentskole
FLYVEVÅBNETS GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE sergentskole MAR 2019 1. Indledning sergentuddannelse (GSU) gennemføres ved sergentskole (FSGS) som en kursusopdelt uddannelse under så stor anvendelse af blended
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE
Kompetenceudvikling er vital for Forsvarets evne til at løse tidens og fremtidens opgaver. UDDANNELSESBESKRIVELSE Uddannelsesordning for løjtnantsuddannelse i Hæren/Modul I LBU Udgave: 2017-02-21 Uddannelsesbeskrivelse
Læs mereStudieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN TAKTISK RETNING
Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN TAKTISK Studieordning RETNING for elementet TAKTISK RETNING 1. august 2017 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse af motormænd til skibsassistenter
BEK nr 398 af 16/04/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,
Læs mereUddannelsesordning for GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE FLYVEVÅBNET
Uddannelsesordning for GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE FLYVEVÅBNET Autorisation Nærværende uddannelsesordning autoriseres hermed til brug på Air Force Training Centre (AFTC) ved gennemførelse af Grundlæggende
Læs mereStudieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN VÅBEN- OG ELEKTRONIK- TEKNISK RETNING
Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN VÅBEN- OG ELEKTRONIK- TEKNISK RETNING 1. august 2017 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG
Læs mereBilag 1. Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR HÆREN
Bilag 1 Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR HÆREN AUTORISATION Nærværende studieordning autoriseres herved til brug for Officersuddannelsen for Hæren. X.X. XXXX DOKUMENTHISTORIK Dokumentversion Revisionsdata
Læs mereUddannelsesordning for DELINGSFØRERKURSUS
Version 1.0 Uddannelsesordning for DELINGSFØRERKURSUS Autorisation Nærværende uddannelsesordning autoriseres hermed til brug på HVS/HJV ved gennemførelse af DELINGSFØRERKURSUS (DFK). JENS SUND oberst Chef
Læs mereLÆRINGSPLAN FOR. Navigationskursus II, 1401
LÆRINGSPLAN FOR Navigationskursus II, 1401 Udarbejdet af: KL Henrik Almind, HVS-MHS-04 Dato og år: SEP 2017 Side 1 af 18 Version 1409-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beskrivelse af modulet/faget/kurset:...
Læs mereBEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015
BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2014024172 Senere ændringer til
Læs mereFORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE
FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE FORMÅL Formålet med uddannelsen er, at officerseleven erhverver sig den viden og de færdigheder samt de holdningsmæssige kvaliteter, der kræves for
Læs mereBilag 3. Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR FLYVEVÅBNET
Bilag 3 Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR FLYVEVÅBNET AUTORISATION Nærværende studieordning autoriseres herved til brug for Officersuddannelsen for Flyvevåbnet. X.X. XXXX DOKUMENTHISTORIK Dokumentversion
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereSØVÆRNETS OFFICERSSKOLE SOSPUB 180-001 2015-10
SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE BESTEMMELSER FOR DEN PRAKTISKE UDDANNELSE AF KADETTER () FORORD Søværnets Officersskole (SOS) er ved Forsvarsakademiets Direktiv for Uddannelsesstyring (FAK
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE
Kompetenceudvikling er vital for Forsvarets evne til at løse tidens og fremtidens opgaver. UDDANNELSESBESKRIVELSE Militærpolitiets Grunduddannelse Uddannelsesbeskrivelse Praktiske oplysninger Formål Deltageren
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi I efteråret 2009 blev der på Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi udbudt undervisning på modulet Pædagogisk-psykologisk teori. På dette
Læs mereUddannelsesordning for Den grundlæggende sergentuddannelse
Uddannelsesordning for Den grundlæggende sergentuddannelse Version 1.2, august 2017 AUTORISATION Nærværende uddannelsesordning autoriseres hermed til brug på Søværnets Skole, Center for Sergent- og Maritim
Læs mereTillæg E. Studieordning for elementet VÅBEN- OG ELEKTRONIKTEKNISK RETNING
Tillæg E Studieordning for elementet VÅBEN- OG ELEKTRONIKTEKNISK RETNING 2015 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR...
Læs mereStudieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR LOGISTIKTROPPERNE 1
Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR LOGISTIKTROPPERNE 1 1 Tjenestegrensmodulet benævnes våbenkursus internt i Hæren. Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. TJENESTEGRENSMODULETS FORMÅL...
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi For Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi foreligger der evalueringer af undervisningen på tre moduler: perspektiver i pædagogisk-antropologi,
Læs mereUKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Tjenestekendskab Maritimt Officerskursus B. Kort navn TJEK MOK FAGPLAN C. Formål Faget skal udvikle den
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 2 moduler indenfor pædagogisk psykologi hhv. Udvikling, subjektivering og diversitet og. I alt
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV
UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV 1. FORMÅL Uddannelsen har til formål at bibringe eleven de fornødne forudsætninger for at kunne fungere som mellemleder på laveste funktionsniveau.
Læs mereNiveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring
Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der
Læs mereOrientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET
Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Generelt om tjenesten. Den tekniske udvikling i verden står ikke stille, vi er faktisk i en rivende udvikling. Ofte
Læs mereFagbilag Kommunikation og medier
Fagbilag Kommunikation og medier 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder og fagområder indenfor kommunikation og medier. Der arbejdes med et eksemplarisk
Læs mereLæringsplan. for LOVPLIGTIG UDDANNELSE 3, MARINEHJEMMEVÆRNET, SØMANDSKAB MFP
Læringsplan for LOVPLIGTIG UDDANNELSE 3, MARINEHJEMMEVÆRNET, SØMANDSKAB MFP Udarbejdet af: KN Michael Møller, hvs-mhs3 Dato og år: Oktober 2016 Side 1 af 12 V Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereFORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ
FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ FOR DINE BEDSTE KANDIDATER AKADEMIUDDANNELSEN 2015 HER STARTER REJSEN FOR FREMTIDENS OFFICERER Når Forsvaret nu søger kandidater til officersuddannelserne,
Læs mereGenerel klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelserne i Odense, Svendborg og Vejle Generel klinisk studieplan Skabelon Godkendt af Taktisk Styregruppe d. 20.2.2017. 24-02-2017 TS 1180943 Indhold Indledning 2 Den almene del 2 Overordnet
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi 2010F
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi 2010F I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 1 modul indenfor pædagogisk psykologi Videnskabsteori og metode i et. I alt var der 69 tilmeldte
Læs mereSØVÆRNETS TEKNIKSKOLE MAJ 2004 SØVÆRNETS TEKNIKSKOLES DIREKTIV FOR DEN FAGLIGE GRUNDUDDANNELSE, TEORI FOR ELEKTRONIK- OG SVAGSTRØMSUDDANNELSEN
SØVÆRNETS TEKNIKSKOLE MAJ 2004 SØVÆRNETS TEKNIKSKOLES DIREKTIV FOR DEN FAGLIGE GRUNDUDDANNELSE, TEORI FOR ELEKTRONIK- OG SVAGSTRØMSUDDANNELSEN (ELEKTRONIKFAGTEKNIKER) 1. INDLEDNING Nærværende direktiv
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi I efteråret 2009 blev der på Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi udbudt undervisning på fire moduler: Introduktion, Læring, kognition og
Læs mere12 deltagere pr censor.
Speedbådsbevis Indhold Tilmelding af prøve... 1 Betaling af prøve... 2 Krav til prøvedeltager... 2 Prøven... 2 Krav til prøvefartøj... 2 Krav til vejret.... 3 Teoretisk prøve... 3 Praktisk prøve... 3 Klage...
Læs mereDen Grundlæggende Sergentuddannelse i Søværnet
Uddannelsesordning for Den Grundlæggende Sergentuddannelse i Søværnet AUTORISATION Nærværende uddannelsesordning autoriseres hermed til brug på Søværnets Sergentskole ved gennemførelse af Den Grundlæggende
Læs mereUKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Sømandskab MHV, Lovpligtig uddannelse 2, 1481 Udgivelse FEB 2016
UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Sømandskab MHV, Lovpligtig uddannelse 2, 1481 Udgivelse FEB 2016 2. FAGETS MÅL Ved fagets afslutning skal kursisten kunne løse opgaver og anvende materiel, der vedrører dæksarbejde
Læs mereModulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi. Modul 3 - Klinik
Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi Modul 3 - Klinik Revideret April 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid
Læs mereUDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS
UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS Version 2 Dato: 1. oktober 2008 1. Formål Formålet med denne uddannelsesplan er at fastlægge Søfartsstyrelsens prøvekrav ved erhvervelse af Duelighedsbevis
Læs mereLÆRINGSPLAN FOR. Lovpligtig uddannelse 3, MHV, dæksgast, 1448 Havmiljøuddannelse
LÆRINGSPLAN FOR Lovpligtig uddannelse 3, MHV, dæksgast, 1448 Havmiljøuddannelse Udarbejdet af: AG LPU 2017 Dato og år: 07 SEP 2016 Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beskrivelse
Læs mereFagbilag Miljø og genbrug
Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset
Læs mereStudieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sømilitær ledelse og operation.
Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sømilitær ledelse og operation. Bachelor of Naval Military Leadership and Operations. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sømilitær
Læs mereDIREKTIV FOR OFFICERSGRUNDUDDANNELSEN I SØVÆRNET ÅRGANG BREDAL 2003/2007
SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO DIREKTIV FOR OFFICERSGRUNDUDDANNELSEN I SØVÆRNET ÅRGANG BREDAL 2003/2007 1. INDLEDNING Dette direktiv udgør planlægningsgrundlaget for officersgrunduddannelsen
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur
Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur I efteråret 2009 havde de studerende på Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur, mulighed for at følge disse fire moduler:, Pædagogisk
Læs mereLæringsplan for Lovpligtig uddannelse 3, MHV, Dæksgast Anhuggeruddannelse
Læringsplan for Lovpligtig uddannelse 3, MHV, Dæksgast. 1422 Anhuggeruddannelse Udarbejdet af: HVS-MHS-01 Dato og år: 22-02-2017 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beskrivelse af
Læs mereStudieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, forår 2010
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi: : Aktuelle
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, dansk
Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, dansk På Kandidatuddannelsen i didaktik, dansk, blev der undervist på tre moduler i efteråret 2009: Almen didaktik, Litteratur og læsemåder tekst og og Danskfagenes
Læs mereUKLASSIFICERET UDIR 1400 DeMars DIR D JAN/2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN. Fagplan for
Side 1 Fagplan for Titel lang: Titel kort: NAV I, Navigationsejlads NAVSEJL A. Formål: Er, at uddanne kursisten i sejladsplanlægning og føring af bestik. B. Mål: Ved uddannelsens afslutning skal kursisten
Læs mereRetningslinjer for diplomingeniørpraktik
Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.
Læs mereLæringsplan for Lovpligtig uddannelse modul 3, MHV, dæksgast, 1481 Sømandskab
Læringsplan for Lovpligtig uddannelse modul 3, MHV, dæksgast, 1481 Sømandskab Udarbejdet af: AG LPU Dato og år: 06-10-2016 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beskrivelse af modulet:
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereFagbilag Service og transport
Fagbilag Service og transport 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til service og transport, herunder søfart mv. Der arbejdes
Læs mereGENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, SØVÆRNET
GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, SØVÆRNET 1. FORMÅL 1.1. Formålet med uddannelsen er, at deltageren tilegner sig den viden, de færdigheder og holdninger, der sætter vedkommende i stand til
Læs mereStudieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR KAMPTROPPERNE 1
Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR KAMPTROPPERNE 1 1 Tjenestegrensmodulet benævnes våbenkursus internt i Hæren. Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. TJENESTEGRENSMODULETS FORMÅL... 3 3.
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende tre moduler indenfor kandidatuddannelsen i Generel Pædagogik:, Pædagogisk
Læs mereLokal Undervisningsplan GF1 August 2015
Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Overgangsordning... 2 Undervisningen... 3 Undervisnings-
Læs mereFagbilag Motor og mekanik
Fagbilag Motor og mekanik 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til motor, mekanik og teknik. Der arbejdes med et eksemplarisk
Læs mereVFKBST U BESTEMMELSE FOR UANSØGT AFGANG FRA FORSVARETS LEDER- OG MELLEMLEDERUDDANNELSER DER GENNEMFØRES VED SIDEN AF HA- VENDE TJENESTE.
BESTEMMELSE FOR UANSØGT AFGANG FRA FORSVARETS LEDER- OG MELLEMLEDERUDDANNELSER DER GENNEMFØRES VED SIDEN AF HA- VENDE TJENESTE. Værnsfælles Forsvarskommando Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsen for personer med svendebrev
STUDIEORDNING for Skibsassistentuddannelsen for personer med svendebrev Version 1 Januar 2013 Gældende for studerende med studiestart fra og med januar 2013 Indhold Forord.... 2 Uddannelsens mål.... 2
Læs mereRef.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder- og leder, juli 2007
April 2015 BESTEMMELSE FOR UANSØGT AFGANG AF STUDERENDE VED FORSVARSAKADEMIETS UDDANNELSER. Ref.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder-
Læs mereRetningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører
Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse
Læs mereLokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016
Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016 Sidst redigeret juni 2016 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Ikrafttræden...
Læs mereOFFICER I FORSVARET. Uge Karrieredagene. Nr
OFFICER I FORSVARET Uge 10-2019 Karrieredagene Nr. 1 12-03-2019 OFFICERSUDDANNELSERNE Akkrediteret som diplomuddannelse Varighed på 20-34 mdr. Overenskomstansættelse (kadet / premierløjtnant) 7 meget forskellige
Læs mereKombineret Ungdomsuddannelse. Retningslinjer for præsentationsportfolio og portfolioprøve til brug for eksaminatorer og censorer.
Kombineret Ungdomsuddannelse Retningslinjer for præsentationsportfolio og portfolioprøve til brug for eksaminatorer og censorer. 1 Indledning Materialet tager udgangspunkt i BEK nr 793 af 23/06/2015 (Bekendtgørelse
Læs mereModulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi. Modul 4 - Klinik
Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi Modul 4 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid
Læs mereForudsætninger for indgåelse af kontrakt
Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk
Læs mereErgoterapeutuddannelsen
Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30
Læs mereK.A.S. sejlerskole. Strandvænget 43 2100 København Ø Tlf. 39 20 71 72
K J Ø B E N H A V N S A M A T Ø R - S E J L K L U B K.A.S. sejlerskole SEJLERSKOLE Strandvænget 43 2100 København Ø Tlf. 39 20 71 72 K.A.S. sejlerskole tilbyder en toårig sejleruddannelse, hvor du gennemgår
Læs mereVejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed
Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereFagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri
Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til jordbrug, skovbrug og fiskeri. Der arbejdes
Læs mereStudieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR HÆREN 2015
Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR HÆREN 2015 Indledning...3 UDDANNELSENS FORMÅL...4 UDDANNELSENS GENERELLE MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE...4 UDDANNELSENS TITEL...5 ADGANGSKRAV...6 Generelle adgangskrav...6
Læs mereLÆRINGSPLAN FOR TAK OPU
LÆRINGSPLAN FOR TAK OPU Udarbejdet af: HVS-MHS3 Dato og år: FEB 2016 Version 28. Oktober 2015 Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Beskrivelse af kurset: TAKTISK OPERATØRUDDANNELSE...3
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...
Læs mereFagbilag Musisk og kunstnerisk produktion
Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema relaterer sig til kunstnerisk produktion og dertil beslægtede fagområder. Uanset om det drejer sig om scenekunst,
Læs mereSØVÆRNETS OFFICERSSKOLE SOSPUB 180-001 2010-06
SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE SOSPUB 180-001 SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE BESTEMMELSER FOR DEN PRAKTISKE UDDANNELSE AF KADETASPIRANTER OG KADETTER (BEPU) FORORD Søværnets Officersskole (SOS) er ved SOK BST 254-3
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der på kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi udbudt to moduler, diversitet og perspektiv. Modulerne er blevet
Læs mere