Undersøgelse af 32 vandløbslokaliteter i Kolding Kommune i 2011 biologisk og fysisk tilstand i relation til vandplaner

Transkript

1 Undersøgelse af vandløbslokaliteter i Kolding Kommune i 0 biologisk og fysisk tilstand i relation til vandplaner af, Consult Hans-Martin Olsen, Kolding Kommune Almind Å (st. nr. 7-00) nord for Nålebjerggård Page of 96

2 Indholdfortegnelse Sammenfatning Baggrund og formål 4 Anvendte metoder 5 Oversigt over de undersøgte vandløbslokaliteter 6 Resultater af undersøgelsen, samlet oversigt 7 De enkelte vandløb biologisk og fysisk tilstand, målopfyldelse og kommentarer til eventuel indsats for opnåelse af miljøkrav i vandplanerne Kolding Å systemet, område 7 Kongeå systemet, område 8 0 Nørreå/Ribe Å systemet, område 9 (8-xxxx) 5 Referencer 0 Bilag, udtræk fra WinBio Page of 96

3 Sammenfatning I forbindelse med høringen omkring de nye vandplaner er i alt vandløbslokaliteter i februarmarts 0 blevet undersøgt for smådyrsfaunaen og den tilhørende miljøtilstand udtrykt som DVFI. Resultatet har været en opdateret viden for hovedparten af lokaliteterne, mens fem mindre vandløb er undersøgt for første gang. Ud af de strækninger havde 0 strækninger opfyldelse af vandplanernes miljømål. I 8 tilfælde blev tilstanden endog registreret som bedre end miljømålet og dette skal derfor skærpes i overensstemmelse hermed. I alt strækninger havde ikke opfyldelse af vandplanens miljømål. I et enkelt tilfælde vurderes den anvendte prøvetagningslokalitet ikke at repræsentere den opstrøms strækning, og den aktuelle tilstand vurderes allerede at være opfyldt. I 6 tilfælde vurderes det at miljømålet er sat for højt fordi vandløbene ikke vurderes at have naturgivne muligheder for opfyldelse af god økologisk kvalitet (DVFI 5). Her bør miljømålet fremover ændres til DVFI 4. I et enkelt tilfælde kan det måske overvejes at trække strækningen ud af vandplanen. I de sidste 5 tilfælde vurderes det at der bør foretages foranstaltninger der kan forbedre tilstanden til DVFI 5 enten gennem forbedring af vandkvaliteten (i tre tilfælde) eller gennem fysiske ændringer af vandløbsmiljøet (i to tilfælde). Page of 96

4 Baggrund og formål Udsendelsen af de nye vandplaner i oktober 00 har betydet, at Kolding Kommune har modtaget udkast til det styringsværktøj der fremover skal danne grundlaget for de kommende handleplaner, og dermed for den indsats der må forventes foretaget for at opnå god økologisk kvalitet i vandløb, søer og kystområder inden 05. Basis for vandplanernes målsætninger er den tidligere konstaterede miljøtilstand. Denne er fastsat af undersøgelser dels af Vejle Amt og dels af Miljøcenter Ribe. Vejle Amt producerede gennem årene en række forureningsrapporter som blev udarbejdet kommunevis. Der er derudover af Vejle Amt produceret en detaljeret vandløbsrapport om Kolding Å systemet (Vejle Amt 99). Endelig har Kolding kommune i gennemført en undersøgelse af en række vandløb i oplandet til Hejls Nor (Kolding kommune 00). For vandløb har det vist sig at den i vandplanerne udmeldte miljøtilstand, i visse tilfælde er dårligere end Kolding kommunes forventninger til tilstanden. Dette er tilfældet for en række vandløbsstrækninger, hvor kommunen i de senere år har foretaget projekter med forbedringer af de miljømæssige forhold. Disse tiltag er dels af spildevandsmæssig karakter med forbedret spildevandsrensning eller afskæring af spildevandet fra ældre anlæg i mindre bysamfund til større velfungerende renseanlæg, samt opkøb og nedlæggelse af dambrug. Men derudover er der foretaget en række tiltag til forbedring af vandløbsfysiske forhold gennem fjernelse af spærringer, etablering af gydebanker i vandløb, ændret vandløbsvedligeholdelse, etablering af vådområder, samt gennemførelse af større sammenhængende vandløbsprojekter. Det er Kolding Kommunes vurdering, at der i disse vandløb mangler nye opdaterede undersøgelser der verificerer, hvorvidt den forventede forbedring af miljøforholdene er indtruffet som en følge af de foretagne tiltag. Ved kommunesammenlægningen pr.. januar 007 blev dele Christianfeld kommune en del af den nye Kolding kommune. For at få et bedre kendskab til disse vandløb er visse vandløbsstrækninger der ikke blev undersøgt i (Kolding kommune 00) blevet inddraget i nærværende undersøgelse. Derudover er der en række vandløb som i vandplanerne er målsat som ukendt tilstand på grund af manglende tilsynsdata gennem de sidste ca. 0 år. Visse af disse strækninger er ligeledes medtaget i nærværende undersøgelse. Som følge af ovenstående har Kolding kommune fået gennemført en ny opdateret undersøgelse af miljøtilstanden fra udvalgte vandløbsstrækninger i februar-marts 0. Undersøgelsen er udført med hjemtagning af faunaprøver til viderebearbejdning i laboratoriet. Resultatet af undersøgelsen anvendes som et input til kommunens bemærkninger til Miljøcenter Ribe i forbindelse med offentlighedsfasen for vandplanerne. Page 4 of 96

5 Anvendte metoder Indsamling og identifikation af smådyrsfaunaen Indsamling af faunaprøver er foretaget ved vandløbslokaliteter i Kolding kommune den 6. februar til den 8. marts 0. Faunaprøverne er indsamlet efter metoden beskrevet i vejledning fra Miljøstyrelsen 998. Udsortering og identifikation er udført til et mere detaljeret niveau end beskrevet i MST s vejledning, idet grupperne døgnfluer, slørvinger og vårfluer er identificeret til artsniveau, hvor dette har været muligt. Der er samtidigt med indsamlingen af faunaprøven foretaget en registrering af de fysiske forhold på lokaliteterne efter Århus metoden, således at der har kunnet beregnes et fysisk indeks til beskrivelse af den vandløbsfysiske kvalitet. Der er for hver af faunalisterne dels foretaget en beregning af Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). Sluttelig er der foretaget en vurdering af vandløbets fremtidige målsætning i relation til de nye vandplaner. Dansk Vandløbsfaunaindeks er beskrevet i vejledningen Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet (Miljøstyrelsen 998). Klassificeringen af miljøtilstanden foretages ud fra den tilstedeværende smådyrsfauna s sammensætning som faunaklasser (DVFI værdier) på en skala fra til 7. Værdien angiver den meget stærkt påvirkede tilstand som følge af organisk forurening, forgiftning etc., mens værdien 7 angiver den upåvirkede eller næsten helt upåvirkede tilstand. Vurdering af fysisk tilstand i vandløb Vandløbenes fysiske tilstand er bedømt ud fra Århus indekset (Kaarup 999). Indekset beregnes på baggrund af en række scoreværdier for udvalgte vandløbsparametre som en samlet sum der udtrykker den samlede vandløbsfysiske tilstand. Indeksværdien kan efterfølgende omsættes til én af fire tilstandsklasser (god, acceptabel, ringe og dårlig fysisk tilstand). Tilstandsklasserne er dog ikke kun afhængig af selve Århus indeks værdien, men tillige også af vandløbets målsætning efter det hidtil anvendte målsætningssystem (tabel ). Tabel. Sammenhæng mellem fysisk indeks værdi for Århus indekset og vandløbsmålsætning i det tidligere Århus Amt. Målsætning Fysisk tilstandsklasse God Acceptabel Ikke acceptabel Dårlig A/B < 0 B < A/B < 7 B < 5 Page 5 of 96

6 Oversigt over de undersøgte vandløbslokaliteter Nedenfor er vist placeringen af de undersøgte lokaliteter i februar-marts 0. Farvesignaturen af vandløbene illustrer vandløbenes tidligere målsætningstype i regionplanerne. De nordligste lokaliteter er alle placeret i Kolding Å oplandet (lokalitetsnumre starter med 7), mens de sydligste stationer dels ligger i oplandet til Kongeå (lokalitetsnumre starter med 8) og dels i oplandet til Nørreå/Ribe Å systemet (stationsnumre starter med 9 eller 8). Undersøgte vandløbslokaliteter i Kolding Kommune i 0. Farvesignaturen for vandløbene angiver deres målsætning i de tidligere regionplaner. På side 7 er der en oversigt over lokaliteterne med vandløbsnavn og lokalitetsbetegnelse. Page 6 of 96

7 Resultater af undersøgelsen, samlet oversigt Nedenfor ses en samlet oversigt over vandløbslokaliteter i Kolding Kommune med miljømål og aktuel tilstand fra vandplaner og tilstand baseret på undersøgelsesresultater fra februar-marts 0 (tabel ). Både miljømål og tilstand er angivet som Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). Tabel. Oversigt over de undersøgte lokaliteter i februar-marts 0, samt deres tilstand og miljømål i henhold til de udsendte vandplaner. St. nr. Vandløb Lokalitet Miljømål i vandplan Tilstand i vandplan Tilstand i 0 Kolding Å systemet 7-00 Almind Å v. Luttergavl Almind Å Nedst. Almind renseanl Almind Å Nord for Nålebjerggård Dons Bæk Ulkærhøj nedst Pum.st Donsrod Bæk Donsrod Bro Donsrod Bæk Nedstr. Rødbækgård Dambrug Tilløb til Donsrod Bæk Nørbæklund Tilløb til Donsrod Bæk Birkelundgård Tilløb til Donsrod Bæk Ved Havgrensgård Vandløb fra Stormose Ved Rådvad Tilløb til Skallebæk Nord for Rådvad Surkær-Busholm Bæk Ved Holmlund Ferup Skovbæk N f. Ferup Sortedam 5 ukendt Tilløb til Trudsbæk Vest for Nørupgård 5 ukendt Drabæks Mølleå Dolleruplund 5 ukendt 5 Kongeå systemet Farris Bæk v. Gåskær Tilløb t. Drenderup Bæk v. Rosenlund Kongeå v. Østerbyhus (NY_) Bastrup Bæk sydøst for Bastrupdam (NY_) Tilløb til Søgård sø Nordvest for Nyskov Vamdrup Å v. vejbro nedstr jernbane 8-00 Skanderup Bæk Visevej Bro Nagbøl Å v. Vamdrupgård (NY_4) Holtbæk sydøst for Lindegaard 5 ukendt 4 Nørreå/Ribe Å systemet Fovs Å Vest f. Dridevad Bro Gundebæk Ca. 400 m opstr Nørreå (NY_) Tilløb til Gundebæk Øst for Kohave Vandløb v. Anderup 00 m nedstr. rørudløb Store Ellebæk vej Stepping-Bjerndrup Store Kærbæk vej Stepping-Tågerup (Ny_5) Bybækken Nord f. Stepping kirke Tilløb t. Nørreå km SØ f. Tågerup Page 7 of 96

8 I alt vandløbsstrækninger opfylder ikke miljømålet i de nye vandplaner. Der er nedenfor lavet en oversigt over de væsentligste påvirkninger af vandløbene med forslag til udførelse af aktiviteter der kan forbedre miljøtilstanden til DVFI 5, samt givet kommentarer til målsætningerne for de enkelte vandløb (tabel ). Årsagen til det sidste er at visse vandløb ikke vurderes at ville kunne opnå et mål om god økologisk tilstand (DVFI 5). Der kan være forskellige årsager til dette: Enten som følge af vandløbenes naturgivne muligheder og placering eller som følge af deres nuværende anvendelse. Tabel. Oversigt over de vandløbsstrækninger med manglende opfyldelse af miljømål for de nye vandplaner. Der er givet kommentarer til hvorvidt vandkvalitet og/eller vandløbsfysiske forhold er årsgen til manglende målopfyldelse. Endvidere er der for et antal vandløbsstrækninger givet kommentarer til vandplanernes målsætninger med forslag til eventuelle ændringer i den målsatte faunaklasse. St. nr. Vandløb Behov for forbedring af vandkvalitet Bemærkninger til målsætning eller vandløbsfysisk forbedring? 7-00 Almind Å, Luttergavl Vandløbet er ikke veldefineret. Det har nærmest karakter af at være et aflangt rodzoneanlæg på grund af tæt opvækst af tagrør. Enten udtagning af vandplan eller lempet krav til tilstand (DVFI 4) Tilløb til Donsrod Bæk Vandløbsstrækningen er beliggende i et område for lettere industri og mindre virksomheder. Det vurderes at der i oplandet foregår aktiviteter der forringer vandkvaliteten. Vandløbskorridorer bør holdes så Vandløb fra Stormose intakte som muligt. Vandkvaliteten er forringet og skyldes tilløb af et forurenet mindre vandløb fra industriområde i den østlige del af Kolding Tilløb til Skallebæk Vandløbet er det samme som forrige. Forureningseffekten er mindre udpræget. Til gengæld er den mellemliggende vandløbsstrækning rørlagt som følge af tidligere landbrugsdrift. Arealerne henligger nu som brak og landbrugsdriften er opgivet. Det kan være relevant (og praktisk muligt) at åbne den rørlagte strækning Tilløb t. Drenderup Bæk Vandkvaliteten er ok. Vandløbet er ganske lille og løber gennem et sumpet enddrag. Overvågning af tilstanden bør nok foretages et godt stykke nedstrøms for rørudløbet på et sted som er Page 8 of 96

9 8-09 (NY_) (NY_) Bastrup Bæk Tilløb til Søgård Sø Vandløbet er kanaliseret opstrøms med blød finkornet bund. Flere af de tilstedeværende arter stammer nok fra den nærtliggende mose Vamdrup Å Vandkvaliteten er ikke god. Der er dels tale om forringet vandkvalitet fra den opstrøms liggende sø, men derudover bør det afklares i hvilket omfang periodiske overløbshændelser bidrager til en forringet miljøtilstand (NY_4) repræsentativt for strækningen. Tæt oppe ved rørudløbet er der i perioder formentlig så lidt vand at en DVFI 5 er vanskelig at opnå. Målsætning af strækningen bør revurderes. Det foreslås at denne strækning af Bastrup Bæk målsættes som blødbundsvandløb med et miljøkrav på DVFI 4. Vandløbet har meget ensartede vandløbsfysiske forhold. På trods af at der i 0 er fundet en DVFI 5 i vandløbet anbefales det at strækningen fremover målsættes som fysisk modificeret med et miljømål på DVFI 4. Fysiske modifikationer i form af udlagte sten og bredsikring med store sten. Den fysiske tilstand i vandløbet vurderes dog ikke som en primær årsag til manglende målopfyldelse. Holtbæk Vandkvaliteten er umiddelbart ok. Vandløbet har nærmest karakter af en grøft langs en markvej. Strækningen bør kunne udpeges som fysisk modificeret med miljømålet DVFI Fovs Å Forringet vandkvalitet bidrager muligvis til den generelt dårlige miljøtilstand. Der bør tages et par orienterende vandprøver og måles fosforfraktioner og BI5 for at få et indtryk af niveauet for forurenende stoffer. Vandløbet er udrettet og lagt næsten meter ned i terrænet. En fysisk genopretning af vandløbsprofilet vil være en kæmpe opgave. I stedet bør det overvejes om der kan etableres et dobbeltprofil således at der i perioder med ringe vandføring alligevel kan opretholdes en strømrende med god strøm og mulighed for grusbund. Vandløbsvedligeholdelse kan eventuelt begrænses for at sikre at grøden bidrager til Page 9 of 96

10 9-000 (NY_) Tilløb til Gundebæk Vandkvaliteten er ok. Der er indhold af lidt humus. Ejeren oplyser at vandløbet hvert år udtørrer i perioden april til september. dannelse af en strømrende og til øget fysisk variation i vandløbet. Ejeren ønsker at åbne den opstrøms rørlagte strækning idet der samtidig ønskes skovrejsning (løvskov) på området. På grund af vandløbets karakter med årlig udtørring vurderes det ikke muligt at opnå DVFI 5. I stedet bør miljømålet fastsættes til DVFI Store Ellebæk Store Ellebæk opstrøms for landevejen er ikke med i vandplanerne. Vandløbet har væsentlige miljømæssige kvaliteter i form af forekomst af en række rentvandsarter. Den undersøgte lokalitet er næppe helt repræsentativ for den opstrøms vandløbsstrækning (aflejring af sand og meget blød efter passage af landevej). Strækningen har forekomst af tre NG taxa til trods for at de fysiske forhold ikke er optimale). Den opstrøms vandløbsstrækning bør besigtiges med henblik på udpegning af en fremtidig lokalitet til overvågning af tilstanden (Ny_5) Vandløbet bør i første omgang optages med et miljømål på DVFI 6. Eventuelt justeres dette senere til DVFI 7. Bybækken Vandkvaliteten er ok. Vandløbet har ringe strøm og overordnet blød bund med aflejring af finkornet materiale. Som følge af vandløbets fysiske forhold og naturligt høje indhold af organisk materiale er der forekomst af en del Asellus. Det vurderes at der kun undtagelsesvis vil kunne opnås en DVFI 5. Det bør derfor vurderes om ikke vandløbet kan udpeges som blødbundsvandløb med et miljømål på DVFI 4. Page 0 of 96

11 Der er i alt fundet 8 vandløbsstrækninger, hvor den aktuelle tilstand i 0 har vist sig at være bedre end miljømålet som angivet i vandplanen. I overensstemmelse hermed skal vandplanens miljømål derfor i 6 tilfælde skærpes fra DVFI 5 til DVFI 6, mens miljømålet i de sidste to tilfælde skærpes fra DVFI 5 til DVFI 7 (tabel 4). Tabel 4. Vandløbsstrækninger hvor nyeste undersøgelser i 0 viser behov for at miljømål i vandplan skærpes til den aktuelle tilstand. Dato for sidste tidligere undersøgelse er angivet. Derudover er faunagrundlaget for DVFI 6 og DVFI 7 summarisk angivet. St. nr. Vandløb Sidste undersøgelse i vandplan Ønsket skærpelse af miljømål i vandplan Bemærkninger til skærpelse af miljømål i vandplanen 7-04 Almind Å 990 DVFI 6 Pæn varieret fauna med Leuctra og - diversitetsgrupper Almind Å 000 DVFI 6 Pæn varieret fauna med Leuctra og - diversitetsgrupper Donsrod Bæk 000 DVFI 7 Flot og talrig rentvandsfauna. Ephemera, Leuctra, Limnius og Sericostoma. 4- diversitetsgrupper Donsrod Bæk 000 DVFI 6 Pæn varieret fauna. Ephemera og -0 diversitetsgrupper Surkær-Busholm Bæk 000 DVFI 6 Pæn varieret fauna. Ephemera og Sericostoma. -4 diversitetsgrupper Ferup Skovbæk 996 DVFI 7 Meget flot, varieret og talrig rentvandsfauna. Ephemera, Brachyptera, Capnia, Leuctra, Limnius og Sericostoma. 7- diversitetsgrupper. Det er ikke blot denne ene strækning af Ferup Skobbæk der har en helt enestående fin miljøtilstand. Hele Ferup Skovbæk systemet bør målsættes DVFI Kongeå 000 DVFI 6 Pæn varieret fauna med stabile antal af rentvandsformer. Ephemera og Limnius. -4 diversitetsgrupper Gundebæk 990 DVFI 6 Pæn varieret fauna. Ephemera og Notidobia. 0- diversitetsgrupper. Page of 96

12 De enkelte vandløb biologisk og fysisk tilstand, målopfyldelse og kommentarer til eventuel indsats for opnåelse af miljøkrav i vandplanerne Kolding Å systemet (område 7) I alt 5 vandløbslokaliteter i Kolding Å s vandsystem er blevet undersøgt (tabel ). Hovedparten af lokaliteterne er beliggende i Vester Nebel Å: Almind Å, Dons Å, Donsrod Å med tilløb, tilløb til Skallebæk, Ferup Skovbæk, samt tilløb til Trudså. Derudover er der undersøgt en lokalitet i den øvre del af Drabæks Mølleå. Der er i det følgende taget udgangspunkt i undersøgelserne i 0 med beskrivelse af den biologiske og vandløbsfysiske tilstand. De væsentligste faunaelementer er nævnt, og der er givet en vurdering af årsagerne til en eventuel manglende målopfyldelse i forhold til det opstillede mål i vandplanerne. I de tilfælde hvor den aktuelle tilstand er bedre end det generelle miljømål på DVFI 5 foreslås miljømålet i vandplanen justeret i overensstemmelse hermed. Almind Å (7-00) Almind Å er ved Luttergavl (7-00)nærmest en grøft, som er tæt bevokset med tagrør. Strømhastigheden er ringe og bunden er blød og består af sand og brunt slam. Lokaliteten fremstår stort set uforurenet. Trods de relativt ringe fysiske forhold er der fundet flere rentvandsformer som tillige normalt forekommer i vandløb med en bedre fysisk kvalitet bl.a. 4 arter af slørvinger, billen Elodes minuta, samt vårfluerne Plectrocnemia conspersa og Lype reducta. Miljøtilstanden er DVFI 4 og skyldes primært, at diversiteten ikke er specielt høj som følge af mangelen på faste substrater som sten og grus. Der er ikke naturgivne forudsætninger for en varieret vandløbsbund (ringe fald og ganske ringe vandføring). Vandplanens målsætning om DVFI 5 er ikke opfyldt. Det vurderes at der med den konstaterede faunasammensætning fra tid til anden kan findes DVFI 5, men i de fleste tilfælde vil tilstanden formentlig registreres som DVFI 4. Det bør overvejes om den øvre del af Almind Å der ikke fremstår som et veldefineret vandløb fremover skal være omfattet af vandplanen. I givet fald bør målsætningen ændres til DVFI 4. Fra det sted hvor Almind Å får et veldefineret forløb, og der ikke er tæt vækst af tagrør vurderes vandløbet at kunne opfylde DVFI 5. Almind Å ved Luttergavl (7-00) Page of 96

13 Almind Å (7-04 og 7-00) Vandløbet er nord og vest for Almind veldefineret med god strøm og stedvis en gruset-stenet vandløbsbund. Den egentlige rentvandsfauna er forholdsvis fåtallig, og består af Leuctra hippopus og Sericostoma personatum. Der er derudover fundet robuste rentvandsformer som døgnfluen Paraleptophlebia submarginata, billerne Elodes minuta gr. og Elmis aenea samt vårfluen Rhyacophila nubila. Alle disse former dog i forholdsvis lave individantal. Den robuste rentvands vårflue Ecclisopteryx dalecarlica er imidlertid meget talrig på denne strækning af Almind Å. Miljøtilstanden er DVFI 6 på begge lokaliteter i Almind Å som følge af generelt høj diversitet i vandløbet. Samlet set er faunapotentialet fint i vandløbet, og det kan forventes at døgnfluen Ephemera danica der har bredt sig i Kolding Å systemet siden 990 erne også på et tidspunkt vil nå frem til Almind Å. Det vurderes at der er gode muligheder for fremover at fastholde tilstanden på DVFI 6. Det foreslås at målsætningen for vandløbet i vandplanen justeres fra DVFI 5 til DVFI 6. På strækningens nedre del ved Nålebjerggård har Almind Å over lange stykker et næsten snorlige forløb gennem ekstensive områder domineret af eng og arealer som er ved at springe i krat. En medarbejder fra Skov- og Naturstyrelsen (Molsbjerggård?) gjorde opmærksom på at der herfra kunne være interesse for en eventuel gensnoning af Almind Å på strækningen. Almind Å ved Almind (7-04) Dons Bæk (7-048) Vandløbet forløber ca.,5 meter under terræn. Vandløbsbunden er overvejende sandet, men der er forekomst af sten, grus og vandplanter. Der er registreret en rentvandsfauna med repræsentanter fra billerne Elodes minuta gr. og Elmis aenea, samt vårfluerne Rhyacophila fasciata, Sericostoma personatum og Silo pallipes. Dons Bæk har DVFI 5 og opfylder vandplanens miljømål. Page of 96

14 Donsrod Bæk (7-04 og 7-09) Vandløbet har jævn til god strøm, og er overvejende domineret af sand. I det midterste forløb ved Donsrod Bro er der dog mere varierede bundforhold med mindre forekomster af grus og sten. Variationen på denne prøvetagningslokalitet er endvidere betinget af flere væltede træer som ligger i bækken. Der er på begge lokaliteter fundet en alsidig rentvandsfauna. Dette gælder specielt på lokalitet 7-04 med de mest varierede bundforhold. Der er her registreret forekomst af døgnfluerne Paraleptophlebia submarginata og Ephemera danica, slørvingerne Taeniopteryx nebulosa, Amphinemura standfussi, Leuctra hippopus og Leuctra nigra, billen Limnius volckmari samt vårfluerne Rhyacophila nubila, Sericostoma personatum og Silo pallipes. Miljøtilstanden er DVFI 7 og det foreslås at denne strækning får denne målsætning i vandplanen. Den nedre del af Donsrod Bæk (7-09) er domineret af sand og har på lokaliteten ikke forekomst af grus og sten. Der er registreret en individfattig men forholdsvis artsrig rentvandsfauna. Arter knyttet til faste substrater forekommer dog meget fåtalligt. Blandt rentvandsformerne kan nævnes døgnfluen Ephemera danica, slørvingerne Taeniopteryx nebulosa, Brachyptera risi og Leuctra nigra, billerne Elmis aenea og Limnius volckmari, samt vårfluen Rhyacophila fasciata. Tilstanden er DVFI 6 og målsætningen i vandløbets mere ensartede forløb bør målsættes DVFI 6. Det bør overvejes om der på visse strækninger i det nedre forløb kan foretages forbedringer i form af udlægning af grus til gavn for rentvandsfaunaen og som gydeområder for ørred. Donsrod Bæk ved Busholm (7-09) Page 4 of 96

15 Tilløb til Donsrod Bæk (7-086, 7-005, 7-006) Disse tre tilløb til Donsrod Bæk afvander industriområder nord for Kolding ved Lilballe og Kokholm. Det nordligste tilløb (7-086) ved Lilballe ligger på prøvetagningslokaliteten ca. meter under terræn, og er opstrøms rørlagt på en strækning under og efter vejen Kolding-Fredericia. Strømmen er god og vandløbsbunden er relativt intakt med betydelig forekomst af sten og grus. Der er dog mindre forekomster af gråt slam i bækken som skyldes aktiviteter højere oppe i oplandet. Smådyrsfaunaen er meget individrig og forholdsvis artsrig. Enkelte robuste rentvandsformer er forholdsvis talrige bl.a. slørvingen Nemoura flexuosa og billen Elmis aenea. En række andre rentvandsformer forekommer mere sporadisk: døgnfluerne Paraleptophlebia submarginata og Ephemera danica, billen Elodes minuta gr. samt vårfluerne Sericostoma personatum og Rhyacophila fasciata. Miljøtilstanden er DVFI 5 og vandplanens miljømål er opfyldt. Det vurderes at der er gode muligheder for at fastholde denne tilstand i vandløbet fremover, men det bør sikres at vandløbet så vidt muligt har et intakt fysisk forløb med en bræmme af træer langs bækken. Tilløb til Donsrod Bæk (7-086) Det midterste tilløb afvander området ved Kokholm. Bækken har varierede bundforhold med sten og grus i strømrenden som stedvis overdækkes af nedhængende bredvegetation. Der er registreret flere rentvandsformer bl.a. døgnfluerne Paraleptophlebia submarginata og Ephemera danica, billerne Elmis aenea og Limnius volckmari, samt vårfluen Rhyacophila fasciata. Miljøtilstanden er DVFI 6 og vandplanens miljømål er opfyldt. Alligevel virker smådyrsfaunaen noget forstyrret, idet den lille filtrerende ærtemusling Pisidium forekommer tusindtalligt og udgør 9 % af de registrerede individer. Det bør klarlægges hvilke påvirkende faktorer der er i vandløbet og så vidt muligt få minimeret påvirkningen af vandløbet. I modsat fald kan det blive vanskeligt at opretholde miljømålet fremover. Page 5 of 96

16 Det sydligste tilløb (7-006) forløber i en slugt med en bræmme af løvskov omkring vandløbet. Umiddelbart synes dette tilløb at være det fysisk mest intakte af de tre tilløb til Donsrod Bæk. Strømmen er jævn til god og der er forekomst af sten, grus, grene, kviste og blade i vandløbet. Smådyrsfaunaen er noget artsfattig, og kun dansemyg, Orthocladiinae og ferskvandstangloppen Gammarus pulex er nogenlunde hyppigt forekommende. Der er ikke registreret forekomst af hverken egentlige eller robuste rentvandsformer i bækken. Miljøtilstanden er DVFI 4 og vandløbet opfylder ikke miljømålet i vandplanen på DVFI 6. Det bør undersøges hvilke negative faktorer der virker på vandløbet. Er det aktiviteter i industriområdet, eller er der afløb fra motorvej E 45 til bækken? Vandløb fra Stormose (7-007) Tilløb til Donsrod Bæk (7-006) Bækken afvander Stormose vest for Rådvad, og områder øst for Rådvad ved motorvej E 45 samt evt. industriområder i den nordvestlige del af Kolding. På lokaliteten har bækken god strøm og en vandløbsbund med forekomst af mindre mængder grus og lidt grøde. Selv om de fysiske forhold ikke er specielt gode fremstår lokaliteten primært som belastet med organisk stof. Smådyrsfaunaen er domineret af børsteorm, Tubificidae, dansemyg Chironomidae og vandbænkebidderen Asellus aquaticus som tilsammen udgør 9 % af de registrerede individer. Der er registreret enkelte vårfluer og mindre bestand af ferskvandstangloppen Gammarus pulex. Af rentvandsformer er der registreret ét individ af vårfluen Notidobia ciliaris. Derudover er der ikke registreret taxa fra DVFI s nøglegrupper og. Miljøtilstanden er DVFI 4 og vandplanens miljømål på DVFI 5 er ikke opfyldt, og årsagen hertil er tilførsel af organisk stof. Lidt opstrøms prøvetagningslokaliteten løber der et tilløb til Vandløb fra Stormose. Dette tilløb fra sydvest løber i Page 6 of 96

17 nordkanten af en mindre skov (se venstre del af nedenstående billede). Faunaen er her domineret af Asellus aquaticus, og det vurderes at forureningen af Vandløb fra Stormose stammer herfra. En forbedring af forholdene kræver at forureningskilderne identificeres og bringes til ophør. Vandløb fra Stormose (7-007). Et belastet tilløb løber til Vandløb fra Stormose i billedets venstre side på kanten mellem græseng og løvskov. Tilløb til Skallebæk (7-09) Vandløb fra Stormose er rørlagt på en ca. 00 meter strækning nord for Rådvad og åbner op igen ca. 50 meter opstrøms for lokaliteten 7-09, og kaldes herfra Tilløb til Skallebæk. Bækken har jævn strøm over en sandet vandløbsbund med en andel af kviste og blade samt nedhængende bredvegetation. Smådyrsfaunaen er domineret af ferskvandstangloppen Gammmarus pulex, men der er kun fundet en sporadisk forekomst af enkelte tolerante rentvandsformer som slørvingerne Taeniopteryx nebulosa, Nemoura avicularis og Nemurella picteti, samt vårfluen Lype reducta. Miljøtilstanden er DVFI 4 og vandplanens miljømål på DVFI 5 er ikke opfyldt. De arealer opstrøms der gennemløbes af den rørlagte bæk ligger i dag hen som brak. En genåbning af denne rørlagte strækning i kombination med reduktion i forureningskilderne længere opstrøms (se Vandløb fra Stormose, 7-007) må forventes at kunne bidrage væsentligt til opfyldelse af vandplanens miljømål i Tilløb til Skallebæk. Surkær-Busholm Bæk (7-05) Bækken løber med græsmarker på begge sider. Vandløbet har jævn til god strøm over en vandløbsbund domineret af fint grus og sand. Der er betydelig forekomst af grødepartier af Smalbladet Mærke. Smådyrsfaunaen er forholdsvis individ- og artsrig med dominans af kvægmyg, Simuliidae. Der er registreret en del rentvandsformer bl.a. døgnfluerne Paraleptophlebia submarginata og Ephemera danica, slørvingen Page 7 of 96

18 Taeniopteryx nebulosa, billen Elmis aenea, samt vårfluerne Rhyacophila nubila, Sericostoma personatum og Silo pallipes. Miljøtilstanden er DVFI 6 og vandplanens miljømål er opfyldt. Der er en solid forekomst af rentvandsformerne Ephemera danica og Sericostoma personatum (begge NG ) og en tilstand på DVFI 6 bør fremover kunne opretholdes. Vandløbet foreslås derfor målsat i overensstemmelse hermed i vandplanen. Ferup Skovbæk (7-08) Bækken har et naturligt forløb gennem overvejende tør eng med en varieret vandløbsbund af sten, grus, kviste og blade samt grøde bestående af Smalbladet Mærke. Smådyrsfaunaen er meget arts- og individrig og der er en usædvanlig talrig forekomst af en række udprægede rentvandsformer. I alt 7 forskellige taxa fra NG i Dansk Vandløbsfaunaindeks er registreret ved prøvetagningen i februar 0: døgnfluen Ephemera danica, slørvingerne Brachyptera risi, Leuctra spp. (to arter), Capnia bifrons og Isoperla grammatica, billen Limnius volckmari samt de to vårfluer Sericostoma personatum og Notodobia ciliaris (begge Sericostomatidae). Der er derudover registreret et antal tolerante rentvandsformer ved prøvetagningen. Miljøtilstanden er DVFI 7 og miljømålet bør fastsættes til DVFI 7 i vandplanen. Ferup Skovbæk består af et system af mindre vandløb som udspringer i forskellige dele af skoven. Ved en undersøgelse udført af Bio/consult i 99-9 havde de alle en tilstand svarende til DVFI 7. I flere af grenene med kildepræg blev vårfluerne Agapetus fuscipes og Wormaldia registreret. Der er ingen grund til at forvente at tilstanden siden 99-9 er ændret i skovvandløbene, og det foreslås derfor at hele Ferup Skovbæk inklusive tilløb målsættes til DVFI 7 i vandplanen. Ferup Skovbæk (7-08) har en meget fin og talrig rentvandsfauna Page 8 of 96

19 Tilløb til Trudsbæk (7-087) Bækken løber med jævn til god strøm gennem arealer med græs/tør eng. Bunden er domineret af sand, men med forekomster af sten og grus. Der blev registreret både Vandranunkel og Smalbladet Mærke. Smådyrsfaunaen er domineret af kvægmyg, Simuliidae og ferskvandstangloppen Gammarus pulex. Af rentvandsformer er der registreret døgnfluerne Ephemera danica og Paraleptophlebia submarginata, samt vårfluen Rhyacophila sp. Den tolerante renrvandsform Ecclisopteryx dalecarlica var meget talrig på lokaliteten. Miljøtilstanden er DVFI 5 og miljømålet i vandplanen er opfyldt. Tilløb til Trudsbæk (7-087) Drabæks Mølleå (7-056) Bækken har et forholdsvis lige forløb og ligger på lokaliteten ca.,5 meter under terræn. Der er god strøm med høller og stryg og forekomst af sten, grus og Vandplanten Smalbladet Mærke. Smådyrsfaunaen er domineret af ferskvandstangloppen Gammarus pulex og kvægmyg, Simuliidae. Der er registreret en sporadisk rentvandsfauna bestående af de robuste rentvandsbiller Elodes minuta gr. og Elmis aenea. Der er ingen væsentlige tegn på forurening af lokaliteten. Miljøtilstanden er DVFI 5 og vandplanens miljømål er opfyldt. Page 9 of 96

20 Kongeå systemet (område 8) Ni stationer er undersøgt i Kongeå oplandet. Ud over en enkelt station i selve Kongeå er der undersøgt stationer i bl.a. Farris Bæk, Bastrup Bæk, Vamdrup Å, Nagbøl Å m.fl. Farris Bæk (8-000) Bækken er domineret af sand men der forekommer fint grus og mindre grødepartier med Vandmynte. Strømmen er jævn til god. Der er registreret flere rentvandsarter bl.a. døgnfluerne Ephemera danica og Kageronia fuscogrisea, billen Elmis aenea og vårfluer af familien Goeridae. Miljøtilstanden er DVFI 5 og målsætningen i vandplanen er opfyldt. Farris Bæk ved Gåskær (8-000). Tilløb til Denderup Bæk (8-006) Vandløbet starter i et rør under vejen. Bækken er ganske lille og løber mellem tuer af star i et eng/kær område. Strømmen er ringe og vandløbsbunden består af sand og brunt slam. Ferskvandstangloppen Gammarus pulex dominerer fuldstændig faunaen. Der er ikke registreret egentlige rentvandsarter og miljøtilstanden er DVFI 4. Vandløbet viser dog ingen tegn på at være påvirket af organisk forurening. Målsætningen i vandplanen på DVFI 5 er ikke opfyldt. Det bør overvejes om målsætningen på DVFI 5 skal justeres til DVFI 4 eller om lokaliteten ved Rosenlund er repræsentativ for vandløbsstrækningen som helhed. En mulighed kunne derfor være at overvåge strækningen et stykke længere nedstrøms. Page 0 of 96

21 Kongeå (8-004) Vandløbet har en jævn til god strøm med rimeligt varierede bundforhold. Bunden er domineret af sand, men der forekommer både grus, sten og grødedækkede partier. Smådyrsfaunaen er arts- og individrig. Der er registreret en række rentvandsformer af døgnfluer, biller og vårfluer fra lokaliteten, heraf og 4 taxa fra henholdsvis NG og NG i Dansk Vandløbsfaunaindeks. Forekomsten af rentvandsformerne viser at vandkvaliteten er god. Miljøtilstanden er DVFI 6 og vandløbets målsætning i vandplanerne er opfyldt. Målsætningen for vandløbet bør dog justeres til DVFI 6 som er vandløbets nuværende tilstand. Kongeå ved Østerbyhus (8-004). Bastrup Bæk (8-09) Vandløbet afvander et område syd for Bastrup dam. Vandløbet er her bredt og har en kanalagtig karakter. Bundforholdene er sandede med forekomst af en del slam. Der er jævn strøm. Smådyrsfaunaen er uden forekomst af rentvandsformer, og kun enkelte af de registrerede former er arter som kræver rindende vand. Miljøtilstanden er DVFI som følge af forekomst af Chironomus. Der er dog ikke tale om en egentlig forureningstilstand, men om at forholdene er generelt eutrofe med en opstrøms vandløbsstrækning der er domineret af slammet/siltede bundforhold. Miljømålet på DVFI 5 er ikke opfyldt. Det fastsatte miljømål vurderes ikke at være realistisk, og det er ikke umiddelbart muligt at pege på en indsats der kan ændre den nuværende tilstand. Tilløb til Søgård Sø (8-094) Vandløbet har karakter af en afvandingsgrøft mellem dyrkede marker. Vandløbsbunden er blød og består af sand, gråt slam og lidt fint grus. Der er dog ikke udviklet egentlige gruspartier i vandløbet, men gruset er blot opblandet i det øvrige bundsubstrat. På trods af de generelt dårlige fysiske bundforhold er der fundet flere arter fra NG og NG i vandløbet. Det drejer sig om døgnfluerne Ephemera danica og Paraleptophlebia submarginata. Miljøtilstanden er DVFI 5 og vandløbets miljømål i vandplanen er opfyldt. Page of 96

22 Tilløb til Søgård Sø (8-094). Tilstanden i vandløbet vurderes dog ikke stabilt at ville kunne opfylde vandplanens målsætning. Såfremt der således i prøven havde været én Ephemera mindre ville tilstanden have været DVFI 4. Det bør overvejes om vandløbet på længere skal have miljømålet DVFI 4 i stedet for det nuværende miljømål på DVFI 5. Vamdrup Å (8-0058) Vamdrup Å er gennem byen fastholdt i sit fysiske forløb gennem beskyttelse og stabilisering af bund og brinker med udlagte sten. Sand og grus forekommer ligeledes, men udgør kun en mindre andel af bundsubstratet. Smådyrsfaunaen består udelukkende af tolerante former, og der er ikke registreret taxa fra hverken NG eller NG i Dansk Vandløbsfaunaindeks. Vamdrup Å (8-0058). Page of 96

23 Miljøtilstanden i Vamdrup Å er DVFI 4 og vandplanens miljømål er ikke opfyldt. Årsagen til vandløbets forringede tilstand er dårlig vandkvalitet. Der er formentlig tale om generel dårlig vandkvalitet i Vamdrup Å som afvander Søgård Sø. Derudover bidrager periodiske overløbshændelser i byen formentlig yderligere til en dårlig vandkvalitet. Skanderup Bæk (8-00) Vandløbet forløber nedskåret i terrænet mellem dyrkede marker. Vandløbsbunden er domineret af sand, men med forekomst af grus og sten. Smådyrsfaunaen er domineret af robuste tolerante arter, men der forekommer flere rentvandsarter i vandløbet bl.a. døgnfluerne Paraleptophlebia submarginata og Ephemera danica, billen Elodes minuta gr. samt vårfluerne Rhyacophila nubila og Silo pallipes. Miljøtilstanden er DVFI 5 og vandplanens miljømål er opfyldt. Ved tilsynet blev der konstateret lammehaler i vandløbet. Forureningskilden er efterfølgende blevet sporet og bragt til ophør. Nagbøl Å (8-007) Vandløbet har på strækningen gode strømforhold. Der er etableret et stryg af sten og groft grus. Smådyrsfaunaen er individ- og artsrig og indeholder rentvandsformer med repræsentanter fra både NG og NG i Dansk Vandløbsfaunaindeks. Især døgnfluen Ephemera danica er talrigt forekommende på lokaliteten. Miljøtilstanden er DVFI 5 og vandplanens miljømål er opfyldt. Holt Bæk (8-095) Bækken er en grøftlignende vandløbsstrækning som på prøvetagningslokaliteten forløber langs med en markvej. Vandløbet har meget lille variation i de fysiske forhold. Vandløbsbunden er overvejende sandet, men med lidt fint grus i mindre strømrender i bækken. Holt Bæk sydøst for lindegaard (8-095). Page of 96

24 Smådyrsfaunaen består af robuste former og der er ikke registret taxa var Dansk Vandløbsfaunaindeks NG og NG. Miljøtilstanden er DVFI 4 og vandplanens miljømål på DVFI 5 er ikke opfyldt. Der er næppe ret meget vand i bækken i sommerperioden og det vurderes, at miljømålet kan blive svært at opfylde. Det bør overvejes at justere målsætningen til DVFI 4. Page 4 of 96

25 Nørreå/Ribe Å systemet (område 9 / 8-xxxx) Otte stationer er undersøgt i Nørreå/Ribe Å oplandet. I hovedløbet er det kun Fovså der er undersøgt, mens de øvrige lokaliteter bl.a. er Gundebæk, Store Kærbæk og et par andre tilløb. Fovså (9-0009) Fovså har et snorlige kanalagtigt forløb og er beliggende ca. meter under terræn. Strømmen er jævn over en sandet, slammet bund. Kun under broen ligger enkelte sten. Disse er slimede af tætte belægninger af kiselalger. Smådyrsfaunaen er relativt individ- og artsrig. Kun få af arterne er dog egentlige vandløbsformer og der er kun registreret ét enkelt individ fra Dansk Vandløbsfaunaindeks NG. Miljøtilstanden er faunaklasse 4 og vandplanens mål på DVFI 5 er ikke opfyldt. Vandløbets nuværende fysiske forhold er dårlige og vurderes at være en væsentlig årsag til manglende målopfyldelse. Overordnet virker vandløbet for bredt i forhold til vandmængden, og der er ingen nævneværdig variation i strøm- og bundforhold. Etablering af et dobbeltprofil kunne eventuelt give mulighed for en strømrende i bunden med grus og sten. En moderat vandkvalitet bidrager formentlig ligeledes til den generelt dårlige miljøtilstand. Dette bør afklares gennem udtagning af et par orienterende vandprøver til fastlæggelse af koncentrationsniveauer for fosforfraktioner og BI5 niveau. Gundebæk (8-850) Fovså ved Dridevad bro (st. nr ) Vandløbet er beliggende ca. meter under terræn i et kanalagtigt forløb. Vandet er klart og med jævn til god strøm. I strømrender mellem Smalbladet Mærke, hvor strømmen stedvis er god findes en gruset vandløbsbund. Den overvejende del af vandløbsbunden er sandet. Smådyrsfaunaen er individrig og relativt Page 5 of 96

26 artsrig. Der er ingen tegn på organisk belastning af vandløbet, og der er registreret flere rentvandsformer i faunaen, bl.a. døgnfluerne Paraleptophlebia submarginata og Ephemera danica, billen Elodes minuta gr. samt vårfluerne Notidobia ciliaris og Lithax obscurus. Miljøtilstanden er DVFI 6 og vandplanens målsætning er opfyldt. Etablering af gydebanker udvalgte steder kan forbedre livsbetingelserne for både ørred og smådyr. Tilløb til Gundebæk (9-000) Vandløbet er rørlagt på en ca. 50 meter strækning opstrøms for den undersøgte lokalitet. Længere oppe er vandløbet åbent. Vandet er klart med en svag brun farve. Strømmen er svag over en sandet bund. Der er dog lidt grus og enkelte sten i vandløbet. Smådyrsfaunaen er individrig men forholdsvis artsfattig. Smådyrsfaunaen har ingen forekomst af arter fra NG og NG i Dansk Vandløbsfaunaindeks, men udgøres af arter der er tolerante over for udtørring. Slørvingen Nemoura cinerea er meget talrig og udgør mere end 70 % af de registrerede individer. Ejeren oplyste at vandløbet hvert år udtørrer i perioden april til september. Ejeren oplyste endvidere at han ønsker skovrejsning på arealerne samt en åbning af den rørlagte strækning af vandløbet. Vandløb ved Anderup (8-850) Bækken starter som et rørudløb i løvskov nord for Anderup. Vandløbet har tidligere modtaget spildevand fra Anderup. Bækken løber i en slugt ca.,5 meter under terræn. Vandet er klart og løber med jævn strøm over en overvejende sandet bund men med lidt grus og sten. Smådyrsfaunaen er moderat individrig men ikke særlig artsrig. Ferskvandstangloppen Gammarus pulex dominerer faunaen. Der er registret flere rentvandsformer bl.a. slørvingerne Leuctra nigra og Amphinemura standfussi, billen Elodes minuta gr. samt vårfluerne Lype reducta og Sericostoma personatum. Miljøtilstanden er DVFI 6 og målsætningen i vandplanen på DVFI 6 er opfyldt. Trods dette må faunaen betegnes som atypisk for et skovvandløb, idet slørvinger f.eks. kun repræsenteres af 5 individer. Årsagen kan muligvis være at der tilsyneladende udledes en del siltet materiale til bækkens øvre løb ca. 50 meter opstrøms for lokaliteten. Dette materiale udfældes som et tyndt gråt lag i bækkens øverste ca. 00 meter (se foto). Vandløb ved Anderup (8-850) med siltudfældninger i bækkens øvre løb. Page 6 of 96

27 Store Ellebæk (8-850) Bækken er ikke navngivet i WinBio. Vandløbet domineres af sandbund og bunden er på lokaliteten blød. Der forekommer dog lidt grus og enkelte sten, samt områder med Smalbladet Mærke. Der er registreret en del rentvandsarter i faunaen, heraf NG taxa fra Dansk Vandløbsfaunaindeks: slørvingen Leuctra hippopus, billen Limnius volckmari og vårfluen Sericostoma personatum. Vandløbet er omgivet af græsmarker. Miljøtilstanden er DVFI 6 men målsætningen i vandplanen er ikke opfyldt da denne er DVFI 7. Vandløbet opstrøms for station er ikke omfattet af vandplanen. På baggrund af faunasammensætningen på lokaliteten vurderes det at den opstrøms vandløbsstrækning er beskyttelsesværdig og efterfølgende bør målsættes som DVFI 6 eller 7. Det er bestemt muligt at den opstrøms vandløbsstrækning opfylder DVFI 7, idet ikke er faunamæssigt optimal pga. de ret bløde bundforhold. Den opstrøms strækning bør besigtiges og der kan formentlig udvælges en repræsentativ lokalitet -,5 km længere opstrøms. Store Ellebæk (8-850) nedstrøms vejen Stepping/Bjerndrup. Store Kærbæk (8-800) Bækken er overvejende sandet men der er forekomst af både grus og sten. Vandet er klart og strømmen er god. Der er registreret en del rentvandsformer bl.a. 5 arter af slørvinger. De samme tre NG taxa som blev registreret opstrøms i Store Ellebæk er også registreret i Store Kærbæk (Leuctra, Limnius og Sericostoma). Page 7 of 96

28 Diversiteten er dog lidt højere i Store Kærbæk og miljøtilstanden er DVFI 7. Miljømålet i vandplanen er opfyldt. Bybækken (8-8950) Vandløbet kan karakteriseres som en lidt bred kanal. Strømmen er ringe til jævn og størstedelen af vandløbet har blød bund med mørkt finpartikulært materiale. Smådyrsfaunaen som helhed er præget af de ringe strømforhold og de generelt bløde og siltede bundforhold. Der er registret flere rentvandsformer bl.a. slørvingen Nemurella picteti samt vårfluerne Sericostoma personatum og Silo nigricornis. Væsentlig forekomst af vandbænkebidderen Asellus aquaticus betyder dog at indgangen i Dansk Vandløbsfaunaindeks er NG og miljøtilstanden er som følge heraf DVFI 4. Bybækken vurderes dog som uforurenet og tilstanden er alene en funktion af den ringe strømhastighed og de fremherskende substratforhold. Målsætningen i vandplanen er DVFI 5 og målsætningen er derfor ikke opfyldt. På grund af de ringe strømforhold vil en tilstand på DVFI 5 formentlig kun undtagelsesvis kunne opfyldes, og det bør tages op til overvejelse om strækningen fremover i stedet kan målsættes til DVFI 4. Tilløb til Nørreå (8-7950) Bybækken i Stepping (8-8950). Bækken har klart vand med jævn til god strøm. Vandløbsbunden er overvejende sandet men med forekomst af både grus og sten. Der står elletræer langs vandløbet og rødderne danner flere steder yderligere variation i vandløbet. Der er fundet enkelte robuste rentvandsformer bl.a. døgnfluen Page 8 of 96

29 Paraleptophlebia submarginata og billen Elodes minuta gr., men som helhed mangler vandløbet de udprægede rentvandsarter. Der er på den anden side ikke fundet tegn på forurening af vandløbet. Miljøtilstanden er DVFI 5 og vandplanens miljømål er opfyldt. Page 9 of 96

30 Referencer Kolding Kommune 00. Vandløbene i oplandet til Hejls Nor biologisk og fysisk tilstand, 00. p. Miljøstyrelsen 998. Bedømmelse af biologisk vandløbskvalitet. Vejledning nr. 5, 998. Page 0 of 96

31 Bilag. Udtræk fra WinBio Kolding Å systemet Almind Å (7-00) Almind Å (7-04) 5 Almind Å (7-00) 7 Dons Bæk (7-048) 9 Donsrod Bæk (7-04) 4 Donsrod Bæk (7-09) 4 Tilløb til Donsrod Bæk (7-086) 45 Tilløb til Donsrod Bæk (7-005) 47 Tilløb til Donsrod Bæk (7-006) 49 Vandløb fra Stormose (7-007) 5 Tilløb til Skallebæk (7-09) 5 Surkær-Busholm Bæk (7-05) 55 Ferup Skovbæk (7-08) 57 Tilløb til Trudsbæk (7-087) 59 Drabæks Mølleå (7-056) 6 Kongeå systemet Farris Bæk (8-000) 6 Tilløb til Drenderup Bæk (8-006) 65 Kongeå (8-004) 67 Bastrup Bæk (8-09) 69 Tilløb til Søgård Sø (8-094) 7 Vamdrup Å (8-0058) 7 Page of 96

32 Skanderup Bæk (8-00) 75 Nagbøl Å (8-007) 77 Holt Bæk (8-095) 79 Nørreå systemet Fovså (9-0009) 8 Gundebæk (8-850) 8 Tilløb til Gundebæk (9-000) 85 Vandløb ved Anderup (8-850) 87 Store Ellebæk (8-850) 89 Store Kærbæk (8-800) 9 Bybækken (8-8950) 9 Tilløb til Nørreå (8-7950) 95 Page of 96

33 Udskriftsdato: 4.mar 0 Stationsnr: Lokalitet: Kortnr: UTM-koor: Stationsoplysninger 7-00 ALMIND Å VED LUTTERGAVL ,5 6588,56 Tilsynsdato: Vandområde: Kommune:. feb 0 Kolding Å Kolding Målsætning: B Målsætningsklasse: 5 God biol. vl.kvalitet Prøvebedømmelse DVFI faunaklasse: Fysisk index: 4 Noget forringet biol. vl.kvali III Forringede fysiske forhold DVFI opfyldt: Grødens dækn.grad: Nej 00 % Om prøven Prøvetagningsudstyr: Artsbestemt i lab. af: Indtast. valideret af: Standard-ketsjer 0,5 mm Prøvetager i felt (): Skema kontrolleret af: Dimensioner Bredde (m), Min: Bredde (m), Middel: Bredde (m), Max: Dybde m.u.t: 0,6 0,7 0,8 0,5 Dybde (cm), Min: Dybde (cm), Middel: Dybde (cm), Max: Fysiske forhold Stationskarakter Reguleret forløb Om bunden Sedimentets lugt Slam Brunt slam Vandløbsbunden Blød bund Sand (mellem) Om bunden (..) Vandløbsbunden (..) Mudder (< 0,5 mm) Naturtype Græs, tør eng Kuperet terræn Om vandet Om vandet (..) Klarhed Klart Vandets lugt Strømforhold Ringe Botanik Tagrør (=Registreret, =Svag, =Middel, =Dominerende) Bemærkninger Vandløb har ikke nogen veldefineret karakter med en strømrende. Det løber i den øvre del i en tæt bræmme af tagrør. Faunaprøve Artsnavn Feltprøve Pilleprøve Sparkeprøve ISOPODA Asellus aquaticus AMPHIPODA Gammarus pulex 60 PLECOPTERA, Slørvinger Amphinemura standfussi Nemoura cinerea 8 Nemoura flexuosa 6 Leuctra hippopus COLEOPTERA, Biller Colymbetinae indet. COLEOPTERA III Elodes minuta gr. 4 TRICHOPTERA, Vårfluer Plectrocnemia conspersa 7 Lype reducta TRICHOPTERA II Page of 96

34 Udskriftsdato: 4.mar 0 Faunaprøve (..) Artsnavn Feltprøve Pilleprøve Sparkeprøve Limnephilidae indet. 8 TRICHOPTERA III Micropterna lateralis Micropterna sequax DIPTERA I, Nematocera Limoniidae indet. 6 Dicranota sp. Eloeophila sp. Psychodidae indet. DIPTERA II Ptychoptera lacustris Dixa maculata gr. Simuliidae indet. 8 CHIRONOMIDAE Tanypodinae indet. 64 Prodiamesa olivacea CHIRONOMIDAE II, Orthocladiinae Orthocladiinae indet. 4 Brillia bifida 8 CHIRONOMIDAE III, Chironominae Tanytarsini indet. 44 DIPTERA II, Brachycera Stratiomyidae indet. GASTROPODA, PULMONATA Radix balthica BIVALVIA, muslinger Pisidium sp. Antal taxa/grupper: 8 Samlet antal individer i prøven: 45 DVFI faunaklasse: 4 Noget forringet biol. vl.kvali Diversitetsgrupper: Positive 6 Negative Nøglegruppe Page 4 of 96

35 Udskriftsdato: 4.mar 0 Stationsnr: Lokalitet: Kortnr: UTM-koor: Stationsoplysninger 7-04 ALMIND Å NSTR. ALMIND RENSEANLÆG ,7 6587,55 Tilsynsdato: Vandområde: Kommune:. feb 0 Kolding Å Kolding Målsætning: B Målsætningsklasse: 5 God biol. vl.kvalitet Prøvebedømmelse DVFI faunaklasse: Fysisk index: 6 Meget god biol. vl.kvalitet I Gode fysiske forhold DVFI opfyldt: Grødens dækn.grad: Ja 5 % Om prøven Prøvetagningsudstyr: Artsbestemt i lab. af: Indtast. valideret af: Standard-ketsjer 0,5 mm Prøvetager i felt (): Skema kontrolleret af: Dimensioner Bredde (m), Min: Bredde (m), Middel: Bredde (m), Max: Dybde m.u.t:,,5 0,5 Dybde (cm), Min: Dybde (cm), Middel: Dybde (cm), Max: Fysiske forhold Stationskarakter Mæandrerende Høller og stryg Underskårne brinker Naturligt forløb Om bunden Sedimentets lugt Vandløbsbunden Fast bund Sten (> 60 mm) Om bunden (..) Vandløbsbunden (..) Gyde/groft grus (0-60 mm) Fint grus (-0 mm) Sand (mellem) Grødebanker Naturtype Græs, tør eng Ferske våde enge Kuperet terræn Om vandet Klarhed Klart Vandets lugt Strømforhold God Botanik Vandranunkelslægten Sideskærm (=Registreret, =Svag, =Middel, =Dominerende) Bemærkninger Faunaprøve G Artsnavn Feltprøve Pilleprøve Sparkeprøve TRICLADIDA, Triclade fimreorme Dendrocoelum lacteum OLIGOCHAETA, Børsteorme Tubificidae indet. 6 OLIGOCHAETA II, Børsteorme ISOPODA Eiseniella tetraedra 6 Asellus aquaticus 9 AMPHIPODA Gammarus pulex 64 EPHEMEROPTERA, Døgnfluer Baetis rhodani 0 Paraleptophlebia submarginata PLECOPTERA, Slørvinger Nemoura avicularis 6 Nemoura cinerea Page 5 of 96

36 Udskriftsdato: 4.mar 0 Faunaprøve (..) Artsnavn Feltprøve Pilleprøve Sparkeprøve Nemoura flexuosa Leuctra hippopus COLEOPTERA II Hydraena gracilis COLEOPTERA III Elodes minuta gr. 4 Elmis aenea TRICHOPTERA, Vårfluer Rhyacophila nubila Lype sp. Hydropsyche saxonica Hydropsyche siltalai 4 0 TRICHOPTERA III Ecclisopteryx dalecarlica 6 04 Potamophylax sp. 4 Halesus radiatus Halesus sp. 4 DIPTERA I, Nematocera Tipula sp. Dicranota sp. 54 Eloeophila sp. DIPTERA II Simuliidae indet. 496 CHIRONOMIDAE Apsectrotanypus trifascipennis CHIRONOMIDAE II, Orthocladiinae Brillia bifida 6 Tvetenia sp. 7 CHIRONOMIDAE III, Chironominae Tanytarsini indet. GASTROPODA, PROSOBRANCHIA, NUDIBRANCHIA Ancylus fluviatilis BIVALVIA, muslinger Pisidium sp. Antal taxa/grupper: Samlet antal individer i prøven: DVFI faunaklasse: 6 Meget god biol. vl.kvalitet Diversitetsgrupper: Positive Negative Nøglegruppe Page 6 of 96