OPOOWHOD Grønlands Hjemmestyre Økonomidirektoratet 1990 Bevaringsværdige bygninger og bydele

Transkript

1 OPOOWHOD Grønlands Hjemmestyre Økonomidirektoratet 1990 Bevaringsværdige bygninger og bydele

2 gdowäod 0x H. U05 I Qaqortoq udpeges Den gamle bydel som et bevaringsområde. gamle bydel Bevaringsområdets udstrækning svarer i store træk til den udstrækning, byen havde omkring Områdets afgrænsning fremgår af kortbilag 1. Den gamle bydel udgør som helhed et historisk miljø, hvor bebyggelsen afspejler Qaqortoq's udvikling fra koloni til by. Således synes Qaqortoq i begyndelsen af dette århundrede i særlig grad at have haft statens bevågenhed, når det galdt lokalisering af samfundsfunktioner og investeringer i bygninger og anlæg. Omkring Torvet ligger Handelens bygninger, der omfatter nogle af byens ældste huse. Bestyrerboligen (B-29), assistentboligen (B-23), smedien (B161), bryghuset (B-46) og værkstedet (B-67) fortæller om Handelens virksomhed i 1800-årene. I årene blev havneforholdene forbedret ved nye stensatte kajer, og der blev bygget broer over Storelven. Disse anlæg må idag - ligesom Mindebrønden på Torvet - betragtes som historiske byanlæg. De historisk bemærkelsesværdige bygninger ved Storelven er den gamle kirke (B-102), "Forstanderskabshuset" (B-27), forsamlingshuset (B-100) og badeanstalten, det nuværende turistkontor (B-26). "Frelserens Kirke" blev opført i 1832 og tjente trods sin beskedne størrelse sit formål helt frem til 1970'erne, hvor byen fik en ny kirke. "Forstander-

3 OWQOHHOQ skabshuset" blev opført som forsamlings-og forrådshus og fungerede som mødested for forstanderskabet indtil En voksende interesse for foredrag og teater i 1930'erne dannede baggrund for opførelsen af forsamlingshuset. Forsamlingshusets sal var en af sin tids største og smukkest udstyrede ikke-kirkelige rum. Forsamlingshuset illustrerer - tillige med landets første badeanstalt - byens velstand og kommunestyrets interesse for befolkingens trivsel. I begyndelsen af 1900-årene opførtes på højdedraget mod sydvest en række offentlige institutioner med boliger til personalet. Det drejer sig om bygninger for sygehusvæsenet (B-20 og B-18), skolevæsenet (B-97 og B-98), televæsenet (B-48, B-121 og B-122) samt fåreavlsstationen (B-5, B-7 og B-47). Fra samme periode er der endnu bevaret flere små selvbyggerhuse på højdedraget og på skråningen ovenfor det gamle bycentrum. "Ole Knudsens hus" (B-405) er det historisk set mest bemærkelsesværdige. I bygningshistorisk henseende repræsenterer den gamle bydel de karakteristiske bygningstyper fra 1800-årene: stokværkshuset, det bræddeklædte bindingsværkshus og stenhuset. Bygningshistoriske undersøgelser har vist, at flere af bygningerne har ændret udseende op til flere gange i tidens løb. Bestyrerboligen (B-29) er et stokværkshus opført omkring år I blev huset gennemgribende restaureret. Det har siden fremtrådt med tjærede facader som og med taggavle forsynet med l820'ernes lodrette bræddebeklædning samt med spåntag som i 1880'

4 1.1V A..4. i OWQOHHOQ erne. Bygningen er et af de mest markante huse 1 bybilledet. Til gruppen af bræddeklædte bindingsværkshuse hører Forstanderskabshuset" (B-27) og "Frelserens Kirke" (B-102). Kirken fik i 1910 sit nuværende glatte udseende. Assistentboligen (B-23) fra 1856 har idag spånklædte facader, medens værkstedet (B-67) fra 1890 idag står med synligt bindingsværk, efter at bygningen i 1930'erne mistede sin bræddebeklædning. Stenhusene fra 1800-årene er repræsenteret ved smedien (B-61) fra 1871 og bryghuset (B-46) fra Smedien fik omkring 1920 sine rundbuede vinduer og blev i 1940'erne forlænget med et fag mod øst. I modsætning til smedien er bryghuset opmuret af regulære flade sten sat i vandrette skifter. Tagværket er forankret til murværket med nogle omvendt T-formede murankre af træ. Denne byggemåde ses anvendt flere steder i Sydgrønland. Byggeriet fra første trediedel af dette århundrede har for en stor dels vedkommende baggrund i en omfattende arkitektindsats. Det drejer sig om bygninger tegnet af tømrermester P.A. Cortsen, arkitekt Helge Bojsen Møller og tømrermester Pavia Høegh. I velproportionerede og karakterfulde huse videreføres de ældre bygningstraditioner med bræddeklædte bindingsværkshuse og stenhuse, hvor der dog bruges en moderne byggeteknik. P.A.Cortsens arbejder omfatter det første sygehus (B-20), børneskolen, det nuværende bibliotek, (B-97) samt den tidligere fiskerilederbolig fra Qarsorsat

5 . i 4..F4 N h). g; omaonnon n N; V... n (B-25), der i blev flyttet til byen. P.A. Cortsens bygninger har desværre ved senere ombygninger mistet mange dekorative detailler. Helge Bojsen Møller fungerede som Grønlandsstyrelsens foretrukne arkitekt i perioden Han fik i Qaqortoq opført ikke færre end sytten bygninger, hvoraf de tretten endnu eksisterer. Det arkitektonisk bedste hus er handelsassistentboligen "Vatikanet" (B-22) fra "Vatikanet" er et bindingsværkshus med fremtrukket midterparti. Ved sine dekorative detailler har bygningen fået et fornemt præg. Bygningen er velbevaret både i de ydre og det indre. Blandt Helge Bojsen Møllers andre bygninger bemærkes fåreavlsbestyrerboligen (B-5), fåreavlsassistentboligen (B-7), telegrafbestyrerboligen (B-l2l) og radioassistentboligen (B-122). Fåreslagteriet (B-8) er en stenbygning, der er opmuret af tilhugne firkantede ensartede blokke lagt i vandrette skifter. Ved opførelsen bistod den bornholmske stenhugger Karl Andersen. Den til dato mest betydningfulde grønlandske bygmester Pavia Høegh virkede samtidigt med Helge Bojsen Møller og synes påvirket af hans arkitektursyn. Der ses således et slægtsskab mellem fåreavlsassistentboligen (B-96) og den ovenfor nævnte radioassistentbolig (B-122). Derimd er telegrafstationen "Duplex" (B-48) og forsamlingshuset (B-100) selvstændige arbejder. Begge bygninger er originale i deres arkitektoniske udformning. Pavia Høegh har også forestået opførelsen af Mindebrønden på torvet. 4

6 omaonnoa Badeanstalten, det nuværende turistkontor, (B-26) er tegnet i 1929 af arkitekt Julius Galster. Det er en betonbygning, der er skalmuret med sandsten fra Igaliko. Blandt de arkitektonisk bemærkelsesværdige bygninge: skal endelig nævnes selvbygger Ole Knudsens hus (B-405) og "Bella Vista" (B-24). "Ole Knudsens hus" er et kampestensbygning med en forlængelse i bindingsværk mod øst. Huset er opført omkring "Bella Vista" er oprindelig en af Pavia Høeghs assistentboliger. Ef ter en ombygning har huset fået sin karakteristiske tagkvist. Den smukke udsigt herfra over bugten har givet huset navn. De to små huse repræsenterer det bedste indenfor det byggeri 1 bevaringsområdet, som ikke er arkitekttegnet. Som helhed danner den gamle bydel et let opfatteligt arkitektonisk miljø i forhold til de omgivende byområder. Den gamle bydel har således - med undtagelse af den ny handelsskole - været forskånet for større nybyggeri. Omkring Torvet og Storelven er der skabt et i grønlandsk sammenhæng særpræget arkitektonisk miljø. Det fremkommer ved samspillet mellem husrækken langs Torvevej, Torvet, de stensatte kajer med de store produkionsbygninger og de to broer over elven. Den bymæssige tæthed i dette område danner en arkitektonisk kontrast til de åbne naturarealer langs elven omkring den gamle kirke. Skråningsarealet ovenfor det gamle bycenter, der fortsætter nedenfor det ny bycenter, danner med sine småhus en arkitektonisk helhed. I bybilledet fungerer

7 _ t. r«... :., _ Å... x u, V. _.. i _,,. : ' r w.. S.... _.., n... r, n. f »f ,_,; _ _ i:. u u.. xl; v _ i. :....(.. _.v. a.).., _, L _ :... u.... L _,,.. h.i.... v. i : r....., 3:.. p _ ;34.. u.,. _ omnonznon dette område som en overgangszone mellem de to centre og mellem det ny center og havnebassinet. Udenfor bevaringsområdet bemærkes de to stenpakhuse på kajarealet Fiskepakhuset (B-65) er tegnet af Helge Bojsen Møller og pakhuset (B-64) af Pavia Høegh Begge huse påtænkes nedrevet. Planlægnings-og fredningsforhold. Bevaringsområdet er beliggende i dispositionsplanens rammeområder: B7 (boligområde), H1 (havneområde) samt S4, S5 og S6 (serviceområde). Bygningerne B-45 og B-61 er fredet. I 1986 udsendte Grønlands Landsmuseum "Registrant 0- ver bevaringsværdige bygninger og bygningsmiljøer i Qaqortoq kommune" (kortbilag 2). Registranten indeholder en samlet oversigt over bygninger, der er fredet, foreslås fredet, foreslås bevaret samt bygninger, der indgår i et bevaringsværdig miljø. Landsmuseets bygningsvurdering er i alle hovedtræk optaget i Qaqortoq kommunes "Byplan ". I byplanens forudsætningsredegørelse vedrørende bygnings-og bybevaring (kortbilag 3) er de bevaringsværdige bygninger og bymiljøer opdelt 1 fire kategorier: I: fredede bygninger (2) og fredningsværdige bygninger (14) II: bevaringsværdige bygninger (21) III: bygninger af særlig miljøværdisærpræg (18)

8 omaonnoa IV: bevaringsværdige miljøer (byområdet omkring Torvet, skræntområdet og bugten ved Torvevej, samt området ved Aguinguit) I februar 1988 vedtog kommunalbestyrelsen et forslag til bevarende lokalplan "Lokalplan S 6-1" (kortbilag 4). Lokalplanen omfatter et område, der strækker sig fra B-120 (telestationen) i sydvest til B-l i nordøst. Lokalplanområdet rækker ind i flere af dispositionsplanens rammeområder (B10, B7, S5, S4, S6, H1, B2, B5 samt S7). Økonomidirektoratet, planlægningskontoret, har ved skrivelse af 9.februar 1989, og ved møder med kommunens embedsmænd den 3. og 5. juni 1989 påpeget, at lokalplanforslaget indeholder væsentlige juridiske og tekniske problemer. Lokalplanforslaget kan således ikke forventes godkendt af Landsstyret i sin nuværende form. I august 1988 vedtog kommunalbestyrelsen forslag til lokalplan for ny atlantkaj og nyt havnepakhus "Lokalplan Hl-2" (kortbilag 4). Lokalplanen åbner mulighed for nedtagning af de to havnepakhuse B-64 og B-65, der både i registranten, byplanen og i den bevarende lokalplan er betegnet som fredningsværdige. Der foreligger således for samme område (havneomdet) to lokalplanforslag, og disse er i modstrid med hinanden. Økonomidirektoratet, planlægningskontoret, afventer en tilkendegivelse fra kommunalbestyrelsen herom. På baggrund af det foreliggende skal Økonomidirekto-

9 ONAOHHOQ ratet, planlægningskontoret, stille forslag om af grænsning af den gamle bydel som et bevaringsområde. Bevaringsområdet udskilles fra dispositionsplanens rammeområder B7, S5, S4, S6 og Hl (kortbilag 5). Bevaringsområdet bør fremover udgøre et selvstændigt rammeområde, hvor bevaringshensynene har første prioritet. Rammebestemmelserne kan efterfølgende præciseres 1 en bevarende lokalplan. Ved fastlæggelsen af bevaringsområdets udstrækning er der henset til de aktuelle planlægningsforhold, samt til følgende: - Der kan ikke i bevaringsområdet forventes ønsker om væsentligt nybyggeri. - Den nordlige grænse følger Anders Olsens Vej og den bestående bebyggelse i det ny bycenter. Det er fortsat muligt at udbygge centret mod øst. - Den sydlige grænse mod øst følger Tobiasvej, da det vil være ønskeligt om eventuel ny bebyggelse her både respekterer skråningsarealet og det ny bycenters markante bebyggelse. - Afgrænsningen af den sydvestlige del af bevaringsområdet er lagt snævert omkring den bevaringsværdige ældre bebyggelse. Efter opførelsen af den ny handelsskole mâ denne bydel betragtes som fuldt udbygget. Set i forhold til byplanens bevaringsområder og forslaget til bevarende lokalplan bemærkes, at selvbyggerhusene omkring Aguinguit ikke er medtaget i forsla- 8

10 omnonwom get til nyt bevaringsområde. Det skyldes, at det nybyggeri, der har fundet sted igennem de seneste år, helt har ændret områdets karakter.

11

12 omaonnoa Kolonien "Julianes Haab" blev oprettet i 1775 af købmand Anders Olsen. Bebyggelsen blev placeret i bunden af bugten omkring Storelvens ud1øb.bevaringsområdet svarer til byens udstrækning omkring m usa m ma E G /120 -Har Z Samsung-le Dyrt/g (m5) 212:2' Haw«D 4:2 øao a ULIA NEHÅB/QJQOÆTOQ 1935 Rehab-neret ç/lcr- Jçáänyâtr 3 bre, ms

13 2 3 :an-maa $531«- SSD' omaonwon Den ældre bebyggelse ved Torvet danner en sammenhængende facaderække. Bestyrerboligen B-29 og værkstedet B-67. B-29 er et af byens mest markante huse.

14 omnoüwoa Forstanderskabshuset B-27 blev opført som forsamlings-og forrådshus i Bestyrerboligen B-29 fra omkring Det gamle stokværkshus er restaureret i 1969.

15 .mcauumaxænummumu :am Hauwa... nm:»min.xhu> -mnivin w»äumo nu»una uuvuumxum> mo mmum cmmwaonuaoumummc å: WHHEZ Bageriet B-28 og det fredede bryghus B-46 fra B-46 er et af de få ældre stenhuse, der er bevaret.

16 Nazwl å. Omaoñnoa Mindebrønden på Torvet er formgivet af tømrermester Pavia Høegh og opstillet Den sekskantede opsats i midten af springvandet stammer fra lysthuset "Anders Olsens Minde", der stod ved bredden af Storsøen.

17 DNQOHHOA "Frelserens kirke" B-102 er frit beliggende ved elven. Kirken er opført 1832, men senere ombygget. Storelven fik i begyndelsen af årene sine stensatte bredder og to broer. "Kirkebroen" er bevaret.

18 x omaonáoa u., 33 Præsteboligen B-103 med sit udhus. Haven er omgivet af stakitter. Den fredede smedie B-6l er opført Smedien er idag museum.

19 DNQOHHOQ Den tidligere børneskole B-97 fra Mange bygningsdetailler er gået tabt ved senere ombygninger. Bygninger tegnet af P.A. Cortsen. Fiskerilederboligen fra Qarsorssat B-25 blev flyttet til byen i 1940'erne.

20 OWQOHHOQ Radiobestyrerboligen opført Bygninger tegnet af Helge Bojsen Møller. Fåreavlsassistentboligen 13-7 fra 1928.

21 Radiosiastentholigen fra Fåreavlsaaaiatentbc-.ugen 5-95 viser den arkitektoniske påvirkning Pavia Høegh Inodtog fra Bojsen Møller. 0m&oHHOa

22 åt una C006 :nu DØQOHHOQ Bygninger tegnet af Pavia Høegh. Telegrafstationen "Duplex" B-48 er opført i Ligesom B-48 er forsamlingshuset B-100 fra 1937 et selvstændigt arbejde af Pavia Høegh.

23 zx Fårealagteriet l-s et en moderne stenbygning opført efter tegninger af Helge Bojsen Møller. aim... ;Vi owaonnoa Badeanstalten B-26 fra 1930 er et betonhus med skalmur af sandsten fra Igaliko. Arkitekten er Julius Galster.

24 EI omaonnoâ Udsigten fra Præstebakken med præsteboligen B forgrunden til højre. Skråningen på den anden side af Storelven danner med sine smâhuse en overgangszone mellem det gamle og det ny bycenter.

25 mcnnn. now. ma. annan... Sum. :nu Uoeânmn nwno T50 unxwnnxnul :wnwo 3355.? VI ommonnon "Vatikanet" B-22 er Helge Bojsen Møllers bedste hus i Qaqortoq.

26 Dwaonnon $23«Fra "Bella Vista" B-24, er der et smukt udsyn over bugten. "Ole Knudsens hus" B-405, er et Selvbyggerhus opført omkring 1920.

27 'l omnonwoa Kortbilag 1: Den gamle bydel r* Byplanens områder B2, B5, B7, B10, Hl, s4, s5, S6 og S7 Forslag til bevaringsområde mmm Bygninger registreret af Grønlands Landsmuseum Fredede bygninger (B-45 og B-61)

28 T) 8.95; J'. u;,ig. \.mur \_\\ ;t \ x W\\ Nuslun B'257\_ få," 5/5' *. _/ 9 I. ' \ e l bál".j'"'"' -17 B57 ' \ -' x. cunr 'x. _...nu rs o,x7 B _ - 11 za-så B 00.9", 8-41\\ 30 ' J unarnnaa* m LL \ ' G p \,$571 B-650 L ' k«( e : ? z 5' "z" t, - \. _ p. mreñn? \ 37 _. u: u, s4 2 w: \7 C L\ ' 5536 ' gås-lår ' ' 3 "Re o 6 e er; L: in; aa B' 122 "94 'n 5.9 x., 17% l' \ \ \ 6-145,us ål 41m' -, \ _. zu) ' E 25. x \'åw\,,_, \ Bi 'ZF/ å Nüñlüi/N nu i 7\\a\.k 7 75 ANN, GFDDINO AILANIau u-dumñ f 'f ' r \ \, a x - \\ ', I ç \' nnuoasxozs m] 7224 \B-7l9 619% \ 2 1 / 'z W 'f \,m E 5 D \ a', 2 I a) 4 - \= \ w m' \_ 's 2.* \ *._ -' \ e 7' 15 _.:--' 31g, l\ \ \ E704 m l a«j <, ' I g mhmhnc" 'W' " A 'B 'Z ' at K \\ \.\:\ k :f 71. yäg' ' '\\\\v_$' \\\ " ' å' 917 ' *. ' k a t t 1 I x' \ _\; \ ç _ \ 3 g o t r _. \\) 0k\\ \\"\ 1*«ci 'täixlaáau m h ê l.-' =" ' ' \ æ 1 o ', I I. væ 1:01' :nçta-;d r rt')f11\1 \ ö E J ( _ l Q / Å' va x å 1 ç År r 1 r Å 1 'Q ä "'*" ' xâ '", 6" 71. _ "g 4 1.4' r in' 'v 4 u; *g g.. f ' ) I ' rc1\ o v -428 g = x r 1 9 ç \v 1.g.. ' ' u -'1/.' &'\ \\7 * Y\ ' 7 Bl - h hñüllllglllllil vr - v S. _. å q v- _ 41H! P' l.

29 ONQOHHOQ Kortbilag 2: Registrant over bevaringsværdige bygninger og bygningsmiljøer i Qaqortoq kommune Grønlands Landsmuseum 1986 Landsmuseets bygningsvurdering: Fredet bygning maa Bygning, der foreslås fredet mmm Bygning, der for foreslås bevaret [;3 Bygninger, der er bevaringsværdige i miljøet

30 um. ä...o \s o 1\ I.ø.lii o \' h: 72 \ l... '_ x-.,,,a Er: 7-' ;u \, ' vi 'I k :z \ å f-t: Angus Duer-un I o i I 'd ;få -'-,_ 1/ _,.w x v \ F. r \._ j.- C' C'. < I.muh- ;11 i' - 3 -n \,\ B. \ B- n RB-ösâr 3 J _l_ å 5650 \ Bxm l m unou ; x u; ' å ' \_J7.a ' q ' nmrrnma \ ' nronma 9 e. 266 B45 ø uroam 4 nauønssxozt i 1 o. b 9-9 'r I. \B_ \ \ '.. t Y' \ \ vi n; ' '\ \\ x\\ x x \. \\ \ ä i 'áw O3 \ V: \'\ '\\ \ \ ;få "fz. ' han! ngnorr \ \ I ' 1 R. ns." nu a \1 a. o 'n'. ramme-o ' P \\ q howranewr + H.,» ;5 l -. v " ' \.- Z annuum] r. ø \. 55".... / Q 0"* 'x l: ;45 / -.' annum 15,1., \ f; - 1.3;.: - W * x l' \._ z V v m' ç ø» ' å 'v._ v A V.. -,r - ' i i'

31 ONQOHH Kortbilag 3: Byplan , forudsætningsredegørelse 3 0D llll Komunens bygningsvurdering: Fredede bygninger Fredningsværdige bygninger Bevaringsværdige bygninger Bygninger af særlig miljøværdi Bevaringsværdige bymiljøer Interesseområde

32 ONQOHHOQ *x Cr ' ' *g. ' - J xx ç e - I å J' "m" v...j -' "'\ ' -7;\«I ' B-Jacb 8-70 å ' 'ç/ "/ 4770 \/\ ' *få,_\ \\\\\ \\ 9 #3 Q- \..3"* '- -c ',_ ;' d, "E5530 \ ' < _ L s ' Åg.\ ken-_- -Q ; _ 3 23% ;- _\ '\ 'am '.. ' - 'k '._ -. v 525g 5.24>\7'*-- x' ' 1' \\1 ' -. ' 5 "53. B K3105; ç ' t- - _ i, / '. _B C53 - 'x' aggr '. x u - L.'\. \ JG; ä' ' C' i ' " 2 r- _\ _/ G6 -. s '31 E 70 I n. v- "94 Q eg, T:F"r\- t. ' æ\ 3 \,._._. 3= m ' ' 5 r:.:v_ m W m \ 2 E4052, Angrn Olga-gu, i 1 J _ o ' ' "nu (kunne, '_ n«b' ' """' " ' 3995 ao h: f-.z :;7 Å\\. _, A3 - E953 <"* "r C44', ' m6 5 man! I:, D594 ' D ' re ø*.' - f , 31 D 72: Å'. - '#1' v', 49,'?ä5 *iäzä-ç - _,..«'-.å..,' _. g '_'_---*."_,'\- 'L" 55 Æ' B67\ s.. * Q 'www ;b rpm e, (j 'X G i. c C 1 i uarhmng: á '.,.,5?7: ' å ' a I 1 z All a. unou 7 \, '. > o k' a«5,i ' "ud *v "oa 559.' I M5 223.\ 4.man,,' \ \ *å-æ 7 * r 7 _ Monna/n u; _ 5 m' Dumb 411mm. \ 'w l J arazmc \.ø T oq 1 \D x- U\\ ($ :XL Q I E-.azâa l l i, nanrananor: ;lån-mn a-'fls ' J r ) 2 Ifçtwnnvr P /f J,«1 v r r c /t u 9 *y y 1 t v t v 4 v 'r r 0 1 i t 1 v 1,c 1 4 '7 ' * '...',,_1,_r v 4 1 4,0. '+'\'r I r' 'rrlng ' *: 7 \ Q 1 J År 1 t e /v 1 \»annum 5'45 "' ' 9 'nye i iidvxiv -TG.html (ç r r 1 9\v B 3.'\\' \ u' _. i ç\ f 5 \ \\ \\ f 4 -, K 5425 x' ' _ + N\" x *O \ nm raænøc -. \ ' A -. T5 A N '\ ', \lifa'l"\\- A. '

33 'H owaonnoa Kortbilag 4: Lokalplaner Lokalplan S6-1, februar 1988 Lokalplan Hl-2, august 1988

34 - ' y \ \_ \.._ \,_,rx n' _ p5vunu(u,- s - o' \ - \ +9* 172 h _' f I 76 11:- ;, x 59 ' ' 7 '. 47 l \ t BA -_5.a _\ _ r\_. l z B-ns.,. _. fñ-ü --n - - " -..+»o B6* A \ ea ø + ". BI 1 i ' ' 82 w "L,æv- " w.,.. - ',r o.: \ \ -_. _ 597 " v \ ' \.t,_ u, + ", STOREELV 'Lag K \ \,. o *Am 5.. CI SV u _ a ; _J 11 \ 5-70 l \ x..v 42):,»x _- (a:, â-_- l) çg, J an? I,u \.' 7 ' J«, 11v _ 1.. ' 7 -*' 1 \ ' gtq ' " B 95?.. inf f' åt) Z: B\á:37l\,\B\ 3-5,.". A g I E2' ma«-'. bem ' :af Q.r \.,, '\. u Q -z09_ \ \\ z, nustuu B'25'l\, a-uo 5/5' d*. ' çue- 9 1 QS, må ' B.67. r 1. -"\ B 4 Q 7pr,,. \ñ,eg ' B 651. g.m.\'i \ å '. B_'65_,,\L Q 35B,,, Lokalplan Hl-2, Kik. 'C ' ' 113: " a m m i l, l *Å fu' \, X -. E5536 ' ) ' 5.65 M \ 3,15,«\ p ' i _ 4 ) B5 PRS, t K\\ x \ \ Æg; EFDDING \ nmrrnm nu LN, acaamn ku \»B 779 \\." 5. 45/ ' x.>03 k f l å å Q u rusnrw... '5- å\\ ' ;ie \ "'. 5,Åx 'H.u u R.. P: :I u Ioumuañc + \._. b. _ ' - \ % L.. _; Å _.' ma l. v ' 1.7 -_ Z 1:) T å. A'Il å i E' 1042 Z l Z.

35 'FZ omaonnon Kortbilag 5: Forslag til bevaringsomr de Forslag til bevaringsområde Bevaringsområdet er udskilt fra byplanens områder B7, s4, s5. S6 og H1

36 «i \\ al]. u.- n.,,_ ti* '. 'n' l' _ v V k* Flj..- "'. -. ' * -.! - up'.. n;, H l«. a. 1. "._. ' 'I, g' " h 1-". 'u inu-. n.. I u n... 3_... I a. ' - ä In n. _ n fm',. w 4 J 'W k l l\ \_\\' \ *v LN NÅ \ \1.»-C" 7-- t. \*\.ç- W \ * \ - å' ' v V. * m \ \\Q\Y\ x \ \ xx?.en i \ x x k\ \L '-0319 n: x \_ ø. _ \ ' åkâ\\ ' x \ \\ ' å:- ' ' ä\ \ ",. -.'_\, 5 7\-9\ \ \ ; l. F. :- L \ \ /bfr/ 's,o,o _ 1*-. ' g \\ I ' l' ),t.. 1 c - J. v L ' g E auawamna bi x I,,k I / -,, - «ä J ' -E å. u J i ;L ' I..\W\ hx C c 1 l 1 / Lk) i \ ' _ ( _ æ * ' --x. /"_ * ç '.\\\ \\ u ' \\'.\\ n: '.-'-" ' \ n:,gngu : 9.9,z m/ ' _ - \ \_ \\ så :Joaauamou '., n ' Q. az: g \ \»x E08 l z we' p, \ x '_ - :to 1.' i * l ' *. rwuwvuv i n. \' øla- l "\ ' ow-aam _ ' -\ ' ' 1 hr' _ \ \ g. ;g ' \ - n )\ - : ' v \ u vçr "\.\.,\ \'rg,.g.3:'. D. á 'r "jr ' ' _, 17t. 9 Q o '...en ". 'l \059 g. ' /. i ' 5: O 'r ' (G9 9 veszpe / 7 U n. ' \ L: a \ a' ' V - v. ' l 5 557"' å\\ l \ 1 993HK ' 3 ' ' '> "I "'»Qmg cn-s --.. \. ' -. u 4 _ cçæg unisnw - - 'll ;:-_ at \ \, - _ - *\ \ '. -ä '. -. nu r. - I -. Q 7 u '.. \ :_\_ l] - 133)* l a«.\_,, - s 1. ' v0 ' l ' 3 ru' g l J' 7"" x L* 'Å x (X. n; \ _.- ',.. v. G] 9g E \ \ o r: -.\ a. u a' 733aO ' * \ _ snsq IS " x >- ' u' _ Cvr' a '\ g a A V» max.. * ' '-1 maa 1 \ -ö -,_ \ za,i * l 'ei Å :søge '\ - x, \,æ. x % Å' _\ ' *,5-7 x I u ' \ m- w T _ \_ I \ æ' _ z a'. ' ;Ina \_ n 'z-g a. x. lâidi'..... \\\.Øu.ü. _tæwh..äs. R -...øülluimlaiæg øqqh-...n u. âllrlk.... Ny,