Som det ser ud i dag, forventes ikke yderligere stramninger af bygningsreglementet end de her beskrevne.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Som det ser ud i dag, forventes ikke yderligere stramninger af bygningsreglementet end de her beskrevne."

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Resume Målsætning Virkemidler Energi Energiforsyning Varmeforsyning El-forsyning Energibehov Solceller og grønne tage Atriumgård Dagslys Naturlig ventilation Vand Regnvand Lokale anvendelse af regnvand (LAR) Eksisterende forhold Strategi og konkrete tiltag Brugsvand Jordbundsforhold Miljø og forurenet jord Udskillere Affald Generelt vedrørende affaldshåndtering og sortering Infrastruktur for håndtering af affald Øvrige tiltag

3 Resume Nærværende notat er en konkretisering/præcisering af en række forhold vedr. miljømæssig bæredygtighed i forb. m. udarbejdelsen af en udviklingsplan for Diakonissestiftelsen. Konkretiseringen er baseret på det af Vandkunsten udarbejdede forslag til en helhedsplan for Diakonissestiftelsen, samt en række øvrige forhold som Diakonissestiftelsen har ønsket at få belyst. Notatet fokuserer på forhold vedr. energibehov og energiforsyning samt håndtering af regnvand gennem lokal nedsivning. Herudover er behandlet nogle særlige problemstillinger vedr. affald og regnvand til toiletskyl. Der er gennemført en række analyser og beregninger for en kvantificering og kvalificering af de forskellige tiltag. I det videre arbejde bør nogle af disse analyser detaljeres yderligere i forbindelse med de enkelte byggeprojekter. Notatet udgør de samlede anbefalinger for området fra de rådgivere, Diakonissestiftelsen har bedt om at udarbejde en plan for en bæredygtig udvikling af området, og er baseret på Diakonissestiftelsens ambition om at have en høj miljøprofil. Der er udarbejdet løsninger og anbefalinger, som er relevante for en miljømæssig og økonomisk optimal energiforsyning og minimeret energibehov med de muligheder og forudsætninger, som eksisterer i dag og som forventes at blive tilgængelige i den nærmeste fremtid. Det er således undersøgt, om der findes økonomisk og miljømæssigt attraktive alternativer til den nuværende fjernvarmeforsyning til området. Der er desuden opstillet en række virkemidler, der vil sikre et minimeret energiforbrug. Disse virkemidler baseres på state-of-the-art principper og teknologier. Varmeforsyning Hovedbygningen tænkes fortsat at være forsynet med fjernvarme. For nybyggeriet er gennemført en detaljeret analyse af forskellige erfaringsmæssigt potentielt relevante varmeforsyningsløsninger: Fjernvarme, varmepumper, pillefyr samt pillefyr med solvarme. Disse analyser peger på, at en varmeforsyning med pillefyr evt. suppleret med solvarme umiddelbart vil være den mest hensigtsmæssige, men også at varmeforsyning med varmepumper vil være et godt alternativ til fjernvarme. Det anbefales imidlertid at gennemføre mere detaljerede studier heraf i dialog med Frederiksberg Forsyning, idet det i flere andre projekter (Fredericia C, boligrenovering i Frederikssund og Tilst, lavenergihandicapcenter i Helsingør m. fl.) har vist sig muligt at etablere en for lavenergibyggeri mere attraktiv afregningsform for fjernvarme. Elforsyning Nye og eksisterende bygninger forsynes med el fra det konventionelle el-net. Alle bygninger anbefales dog, så vidt det er muligt, at være udført med eller være forberedt for solcelleanlæg. I hovedbygningen og i nybyggeriet forventes at kunne etableres solcelleanlæg med en årsproduktion på omkring henholdsvis kwh og kwh. Energibehov Generelt er der i de opstillede anbefalinger forudsat anvendt tekniske løsninger, som er baseret på kendte afprøvede teknologier. Der er således ikke forudsat særligt hensigtsmæssige brugeradfærdsmønstre, men tværtimod at der anvendes systemer og løsninger, som er robuste overfor utilsigtet brug og dermed heller ikke afhængige af særlig brugeradfærd. Dette skal prioriteres i den efterfølgende detaljering af de enkelte byggerier. 3

4 Nybyggeri skal som udgangspunkt og jf. retningslinier fra Frederiksberg Kommune leve op til kravene svarende til Lavenergiklasse For at dette kan lade sig gøre, anbefales det generelt at implementere alle de i kapitel 2 anbefalede byggetekniske tiltag. Det anbefales imidlertid af driftsøkonomiske årsager, at nybyggeri udføres svarende til Lavenergiklasse 2020 for derved at sikre bebyggelsen mod de forventede fremtidige markante stigninger af energiprisen. Dette vil i de fleste tilfælde kunne opnås ved at etablere solcelleanlæg i en del af bebyggelsen. Eksisterende bygninger anbefales at blive renoveret til lavest mulige energiniveau med respekt for såvel økonomi som arkitektoniske værdier inkl. de bevaringsmæssige aspekter, der gælder for dele af byggeriet. Hvis man af anlægsøkonomiske årsager ønsker at slække på ambitionsniveauet, kan man udelade implementering af solceller i projektets start, blot man sikrer, at de enkelte byggerier er forberedt for en efterfølgende implementering af de anbefalede solcelleanlæg. En efterfølgende etablering af solcelleanlæg vil dog i sidste ende fordyre de enkelte projekter og forringe den samlede driftsøkonomi. Nybyggeri De kommende stramninger af bygningsreglementet og de tilhørende energirammer vil ændre det fremtidige energiforbrug for Diakonissestiftelsen i f. t. dagens niveau. I dag skal alt nybyggeri i Frederiksberg Kommune som minimum udføres svarende til Lavenergiklasse Det er endnu uklart om Frederiksberg Kommune vil stramme dette krav i forbindelse med indførelsen af et nyt bygningsreglement i I givet fald må det forventes, at et sådant minimumskrav vil svare til Lavenergiklasse De fremtidige energirammer for lavenergibyggeri er endnu ikke fastlagt bortset fra Lavenergiklasse 2015 og Lavenergiklasse I nærværende analyse er desuden anvendt to forventede energiklasser LEK 2030 og LEK2040. Disse er fastsat baseret oplysninger fra Statens Byggeforsknings Institut, SBi, (Søren Aggerholm). De anvendte energiklasser er: Vægtet energibehov, [kwh/m²] Boliger Kontor/erhverv BR LEK LEK LEK LEK Som det ser ud i dag, forventes ikke yderligere stramninger af bygningsreglementet end de her beskrevne. Et centralt og overordnet virkemiddel til at omkostningsminimere en bæredygtig udvikling er at sikre brugen af Integreret Energi Design, IED, i den fremtidige udvikling af de konkrete byggerier i området. De fremtidige renoveringer og nybyggerier foreslås udviklet gennem en Integreret Energi Design proces (IED), med fokus på arkitektur, bygningsdesign, byggemetode, indeklima, energi, materialer og drift, hvorigennem de enkelte projekter udformes teknisk og arkitektonisk i overensstemmelse med de krav, bygherrens fokusområder stiller. Nye bygninger har de bedste forudsætninger for at opnå fuldstændig eller delvis energi-neutralitet. Nye bygninger på Diakonissestiftelsen anbefales af driftsøkonomiske og fremtidssikringsmæsige årsager (stigende energipriser) opført som lavenergiklasse 2020-byggeri i f. t. det gældende bygningsreglements krav (BR10) om energiforbrug, hvilket typisk vil kræve at disse udføres med enten solceller eller solfangere. Ved opførelsen af nye bygninger anbefales det, at Diakonissestiftelsen sikrer, at der i opdraget stilles krav 4

5 om øget tæthed af bygningerne, og at der i hele byggeprocessen skal være fokus på, at disse tæthedskrav overholdes. Hovedbygningen Hovedbygningen er erklæret bevaringsværdig i højeste kategori, hvorfor der i klimaskærmen stort set kun udføres renovering af vinduerne, der forsynes med nye højeffektive forsatsrammer med energiglas. Isoleringstykkelsen på spidslofterne øges til 300 mm, hvor det er muligt. Udvalgte områder af facaden efterisoleres indvendigt eller udvendigt, hvor det vil være arkitektonisk muligt og teknisk og økonomisk rentabelt. Herudover gennemføres en større renovering af de tekniske installationer: Nyt varmesystem og varmtvandssystem, som er tilpasset varme- og vandbehovet og den nye brug af hovedbygningen. Nyt højeffektivt mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding og behovsstyring. Nyt effektivt zoneopdelt belysningssystem, som er styret efter tilstedeværelse og dagslysforhold. Ny fjernvarme installation. Ovenstående tiltag forventes at kunne reducere varmebehovet med % og elforbruget til bygningsdrift med ca. 30 % sammenlignet med forbruget, hvis der i stedet installeres traditionelle ventilations- og belysningsanlæg. Søster Sophies Minde Bygningen foreslås at undergå en omfattende energirenovering. Dette omfatter såvel renovering af klimaskærmen som udskiftning af varmeinstallationer og etablering af mekanisk ventilation med behovsstyring og varmegenvinding. Fra tidligere analyser af lignende byggerier (f.eks. fra forskningsprojektet IEA Task 37: Advanced Housing Renovation with Solar and Conservation ) er det vores erfaring, at der kan opnås betragtelige energibesparelser ved en sådan renovering. En del af facaderenoveringen udføres gennem en glasinddækning, som foruden den isolerende effekt vil have en positiv lyddæmpende virkning i f. t. naturlig ventilation og trafikstøj. Tiltagene forventes i en optimal kombination at kunne reducere det samlede energibehov til et niveau omkring 45 kwh/m² pr. år svarende til ca. 90 % af standardkravet til nybyggeri i det nuværende bygningsreglement. Solceller En stor del af tagfladerne i helhedsplanen udføres med tagintegrerede eller tagplacerede solceller. Der er gennemført en beregning af det potentielle solcelleareal som sammenholdt med de praktisk anvendelige arealer for solceller definerer det areal, der kan anvendes til solceller. I hovedbygningens sydvendte tagflade etableres ca m² svarende til en samlet årlig maksimal el-produktion på ca kwh eller ca. 40 % af det samlede forventede el-forbrug i hovedbygningen. I nybyggeriet udformes de flade tage med en kombination af grønne tage og solceller. I den foreslåede helhedsplan forventes at kunne etableres ca m² solceller svarende til en samlet årlig el-produktion på ca kwh. Solceller er som udgangspunkt ikke nødvendige for at opfylde Frederiksberg Kommune s krav til nybyggeri. Der er imidlertid flere forhold, der taler for at implementere solceller, nemlig dels at sikre byggeriet imod effekten af kommende energiprisstigninger gennem lokal elproduktion, dels at det giver god mening i f. t. den samlede energiforsyningsstrategi for Diakonissestiftelsen. Herudover kan det med fremtidige krav til maksimalt energibehov for nybyggeri i Frederiksberg Kommune blive nødvendigt at anvende solceller for at imødekomme disse krav. Dagslys Der er lavet en vurdering af dagslysforholdene for den udarbejdede helhedsplan på baggrund af disponeringen af bygningsvoluminerne. For Diakonissestiftelsens område er potentialet for at få gode dagslysforhold inde i bygningerne vurderet for kritiske områder i planen. Potentialet er vurderet for 5

6 stueetagen, idet denne etage repræsenterer worst-case-scenariet rent dagslysmæssigt, da skyggevirkningen fra de omkringliggende bygninger har størst indflydelse for stueetagen. Jo højere op man bevæger sig i en bygning, desto bedre bliver dagslysforholdene også. Der i analyserne fokuseret på to områder: Stueetagen i det ny plejecenter og stueetagen i det nye sundhedshus og de tilstødende bygninger ved det glasoverdækkede gårdrum ved hovedbygningen. Analysen viser, at det er muligt at sikre gode dagslysforhold i Diakonissestiftelsens område. Et væsentligt aspekt, når der bygges nyt op ad eksisterende byggeri, er nybyggeriets påvirkning af det eksisterende byggeri. I helhedsplanen er der derfor bevidst valgt at minimere bygningshøjderne mod syd og mod villakvarteret. Hermed er skyggevirkningen fra det nye byggeri Diakonissestiftelsens område i f. t. det omgivende byggeri reduceret mest muligt. Diakonissestiftelsens område er i den udarbejdede helhedsplan således optimeret i f. t. dagslys. I det fremadrettede arbejde anbefales, at der fokuseres på at analysere og sikre gode dagslysforhold i de mange seniorboliger, der etableres i området, både i f. t. dagslysindfaldet og i f. t. den visuelle kontakt til de attraktive udearealer. Vand Diakonissestiftelsens område er klassificeret som drikkevandsområde, hvorfor man skal overholde gældende krav vedr. nedsivning af regnvand på egen grund. Områdets placering på Frederiksberg ligger i en sådan afstand fra drikkevandsindvindingsområder, at det ikke har indflydelse på, hvor der må nedsives på området. Frederiksberg Kommune har i sin planlægning som målsætning, at mest muligt regnvand håndteres internt på egen grund for derved at reducere afledningen af regnvand til kloaksystemet markant. I den udarbejdede helhedsplan er der i f. t. håndtering af regnvand derfor fokuseret på at reducere afledningen af regnvand til kloaksystemet markant. De primære tiltag hertil er: Grønne tage, nedsivning i de grønne områder og via stibelægninger samt opsamling af regnvand til nyttebrug. Ifølge Frederiksberg Kommunes planer og strategier for fremtidigt byggeri skal tage med en taghældning på 30 eller derunder så vidt muligt søges etableret som grønne tage, medmindre andre forhold f.eks. brandkrav eller andet taler imod det. En stor el af tagfladerne i bygningerne på Diakonissestiftelsens område udføres derfor med grønne tage for også at udnytte de forskellige positive virkninger, grønne tage har på miljøet. Med hensyn til Lokal Afledning af Regnvand (LAR) er for de enkelte bygninger opstillet en række konkrete tiltag, der sikrer optimal håndtering af regnvand i form af dels forsinkelsesbassiner og dels forskellige systemer til lokal nedsivning og dermed minimeret belastning af kloaksystemet. Det er anbefalet, at der etableres ca m² grønne tage til forsinkelse og fordampning af regnvand. Med hensyn til ekstremregnsforekomster anbefales det at planlægge de nye parkeringskældre som vandopsamlingsmagasiner og at lade disse oversvømme ved 100-års regnhændelser. Samtidig bør Diakonissestiftelsen sikre områdets ejendomme mod indtrængende kloakvand f.eks. ved etablering af højvandslukkere. Der kan ligeledes etableres bufferledninger inden tilslutninger til den offentlige kloak. Som en ekstra sikring, vil man med fordel kunne benytte et større grønt område til oversvømmelsesområde i forbindelse med ekstremregn, såfremt landskabet formes til det. For minimering af brugsvandsforbrug og spildevandsproduktion anbefales det at benytte en række vandbesparende tiltag, således at brugsvandsforbruget kan forventes at blive reduceret med 40 % i f. t. 6

7 dagens typiske niveau i København svarende til et resulterende forbrug for boliger på omkring 70 l/person/døgn. Dette opnås primært gennem en række enkle vandbesparende tiltag (f. eks. vandbesparende armaturer og toiletter), ligesom det anbefales at gennemføre vandsparekampagner til beboere samt brug af regnvand til toiletskyl, såfremt dette viser sig hensigtsmæssigt. Rentabiliteten af anvendelse af regnvand til toiletskyl er endnu ikke afklaret. Jordbundsforhold Der er foretaget indledende geotekniske vurderinger af jordbundsforholdene på grunden. Jordbunden er undersøgt for egnethed for lokale anlæg til håndtering af regnvand samt forurening. Konklusionerne er angivet i den geotekniske rapport udarbejdet af Sloth Møller. Miljø og forurenet jord Grunden er områdeklassificeret, og der må forventes ren eller let forurening af jorden. Boringer viser at overjorden (ned til ca. 1,2 m.u.t) er lettere forurenet svarende kategori 2 jord. I forbindelse med håndtering af jorden, skal det fremtidige byggeri planlægges, således at jorden håndteres så vidt muligt inden for matriklen og genindbygges. Der bør tænkes i jordbalance og kotering for at minimere udgifter forbundet med jordhåndtering og bæredygtighed. Der bør indtænkes indbygning af overskudsjord for at undgå bortkørsel/håndtering af forurenet jord. Udskillere Det må forventes, at parkeringskældre og arealer skal forsynes med olieudskillere, før der kan afledes overfladevand til de offentlige systemer. Det samme gør sig gældende for andet erhverv med særlige spildevandsinstallationer, såsom hospitaler, plejecentre, storkøkkener, osv. Affald Det er målet, at en væsentlig del af affaldet genanvendes, samtidig med at affaldet håndteres, så både beboere og miljø generes mindst muligt. Affaldshåndteringen inkl. sortering af affald skal følge regler og principper for Affald og Genbrug i Frederiksberg Kommune. Det betyder, at affaldet opdeles og sorteres i de samme fraktioner, som benyttes i Frederiksberg Kommune. På Diakonissestiftelsens område anbefales det at sortere både efter de fraktioner som i henhold til ovenstående skal benyttes og i de fraktioner, som kan benyttes. Dermed sikres det, at Diakonissestiftelsen bliver spydspids for affaldssortering, uden at der spildes tid og ressourser på sortering af affald, som endnu ikke kan nyttiggøres. Husholdningsaffald samles i affaldsrum i eller under hver opgang i mellemstore containere. I tilknytning til dette affaldsrum etableres lokalt opsamlingspunkt for udvalgte affaldsfraktioner, som skal sorteres. Der etableres en større kombineret affaldscentral/miljøstation, hvorfra alt affald afhentes og transporteres videre til genanvendelse, forbrænding eller deponi. Affalds- og miljøstationen placeres i terrænniveau nær hovedindgangen fra Peter Bangs Vej, således at affaldskøretøjerne let kan komme til og fra uden at genere unødigt i området. 7

8 1. Målsætning I udviklingsplanen for Diakonissestiftelsen er det helt overordnet ambitionen, at sikre så stærk en miljøprofil som muligt under hensyntagen til, hvad der også giver mening i forhold til en økonomisk og socialt bæredygtig plan. Der er således tale om en helhedsplan, hvor der er arbejdet med en helhedsorienteret tilgang i forhold til alle aspekter vedr. bæredygtighed. Der skal således udarbejdes løsninger og anbefalinger, som er relevante for en miljømæssig og økonomisk optimal energiforsyning og minimeret energibehov med de muligheder og forudsætninger, som eksisterer i dag og i den nærmeste fremtid. Disse løsninger skal, i det omfang det er muligt, opdeles i need to have og nice to have. Der skal således i udgangspunktet tages hensyn til de enkelte løsningers umiddelbare realiserbarhed. Dette kan betyde, at nogle af de løsninger, som miljømæssigt vil være attraktive, måske ikke kan realiseres på den korte bane p.g.a. de økonomiske omkostninger, der vil være forbundet hermed. Det skal så tilstræbes, at projekterne i den efterfølgende realiseringsfase udformes, så de er fleksible og forberedt for en efterfølgende implementering af de miljømæssigt optimale løsninger. Sociale aspekter er integreret i helhedsplanen og beskrevet i relevante afsnit om boliger, sundhed, kultur m.m. i det udarbejdede præsentationshæfte. Nærværende notat beskriver en helhedsplan for om- og udbygningen af Diakonissestiftelsen, der sikrer en minimal CO2-udledning i f. t. energiproduktion og behov. Der er opstillet en række virkemidler, der vil sikre en sådan minimering. Disse virkemidler baseres på state-of-the-art principper og teknologier. Med hensyn til energiforsyning skal det afklares, om der er økonomisk og miljømæssigt attraktive alternativer til den nuværende fjernvarmeforsyning til området. Energi Eksisterende bygninger skal renoveres til lavest mulige energiniveau med respekt for såvel økonomi som arkitektoniske værdier inkl. de bevaringsmæssige aspekter, der gælder for dele af byggeriet. Nybyggeri skal som udgangspunkt isoleres svarende til lavenergiklasse For at imødekomme ønsket om at minimere den samlede miljøbelastning fra det samlede projekt vil det være hensigtsmæssigt at dele af byggeriet udføres som Lavenergiklasse 2020 eller som egentlige plusenergihuse. Principper herfor er beskrevet. CO 2 -udledning For at belyse projektets CO 2 -påvirkning af miljøet er foretaget en beregning af den resulterende CO 2 - udledning ved hhv. opførelse af nye bygninger som LEK2015-byggeri (ekskl. solceller) og LEK2020-byggeri (inkl. solceller) sammenlignet med, hvis projektet udføres svarende til en mere traditionel om- og udbygning. Beregningen er baseret på Energistyrelsens CO 2 -gennemsnitlige emissionsfaktorer for el og fjernvarme i Danmark i Ved opførelse af LEK2015-byggeri ekskl. solceller forventes den samlede CO 2 -emission at være reduceret med ca. 11 % i f. t. BR10-standardbyggeri. Det samlede el-forbrug forventes stort set at være uændret, mens CO 2 -udledningen relateret til varmeforbrug reduceres med ca. 21 %. 8

9 Ved opførelse af LEK2020-byggeri inkl. solceller forventes den samlede CO 2 -emission at være reduceret med ca. 32 % i f. t. BR10-standardbyggeri. Den samlede CO 2 -udledning fra el-forbrug forventes at være reduceret med 40 % og CO 2 -udledning relateret til varmeforbrug reduceres med ca. 26 %. 9

10 2. Virkemidler 2. Energi 2.1 Energiforsyning Diakonissestiftelsens energiforsyning skal være den mest bæredygtige løsning for el og varme i forhold til Diakonissestiftelsens forskellige energibehov. Med målsætningen om, at benytte den mest bæredygtige energiforsyning, er der derfor fortaget detaljerede analyser, der varetager både de sociale, de miljømæssige og de økonomiske aspekter. Da der i området vil være både eksisterende og ny-opførte bygninger, som har vidt forskellige energibehov, er der tilsvarende identificeret forskellige energiforsyningsløsninger for de forskellige bygninger. Der er foreslået en energiforsyning, der er fremtidssikret ved at være fleksibel, og som kan håndtere en eventuel fremtidig ændret brug af bygningerne. Energiforsyningen må ikke virke generende eller forstyrrende for brugen af hverken bygninger eller udendørsarealer. De forventede miljømæssige konsekvenser (CO 2 -emmissionen) for valget af energiforsyning er analyseret for de foreslåede energiforsyningsløsninger. Ved evaluering af de forskellige løsninger er der desuden taget udgangspunkt i den lokale og den nationale udvikling på det energimæssige område. Ved at forholde sig til den forventede udvikling i den energimæssige kontekst, varetages ikke kun de øjeblikkelige miljømæssige aspekter, men også de fremtidige Varmeforsyning Fjernvarme De økonomiske aspekter mht. energiforsyning er analyseret i f. t. privat/selskabs-økonomi. Den eksisterende varmeforsyning er fjernvarme, som er den varmeforsyning, der i udgangspunktet anbefales for nyt og for eksisterende byggeri. Eksisterende bygninger er forpligtet til at aftage varme fra fjernvarmeforsyningen og kan derfor ikke forventes at blive forsynet med anden varmeforsyning. Efter gældende regler kan nye bygninger fritages for fjernvarme, hvis bygningerne opfylder kravene til lavenergibyggeri. I nedenstående tabeller er anvendt de i afsnit angivne forventede energiforbrug til fremtidigt byggeri. Med en typisk fordeling af el, rumvarme og opvarmning af varmt brugsvand findes det reelle varmebehov i f. t. energirammen. Nedenstående tabeller viser de reelle varmebehov for eksisterende og fremtidige nye boliger og nyt kontorbyggeri i f. t. de relevante energiklasser. Boligbyggeri Ikke-vægtet energibehov [kwh/m²] Reduktion af varmebehov ift. eksisterende Reduktion af el-behov ift. eksisterende Reduktion af energibehov ift. eksisterende Varmt brugsvand Rumvarme Varme i alt El til bygningsdrift Energi i alt Eksisterende 13,1 100,9 114,0 0% 6 0% 120,0 0% BR10 13,1 24,9 38,0 67% 5,8 3% 43,8 64% LEK ,1 10,3 23,4 79% 4,9 18% 28,3 76% LEK ,1 7,0 20,1 82% 4,4 27% 24,5 80% LEK ,1 4,9 18,0 84% 4,0 33% 22,0 82% LEK ,1 3,1 16,2 86% 3,6 40% 19,8 84% 10

11 Kontorbyggeri Ikke-vægtet Energibehov [kwh/m²] Reduktion af varmebehov ift. eksisterende Reduktion af el-behov ift. eksisterende Reduktion af energibehov ift. eksisterende Varmt brugsvand Rumvarme Varme i alt El til bygningsdrift Energi i alt Eksisterende 5,2 96,0 101,2 0% 36,3 0% 137,5 0% BR10 5,2 26,8 32,0 68% 15,6 57% 47,6 65% LEK ,2 10,7 15,9 84% 11,7 68% 27,6 80% LEK ,2 4,9 10,1 90% 10,5 71% 20,6 85% LEK ,2 3,9 9,1 91% 9,5 74% 18,5 87% LEK ,2 3,0 8,2 92% 8,5 77% 16,7 88% I nedenstående tabeller vises den samlede fjernvarmepris i f. t. bygningsfunktion og energiklasse. Fjernvarmeprisen er beregnet i h. t. gældende takster pr. 1/ for Frederiksberg Forsyning. I beregningerne er den årlige målerafgift på kr ,-pr. måler samt ekstraomkostninger i f. m. eventuel dårlig afkøling ikke medtaget i beregningerne. Boligbyggeri Fjernvarmepris ekskl. Investeringsbidrag Forbrugsbidrag [kr./kwh] Forbrugsbidrag [kr./m 2 ] Areal-bidrag ekskl. Måler [kr./m 2 ] Andel af effektbidrag ift. samlet fjernvarmepris [%] Samlet fjernvarmepris [kr./m 2 ] Reduktion af samlet fjernvarmepris ift. eksisterende [%] Specifik fjernvarmepris [kr./kwh] Stigning i specifik fjernvarmepris ift. eksisterende [%] Varmebehov [kwh/m 2 ] Eksisterende 114,0 0,394 44,92 13,00 22% 57,92 0% 0,51 0% BR10 38,0 0,394 14,97 13,00 46% 27,97 52% 0,74 45% LEK ,4 0,394 9,24 13,00 58% 22,24 62% 0,95 87% LEK ,1 0,394 7,93 13,00 62% 20,93 64% 1,04 105% LEK ,0 0,394 7,09 13,00 65% 20,09 65% 1,12 120% LEK ,2 0,394 6,38 13,00 67% 19,38 67% 1,20 135% Kontorbyggeri Fjernvarmepris ekskl. investeringsbidrag Forbrugsbidrag [kr./kwh] Forbrugsbidrag [kr./m 2 ] Areal-bidrag ekskl. måler [kr./m 2 ] Andel af effektbidrag ift. samlet fjernvarmepris [%] Samlet fjernvarmepris [kr./m2] Reduktion af samlet fjernvarmepris ift. eksisterende [%] Specifik fjernvarmepris [kr./kwh] Stigning i specifik fjernvarmepris ift. eksisterende [%] Varmebehov [kwh/m 2 ] Eksisterende 101,2 0,394 39,88 13,00 25% 52,88 0% 0,52 0% BR10 32,0 0,394 12,61 13,00 51% 25,61 52% 0,80 53% LEK ,9 0,394 6,28 13,00 67% 19,28 64% 1,21 132% LEK ,1 0,394 3,97 13,00 77% 16,97 68% 1,68 222% LEK ,1 0,394 3,57 13,00 78% 16,57 69% 1,83 250% LEK ,2 0,394 3,22 13,00 80% 16,22 69% 1,99 280% Af beregningerne ses, at den samlede fjernvarmepris for eksisterende boliger er på ca. 58,- kr./m² og for LEK2020-boliger er den ca. 21,- kr./m². Nedenstående diagrammer viser fordelingen mellem faste årlige afgifter (ekskl. målerbidrag) og det variable fjernvarmebidrag, for hhv. eksisterende boliger og LEK2020 boliger. Af figuren ses, at 62 % af den samlede fjernvarmeudgift er et fast bidrag. Alle priser er ekskl. moms. 11

12 Fordeling af fjernvarmeudgift for eksisterende boliger Fordeling af fjernvarmeudgift for LEK2020- boliger Arealbidrag ekskl. måler [kr./m2] 13,00 22% Forbrugsbidrag [kr./m2] 44,92 78% Arealbidrag ekskl. måler [kr./m2] 13,00 62% Forbrugsbidrag [kr./m2] 7,93 38% Den samlede fjernvarmepris for eksisterende kontorer er på ca. 53,- kr./m² og for LEK2020 kontorer er den ca. 17,- kr./m². Nedenstående diagrammer viser fordelingen mellem faste årlige afgifter (ekskl. målerbidrag) og det variable fjernvarmebidrag, for hhv. eksisterende og LEK2020 kontorer. Af figuren ses, at 77 % af den samlede fjernvarmeudgift er et fast bidrag. Fordeling af fjernvarmeudgift for eksisterende kontorer Fordeling af fjernvarmeudgift for LEK2020- kontorer Arealbidrag ekskl. måler [kr./m2] 13,00 25% Forbrugsbidrag [kr./m2] 39,88 75% Arealbidrag ekskl. måler [kr./m2] 13,00 77% Forbrugsbidrag [kr./m2] 3,97 23% Som vist ovenfor er varmebehovet i nyt standardbyggeri og i lavenergibygninger betydeligt lavere end i typisk eksisterende byggeri. Det lave varmebehov medfører, at den faste arealafhængige varmeudgift ved fjernvarme udgør en uforholdsmæssigt stor andel af den samlede varmeudgift, og det kan derfor være økonomisk attraktivt med en alternativ varmeforsyning for at nedbringe de faste udgifter forbundet med varmeforsyningen. I det følgende beregnes den samlede forventede varmeudgift for de mest aktuelle alternative varmeforsyninger til fjernvarme. For overskuelighedens skyld er der beregnet en gennemsnitlig fjernvarmepris med en fordeling på 25 % erhverv og 75 % bolig. Ved denne fordeling er fjernvarmeudgiften følgende: 12

13 Forventet varmeudgift ved BR10-standardbyggeri [kr./m²] Fjernvarme Fast varmeudgift 13,00 Variabel varmeudgift 14,38 Samlet varmeudgift 27,38 Forventet varmeudgift ved LEK2015 [kr./m²] Fast varmeudgift 13,00 Variabel varmeudgift 8,50 Samlet varmeudgift 21,50 Forventet varmeudgift ved LEK2020 [kr./m²] Fast varmeudgift 13,00 Variabel varmeudgift 6,94 Samlet varmeudgift 19,94 Varmepumper Varmepumpeteknologien gør det muligt at anvende varme fra omgivelserne ved brug af en el- eller gasdrevet kompressor. I det følgende er kun el-drevne varmepumper analyseret. Den specifikke varmepris afhænger derfor af den aktuelle el-pris. El-prisen antages at være 1,60 kr./kwh ekskl. moms fratrukket en rabat på el til varmeforsyning på 0,38 kr./kwh ekskl. moms. Desuden har varmepumpens virkningsgrad (COP) betydning for varmeprisen, ligesom drift og vedligeholdelsesomkostninger samt anlægsprisen, som afhænger af varmepumpens størrelse (installeret effekt), har betydning for den endelige varmepris. Varmepumpens størrelse bestemmes ud fra bygningens samlede effektbehov. I de følgende beregninger er anvendt de oplistede typiske erfaringstal for effektbehov for nybyggeri: BR10-bygninger = 40 W/m², LEK2015 = 22 W/m² og LEK2020 = 20 W/m². Varmeudgiften fra varmepumper er overslagsmæssigt beregnet for 3 forskellige el-drevne varmepumpetyper, der alle kan levere rumvarme og varmt brugsvand. Med reference til Energistyrelsens teknologikatalog 1, maj 2012, er den specifikke varmepris beregnet. Jf. Energikataloget anvendes en COP på 3,0 for udeluft-varmepumpe (luft/væske) og en COP på 3,3 for jordvarme (med horisontale varmeslanger) og for jordvarme med vertikale slanger (borehul). Varmeprisen er beregnet som en fast pris og en variabel pris. Den variable varmepris er el-prisen delt med varmepumpens COP. Den faste pris er anlægspris (afskrevet over varmepumpens tekniske levetid) plus de årlige omkostninger til drift og vedligehold. Beregningerne er foretaget for etagebyggeri med fordelingen 25 % erhverv og 75 % bolig. I nedenstående skema ses, at den beregnede varmepris for varmepumper er mellem 30,74 kr./m² og 15,01 kr./m², afhængig af energiklassen. VP Forventet varmeudgift ved BR10-standardbyggeri [kr./m²] VP Luft/vand jordvarme, VP Borehu, vand/vand vand/vand Fast varmeudgift 15,69 17,17 17,24 Variabel varmeudgift 14,84 13,49 13,49 Samlet varmeudgift 30,53 30,67 30,74 1 Energistyrelsens teknologikatalog kan hentes på energistyrelsens hjemmeside: 13

14 Forventet varmeudgift ved LEK2015 [kr./m²] Fast varmeudgift 8,63 9,44 9,48 Variabel varmeudgift 8,77 7,97 7,97 Samlet varmeudgift 17,40 17,42 17,46 Forventet varmeudgift ved LEK2020 [kr./m²] Fast varmeudgift 7,84 8,59 8,62 Variabel varmeudgift 7,17 6,51 6,51 Samlet varmeudgift 15,01 15,10 15,14 Pillefyr Biomassefyr er en anden udbredt bæredygtig varmeforsyning, som ofte er et attraktivt alternativ til enten olie- eller gasfyr eller anden individuel varmeforsyning. Biomassefyr (her træpillefyr) kan betragtes som en CO 2 -neutral varmeforsyning, idet den mængde CO 2, som frigives ved afbrænding svarer til den mængde CO 2, som træet har optaget i løbet af sin vækst. Ved afbrænding af træpiller udledes dog en mængde uønskede partikler, som udledes til nærområdet. Der skal derfor etableres skorstene i de bygninger, der forsynes med pillefyr, og der skal afsættes plads til fyrrum med plads til opbevaring af træpiller. Træpillefyr genererer ligeledes aske, som løbende skal håndteres, manuelt, idet pillefyr ellers ikke betragtes som en vedvarende energiforsyning 2. Anlægsudgifter og udgifter til drift og vedligehold er for pillefyr noget mindre end for varmepumper, jf. Energistyrelsens teknologikatalog. Dog er brændselsprisen noget højere med en pris på ca. 0,41 kr. kwh 3. Med denne brændselspris og en virkningsgrad på 80 % samt øvrige forudsætninger iht. Energistyrelsens teknologikatalog er den beregnede varmepris, mellem 20,91 kr./m² og 10,28 kr./m², afhængig af energiklassen. Forventet varmeudgift ved BR10-standardbyggeri [kr./m²] Pillefyr Fast varmeudgift 10,96 Variabel varmeudgift 9,95 Samlet varmeudgift 20,91 Forventet varmeudgift ved LEK2015 [kr./m²] Fast varmeudgift 6,03 Variabel varmeudgift 5,88 Samlet varmeudgift 11,90 Forventet varmeudgift ved LEK2020 [kr./m²] Fast varmeudgift 5,48 Variabel varmeudgift 4,80 Samlet varmeudgift 10,28 2 Jf. Energistyrelsens vejledning til tilslutningsbekendtgørelse: DK/UndergrundOgForsyning/ElOgVarmeForsyning/Varmeforsyning/Regulering/Tilslutningspligt/Documents/Vejlednin g%20tilslutningsbekendtgørelse% doc 3 Teknologisk Institut: 14

15 Det skal bemærkes, at anvendelse af bio-brændselsfyr ikke nedbringer kravet i f. t. opfyldelse af energirammen, og at det derfor kan være svært eller i nogle tilfælde umuligt at opfylde kravet til LEK2015 eller LEK2020 byggeri uden også at bruge solvarme og/eller solceller. Af denne årsag er den specifikke varmepris desuden beregnet for en kombineret løsning med pillefyr og solvarme. Pillefyr kombineret med solvarme Solvarmen antages at kunne dække 65 % af varmtvandsforbruget og 40 % af rumvarmebehovet. Afhængig af fordelingen af bygningskategorier giver dette en gennemsnitlig dækning af varmebehovet på ca. 47 %. Den specifikke varmepris, for denne løsning er overslagsmæssigt beregnet til mellem 21,56 kr./m² og 10,46 kr./m², afhængig af energiklassen. Pillefyr + Forventet varmeudgift ved BR10-standardbyggeri [kr./m²] Solvarme Fast varmeudgift 2,86 Variabel varmeudgift 18,71 Samlet varmeudgift 21,56 Forventet varmeudgift ved LEK2015 [kr./m²] Fast varmeudgift 1,57 Variabel varmeudgift 11,05 Samlet varmeudgift 12,62 Forventet varmeudgift ved LEK2020 [kr./m²] Fast varmeudgift 1,43 Variabel varmeudgift 9,03 Samlet varmeudgift 10,46 Diskussion Af ovenstående overordnede analyse af varmeprisen ved fjernvarme og ved forskellige alternative varmeforsyninger kan det konkluderes, at den økonomisk umiddelbart mest attraktive varmekilde for LEK2020-byggeri, er individuel opvarmning med pillefyr med eller uden solvarme. Hvis bygningerne skal kunne imødekomme kravene til lavenergiklasse 2020-byggeri, skal pillefyr kombineres med solvarme. Ved varmeforsyning fra pillefyr er der dog en vis uklarhed mht. følgeomkostninger og etableringsomkostninger, da disse ikke er klarlagt i detaljer i Energistyrelsens teknologikatalog. Der er derfor behov for mere detaljerede analyser af disse omkostninger til f.eks. etablering af fyrrum, skorstene, plads til opbevaring af træpiller mv. Desuden skal der som for fjernvarme påregnes udgifter målere og administrationsomkostninger for de fællesanlæg, der betjener mere end én bolig/kontor-enhed. Disse udgifter skal sammenlignes med udgifter til afregning ved fjernvarme og fjernvarmeabonnementet på kr ,- pr. måler. I eksisterende bygninger er fjernvarme et naturligt valg. Her er varmebehovet, selv efter en energirenovering, fortsat højt, og de faste varmeudgifter vil fortsat være lave i f. t. den totale varmeudgift. Desuden har de eksisterende bygninger ikke krav på fritagelses for fjernvarme. I nye bygninger, der enten opføres som LEK2015 eller 2020 klassificeret byggeri eller certificeres som passivhuse, er varmebehovet særdeles lavt. Dette betyder, at de faste omkostninger i f. m. fjernvarme er høje i forhold til den samlede varmepris. Dette er ligeledes gældende for alternative varmeforsyninger, hvor anlægsinvesteringen afskrives over den forventede levetid. 15

16 Umiddelbart er der en økonomisk fordel ved at etablere pillefyr kombineret med solvarme i de enkelte ejendomme. Ved denne løsning er der dog forbehold for eventuelle følgeudgifter og behov for plads til fyrrum, der ved denne løsning er mere pladskrævende. Flere bygninger kan eventuelt forsynes fra en lokal varmecentral. Ved en sådan løsning skal der fokuseres på at minimere det interne distributionstab mellem bygningerne. Ved en varmeforsyning med træpillefyr bør man være opmærksom på følsomheden overfor brændselspriser. I kombination med solvarme er denne risiko dog reduceret. Umiddelbart vurderes den fremtidige efterspørgsel på træpiller at stige i takt med udfasning af oliefyr og omlægning af fossile brændsler på kraft-varmeværker til biomasse. Derfor forventes brændselsprisen for træpiller at stige mærkbart. Ud fra et miljømæssigt aspekt er biobrændsel en miljømæssig god forsyningsform, der er bæredygtig, så længe en genplantning af den forbrugte biomasse sikres. Biomassens oprindelsessted bør være baseret på lokale ressourcer for at reducere den miljømæssige belastning ved transport. Trods brændslets CO 2 - neutrale egenskab dannes der ved afbrænding af biomasse en række kemiske sammensætninger og partikler, som udledes til atmosfæren og lokalområdet. Ud fra et socialt aspekt har fyring med træflis og anvendelse af solvarme en god og bæredygtig signalværdi, som er vigtig for Diakonissestiftelsens bæredygtige profil. Dog vurderes den miljømæssige atmosfæriske belastning et have en vis negativ påvirkning af den økonomiske bæredygtige profil, da der kræves noget service og vedligehold ved at drifte et biomasse-brændselsanlæg (primært håndtering af brændsel og aske). En varmeforsyning baseret på varmepumper er ligeledes et muligt alternativ til LEK2015 eller 2020 bygninger, idet disse prismæssigt er konkurrencedygtige med prisen på fjernvarme. En varmepumpeløsning foreslås at være kombineret med egen lokal el-forsyning fra solceller. Jf. Energiministeriets seneste udspil, i forhold til ændrede økonomiske forhold for brug af solceller, er det nu hensigtsmæssig at kombinere en varmeforsyningsløsning fra elektriske varmepumper med solceller, idet en større del af den producerede el vil kunne bruges i varmepumperne. Ved at overdimensionere varmepumpernes varmebuffer-tanke vil det være muligt at optimere varmepumpernes drift ift. elproduktion fra solceller og varmebehov. Desuden forventes det fremtidige el-behov at være timetakseret, hvilket betyder, at en intelligent og optimeret drift af varmepumper forventes at være attraktiv. Optimeret drift af varmepumper er i dag anvendt flere steder i Tyskland og Schweiz, hvor der tilbydes op til 30 % rabat på el til varmepumper, idet varmepumperne må afbrydes i op til en time om dagen (peak hours). Konklusion Ud fra de givne forudsætninger viser den overordnede analyse af de respektive varmeforsyningstyper, at fjernvarme umiddelbart er den dyreste varmeforsyning for LEK2015 og 2020 byggeri. Fjernvarmeprisen for LEK2020 er 19,94 kr./m², hvilket er knapt dobbelt så dyr som ved varmeforsyning fra f.eks. pillefyr (ved 25 % kontorer og 75 % boliger). Varmeforsyning fra varmepumper ligger prismæssigt umiddelbart mellem varmeprisen fra fjernvarme og pillefyr. Varmeprisen ift. energiforsyning og energiklasse er vist i nedenstående figurer: 16

17 35,00 Forventet varmeudgift ved BR10-standardbyggeri [kr./m²] 30,00 [kr./m2] 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 14,84 13,49 13,49 15,69 17,17 17,24 9,95 10,96 18,71 2,86 14,38 13,00 VP Luft/vand VP jordvarme, vand/vand VP Borehu, vand/vand Pillefyr + Solvarme Pillefyr Fjernvarme Variabel varmeudgift Fast varmeudgift 25,00 Forventet varmeudgift ved LEK2015 [kr./m²] 20,00 [kr./m2] 15,00 10,00 5,00 0,00 8,77 7,97 7,97 8,63 9,44 9,48 5,88 6,03 11,05 1,57 8,50 13,00 VP Luft/vand VP jordvarme, vand/vand VP Borehu, vand/vand Pillefyr + Solvarme Pillefyr Fjernvarme Variabel varmeudgift Fast varmeudgift 17

18 25,00 Forventet varmeudgift ved LEK2020 [kr./m²] 20,00 [kr./m2] 15,00 10,00 5,00 0,00 7,17 6,51 6,51 7,84 8,59 8,62 4,80 5,48 9,03 1,43 6,94 13,00 VP Luft/vand VP jordvarme, vand/vand VP Borehu, vand/vand Pillefyr + Solvarme Pillefyr Fjernvarme Variabel varmeudgift Fast varmeudgift Anbefaling Da varmeforsyningsløsningerne prismæssigt ligger tæt på hinanden, og da der er store usikkerheder forbundet med anlægsomkostninger og energiprisstigninger, anbefales en mere detaljeret analyse af varmeforsyningen, evt. kombineret med elforsyningen, før den endelige varmeforsyning til nybyggeri fastlægges. Det anbefales således at gennemføre mere detaljerede studier heraf i dialog med Frederiksberg Forsyning, idet det i flere andre projekter (f. eks. FredericiaC, boligrenoveringer i Frederikssund og i Tilst, lavenergihandicapcenter i Helsingør m. fl.) har vist sig muligt at etablere en for lavenergibyggeri mere attraktiv afregningsform for fjernvarme El-forsyning Nye og eksisterende bygninger forsynes med el fra det konventionelle el-net. Alle bygninger anbefales dog, så vidt det er muligt, at være udformet med eller være forberedt for solcelleanlæg. Der er stadig uklarhed om afregningsreglerne for solceller mht. nettomålerordningen, men antages den producerede el at blive forbrugt til eget forbrug, må solceller fortsat forventes at være en attraktiv investering. Nedenstående overslagsberegning viser en simpel tilbagebetalingstid på mellem 9 og 11 år for el som ikke bruges til opvarmning. For el der aftages fra nettet og bruges til opvarmning tildeles en rabat på 38 øre/kwh, ekskl. moms. Hvis den elektricitet, man producerer fra solceller, dækker el-behovet til opvarmning er tilbagebetalingstiden for solcelleanlægget derfor længere, idet værdien af den elektricitet, som man ellers ville aftage fra nettet er lavere. Tilbagebetalingstiden for solceller, der producerer el til opvarmning, er derfor beregnet til mellem 12 og 15 år. For større solcelleanlæg, anlæg over 6 kw p regnes med en turn key -anlægspris der er ca. 16 % lavere end for mindre anlæg. 18

19 Overslagspriser og ydelse for solcelleanlæg med el til intern brug Enhed Enfamiliehuse (anlæg op til 6 kw p) Etageejendomme (anlæg over 6 kw p) Anlægsinvestering inkl montage kr Installeret effekt kwp 6,72 6,72 Solcelleareal m² Anlægsinvestering inkl montage, m2 kr./m² Anlægsinvestering inkl montage, kwp kr./kwp Prisindeks 100% 84% Teknisk levetid år Ydelsesgaranti ved udgang af teknisk levetid - 80% 80% Startydelse kwh/år Startydelse kwh/kwp Akkumuleret ydelse efter endt levetid kwh ydelse kwh/m² 145,36 145,36 Beregnet fast el-pris i systemets levetid. kr./kwh 0,71 0,60 For el-behov udover til opvarmning Reference-elpris kr./kwh 1,60 1,60 Akkumuleret besparelse efter endt levetid kr Akkumuleret besparelse efter endt levetid pr. installeret effekt kr./kwp Akkumuleret besparelse efter endt levetid pr. installeret effekt kr./m² (solcelleareal) Simpel TBT, inkl degradering år 11,1 9,4 For el-behov til opvarmning Reference-elpris kr./kwh 1,22 1,22 Akkumuleret besparelse efter endt levetid kr Akkumuleret besparelse efter endt levetid pr. installeret effekt kr./kwp Akkumuleret besparelse efter endt levetid pr. installeret effekt kr./m² (solcelleareal) Simpel TBT, inkl degradering år 14,6 12,3 2.2 Energibehov Energirammer i dag og fremover De kommende stramninger af bygningsreglementet og de tilhørende energirammer vil ændre det fremtidige energibehov for Diakonissestiftelsen i f. t. dagens niveau. De fremtidige energirammer for lavenergibyggeri er endnu ikke fastlagt bortset fra Lavenergiklasse 2015 og Lavenergiklasse De kendte og de forventede energirammer for boliger og kontor- og erhvervsbyggeri er vist i nedenstående tabeller. Energiklasserne (EK) 2030 og 2040 er fastsat baseret på oplysninger fra Statens Byggeforsknings Institut, SBi, (Søren Aggerholm). Energirammerne for LEK 2030 og LEK 2040 er antaget at blive strammet med 10 % i f. t. den foregående energiramme. For alle energiklasser er anvendt samme vægtningsfaktorer, som de faktorer der anvendes i bygningsreglementet for el og fjernvarme. For LEK 2030 og LEK 2040 er anvendt samme faktorer som for Lavenergiklasse Energirammer for boliger Energi ramme vægtet El vægtet Varme vægtet Faktor El Faktor Varme Vægtet energibehov [kwh/m²] Boliger BR Boliger LEK Boliger LEK Boliger LEK Boliger LEK

20 Energirammer for kontor- og erhvervsbyggeri Energi ramme vægtet El vægtet Varme vægtet Faktor El Faktor Varme Vægtet energibehov [kwh/m²] Kontorer/Erhverv BR Kontorer/Erhverv LEK Kontorer/Erhverv LEK Kontorer/Erhverv LEK Kontorer/Erhverv LEK De forventede stramninger i bygningsreglementet hidrører således dels fra krav til klimaskærm og tekniske anlæg og dels fra ændrede vægtningsfaktorer i f. t. varme og el-forsyning. Det er intentionen med ovenstående stramninger vedr. klimaskærm og tekniske anlæg, at disse skal stimulere byggebranchen til dels at udvikle bedre komponenter og dels at udvikle mere energioptimerede bygningsdesigns. De lavere vægtningsfaktorer for el og varme er især baseret på en forventning om, at den fremtidige varme- og elforsyning i stadig større omfang baseres på vedvarende energiforsyningssystemer. Som det ser ud i dag, forventes ikke yderligere stramninger af bygningsreglementet end de her beskrevne. Energirigtigt byggeri Et centralt og overordnet virkemiddel til at omkostningsminimere en bæredygtig udvikling er at sikre brugen af Integreret Energi Design, IED, i den fremtidige udvikling af de konkrete byggerier i området. De fremtidige renoveringer og nybyggerier foreslås udviklet gennem en Integreret Energi Design proces (IED), med fokus på arkitektur, bygningsdesign, byggemetode, indeklima, energi, materialer og drift, hvorigennem de enkelte projekter udformes teknisk og arkitektonisk i overensstemmelse med de krav, bygherrens fokusområder stiller. Gennem IED sikres, at flest mulige passive egenskaber (dagslysudnyttelse, solenergitilskud, naturlig ventilation, varmeakkumulering m.v.) udnyttes bedst muligt til at sikre god komfort og et lavt energiforbrug. Udover, at bygningens arkitektur og teknik fremstår som et logisk og sammenhængende hele, bidrager IED-processen til, at bygherrens anlægsbudget udnyttes rationelt, og at de fremtidige driftsomkostninger bliver mindst mulige. Selve processen er illustreret i nedenstående figur. Integreret Energi Design - En arbejdsproces med fokus på energi og økonomi Fra en række tidligere projekter om bæredygtig og energirigtig byudvikling og byggeri er det vores erfaring, at implementering af IED bedst opnås gennem en ekstern facilitering heraf. 20

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energikrav til nybyggeriet 2020

Energikrav til nybyggeriet 2020 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Færdigt udkast 2011.05.30 klar til layout og udgivelse Søren Aggerholm SBi 2011:xx Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Forord Analyserne

Læs mere

Passivhuse & renovering

Passivhuse & renovering Passivhuse & renovering - afgørende brikker! Troels Kildemoes Passivhus Nordvest Passivhus Nordvest Danmarks største erhvervsnetværk indenfor superlavenergihuse Den ultimative drøm selvforsyning! Alene

Læs mere

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energirenovering i Albertslund Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor renovere energirigtigt? Energiforbedringer af eksisterende bygninger er billigst at gennemføre, når bygningen alligevel skal

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Energirammer for fremtidens bygninger

Energirammer for fremtidens bygninger Energirammer for fremtidens bygninger Temadag om reduktion af energiforbruget i bygninger Tirsdag 11. november 2008 Eigtveds Pakhus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Brobæklunden 101-147 Brobæklunden 101 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. oktober 2012 Til den 12. oktober

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

BR15 og kommende krav til varmepumpe

BR15 og kommende krav til varmepumpe BR15 og kommende krav til varmepumpe Temadag om Ecodesign, BR15 og krav forkøleanlæg og varmepumper 7. oktober 2015 på Teknologisk Institut, Aarhus Oplæg v. Asser Simon Chræmmer Jørgensen PROGRAM - BAGGRUND

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Præstemarksvej 50 8450 Hammel Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. september 2012 Til den 3. september 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Stadionalle 31 4970 Rødby Bygningens energimærke: Gyldig fra 9. juli 2013 Til den 9. juli 2023. Energimærkningsnummer 311008006

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Strømgade 2 Strømgade 2 9330 Dronninglund Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. februar 2013 Til den 11. februar 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Ro 047 Stenvænget 1 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. november 2012 Til den 29. november 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fladehøj 17 4534 Hørve Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juni 2013 Til den 13. juni 2023. Energimærkningsnummer 311003689

Læs mere

Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger

Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger Registrering og beregning Ivan Katic, SolenergiCentret Ivan.Katic@Teknologisk.dk tel. 7220 2482 1 Ivan Katic Januar 2007 Hvad kan solenergi-anlæg? Brugsvand Ventilation

Læs mere

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Thorvaldsvej 1A - 1D Thorvaldsvej 1A 5471 Søndersø Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. februar 2013 Til den 14. februar

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Frejaparken 93 9000 Aalborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 1. august 2013 Til den 1. august 2020. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Lærkevej 36 U-X Lærkevej 36U 6600 Vejen Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. marts 2013 Til den 13. marts 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udskiftning af toiletter. 48 m³ vand 1680 kr. 13290 kr. 7.9 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udskiftning af toiletter. 48 m³ vand 1680 kr. 13290 kr. 7.9 år SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stationsvej 6 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-018498 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 FREDERIKSSUND KOMMUNE Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SAMMENFATNING INDHOLD 1 Baggrund 1

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Teknik i to passivhuse

Teknik i to passivhuse Teknik i to passivhuse Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi- og miljøvenligt byggeri VVS- og ventilationsanlæg Elektriske

Læs mere

VE ved energirenovering. Teknologisk Institut 17. December 2015

VE ved energirenovering. Teknologisk Institut 17. December 2015 VE ved energirenovering Ivan Katic, Energi & Klima Teknologisk Institut 17. December 2015 ik@teknologisk.dk Indhold VE i bygninger generelt State of the art for de tre teknologier Rammebetingelser for

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Energimærke Bovænget 3 7000 Fredericia Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. august 2012 Til den 6. august 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder:

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder: SAG: Faxe Kommune SAG NR.: 08350 Vej og park, Haslev VEDR.: Alternativ energi DATO: 2009.06.28 INIT.: CHL Indledning Nærværende notat er udarbejdet i forlængelse af tidligere notater samt drøftelser i

Læs mere

Lokal eller central udbygning af VE?

Lokal eller central udbygning af VE? Lokal eller central udbygning af VE? Workshop 3 om VE i bygningsreglementet Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Emne for workshoppen Primært skal vi dele viden og erfaringer på dette område Er det nuværende

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport 4520-010-01 Viva-Bolig, Limfjordens Afd 28, Absalonsgade 2 Absalonsgade 2 9000 Aalborg Bygningens energimærke: Gyldig fra

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Storegade 29 Postnr./by: 6560 Sommersted BBR-nr.: 510-021324 Energikonsulent: Dorthe Friehling Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev

Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev Center for Økonomi Opgang Blok A Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Direkte 5182 6291 Mail oekonomi@regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721 Dato: 27. maj 2014 Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Erantisvej 7 4760 Vordingborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. april 2016 Til den 5. april 2026. Energimærkningsnummer

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Bangsboparken 5 Postnr./by: 8541 Skødstrup BBR-nr.: 751-966482-001 Energikonsulent: André Enemærke Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Søballevej 6B - 6N Søballevej 6B 5270 Odense N Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. januar 2013 Til den 31. januar 2023.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Hi 051 Esthersvej 34 2900 Hellerup Bygningens energimærke: Gyldig fra 19. oktober 2012 Til den 19. oktober 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Egernets Kvarter 22 4623 Lille Skensved Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. april 2013 Til den 16. april 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Gåsebanken 17 4681 Herfølge Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. april 2013 Til den 5. april 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Colbjørnsensvej 23 4800 Nykøbing F Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. september 2012 Til den 4. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Syrenvej 17 8800 Viborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. september 2015 Til den 4. september 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nye rækkehuse Teglværkshaven 60 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. september 2012 Til den 3. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning

Læs mere

BBR-nr.: 740-002339 Energimærkning nr.: 200020637 Gyldigt 5 år fra: 18-09-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-002339 Energimærkning nr.: 200020637 Gyldigt 5 år fra: 18-09-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 4 Postnr./by: 8883 Gjern BBR-nr.: 740-002339 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Skærgårdsparken 35, 37, 39 & 41 Skærgårdsparken 10 8250 Egå Bygningernes energimærke: Gyldig fra 7. december 2015 Til den

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

" " # $% &'! Klaus Ellehauge Bygningsreglementets energikrav 21. november 2007

  # $% &'! Klaus Ellehauge Bygningsreglementets energikrav 21. november 2007 ! " " # $% &'! ( ) ) ) $ * " " # + *, -. / &&..01 20 3 1 &" * " " # +, 4. / 5..01 20 ( -4 6! 3 1 " * " " # +, '4 /..01 20 ( 4. 6! 3 1 Krav til energirammen 25000 kwh/år 20000 15000 10000 5000 Andre bygninger

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Svinget 40 4684 Holmegaard Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. november 2013 Til den 5. november 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Bæredygtighed og kvalitet

Bæredygtighed og kvalitet Anebjergspillet Skanderborg den 4. november 2008 Vision Den sunde og landskabelige by Anebjerg Bæredygtighed og kvalitet Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB Rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed

Læs mere

Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter

Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter Hele bygningen 21.06.2007 1 Lavenergikoncepter Udvikling af lavenergikoncepter: Konkretisering af strategi Identificering

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Trønninge Mose 3 4420 Regstrup Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. januar 2013 Til den 31. januar 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I

H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I NOTAT Sag: Danmarks Keramikmuseum - Grimmerhus - 12-265 Emne: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Dato: 04-12-2012 Vedr.: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Tilbygningen

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by: SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere