Generel klinisk studieplan for modul 12 for Svangre-barselsafsnittet Regionshospitalet Herning

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Svangre- Barselsafsnittet er et obstetrisk sengeafsnit på. Afsnittet er en del af Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling i Hospitalsenheden Vest (HEV), der består af: Gynækologisk ambulatorium og 6 gynækologiske senge på afsnit A2 Obstetrisk ambulatorium Familieambulatoriet (familier med tidligere eller nuværende misbrug) Føde- og barselsafsnit på Regionshospitalet Fødeafdeling på Svangre-barselsafsnit på Afdelingen ledes af henholdsvis administrerende overlæge Carsten Byrjalsen og chefjordemoder Ann Fogsgaard. Ledelsens fysiske placering er på Regionshospitalet i Herning. Organisation og struktur indenfor fødsel og barsel i Region Midt tager udgangspunkt i Regionens Fødeplan 2012 som trådte i kraft september Se følgende link: /Aaben_dagsorden/Bilag/Punkt_16_Bilag_1_.pdf Siden september 2012 har alle førstegangsfødende været tilknyttet kendt jordemoderordning, som betyder at 2-4 jordemødre varetager omsorgen for en gruppe førstegangsgravide, og følger dem gennem graviditet, fødsel og barsel. Føde-barselsafsnittet modtager familier fra den nordlige del af HEV s optageområde med en forventet ukompliceret graviditet og fødsel for mor og barn. Der forventes ca. 500 fødsler pr. år. I arbejder der udelukkende jordemødre på barselsafsnittet. Svangre- barselsafsnittet i Herning modtager: Førstegangsfamilier med ukomplicerede forløb fra den sydlige del af HEV s optageområde. Disse familier tilbydes valg mellem udskrivelse direkte fra fødeafdelingen med hjemmebesøg eller indlæggelse på barselsafsnittet i 48 timer. Første- og flergangsfamilier med komplekse eller komplicerede forløb eller hvor barnet har behov for pædiatrisk pleje og behandling. Sårbare familier eller familier med misbrug Der forventes ca fødsler pr. år. Alle flergangsfødende med ukomplicerede forløb føder ambulant og udskrives direkte fra fødegangen 2-6 timer efter fødsel. Sygeplejersker og jordemødre samarbejder om pleje og omsorg for familierne i svangrebarselsafsnittet Herning. September 2015 Side 1 af 17

2 Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalet i svangre-barselsafsnittet: Afsnittets afdelingssygeplejerske er Bente Hansen Personalet i afsnittet består af: 15 sygeplejersker 8 jordemødre 1 jordemoder i flyverfunktion (kan kaldes på fødegangen ved behov) 1 sekretær Serviceassistenter Det primære samarbejde i et graviditets- fødsels- og barselsforløb er mellem jordemødre, sygeplejersker, læger og sundhedsplejersker. Arbejdet på svangre- barselsafsnittet foregår dagligt i et tæt samarbejde med fødeafsnittet, der fysisk er placeret en etage under. Interne samarbejdsrelationer: Sygeplejersker, jordemødre, læger, sekretærer og serviceassistenter i afsnittet Jordemødre på fødeafsnittene og i konsultationerne Jordemødre, sygeplejersker, læger og sekretærer i Obstetrisk ambulatorium Jordemoder, læge og socialrådgiver i familieambulatoriet og sårbar team. Eksterne samarbejdsrelationer: Neonatalafsnittet C1 Anæstesiafdelingen og operationsafdelingen Klinisk biokemi Fysioterapien og ergoterapien Socialrådgiver Øre, næse, halslæger Røntgen Primær sundhedstjeneste: Sundhedsplejersker Praktiserende læger Sagsbehandlere Andre: Tolketjenesten Nordlys (forældre/barn institution) Skejby sygehus Uddannelse Sygeplejestuderende på modul 11 og 13 Jordemoderstuderende på modul 7 og 11 Medicinstuderende på kandidatuddannelsen 5 semester September 2015 Side 2 af 17

3 Patientkategorier/borgerkategorier Svangre-barselsafsnittet er et specialafsnit med 23 familierum, og da det er et akut afsnit, varierer belægningsprocenten konstant. Der er udelukkende enestuer i afsnittet. Det anbefales at begge forældre er indlagte og at evt. enlige mødre har en anden nær person hos sig. Far eller anden nær slægtning skal betale for overnatning og mad. Svangre-barselsafsittet har desuden en barselsklinik med såvel telefoniske konsultationer samt kvinder/familier der fysisk fremmøder til ambulante konsultationer. Patientkategori: 1. Førstegangsfødende i op til 48 timer hvis de har haft ukompliceret graviditet og fødselsforløb. Bliver barselsforløbet kompliceret tilbydes forlængelse af indlæggelsen efter behov. 2. Første- og flergangsfødende med komplekse eller komplicerede forløb. Indlæggelsestiden er individuel og efter behov. Årsag til indlæggelse kan være kvinder med præeklampsi, HELLP syndrom, post partum blødning, sectio, hvis parret har fået tvillinger. 3. Kvinder med sygdomme der ikke er betinget af graviditeten, men som kan have betydning for hende selv eller barnet i barselsperioden. Fx AK behandling, infektioner, diabetes eller depression. 4. Nyfødte med ernæringsproblematikker. Fx præmature fra uge 36+0, IUGR, børn der er født med læbe/gane spalte, trivslesproblematikker eller ammeproblematikker. 5. Nyfødte med behov for observation, pleje og behandling. Fx med infektionsrisiko eller icterus behandling 6. Gravide med sygdomme eller symptomer der kræver observation, behandling, aflastning og/eller pleje: præeklampsi, HELLP syndrom, truende for tidlig fødsel, flerfoldsfødsel, gravide til igangsættelse. 7. Ressourcesvage familier, sårbare familier og familier med misbrugsproblematikker, familier med psykiske problemer. Barselsklinikken ambulant virksomhed: Gravide med hyperemesis tilbydes samtale, væskebehandling og akupunktur. Barselskvinder med amme problematikker Nyfødte til vurdering af trivsel Nyfødte til vurdering af icterus Ammesamtaler med udgangspunkt i problematiske tidligere ammeforløb. Barselsklinikken kan kontaktes af familien døgnets 24 timer, indtil de har haft kontakt med sundhedsplejersken. Herefter overtager sundhedsplejersken forløbet med familien. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De kliniske problemstillinger udspringer af det enkelte barns, mors eller familiens individuelle behov. Generelt fylder det pædagogiske arbejde meget i plejen, og kommunikative færdigheder er en forudsætning for at kunne yde en sikker, faglig og optimale pleje og behandling af den enkelte kvinde eller familie. Sygeplejefaglige problemstillinger inddeles i forhold til den gravide, til barselskvinden, til det September 2015 Side 3 af 17

4 nyfødte barn, i forhold til familiedannelse og den sårbare familie. Sygepleje til den gravide kvinde Når den gravide skal indlægges Når der opstår fysiske, psykiske eller sociale problemer. Når der opstår symptomer på abnorme tilstande eller sygdom hos den gravide der kan være livstruende. Fx præeklampsi, HELLP, placenta prævia, abruptio. Sygepleje til barselskvinden: Når barselsfamilien skal indlægges Med et ukompliceret barselsforløb Med fødsels- eller barselskomplikationer f.eks. infektioner, post partum blødning, præeklamsi, HELLP, Efter elektiv eller akut sectio eller andre operative indgreb Med smerter Med behov for støtte og vejledning til ammeetablering Med ammeproblemer Med symptomer på efterfødselsreaktion eller depression Der har brug for støtte i forhold mestringsevne. Med akut behov for behandling som fx ved atoni, eklampsi. Ved udskrivelse herunder evt. kontakt til sundhedsplejerske og andre samarbejdspartnere. Sygepleje til det nyfødte barn: Som er rask og blot har behov for en sund start på livet ernæring, hud mod hud, tilknytning, hygiejne. Med behov for specielle observationer med henblik på at forebygge alvorlige komplikationer ved tidlig opsporing af truende tilstande hypoglykæmi, infektion, abstinenser, icterus m.m. Med ernæringsproblemer f.eks. børn der er født præmature, IUGR, small for date, dysmature eller børn der er i manglende trivsel og bliver genindlagt. Med læbe-ganespalte eller andre misdannelser Efterfødselspakke ved udskrivelsen bestående af PKU, hørescreening, screening for icterus, vægtkontrol, kontrol af barnets hofter. Sygepleje i forhold til familiedannelse Samarbejde og vejlede forældre ud fra deres forudsætninger og forståelse Forældre med behov for at blive styrket i deres nye rolle. Forældre med behov for vejledning, undervisning og information i forhold til det nyfødte barn: ernæring, udskillelser, trivselstegn, hygiejne, kontakten til og tolkning af barnets signaler og almindelig omsorg for barnet med fokus på sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aspekter. Forældre med samme behov som ovenstående men er af anden etnisk baggrund end dansk, og hvor såvel sprog, kultur og sygdomsopfattelse kan være anderledes. Forældre med behov for en dialog omkring at forholde sig kritisk til den store mængde netbaseret viden der findes. Forældre med behov for viden om sundhedsvæsenets tilbud efter udskrivelsen. Sårbare familier ressourcesvage familier og/eller familier med misbrug September 2015 Side 4 af 17

5 Familier med behov som punkterne ovenfor - dog med behov for ekstra opmærksomhed, støtte og vejledning i forhold til at drage omsorg for det nyfødte barn, at se dets behov og tolke dets signaler Kvinder/familier som er i professionelles bekymringsfelt i forhold til, om de er i stand til at varetage omsorgen for barnet. Kvinder/familier som har behov for hjælp til at komme ud af misbrug Typiske kliniske sygeplejeopgaver I det følgende beskrives nogle af de sygeplejefaglige opgaver, der er relevante for studerende på modul 12. De sygeplejemæssige opgaver retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Ud over at udføre sygepleje og at formidle sygepleje er der primært fokus på at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. I de 10 ugers klinisk undervisning er fokus rettet mod sygeplejeopgaver til dels familier med ukomplicerede forløb og dels familier med komplicerede forløb for enten mor eller barn. Som sygeplejestuderende på modul 12 er der mulighed for, med udgangspunkt i sygeplejerskens virksomhedsområde, at fordybe sig i og opnå selvstændighed indenfor specialets specifikke sygeplejeopgaver. Der arbejdes ud fra den enkelte studerendes kompetencer og udvikling. Den studerende forventes at studere specialet både med udgangspunkt i patientperspektivet og med udgangspunkt i sygeplejeperspektivet. Patientperspektivet At inddrage, reflektere og handle i forhold til: Patientens/familiens forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med indlæggelse. Patientens/familiens oplevelser, vilkår og handlinger i relation til kompleks og akut sygdom. Patienters/familiers oplevelser af pleje- og behandlingsforløb på tværs af sektorer. Sygeplejeperspektivet at udføre sygepleje at formidle sygepleje at lede sygepleje at udvikle sygepleje I det følgende gives der forslag til, hvordan sygeplejeperspektivet kan studeredes i afsnittet, med udgangspunkt i læringsudbyttet for modul 12. September 2015 Side 5 af 17

6 At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet (at formidle og at udvikle sygepleje) Du kan opnå dette læringsudbytte ved at: være undrende, nysgerrig og kritisk i forhold til egen og andres sygepleje. Selvstændigt kunne argumentere for sygeplejemæssige iagttagelser, handlinger og vurderinger med baggrund i praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Anvende kliniske retningslinjer og instrukser i e-dok, der er relevante for sygeplejen. Være aktiv i søgning efter nyeste evidensbaserede viden i forhold til relevante sygeplejemæssige problemstillinger, herunder at kunne vurdere og forholde sig kritisk til viden og sortere i forhold til viden. Kunne anvende forskellige databaser til videnssøgning f.eks. Bibliotek.dk, elektroniske tidsskriftsdatabaser, Cinahl, Cochrane, Pupmed og lignende. Disse kan anvendes via HEV s egen hjemmeside under bibliotek. Kunne anvende nyeste viden i praksis Kunne formidle nyeste viden videre til personalegruppen Arbejde med seminar og den planlagte studieaktivitet: udvikling af klinisk sygepleje At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger (at udføre sygepleje) Du kan opnå dette læringsudbytte ved at: Selvstændigt kunne varetage plejen for 2-3 familier fra indlæggelse til udskrivelse med ukomplicerede/komplicerede forløb i overensstemmelse med modulets overordnede fokus på selvstændig professionsudøvelse. Kunne planlægge, udføre, begrunde og dokumentere såvel grundlæggende samt kompleks sygepleje selvstændig med udgangspunkt i sygeplejeprocessen i det daglige arbejde og lave plan for dagen i starten af hver vagt. Anvende det sygeplejefaglige skøn til at kunne analysere og konkludere på sygeplejefaglige problemstillinger og evaluere og justere sygeplejen herefter. Herunder at kunne identificere og drøfte mulige årsager, sammenhænge og konsekvenser. Kunne observere og analysere data og observationer omkring familien med integration af teori. Selvstændigt medinddrage kvinden og partner i plejen, under hensyntagen til deres ønsker og ressourcer. Selvstændigt kunne observere og iværksætte handlinger omkring amning med udgangspunkt i hvor familien er nu. Vise forståelse for den svangre og barselsfamiliens nye situation og anvende viden fra teori omkring mestring, kommunikation, psykologi. At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver (at udføre sygepleje) September 2015 Side 6 af 17

7 Du kan arbejde med dette læringsudbytte ved at: Kunne anvende og analysere resultater fra kliniske metoder som observation, sygeplejefaglig skøn, kommunikative forholdemåder, refleksion, sygeplejeprocessen, smerteanamnese, VAS score, ABCDE- princippet, TOKS, kliniske retningslinjer og elektroniske instrukser i patientplejen. Kunne begrunde de sygeplejefaglige observationer, handlinger og vurderinger og argumentere ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. At inddrage kliniske retningslinjer og udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling (at udføre og at udvikle sygepleje) Du kan arbejde med dette læringsudbytte ved at: Selvstændigt kunne anvende e-dok og anvende relevante kliniske retningslinjer og gældende standarter og metoder i den direkte patientpleje. Være nysgerrig og selvstændigt søge, indhente og inddrage praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden i det daglige arbejde. Forholde dig til den viden familierne/patienterne selv har indhentet omkring deres egen situation. Indgå i sparring/diskussion med kollegaer omkring forskellig viden Arbejde med planlagt studieaktivitet: udvikling af sygepleje At lede sygepleje, herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner (at lede sygepleje) Du kan arbejde med dette læringsudbytte ved at: Selvstændigt kunne planlægge og strukturere en arbejdsdag omkring 2-3 familier og uddelegere sygepleje ved behov. Herunder at kunne afvikle stuegang på egne patienter. Kunne vurdere og uddelegere sygeplejefaglige opgaver under hensyntagen til medarbejderens kompetencer. Medvirke til et godt patientforløb for familien ved at planlægge og koordinere i samarbejde med den enkelte familie. Herunder at medtænke tidsmæssige, organisatoriske og ressourcemæssige muligheder og begrænsninger i den direkte pleje. At medtænke patientsikkerhed i sygeplejeopgaverne, f.eks. i forbindelse med medicinadministration, Kende og argumentere for hygiejniske principper At kunne samarbejde mono-, tværfagligt og tværsektorielt Fremlægge patient til tværfaglig konference Have viden om og kunne medvirke til at indrapportere utilsigtede hændelser Kende patienters juridiske retningslinjer og krav Indhente viden om og forholde sig til arbejdsmiljø i afsnittet September 2015 Side 7 af 17

8 Have viden om hvordan der arbejdes med kvalitet i afdelingen At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg (at udføre sygepleje) Du kan arbejde med dette læringsudbytte ved at: Identificere og imødekomme den enkelte families fysiologiske, sociale, kulturelle, psykiske, religiøse og essentielle behov Udføre sygepleje under hensyntagen til patientens medbestemmelse og autonomi Kende og anvende sygeplejeetiske retningslinjer Identificere og reflektere over etiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen og kunne diskutere disse monofagligt og tværfagligt. Kunne argumentere for etiske problemstillinger med anvendelse af etiske teorier Indgå i forpligtende relationer med andre mennesker uanset livsanskuelse, kultur og religiøs baggrund. Kende til og foranledige kontakt til samarbejdspartnere der kan inddrages hos familier, der har haft et meget kompliceret forløb f.eks. sygehuspræst, jordemoder, læge, sundhedsplejerske Udøve professionel relationsdannelse og kommunikation med den enkelte familie Vejleder og informere familier ud fra didaktiske overvejelser. Udvise omhu, samvittighed og respekt for den enkelte familie Kende og handle på baggrund af sundhedsloven At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde (at udvikle sygepleje) Du kan arbejde med dette læringsudbytte ved at: Identificere en problematik relateret til kvalitetsudvikling af sygepleje. Arbejde systematisk med litteratursøgning i forhold til den valgte problematik. Beskrive og anvende en metode til kvalitetsudvikling i forhold til den valgte problematik Redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitetsudviklingsarbejde. Afvikle planlagt studieaktivitet. At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje (formidle og udvikle sygepleje) Du kan arbejde med dette læringsudbytte ved at: Selvstændigt kunne dokumentere sygepleje I EPJ Anvende klinisk logistik Selvstændigt skrive korrespondancebrev til sundhedsplejen September 2015 Side 8 af 17

9 Selvstændigt fremlægge patientsituationer ved rapport, konferencer mv. Selvstændigt kunne begrunde og argumentere for den udførte sygepleje mundtlig og skriftlig. Forholde sig kritisk og reflekterende til egen og andres sygepleje. Selvstændigt kunne anvende medicin og rekvisition/svar i EPJ Selvstændigt kunne varetage administrative opgaver i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse. At deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed. (at udvikle sygepleje) Du kan arbejde med dette læringsudbytte ved at: Kende og deltage i aktuel udviklings- og forskningsarbejde i afsnittet i samarbejde med klinisk vejleder og udviklingssygeplejerske/-jordemoder. Være opmærksom på og opsøgende i forhold til mulige udviklingsprojekter. Kende Den Danske Kvalitets Model. Kende og anvende teori om implementering. Være undrende og opsøgende i forhold til nye mulige udviklingstiltag i afsnittet. Fremlægge og argumentere for udviklingstiltag (planlagt studieaktivitet) for personalegruppen Typiske patientforløb/borgerforløb En kvindes graviditet konstateres oftest hos egen læge, som henviser kvinden til fortsat kontrol hos jordemoderen. Kvinden ses dels af jordemoderen i konsultationen og kontrolleres dels ved scanning i obstetrisk ambulatorium. Alle førstegangsfødende samt gravide der venter tvillinger tilbydes tilknytning til en kendt jordemoderordning, og flergangsfødende med særlige behov kan også tilbydes dette. I en kendt jordemoderordning arbejder 2-4 jordemødre sammen i et team, og følger den gravide hele vejen gennem graviditet, fødsel og barsel. Alle førstegangsfødende par tilbydes familie- og fødselsforberedelse i grupper med max 10 par. Parrene undervises 4 eftermiddage á 2 timer i 4 emner: barn og forældre på vej, fødslen, det nyfødte barn og at blive en familie. Flergangsfødende følger jordemoder i konsultation og føder sammen med den jordemoder, der er på vagt på fødegangen. Forskellige komplikationer i graviditeten kan betyde, at kvinden må observeres eller behandles i obstetrisk ambulatorium eller indlægges på svangre-barselsafsnittet. På svangre-barselsafsnittet vil det ofte være muligt at tilrettelægge de kliniske studier således, at den studerende kan følge nogle familier fra indlæggelse til udskrivelse. Dette giver mulighed for at studere forskellige barselsforløb. 12. modul retter sig mod selvstændigt professionsudøvelse. For at kunne yde sygepleje til familier med komplicerede forløb, skal den studerende have viden og kunne yde sygepleje i forhold til den ukomplicerede familie, hvorfor der nedenstående gives et eksempel på et forløb for en familie, der har født efter et ukompliceret forløb. Derefter beskrives et typisk forløb ved et elektiv sectio. September 2015 Side 9 af 17

10 Førstegangsfødende, der har født vaginalt uden komplikationer: Modtagelse Familien kommer fra føde- til barselsafsnit ca. 2 timer efter fødslen. Jordemoderen informerer om fødslens forløb (kan også læses i EPJ), om kvindens blødning og vandladning post partum, om barnet tilstand og om det har suttet ved brystet. - Modtage familien og afstemme forældrenes forventninger til opholdet samt ønske om amning/ikke amning. - Medicinafstemning, identifikation, kontaktperson, cave, MRSA risiko Forløb for barselskvinden og hendes partner: - Mundtlige vejledninger understøttes af video og pjecer - Vejledning ved første amning i sutteteknik, ammestillinger, hud mod hud kontakt og bedding in. - Vejledning i amning over de næste dage. - Vejledning i håndudmalkning - Vejledning i pleje af brystvorterne og brystspænding - Vejledning omkring vandladning, blødning og hygiejne - Smertebehandling ved sår, rifter og efterveer - Vejledning i genoptrænnig af bækkenbund og evt. samliv Forløb vedr. barnet: - Observation af barnet ved modtagelse - farve, respiration, temperatur og tonus. - Observere amning i hver vagt - Observation af og vejledning i barnets udskillelser / trivselstegn - Vejledning i hygiejne, forebyggelse af infektioner, soignering/badning af barnet - Vejledning til forældre i at tolke barnets signaler og behov. - Vejledning i sovestillinger, forebyggelse af skævt kranie og vuggedød - Vejledning i observation af icterus. Forløb i forhold til familiedannelsen: - Observation af og vejledning i forhold til forældrenes reaktion på fødslen og efterforløbet. - Observation af samspillet mellem forældre og det nyfødte barn - Vejledning og støtte i forhold til forældreressourcer og mestringsevne. Ved udskrivelsen: - Opfølgende samtale med udgangspunkt i hvad forældre oplever de mangler viden om. De meget korte indlæggelsesforløb gør, at der er flere mulige informationer end det er praktisk muligt at kapere. Derfor er det vigtig at sikre, at familien ved, hvor de kan søge viden og/eller støtte. Sikre familien kender de tilbud sundhedsvæsenet har til familien. - Kontakt til sundhedsplejen i form af korrespondancebrev, evt telefonisk kontakt. - Efterfødselspakke bestående af PKU, hørescreening, screening for icterus, hoftetjek, vægtkontrol af barnet. - Medicinafstemning - Dokumentere sygeplejen gennem hele forløbet - Udskrivelse af familien administrativt når de tager hjem. Afslutte i EPJ September 2015 Side 10 af 17

11 Førstegangs fødende, der kommer til planlagt sectio: Alle kvinder der får lavet elektiv sectio indlægges i svangre-barselsafsnittets studieafsnit. Det generelle forløb er som beskrevet ovenfor her beskrives det specifikke for et sectioforløb Indlæggelsestiden er for de fleste på 1-3 døgn. Familien møder fastende i studieafsnittet ca. 1 time før operationstidspunktet. - Modtagelse af kvinden og partner. - Præoperativ sygepleje identifikation, medicinafstemning, allergi, præmedicin, racering, operationstøj, sikre parret føler sig informeret om forløbet, melde klar til OP - Modtagelse af familien efter operation. Alle kvinde, der har fået lavet elektiv sectio, går direkte i studieafsnittet i opvågningsfasen og plejes af personalet der. - Postoperativ sygepleje: TOKS score, mobilisering, observationer af kateter a demeure (KAD), iv-behandling, observationer af cikatrice, vaginalblødning, smertebehandling dels IV og smertestillende givet pr. os, pleje af patient med smertekateter. - Senest 6 timer efter operation seponeres KAD og kvinden mobiliseres. - Observation og vejledning omkring vandladning. - Forbinding seponeers efter et døgn, herefter daglig observation af cikatrice. - Pleje og opfyldning af smertekateter - Observation af og vejledning i mave tarm funktion. Forebyggelse med laksantia. Udleveres til selvadministration. - Udskrivelse Man vil tilbyde den samme vejledning omkring blødning, amning, barnet og familiedannelse som efter vaginal fødsel. Ved komplikationer i graviditet, under fødsel, med kvinden eller barnet i barselsperioden er indlæggelsestiden typisk længere og forløbet anderledes. Det er akut eller kompleks sygepleje og sygeplejen her er meget afhængig af den aktuelle problemstilling. Eksempler kan være præeklampsi, eklampsi, atoni, anæmi, urinretention, sphincterruptur, sårinfektion eller mødre/forældre der af en eller anden grund ikke har tilstrækkelige ressourcer til at varetage omsorgen for barnet. Komplikationer for barnet kan være hypoglycæmi, infektion eller risiko for infektion, respirationsproblemer, præmaturitet, dysmaturitet eller nogle misdannelser. Som studerende på modul 12 forventes at opnå kompetence i forhold til at varetage nogle af disse forløb, som er mere komplekse. Efter udskrivelsen følges familien i primær sundhedstjeneste. Alle familier har tilbud om besøg af sundhedsplejerske og undersøgelse/kontrol hos egen læge Metoder i klinisk praksis Organisatoriske metoder I sygeplejen lægger vi stor vægt på helhedsorienteret sygepleje, hvor samarbejdet med familierne prioriteres højt. Plejeformen er tildelt patientpleje. Sygeplejeprocessen er grundlaget for sygeplejerskens observationer, vurdering, problemløsning og dokumentation. Den sygeplejeteoretiske reference er Virginia Hendersons 14 behovsområder. Der er udviklet standarder og kliniske retningslinjer for en stor del af den obstetriske sygepleje. September 2015 Side 11 af 17

12 Disse er beskrevet i e-dok. Der arbejdes ud fra sundhedsstyrelsens retningslinjer med henblik på at fremme amning. Dokumentation af sygepleje foregår i EPJ. Pædagogiske metoder og kommunikation fylder en del i den daglige sygepleje. Metoder på konkret patientplan Hygiejniske principper, Standarder, VAS score, TOKS score, BT måling, SAT måling, Blodsukker måling, Bilirubin, Cutanmåling, Didaktisk model, Risikovurderinger, Det sygeplejefaglige skøn, Model for praktisk færdighedsudøvelse. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Løbende audit på genindlæggelser og udviklingstiltag i forhold til dette. Dette har tidligere affødt udviklingstiltag som optimering af korrespondancebrev til sundhedsplejen, actionscart i forhold til barnets vægttab og håndtering af vægttab i svangre-barselsafsnittet samt i sundhedsplejen, udarbejdelse af trivselsskema fælles for svangre-barselsafsnittet og sundhedsplejen. Der er hele tiden personale, der er i gang med IBCLC uddannelsen (international uddannelse af 1 års varighed der omhandler amning) Ammeerfagruppe som er en tværfaglig gruppe af personale med IBCLC uddannelse samt en sundhedsplejerske fra hver kommune. Gruppen mødes 3 gange årligt, hvor sidste nye viden deles og fælles tiltage og fælles udfordringer drøftes. Trivselsskemaet Hypoteser der løbende opstår f.eks. er hud-mod-hud sectio årsag til flere kolde børn? Der er iværksat egen lille undersøgelse for at af- eller bekræfte denne hypotese. Studiebesøg på andre afdelinger f.eks. for hyperemesis teamet studiebesøg i Skejby for at udveksle viden og erfaring. Dette bevirker tiltag, der kan udvikle egen praksis. Patientsikkerhedsarbejde med de udviklingstiltag dette medfører. F.eks. utilsigtede hændelser omkring fejl i medicin som har givet ide til en film om sikker medicinhåndtering Patientsikkerhedsarbejde hvor utilsigtede hændelser har vist at forstyrrelser er årsag til mange fejl. Dette arbejder arbejdsmiljøgruppen med. Tilbagemeldinger fra LUP (Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser) Der arbejdes løbende på at forbedre indsatsen de steder, hvor vi scorer lavest. Arbejdet med sig frem kortene. Svarene behandles på kvalitetsmøder Igangværende projekt omkring fælles beslutningtagen, som omhandler kommunikation omkring fælles aftaler og beslutninger sammen med patienterne. Igangværende tiltag i form af diverse film til hjemmesiden omkring sectio. Aktuelt er der udarbejdet film omkring hud mod hud sectio og ambulant sectio. Udvikling af klinisk logistik. Udvikling og implementering af trello, som er et intranet for personalet i gynækologisk/obstetrisk afdeling Udvikling af app med udgangspunkt i trivselsskemaet Igangværende projekt få styr på volden gældende for hele obstetrisk afdeling. Tilbud om supervision til nyansatte i gynækologisk/obstetrisk afdeling samt tilbud om supervision til fagpersoner efter visitation. September 2015 Side 12 af 17

13 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Denne generelle studieplan og den kliniske undervisning er overordnet udarbejdet og planlagt ud fra studieordningens modul 12 og det læringsudbytte der her skal opnås. Derudover tilrettelægges klinisk undervisning med udgangspunkt i den regionale Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje (2012). De 10 uger på svangre-barselsafsnittet svarer til 15 ECTS point fordelt på sygepleje, sundhedsinformatik samt organisation og ledelse, herunder sundhedsøkonomi. Afsnittet kan tilbyde et godt studiemiljø, hvor ledelse og personale vægter uddannelse højt, og der er gode muligheder for at kunne studere kompleks sygepleje relateret til det obstetriske speciale. Min. 14 dage før start sender klinisk vejleder en velkomstmail ud med orientering om de første dage, og om hvordan du som studerende bedst kan forberede dig til perioden. Der vedhæftes en pensumliste og du vil i øvrigt henvises til denne generelle studieplan. Første dag vil du blive introduceret til afsnittet og studietider planlægges i fællesskab med øvrige studerende med hensyn til afdelingens mulighed for at skabe bedste betingelser for læring til alle. I en af de første par uger vil vi afholde studieplansdrøftelse, hvor vi i fællesskab vil planlægge dit individuelle forløb. - Udgangspunktet er din individuelle studieplan og modulets læringsudbytte. - Vi vil afstemme forudsætninger og forventninger samt gennemgå hvordan du har mulighed for at arbejde med det enkelte læringsudbytte såvel praktisk som teoretisk. - Vi aftaler hvordan den daglige vejledning vil foregå - Vi aftaler samarbejdet mellem studerende og klinisk vejleder - Vi planlægger fastlagt og planlagt studieaktivitet samt intern klinisk prøve. Herefter planlægger vi ugentlige vejledningssamtaler, hvor der dels er fokus på evaluering af ugens forløb, for at du kan blive bevist om din læreproces og læringsudbytte. Dels er der fokus på, hvad du skal arbejde videre med og have fokus på i den kommende uge De daglige studier/vagter: Det tilstræbes, at du kan følge hele patientforløb fra familien kommer op fra fødegangen til de udskrives. Du følges oftest med en daglig vejleder, der er sygeplejerske eller jordemoder med daglig vejledningskursus. Enkelte dage vil du følges med den kliniske vejleder. Familierne du følger forsøger vi at vælge med udgangspunkt i læringsudbyttet. Der er i perioder mange studerende i afsnittet, hvorfor det kan være nødvendig du har studietid i aften- og weekender også, for at tilgodese bedst mulig læring for alle studerende. De første par dage følger du en sygeplejerske og får et overblik over arbejdsgangen og sygeplejeopgaverne. Herefter tildeles du eller vælger, i starten af vagten, de familier du vil være omkring. Det forventes, at du for denne familie i starten af vagten laver en dataindsamling og udarbejder en foreløbig plan for dagen. Ud fra din plan for dagen fordeler du og den daglige vejleder sygeplejeopgaverne mellem jer med udgangspunkt i dine aktuelle kompetencer og vejledningsbehov. September 2015 Side 13 af 17

14 Den kliniske periode strækker sig over 10 uger, og kan med fordel anskues ud fra tre faser. Bliv kendt fasen: Strækker sig over den første uges tid, måske 2 uger. Formålet er at reducere den værste utryghed og skabe rammer for din læring og det fremtidige samarbejde. Du bliver kendt med personalet, bliver kendt med afsnittet, får indblik i afsnittets daglige arbejdsrytme og rutiner. I denne fase er du primært observerende, dog gerne interagerende i den udstrækning du føler, du har kompetencer til det. Det er i denne periode der drøftes gensidige forventninger samt afvikles studieplansdrøftelse. Arbejdsfasen: Strækker sig over de næste 5-6 uger. Der stilles nu krav til dig om at studere og fordybe dig i sygeplejen ud fra den individuelle studieplan. Det forventes, at du er mere og mere interagerende og det forventes at du arbejder ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med henblik på at opnå kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modulet og i forhold til overskriften på modulet som helhed; sygepleje og selvstændig professionsudøvelse. Der tilbydes før-, under- og eftervejledning og du støttes i at problematisere og diskutere sygeplejen, og vejlederen vil stille reflekterende spørgsmål med henblik på at støtte dig til selv at finde svar og til faglig argumentation. Generelt vil situationsbestemte læringssituationer, der opstår i autentiske situationer blive anvendt i formelle og uformelle refleksionsprocesser. Der vil blive afholdt refleksion med andre studerende, som også kan være jordemoderstuderende og medicinstuderende. Der vil afholdes undervisning i forhold til den konkrete sygepleje, der er i et barselsafsnit, dette kan f.eks. være undervisning i forhold til amning og generel pleje og observation af et spædbarn, og det kan være undervisning i forhold til sygdomslære, der er aktuelt for obstetrisk sygepleje. Undervisningen kan være sammen med andre sygeplejestuderende, samt jordemoderstuderende og medicinstuderende. Ugentlig vil der afvikles evaluering samt drøftelse af næste uges fokusområde og studie metoder med henblik på at støtte din læreproces. I denne fase afvikles planlagt og fastlagt studieaktivitet. Ca. midtvejs i den kliniske periode afvikles der midtvejsevaluering, hvortil den studerende skal udarbejde skriftlig status i forhold til læringsudbyttet. Selvstændighedsfasen: De sidste 2-3 uger af klinikken. Den studerende forventes nu at kunne udføre selvstændig professionsudøvelse i forhold til specialet. Vejledningen i denne fase vil være præget af konsultation og kollegialt ligeværd. Det forventes, at du er interagerende på selvstændigt niveau, samt at du kan argumentere for sygeplejen. I denne periode afvikles den interne kliniske prøve samt klinikken afsluttes med gensidig skriftlig evaluering. Siden september 2013 har svangre-barselsafsnittet haft et studieafsnit. Du kommer i løbet af din klinik i svangre-barselsafsnittet i studieafsnittet i en periode på 2x14 dage, hvor du tilknyttes et tværfagligt team bestående af sygeplejestuderende, jordemoderstuderende og medicinstuderende. Du vil modtage særskilt information omkring studieafsnittet, samt hvornår du skal være i studieafsnittet i velkomstmailen fra klinisk vejleder. Du kan læse mere om studieafsnittet på afdelingens hjemmeside: September 2015 Side 14 af 17

15 Du kan forvente af den daglige vejleder, at hun ud fra aktuelle vilkår: Samtaler med dig om din plan for dagen Er rollemodel Fortæller om overvejelser og begrunder sine sygeplejehandlinger Støtter dig til at øve praktisk sygepleje / kliniske færdigheder Støtte til nye erfaringer på baggrund af tidligere erfaringer Stiller spørgsmål og stimulerer dig til refleksion Giver dig feedback Giver tilbagemeldinger til klinisk vejleder om kompetenceniveau Du kan forvente af den kliniske vejleder at hun: Behandler med respekt, åbenhed og ærlighed. Er interesseret og engageret i dig og din uddannelse Er faglig kompetent Introducerer dig til afsnittet Afholder studieplansdrøftelse, vejledningssamtaler, fælles refleksioner og slutevalueringer. Støtter og vejleder til at nå læringsudbyttet Vejleder på dine aktiviteter i e-portfolio. Vejleder til og deltager i seminar og den planlagte studieaktivitet Vejleder til og er eksaminator ved den kliniske prøve på modul 12 Giver evaluering og anbefalinger for videre studier. Er bindeled mellem den studerende og det øvrige personale. Den kliniske vejleders syn på læring i klinisk undervisning: At der må anvendes flere metoder At før-, under- og eftervejledning er en vigtig metoder i forhold til læring. Læring opnås bedst ved at opleve trygge rammer og ved at få adgang til praksisfællesskabet At en stor del af de kliniske færdigheder kun kan opnås ved at deltage At læring handler om øvelse og gentagelser At læring handler om sygeplejefagligt skøn At læring sker gennem refleksion over autentiske situationer At læring sker gennem samtaler med engagerede og interesserede daglige vejledere samt klinisk vejleder. September 2015 Side 15 af 17

16 Evaluering af kliniske færdigheder: Til vejledningen i perioden anvendes Model for praktisk færdighedsudøvelse af Ida Bjørk (1999) og Helhedsmodellen af Hiim og Hippe. Forventninger til den studerende Det forventes at du som studerende: - Er aktiv og interesseret i det obstetriske speciale. - Har fremmøde på 30 timer pr. uge i klinikken. - Er aktiv og interesseret i forhold til egen uddannelse herunder forberedt til vejledningssamtaler, refleksionstimer og undervisningstimer sammen med øvrige studerende. - Er nysgerrig og opsøgende i forhold til læringssituationer. - Er kritisk reflekterende i forhold til egen og andres sygepleje. - Synliggør overfor det øvrige personale hvad dit aktuelle fokusområde er - Er bevidst om egen videns- og kompetenceniveau - Arbejder målrettet og ansvarlig i forhold til egen individuelle studieplan - Forholder sig kritisk reflekterende i forhold til egen og andres sygepleje - Arbejder aktivt med den individuelle kliniske studieplan og ugeplaner i e-portfolie og opdaterer den løbende. - Er imødekommende og konstruktiv i forhold til vejledning og bevæger dig fra en observerende rolle mod selvstændig udøvende rolle. - Er ansvarlig for at søge vejledning hos klinisk vejleder ved behov - Forbereder sig til studieaktiviteter og deltager aktivt ved fremlæggelse og diskussion. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder i svangre-barselsafsnittet er Mona Berg Knudsen. Uddannelse og erfaring: - Uddannet som sygeplejerske i Sundhedsfaglig Diplomuddannelse i Sundhedsformidling og Klinisk uddannelse Afsluttet Ansat i obstetrisk afsnit siden Har været vikar i perioder for klinisk vejleder Klinisk vejleder siden 2012 Krav vedrørende klinisk pensum Pensumliste til perioden på svangre-barselsafsnittet mailes sammen med velkomstbrevet. Der er krav om minimum 360 sider af afsnittets pensum samt siders selvvalgt litteratur. Selvvalgt litteratur indskrives i individuel klinisk studieplan i e-portfolie. Litteraturen skal September 2015 Side 16 af 17

17 omfatte sygepleje, sundhedsinformatik samt organisation og ledelse. Se endvidere modulbeskrivelsen. Dele af pensum vil inddrages i vejledninger, refleksioner samt undervisning. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Studietiden/mødetider planlægges af den kliniske vejleder i samarbejde med den studerende. Da der oftest er mange studerende i afsnittet, er det nødvendigt at være fleksibel i forhold til vagter, så læringsmulighederne er optimale. Det kan derfor være nødvendigt også at studere i aften- og weekendvagter. Kliniske studier i disse tidsrum kan også anbefales med henblik på at opnå større helhed i patientforløbene. Studietiden er minimum 30 times fremmøde om ugen i direkte patientpleje. Herudover én studiedag om ugen. Det forventes at studiedagene bruges konstruktiv og på studierelevante aktiviteter. Den kliniske vejleder vurderer om den studerende har været studieaktiv, hvilket er en forudsætning, for at den studerende kan indstilles til den interne prøve i slutningen af perioden. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende deltager i sygeplejeopgaver med stigende progression, møder forberedt til ugentlige samtaler, udarbejder og ajourfører den individuelle kliniske studieplan og ugeplaner i e-portfolie, dokumenterer og får godkendt selvvalgt litteratur, har minimums 30 timers fremmøde om ugen. Ligeledes skal begge studieaktiviteter være afviklet for at den studerende kan indstilles til prøven. Ved tvivl om studieaktiviteterne kan godkendes, vurderes dette i fællesskab mellem klinisk vejleder og vejleder fra skolen. Vedrørende kriterier for prøver/omprøver henvises til modulbeskrivelsens bilag 1. Den interne prøve afvikles i slutningen af modulet. Prøvens 1. del vil typisk blive afviklet over 3 timer. Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig.. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen September 2015 Side 17 af 17