Assens kommunes høringssvar om udkast til miljøkonsekvensrapport om Lillebælt syd vindmøllepark

Transkript

1 Foreløbigt udkast 25. januar 2019 Sagsid: 16/23396 Assens kommunes høringssvar om udkast til miljøkonsekvensrapport om Lillebælt syd vindmøllepark INDLEDNING OG SAMMENFATNING Med henvisning til Energistyrelsens høringsbrev af 21. december 2018 skal Assens Kommune hermed fremkomme med sine bemærkninger til udkastet til miljøkonsekvensrapport om Lillebælt Syd Vindmøllepark. Bemærkningerne falder i tre dele: Den første del angår den overordnede retlige ramme, som Energistyrelsen er underlagt i forbindelse med, at styrelsen fremadrettet skal træffe afgørelser om eventuelt at godkende/afvise Sønderborg Forsyningsservice A/S (herefter Sønderborg Forsyning ) udkast til miljøkonsekvensrapport samt om at godkende/afvise en eventuel senere ansøgning fra Sønderborg Forsyning om etableringstilladelse/igangsætningstilladelse. Disse bemærkninger skal bl.a. ses i lyset af energi-, forsynings- og klimaministerens udsagn i medierne, som kan give det indtryk, at spørgsmålet om opstilling af vindmøller i Lillebælt Syd, herunder spørgsmålet om vindmøllernes størrelse, antal og placering, er afgjort på forhånd. At dømme ud fra medieomtalen af sagen er det således ministerens og må man umiddelbart gå ud fra Energistyrelsens opfattelse, at det alene er Sønderborg Forsyning, der er herre over, om der skal opstilles vindmøller i projektområdet. En sådan opfattelse er i strid med reglerne på området. Bl.a. er de skæmmende væsentlige visuelle påvirkninger af landskabet, som Lillebælt Syd Vindmøllepark vil medføre, et element, der utvivlsomt skal indgå i Energistyrelsens kommende afgørelse om, hvorvidt projektet skal godkendes. Også planmæssige hensyn og samfundsmæssige interesser, herunder manglende kommunal og lokal opbakning, er saglige hensyn, der kan indgå vurderingen. Opfattelsen er desuden i strid med formålet bag og tanken med høringsreglerne, som netop forudsætter, at de, som berøres af projektet, skal inddrages og have indflydelse på en påtænkt beslutning om opstilling af en vindmøllepark. Den anden del knytter sig til sagsbehandlingen i Energistyrelsen, som efter Assens kommunes opfattelse efterlader samme uheldige indtryk af, at spørgsmålet om opstilling af vindmøller i Lillebælt Syd er afgjort på forhånd, og at det nærmest er blevet et fælles projekt for Sønderborg Forsyning og Energistyrelsen at få realiseret vindmølleparken, herunder godkendt miljøkonsekvensrapporten som f.eks. når en medarbejder

2 i Energistyrelsen i en mail af 6. juli 2018 fremsender et læserbrev bragt i JydskeVestkysten med positiv omtale af vindmølleprojektet under overskriften: Positivt læserbrev fra Jydske Vestkysten sådan!!. Eller når Energistyrelsen deltager i risikoworkshops om vindmølleprojektet med Sønderborg Forsyning og dennes rådgiver COWI, hvor det bl.a. i et mødereferat fra workshoppen beskrives som en risiko, at Borgermodstand kan medføre politikermodstand, hvilket skal afværges bl.a. med kommunikation om visualisering. Energistyrelsens sagsbehandling rejser efter Assens Kommunes opfattelse en række spørgsmål om bl.a. saglighed, habilitet og en mulig tilsidesættelse af undersøgelsesprincippet (officialmaksimen). Den tredje del indeholder Assens Kommunes bemærkninger til udkast til miljøkonsekvensrapport, som efter kommunens opfattelse på flere væsentlige punkter er mangelfuld. Det gælder bl.a. den manglende vurdering af alternativer til det foreliggende projekt samt rapportudkastets nedtoning og vægtning af de meget væsentlige visuelle påvirkninger af kystlandskabet, som Lillebælt Syd Vindmøllepark vil have. Desuden gælder det den manglende pligtmæssige beskrivelse af alternative placeringer og opstillingsmønstre, idet man i rapporten tilsyneladende har låst sig fast på en bestemt placering af vindmøllerne uden at beskrive fordele og ulemper ved alternative modeller. Der peges herudover på en række andre mangler i forhold til beskrivelsen af projektets miljømæssige indvirkninger, herunder i forhold til marin natur, fugle og de særligt udpegede Natura-2000 områder. Det er Assens Kommunes opfattelse, at manglerne ved rapporten i sig selv indebærer, at udkastet til miljøkonsekvensrapport ikke bør godkendes. DEL 1 BEMÆRKNINGER OM DEN RETLIGE RAMME FOR LILLEBÆLT SYD VINDMØLLEPARK OG DEN SAMLEDE VURDERING ENERGISTY- RELSEN SKAL FORETAGE 1. BAGGRUND Energi-, forsynings- og klimaministeren har ved flere lejligheder udtalt sig på en måde, der umiddelbart kan forstås på den måde, at det er ministerens opfattelse, at det reelt alene er Sønderborg Forsyning, der på nuværende tidspunkt kan beslutte, om Lillebælt Syd Vindmøllepark skal realiseres eller ej. Mediedækningen af sagen og materialet i sagen i øvrigt (modtaget ved aktindsigt) tegner samme billede. Der kan bl.a. henvises til følgende: I ministerens svar af 16. oktober 2018 på Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets spørgsmål 354 af 13. december 2018, Alm. del, fremgår det på den ene side, at en tilladelse til forundersøgelser ikke automatisk giver ret til en etableringstilladelse. Samtidig fremgår det imidlertid på den anden side: Er der i VVM-redegørelsen væsentlige negative påvirkninger på natur og miljø, så kan et projekt afvises. Det sker dog sjældent, og det er mere normalt, at VVM- Side 2 af 22

3 redegørelsen anvendes til at angive, hvordan et projekt kan tilpasses, således at de negative effekter begrænses til et acceptabelt niveau. Samme retsopfattelse er også kommet til udtryk i ministerens samrådstale af 9. november 2018 i sagen om vindmølleprojektet i Jammerland Bugt, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, EFK Alm. del, bilag 63. I et interview til TV 2 Fyn den 29. november 2018 opfordrede ministeren Sønderborg til at genoverveje, om det er en god ide at opstille vindmøller så tæt på kysten. I en artikel bragt samme dag på tv2fyn.dk under overskriften: Minister: Drop vindmøller ved Helnæs fremgår det bl.a., at: Enten kommer der 40 møller med en højde på 165 meter eller også bliver der opsat 20 møller med en højde på 192,5 meters højde. Alle møller bliver opsat i den sydlige del af Lillebælt mellem Als og Helnæs. Møllerne der kommer tættest på land står fire kilometer fra kysten. Over for Folketinget er der henvist til ovennævnte opfordring af 29. november 2018 til Sønderborg Kommune om at genoverveje opstillingen af kystnære vindmøller i ministerens svar på Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets spørgsmål 92 af 13. december 2018, Alm. del. Af svaret fremgår det således bl.a.: Sønderborg Kommune er ansvarlig for projektet. Jeg har appelleret til Sønderborg Kommunes byråd om at lytte til de protester, der er i forhold til projektet, og genoverveje, om det er kystnære møller, der er brug for. I sit svar på Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets spørgsmål 91 af 11. december 2018, Alm. del, udtalte ministeren bl.a., at han ikke kan omstøde opstillingen af møller i Lillebælt med henvisning til, at ansøgningen om tilladelse til forundersøgelser blev modtaget inden reglerne om kommunal indsigelsesret trådte i kraft. Udsagn som disse efterlader det indtryk, at der allerede nu er truffet beslutning om, at Sønderborg Forsynings udkast til miljøkonsekvensrapport vil blive godkendt, og at der vil blive givet en etableringstilladelse/igangsætningstilladelse. Det gælder, uanset at høringsprocessen med høring af relevante myndigheder og offentligheden ikke er afsluttet endnu, uanset at miljøkonsekvensrapporten endnu ikke er godkendt, og uanset at der endnu ikke er meddelt etableringstilladelse eller igangsætningstilladelse til projektet. Det er samtidig Assens Kommunes opfattelse, at udsagnene strider mod reglerne i VEloven og miljøvurderingsloven, som netop forudsætter, at der foretages en samlet afvejning og vurdering af det påtænkte projekts miljømæssige, planmæssige og samfundsmæssige indvirkninger (punkt 1.1). Udsagnene strider også mod Energiklagenævnetsog Energistyrelsens egen praksis (punkt 1.2), ligesom de strider mod høringsreglerne, som netop forudsætter egentligt inddragelse af offentligheden (berørte borgere og virksomheder mv.), i forhold til beslutningen om at opstille vindmøller og ikke blot en borgerorientering (punkt 1.3). Endvidere strider opfattelsen mod indholdet af forundersøgelsestilladelsen (punkt 1.4). Særligt i forhold til hensynet til at undgå kystnære vindmøller, er det endvidere sådan, at dette hensyn efter vores opfattelse kan og skal tillægges betydelig vægt i den videre proces (punkt 1.5.). Side 3 af 22

4 1.1. En samlet vurdering af projektets miljømæssige, planmæssige og samfundsmæssige indvirkninger Tilladelse til forundersøgelser er givet efter 23, stk. 4, jf. 22, stk. 7, i den dagældende VE-lov. Ifølge bestemmelsen gives der tilladelse til forundersøgelser i områder, "hvor udnyttelse af energi vurderes relevant. Det er samtidig et krav, at ansøgeren skønnes at have den fornødne finansielle og tekniske kapacitet til at gennemføre forundersøgelserne. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at ministerens skøn er begrænset, når denne relevansvurdering skal foretages. Tilladelse til forundersøgelse kan således kun nægtes, hvis det på forhånd kan udelukkes, at der vil blive givet etableringstilladelse, jf. f.eks. lovforslag nr. L 108 af 12. marts Det fremgår bl.a. af lovforslaget: Arealet for undersøgelserne skal dog efter ministerens vurdering være relevant, og der gives således ikke tilladelse, hvis etablering af produktionsanlæg på forhånd må anses for udelukket, f.eks. på grund af hensyn til miljø, sikkerhed, skibsfart, fiskeri m.v. Som det fremgår af professor Bent Ole Gram Mortensens Responsum vedrørende retten til etableringstilladelse i forlængelse af forundersøgelsestilladelse, som energi-, forsynings- og klimaministeren blev bedt om at forholde sig til i forbindelse med ministerens svar på Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets spørgsmål 354 af 16. oktober 2018, Alm. del, er en forundersøgelsestilladelse imidlertid ikke ensbetydende med, at et projekt vil skulle godkendes, medmindre der viser sig egentlige skadelige påvirkninger af miljøet, som med ministerens ord, jf. det ovenfor nævnte svar på spørgsmål 354 af 13. december 2018, Alm. del ikke kan begrænses til et acceptabelt niveau. En sådan forståelse af reglerne ville i realiteten indebære, at en ansøger, der har fået tilladelse til forundersøgelser, har et retskrav på etableringstilladelse selv om resultaterne af forundersøgelserne ikke foreligger på tidspunktet, hvor der gives tilladelse, og selv om offentligheden på dette tidspunkt ikke har været inddraget i beslutningsprocessen. Som anført af professor Bent Ole Gram Mortensen i dennes responsum på side 8 kan relevanskriteriet ikke forstås på den måde. Relevanskriteriet må tværtimod ses i lyset af, at der ikke er nogen grund til, at en ansøger eller myndighederne skal have yderligere omkostninger, hvis en tilladelse på forhånd kan udelukkes. At der ikke er automatik mellem en forundersøgelsestilladelse og en etableringstilladelse, og at det ikke kun er et spørgsmål om når resultaterne af forundersøgelsestilladelsen foreligger at begrænse eventuelle negative påvirkninger til et acceptabelt niveau, følger også af de førnævnte forarbejder fra 2008 til VE-loven: Efter forslagets stk. 1 skal der, når forundersøgelserne er afsluttet, tages stilling til, om rapporten herfra kan godkendes. I praksis vil der ske det, at Energistyrelsen som VVM-myndighed vil sende rapporten i høring hos en række myndigheder m.v. og herefter tage stilling til de indkomne høringssvar. Godkendelsen består således i en sikring af, at undersøgelserne opfylder de stillede krav, og at resultatet heraf ikke gør en udbygning med energianlæg betænkelig ud fra miljømæssige eller andre planmæssige forhold. Side 4 af 22

5 Hvis forundersøgelsen peger på alvorlige betænkeligheder ved en udbygning, kan der således træffes afgørelse om, at forundersøgelsesrapporten ikke kan godkendes med henblik på etablering af anlæg på den pågældende lokalitet. Det fremgår også andre steder af retsgrundlaget knyttet til VE-loven, at det ikke kun er miljømæssige skadevirkninger, som ikke kan afværges, der kan føre til, at godkendelse af en miljøkonsekvensrapport nægtes/at der ikke gives etableringstilladelse/igangsætningstilladelse, og at også planmæssige forhold og samfundsinteresser indgår i den samlede vurdering, som Energistyrelsen skal foretage: I den energipolitiske aftale af 22. marts 2012 var det forudsat, at der skal opstilles 500 MV kystnære vindmøller frem til 2020 (senere nedjusteret til 350 MV). De nærmere økonomiske rammer blev udsat, da der først skulle gennemføres en screening med henblik på at identificere de bedst egnede områder til denne udbygning. Der blev derfor nedsat et havvindmølleudvalg, som i en rapport fra oktober 2012 identificerede 15 kystnære områder, som efter en foreløbig vurdering vurderedes at være bedst egnet til en sådan udbygning. Lillebælt Syd (i rapporten benævnt Lillegrund ) var ét af de områder, som blev identificeret af Havvindmølleudvalget som et muligt relevant område for kystnære vindmøller. Det er værd at hæfte sig ved, at bruttoområdet, der blev identificeret, var langt større end det område, forundersøgelsestilladelsen i denne sag angår, og at Havvindmølleudvalget havde følgende bemærkninger om en eventuel fremtidig placering af vindmøller i området, jf. rapportens side 44: Det skal sikres, at der kan sejles frit og uhindret i sejlruter i området, samt at visuelle forhold fra fynske kyststrækninger vurderes særligt. I erkendelse af behovet for lokal opbakning til vindmølleprojekter valgte man fra lovgivers side kun at gå videre med de 6 kystnære områder udpeget i rapporten, hvor der netop var en sådan opbakning. I lovforslaget til den efterfølgende ændring af reglerne i VE-loven i 2013 er det beskrevet på følgende måde, jf. lovforslag L 135 af 6. februar 2013: På baggrund af screeningen blev det aftalt i kredsen bag energiaftalen af 22. marts 2012, at klima-, energi- og bygningsministeren tog en dialogrunde med de kommuner, som har kyststrækning ud til de arealer, hvor der er bedst samfundsøkonomi i at stille vindmøller op. Efter denne dialogrunde er det herefter blevet besluttet, at den fremtidige udbygning af kystnære møller primært skal ske ved udbud af de i screeningen udpegede områder, som har de laveste drifts- og anlægsomkostninger samt kommunal opbakning til opstilling af kystnære møller. Som det fremgår af disse lovforarbejder, er det i den samlede vurdering af miljøkonsekvensrapporten og i forhold til, om der eventuelt skal gives etableringstilladelse/igangsætningstilladelse sagligt at lægge vægt på, om der er kommunal opbakning til et vindmølleprojekt. Af det førnævnte lovforslag af 6. februar 2013 fremgår desuden: Side 5 af 22

6 Det vurderes, at der er behov for, at ministeren får mulighed for at inddrage flere kriterier, når det vurderes, om og i hvilket omfang et område er relevant for udnyttelse af energi. Særligt i forhold til havvindmøller er der f.eks. behov for at kunne inddrage mere overordnede planmæssige hensyn i forhold til den samlede udbygning af havvindmøller. Det kan bl.a. ikke udelukkes, at der ud fra et overordnet planhensyn på havet fremover ikke ønskes produktionsvindmøller tæt på kysten, uanset at det ikke i det konkrete tilfælde er udelukket af hensyn til miljø, sikkerhed, skibsfart, fiskeri m.v. Det kan i den forbindelse være nødvendigt at fastsætte generelle regler om, at vindmøller skal placeres i en vis afstand fra kysten, hvorfor dette udtrykkeligt fremgår af forslaget. Det kan eksempelvis heller ikke udelukkes, at der ud fra overordnede planhensyn ikke ønskes møller i vindfattige områder. Herudover vil der også i forbindelse med udbygning efter åben dør skulle kunne tages hensyn til den overordnede netplanlægning. Af hensyn til potentielle ansøgere uden for udbud er det hensigtsmæssigt, at sådanne kriterier i videst muligt omfang fastsættes ved bekendtgørelse, så der ikke ansøges unødigt. Lovforslagets mulighed for at fastsætte regler om, hvornår udnyttelse af energi kan være relevant, medfører således også en udvidelse af de kriterier, som ministeren kan inddrage i sit skøn efter 22, stk. 7, og mulighed for at fastsætte regler om mindsteafstande. Dette kan indebære en indskrænkning af adgangen til at opføre havvindmøller uden for udbud, dvs. efter åben dør reglerne. Det forhold, at bemyndigelsen til at fastsætte mindsteafstande ved bekendtgørelse ikke efterfølgende er udnyttet, udelukker ikke, at Energistyrelsen kan lægge vægt på kystnærhed (og de heraf følgende visuelle effekter) i forbindelse med vurderingen af, om miljøkonsekvensrapporten bør godkendes og af, om der skal meddeles etableringstilladelse/igangsætningstilladelse. At det er tilfældet fremgår også af Energiklagenævnetsog Energistyrelsens egen praksis, jf. uddybende nedenfor under punkt 1.2. Endelig bemærkes, at det også må indgå i Energistyrelsens samlede vurdering som et planmæssigt forhold, som gør en godkendelse af VVM-redegørelsen betænkelig (i det mindste med den nu påtænkte placering af vindmøllerne), at det i dag er langt mindre omkostningsfuldt end tidligere at placere havvindmøller længere fra kysten, jf. også ministerens svar af 11. december 2018 på Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets spørgsmål 91, Alm. del. Dette er et faktuelt forhold, som skal indgå i den samlede vurdering af, hvad der kan anses for en acceptabel påvirkning af kystlandskabet. Det påhviler ifølge det almindelige forvaltningsretlige undersøgelsesprincip (officialmaksimen) Energistyrelsen at indhente de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger til at kunne træffe en rigtig afgørelse, inden styrelsen træffer afgørelse om eventuelt at godkende udkastet til miljøkonsekvensrapport og om eventuelt på et senere tidspunkt at meddele etableringstilladelse/igangsætningstilladelse. Det forhold, at meget tyder på, at der allerede i realiteten er truffet en afgørelse, selv om der endnu ikke er gennemført en myndighedshøring og en høring af offentligheden, rejser foruden at være i strid med høringsreglerne, jf. uddybende nedenfor under punkt 1.3, spørgsmål om, hvorvidt Energistyrelsen har levet op til kravet om at indhente de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger til at kunne træffe en rigtig afgørelse. Side 6 af 22

7 1.2. Energiklagenævnets og Energistyrelsens praksis En retsopfattelse, hvorefter sagen allerede reelt er afgjort, er heller ikke på linje med Energiklagenævnets og Energistyrelsens praksis. I Energiklagenævnets afgørelse af 29. januar 2003 om tilladelse til etablering af 4 vindmøller på søterritoriet ved Grenå Havn (nævnets j.nr og ) fandt man, at Energistyrelsens praksis vedrørende kystnære havvindmølleparker var saglig. Efter denne praksis vil kystnære havvindmølleparker kun undtagelsesvis blive tilladt. Det kræve, dels at der er en særlig og funktionel begrundelse, dels at projektet har en underordnet betydning for de landskabelige forhold og ikke ville påvirke væsentlige kulturspor eller marinebiologiske og geologiske interesser. Denne praksis ses ikke at være forladt. Det bemærkes i den forbindelse, at en forvaltningsmyndigheds praksis som altovervejende udgangspunkt skal varsles og offentliggøres, jf. Højesterets dom i U H. Af dokumenter modtaget via aktindsigt fremgår, at Energistyrelsens tilsyneladende heller ikke administrerer reglerne på den måde, som mediedækningen giver indtryk af. Bl.a. fremgår det af en mail fra en medarbejder i Energistyrelsen af 7. marts 2018 til COWI i relation til Lillebælt Syd vindmølleprojektet: Til din orientering kan jeg oplyse, at vi har givet en tilbagemelding til Miljøstyrelsens bemærkning om landskabspåvirkning. I screeningsrapporten for placeringen af de kystnære havvindmøller, blev der rigtig nok brugt nogle minimusafstande til kysten. Disse minimusafstande skal ikke opfattes som generelle retningslinjer, der skal gælde for alle fremtidige havvindmølleprojekter. Som vi forvalter området nu, så er det en konkret vurdering i den enkelte sag, som afgør hvad der en acceptabel påvirkning af kystlandskabet. At en mail af 5. marts 2018 fra en medarbejder i Energistyrelsen til COWI fremgår også: Det er også tidligere blevet indarbejdet i etableringstilladelser, at for at mindske den visuelle påvirkning bør det tilstræbes, at der opstilles færre men mere højtydende havvindmøller. Desuden bør der tilstræbes en placering så langt fra kysten som muligt. Det forhold, at den nu påtænkte placering af vindmøllerne akkurat er placeret i overensstemmelse med de vejledende, ikke-lovfæstede minimumsafstande på 4 km, der er angivet i Havvindmølleudvalgets rapport fra 2012, side 11 og 28, er altså ikke ensbetydende med, at en sådan afstand til kysten vil være udtryk for en acceptabel påvirkning af landskabet. Om det er tilfældet beror på en konkret vurdering Høringsreglerne forudsætter borgerinddragelse, ikke blot borgerorientering Høringsreglerne forudsætter en inddragelse af offentligheden, inden der træffes beslutning om godkendelse af miljøkonsekvensvurderingen, og inden der eventuelt meddeles Side 7 af 22

8 etableringstilladelse/igangsætningstilladelse. Den høringsproces, der efter reglerne skal gennemføres, bliver da også helt overflødig, hvis reglerne skulle forstås således, at kun egentlige skadelige påvirkninger af miljøet, som ikke kan afværges, kan føre til, at godkendelse af miljøkonsekvensrapporten og etableringstilladelse/igangsætningstilladelse afvises. Af 26, stk. 1 og 3, i den dagældende VE-lov fremgår således bl.a.: Tilladelser efter 25 til etablering af anlæg, ændring eller udvidelse af anlæg, som allerede er godkendt, udført eller ved at blive udført, og som må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom. I tillæg hertil gælder miljøvurderingsloven, som i 35 bl.a. indeholder følgende regler om høring af relevante myndigheder og offentligheden: Den myndighed, der foretager en miljøvurdering af bygherrens ansøgning og træffer afgørelse efter reglerne i afsnit III, skal foretage høring af: 1) berørte myndigheder, før der træffes en afgørelse efter 21, 2) offentligheden og berørte myndigheder ved afgrænsningen af miljøkonsekvensrapportens indhold, og før myndigheden afgiver en udtalelse efter 23, og 3) de berørte myndigheder og offentligheden over miljøkonsekvensrapporten, som bygherren har fremlagt, herunder ansøgningen om tilladelse, før der træffes en afgørelse om tilladelse. Man kan stille det spørgsmål, hvilket formål en høring af offentligheden tjener, hvis det lå fast på forhånd, at et vindmølleprojekt som det foreliggende vil blive gennemført, medmindre egentlige skadelige påvirkninger af miljøet, som ikke kan afværges, bliver påvist. Sådanne skadelige påvirkninger vil offentligheden, som ikke har den tekniske og økonomiske formåen, nemlig ikke kunne påvise. I den forbindelse kan der også henvises til Energiklagenævnets afgørelse af 20. december 2018 i sagen om tilladelse til etablering af Vesterhav Syd Havvindmøllepark, nævnets j.nr. 18/00219, 18/00222 og 18/ I sin afgørelse om at hjemvise Energistyrelsens afgørelse om at meddele etableringstilladelse udtalte nævnet sig bl.a. om formålet med udarbejdelsen af en miljøkonsekvensrapport (VVM-redegørelse). På side 18 i afgørelsen fremgår det bl.a.: Energiklagenævnet bemærker, at en VVM-redegørelse skal tilvejebringe oplysninger for to typer af målgrupper beslutningstagere og andre, som potentielt kan blive berørt af det pågældende projekt. Hensigten er at vurdere et projekts miljømæssige konsekvenser i forhold til et områdes miljømæssige bæreevne samt at inddrage den berørte offentlighed i beslutningsprocessen. Side 8 af 22

9 Endelig kan der henvises til artikel 8 i Aarhuskonventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, hvorefter: Hver part stræber efter at fremme effektiv offentlig deltagelse på et passende tidspunkt - mens mulighederne stadig er åbne - under offentlige myndigheders udarbejdelse af ministerielle bestemmelser og andre generelt anvendelige juridisk bindende regler, der kan have en væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis det allerede nu lå fast, at kun Sønderborg Forsyning kan beslutte ikke at opføre de pågældende vindmøller, herunder med den påtænkte placering tæt på den fynske kyst, ville der reelt ikke være nogen grund til at høre offentligheden vedrørende den påtænkte vindmøllepark i Lillebælt Syd Forundersøgelsestilladelsen fastslår udtrykkeligt, at der ikke er taget stilling til, om der kan opstilles vindmøller og i givet fald størrelse, antal og placering At der tilsyneladende allerede nu er taget endelig stilling til, at Lillebælt Syd Vindmøllepark vil kunne gennemføres, strider også mod tilladelsen til at foretage forundersøgelser, som udtrykkeligt fastslår, at tilladelsen ikke er ensbetydende med, at der er taget stilling til, hvorvidt der kan gives tilladelse til at opstille vindmøller og hvis der kan gives tilladelse vindmøllernes størrelse, antal og placering. Fra forundersøgelsestilladelsen af 15. juni 2017 kan bl.a. fremhæves følgende afsnit fra tilladelsens side 3 og 9: Det bemærkes, at forundersøgelsestilladelsen ikke i sig selv giver ret til at opføre havvindmøller. Det er altså med en forundersøgelsestilladelse ikke taget stilling til, hvorvidt der kan opstilles møller på den givne lokalitet. Energistyrelsen har med denne tilladelse til forundersøgelser ikke taget endelig stilling til ansøgningens forslag til den konkrete udformning af projektet, herunder forslag til udformning og placering af havvindmøllerne, nettilslutninger og tidsplan. Resultatet af VVM-høringen kan nødvendiggøre, at projektet helt eller delvist må ændres i forhold til det ansøgte, eller at projektet ikke kan gennemføres. Også i lyset af indholdet af forundersøgelsestilladelsen er det vanskeligt at forstå baggrunden, at det tilsyneladende allerede på nuværende tidspunkt alene er Sønderborg Forsyning, der kan tage stilling til, om vindmølleprojektet skal realiseres Særligt om inddragelse af hensynet til at undgå kystnære vindmøller I forhold til spørgsmålet om at inddrage hensynet til at undgå kystnære vindmøller henvises der i tillæg til det ovenfor anførte til vedhæftede notat udarbejdet af advokatfirmaet Nielsen Nørager, der også tidligere er sendt til Energistyrelsen. Side 9 af 22

10 Notatet indeholder en nærmere juridiske analyse og vurdering af dette spørgsmål, og den grundlæggende konklusion er, at Energistyrelsen uanset om den særlige kommunale indsigelsesret finder anvendelse både kan og skal lade hensynet til at undgå kystnære vindmøller (og den heraf følgende visuelle påvirkning) indgå, når styrelsen skal foretage en samlet afvejning af, om et udkast til miljøkonsekvensrapport kan godkendes. I den forbindelse peges der også på, at også selve hensynet til at opnå kommunal opbakning er anført i VE-lovens forarbejder som et relevant og dermed i nærværende sammenhæng lovligt og sagligt hensyn. DEL 2 ENERGISTYRELSENS SAGSBEHANDLING Energistyrelsens sagsbehandling kan efter Assens Kommunes opfattelse efterlade et indtryk af, at spørgsmålet om godkendelse Sønderborg Forsynings udkast til miljøkonsekvensrapport og meddelelse af etableringstilladelse/igangsætningstilladelse er afgjort på forhånd. Assens Kommune er således via aktindsigt blevet bekendt med flere eksempler på korrespondance, mødereferater mv., som efter kommunens opfattelse indikerer, at Energistyrelsen har en forudindtaget positiv holdning til Lillebælt Syd Vindmøllepark, og som samtidig kan gøre det vanskeligt at have tillid til, at styrelsen vil have en neutral tilgang til spørgsmålet om godkendelse af miljøkonsekvensrapport og en eventuel senere meddelelse af etableringstilladelse/igangsætningstilladelse. Der kan bl.a. henvises til følgende eksempler: Referat af møde den 14. september 2017, hvor det fremgår, at medarbejdere hos Energistyrelsen har deltaget i en Risikoworkshop med Sønderborg Forsyning og dennes rådgiver COWI, og at en del af formålet med denne workshop ifølge et referat fra mødet har været, hvordan man gennem kommunikation kunne afværge borgermodstand og politisk modstand. I mødereferatet er der således bl.a. indsat en risikolog, hvor følgende fremgår: Risiko Afværge Ansvarlig ESPOO er det nødvendigt, og kan det nås ved fuld høring? Og kan vi blive klandret for at have undladt, selvom vi ikke forventer grænseoverskridende virkninger? Engelsk projektbeskrivelse uge 39 Notifikation udsendes som minimum til Tyskland og eventuelt også til Sverige og Polen. [initialer på en medarbejder fra Sønderborg Forsyning, COWI og på to medarbejdere fra Energistyrel- Fugle især i forhold til MST [Miljøstyrelsen] krav og normal praksis. Oplæg om metode til vurdering Møde med MST for dialog om metode sen] [initialer på to medarbejdere fra COWI og Side 10 af 22

11 Risiko Afværge Ansvarlig en medarbejder fra Energistyrelsen] Borgermodstand kan medføre politikermodstand Kommunikation, især om visualisering, støj og placering af transformerstation Afspejle borgeransvar i scoping i miljøkonsekvensrapporten [initialer på tre medarbejdere fra COWI] Udover omtalen af borgermodstand og den heraf følgende mulige politikermodstand som en risiko er det også bemærkelsesværdigt, at vindmølleprojektet og realiseringen heraf i mødereferatet omtales som et fælles projekt ( kan vi blive klandret for at have undladt, selvom vi ikke forventer grænseoverskridende virkninger? ). Mail af 14. juni 2018 fra en medarbejder hos COWI til en medarbejder i Energistyrelsen om energi-, forsynings- og klimaministerens udsagn i pressen: Hej Tak et godt møde i går. Som lovet er her et link til TV2 Fyn s udsendelse hvor Lars Chr. Lilleholdt udtaler at han ikke kan gøre noget ved projektet da det blev godkendt inden de nuværende regler blev indført. Ministeren udtaler sig kort efter minut 3:05 [link] Eksemplet viser, at Energistyrelsen i en sag med flere parter med modsatrettede interesser udveksler mails med den ene af parterne om ministerens politiske tilkendegivelser i sagen. Mailkorrespondance den 2. og 12. oktober 2018 mellem COWI og Energistyrelsen om yderligere visualiseringer og godkendelse af afgrænsningsnotat: [Mail af 2. oktober 2018 fra medarbejder hos COWI til medarbejder i styrelsen] Kære Tak for et godt møde i fredags. Som aftalt sender vi forslag til fem ekstra visualiseringer, som bedes indgå i jeres samlede godkendelse af afgrænsningsnotat: Hermed vurderer vi, at vi både er godt dækket ind rent visualiseringsmæssigt og har imødekommet mange ønsker især fra Assens Kommune og deres borgere [Svar fra medarbejder i Energistyrelsen til COWI af 12. oktober 2018] Side 11 af 22

12 Kære Tak for jeres forslag til ekstra visualiseringer og referat fra mødet. Vi har ingen bemærkninger til referatet. Vi mener i øvrigt, at det foreslåede antal visualisering er dækkende og jeg håber vi har sagt det tids nok til, at I kan komme ud i det meget klare vejr. I forhold til godkendelse af afgrænsningsnotat, så har jeg et par ønsker og spørgsmål, som jeg ringer til dig om. Assens Kommune mener som uddybet nedenfor ikke, at antallet af visualiseringer er dækkende, og dette er en mangel ved udkastet til miljøkonsekvensrapport. Det er imidlertid i lyset af mailkorrespondance som den ovenfor citerede vanskeligt at have tillid til, at Energistyrelsen ikke på forhånd har taget stilling til dette spørgsmål. Mail af 6. juli 2018 fra en medarbejder hos Energistyrelsen til en medarbejder hos Sønderborg Forsyning, hvori der bliver henvist til et læserbrev fra en borger, der har en positiv holdning til vindmøller kystnært mellem Fyn og Als. I mailen fra Energistyrelsen sendes læserbrevet til Sønderborg Forsyning med følgende bemærkning: Positivt læserbrev fra Jydske Vestkysten sådan!!. Også denne mail giver et indtryk af, at realiseringen af Lillebælt Syd Vindmøllepark nærmest er et fælles projekt for Energistyrelsen og Sønderborg Forsyning. Det er efter Assens Kommunes opfattelse ikke korrekt sagsbehandling, når styrelsen på den måde udtrykker sin støtte til et projekt, som endnu ikke er godkendt, idet der som nævnt er flere parter i denne sag med modsatrettede interesser. Mail af 16. november 2018 fra medarbejder hos Energistyrelsen til et udkast til miljøkonsekvensrapport: Kære Vi er ved at gennemgå jeres udkast til VVM-redegørelse. Vi har læst hovedrapporten og har nogle bemærkninger og spørgsmål, som vi har skrevet ind i vedhæftede dokument. Vi kan drøfte dette på vores møde tirsdag. Vi har supplerende bemærkninger til afsnittet om støj i hovedrapporten. De kommer først i løbet af næste uge. Bilagsrapporterne sender vi også først bemærkninger til i næste uge. Det vil primært være bilag E om fugle, idet vi umiddelbart ikke har så meget til de andre bilag. Overordnet set, så synes vi, at rapporten er letforståelig og velskrevet. Det er i det lyst, at I skal læse vores bemærkninger! Denne mail ligesom meget af den øvrige korrespondance i sagen tegner et billede af, at Energistyrelsen allerede nu har taget stilling til- og godkendt indholdet af miljøkonsekvensrapporten på detailniveau. I lyset heraf kan det umiddelbart være svært at have tillid til, at styrelsen på et sagligt og tilstrækkeligt objektivt Side 12 af 22

13 grundlag vil kunne foretage en myndighedsbehandling af de høringssvar mv., der kommer i forhold til det tilsyneladende allerede nu i detaljer godkendte udkast til miljøkonsekvensrapport. Mail af 22. november 2018 fra en medarbejder hos Energistyrelsen til en medarbejder hos Sønderborg Forsyning, hvori Energistyrelsens repræsentant anfører, at styrelsen ikke er begejstret for, at Sønderborg Forsynings holder borgermøder på et tidspunkt, hvor miljøkonsekvensrapporten alene foreligger i udkast. Det anføres som begrundelse, at man risikerer en offentlig debat om nogle konklusioner, som ikke er endelige. Det er vanskeligt at se behovet for og sagligheden af denne koordinering mellem Energistyrelsen og Sønderborg Forsyning i forhold til spørgsmålet om inddragelse af offentligheden og kommunikationen herom. Mail af 30. november 2018 fra en medarbejder hos Energistyrelsen til en medarbejder hos Sønderborg Forsyning, hvor der under overskriften Dagens presse henvises til en avisartikel med ordene [D]u har måske allerede set denne men just in case. Der henvises til en artikel af samme dag i Jydske Vestkysten om energi-, forsynings- og klimaministerens opfordring til Sønderborg om at genoverveje opstillingen af vindmøller i Lillebælt Syd: Klimaminister: Vindmølleparker bør have folkelig opbakning. Som anført ovenfor i forhold til mailsene af 14. juni 2018 og 6. juli 2018 er det ikke betryggende, at Energistyrelsen i en sag med flere parter med modsatrettede interesser udveksler mails med den ene af parterne om ministerens politiske tilkendegivelser i sagen og i særdeleshed ikke, når Energistyrelsens medarbejdere som i mailen af 6. juli 2018 udtrykker deres positive holdning til vindmølleprojektet. Mail af 18. december 2018 fra en medarbejder hos Energistyrelsen til to medarbejdere hos COWI om, hvilke myndigheder der bør høres over udkastet til miljøkonsekvensrapport samt om, hvilken høringsfrist der bør gives: Kære Vi aftalte i sidste uge, at jeg skulle sende jer en høringsliste forinden myndighedshøring. Vedhæftet er den helt oprindelige høringsliste. Et hurtigt kig på listen siger mig, at Natur- og Erhvervsstyrelsen og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning skal slettes fra listen. Øhavsmuseet skal tilføjes hos COWI] hvis Assens Kommune skal have deres svar politisk behandlet, hvad vil så være en passende høringsfrist? Det virker ikke betryggende, at Energistyrelsen på den måde overlader myndighedsbehandlingen af sagen til en part i sagen, herunder i forhold til spørgsmålet om, hvilken frist en anden part i sagen, Assens Kommune, skal have til at afgive bemærkninger til udkastet til miljøkonsekvensrapport. Side 13 af 22

14 De ovenfor fremhævede eksempler, som ikke står alene, rejser efter Assens Kommunes opfattelse en række spørgsmål, der i første omgang bør afklares. Kommunens advokat har i lyset heraf ved brev af 25. januar 2019 anmodet Energistyrelsen om en redegørelse. Det kan ikke udelukkes, at denne redegørelse når den foreligger vil give Assens Kommune anledning til at komme med yderligere bemærkninger om sagsbehandlingen i Energistyrelsen. DEL 3 BEMÆRKNINGER TIL TEKNISK DEL AF MYNDIGHEDSHØRING Efter Assens Kommunes opfattelse er udkastet til miljøkonsekvensrapport mangelfuldt på en række punkter, hvilket uddybes i det følgende med udgangspunkt i rapportens afsnit om: Projektbeskrivelse (punkt 3.1) Menneskers sundhed (punkt 3.2) Luftbåren støj (punkt 3.3) Landskab og visuelle forhold (punkt 3.4) Marin natur (punkt 3.5) Fugle (punkt 3.6) Natura 2000-konsekvensvurdering (punkt 3.7) 3.1. Projektbeskrivelse Afslutningsvis i rapportudkastets kapitel 3 på side 50 beskrives referencescenariet, som er den situation, hvor projektet ikke gennemføres. Her er der alene en beskrivelse af scenariet i forhold til ikke at nå klimamålene, hvilket fører til en negativ vurdering af referencescenariet. Afsnittet mangler en beskrivelse af referencescenariets positive betydning, herunder at scenariet vil sikre en bevarelse af det særlige kystlandskab, som er karakteristisk for området. Der kan i den sammenhæng bl.a. henvises til rapportudkastets side 21, hvor det fremgår, at vindmølleparken vil indebære en stor påvirkning af landskabet. Den positive konsekvens af referencescenariet er fuldstændig udeladt, hvilket er en væsentlig mangel ved udkastet til miljøkonsekvensrapporten. Der mangler desuden en vurdering af alternativer til projektet, jf. herved miljøvurderingslovens 20, stk. 2, nr. 4, samt VVM-bekendtgørelsens 5, stk. 3, og bilag 4, punkt 2. Ifølge disse bestemmelser skal miljøkonsekvensrapporten indeholde en beskrivelse af de rimelige alternativer, som er undersøgt, og som er relevante for projektet og dets særlige karakteristika. Der skal samtidig være en angivelse af hovedårsagerne til den valgte løsning under hensyntagen til projektets indvirkninger på miljøet. Kravet om belysning af alternativer tillægges efter praksis stor betydning, jf. f.eks. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i MAD I sagen blev et regionplantillæg udarbejdet på baggrund af et VVM-tillæg, der bl.a. ikke belyste alternativer til et påtænkt vejanlæg, anset for ugyldigt. Det foreliggende udkast til miljøkonsekvensrapport belyser ikke alternative placeringer. I stedet argumenteres der for, at der ikke er valgt alternativer, da det alene er til projektområdet, der er givet forundersøgelsestilladelse. At anvende dette som argument for Side 14 af 22

15 ikke at beskrive alternative forsyningsprojekter anser Assens Kommune for en væsentlig mangel. I den sammenhæng bemærkes bl.a., at der i forundersøgelsestilladelsen blev givet tilladelse til undersøgelser i både et sydligt og i et nordligt område. Der er imidlertid kun foretaget undersøgelser i det sydlige område. Undersøgelserne i det sydlige område angår desuden kun en placering af vindmøller i den østlige del af området tættest på den fynske lillebæltskyst. Hertil kommer, at den valgte placering i den østlige del af forundersøgelsesområdet ovenikøbet er placeret så østligt som overhovedet muligt, jf. også rapportudkastets side 27, hvor det anføres, at vindmøllernes placering vil opfylde flere kriterier, herunder at Afstand til kyst er minimum 4 km, og der vil ingen rotoroverslag være ud over det godkendte forundersøgelsesområde. Det er svært for Assens Kommune at forstå behovet for og sagligheden af at der kun er foretaget forundersøgelser af muligheden for at placere vindmøllerne tættest muligt på Fyn, og at muligheden for f.eks. at placere vindmøllerne tættere på Nordborg og Als slet ikke er undersøgt ikke mindst i lyset af, at det er Sønderborg Kommune, som finansierer og står til at drage fordel af Lillebælt Syd Vindmøllepark. Mere generelt bemærkes, at der er alternativer til en CO2-neutralitet i form af andre energikilder eller placeringer af møller på åbent hav, og hvor miljøpåvirkningerne vil være væsentligt mindre. Sådanne alternativer bør belyses, ikke mindst i lyset af de store påvirkninger, som projektet Lillebælt Syd Vindmøllepark vil have på miljøet i og omkring projektområdet. Projektbeskrivelsens afsnit og afsnit indeholder ikke en nærmere beskrivelse af, hvilke coatinger der vil blive brugt, ligesom der heller ikke er en nærmere redegørelse for en eventuel påvirkning af miljøet. Da vindmøllerne påtænkes placeret lige op ad habitatområder/beskyttede naturområder, er det ikke tilstrækkeligt, når det på side 43 i rapportudkastet blot konkluderes, at den afslidte coating ikke anses for giftig med henvisning til, at det er små mængder, der frigives over lang tid. Det bør bl.a. beskrives, hvorvidt coatingerne eventuelt skal fornys i møllernes levetid, eller om der i givet fald skal flere offeranoder på, hvordan dette rent praktisk vil skulle foregå, samt hvor store mængder metal der eventuelt er tale om udvaskningsmæssigt. Eventuelt renhold af vindmøllerne bør ligeledes beskrives. Det er en mangel ved rapportudkastet, at det ikke i kapitel 3 og 11 er beskrevet, hvilke konsekvenser der er ved spild og uheld med kemikalier og olie i forbindelse med opstilling, drift og vedligeholdelse. Der mangler samtidig en beskrivelse af, hvordan spild undgås, og hvordan olie og kemikalier vil blive opsamlet, hvis det alligevel sker. Herudover bør konsekvenser ved havari af en vindmølle belyses Menneskers sundhed Figur 6-1 på side 69 i rapportudkastet har til formål at vise de rekreative forhold og faciliteter langs de kyster, der forventes at blive påvirket. Figuren lider af en række mangler. Der er blå strand i Assens og ved Løgismose på den fynske kyststrækning. Disse strækninger, som ikke er afmærket på kortet, ligger ikke direkte på den blå linje. Der mangler samtidig en forklaring på, hvordan kyststrækningen langs Fyn er fastlagt, da den ikke følger kysten. Herudover er der et søsportscenter i Assens og flere hoteller (f.eks. Brydegaard og Gl. Avernæs), som ligger ved kysten. Der mangler tilsvarende markering af Side 15 af 22

16 en række HavørredFyn-pladser samt flere kystnære shelterpladser. Kystnære stier fremgår heller ikke af figuren. Oplysningen om støjbegrænsningen i stilleområde Helnæs i afsnittet Den fynske lillebæltskyst inkl. Bågø og Helnæs på side 71 i rapportudkastet er ikke korrekt. Stilleområdet på Helnæs Made er ikke udpeget med et ønske om at begrænse støjen til 40 db(a). Den ønskes begrænset til 35 db(a), jf. Assens Kommunes Kommuneplan , retningslinje 4.6.2, og den beregningsmetode, som fremgår af denne redegørelse. Af redegørelsen til stilleområdet fremgår det også, at området bl.a. er udpeget netop med henblik på at undgå udsyn til vindmøller eller andre tekniske/industrielle anlæg. Den påtænkte opstilling af 20 eller 40 vindmøller med den påtænkte placering tager ikke højde herfor, hvilket er en væsentlig mangel. Tilsvarende mangler der en uddybende tekst vedrørende det kommende nationale kyst- og lystfiskercenter i Assens Kommune. Placeringen er endnu ikke fastlagt, men da centeret påtænkes opført i området omkring Helnæs, har dette betydning i forhold til miljøkonsekvensvurderingen. Det er forventningen, at centeret vil medføre et øget antal turister, der især ønsker at besøge området omkring Helnæs som følge af de gode muligheder for lystfiskeri i dette område. I rapportudkastets afsnit på side 74 henvises der til studier, som skal vise, at turistindustrien ikke vil blive påvirket negativt ved projektet. De vindmølleparker, der henvises til, er vindmølleparkerne ved Horns Rev og Nysted. Det viser sig imidlertid, at: Horns Rev I består af 80 møller med en navhøjde på 70 meter, som står km fra land. Horns Rev II består af 91 møller med en navhøjde på 68 meter, som står 30 km fra land. Nysted består af 72 møller med en navhøjde på 110 meter, som står 10 km fra land. Til sammenligning planlægges Lillebælt Syd at bestå af enten 20 møller med en navhøjde på 109 meter eller 40 møller med en navhøjde på 100 meter, men med en afstand på blot 4 km fra land. Man må derfor forholde sig kritisk til grundlaget for konklusionen på side 77: Det vil sandsynligvis ikke have betydning for hverken turisme eller ejendomspriser, og påvirkningen er vurderet som lille. Man kan ikke sammenligne, hvordan vindmøller, som står 4 km fra kysten, opleves i forhold til vindmøller, der står henholdsvis 10, 14/20 eller 30 km fra land, og som i nogle tilfælde er noget lavere. Konklusionen bygger således på et ufuldstændigt grundlag, bl.a. fordi rapportudkastet ikke inddrager undersøgelser, der forholder sig kritisk til vindmølleparkers påvirkning på turismen, rekreative forhold mv. En sådan manglende inddragelse af relevante undersøgelser vil samtidig være i strid med undersøgelsesprincippet. Afsnit på side 76 i rapportudkastet afsluttes med: Lystsejlads og lystfiskere samt fritidsdykning i Lillebælt kan fortsætte som hidtil efter anlæg. Der er ikke taget højde for eller gjort bemærkninger om - at netop disse aktiviteter hænger uløseligt sammen med det at finde ro og nyde landskabet i sin uforstyrrede form, og at lystsejlads og lystfiskeri derfor må forventes at blive påvirket af projektet. Side 16 af 22

17 3.3. Luftbåren støj Det er efter Assens Kommunes opfattelse en mangel, at der ikke i støjberegningerne i kapitel 7 er medtaget en beregning af støjudbredelse beregnet efter de ændringer til vindmøllebekendtgørelsen, der er sendt i høring. En sådan beregning er ikke medtaget, uanset at det samtidig fremgår af rapportudkastet på side 79, at de nye regler forventes at træde i kraft i 2019, og uanset at det således er beregningsmetoden indeholdt i disse regler, som møllerne efter alt at dømme vil skulle vurderes efter, når der søges om tilladelse til opstilling. Som minimum bør der være en nærmere beskrivelse af de forventede ændringer, og hvad disse vil betyde for den samlede emission af støj fra møllerne i forhold til stilleområdet på Helnæs. Nogle af de viste støjkurver skal ikke ændres meget for, at 35 db(a) er overskredet i stilleområdet på Helnæs. Det er problematisk, at rapportudkastet ikke indeholder beregninger om lavfrekvent støj, når det er besluttet at medtage støj som et væsentligt forhold, der skal belyses i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen jf. i den sammenhæng rapportudkastets afsnit 7.2.5, side Der er fastsat grænseværdier for lavfrekvent støj, og der bør derfor medtages en beregning af den lavfrekvente støj eller være en uddybende beskrivelse af, hvorfor dette konkret ikke vurderes at være nødvendigt. Et manglende datagrundlag er ikke en tilstrækkelig begrundelse for at undlade at foretage de relevante beregninger, bl.a. henset til, at der bør kunne findes sammenlignelige målinger fra andre havvindmøller eller laves teoretiske vurderinger/beregninger og på det grundlag foretages sammenligninger. Det er misvisende, når det i rapportudkastet konkluderes i afsnit 7.7 på side 91, at støjen ikke har nogen betydning for stilleområdet på Helnæs, og at støjen er ubetydelig, fordi støjgrænserne ifølge de foreliggende beregninger er overholdt. Det er almen viden, at støj kan være generende, selv om grænseværdierne er overholdt. Hertil kommer, at formålet med en miljøkonsekvensvurdering bl.a. er at give en bredere vurdering af miljøpåvirkningerne af et projekt. Der mangler således en egentlig vurdering af, hvilken betydning/opfattelse af støjniveauet der kan forventes i stilleområdet på Helnæs Landskab og visuelle forhold Af rapportudkastets afsnit fremgår på side 29 om opstillingsmønstret for vindmøllerne, at Oplevelsen af mønsteret vil være mere ensartet fra alle vinkler, og møllerne vil fremstå som enkeltelementer i en samlet gruppe. Endvidere fremgår det af afsnit 9.7 på side 124 af konklusionen: Det vurderes, at opstilling i et ikke fast mønster giver et mere ensartet udtryk, når man færdes langs kysten. De citerede afsnit, herunder brugen af ordet ensartet, kan give et indtryk af, at det valgte opstillingsmønster er en kvalitet. Det påtænkte opstillingsmønster giver imidlertid ikke et mere roligt og enkelt udtryk. Tværtimod forstærkes den skæmmende visuelle påvirkning af kystlandskabet umiddelbart af den påtænkte opstilling, der fremstår rodet og tilfældig. Side 17 af 22

18 Efter Energistyrelsens praksis stilles da også normalt krav om, at vindmøller skal fremstå som en homogen konstruktion, og at de skal opstilles i et let opfatteligt geometrisk mønster i en velafgrænset gruppe. Det bemærkes i denne sammenhæng, at Energistyrelsen i korrespondancen med Sønderborg Forsynings rådgiver, COWI, udtrykkeligt har gjort opmærksom på disse krav, jf. herved en mail af 5. marts 2018 fra en medarbejder i Energistyrelsen til COWI: Jeg kan oplyse, at vi i vores etableringstilladelser typisk stiller krav om, at vindmøller skal fremstå som en homogen konstruktion. I det ligger, at konstruktionens visuelle udtryk set fra land skal fremstå homogent. Derudover stilles almindeligvis krav om, at havvindmøllerne skal opstilles i et letopfatteligt geometrisk mønster og optræde i landsskabet som en velafgrænset gruppe. Dette krav om opstilling af vindmøller i et let opfatteligt geometrisk mønster blev også stillet i forbindelse med, at Energistyrelsen meddelte etableringstilladelse (afgørelsen herom blev som nævnt senere hjemvist) i sagen om Vesterhav Syd Havvindmøllepark. I rapportudkastets afsnit 3.1.1, er på side 29 forklaret, hvorfor opstillingsmønsteret er valgt som en afvejning mellem forskellige hensyn. Dette ophæver dog ikke pligten til at vurdere påvirkningen, og ej heller pligten til at vurdere på mulige alternative opstillingsmønstre. Det er Assens Kommunes opfattelse, at der ikke er vurderet på konsekvensen af det valgte opstillingsmønster ift. den landskabelige påvirkning sammenlignet med et traditionelt lineært opstillingsmønster. Det er desuden Assens Kommunes opfattelse, at det er en væsentlig mangel ved udkastet til miljøkonsekvensrapport, at rapportudkastet ikke indeholder en beskrivelse og illustration af alternative opstillingsmønstre. Normalt vil et ordnet mønster virke mindre forstyrrende for øjet uanset betragtningsvinkel. Det er Assens Kommunes opfattelse, at det påtænkte opstillingsmønster vil have en markant større påvirkning på landskabet og især landskabet ved Helnæs, end hvis der i stedet vælges et lineært og ordnet opstillingsmønster. Der mangler en vurdering af alternative opstillingsmønstre, der kan be- eller afkræfte dette. Det fremgår af rapportudkastets afsnit på side 121, at møllerne vil være helt eller delvist synlige fra Bågø, Torø, Sønderby Klint, fra den sydlige del af Helnæs samt fra Horne Land. Det er ikke korrekt, at møllerne kun kan ses fra den sydlige del af Helnæs. De vil også være synlige fra Bobakkerne på den nordlige del af Helnæs og således kunne ses på hele kyststrækningen på Helnæs. Dette bør beskrives, da påvirkningen er væsentlig Særligt om bilag A Det er efter Assens Kommunes opfattelse positivt, at der nu er medtaget en visualisering fra Bobakker. Generelt Det er efter Assens Kommunes opfattelse uklart, hvad der menes, når det på side 7 i Bilag A er anført: Visualiseringerne i dette bilag er beskåret, så den optimale betragtningsafstand svarer til ca. 17 cm. Uanset hvad der menes, så er en betragtningsafstand Side 18 af 22