Ansøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00
|
|
- Victoria Bertelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ansøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00 1. Projektets titel Etablering af Sundhedshus Faaborg 2. Ansøger Faaborg-Midtfyn Kommune Tinghøj Allé Ringe CVR.nr: Kontaktinformation på tilskudsansvarlige Projektejer Faaborg-Midtfyn Kommune Direktør Siggi W. Kristoffersen Tlf.: sikri@fmk.dk Medansøger Region Syddanmark Koncerndirektør 19/ Kurt Espersen Tlf.: Mobil: ke@rsyd.dk Projektledelse Faaborg-Midtfyn kommune Projektleder for Sundhedshus Faaborg Dorthe B. Lilliendal Mobil: dobli@fmk.dk Projektledelse Region Syddanmark Projektleder for Region Syddanmark Kurt Æbelø Konst. Afdelingschef, Tværsektorielt samarbejde Mobil: kae@rsyd.dk 1
2 Regnskabsansvarlig Chef for Økonomi og Løn Morten Bjørn Bentsen Mobil: Projektets varighed 15. maj 2019 til og med 31. august Hvem er administrativ projektejer: Sæt kun et kryds Region Kommune Økonomi 6. Angiv projektets finansiering samt fordeling af midlerne mellem ansøgningsberettigede parter (ekskl. Moms) Finansiering (i mio. kr.) Ansøgte midler 49,950 Projektets egenfinansiering Region Kommune 3,300 Leverandør af almen medicinske ydelser Evt. anden finansiering/støtte Midler i alt 53, Der ansøges om midler til: Etablering af nyt læge-/sundhedshus Udbygning eller renovering af eksisterende læge-/sundhedshus Udstyr til varetagelse af behandlingsopgaver 8. Ejerforhold: Hvem ejer de lokaler der ansøges om tilskud til? Region Kommune Andre: - Angiv: 9. Beskriv formålet med projektet Et sundhedshus i Faaborg vil blive starte på dannelsen af nye sundhedsfællesskaber. At placere et sundhedshus i Faaborg handler om at fremtidssikre den direkte og lige adgang for alle borgere til sundhedsydelser samt at reducere den sociale ulighed i sundhed. Derudover ses placeringen af et sundhedshus i Faaborg både som et væsentligt element til en bæredygtig praksisstruktur og som en vigtig del i planerne for rekruttering og fastholdelse af alment praktiserende læger i Region Syddanmark. 2
3 Der er endvidere et behov for at tiltrække uddannelses- og speciallæger i almen medicin og et sundhedshus vil tænke dette ind i arkitekturen, således at kapaciteten af uddannelses- og speciallæger som minimum kan fordobles og tilfredsheden fra uddannelses- og speciallæger ligeledes øges. Faaborg-Midtfyn Kommune forventer stor synergieffekt i et sundhedshus ved at fokusere på bl.a. samarbejde om fremtidens teknologiske, tværsektorielle muligheder for på den måde at skabe værdi for hele sundhedsvæsenet og ikke kun lokalt. Der vil også være et stort udviklingspotentiale ved at rykke flere læger sammen og dermed øge muligheden for at tage uddannelseslæger ind i praksis. Se projektbeskrivelse, bilag Hvilke aktører indgår i projektet? Sundhedshuset bemandes med læger fra Faaborg (se interessetilkendegivelser i bilag 2), og der vil være mulighed for at tilknytte læger fra omkringliggende byer. Endelig vil det i en afklaringsfase i samarbejde mellem region, kommune og lokale praktiserende læger skulle afklares, hvilke af nedenstående samarbejdspartnere, der med fordel kan have fysisk tilstedeværelse i huset: Det Mobile Sundhedscenter Faaborg-Midtfyn Kommunes borgerrettede tilbud tænkes placeret i sundhedshuset. Målgruppen er borgere med kroniske somatiske og psykiske sygdomme. Demensrådgivning Faaborg-Midtfyn Kommunes tilbud om demensrådgivning tænkes flyttet til sundhedshuset i Faaborg. I rådgivningen har borgere mulighed for at få afklaret egen eller pårørendes situation og finde nye veje til at klare hverdagen med demens. Tilbuddet er rettet mod personer med demenssygdomme eller symptomer på hukommelsesproblemer pårørende til målgruppen. Nærheden til specialviden om demens på OUH Svendborg giver en særlig mulighed for løbende fælles udviklingsprojekter. Trænende terapeuter Genoptræning til borgere efter hospitalsindlæggelse kan foregå i Sundhedshus Faaborg. Sundhedsklinik Der kan etableres en sundhedsklinik i sundhedshuset. På sundhedsklinikken kan borgere, som er visiteret til sygepleje, booke en tid for f.eks. sårpleje og medicinhåndtering. Klinikken er bemandet med sygeplejersker fra den kommunale sygepleje. En sundhedsklinik i et sundhedshus vil betyde let adgang i sektorovergange (mellem sygeplejerske og læge), videndeling og opgaveoverdragelse. Jobcentret Afhængig af husets profil i øvrigt er det en mulighed at etablere en satellit til jobcenter Faaborg-Midtfyn i Sundhedshus Faaborg med det formål at etablere et tættere samarbejde og integration mellem de alment praktiserende læger og social- og arbejdsmarkedsområdet i kommunen. Psykiatrien 3
4 Psykiatrien vil etablere en fremskudt funktion afhængig af det konkrete behov for samarbejde og koordination mellem sygehuset og kommunen f.eks. på arbejdsmarkeds og misbrugsområdet. Apoteker Faaborg Apotek kan med fordel have en satellit i Sundhedshuset. OUH Svendborg Det nære sundhedsvæsen og sygehusene er hinandens forudsætninger. Et sundhedshus i Faaborg vil sikre et tæt samarbejde med specialiserede kompetencer fra OUH Svendborg. Sygehusene bliver i fremtiden mere specialiserede, og accelererede patientforløb presser kommunerne. Et tæt samarbejde mellem et sundhedshus i Faaborg og OUH Svendborg vil være med til at sikre gode patientforløb i sektorovergange. Lægevagten, Region Syddanmark 11. Beskriv i skemaet, hvordan projektet imødekommer kriterierne for pulje til læge- og sundhedshuse? Fokusområde Kriterie Beskrivelse af hvordan projektet opfylder kriterierne Sammenhæng og samarbejde At der er tale om en koordineret indsats imellem relevante aktører (fx kommuner, regioner og almen praksis), hvor det prioriteres at undgå overlappende indsatser, og der lægges vægt på samarbejde, kommunikation og gensidigt kendskab til hinandens tilbud på tværs af sektorer. Ved etablering af nye sundhedstilbud, bør der desuden redegøres for, hvorfor dette tilbud er relevant at etablere, herunder en beskrivelse af, hvordan tilbuddet bidrager til det samlede sundhedstilbud i området. Ambitionen er, at Sundhedshus Faaborg løbende skal udvikles, så nye aktiviteter og nye typer af aktører, fx frivillige sociale foreninger, kan bidrage til at styrke visionen om de integrerede sundhedstilbud. Sundhedshuset kan således indeholde såvel kommunale, regionale, frivillige som private tilbud. Profilen for Sundhedshus Faaborg bidrager til et samlet sundhedstilbud på følgende måde: Et hus for alle borgere Sundhedshus Faaborg skal først og fremmest tilbyde integrerede forebyggende, sundhedsfremmende og rehabiliterende tilbud og aktiviteter tæt på borgerne. Sundhedshus Faaborg skal således rumme tilbud og aktiviteter, som henvender sig til alle typer af borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune og Region Syddanmark. Borgere, foreningsliv og det øvrige civilsamfund skal kunne bidrage til nye løsninger og være en aktiv del af huset, og der skal være tilbud og aktiviteter, der involverer grupper af borgere med særlige behov. Vurdering (udfyldes af Sundheds- og Ældreministeriet) Et attraktivt hus for praktiserende læger Sundhedshus Faaborg skal være et fælles hus mellem kommune, region, private og frivillige aktører med fokus på det, der giver mest værdi for borgerne, deres sundhed og livskvalitet. Sundhedshus Faaborg er således et centralt element i rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger i lokalområdet. Målet med et lokalefællesskab er, at være medvirkende til at skabe et bedre samspil mellem de forskellige 4
5 Fokusområde Kriterie Beskrivelse af hvordan projektet opfylder kriterierne aktører på sundhedsområdet. Det vil skabe større professionelle miljøer og dermed styrke fagligheden, samarbejdet og kvaliteten i opgaveløsningen på tværs. Dertil kommer den fordel, at et sundhedshus i Faaborg har potentiale til at samle flere sundhedstilbud lokalt og derved skabe én indgang for borgeren til det nære sundhedsvæsen. Vurdering (udfyldes af Sundheds- og Ældreministeriet) Laboratorie for nye velfærdsteknologiske løsninger, E-sundhedshus Sundhedshus Faaborg skal give mulighed for nytænkning og innovation ved hjælp af velfærdsteknologi, hvor styrket synergi mellem aktører og tilbud giver bedre indsatser til gavn for borgerne og samfundet. I det lokale miljø findes der flere læger, der allerede brænder for teknologi, og der er således lokale drivkræfter, der kan arbejdes videre med. Et højteknologisk sundhedshus forventes desuden at blive oplevet som attraktivt blandt de yngre læger. I et E- sundhedshus vil der være tale om et samarbejde mellem lægepraksis, hvor flere alment praktiserende læger og speciallæger kan oprette klinikker i en fælles bygning sammen med andre sygesikringsydere samt kommunale og regionale sundhedsfunktioner. Der vil være mulighed for fælles anvendelse af personale som eksempelvis lægesekretærer, sygeplejersker, bioanalytikere mv. At der i læge- og sundhedshuset fokuseres på tværfaglig og tværsektoriel opgaveløsning med henblik på at skabe sammenhængende patientforløb, fx gennem samarbejde med speciallæger og relevante sygehusafdelinger. Tværfaglighed muliggøres af at læger, sygeplejersker, laboranter, sekretærer, evt. fysioterapeuter, kiropraktorer og apotekere er under samme tag. Når kommunale medarbejdere fra forebyggelse, genoptræning, sygepleje samt arbejdsmarked også er til stede vil det være en stor fordel for borgeren, idet kontakterne så også bliver tværsektorielle. OUH vil gerne samarbejde om at afdække behov, finde fælles formål og relevant organisering af initiativer i sundhedshuset som fx det virtuelle område. Her kan man stille eksperter/speciallæger til rådighed som rådgiver kommuner - både planlagt og akut. Når kommunen samler de vigtigste sundhedstilbud i samme hus, vil patienten kunne gå direkte fra lægen med anbefaling og over på den anden side af gangen og booke en tid. Følgende konkrete tiltag kan gennemføres: Konkrete møder mellem parterne i sundhedsvæsnet kvartalsmæssigt, hvor cases tages frem og diskuteres med henblik på handling. Analyse af hvilke udskrivningsbreve, der er forsinkede til almen praksis og hvordan man får dette rettet ind. Jævnlige møder mellem almen praksis og hjemmeplejen med konkret patientcases 5
6 Fokusområde Kriterie Beskrivelse af hvordan projektet opfylder kriterierne Opgavevaretagelse At læge- og sundhedshusene tænkes ind i den regionale sundhedsplan og prak-sisplan, inden for såvel somatik og psykiatri, og understøtter den samlede akut-dækning og behovet for nære sundhedstilbud i området ved at huse f.eks.: flerlægepraksis, vagtlægefunktion/ almenmedicinsk akuttilbud uden for egen læges åbningstid praktiserende speciallæger, andre ydere inden for praksissektoren (som f.eks. fysioterapeuter, kiropraktorer eller diætister), kommunale funktioner (f.eks. forebyggelsestilbud, genoptræningstilbud, sundhedsplejerske, hjemmesygepleje, herunder akutfunktioner), Civilsamfund, fx idræts- og patientforeninger. Telekonferencer mellem sygehus og almen praksis i forbindelse med udskrivning Regionen Syddanmark har som et centralt fokuspunkt at sikre lægedækningen på almen lægeområdet. Det er i vidt omfang lykkedes, og Region Syddanmark er generelt regionen med den bedste lægedækning. Der er dog forsat udfordringer i visse geografiske områder af regionen, hvorfor der forsat arbejdes med sikringen af lægedækningen, herunder rekruttering til almen praksis. Lægedækningsgruppen i Region Syddanmark har vurderet og besluttet, at Faaborg by opfattes som lægedækningstruet. Det er sket på den baggrund, at 4 ud af i alt 6 klinikker har lukket for tilgang, og at gennemsnitsalderen for de praktiserende læger er 58 år. Ud af 11 læger er i alt 5 læger over 63 år, heraf 2 på 70 år. Konkret betyder det, at der er en betydelig risiko for, at Faaborg og omegn i løbet af 2-3 vil opleve reel lægemangel. Ved en læges pludselige sygdom eller ophør af anden årsag vil de to klinikker, der fortsat har åbent for tilgang, maksimalt kunne tage 500 patienter, hvorved mange patienter ikke vil kunne fordeles. Som følge af lægedækningstruslen giver overenskomst om almen praksis januar og 22 mulighed for flere ansatte læger og delepraksis i op til 6 år. Rekrutteringsteamet har tæt kontakt til lægerne i Faaborg og nærliggende Korinth, hvoraf flertallet afventer planerne om etablering af sundhedshus også med henblik på forbedrede muligheder for rekruttering. Visionen med at etablere et sundhedshus med mange aktører fra såvel region, kommune og civilsamfund er, at det sundhedsfaglige personale får mulighed for at udnytte hinandens kompetencer, får sat tværfagligheden i spil, får delt viden og skabt lettere overgange mellem sektorerne til gavn for den primære målgruppe, nemlig borgerne. Ved etablering af et sundhedshus skabes der let og lige adgang til sundhedsydelser. Vurdering (udfyldes af Sundheds- og Ældreministeriet) At der er sikret opbakning til projektets gennemførelse fra relevante sundhedsfaglige aktører på ansøgningstidspunktet gennem skriftlige interessetilkendegivelser fra de sundhedspersoner som skal indgå i huset, herunder almen praktiserende læger. (vedlæg som bilag) At der i læge- og sundhedshusene er fokus på øget brug af praksispersonale, herunder sygeplejersker, sekretærer, bioanalytikere m.fl. og samarbejde med kommunale sundhedstilbud. Ansøgning samt tilhørende projektbeskrivelse har været anlagt som en inddragende proces med relevante samarbejdspartnere, herunder naturligvis praktiserende læger, Odense Universitetshospital, både Odense og Svendborg, samt afdelingerne tværsektorielt samarbejde samt praksisafdelingen i Region Syddanmark. Der er således vedlagt interessetilkendegivelser fra 10 praktiserende læger fra Faaborg og omegn. Den nye overenskomst 2018 med almen praksis giver gode muligheder for at ansætte yderligere personale med henblik på at kunne håndtere flere patienter og løse flere opgaver for de enkelte patienter. Dette skaber nærhed, aflastning af sygehuse, og mulighed for at opretholde den aktuelle service i takt med at der bliver flere ældre med flere diagnoser. 6
7 Fokusområde Kriterie Beskrivelse af hvordan projektet opfylder kriterierne Når almen praksis skal løfte opgaven med diabetes og KOL kræver det ny organisering og flere ansatte. Hvis sundhedshuset, som nævnt tidligere, også rummer flere kommunale forvaltninger, vil det kommunale samarbejde også øges. Vurdering (udfyldes af Sundheds- og Ældreministeriet) Kapacitet og tilgængelighed At læge- og sundhedshusene muliggør og understøtter faglighed, fleksibilitet og tilgængelighed. Eksempelvis ved: Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden og øget adgang til ikke-akutte konsultationer i ydertimerne, fx sen eftermiddag. Mulighed for konsultation via tele- og videoudstyr. Et sundhedshus vil bidrage til denne udvikling og gøre det realistisk at: Grundet flere kvadratmeter og muligheder for at tilkøbe sig yderligere plads vil der være lokaler og faciliteter til at ansætte yderligere personale, fx sygeplejersker. Samarbejde flere praksis imellem sammenholdt med velgennemtænkt arkitektur vil gøre det muligt over tid at etablere fælles faciliteter som fx blodprøve ambulatorie med direkte adgang udefra for alle borgere, uden tidsbestilling Den klassiske lægesekretær er ved at blive erstattet af en patientsekretær. Samarbejde og smart arkitektur kan give fælles brug af patientsekretærer. Brugergrupper af borgere i sundhedshuset kan inddrages i ansættelse af patientsekretærer. De kommunale sundhedstilbud har været i vækst i omfang og kvalitet de sidste par år. Med fokus på en integration med almen praksis, fx gennem nedsættelse af et samarbejdsudvalg, kan der løbende optimeres på integration af tilbud, klientel, kriterier, frekvens osv. således at patienten i princippet ikke mærker forskel på om tilbuddet er fra almen praksis eller kommunen. Personale fra almen praksis kan ved de rigtige kvalifikationer have timebaseret jobs i den kommunale undervisning, hvilket allerede finder sted i kommunen i forbindelse med gruppebaserede forløb til borgere med diabetes. Der kan etableres en svangrekontrol, der integrerer viden fra almen praksis, kommune og svangreordningen. Hertil kommer adgang til ultralyd af gravide med henblik på gestationsalder og evt. komplikationer der kan udføres i et samarbejde mellem læger og jordmødre uden at den gravide skal køre til sygehus. Sundhedshuset skal beskæftige sig med kvalitet idet klyngedannelsen mellem lægerne i kommunen får et udgangspunkt i sundhedshuset. Forstået på den måde at relevante faciliteter er til stede i form af lokaler, av udstyr og bespisning til 35 mennesker er muligt. Dertil mulighed for av konference med kvalitets specialister fra sygehuse og forskningscentre. Med så mange faggrupper under samme tag, er det forventningen at øge den samlede faglighed og samarbejde. Jo lettere det er at lære hinanden at kende, jo mere respekt og samarbejde. Tanken med sundhedshuset kan jo være, at i stedet for, at borgeren henvises til adskillige adresser spredt i by og kommune, henvender kommune og almen praksis sig til borgeren sammen og 7
8 Fokusområde Kriterie Beskrivelse af hvordan projektet opfylder kriterierne Tilgængelighed for fx patienter med handicap og ældre patienter. At der i læge- og sundhedshuset er fokus på uddannelse af uddannelseslæger samt at sikre bedre fysiske rammer til uddannelseslæger, herunder eget konsultationsværelse. samme sted. Der skal udarbejdes et ultralyds diagnostisk læringscenter med opdateret ultralyds udstyr og tilsvarende mulighed for visning på skærm og netbaserede medier realtime. Dette kræver udstyr og relevante lokaler. Ultralydsdiagnostik er et relevant tiltag for at tiltrække både læger der er under videreuddannelse til almen praksis samt læger, der ønsker at nedsætte sig i Faaborg og omegn Der skal uddannes langt flere læger til almen praksis i fremtiden og planer er allerede søsat. Planerne kræver motiverede læger, og det er også på plads. Men dertil kræves fysisk plads i almen praksis. Et sundhedshus vil tænke dette ind i arkitekturen, således at kapaciteten af uddannelseslæger kan minimum fordobles og tilfredsheden fra uddannelseslægerne ligeledes øges. Uddannelseslæger, der har ordentlige lokaler og supervision bidrager i det daglige med flere diagnoser og behandlinger og kommer med opdateret viden men også med krav. Fx krav om ultralydsdiagnostik, teledermatologi, andre fremtidsorienterede løsninger på dagens flaskehalse i moderne sundhedsvæsen. Vurdering (udfyldes af Sundheds- og Ældreministeriet) Adgang til relevant og tidssvarende udstyr At der indtænkes fleksible fællesfunktioner og lokaleudnyttelser, herunder fælles administration, ITløsninger, laboratorium mv., som kan skabe incitament til, at de enkelte læge- og sundhedshuse (som både kan indeholde solopraksis og flerlægepraksis) øger deres samarbejde på en række områder, som skaber øget effektivitet og rentabilitet. At læge- og sundhedshusene bliver forsynet med relevant og tidssvarende udstyr til undersøgelse og behandling (ikke inventar), f.eks. udstyr til blodprøvetagning laboratorium til akut- Rekrutteringsindsatsen kunne med fordel tage sit udgangspunkt i allerede eksisterende uddannelsespolitikker fra lægehusene i Faaborg. At bygge et sundhedshus vil ikke skabe nye samarbejdsformer fra første dag. Men det vil via smart arkitektur og en strøm af ny læger, herunder uddannelseslæger, automatisk skabes nysgerrighed efter samarbejdsformer, der gør det lægefaglige arbejde lettere, smartere og praksisdriften billigere. Fleksible fællesfunktioner kunne være: at venteværelset er fælles for alle funktioner, at det må bruges af alle til aftenmøder, foredrag, evt. frivilliggrupper, patientforeninger, offentlige møder osv. Fælles administration, hvilket nogle af eksisterende klinikker allerede har. Fælles indgang, fælles elektronisk registrering af ankomst, som sagt fælles venteværelse, fælles træningslokaler fysioterapi, kiropraktik, kommunal rehabilitering. Administrativt kan omkostninger lettes ved fælles brug af revisorer og regnskabsholdere, i første omgang på sundhedshus-niveau, men senere måske også på klynge-niveau. Dette frigiver midler til mere personale og andre indsatser. Sundhedshus Faaborg skal være et hus for alle borgere, et fælles hus for mange aktører og et laboratorium for nye velfærdsteknologiske løsninger. Sundhedshus Faaborg skal give mulighed for nytænkning og innovation af det samarbejdende sundhedsvæsen med de formål at: Tiltrække visionære ildsjæle, herunder læger Udnytte teknologiens kræfter til at frigøre tid 8
9 Fokusområde Kriterie Beskrivelse af hvordan projektet opfylder kriterierne te analyser EKG- og røntgenudstyr evt. til udgående funktioner telemedicinske muligheder for at få vurderet bl.a. EKG på et specialiseret sygehus, videokonferenceudstyr genoplivningsudstyr overvågningsudstyr m.v. og kræfter, så vi får bedre sundhed og mindre stress blandt både borgere og sundhedspersonale. Skabe et miljø, hvor iværksættere, forsker og klinikere sammen kan skabe værdifulde startups. De teknologiske fokusområder for nytænkning og innovation er: Droner Med sin særlige beliggenhed på havnen og det lokale behov for transport til og fra øerne er det oplagt at afprøve droner til transport af først medicin og siden podninger. Vurdering (udfyldes af Sundheds- og Ældreministeriet) Telemedicinske løsninger Telemedicin er ved at finde sin plads i det nære sundhedsvæsen. Ved at samle telemedicinsk viden fra både praktiserende læger, sygehuspersonale, terapeuter og andre kommunale medarbejdere er det muligt at videreudvikle området markant Smarte algoritmer Der er uendelige muligheder for at optimere behandlinger af borgerne og gøre læger og sygeplejerskers arbejdsgange lettere. Det kræver et tæt samarbejde mellem IT-folk og klinikere. Et fysisk miljø, koblet med læger fokuseret på teknologi, vil kunne igangsætte et afgørende udviklingsområde med et betydeligt potentiale. Ultralydsdiagnostisk center og andre nye diagnostiske muligheder i det nære sundhedsvæsen I disse år eksploderer mulighederne for relative billige, men avancerede målinger i det nære sundhedsvæsen. Foregangsprojekter som gerikuffert testes allerede i Faaborg-Midtfyn Kommune. Et samarbejde mellem lægerne og f.eks. Mærsk-instituttet på SDU vil kunne teste nye diagnostiske muligheder i det nære sundhedsvæsen og danne grobund for et meget aktivt start-up miljø. Inventaret i Sundhedshus Faaborg-Midtfyn skal afspejle divergerende aktører, målgrupper og innovative løsninger og forventes derfor at omfatte: Tele Elektrocardiografi (EKG) Ambulancer har EKG med online forbindelse til vagthavende hjertelæge på sygehuset. Specialisten kan hurtigt sige, om der er tale om en akut situation. Tele elektrokardiografi kan være et udstyr, der anvendes i sundhedshuse med online forbindelse til vagthavende på sygehuset med henblik på at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Cardio-Toco-Graf (CTG) Anvendes typisk af jordemoder til overvågning 9
10 Fokusområde Kriterie Beskrivelse af hvordan projektet opfylder kriterierne af fosterets hjerteslag og eventuelle sammentrækninger af livmoderen. Kunne sættes på i sundhedshuset og sendes med telemedicin til fødeafdelingen. Hjertestarter Hjertestarteren bør være synligt tilgængelig for alle i sundhedshuset døgnet rundt. Er beskrevet i vejledning til midlertidige klinikker. Ilt Fås på trykflasker og anvendes til akut og nogle gange livsreddende behandling. Kan anvendes af mange aktører i et sundhedshus: læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, jordemødre mv. Sug Fås både mobilt og som faste anlæg. Kan være livsreddende i akutte situationer og kan i øvrigt bruges af samme personkreds som ilt. Hjerteovervågning Kan anvendes på en eventuelt døgnåben akut sygeplejerskeafdeling. Vil kunne sendes til en hjertemedicinsk afdelings overvågningssygeplejersker, der kan alarmere ved behov. Lungeovervågning saturationsmåler Udstyret måler iltprocenten i blodet kontinuerligt. Infektionsovervågning akutte blodprøver og termometer Her kræves blodprøvetagning og temperaturmåling til overvågning af infektion. Det kan fx være til patienter med infektion på hjerteklapper, som indlægges og modtager intravenøs penicillin behandling i et 6 ugers forløb. De vil med fordel kunne være på akutpladser eller lignende i et sundhedshus, fremfor på sygehuse hvis infektionsovervågning er mulig. Nyreovervågning Udstyr til nyreovervågning er en plastikslange lagt op i blæren og pose til måling af urinproduktion i antal ml/ time (timediureser). Ultralydsscanner Anvendes til diagnostiske håndgreb Telemedicin Udstyr til møde over skærmen mellem patient og læge, læge og specialist, der kan sende billeder af udslet til hudlæge, sår til sårlæge, billede af patienten fra hjemmesygeplejersken til læge osv. Videokonferenceudstyr Der er behov for et fælles lokale til udstyret, som kan benyttes af alle brugere i et nyt Sundhedshus med tidsbooking mv. Diverse måleudstyr til udlån til patienterne o Blodtryksmåler o Måling af iltmætning (saturationsmåler) o Blodsukkerapparater o Bioimpedancevægt o Peak flowmeter, som måler lungernes Vurdering (udfyldes af Sundheds- og Ældreministeriet) 10
11 Fokusområde Kriterie Beskrivelse af hvordan projektet opfylder kriterierne o aktuelle kapacitet og variationsmåling Måling af blodfortynding apparater til hjemmemåling og evt. indrapportering Vurdering (udfyldes af Sundheds- og Ældreministeriet) Egenfinansiering At regioner, kommuner eller leverandører af almen medicinske ydelser selv bidrager til investeringen med en egenfinansiering. En egenfinansiering forventes særligt ved etablering af nye læge- og sundhedshuse samt en større renovering i eksisterende. Det samlede budget for Sundhedshus Faaborg for hele projektperioden er på kr. Heraf ansøges om kr., og der er en egenfinansiering fra kommunen på kr. Opdelingen på de enkelte aktører anskueliggøres i tabellen herunder. Udover budget for projektperioden forventes det, at der forud for projektperioden skal afholdes udgifter til køb af areal/bygningsmasse til egnede lokaler, tilslutningsafgifter samt tinglysningsudgifter. Samlet skal der forud for projektperioden afholdes udgifter for kr. Projektperioden dækker etablering eller istandsættelsen af lokaler centralt i Faaborg, og herefter skal der være fokus på en stabil drift af huset. Der skal på baggrund af den nuværende indflytningsplan udarbejdes et driftsbudget på de forventede driftsudgifter, når sundhedshuset er fuldt indflyttet. Driftsbudgettet forventes at være 1,5-2,0 mio. kr. pr år og dækker over indtægter fra husleje, udgifter til forbrug og vedligehold af bygningen samt en daglig leder/brobygger og øvrige medarbejdere. 12. Er projektet politisk godkendt? Ja, der foreligger kommunal politisk godkendelse. Der gøres opmærksom på at ansøgningen er til politisk behandling i Regionsrådet den 20. april Nej - Hvis nej, hvornår forventes en politisk godkendelse at forelægge? 13. Bilag til ansøgning (* skal vedlægges): 1. Projektbeskrivelse, inkl. budget * 2. Interessetilkendegivelser fra sundhedspersoner/funktioner som skal indgå i huset (jf. også pkt.10) * 3. Tidsplan* 11
12 Ansøgning til pulje om etablering af læge- og sundhedshuse Sundhedshus i Faaborg-Midtfyn Kommune Marts
13 Ansøger Projektet søges af et partnerskab bestående af Faaborg Midtfyn Kommune som administrativ projektejer og Region Syddanmark som medansøger. De alment praktiserende læger, som er involveret i huset, har tilkendegivet interesse for at samarbejde om etableringen af Sundhedshus Faaborg. Ansøgningen indsendes under forudsætning for politisk godkendelse i både Faaborg Midtfyn Kommunes Kommunalbestyrelsen samt i Regionsrådet i Region Syddanmark. Kontaktpersoner Projektejer Faaborg Midtfyn Kommune Direktør Siggi W. Kristoffersen Tlf.: E mail: sikri@fmk.dk Faaborg Midtfyn Kommune Tinghøj Allé Ringe Projektledelse Faaborg Midtfyn kommune Projektleder for Sundhedshus Faaborg Dorthe B. Lilliendal Faaborg Midtfyn Kommune Mobil: E mail: dobli@fmk.dk Regnskabsansvarlig Chef for Økonomi og Løn Morten Bjørn Bentsen Mobil: E mail: mobe@fmk.dk Medansøger Region Syddanmark Koncerndirektør Kurt Espersen Tlf.: Mobil: E mail: ke@rsyd.dk Region Syddanmark, Damhaven Vejle Projektledelse Region Syddanmark Projektleder for Region Syddanmark Kurt Æbelø Konst. Afdelingschef, Tværsektorielt samarbejde Region Syddanmark Mobil: E mail: kae@rsyd.dk Revision Revisionsansvarlig BDO L. Frandsensvej Faaborg Mobil: E Mail faaborg@bdo.dk 2
14 Indholdsfortegnelse Ansøger... 2 Kontaktpersoner... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Resumé... 4 Baggrund... 4 Lægedækningssituation... 4 Sundhedshuslandkortet... 4 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen... 5 Faaborg Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi... 6 Social og sundhedsprofil i Faaborg Midtfyn Kommune... 6 Formål og målgrupper... 6 Profil... 7 Målgruppe... 8 Samarbejdspartnere... 8 Indholdsspor... 9 Byggespor Inventarspor Projektledelse Økonomi Bilag 1. Specificeret budget
15 Resumé Sundhedshus Faaborg bliver rammen for udviklingen af det nære sundhedsvæsen i et område, som i dag er lægedækningstruet. Med denne ansøgning søger Faaborg Midtfyn Kommune og Region Syddanmark midler til opbygningen af et sundhedshus. Hovedformålet med et sundhedshus i Faaborg er at understøtte lægedækning og at styrke samarbejdet på tværs af faggrupper og aktører, herunder understøtte: udvikling af det nære sundhedsvæsen med sundhedstilbud tæt på borgerne bæredygtig praksis med større enheder med plads til uddannelseslæger kommunens sammenhængende sundhedstilbud Baggrund Lægedækningssituation Regionen Syddanmark har som et centralt fokuspunkt at sikre lægedækningen på almen lægeområdet. Det er i vidt omfang lykkedes, og Region Syddanmark er generelt regionen med den bedste lægedækning. Der er dog forsat udfordringer i visse geografiske områder af regionen, hvorfor der forsat arbejdes med sikringen af lægedækningen, herunder rekruttering til almen praksis. Der er etableret et Rekrutteringsteam i praksisafdelingen, Region Syddanmark med projektleder, projektadministrator og lægefaglig konsulent. Teamet har bred kontakt til regionens praktiserende læger og kommende praktiserende læger i introduktionsforløb, hoveduddannelsesforløb og før etablering i almen praksis. Der er gode erfaringer med, at regionen og de relevante kommuner samarbejder om opgaven. Sikringen af lægedækningen hører primært til i Samarbejdsudvalget for almen praksis og Praksisplanudvalget udvalg med politisk repræsentation fra kommuner, region og Praktiserende Lægers Organisation Syddanmark. Under praksisplanudvalget er der nedsat en lægedækningsgruppe, hvor samme parter er repræsenteret. Lægedækningsgruppen har vurderet og besluttet, at Faaborg by opfattes som lægedækningstruet. Det er sket på den baggrund, at 4 ud af i alt 6 klinikker har lukket for tilgang, og at gennemsnitsalderen for de praktiserende læger er 58 år. Ud af 11 læger er i alt 5 læger over 63 år, heraf 2 på 70 år. Konkret betyder det, at der er en betydelig risiko for, at Faaborg og omegn i løbet af 2 3 vil opleve reel lægemangel. Ved en læges pludselige sygdom eller ophør af anden årsag vil de to klinikker, der fortsat har åbent for tilgang, maksimalt kunne tage 500 patienter, hvorved mange patienter ikke vil kunne fordeles. Som følge af lægedækningstruslen giver overenskomst om almen praksis januar og 22 mulighed for flere ansatte læger og delepraksis i op til 6 år. Rekrutteringsteamet har tæt kontakt til lægerne i Faaborg og nærliggende Korinth, hvoraf flertallet afventer planerne om etablering af sundhedshus også med henblik på forbedrede muligheder for rekruttering. Sundhedshuslandkortet Sundhedshuse indgår som en del af Region Syddanmarks Sundhedsplan Samarbejdet med kommuner og praksissektoren samt mellem somatik og psykiatri udmønter sig på lokalt plan i fælles sundhedstilbud til syddanskerne i form af sundhedshuse. Herudover indgår sundhedshuse i Region Syddanmarks arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det sker ud fra Regionsrådets Rammepapir om udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen (juni 2017) og ud fra Regionsrådets Strategi og guideline samarbejde om sundhedshuse i Syddanmark (marts 2018). 4
16 Sundhedshuse ses som en fysisk ramme for udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Der kan f.eks. være tale om samarbejde, der understøttes gennem ansættelse af medarbejdere, der både løser regionale og kommunale opgaver. Der kan være tale om, at sundhedshusene er ramme om sygehusets udgående funktioner, eller at sundhedshusene rummer mulighed for levering af telemedicinske ydelser til borgerne. Der er også mulighed for at inddrage civilsamfundet ud fra en kommende Politik for frivillighed og medborgerskab (forventet efteråret 2019). Politikken har fokus på at styrke samarbejdet om frivillighed på tværs af region, kommuner og praktiserende læger og går derfor hånd i hånd med planerne om, at civilsamfund, frivillige og patientforeninger også skal have en plads i sundhedshuset. Sundhedshuse indgår ligeledes i praksisplanen for almen praksis, idet det vurderes at sundhedshuse som fysisk ramme om det patientnære sundhedstilbud kan fremme rekrutteringen af yngre praktiserende læger til Faaborg, idet undersøgelser viser, at yngre læger ofte finder større praksisfællesskaber mere attraktive end enkeltmandspraksis. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Kommunerne i Region Syddanmark har en vision om, at de syddanske borgere i fremtiden skal opleve et endnu stærkere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som de selv er en aktiv del af. Visionen sætter retningen for arbejdet i de syddanske kommuner og gør det lettere og bedre for de øvrige aktører på sundhedsområdet at samarbejde med kommunerne. Der er ingen tvivl om, at realiseringen af kommunernes sundhedsvisioner er afhængig af et godt og mere forpligtende og effektorienteret samarbejde med blandt andre Region Syddanmark og almen praksis. Visionen danner dermed også afsæt for arbejdet med næste generation af sundhedsaftaler. Hertil kommer visioner i Sundhedsaftalen , der stiler mod at udbygge det effektfulde samarbejde mellem region, kommuner og praktiserende læger i Syddanmark, således at borgeren oplever sammenhæng, tryghed og sømløse overgange. Det tværsektorielle samarbejdet skal således baseres på værdier, der bygger på faglighed, ansvarlighed, respekt og gensidig læring. Den overordnede vision for Sundhedsaftalen i Region Syddanmark udfoldes i tre visionsområder med tilhørende målsætninger: Vi samarbejder om Forebyggelse Forebyggelse er et fælles ansvar i Syddanmark. Vi vil i højere grad investere i forebyggelse og skabe flere sunde leveår for borgere i Syddanmark. Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde om at opspore, henvise til og gennemføre forebyggelsestilbud, så borgerne undgår sygdom, eller at sygdom forværres. Region Syddanmark har et særligt fokus på rygning, overvægt samt mental sundhed blandt børn og unge. Vi arbejder for sømløse overgange Region Syddanmark vil bygge videre på vores eksisterende samarbejde om ældre medicinske patienter og mennesker med kronisk sygdom, således at borgerne tilbydes forebyggelse, behandling og rehabilitering, som hænger sammen på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis. Alle parter i sundhedsvæsenet skal levere sundhedsydelser, der er individuelt tilpasset borgeren og som samtidig understøtter samarbejdspartnere i og udenfor egen sektor. Vi sikrer sammenhæng til uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet Et arbejde skaber identitet og et fast holdepunkt i tilværelsen. Det er forbundet med store personlige og økonomiske omkostninger, når mennesker, på grund af psykisk eller somatisk 5
17 sygdom, mister tilknytningen til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Sundhed kan være et middel til at komme i beskæftigelse, ligesom et godt arbejde er sundhedsfremmende. Faaborg Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi I udviklingsstrategien for Faaborg Midtfyn Kommune, Sammen skaber vi det bedste sted, arbejdes der aktivt på, at Faaborg Midtfyn Kommune også i fremtiden skal være et attraktivt sted at leve og at flytte til. Strategiens overordnede mål er at øge tilfredsheden med livet blandt borgerne i kommunen og sikre befolkningsfremgang. Et sundhedshus i Faaborg vil være med til at skabe sammenhæng mellem borgernære, almene tilbud tæt på hverdagslivet og specialiserede tilbud af høj kvalitet. Samtidig vil en strategisk placering af et sundhedshus i Faaborg give mulighed for at anvende stedbundne kvaliteter i en enestående natur til at udvikle nye sundhedsunderstøttende aktiviteter ind, f.eks. i form af sundhedsfremme og genoptræning i det fri og anvendelsen af naturen i en terapeutisk sammenhæng. Det vil blive et sundhedshus med sundhedstilbud tæt på borgerne og deres dagligdag. Et sundhedshus med attraktive tilbud for de sundhedsprofessionelle vil desuden kunne tiltrække yngre læger og dermed være medvirkende til at fremtidssikre Faaborg by og omegn. Social og sundhedsprofil i Faaborg Midtfyn Kommune Befolkningsundersøgelser viser, at sundheden blandt borgerne i kommunen er forbedret gennem de senere år blandt andet er der færre, der ryger dagligt eller har et storforbrug af alkohol. Det skyldes både en generel samfundsudvikling samt vores målrettede sundhedsfremmende og forebyggende indsatser og tilbud. Faaborg Midtfyn Kommune er dog langt fra i mål endnu og må erkende, at der ikke findes hurtige eller nemme løsninger, når det kommer til at forbedre folkesundheden og give borgerne mulighed for at leve et liv med godt helbred og høj livskvalitet. Faaborg Midtfyn Kommune har en række udfordringer med sundheden, som de kommende års indsatser skal løse: Flere borgere i kommunen oplever reduceret psykisk trivsel og helbred En stadig større andel af borgerne spiser usundt og rører sig for lidt Mange oplever udfordringer med overvægt, herunder et stigende gruppe svært overvægtige Vi har stadig stor ulighed i sundheden, hvor borgere med korte uddannelser samt psykiske sygdomme lever flere år med sygdom og dør tidligere Et stigende antal mennesker lever med kroniske sygdomme Mange unge føler sig sårbare Formål og målgrupper Et sundhedshus i Faaborg vil blive starten på dannelsen af nye sundhedsfællesskaber. At placere et sundhedshus i Faaborg handler om at fremtidssikre den direkte og lige adgang for alle borgere til sundhedsydelser samt at reducere den sociale ulighed i sundhed. Derudover ses placeringen af et sundhedshus i Faaborg både som et væsentligt element til en bæredygtig praksisstruktur og som en vigtig del i planerne for rekruttering og fastholdelse af alment praktiserende læger i Region Syddanmark. Der er endvidere et behov for at tiltrække speciallæger i almen medicin, der umiddelbart kan finde gode stillinger langt tættere på Universitet. 6
18 Faaborg Midtfyn Kommune forventer stor synergieffekt i et sundhedshus ved at fokusere på bl.a. samarbejde om fremtidens teknologiske, tværsektorielle muligheder for på den måde at skabe værdi for hele sundhedsvæsenet og ikke kun lokalt. Der vil også være et stort udviklingspotentiale ved at rykke flere læger sammen og dermed øge muligheden for at tage uddannelseslæger ind i praksis. Profil Ambitionen er, at Sundhedshus Faaborg løbende skal udvikles, så nye aktiviteter og nye typer af aktører, fx frivillige sociale foreninger, kan bidrage til at styrke visionen om de integrerede sundhedstilbud. Sundhedshuset kan således indeholde såvel kommunale, regionale, frivillige som private tilbud. Profilen for Sundhedshus Faaborg er: Et hus for alle borgere Sundhedshus Faaborg skal først og fremmest tilbyde integrerede forebyggende, sundhedsfremmende og rehabiliterende tilbud og aktiviteter tæt på borgerne. Sundhedshus Faaborg skal således rumme tilbud og aktiviteter, som henvender sig til alle typer af borgere i Faaborg Midtfyn Kommune og Region Syddanmark. Borgere, foreningsliv og det øvrige civilsamfund skal kunne bidrage til nye løsninger og være en aktiv del af huset, og der skal være tilbud og aktiviteter, der involverer grupper af borgere med særlige behov. Et attraktivt hus for praktiserende læger Sundhedshus Faaborg skal være et fælles hus mellem kommune, region, private og frivillige aktører med fokus på det, der giver mest værdi for borgerne, deres sundhed og livskvalitet. Sundhedshus Faaborg er således et centralt element i rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger i lokalområdet. Målet med et lokalefællesskab er at være medvirkende til at skabe et bedre samspil mellem de forskellige aktører på sundhedsområdet. Det vil skabe større professionelle miljøer og dermed styrke fagligheden, samarbejdet og kvaliteten i opgaveløsningen på tværs. Dertil kommer den fordel, at et sundhedshus i Faaborg har potentiale til at samle flere sundhedstilbud lokalt og derved skabe én indgang for borgeren til det nære sundhedsvæsen. Laboratorie for nye velfærdsteknologiske løsninger, E sundhedshus Sundhedshus Faaborg skal give mulighed for nytænkning og innovation ved hjælp af velfærdsteknologi, hvor styrket synergi mellem aktører og tilbud giver bedre indsatser til gavn for borgerne og samfundet. I det lokale miljø findes der flere læger, der allerede brænder for teknologi, og der er således lokale drivkræfter, der kan arbejdes videre med. Et højteknologisk sundhedshus forventes desuden at blive oplevet som attraktivt blandt de yngre læger. I et E sundhedshus vil der være tale om et samarbejde mellem lægepraksis, hvor flere alment praktiserende læger og speciallæger kan oprette klinikker i en fælles bygning sammen med andre sygesikringsydere samt kommunale og regionale sundhedsfunktioner. Der vil være mulighed for fælles anvendelse af personale som eksempelvis lægesekretærer, sygeplejersker, bioanalytikere mv. 7
19 Målgruppe Visionen med at etablere et sundhedshus med mange aktører er, at det sundhedsfaglige personale får mulighed for at udnytte hinandens kompetencer, får sat tværfagligheden i spil, får delt viden og skabt lettere overgange mellem sektorerne til gavn for den primære målgruppe, nemlig borgerne. Ved etablering af et sundhedshus skabes der let og lige adgang til sundhedsydelser. Sundhedshuset bemandes med læger fra Faaborg, og der vil være mulighed for at tilknytte læger fra omkringliggende byer. Endelig vil det i en afklaringsfase i samarbejde mellem region, kommune og lokale praktiserende læger skulle afklares, hvilke af nedenstående samarbejdspartnere, der med fordel kan have fysisk tilstedeværelse i huset: Samarbejdspartnere Det Mobile Sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommunes borgerrettede tilbud tænkes placeret i sundhedshuset. Målgruppen er borgere med kroniske somatiske og psykiske sygdomme. Demensrådgivning Faaborg Midtfyn Kommunes tilbud om demensrådgivning tænkes flyttet til sundhedshuset i Faaborg. I rådgivningen har borgere mulighed for at få afklaret egen eller pårørendes situation og finde nye veje til at klare hverdagen med demens. Tilbuddet er rettet mod personer med demenssygdomme eller symptomer på hukommelsesproblemer pårørende til målgruppen. Nærheden til specialviden om demens på OUH Svendborg giver en særlig mulighed for løbende fælles udviklingsprojekter. Trænende terapeuter Genoptræning til borgere efter hospitalsindlæggelse kan foregå i Sundhedshus Faaborg. Sundhedsklinik Der kan etableres en sundhedsklinik i sundhedshuset. På sundhedsklinikken kan borgere, som er visiteret til sygepleje, booke en tid for f.eks. sårpleje og medicinhåndtering. Klinikken er bemandet med sygeplejersker fra den kommunale sygepleje. En sundhedsklinik i et sundhedshus vil betyde let adgang i sektorovergange (mellem sygeplejerske og læge), videndeling og opgaveoverdragelse. Jobcentret Afhængig af husets profil i øvrigt er det en mulighed at etablere en satellit til jobcenter Faaborg Midtfyn i Sundhedshus Faaborg med det formål at etablere et tættere samarbejde og integration mellem de alment praktiserende læger og social og arbejdsmarkedsområdet i kommunen. Psykiatrien Psykiatrien vil etablere en fremskudt funktion afhængig af det konkrete behov for samarbejde og koordination mellem sygehuset og kommunen f.eks. på arbejdsmarkeds og misbrugsområdet. Apoteker Faaborg Apotek kan med fordel have en satellit i Sundhedshuset. 8
20 OUH Svendborg Det nære sundhedsvæsen og sygehusene er hinandens forudsætninger. Et sundhedshus i Faaborg vil sikre et tæt samarbejde med specialiserede kompetencer fra OUH Svendborg. Sygehusene bliver i fremtiden mere specialiserede, og accelererede patientforløb presser kommunerne. Et tæt samarbejde mellem et sundhedshus i Faaborg og OUH Svendborg vil være med til at sikre gode patientforløb i sektorovergange. OUH vil gerne samarbejde om at afdække behov, finde fælles formål og relevant organisering af initiativer i sundhedshuset som fx; Det virtuelle område. Her kan man stille eksperter/speciallæger til rådighed som rådgiver kommuner både planlagt og akut. Jordemødre og tilbud til gravide, børn og forældre. Ultralydscenter, der med fordel kan kobles til et ultralydsdiagnostisk center, jf. afsnit om indhold I en efterfølgende fase skal det afklares, om der skal skabes mulighed for endnu flere aktører i sundhedshuset, f.eks. i form af tandlæger, privat praktiserende psykologer og kiropraktorer. Andre relevante samarbejdspartnere ift. udvikling af sundhedstilbud i huset: Syddansk Universitet (SDU) er Danmarks førende universitet, når det drejer sig om sundhedsteknologi i et alment medicinsk perspektiv. Odense Universitetshospital (OUH) har stor ekspertise i udgående brug af teknologi i borgernes hjem, fra telemedicin til droner. Region Syddanmarks Innovationsenhed Syddansk Sundhedsinnovation har stor erfaring med public/private partnerships inden for sundhed og er placeret blot 30 min fra Faaborg. Drone/robotklyngen omkring HCA Lufthavn efterspørger et testmiljø. Faaborg udgør med et aktuelt behov for flyvninger af udstyr, prøvesvar, medicin mv. den ideelle forsøgsbasis for et af det mest aktive start up miljøer i Danmark. Indholdsspor Sundhedshus Faaborg skal være et hus for alle borgere, et fælles hus for mange aktører og et laboratorium for nye velfærdsteknologiske løsninger. Sundhedshus Faaborg skal give mulighed for nytænkning og innovation af det samarbejdende sundhedsvæsen med de formål at: Tiltrække visionære ildsjæle, herunder læger Udnytte teknologiens kræfter til at frigøre tid og kræfter, så vi får bedre sundhed og mindre stress blandt både borgere og sundhedspersonale. Skabe et miljø, hvor iværksættere, forsker og klinikere sammen kan skabe værdifulde start ups. 9
21 De teknologiske fokusområder for nytænkning og innovation er: Droner Med sin særlige beliggenhed på havnen og det lokale behov for transport til og fra øerne er det oplagt at afprøve droner til transport af først medicin og siden podninger. Telemedicinske løsninger Telemedicin er ved at finde sin plads i det nære sundhedsvæsen. Ved at samle telemedicinsk viden fra både praktiserende læger, sygehuspersonale, terapeuter og andre kommunale medarbejdere er det muligt at videreudvikle området markant Smarte algoritmer Der er uendelige muligheder for at optimere behandlinger af borgerne og gøre læger og sygeplejerskers arbejdsgange lettere. Det kræver et tæt samarbejde mellem IT folk og klinikere. Et fysisk miljø, koblet med læger fokuseret på teknologi, vil kunne igangsætte et afgørende udviklingsområde med et betydeligt potentiale. Ultralydsdiagnostisk center og andre nye diagnostiske muligheder i det nære sundhedsvæsen I disse år eksploderer mulighederne for relative billige, men avancerede målinger i det nære sundhedsvæsen. Foregangsprojekter som gerikuffert testes allerede i Faaborg Midtfyn Kommune. Et samarbejde mellem lægerne og f.eks. Mærsk instituttet på SDU vil kunne teste nye diagnostiske muligheder i det nære sundhedsvæsen og danne grobund for et meget aktivt start up miljø. Byggespor Det er målsætningen, at Sundhedshus Faaborg bygges på central placering i Faaborg som del af den generelle udvikling af det havne og bynære miljø, som i de kommende år står over for en markanbt udvikling. Placeringen skal således understøtte det flow af borgere, der vil være i sådan et hus og være med til at understøtte aktivitet i den centrale by, samtidig med at der er både plads og muligheden for handicapvenlig tilgang til bygningen samt rigelige parkeringsmuligheder. Med denne ansøgning søges midler til: Opførelse af et sundhedshus i Faaborg. Særlige ønsker eller krav til udseende og inventar aftales direkte med den enkelte aktør. Fællesarealer Indgangsparti og reception, venteområder, mødefaciliteter, kantine, cafeområder, omklædningslokaler mv. Indvendig indretning, som sikrer adgang og flow, gode handicapforhold samt informationsskærme. Indkøb af udstyr, herunder hjertestartere, diagnostisk udstyr, videokonferenceudstyr og telemedicinsk udstyr. I indretning og fordeling af lokaler indtænkes muligheder for synergi, fremtidig fleksibilitet, lokalefællesskaber, fysisk nær placering af aktører med stort fælles patientflow samt hensyn til særlige borgergrupper og med fokus på velfærdsteknologiske løsninger. Inventarspor Inventaret i Sundhedshus Faaborg Midtfyn skal afspejle divergerende aktører, målgrupper og innovative løsninger og forventes derfor at omfatte: 10
22 Tele Elektrocardiografi (EKG) Ambulancer har EKG med online forbindelse til vagthavende hjertelæge på sygehuset. Specialisten kan hurtigt sige, om der er tale om en akut situation. Tele elektrokardiografi kan være et udstyr, der anvendes i sundhedshuse med online forbindelse til vagthavende på sygehuset med henblik på at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Cardio Toco Graf (CTG) Anvendes typisk af jordemoder til overvågning af fosterets hjerteslag og eventuelle sammentrækninger af livmoderen. Kunne sættes på i sundhedshuset og sendes med telemedicin til fødeafdelingen. Hjertestarter Hjertestarteren bør være synligt tilgængelig for alle i sundhedshuset døgnet rundt. Er beskrevet i vejledning til midlertidige klinikker. Ilt Fås på trykflasker og anvendes til akut og nogle gange livsreddende behandling. Kan anvendes af mange aktører i et sundhedshus: læger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, jordemødre mv. Sug Fås både mobilt og som faste anlæg. Kan være livsreddende i akutte situationer og kan i øvrigt bruges af samme personkreds som ilt. Hjerteovervågning Kan anvendes på en eventuelt døgnåben akut sygeplejerskeafdeling. Vil kunne sendes til en hjertemedicinsk afdelings overvågningssygeplejersker, der kan alarmere ved behov. Lungeovervågning saturationsmåler Udstyret måler iltprocenten i blodet kontinuerligt. Infektionsovervågning akutte blodprøver og termometer Her kræves blodprøvetagning og temperaturmåling til overvågning af infektion. Det kan fx være til patienter med infektion på hjerteklapper, som indlægges og modtager intravenøs penicillin behandling i et 6 ugers forløb. De vil med fordel kunne være på akutpladser eller lignende i et sundhedshus, fremfor på sygehuse hvis infektionsovervågning er mulig. Nyreovervågning Udstyr til nyreovervågning er en plastikslange lagt op i blæren og pose til måling af urinproduktion i antal ml/ time (timediureser). Ultralydsscanner Anvendes til diagnostiske håndgreb Telemedicin Udstyr til møde over skærmen mellem patient og læge, læge og specialist, der kan sende billeder af udslet til hudlæge, sår til sårlæge, billede af patienten fra hjemmesygeplejersken til læge osv. Videokonferenceudstyr Der er behov for et fælles lokale til udstyret, som kan benyttes af alle brugere i et nyt Sundhedshus med tidsbooking mv. Diverse måleudstyr til udlån til patienterne o Blodtryksmåler o Måling af iltmætning (saturationsmåler) o Blodsukkerapparater o Bioimpedancevægt 11
23 o o Peak flowmeter, som måler lungernes aktuelle kapacitet og variationsmåling Måling af blodfortynding apparater til hjemmemåling og evt. indrapportering Projektledelse Udviklingsarbejdet omkring Sundhedshus Faaborg er forankret i en administrativ styregruppe med både kommunale og regionale repræsentanter. Som den formelle ejer af Sundhedshus Faaborg har Faaborg Midtfyn Kommune rollen som projektejer, men Sundhedshus Faaborg er i høj grad et fælles projekt mellem Region Syddanmark og Faaborg Midtfyn Kommune. Den daglige fremdrift og ledelse varetages af et projektteam ansat i Faaborg Midtfyn Kommune (projektleder, bygherrerådgiver og projektmedarbejder), en tværsektoriel arbejdsgruppe (projektteamet samt regionale nøglepersoner og almen praksis) samt en følgegruppe, bestående af repræsentanter fra sundhedshusets aktører. Projektlederen og projektteamet har tovholderfunktion i forhold til at sikre inddragelse, opbakning og koordinering mellem alle involverede aktører på alle niveauer. Sideløbende med udviklingsarbejdet i sundhedshusets formelle organisering sikres løbende inddragelse og koordinering til øvrige relevante organer, herunder hele sundhedsaftalesamarbejdet, det lokale samordningsforum på Fyn, Kommunalt Lægeligt Udvalg (KLU) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Den formelle organisation suppleres af et stort og løbende fokus på inddragelse af og samarbejde med borgere, private aktører, frivillige, foreninger, erhvervsliv, civilsamfund og øvrige nøgleaktører. Udvikling af sundhedshuset præges i høj grad af input fra kommunens borgere, samarbejdspartner og aktører, der bliver en del af huset. 12
24 Økonomi Det samlede budget for Sundhedshus Faaborg for hele projektperioden er på kr. Heraf ansøges om kr., og der er en egenfinansiering fra kommunen på kr. Opdelingen på de enkelte aktører anskueliggøres i tabellen herunder. Et uddybende budget for ansøgningen ses i bilag 1, hvor budgettet er opgjort på udgiftstyper. Sundhedshus Faaborg Midtfyn Samlet budget Benævnelse Egenfinansiering Puljemidler Total Indkøb af byggegrund Ombygningsudgifter Private aktører Almen praktiserende læger Øvrige private aktører Apotek, psykolog, fysioterapeut Regionale aktører Psykiatri, jordemoder Kommunale aktører Sundhedsklinik, forebyggelsesenhed, genoptræning, jobcenter Fællesområder Udstyr og inventar Øvrige bygherreomkostninger Bygherrerådgivning, projektleder, revision Samlet ansøgningssum Udover budget for projektperioden forventes det, at der forud for projektperioden skal afholdes udgifter til køb af areal/bygningsmasse til egnede lokaler, tilslutningsafgifter samt tinglysningsudgifter. Samlet skal der forud for projektperioden afholdes udgifter for kr. Projektperioden dækker etablering eller istandsættelsen af lokaler centralt i Faaborg, og herefter skal der være fokus på en stabil drift af huset. Der skal på baggrund af den nuværende indflytningsplan udarbejdes et driftsbudget på de forventede driftsudgifter, når sundhedshuset er fuldt indflyttet. Driftsbudgettet forventes at være 1,5 2,0 mio. kr. pr år og dækker over indtægter fra husleje, udgifter til forbrug og vedligehold af bygningen samt en daglig leder/brobygger og øvrige medarbejdere. 13
25 Bilag 1. Specificeret budget Benævnelse Entreprise Håndværkerudgifter Tilgængelighed Niveaufri adgang og handicaptoiletter Projektering Arkitekt og ingeniørudgifter Sundhedshus Faaborg Midtfyn Specificeret budget Bygherre leverancer IT netværk, adgangskontrol mv. Omkostninger Byggetilladelse, forsikring, miljøundersøgelse Uforudsete Egenfinansiering Puljemidler Total Indkøb af byggegrund mv Ombygningsudgifter Private aktører Almen praktiserende læger Øvrige private aktører Apotek, psykolog, fysioterapeut Regionale aktører Psykiatri, jordemoder Kommunale aktører Sygeplejeklinik, forebyggelsesenhed, genoptræning, jobcenter Fællesområder Udstyr og inventar Øvrige bygherreomkostninger Bygherrerådgivning, projektleder, revision Samlet ansøgningssum
26
27
28
29 Tids- og procesplan for etablering af Sundhedshus Faaborg Tids- og Procesplan for etablering af Sundhedshus Faaborg Maj medio 2021 Ideoplæg dispositionsforslag fasen: Uge : Ideoplæg og dispositionsforslag/ afklaring med interessenter/ aktører (2 3 møder fra ultimo maj medio september) Uge : Kvalitetssikring (8. oktober) af forslag i den politiske styregruppe (jf. forslag til organisering nederst i dette dokument) 1
30 Arkitektopgaven er udskrevet (pr. 10.april) og løber indtil: December Hovedprojekt fasen Uge : Hovedprojekt (møde i projektgruppen, teknikermøde) Uge : Kvalitetssikring af hovedprojekt (Ejendom) Uge : Godkendelse af hovedprojekt (Ejendom) Uge : Tilbudsindhentning Uge : Licitation Uge : Godkendelse af licitationsresultat og kontrahering Uge : Mobilisering på byggepladsen Udførelsesfasen: Sundhedshus Faaborg Uge uge : Udførelse af projekt Aflevering til indflytning: Medio
31 Forslag til opbygning af projektet Etablering af Sundhedshus Faaborg : 3
Ansøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00
Ansøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00 1. Projektets titel Skriv titel på projektet: 2. Ansøger Skriv: Navn på ansøger
Læs mereAnsøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00
Ansøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00 1. Projektets titel Ansøgning om midler til opkøb og udbygning af Vivild
Læs merePuljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019)
21. januar 2019 Puljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20. marts 2019 kl. 12.00. 1. Formål Regeringen ønsker at investere i moderne læge- og
Læs mereAnsøgning om midler til etablering af digitalt lægetilbud på Endelave og Tunø
Ansøgning om midler til etablering af digitalt lægetilbud på Endelave og Tunø Tunø og Endelave er to mindre øer i Kattegat vest og sydvest for Samsø med hhv. 110 og 150 indbyggere. I dag er der en læge
Læs merePuljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (200 mio. kr. i 2018)
Sundheds- og Ældreministeriet 5. januar 2018 Puljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (200 mio. kr. i 2018) Ansøgningsfrist: 5. marts 2018 kl. 12 1. Formål Regeringen ønsker at investere
Læs mereAnsøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00
Ansøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00 1. Projektets titel Etablering af Frederiksberg Lægehus og Sygeplejeklinikker
Læs mereAnsøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00
Ansøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00 1. Projektets titel Sundhedshus Hørsholm 2. Ansøger Hørsholm Kommune Ådalsparkvej
Læs mereAnsøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00
Ansøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00 1. Projektets titel Sundhedshuset i Varde Kommune 2. Ansøger: Varde Kommune
Læs mereAnsøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00
Ansøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00 1. Projektets titel Skriv titel på projektet: Hirtshals Lægehus 2. Ansøger
Læs mereAnsøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00
Ansøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00 1. Projektets titel Lemvig Sundheds- og Akuthus: Etablering af flerlægepraksis
Læs mereStørstedelen af de praktiserende læger har lukket for tilgang. Praktiserende læger melder ophør, uden at praksis går videre
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT 8. februar 2018 Ansøgning til pulje om etablering af lægehuse Københavns Kommune ansøger hermed Sundheds- og Ældreministeriets
Læs mereAnsøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00
Ansøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00 1. Projektets titel Sundhedshuset i Varde Kommune 2. Ansøgningspartnere Varde
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereVisioner for Sundhedsaftalen
Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores
Læs mereIndkaldelse af ansøgninger om midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer til facilitering af løsninger på det præhospitale område m.v.
Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M im@im.dk W www.im.dk Regionsrådet Kommunalbestyrelsen Dato: 29. september 2010 Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMLBJ Sags nr.:
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereAnsøgningsskema: Pulje til etablering af læge og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00
Ansøgningsskema: Pulje til etablering af læge og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00 1. Projektets titel Ringsted sundhedshus én indgang til det nære sundhedsvæsen
Læs mereSundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer
Læs mereStrategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning
Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereDet fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.
Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede
Læs mereOpsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen
Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2022 Den 24. april 2018 afholdte Sundhedskoordinationsudvalget et politisk opstartsmøde
Læs meremidt HOLSTEBRO KOMMUNE regianmidtjylland Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse 2019
regianmidtjylland HOLSTEBRO KOMMUNE Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk midt regionmidtjylland Dato 15-03-2019 1-31-72-166-19
Læs mereHvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version
Dato: 27. september 2017 Brevid: 3362292 Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version Udvalget har i 2016 og 2017 haft flere politiske drøftelser og haft mange forskellige temaer
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2019-2023 Ramme for Sundhedsaftalen 2019-2023 Rammerne for sundhedsaftalen er fastlagt i sundhedslovens 204-205 samt i Bekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018 om sundhedskoordinationsudvalg
Læs mereAnsøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00
Ansøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00 1. Projektets titel Etablering af fast mammografiscreeningssted i Brørup
Læs mereEtablering af klinik til praktiserende læger og kommunal sygeplejeklinik på det tidligere Varde Sygehus
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Projektorganisation for sygehusbyggeri Journal nr.: 15 32651 Dato: 1. oktober 2015 Udarbejdet af: Annemarie Heinsen E mail: Annemarie.Heinsen@rsyd.dk Telefon: 76631371
Læs mereHalsnæs Kommune har ingen kommentarer til del 2 i praksisplanen.
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereRegionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen
Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:
Læs mereOpsummering af praksisplanen (pixi-udgave)
Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
Læs mereForeløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune
Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri Juni 2018 godkendt af Kontaktudvalget d. 31. august 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende
Læs mereAnsøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00
Ansøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00 1. Projektets titel Løvvangen Læge- Kvarterhus 2. Ansøger Aalborg Kommune
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri 8. juni 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende læger (PLO Midt) Region Midtjylland
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ
Læs mereSundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder
Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereVisionen om sammenhængende sundhed på Frederiksberg
Visionen om sammenhængende sundhed på Frederiksberg Indhold 1. Visionen om sammenhængende sundhed på Frederiksberg 2. Beskrivelse af sammenhæng mellem vision og temaer 3. Forudsætninger for at tage skridtet
Læs mereDen nye sundhedsaftale
Den nye sundhedsaftale 2015 2018 www.sundhedsaftalen.rm.dk Hvad er sundhedsaftalen? En politisk aftale ml region og kommuner (myndigheder) Udarbejdes for hver valgperiode Sundhedsloven 205 Fastsætter rammer
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereGodkendelse af Sundhedsaftalen
Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget
Læs mereSamarbejde om sundhedshuse i Syddanmark
Strategi og guideline Samarbejde om sundhedshuse i Syddanmark Marts 2018 Titel: Strategi og guideline for samarbejde om sundhedshuse i Syddanmark Udgiver: Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Version
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereNotat Potentialer for udvidelse af sundhedstilbud i Sundheds- og Akuthus Lemvig
12. september 2018 VELFÆRDSSEKRETARIATET Rådhusgade 2, 7620 Lemvig T: 96 63 12 00 E: velfaerdssekretariatet@lemvig.dk Notat Potentialer for udvidelse af sundhedstilbud i Sundheds- og Akuthus Lemvig Notatet
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes
Læs mereProjektbeskrivelse til forslag af etablering af Sundhedshus i eksisterende lægepraksis - Nr. Lyndelse.
Projektbeskrivelse til forslag af etablering af Sundhedshus i eksisterende lægepraksis - Nr. Lyndelse. Kommunerne skal levere et stærkt tilbud på sundhedsområdet, når den nye sygehusstruktur er fuldt implementeret
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud. Angst og depression
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud KOL Artrose
Læs mereKKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN
KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen
Læs mereFælles Fremtidsbillede
Fælles Fremtidsbillede (Den korte udgave) 1 Sundhedskoordinationsudvalgets møder med kommunerne April juni 2014 Formål At beskrive særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet
Læs mereDet overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:
4. Forebyggelse Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet. Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs merePrioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd
Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd OUH Talks 27. juni 2018 Stephanie Lose Regionsrådsformand Region Syddanmark 1 Udgangspunkt for Region Syddanmark Sundhedsvæsenet
Læs mereHvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent
Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk
Læs mereForslagsstiller Ændringsforslag Foreslået handling Administrationens bemærkninger 1. Jorun Bech (A) Side 19, 2. punkt om Sociale klausuler, 2.
Ændringsforslag til Regionsrådets strategi 2018-2021 (version af 9. april 2018) Forslagsstiller Ændringsforslag Foreslået handling Administrationens bemærkninger 1. Jorun Bech (A) Side 19, 2. punkt om
Læs mereFredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016
Fredericia Kommune Sundhedsstrategi Gældende fra oktober 2016 Indhold Indledning... 3 Nationale mål... 3 Lokale politiske mål... 4 Temaerne... 4 Sundhed til udsatte og sårbare borgere... 5 Stærke børn
Læs mereVisioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.
Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Læs mere2.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:
Læs mereDelegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Læs mereKommunale input til den kommende sundhedsaftale for
Kommunale input til den kommende sundhedsaftale for 2019-2022 Baggrund Sundhedsaftalen er en aftale, der iht. Sundhedslovens 205 indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen. Aftalen
Læs mereUdkast. Ansøgning om tilladelse til at etablere forsøg med nye organisationsformer efter sundhedslovens 233, stk. 2
Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle 4. september 2017 Udkast Ansøgning om tilladelse til at etablere forsøg med nye organisationsformer
Læs mereProgram for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)
Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er
Læs mereSundhedshus i Støvring. Ansøgning til Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse
Sundhedshus i Støvring Ansøgning til Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse Indholdsfortegnelse Et aktivt liv sammen i et sundhedshus 4 Vision, formål og realisering 4 Vision 4 Formålet 4 Realisering
Læs mereViden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2
INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med
Læs mereSundhedshuse på Ærø. Projektbeskrivelse. Ærø Kommune. Et fælles kommunalt og regionalt projekt støttet af indenrigs- og sundhedsministeriet
Projektbeskrivelse Sundhedshuse på Ærø Et fælles kommunalt og regionalt projekt støttet af indenrigs- og sundhedsministeriet Januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 4 2. Projektet... 5 2.1 Del
Læs mereStrategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Klyngerne juni 2016
Strategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Klyngerne juni 2016 Region Midtjyllands Sundhedsplan Fælles ansvar for sundhed På patientens præmisser Sundhed og
Læs mereRegion Midtjylland har i fællesskab med Samsø Kommune søgt om tilskud fra Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse.
Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (209,5 mio. kr. i 2019) Tilrettet projektbeskrivelse vedr. midler til udstyr samt udbygning af Samsø Lægehus Vedlagte bilag: Revideret projektbeskrivelse (dette
Læs mereKONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666110 Mail csu@regionh.dk Baggrund Regionsrådet
Læs mereDen politiske rammesætning for sundheds- og hospitalsplan
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Den politiske rammesætning for sundheds- og hospitalsplan Regionsrådet i Region
Læs mereHorsens på Forkant med Sundhed
Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant
Læs mereAgenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen
Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer
Læs mereNotat: Regionsrådets temadag den 7. maj 2018: Indsatsområder på sundhedsområdet 2018: Opsamling på drøftelser i workshops
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/1536 Dato: maj 2018 Udarbejdet af: UJ/AKK Notat: Regionsrådets temadag den 7. maj 2018: Indsatsområder på sundhedsområdet 2018: Opsamling
Læs mereSygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereUdfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år
Udfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år Februar 2018 De 5 udfordringer Det nære sundhedsvæsen Sundhedshuset Velfærdsteknologi Mental sundhed og civilsamfund Personcentreret
Læs mere2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg
2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs mereAnsøgning om midler til udbygning af Sundhedshus Ringkøbing.
Ringkøbing-Skjern Kommune Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (200 mio. kr. i 2018) Ansøgning om midler til udbygning af Sundhedshus Ringkøbing. Region Midtjylland søger i fællesskab med Ringkøbing-Skjern
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereREKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE
REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE GenoptræningsCentret Fredericia Sundhedspolitiske mål Forbedre folkesundheden Mere sundhedsfremme
Læs mereSkanderborg Sundhedshus rummer i dag følgende funktioner:
Ansøgning om midler til etablering af Skanderborg Sundhedshus Ansøgning om midler fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering af lægeog sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019). Indledning På Finansloven
Læs mere