Hvordan finder man den bedste pundstyrke til sin (nye) bue!

Transkript

1 Forskningsprojekt. Hvordan finder man den bedste pundstyrke til sin (nye) bue! Af Ole Gammelgaard, landstræner Fra Bueskydning nr. 06, 1999 (og nr. 07, 1999) Forhistorien: Efter vi (Landsholdet/OL projekt 2000) i løbet af sommeren 98 havde luftet nogle ideer til Kurt Jensen, leder af Team Danmarks Testcenter på Odense Universitet, og gennem en længere diskussionsfase fandt frem til en metode, der kunne give os et kvalificeret fingerpeg om en ideel buestyrke til den enkelte skytte. Da vi mente at forudsætningerne var i orden for at opnå et brugbart resultat, gik jeg i gang med at ansøge om midler til en gennemførelse af et forskningsprojekt i samarbejde med Team DK's testcenter i Odense. Breddeudvalget gik ind som økonomisk garant, da dette projekt også søgte at fremskaffe et materiale til bredden (alle skytter). Et materiale/en metode, som ikke har eksisteret tidligere, men som kan hjælpe til at undgå evt. fejlkøb med efterfølgende kvaler til følge. Team Danmark bevilligede tiden med Testcenteret og den professionelle ledelse af projektet. Topskytterne fra Norge: Martinus Grov & Wenche Hess indvilligede i på en træningssamling at deltage og yde en indsats sammen med de danske skytter, for at sikre referencer til den internationale elite. Desuden har et antal stakkels "frivillige" - både trænede og ikke trænede hjulpet til med at fremskaffe et statistisk grundlag for projektet. Projektet går ud på at fremskaffe et brugbart materiale - en hjælp til det rette valg af bue for den enkelte skytte - en test til bueskytter, der giver et billede af den enkelte bueskyttes fysiske formåen mht. 1. Styrke, hvor kraftig en bue kan skytten overkomme under hensyntagen til de krav konkurrencerne og daglig træning stiller 2. Slid på muskler og led 3. Samt overfladisk slid på specielt fingrene. Krav til materialet/testen: A. Forholdsvis simpel at foretage, skal kunne udføres i klubben eller træningslokalet B. Økonomisk tilgængelig, klubberne skal uden at ødelægge deres spinkle økonomi kunne gennemføre testen. Anvendt materiale var bl.a. en compoundbue, der har et forholdsvist stort indstillingsområde f.eks.: lbs. Samt en træklængde på ca. 30 tommer. Derudover en normal kraftmåler, en kraftmåler (af den lofthængte type lbs) samt et stopur.

2 Gennemførelsen af testen skal være i orden, kvalitetsmæssigt, hvilket kræver: 1. Flere test-gentagelser med de danske skytter. 2. Klar og entydig forsøgsbeskrivelse - så klubberne kender forudsætningerne for at foretage testen på deres medlemmer! 3. Referencer til internationale topskytter. 4. Professionel styring/gennemarbejdning af testen og testresultaterne. Hypoteser, der var motivation til at få dette materiale udarbejdet: 1. Vi ønskede at blive klogere m.h.t. betydningen af skyttens fysiske styrke i forhold til skyttens bue. 2. Der findes ikke et sådant redskab. 3. Ofte ses skytter med alt for kraftigt materiel i forhold til skyttens fysiske kapacitet / potentiale. 4. Mange skytter opgiver af samme grund. 5. Eliteskytter køber ofte materiel for kraftigt (af økonomiske årsager) og stagnerer i deres udvikling. Ofte pga. skader! Forløbet af testarbejdet: Sep. 98: Første minitest på Testcenteret. Okt. 98: Fastsættelse af testmetode, og derefter første samlede test af landsholdet. Nov jan. 99: Indsamling af data jan. 99: Træningssamling med Test af Martinus & Wenche. Feb.- mar. 99: Ændring af metode og indsamling af supplerende data også af Martinus & Wenche. Mar.-apr. 99: Færdigbearbejdelse af materialet samt artikel om arbejdet til Bueskydning! Metoden: (den første) De første måneders test foregik ved hjælp af den ovennævnte compoundbue på flg. måde: 1. Fastsættelse af skyttens maximale styrke. Dette gjorde vi ved at finde den pundstyrke på buen, hvor skytten netop kan trække 1 gang - og kun 1 gang. (Dette beskrives som 1 RM). 2. Ud fra 1RM beregnede vi hvor mange pund 90 % af skyttens styrke så vil svare til. Derefter målte vi det antal repetitioner skytten kunne klare ved 90 % af skyttens max (1 RM). Det samme blev gjort for 80% - 70 % - 60 %, indtil skytten kunne klare 100 repetitioner ved en af disse. (Når skytten ved en bestemt buestyrke, kan nå 100 repetitioner, mener vi at udholdenheden er så stor, at det ikke længere er nødvendigt med styrketests, der går over det antal.) 3. Desuden blev hver skyttes egen bue målt (%-vis) og sammenlignet i forhold til skyttens fysiske formåen - som beskrevet ovenfor! 4. Disse tests blev alle udført på samme måde: - Dvs. man skulle gennemføre repetitionerne i intervaller af 4 sekunder (fra man starter på et optræk til det er gennemført, og man har haft trækarmen i hvileposition til fingrene er på strengen igen, og man skal starte næste optræk - går der 4 sek.)

3 - Et optræk skal være meget tæt på virkeligheden. (man måtte f.eks. ikke vride i kroppen, eller anvende andre muskler end netop dem, der normalt skal bruges til et skud) - Når optrækket blev så anstrengt, at det gik ud over "stilen" eller tiden ikke længere kunne overholdes - blev skytten stoppet. Resultaterne De resultater vi fandt frem til på denne måde gav Testcenteret en række data, som relaterede til tilsvarende tests, der var foretaget på andre idrætter. De resultater vi kom frem til korresponderede ret tæt på forventede resultater i forhold til resultaterne fra andre idrætter. Der viste sig en klar sammenhæng mellem de bedste skytters maximum styrke (l RM ), og deres valg af buestyrke. For de skytter, der nogle gange har problemer med skader når træningsmængden er stor, gælder faktisk at deres bue ligger lidt nærmere skyttens max. end for skytterne uden problemer. Men samtidig med at denne viden kom frem, var vi stadig i tvivl om det at trække en compoundbue, nu også svarede nøjagtigt nok til det vi normalt trækker i - nemlig recurvebuen! Man mangler jo reelt de sidste 5-10 tommers træk, hvor compoundbuens "let off' træder ind, mens recurvebuen modsat bliver sværere at trække! Vi fandt frem til at teste med en kraftmåler af den type der hænger i loftet, som vi alle kender fra bueforhandlernes værksteder. Vi ville gerne teste om den max. styrke, vi kunne måle på compoundbuen svarede til at trække i kraftmåleren. Ved hjælp af lidt snor og et plasthåndtag kunne kraftmåleren faktisk på ganske få forsøg reguleres - så vi kunne måle skytten s max. nøjagtigt ved fuldt træk. Resultaterne var slående! Indenfor 1-2 Ibs var resultaterne på alle skytterne identiske med dem vi fandt med compoundbuen. Vi havde altså fundet en metode, der ikke bare er ret nøjagtig og meget let! Den er også billig for en klub, og en skytte kan foretage testen hos forhandleren på ganske kort tid! METODE: - Monter et buehåndtag på kraftmåleren, F.eks. v.h.a. lidt kraftigt nylon snor. - Monter en tyk snor, der kan indstilles i længden, i den anden ende af måleren. - Forsøg dig frem til du opnår den korrekte træklængde, der hvor du bruger al din styrke. Det er meget vigtigt, at du udelukkende trækker med de muskler du normalt anvender. - Få en anden person til at aflæse dit max - resultat 3-5 gange (husk pauser imellem), og noter størsteværdien ned. - Beregn. De resultater, vi er kommet frem til ser i korte træk ud som følger: Typer: Mænd Kvinder Trænede skytter (uden problemer med skader) % % Trænede skytter (med problemer) 60 + % 65 + % Utrænede skytter (uden problemer med skader, men probl. med at klare buen) 62 + % 65 + %

4 Anbefaling til forskellige typer skytter: 1. Hvis du er en ny/meget utrænet skytte, og du har ikke tænkt dig at træne mere end 1 gang pr. uge: M: Vælg ikke en bue på mere end højst 58 % af din max. styrke (1 RM). (f.eks. kan du vælge en bue, der kan indstilles mellem % af din max.) K: Vælg ikke en bue på mere end højst 60 % (evt. en bue der kan indstilles til ca %). 2. Hvis du er en ny/meget utrænet skytte, og du har tænkt dig at træne mere end 3 gange ugentligt. M: Du kan vælge en bue på ca. 60 % af din max. styrke (l RM), da din træningsmængde kan påvirke din max. i positiv retning. K: 65 % (samme begrundelse). 3. Hvis du er trænet og vil træne mere end 3 gange pr. uge - og ofte deltage i konkurrence: M: Vælg ikke en bue på mere end 55 % af din max. (1 RM) K: Vælg ca %! Disse resultater kan benyttes frit! Jeg vil opfordre forhandlere og klubber til at benytte denne metode til specielt nye bueskytter, så de i hvert fald ikke blot pga. nogle få pund for meget, risikerer at ødelægge deres lyst til bueskydning. Er du en skytte, der har skudt et stykke tid - kan du med fordel prøve metoden, og se hvordan din nuværende bue passer til din styrke. Måske kan du udnytte resultaterne her til din egen fordel - og dermed få en større glæde ved sporten! En stor tak til TD og deres Testcenter i Odense, for at stille deres ekspertise til rådighed, samt til Breddeudvalget for uden deres økonomiske hjælp var projektet ikke blevet til noget. Det er rart at bredden og eliten kan få noget ud af at hjælpe hinanden. Tak til Martinus og Wenche for at ville yde en stor indsats i dette arbejde! Til sidst en speciel tak til de venlige sjæle, der har hjulpet med alt muligt stort som småt! Ulrik Pedersen, Arcus.- Niels Baldur, Brande - Fyns Unionen - Harly Laustsen Holstebro samt alle de skytter, der har stillet deres fysik til rådighed.

5 I sidste nummer, Bueskydning nr.6, bragte vi en artikel af Ole Gammelgaard "Hvordan finder man den bedste pundstyrke til sin (nye) bue! - I artiklen omtaler Ole en metode til at måle skyttens max ved fuldt træk ved hjælp af en "lettere" ombygning af en kraftmåler. Her demonstrerer Ole hvordan en sådan ombygget model ser ud. Metode: * Monter et buehåndtag på kraftmåleren. Feks v.h.a.lidt kraftig nylonsnor. * Monter en tyk snor, der kan indstilles i længden, i den anden ende af måleren. * Forsøg dig frem til du opnår den korrekte træklængde, der hvor du bruger al din Styrke. Det er meget vigtigt, at du udelukkende trækker med de muskler du normait anvender. * Få en anden person til at aflæse dit max- resultat 3-5 gange (husk pauser ind i meliem), og noter størsteværdien ned. * Beregn