Hvidbog : ERHVERVSUDVIKLING & BYKVALITET Hvidbog fra NCN seminar April

Transkript

1 Hvidbog : ERHVERVSUDVIKLING & BYKVALITET Hvidbog fra NCN seminar April

2 Klima og innovation står høit på den politiske dagsorden - Byråd, Lisbeth Iversen; Bergen Kommune SIDE 2 :

3 Indholdsfortegnelse Introduktion...5 Cases...6 Seminaroversigt...8 Fra debatten...10 Hvad nåede vi?...13 Hvad skal vi fokusere på?...14 Chairman for Nordic City Network: Christer Larsson Urban planning director malmö city tel Nordic City Network Secretariat: Per Riisom, Gehl Architects tel Louise Kielgast, Gehl Architects tel: Gehl Architects: Gehl Architects - Urban Quality Consultants gl. kongevej 1, 4. tv. dk-1610 copenhagen v cvr-nr.: tel.: fax: mail@gehlarchitects.dk HVIDBOG 2/2010 : ARBEJDSPLADSERNES FORANDRING & BYKVALITET SIDE 3

4 SIDE 4 :

5 Arbejdspladsernes forandring & bykvalitet Med temaet Arbejdspladsernes forandring og bykvalitet satte seminaret i Bergen, april 2010 fokus på kundskabsbyens kvalitet som innovativ by og de krav og nye tilgange det kræver i forhold til erhvervsudvikling og byudvikling. Udgangspunktet var 3 grundlæggende antagelser: - At bykvalitet med fordel bør tænkes i en sammenhæng med erhvervspolitik - At der er økonomisk udvikling forbundet med bykvalitet - At bykvalitet om end ubevidst indgår i mange firmaers virksomhedsudvikling. Behovet for sammenhæng mellem erhverv og by er ikke ny, men får i kundskabsbyen en ny karakter, hvilket hænger sammen med opblomstringen af de mange nye typer af virksomheder, hvor innovation og idéudvikling er det, som virksomheden lever af, hvor med andre ord den humane kapital er i fokus. Denne idéudvikling kan ikke foregå i et tomrum, men er afhængig af stimulerende miljøer og den rette arbejdskraft. Erhvervsudviklingen i dag kommer derfor i høj grad til at handle om at skabe attraktive bymiljøer, der stimulerer innovation og virker tiltrækkende på de mennesker, der skal arbejde og bo i byen. Erhvervsudviklingen kan således ikke isoleres fra byplanlægningen, og kræver stillingtagen til en kompleksitet af spørgsmål omkring organiseringen og udformningen af vores byer, og kan ikke reduceres til spørgsmål om trafik og andre infrastrukturelle spørgsmål. Tendenser peger i retning af ændrede behov blandt mange virksomheder, idet parkering, plads og tilgængelighed de mere traditionelle lokaliseringsbehov ikke længere ses som tilstrækkeligt, men at det nu også handler om byliv, værdier, image osv. Målet med seminaret var at stille skarpt på de mange nye behov og tendenser inden for kundskabssamfundets erhverv, og hvordan vi bedst tager hånd om det i udviklingen af vores byer. Centralt i sammenkoblingen mellem erhvervsudvikling og bykvalitet står ideen om urban kapital. Urban kapital er værdien af byens mange ressourcer set i forhold til konkrete virksomheder og institutioner og vedrører en lang række af forhold i byen byrum, byliv, kulturel atmosfære, kollektiv transport, tilgængelighed, nærhed, urbane værdier, funktionel integration og mange andre ting. Nye urbane arbejdspladser i et ombygget værftområde, Nedre Elve Havn, Trondheim. HVIDBOG 2/2010 : ARBEJDSPLADSERNES FORANDRING & BYKVALITET SIDE 5

6 Progressive Media - Aalborg Sparekasse -Middelfart Udvikler ideer til nye elektroniske spil og film - til den nyeste Robin Hood Hollywoodfilm! Virksomheden lever af inspirerende bymiljøer. Medarbejderne foretrækker at arbejde et sted med et attraktivt byliv. Virksomheden udnytter det mangfoldige bymiljø og byliv til at hente nye ideer til nye produkter. Medarbejderne hænger ud på cafeer og andre hybride mødesteder, hvor inspirationsgraden er særlig høj. Virksomheden finder, at ideen om det 4 byrum er interessant. Der er opført et nyt domicil hvor foyeren og byrummet tilsammen danner det 4.byrum. Danmarks bedste arbejdsplads! Virksomheden er en moderne urban arbejdsplads med fokus på kunderne. Man ønsker at stå klart i borgernes og kundernes bevidsthed. Være ekstremt tilgængelige med et tydeligt ansigt i byrummet. Den centrale kundeareana er en del af det offentlige rum.- Det 4.byrum er et økonomisk rum for virksomheden. SIDE 6 :

7 Unilever -Hamburg Idea Store -London Åbenhed åbenhed åbenhed er temaet i verdens bedste kontorarbejdsplads (Arkitekturbienalen i Barcelona) Unilever har etableret ny innovativ, attraktiv arbejdsplads og kontorhus i Hafen City. Et nyt domicil, der er designet til at fremme videndeling, innovation, produktudvikling, økonomisk vækst og et nyt brand som attraktiv arbejdsplads: samspil med byen og det omgivende miljø, bygnings udformning og indretning, lyse, luftige rum og venlig materialeanvendelse, byens hovedakse går gennem bygningen, økologisk overalt. Idea Store er et hybridt urbant rum, der integrerer og sammenfletter funktioner på en ny og innovativ måde. Det er et udvidet bibliotek i det østlige London, som indeholder uddannelelsestilbud, traditionelt bibliotek, fritidsaktiviteter såsom danseundervisning og andet. Idea Store er placeret centralt på en af bydelens travleste hovedgader, hvor der også er et marked og er udformet på en måde, hvor institutionen spiller tæt sammen med og gør brug af det omkringliggende bymiljø, idet indgangspartiet er en del af gaderummet med et overdække, som folk opholder sig under og med en rulletrappe direkte fra gaden og ind i bygningen. Derudover er der indgang til Idea Store direkte fra det tilstående supermarked, hvilket skaber grobund for nye typer af flows og interaktioner. HVIDBOG 2/2010 : ARBEJDSPLADSERNES FORANDRING & BYKVALITET SIDE 7

8 Program Dag 1 Mandag d. 12 april Sektion 1: Bergen som kundskabssamfund Velkommen v. byråd Lisbeth Iversen. Oplæg: Klima, læring og byudvikling Om urbanomics, v. Per Riisom Universitetet og byen: Fokus på læring og byrum, v. rektor Sigmund Grønmo, UiB, Visionen bag Marineholmen og Solheimsviken som innovative næringsparker v/adm.dir. Bjart Nygaard, GC Rieber Eiendom AS Sektion 2: Innovative erhverv og byudvikling Introduktion til tema, v. Carl-Johan Engström, Kundskabsøkonomi, innovation og byudvikling v. Prof. Eirik Vatne, Norge Handelshøjskole Strategier for 4. stadsrum, v. Jonas Olsson, arkitekt, Whyte Arkitekter Rundbordssamtale. Ordstyrer, Carl-Johan Engstrøm Byvandring: Marineholmen og Solheimsviken Dag 2 Tirsdag den 13. april 2010 Sektion 3: Bergen som kundskabsby! Erfaringer med Norrköping som kundskabsby, v. Dag Johansson Pilotprojektet STRAKKS i Ålborg/Lillstrøm, v. Andras Bjørness Samspill mellem byudvikling/bykvalitet og næringsudvikling fra Marineholmen og Solheimsviken til Mindemyren og bybanestoppene v/ planchef Mette Svanes Diskussion af Bergens nye erhvervsområder Sektion 4: Kultur, kunst og musik i kundskabsbyen/ kulturbyen Bergen Introduktion til tema v. ordstyrer Anne Mette Boye Rundbordssamtale med: Øyvor Johnson, sektionsleder, Bergen kommune Jan H. Landro, journalist, Bergens Tidende Frøydis Moberg, daglig leder, BRAK (Bergens Rockaktører) Solveig Østerbø, intendant, Bergen kunsthall Afslutningssektion: Konklusioner, pilotprojekter i NCN og afslutning v. Christer Larsson, Malmø. Lisbeth Iversen Bergen skal være førende klimaby i verden med betydning for næring, byudvikling, og social holdbarhed! Byråd Lisbeth Iversen, Bergen. Bjart Nygaard Vores vision er Bergen som innovativ kundskabsby. Vi udvikler byggeri og viksomheder, der understøtter denne vision! Direktør Bjart Nygaard, GC Rieber Eiendomme A/S Eirik Vatne Kundskabsøkonomi i innovative virksomheder spiller en stor rolle i større byer som i Bergen! Der må satses på radikal innovation i nye virksomheds netværk og urbane mødesteder og areaner for kundskabsdeling og innovation. Professor Erik Vatne, Norge Handelshøjskole Christer Larsson Arbejdspladsernes dynamiske forandringer er en af de drivkræfter, der vil forvandle vore byer. Vi må lære at forstå hvordan og hvad vi skal gøre! Christer Larsson, Stadsbygningsdirektør, Malmø/formand for Nordic City Network SIDE 8 :

9 Deltagerliste Dag Johansson Kundskabsstaden Norrköping er et resultat af målrettet politisk lederskab Tromsø Erik Øwre Maren Thorstensen Sigurd Stray Byudviklingschef Planlægger Eiendoms- og utviklingsdirektør og et omfattende partnerskab med universitet og ejendomsog byggefirmaer Aalborg Peter Mikkelsen Erik Møller Tonny Thorup Afdelingsleder Planlægger Erhvervsafdelingen Dag Johansson, Stadsarkitekt, Norrköping Trondheim Magnus Westerberg Anne Reinton Pål Vamnes Jan Møllebak Rådgiver Rådgiver Projektchef Specialrådgiver Andreas Bjørnes STRAKKS er et EUfinansieret pilotprojekt mellem Aalborg og Skedsmo kommuner. Vi vil udvikle innovative bymiljøer til gavn for kundskabsdeling, innovation og økonomisk vækst i moderne Uppsala Malmö Odense Carl-Johan Engström Patrik Widerberg Ewa Sundström Christer Larsson Goran Rosberg Cecilia Hansson Ulrika Signal Jannik Nyrop Nille Hedegaard Planeringsdirektør Bitr. Afdelingschef Landskabsarkitekt Stadsbygningsdirektør Kommunikatinschef Programarkitekt Afdelingsarkitekt Planchef Plan- og Projektmedarbejder erhvervsudvikling. Derved skabes et bæredygtigt økonomisk livsgrundlag for Kristiansand Tone Iglebæk Ragnar Evensen Valborg Langevei Byplanlægger Teknisk direktør Næringsrådgiver befolkningen og samfundet. Mette Svanes Bergen opbygger en ny bybane og Bergen som Lillestrøm Andreas Bjørnnes Øyvind Michelsen Aarstein Rebne Thomas Wangen Plan- og næringschef Direktør Direktør Advokat moderne båndby. Vi fremmer holdbar miljøudvikling, klima, næring, tilgængelighed og økonomisk vækst Umeå Isabella Forsgren Pernilla Helmersson Björn Johansson Planeringschef Samhällsplanerare Mark- & exploateringschef Mette Svanes, Planchef, Bergen Fredericia Karin Niemann Bjarne Lundgård Planchef Erhvervsdirektør Norrköping Dag Johansson Jonas Hillman Stadsarkitekt Fastighedschef Carl Johan Engström Virksomheder i den innovative by har brug for hinanden, og innovationsmiljøer kan fremmes gennem klusterudvikling. Carl Johan Engström, Bergen Mette Svanes Björn-Tore Hjetland Edel Eikeseth Øyvor Johnson Jan Landro Frøydis Moberg Solveig Østerbø Eirik Glambæk Bøe Bjart Nygaard Sigmund Grønmo Planchef Rådgiver Kommunaldirektør Sektionsleder, Bergen Journalist, Bergens Tidende Bergens Rockaktører Bergens Kunsthall Musiker, Kings of Convenience GC Rieber Rektor Planeringsdirektør, Uppsala Andre Anne Mette Boye Eirik Vatne Jonas Olsson Arkitekt, Metopos Professor, Handelshøjskole Arkiktekt, Whiite Arkitekter Nordic City Network sekretariat Per Riisom Louise Kielgast Seniorkonsulent Urban Researcher HVIDBOG 2/2010 : ARBEJDSPLADSERNES FORANDRING & BYKVALITET SIDE 9

10 Fra debatten Forståelse af innovation Ifølge Eirik Vatne er der 2 innovatonsmodeller: den specialiserede og Doing, using og interacting. Sidstnævnte handler om at bruge viden og her er der en spill-over effekt, men samtidig rejser det dilemma om open source politik, mangfoldig spredning osv. Byernes rolle i forhold til innovation Storbyernes rolle: Opkoblingspunkter til informationssøgning Arena for tætte relationer Udvikle fysisk infrastruktur Udvikle et næringsklima det skal være ok at fejle Heterogent arbejdsmarket Fundament for innovationsmiljø i byerne De unge er en meget væsentlig ressource, og en udfordring er hvordan vi bedst tager hånd om denne gruppe og bringer deres potentiale frem. Dette er et fokusområde for Bergen, hvor det at tage hånd om grupper, som normalt ikke bliver hørt (unge, indvandrere osv.), og bringe deres kundskab frem i lyset ses som et vigtigt bidrag til at skabe den innovative kundskab. Det vigtigste er ikke at tiltrække men at beholde talenter. Kræver at man opbygger stedstilknytning. Miljøet er en afgørende forudsætning. At planlægge for den attraktive, kreative og tolerante by giver ikke mening, hvis byen bliver oversvømmet flere gange om året som følge af ændrede klimaforhold. Vi må væk fra universitetet som fysisk bastion og i stedet tænke i mange forskellige tilgange. Må skabe et godt bo- og livsmiljø. I dag flytter folk sig i højere grad efter et godt sted at bo. Det er det der også skal drive næringsudvikling. SIDE 10 :

11 Frie gangarealer i et erhvervsområde er helt fundamentalt for videns- og erfaringsudveksling Planmæssige greb Erfaring fra Bergen: Bjart Nygaard: et godt erhvervsområde skabes gennem fysiske rammer og aktiviteter. Udformning af bygninger er vigtigt. Ved at give dem forskelligt udtryk inviterer man til forskellige aktiviteter. Derudover er udearealer vigtige interessante udearealer gennem kunst, mødepladser og behovet for tilgængelighed. Mødepladser inde i bygninger er også vigtige, f.eks. stor foyer, hvor det er muligt for virksomheder at afholde arrangementer på tværs. De nye erhvervsområder i Bergen planlægges også delvist med boliger (husbåde i havnen i Solheimsvirken) i erkendelse af at arbejdstid ændrer sig, og der er brug for en fleksibel hverdag. Næringsudvikling planlægges langs bybanen. Innovationens internationalisering Innovation kræver internationalisering kan ikke lukke sig om sig selv. Her spiller universiteterne en vigtig rolle for byerne, fordi de ofte er meget internationalt orienterede, men det skal byerne også være. Nye udfordringer for planlægningen Næringslivplanlægning handler om meget mere end arealudlægning. Reguleringsplaner kan være hæmmende og ikke tidssvarende Bylivet vigtigt men handler ofte om handel, og hvor meget handel er mulig? (centrum vs. Bydel?) Trafikveje skaber barrierer, må nytænke dem Nye måder at bedrive sagsbehandling (eksempel: Fredericias 24 timers regel) HVIDBOG 2/2010 : ARBEJDSPLADSERNES FORANDRING & BYKVALITET SIDE 11

12 SIDE 12 :

13 Hvad nåede vi? En central tese i Nordic City Networks arbejde er, at den moderne kundskabsby udmærker sig som en by i spændingsfeltet mellem kultur, innovation og attraktivitet. Ved seminaret i Bergen blev dele af dette spændingsfelt belyst i forhold til de forandringer, der i dag sker inden for erhvervslivet. Fokus i diskussionerne var, at der er behov for en attraktiv by, der kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Det betyder en by med god tilgængelighed og et attraktivt byliv, spændende byrum osv. På den måde handler erhvervsudvikling ikke bare om at lægge til rette for de rigtige virksomheder på de rigtige steder byen. Den gode erhvervsby er i høj grad også et spørgsmål om at tilrettelægge for den gode bo- og livsby med alt hvad det indebærer, hvilket medfører, at bolig- og erhvervsudvikling i højere grad må tænkes sammen i bestræbelserne på at udvikle den moderne kundskabsby. Den attraktive by blev desuden diskuteret ud fra et klimaog bæredygtighedsperspektiv, idet klimatiske forhold i en by er helt grundlæggende forudsætninger for, at byen kan udspille sin rolle som kundskabsby. Seminaret i Bergen nåede derimod kun i begrænset omfang til at behandle det innovative perspektiv på kundskabsbyen, og hvilken rolle en innovativ bystruktur spiller i forhold til arbejdspladsernes forandring. Det viser således, at der til stadighed er behov for en videreudvikling og fordybning af de grundlæggende teser om kundskabsbyen. Det kræver, at der stilles skarpt på en række mere specifikke problemstillinger, og at dette sker i dialog med de aktører, der bidrager til innovation i kundskabsbyen. Mulige initiativer/problemstillinger i fremtiden: Større afdækning af virksomheders behov for bykvalitet i forhold til at fungere som en god arbejdsplads og skabe resultater, herunder: Afdække forskelle og ligheder mellem private virksomheder og offentlige institutioner i forhold til hvordan de fungerer som arbejdspladser og deres behov for et innovativt bymiljø Udvikle modeller for beregninger/ vurderinger af den urbane kapital HVIDBOG 2/2010 : ARBEJDSPLADSERNES FORANDRING & BYKVALITET SIDE 13

14 Hvad skal vi fokusere på? -Strategier for det 4.byrum! Innovationskanten Det var Jonas Olssons tema med et eksempel fra Universitetsbyen Lund. Der skal opbygges et innovativt by- og bygningsmiljø for virksomheder, forskningsinstitutioner og mennesker. Jonas Olsson, White, Malmø Hovedpunkter for et innovativt by- og bygningsmiljø: nye hybride rum det 4. byrum åbne stueetager i bygninger attraktive mødepladser ny kundskabsdelings kultur innovationsstrategi og ledelse i virksomheder og institutioner. SIDE 14 :

15 UniverCity tema ved forrige seminar i Malmø Kultur og byudvikling tema ved næste seminar i Århus Det forrige tema blev berørt i et oplæg om Universitetet i Bergen, som ligger midt i byen. Det er et city universitet. Forretningsplanen for universitetet beskriver samspillet med byrummene, som et strategisk tema for universitetet. Universitetet har ansvar for og interesse i byens rum og bylivet. Det styrker universitets og byens konkurrenceevne. Dels er byrummet en arena for læring og forskning, der er universitetets kerneopgaver. Sigmund Grønmo, Rektor for Bergens Universitet NCN ønsker at tage et nyt tema op: Kultur og byrum. Det sker ved NCN-seminaret i Århus. Ved Bergen seminaret tog et kulturpanel hul på dette tema: kultur vil forandre vore byrum, kultur vil udfordre den traditionelle ordensfikserede byplanlægning, kultur giver lvet mening, kunst er kundskab. Deltagere: Øyvor Johnson, sektionsleder, Bergen Jan Landro, journalist, Bergens Tidende Frøydis Moberg, Bergens Rockaktører Solveig Østerbø, Bergens Kunsthall Eirik Glambæk Bøe, Kings of Convenience Ordstyrer: Anne Mette Boye, Århus HVIDBOG 2/2010 : ARBEJDSPLADSERNES FORANDRING & BYKVALITET SIDE 15

16 Hvidbog :