Hvidbog : maj Topmødet i Lillestrøm: Lederskab og byudvikling januar

Transkript

1 Hvidbog : maj 2012 Topmødet i Lillestrøm: Lederskab og byudvikling januar

2 side 2

3 Bertel Haarder og Christer Larsson. side 3

4 Indholdsfortegnelse Topmødet i arbejdstøjet Program och deltagerliste Ordfører, Ole Jacob Flæten, byder velkommen Christer Larsson byder velkommen Byer for alle overordnet konklusion Topmødets temaer - udfordringer Føredrag: Ny viden til byudvikling Dialogforum debat mellem politikere og embedsmænd 18 Dialogforum tre oplæg i plenum Dialogforum gruppearbejde Velkommen til Odense i september Chairman for Nordic City Network Christer Larsson, christer.larsson@malmo.se. Tlf Mobil: Adresse: Malmö stadsbyggnadskontor, August Palms plats 1, S Malmö, Sverige Nordic City Network Secretariat Per Riisom, riisomcity@gmail.com. Tlf: Mobil: Adresse: Hedevænget 22, 2800 Lyngby, Danmark per@gehlarchitects.dk. Tlf: Mobil: Adresse: Gammel Kongevej 1, 4.th, 1610 København V, Danmark Helena Uesson, helena.uesson@malmo.se. Arbetsmobil: Göran Rosberg, goran.rosberg@malmo.se. Tlf: Lotta Hansson, lotta.hansson@malmo.se. Tlf: Mobil: Marianne Dock, marianne.dock@malmo.se, Tlf: Adresse: Malmö stadsbyggnadskontor, August Palms plats 1, S Malmö, Sverige Grafisk form: Lotta Hansson Malmö stadsbyggnadskontor side 4

5 Kapiteloverskrift : overskrift Topmødet i arbejdstøjet Byudvikling er et vigtigt politisk interesseområde. Fokus på politisk lederskab. Byer er fremtiden for mange mennesker. Byerne skal bidrage til at forny velfærdssamfundet. Mennesker længes efter fælleskab! Vi skal passe på segregering i vore byer. Vi må udvikle det urbane tætte fælleskab. Byudvikling er kilde til ekonomisk vækst! Byudvikling er politik. side 5

6 Program Topmøde i NCN Dialogforum Lederskab og byudvikling i nordiske byer mod januar 2012, Lillestrøm, Norge Sted: Kulturhuset, Lillestrøm Mødeleder: Per Riisom og Louise Vogel Kielgast, NCN sekretariat Torsdag den Kl. 18:00: Aftenmøde/middag Velkomst v. borgmester Ole Jacob Flæten Foredrag: Byer i 1000 år v. prof. Martin Zerlang/Kbh Universitet Middag & After skiing Fredag den : Ankomst til topmødet/ kaffe/mingling/small talk 08.30: Topmødet åbner v. Per Riisom, mødeleder 08: Del 1. Foredrag. Erfaringer og ny viden. Mødeleder: Christer Larsson 08:45: Byer for alle v. Jesper Nygård, Adm. direktør for KAB 09:15: Urbanomics - byens økonomiske betydning v. vicerektor Eva Engquist, Malmö Højskole 09:45: PAUSE 10:1 5: STRAKKS - nye ideer til byudvikling v. Anita Orlund, tidl. borgmester i Skedsmo 10:35: Byer og politisk lederskab v. Anker Boye, borgmester i Odense 10:55: PAUSE 11:15: Den nordiske samfundsmodel og værdier - udfordringer for fremtidens byer v. Bertel Haarder, Præsident for Nordisk Råd :00: Lunch: Fast City Food på Storetorv 13:00-16:15: Del 2. Dialog Forum. Mødeledelse: Uffe Steiner Jensen/Mattias Stenberg 13.00: Introduktion v. Uffe Steiner Jensen 13:10: Beretninger fra 2 byer: Aalborg Stavanger : Gruppearbejde 14.45: Referater fra gruppearbejde i plenum 15:15: PAUSE 15:30: Plenumdiskussion 16.00: Konklusioner og tak til Skedsmo Kommune, Christer Larsson Velkomst til Odense, september 2012 v. Anker Boye 16:15: Afslutning på Storetorv Deltagarlista Fredericia Uffe Steiner Jensen Byrådsmedlem Fredericia Holger Spangsberg Kristiansen Teknisk direktør Malmö Carina Svensson ordförande i Stadsbyggnadsnämnd Malmö Karolina Skog kommunalråd Miljöpartiet Malmö Helena Uesson Projektmedarbejder Malmö Christer Larsson stadsbygnadsdirektør Malmö Marianne Dock Programarkitekt Aarhus Thorkild Green afd.arkitekt Aalborg Mariann Nørgaard rådmand Aalborg Mads Sølver Byrådsmedlem Aalborg Christian Bjerg teknisk direktør Aalborg Peder Baltzer stadsarkitekt Aalborg Peter Mikkelsen afdelingsleder Aalborg Brian Høj Projektleder for STRAKKS Aalborg Erik Møller Planlægger Norrköping Frederik Bergqvist Politiker Norrköping Mattias Stenberg Politiker Norrköping Martin Heidesjö stadsarkitekt Uppsala Ebba Busch Politiker Uppsala Karin Åkerblom Processledare Stadsutveckling Trondheim Anne Reinton rådgiver Trondheim Kim Sørensen daglig leder, Studiebyen Umeå Lennart Holmlund kommunstyrelsens ordförande Umeå Åsa Ögren Byggnadsnämndens ordförande Umeå Isabella Forsgren Planchef, Umeå Kommune Lillestrøm Boye Bjerkholt Politiker Lillestrøm Anne-Mette Lervik Politiker Lillestrøm Ole Jacob Flæten Politiker Lillestrøm Runhild Aae Klausen Politiker Lillestrøm Ulf Bakke Politiker Lillestrøm Øyvind Tronier Halvorsen Politiker Lillestrøm Richard Skjørn Politiker Lillestrøm Andreas Bjørnnes Plan- og Næringschef Lillestrøm Torstein Leiro rådman Lillestrøm Tor Inge Guttelvik teknisk direktør Lillestrøm Torild Fagerbekk Plansjef Lillestrøm Stig Ervland kommunikationsrådgiver Lillestrøm Mari Heiberg Projektleder, Kunnskapsbyen Lillestrøm Kristin Ulvaag Tuffe Lillestrøm 2020 Lillestrøm Hege Bjørnelund Lillestrøm 2020 Stavanger Kristen Høyer Mathiassen Nestleder i Kommunalstyret for byutvikling Stavanger Halvor Karlsen direktør for kultur og byudvikling Stavanger Kristen Gustavsen rådgiver ved Kommuneplanafdelingen Stavanger Gunn Jorunn Aasland Leder for Kommuneplanafdelingen Tromsø Maren Thorstensen Planlægger, Tromsø Kommune Kristiansand Stian Storbukås nestleder i byutviklingsstyret Kristiansand Valborg Langevei næringsrådgiver, By og samfundsenheten Kristiansand Anne Sæther Lislevand Planlægger, By- og samfundsenheten Odense Anker Boye Borgmester Odense Anne Velling stabschef, Bystrategisk Stab Odense Jannik Nyrop chefarkitekt, Bystrategisk Stab Odense Nille Hedegaard Plan- og projektmedarbejder, Bystrategisk Stab Sønderborg Vivian Krøll Plan- og bygchef, Sønderborg Kommune Sønderborg Irving B. Jensen arkitekt maa, Sønderborg Kommune København Lars Fjendbo Møller Projektmedarbejder, Dansk Arkitektur Center Oplægsholder Bertel Haarder Præsident, Nordisk Råd Oplægsholder Martin Zerlang Professor, Københavns Universitet Oplægsholder Jesper Nygård adm. Direktør, KAB Oplægsholdere Eva Engquist Vicerektor, Malmö Högskola NCN-sekretariat Louise Kielgast NCN-sekretariat Per Riisom Gehl Arkitekter Gehl Arkitekter side 6

7 Mod en ny nordisk bypolitik Kaffe-kaffe-kaffe, masser af kaffe, så kommer der gang i mingling og nye ideer. Kapiteloverskrift : overskrift side 7

8 Ordfører i Skedsmo kommune, Ole Jacob Flæten, byder velkommen til topmødet side 8

9 Kapiteloverskrift : overskrift NCN formand Christer Larsson starter topmødet Byer for alle!. Urbaniseringen ses af alle som en positiv udvikling med mange fordele. For mennesker. For økonomisk vækst. For valgfrihed. For velfærdssamfundet. Men den ledsages af problemer der skal tages vare på; segregering, mangel på jobs, mangel på billige boliger, miljøproblemer. Det skal der gøres noget ved for at høste urbaniseringens fordele. De fleste af os vil komme til at bo i byer og byregioner i fremtiden. Hvordan får vi byer, der er værd at leve og arbejde i? Hvordan ser det nordiske velfærdssamfund ud i en urban sammenhæng? Vi har en nordisk samfundsmodel, skal vi også have en nordisk bymodel? Bylivet er blevet et vilkår for de fleste. Byer er derfor blevet et væsentligt samfundsanliggende i de senere år. Der arbejdes allerede på livet løs for at udvikle vore byer. Hvordan kan denne indsats fortsættes og styrkes? Det er et tema, der interesserer alle og derfor også et politisk toptema. Hvordan styrker vi det politiske lederskab i vore byer? Christer Larsson Ilmars high five for byudvikling Byudvikling kan i sin fysiske form være et stærkt udtryk for: Ilmar Reepalu 1. at bygge det nye samfund (samfundsbygning) med et menneskeligt ansigt, samvær og fælleskab 2. at virkeliggøre demokratiet: delagtiggørelse, respekt og mangfoldighed 3. at skabe tryghed i samfundslivet, tillid mellem mennesker, oplevelse af retfærd og gensidig ansvarsfølelse 4. at gøre samfundet tilgængeligt for alle: ikke diskrimination, ikke udelukkelse, men med inddragelse og adgang til samfundets goder 5. at vise respekt for de fælles ressources: effektivt i ressourceandvendelse og skabelse af økonomiske ressourcer (økonomisk vækst og erhvervsudvikling). Ilmar Reepalu, kommunalfullmäktiges ordförande, Malmö side 9

10 Byer for alle overordned konklusion En helt overordnet konklusion Mennesker søger i disse år mod byerne for at fremme deres værdier, livsvilkår, karrieremuligheder og valgfrihed det vil sige deres velfærd. De fleste kommer dermed til at leve og arbejde i bysamfund, i urbane omgivelser, i tætte urbane fællesskaber. Homo Urbanus! Det er en megatrend, som er uimodståelig og uimodsigelig og som er et vilkår, vi må forholde os til. I forhold til velfærdssamfundet er der dels tale om en ny urban udfordring til velfærdssamfundets udvikling, dels tale om nye muligheder for at styrke dette velfærdssamfund. Byudviklingen er både en del af problemet og en del af løsningen! Den nye markante byudvikling foregår indenfor rammerne af den såkaldte nordiske samfundsmodel og perspektivet er muligvis, hvad man kunne kalde en ny nordisk bysamfundsmodel? en masterclass om lederskab og byudvikling i Nordiske byer. Målgrupper er politikere og embedsmænd eller måske udvidet med de civile ledere i bysamfundet. En masterclass vil handle om, at tage udgangspunkt i den gode performance, der allerede eksisterer og videreudvikle denne. (Ove Kaj Pedersen og DAC). Vor opgave er derfor ikke umulig, men tværtimod mulig! Overordnet viste topmødet følgende At der er en betydelig politisk interesse for byspørgsmålet og de udfordringer, der følger med. Men også en vis usikkerhed, et behov for viden, for mål og visioner samt i et vist omfang for et politisk sprog for disse temaer. En bypolitik! At bypolitik på den anden side ikke er noget nyt. Tværtimod har alle byer ført en de facto bypolitik i mange år, og byspørgsmål spiller en stigende rolle på den politiske dagsorden og i kommunal politik i disse år. At et politisk charter derfor ikke skal starte fra bunden, men bygge videre på, korrigere, informere og kvalificere et politisk felt og en praksis, der er under udvikling. At byer som politisk tema er inde i et gennembrud, som følge af den betydning byer er ved at få i det moderne samfund, for moderne mennesker og moderne erhvervsvirksomheder. Og dermed for det vi skal leve af. Lederskabet i vore byer, der tilhører de næststørste byer i de nordiske lande ligger i forvejen på et ret højt niveau. Det skyldes, at vore byer, som regionale hovedbyer, er udsat for et dobbelt tryk og konkurrenceforhold. På den ene side skal vore byer klare sig i den benhårde konkurrence fra hovedstæderne, hvis udvikling i disse år er meget markant. Og på den anden side lever vore byer i et symbiotisk samliv med de omliggende regioner, som de betjener og lever af, og i forhold til hvilke vore byer har et betydningsfuldt velfærdsmæssigt ansvar og rolle. At klare dette konkurrencepres og disse velfærdsmæssige opgaver er en dobbelt udfordring, der kræver et markant og dygtigt politisk lederskab. Et lederskab der findes, men som selvfølgelig kan og skal videreudvikles, blandt andet gennem det charter, vi her arbejder med. En idé (fra Norrköping seminaret): At gennemføre Anker Boye, borgmester Odense. Colla boration is everything!. Mattias Stenberg, Norrköping kommun. Ledelse i samarbejde mellem politikere og tjenestemænd - guldzonen. Charter proces Topmødets debat er grundlag for charteret Charter-udkast udsendes til kommunerne før sommerferie Charter revideres og forelægges i Odense konferencen i september 2012 side 10

11 Kapiteloverskrift : overskrift Fra ordbogen: byer og bysamfund Hvad taler vi om? Byer og bysamfund. Bykultur og byliv. Urbane livsformer og urban livskvalitet. Urbane og tætte fællesskaber mellem mennesker. Byer og regionale hovedbyer. Eller regionale bysystemer, hvor mennesker fører et regionalt hverdagsliv. Regionale netværksbyer, der omfatter alt fra den store regionale hovedby til større og mindre byer og bysamfund, mindre bebyggelser og landsbyer, enkelt bebyggelser og landdistrikter samt det åbne land. Dermed er det åbne land i storbyområder blevet en del af byen, det urbane landskab. Hvad taler vi om? Det politiske charter drejer sig ikke om byplanlægning og de temaer, der hænger sammen med denne faglige disciplin. Her taler vi om den måde, hvorpå mennesker bor og arbejder, hvor deres liv foregår, hvor de har deres hverdag og familie. At de bor i tætte bosætningsformer, sammen med mange andre mennesker i et mangfoldigt og inspirerende bymiljø, med mange muligheder, udfordringer og problemer. Vi taler mere om byen som et samfund og fællesskab, end som fysisk by og bebyggelse. Hvad sagde topmødet i store træk? Det overordnede om byer At vi kommer til at leve i bysamfund. At byer i den forstand er fremtiden, selvom vi ikke må glemme de små samfund heller ikke i storbyen. At byerne er blevet væsentlige i samfundsudviklingen, for borgerne, for erhvervslivet og hele den økonomiske udvikling og vækst, for fællesskabet og for velfærdssamfundet. At udviklingen af velfærdssamfundet derfor har en urban dimension og nye urbane muligheder: Det tætte fællesskab i byerne og lokalområderne må bidrage til udviklingen af velfærdssamfundet og omvendt! At denne nye velfærdsby er et nyt politikområde under udvikling og opbygning. At byudvikling derfor er et politisk toptema frem mod 2020 ny bypolitik. At en dialog og proces omkring et charter skal bidrage til at udvikle nye mål og visioner en ny bypolitik. Det overordnede om lederskab Topmødet blev holdt i NCN- Dialog Forum for politikere og tjenestemænd. Gruppen af politikere og tjenestemænd udgør i praksis det faktiske lederskab i vore byer og bysamfund. De indgår i den forbindelse dialog, samarbejde og partnerskab med bysamfundets (og regionens) partnere, interessenter, borgere, erhvervsliv og politikere. Et netværks lederskab såkaldt governance. Topmødet blev inspireret af en række foredragsholdere, hvis synspunkter indgik i topmødets dialog og resultater. Det er afgørende for dette lederskab, at byudvikling, som er den almindelige samfundsudvikling på et meget lille areal, er kompleks, kaotisk, uforudsigelig, faktisk ustyrlig. Og som drives frem af drivkræfter, der ikke lader sig styre men nok påvirke. At det er påvirkningen af denne udvikling, der er det egentlige mål for lederskabet. At formålet dermed er at udnytte og korrigere drivkræfternes dynamik til at opnå ønskede mål for bysamfunds udviklingen. Denne aktive politiske påvirkning forudsætter politisk enighed og kraftudfoldelse, samarbejde og løbende resultatskabelse. side 11

12 Topmødets temaer udfordringer som det blev sagt Temaer/udfordringer De mest omtalte temaer udfordringer: 1. Lederskab politik (bypolitik) - lederskab: politikere og embedsmænd i dialog og samarbejde guldzonen - lederskab og tillid en politisk opgave at kunne forklare borgerne hvorfor - urban governance netværksledelse partnerskaber - politisk mod det lange perspektiv - markante beslutninger, store investeringer - korrigere markedskræfter - samarbejde for at udvikle bysamfundet/byen - en politik for byer bypolitik - at ville den blandede by/mangfoldige boligområder, en forudsætning for den åbne by 2. Charter om lederskab og byudvikling - udvikle nye visioner, ideer, et politisk sprog om byudvikling - pege på muligheder ikke på konkrete løsninger (som er dårlige kompromisser) 3. Velfærdsamfundet og bysamfundet levevilkår livskvalitet fællesskab - hvilke spørgsmål rejser velfærdssamfundets fornyelse i forhold til byens udvikling - hvordan opnås livskvalitet gode levevilkår urbane fællesskaber (mennesker længes efter fællesskab) 4. Bysamfund byliv et nyt vilkår - byerne er fremtiden fremtidens livsform og ubestrideligt vilkår - mange ønsker at bo i byen det bestemmer før jobbet hvor man vil bo - kombineret by og erhvervspolitik 5. Byer for alle boliger for alle bydele - byerne vinder frem nye livsstilen, værdier og præferencer - men byen for alle kommer ikke af sig selv - fremme en økonomisk og social udvikling af byerne - opbygning af relationer og netværk af social kapital - byerne skal forandres - byboliger for alle en central byopgave en politisk opgave - en elementær forudsætning for bylivet - der skal være boliger nok stor befolkningstilstrømning 6. Segregering ghetto - bo sammen - vi skal bo sammen i samme byområder det er et velfærdsmål - at have adgang til et job tæt ved boligen - byerne skal levere service, mangfoldighed og oplevelse 7. Urban økonomi og erhverv kundskabssamfundet byers økonomiske betydning - 75% af BNP i USA kommer fra større byer - byer er nyskabende højproduktive + 50% - højere løn + 30% - tæthed, mødesteder, netværk og tilgængelighed er afgørende for byens innovation - der skal hygges tæt og højt urban intensitet - human kapital er byens kapital i vidensamfundet - mennesker er byens råstof - gentificering giver mindre mangfoldighed og produktivitet - nedsættelse af en nordisk bykommision (skaffe viden og erfaringer til anvendelse i byudvikling) 8. Kundskabssamfundet kundskabsbyen viden og erhverv - samarbejde med universitet og erhverv - skabelse af et nyt økonomisk erhvervsmæssigt livsgrundlag (i Norden) - campusudvikling urbane campus er - universitetet som driver for bysamfundet - den attraktive studenter- og akademikerby - at få mange studenter studenterboliger - at holde på de færdiguddannede 9. Ny viden - nye ideer radikal fornyelse - radikal ideudvikling - tid til at skabe nye ideer - ikke haste med løsninger 10. Bykultur humane værdier urbane omgangsformer - udvikle et urbant fællesskab - nye urbane livsformer - variation, mangfoldighed, tolerance, identitet - væk med ghettoer - fra industrikultur til kundskabskultur og viden - byliv cyklisme (mennesker er synlige og mødes) side 12

13 11. Den regionale by centralisering de mellemstore byer - centralisering af byudvikling omkring hovedstæder et velfærdsproblem - stærke hovedstæder er et gode for alle andre byer også de mellemstore byer - de mellemstore byer er på vippen de kan både gå tilbage og frem fremgang kræver en bevidst, stærk indsats - de mellemstore regionale centerbyer (os) har en særlig mission: et regionalt ansvar at bidrage til at udbrede velfærdssamfundet til alle landsdele - den lille storby med den store betydning - vi skal både konkurrere og samarbejde indbyrdes mellem byerne 12. Byudvikling og bystruktur ny udvikling af byen - at fortætte, bygge højere, bygge byen indad til - holdbar byudvikling trafik cyklisme - bykvalitet gode socialt blandede boligområder - byrum for mennesker - værdibaseret byudvikling: mangfoldighed, ansvarlighed, åbenhed, tolerance.. - tværfaglighed i byudvikling og utraditionelle aktører nye ideer 13. Bestemmende faktorer som man må tage udgangspunkt i og udnytte - drivkræfter som man må udnytte og korrigere: nye værdier, urbanisering, regional koncentration, tilflytning, gentificering faldende mangfoldighed og produktivitet - markedskræfter som politikerne må korrigere - forudsætninger god kommunal kernedrift - betydningen af basics (skole/sundhed/tilgængelighed/ tryghed), betydningen af politisk enighed - sammenhænge mangfoldighed kontra vækst - barrierer vanskeligheder der må overvindes Temaer/udfordringer (mindst omtalt) Om disse temaer blev der sagt mindre, men dog noget. 1. Uddannelse - Opfattes af mange som en helt afgørende forudsætning generelt 2. Erhvervsudvikling innovation nye arbejdspladser urbane virksomheder - handler hvad vi skal leve af og det skal ses i sammenhæng med bysamfundets indretning og byens udformning 3. Trafik og tilgængelighed - tilgængeligheden til de urbane faciliteter og muligheder er afgørende 4. Konflikter og barrierer i bysamfundet og byudviklingen - konflikter og barrierer kan begrænse virkningen af det man gør og det man vil opnå der blev givet flere eksempler på sådanne 5. Investorer byggesektor markedskræfter - at spille godt sammen med investorer 6. Fleksibel byplanlægning forvaltning af regler - byplaner og forvaltningen heraf skal være åben for nye muligheder, fleksibel, robust og udogmatisk, byplanlægning skal være et beredskab, der kan opfange og udnytte nye muligheder og drivkræfter. 14. NCN:s rolle - nordisk bysamarbejde er vigtigt - samarbejde med Nordisk Råd er vigtigt - sælge norden som vinderregion - der skal være politisk opbakning til NCN - NCN skal bidrage til at systematisere udviklingen af nordiske byer side 13

14 Borgemester Anker Boye, Odense: De store byer er viktige i samfundsudviklingen, men udviklingen i vore byer kommer ikke af sig selv. Der skal gøres en politisk insats. Nordic City Network skal koordinere. side 14

15 side 15

16 Foredrag: Ny viden til byudvikling Byer i 1000 år. Professor Martin Zerlang, Københavns Universitet At udvikle en deltagerstyret byudvikling Brugerdrevne byer Byer for alle hele byer. Adm. Direktør i KAB og formand for Realdania, Jesper Nygård. KAB administrerer almennyttige boliger. Vi er der for alle! Byer er fremtiden. Alle vil bo der. Arbejde, kultur, Urbanomics byers økonomiske betydning. Vicerektor ved Malmø Højskole, Eva Engquist. Hvorfor er byer gode til innovation og økonomisk vækst? Tætte, intense, mangfoldige større byer skaber netværk, videndeling, inspiration, nytænkning og dynamiske processer samt nye virksomheder. Byer skaber nye ideer, det sker hele tiden og overalt i byen. Byer giver højere lønninger, større produktivitet og uddannelse. Højere uddannelse giver merværdi. Nye livsformer, livsstile og værdier får mennesker til at søge mod byerne. Det skaber Fra venstre: Martin Zerlang, Jesper Nygård, Eva Engqvist, Anita Orlund, Anker Boye och Bertel Haader. uddannelse og valgmuligheder. Vi skal lave gode byer for alle men byen for alle kommer ikke af sig selv. Man skal være modig og udnytte og korrigere markedskræfterne. Byen for alle kræver boliger til alle, 20% lejeboliger og blandede byområder. Det kræver økonomisk vækst og arbejdspladser. Byen er højproduktiv og bæredygtig. I USA kommer 75% af BNP fra byerne. Men konflikterne vokser også og dem må vi have styr på. Stigende segregering mellem byer, befolkningsgrupper, byområder og naboer. For megen biltrafik, arbejdsløshed og utryghed. Vi må have mangfoldighed i alle byområder, satse på cyklisme og adressere konflikter. En bypolitik der har modet til at lave gode bydele, korrigere markedskræfterne og løse konflikter. Den skal støttes af en offensiv boligpolitik, der er nøglen til den gode by. Det er en sand velfærdsopgave. Et nordisk charter for byer og boliger en fin idé. Bypolitik er politik! et kvalificeret arbejdsmarked og nye arbejdspladser. Tilstrømningen til byerne giver også problemer; de bliver dyre at bo i, at få bolig i. En gentificering, der giver mindre mangfoldighed og dermed mindre kreativitet og produktivitet. Succesrige byer risikerer at blive tabere og kvæles i egen succes. Hvordan får man styr på disse negative effekter? Man skal sikre billige boliger og overkommelige leveomkostninger. Byer med tryghed, sundhed, gode transportmuligheder. Urban governance er vigtig. Det er hvad urbanomics handler om: byers evne til at skabe økonomisk vækst. Opret en tænketank for byudvikling i nordiske byer i samarbejde mellem vore universiteter og højskoler. Velfungerende byer skaber økonomisk vækst! Byer for alle må have boliger for alle! side 16

17 Strakks nye ideer til byudvikling. Direktør i Kundskabsbyen Lillestrøm, tidligere ordfører i Skedsmo kommune. Kundskabsbyen Lillestrøm er er erhvervsorganisation af kundskabsbaserede virksomheder og institutioner. Den nye lufthavn og det superhurtige flytog gav pludselig Lillestrøm en helt central placering og fantastiske muligheder i den regionale udvikling omkring Oslo. Helt nye muligheder der resolut blev grebet af byrådet og byggesektoren. En helt ny bymidte er opbygget, et nyt kulturhus opført, etablering af Akershus Energi Park, nyt storhotel, 35 restauranter. Byer og politisk lederskab. Borgmester i Odense, Anker Boye. Tidl. formand for Kommunernes Landsforening. Odense er hovedstad på Fyn og en stor universitets og kulturby. NCN samarbejde er en rigtig god ide. De nordiske byer har fælles historie, kultur, værdier og samfundsform. Vi kan lære meget af hinanden, vi kan udvikle hinanden og vi skal stå sammen i den benhårde globale konkurrence. Byer er kulturbærere og vore byer har et særligt samfundsansvar: at udvikle hele landet! Vore mellemstore byer er i en tvetydig position: udvikling eller afvikling. Ny gejst og fremtidstro. Lillestrøm er blevet en stor spiller i norsk byudvikling. Strakks projektet fortsætter denne udvikling med nye ideer om kombineret by- og erhvervsudvikling. Mange mennesker ønsker at bo i byer, det skaber nye arbejdspladser og planlægningen må tage udgangspunkt i human og social kapital, bygge på væsentlige værdier som åbenhed, ansvar, tolerance og mangfoldighed. Der skal være intenst samarbejde mellem alle aktører, og i spidsen skal der være et stærkt politisk lederskab. Kundskabsbyen Lillestrøm satser på virksomhedsudvikling i bymidten i et samarbejde med det nye Lillestrøm 2020, der er en interesseorganisation for alle, der har interesse i byens trivsel og vækst. Kundskabssamfundet og ønsket om at bo i byen medfører, at vi skal udvikle Lillestrøm, således at bosætning og virksomhedsudvikling kan spille sammen. Der skal være flere arbejdspladser og virksomheder i Lillestrøm og det kræver et stærkt politisk engagement. Politikerne skal tage ansvar for at udnytte nye muligheder! Vi har gode udviklingsmuligheder, men det kommer ikke af sig selv. Det skal gøres en stærk indsats et markant politisk lederskab. Der skal lægges planer, tages beslutninger, findes store penge. Ellers er det lige meget. Byer skal være et samværsrum for mennesker, et kulturelt mekka, have variation, identitet, kvalitet, karakter og visualitet. De skal gøre os glade og tilpas. Odense har fokus på sin regionale rolle på hele Fyn. Politikerne skal bakke NCN op og udnytte det nordiske bysamarbejde optimalt! Den nordiske samfundsmodel og værdier udfordringer til fremtidens byer. Medlem af det danske Folketinget og af Præsidiet for Nordisk Råd, tidligere minister, Bertel Haarder. Folk vil have levende fællesskaber. Byerne har et problem. De er præget af adskilthed, ghettodannelse. Men mennesker, herunder børnefamilier, vil bo i byer. Tryghed, sikre skoleveje, caféliv, mangfoldighed. Lovgivningen står i vejen for den blandede by. Boliger, arbejdspladser, butikker mellem hinanden. Kort cykelafstand til arbejde. Det er en vigtig opgave, at udvikle gode urbane fællesskaber og her kan man bygge på den nordiske samfundsmodel og fælles værdier. NCN er et fint forum for nordiske byer. NCN kan samarbejde med Nordisk Råd. Markedsføre Norden som vinderregion og uddele en bypris for årets nordiske by sammen med Nordisk Råd. NCN skal hjælpe med at udvikle gode fællesskaber i byerne. side 17

18 Dialogforum debat mellem politikere og embedsmænd Politisk Lederskab og Byudvikling indledning ved Uffe Steiner Jensen Vi kan i denne kreds, som interesserer sig for byudvikling og politisk lederskab stille os selv spørgsmålet. Er byudvikling en vigtig politisk sag? Konklusionen efter min mening ganske klar. Ja, byudvikling er en vigtig politisk sag. Det er min fornemmelse, at vore nordiske velfærdssamfund befinder sig i et vadested. Når jeg lytter til vore danske politikere og iagttager andre europæiske politikere via medierne, så synes jeg, at jeg kan høre og se, at de er i tvivl om, hvorhen vi skal bevæge os. Vi frygter/ eller er imponerede over de nye økonomier i BRIKlandene. Hvordan skal vi dog kunne klare os. Hvad skal vi leve af. Hvordan skal vi kunne opretholde vores levestandard, og hvordan bevare og udvikle de velfærdssamfund den nordiske samfundsmodel, som vi har udviklet de seneste 3 generationer, og som vi er glade for, og som på mange, mange områder fungerer helt fortrinligt? Det er min opfattelse, at staten og kommunerne må opfinde helt nye måder at arbejde på. Vi skal i vore samfund være villige til at arbejde for alvor med radikal innovation. Udvikle helt nye, radikale ideer. Jeg vil ganske kort fortælle om et radikalt innovationsprojekt, som vi arbejder med i Fredericia. Vi kalder projektet Fredericia Former Fremtiden. Et delprojekt er vi kommet langt med. Det hedder Længst muligt i eget Liv. I dette projekt har vi udviklet en ganske enkelt ide, nemlig at tilbyde fysisk rehabilitering i stedet for hjælp til f.eks. rengøring. Det er ikke spor komplekst, men det er en radikal ny måde at løse opgaven på. Det er et eksempel på en måde at tænke og arbejde på, som vender hele ældresektoren i Danmark på hovedet. Uffe Steiner Jensen, viceborgmester i Frederica. Man skal bruge god tid til at få de nye ideer så kommer løsningerna næsten af sig selv. Den oprindelige inspiration hentede vi i Östersund i Sverige. På samme måde tænker jeg om Byudvikling. Vi skal søge radikale innovative ideer, så vi kan bidrage med vækst og velstand i fremtidens velfærdssamfund i de Nordiske Lande via politisk lederskab og byudvikling. Med andre ord så tror jeg, at byudvikling og dygtigt politisk lederskab er en afgørende drivkraft i fornyelsen af de nordiske velfærdssamfund. Politisk lederskab i praksis Scenarier for fremtiden: De bedste byer har en vision Grundighed Ordentlighed Samarbejde (masser af kaffe og runde borde)/tillid/ Tillidsskabende aktiviteter Gennemsigtighed Massiv information og diskussion hele tiden Jeg tror på, at det politiske lederskab i vore byer bedst kan realiseres og få succes gennem et åbent og fordomsfrit samarbejde mellem mange forskellige parter og interessenter også de utraditionelle. Det er de runde borde og masser af kaffe, der er det vigtigste værktøj. Det er grundighed og ordentlighed der er nogle af nøgleordene. Det er et åbent flow af information alle ved alt hele tiden, hvis vi skal få succes og så er det tætte og forpligtende samarbejde mellem politikere og dygtige medarbejdere. Og her må politikerne vise mod, der skal investeres tid og økonomi i sådanne processer, og skal vi vide, at det er ikke sikkert, at der kommer brugbare resultater ud af det. Politikerne skal vide, at der skal tålmodighed til. Resultaterne kommer ikke på kort sigt, hvis vi for alvor vil arbejde med radikal innovation. Og politikerne skal være villige til at slippe medarbejdere løs, der skal være frirum til at arbejde og tænke og vi politikere skal lade være med at skyde ideer ned. Og når jeg taler om samarbejde mellem medarbejdere og politikere, så mener jeg samarbejde, hvor medarbejderne og politikerne går til den. Det er et samarbejde, hvor medarbejdere og politikere er i direkte samarbejde. Det er fuldstændig lovligt at medarbejderne og politikere højlydt diskuterer med hinanden og kære venner politikerne skal give plads og klart melde ud, at det på den måde, at de ønsker samarbejdet etableret og udført. Når den proces lykkes, så kan det lykkelige ske, og vi vil se dygtigt politisk lederskab lykkes i vore byer. Vi ved det godt alle sammen, at i krydsfeltet mellem medarbejdere og politikere der kan nås bemærkelsesværdige resultater. side 18

19 Dialogforum tre oplæg i plænum Politisk lederskab i Aalborg. Mariann Nørgaard, udvalgsformand, Aalborg. Politisk lederskab er helt afgørende. Politikerne bestemmer planlægningens indhold, ikke omvendt. Mange planer bliver mødt med lokal modstand fra borgere eller erhvervsliv. Politikerne skal kunne forklare og begrunde planernes indhold og konsekvenser samt redegøre for, hvorfor det kan tage tid at implementere dem. Aalborg er på vej gennem en spændende og kompliceret transformation fra industriby til kundskabs- og oplevelses by. Universitetet har haft en enestående vigtig rolle for hele denne proces og har været drivkraft for et tæt samarbejde med erhvervslivet og udviklingen af nye kundskabsbaserede virksomheder. En særlig opgave er, at flest mulige af de mange studerende i Aalborg bliver der efter endt uddannelse. Aalborg er blevet en global, konkurrencedygtig og attraktiv by. Politikerne skal træffe de afgørende beslutninger i udviklingen. Regionale udviklingsplaner. Kristen Høyer Mathiassen, nestleder for byudvikling i Stavanger. Stavanger er i gang med at udvikle sig fra en olieby til et kundskabs- og kulturby. Det sker i samarbejde med universitetet. Der er udarbejdet en regional udviklingsplan for den region, hvor Stavanger er hovedstad for at knytte den bedre sammen. Satsning på at blive en attraktiv by, universitet i 2005, udbygning af kollektiv trafik, cyklisme, nye byboliger, boliger nok til alle, attraktivt byliv og opbygning af midtbyen, også som attraktiv ramme for næringslivet. Det er en meget kompleks opgave at forandre en by. Byudvikling er en kompleks sag. Mattias Stenberg, udvalgsformand, Norrköping. Politikerne skal bidrage til en positiv samfundsudvikling. Politisk lederskab i byudvikling kræver, at man forstår politikernes vilkår. NCN har givet mig en forståelse af det og af, hvad den moderne by er for en størrelse. Det er ikke længere den enkle funktionalistiske by, som vi hidtil har arbejdet med. Den nye netværksby er uhyre kompliceret og kompleks. Det kræver en helt anden forståelse og tilgang til byudvikling, et stærkt samarbejde til alle sider og et målrettet politisk arbejde. Politikerne skal have indsigt i denne kompleksitet, ellers kommer de til at stå i vejen for udviklingen. Der må skabes et fælles sprog om den komplekse byudvikling. Vores charter skal pege visioner, ideer og mål for byudvikling ikke konkrete løsninger. Det skal udvikles et nyt politisk sprog for den komplekse byudvikling. side 19

20 Dialog Forum gruppearbejde Byudvikling og lederskab frem mod 2020 Oplæg ved Uffe Steiner Jensen Vi skal i gang med gruppearbejdet. Og det lykkelige er sket her allerede medarbejdere og politikere sidder sammen og skal arbejde direkte sammen. De byer, der bedst formår at skabe komparative konkurrencefordele med hensyn til bosætning og erhvervstiltrækning, de vil udvikle sig positivt. De byer vil vinde i konkurrencen mellem byer, fordi de har evnen til at skaffe sig økonomi til at finansiere fremtidens byudvikling. Gruppearbejdet skal diskutere udfordringerne og visioner for politisk lederskab og byudvikling frem mod Det, vi søger, er ideer til et charter eller en platform for det politiske lederskab og byudvikling i nordiske byer Jeg vil appellere til, at alt er lovligt, lad os få en bred, bred diskussion. I må gerne være vilde og uden disciplin, men I skal tale pænt med og til hinanden. Vi deler gruppearbejdet i to runder: 1. Udfordringer og initiativer frem til Udfordringer og visioner frem til Vi vil meget gerne kunne lægge et bud på et charter frem på Nordic City konferencen i Odense til september. Alt hvad der sker i gruppearbejdet vil dygtige folk søge at dokumentere på forskellig vis, så ikke en eneste god ide eller tanke smutter. side 20

21 Gruppe 1 At skabe innovative samarbejdsformer ( guldzonen ) At have et fælles værdigrundlag. Gruppe 2 At udvikle demokratiet - mere borgerdialog At byfornyelse og bytrafik skaber livskvalitet og byliv At politikerne skal være modige og fastholde det lange perspektiv At udnytte drivkræfter samarbejde med investorer og storbyerne At samarbejde mellem byer og stat At skabe arbejdsdeling mellem byer i samarbejde og konkurrence. Gruppe3 At have dialog mellem erhvervsliv, kommune og politikere om fælles visioner for erhvervsudvikling At udvikle nye arbejdspladser og gode livsvilkår for at fremme bosætning At have fleksible planer og fleksibel sagsbehandling At fokusere på og udvikle konkurrence fortrin At praktisere hybrid tænkning som forudsætning for innovative løsninger. Gruppe 4 At styrke samarbejdet i byen At politisk lederskab skal skabe partnerskaber At skabe ejerskab hos borgerne At fastholde de unge med en mangfoldighed af jobmuligheder de zapper rundt At satse på entreprenørskab udvikle finansieringsmuligheder. Gruppe 5 At udvikle en børnevenlig by At tage stilling til konfliktområder der ledsager urbaniseringen At være bedre til dialog og åbenhed politikerne skal kommunikere, de er ikke bare beslutningstagere At få flere med i dialog om planlægning At have fleksibel planlægning og processer, At gøre plads til kompleksitet og fleksibilitet i planlægningen At embedsmændene problematiserer og bringer det komplekse frem i lyset. side 21

22 Velkommen til Odense i september 2012 Topmødets konklusioner. Christer Larsson Meget god diskussion om mange væsentlige emner. Det er vanskeligt at overskue og sammenfatte. Vi udsender en hvidbog fra dette møde senere. Skal jeg fremhæve noget, bliver det: At byudvikling skal bidrage til at udvikle det nordiske velfærdssamfund baseret på den nordiske samfundsmodel og værdier. At dette dialog forum med politikere og embedsmænd er meget velfungerende. Vi kalder det guldzonen efter Mattias Stenberg. Det er et forum for lederskab og byudvikling i de nordiske lande. At NCN kan være et redskab for Nordisk Råd i forhold til byudvikling. Afslutning. Ordfører Ole Jacob Flæten Topmødet har vist, at lederskab i byudvikling er væsentligt. Og at byudvikling er et vigtigt tema i de kommende år. Hvorfor? Fordi byudvikling handler om vigtige ting for mennesker. Gode trygge rammer om menneskers dagligliv. Om tillid, livsudfoldelse og fællesskab. Byrum og byliv der kan anspore og inspirere os alle og virksomhederne til at få nye ideer, som vi kan leve af i fremtiden. Ofte er det helt enkle virkemidler der skal til. Velegnede opholdsmuligheder og mødesteder. Det behøver ikke at være så fancy og dyrt. Vi skal have byrum, der virker. Vi politikere må have en overordnet vision for byudvikling, bykvalitet, byliv og bykultur. Vi skal sige: sådan vil vi have det. Og så må vi stille med et tydeligt og overbevisende lederskab, der kan samle mange parter og aktører om sagen. I det jeg håber, at vi kan udarbejde et inspirerende charter for lederskab og byudvikling til konferencen i Odense. Tak til jer alle for en inspirerende debat og et udbytterigt møde. Tak for i dag. Borgmester Anker Boye Velkommen til Odense Konferencen! Alle inviteres til at deltage i Odense Konferencen den 2./3./4. september i år. Det bliver en stor nordisk konference om byudvikling, og vi ønsker stærk deltagelse af såvel politikere som embedsmænd. Vi er ved at udarbejde et meget spændende program. Vi skal have debatter og dialoger om lederskab og byudvikling. Vi vil forelægge et politisk charter Odense Charter 2012 om de vigtigste spørgsmål og udfordringer, vi står overfor i de kommende år. Chartret vil bygge videre på dette Topmøde i Lillestrøm og de tanker og synspunkter som I har fremsat her. Det skal være vores charter. Når I kommer til Odense så vil I få en spændende kultur- og kundskabsby at se. Der vil være busture til noget af det mest interessante i Odense. I skal være velkommen! side 22

23 side 23

24 n o r d i c c i t y n e t w o r k odense charteret 2012 Lederskap og byudvikling i nordiske byer 1 bysamfunde t ncn dialog forum Hvordan mon det skal gøres? Dialog og samarbejde er meget vigtig.