NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI
|
|
- Cecilie Henriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: En historisk ordbogs anvendelsesmuligheder Guðrún Kvaran Kilde: Nordiska Studier i Lexikografi 4, 1997, s Rapport från Konferens om lexikografi i Norden, Esbo maj 1997 URL: Nordisk forening for leksikografi Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre Nordiske studier i leksikografi (1-5) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.
2 Guorim Kvaran En historisk ordbogs anvendelsesmuligheder The discussion in this paper focuses on the possibilities a user can expect from a historical dictionazy. The examples used for demonstration are from the current historical dictionary project at the Institute oflexicography at the University of!celand. The archives are already in use for various forms of research, although the dictionazy project is still in progress. The computerized data available to users will be discussed, and its use in research on the changes in Icelandic vocabulary, inflectional and derivational morphology, and syntax, as well as in research on the modem language. 1 Indledning I mit foredrag har jeg tænkt mig at diskutere hvilke anvendelsesmuligheder de som benytter sig af en historisk ordbog kan forvente. Mine eksempler henter jeg til det ordbogsværk som er i forberedelse ved Institut for leksikografi ved Universitetet i Reykjavik hvor man har arbejdet på en historisk ordbog i over femti år. Det er almindelig kendt at der går lang tid fra man kommer i gang med et historisk ordbogsværk til det er færdigt, og i virkeligheden bliver sådant et værk aldrig færdigt. Men brugeren kan ikke vente i årtier med at få adgang til materialet. Det er hans ret at kunne få de oplysninger han behøver hvis de allerede foreligger. Det kan han i vores tilfælde gøre til dels ved hjælp af internettet og til dels ved at besøge instituttet. Men før jeg kommer til mulig anvendelse af materialet må jeg i nogle få ord beskrive instituttets materialsamlinger som de er i dag og som interesserede kan benytte sig af. 2 Instituttets materialsamlinger Ordbogens samlinger er delt i tre: Skriftsprogssamling med omkring ord og 2,5 millioner sedler. Talesprogssamling med omkring ord og sedler. Tekstsamling med omkring 700 tekster, ialt med over 25 millioner løbende ord. Skrifsprogssamlingen er den ældste af disse samlinger. I de første årtier og op til 1980 blev der lagt hovedvægt på excerpering af skrifter fra perioden 1540 op til nutiden, især trykte bøger, men som bekendt arbejder man i København på en historisk ordbog som omfatter norrøn prosa op til Senere begyndte man, parallelt med excerperingen, at indsamle materiale fra talesproget, for det meste gennem radioudsendelser.
3 132 Guonln Kvaran Bearbejdelse af en historisk ordbog er på mange måder anderledes end bearbejdelse af en ordbog over nutidssproget. Hvad den sidste angår så kan leksikografen i de fleste tilfælde støtte sig til sin egen sprogfølelse og han kan også spørge ældre og yngre sprogbrugere. Men leksikografen som skal arbejde med sproget som det var for mange århundreder siden og beskrive ændringer op til dagen i dag har ikke sprogfølelse at stole på. Han har kun foreliggende tekster. En traditionel måde at arbejde på er at excerpere fra trykte bøger og håndskrifter og ordne sedlerne alfabetiskt men med alle de hjælpemidler som man i dag har kan man bøde på det utilstrækkelige ved den traditionelle excerperingsmetode. En stor tekstsamling som dækker ordbogsværkets tidsrum er helt nødvændig. I nittenhundredeogottitallet blev en samling aftekster i maskinlæsbar form grundlagt på instituttet, og disse tekster bliver brugt til eftersøgning af eksempler på ord og ordforbindelser, både i tilfælde hvor seddelsamlingens oplysninger ikke er fyldestgørende og når seddelsamlingen helt mangler eksempler på ord eller ordforbindelser. De fleste af disse tekster er fra det. århundrede men vi arbejder på at maskinlæse al slags ældre tekster. Vi har i sinde at gøre tekster som der ikke hviler copyright på tilgængelige på internettet, yngre tekster må man bruge på instituttet. I begyndelsen af ottitallet tog man på instituttet de første skridt imod nye arbejsmetoder med indførelse af edb udarbejdelse af materialet. En tradisionel seddelsamling har mange indskrænkninger og eftersøgning er tidskrævende hvis den ikke gælder opslagsordene i alfabetisk ordning. Derfor blev det besluttet at begynde med et oversigtsregister over skriftsprogssamlingen (ritmålsskra). I registret findes alle ord i samlingen analyseret ud fra nogle kriterier: 1. Ordet som man spørger om 2. Sidsteled eller suffiks 3. Ordklassen 4. Køn, hvis ordet er et substantiv 5. Morfologisk struktur, feks. g (grunnoro) for usammensat ord, s (samsett oro) for sammensat ord, f (forskeytt) for ord med præfiks, v (vioskeytt) for ord med suffiks. 6. Antal eksempler: foreløbigl-5 og> (en pil) hvis de er flere end 5, men når citaterne er blevet koblet til registret opføres det eksakte tal. 7. Alder: Der gives oplysninger om det ældste og det yngste belæg. Hvert århundrede er delt i tre perioder, f (første tredjedel), m (anden tredjedel) og s (sidste tredjedel). 8. Kilden er til slut anført med en forkortelse aftitelen på værket hvorfra det ældste eksempel stammer.
4 En historisk ordbogs anvendelsesmuligheder 133 RITMALSSKRA OREAB6KAR HASK6LANS (Otg. 1.1) AEALVALMYND:I Spjaldleit Dålkleit Vi5hald Heimildir Hætta Almenna lysing å kerfinu, sty5ji5 å færsluhhapp til ab velja f1 birtir hjålp yfir upplystan valkost ORE... : Ending: Or5fl : Kyn: Or5g. : f j. dæma: Aldur (elsta-yngsta) dæmis.: Heimildaskammst.: Bindi/hefti/årg.: Bls./sta5setn : Sermerking: Håfundur..... : Artal : Titill..... : Til oversigtsregistret er der knyttet et kilderegister med oplysninger om alle excerperede skrifter. Vi var klar over at oversigtsregistret kun var det første skridt og at det næste måtte være at gøre selve eksemplerne tilgængelige i maskinlæsbar form. For et par år siden fik instituttet tildelt fondmidler til dette projekt, og nu er omkring sedler blevet indtastet. Halvdelen af dem er allerede blevet koblet til oversigtsregistret som er tilgængeligt for alle ved hjælp af internettet. Indtastning af citaterne giver lejlighed til al slags bearbejdelse af eksemplerne, som vil føre til nye maskinlæsbare registre i forbindelse med oversigtsregistret. F.eks. har min kollega J6n Hilmar J6nsson nu begyndt på en liste over ordforbindelser med materiale fra skriftsprogssamlingen. Her tages ordforbindelser i en vidforstand som ordsprog, faste ordforbindelser, såvel som kollokationer. Ordforbindelseme er fremsat på en standardiseret måde og der lægges vægt på at vise deres syntaktiske omgivelser for at gøre deres brug og betydning så klar som muligt. Denne liste indeholder nu omkring ordforbindelser og i den nærmeste fremtid vil den blive koblet til registret. Oversigtsregistret har vist sig at være til stor gavn for såvel instituttets medarbejdere som for alle andre som benytter sig af materialet. På instituttet gik man derfor i gang med at lave et tilsvarende register over talesproget. Opslagsordet angives samt ordklasse, substantivernes køn og antal sedler lige som i skriftsprogsregistret. Men på grund af samlingens natur måtte resten være lidt forskellig fra det andet register. Som jeg før sagde har instituttet samlet det meste af talesprogsmaterialet ved hjælp af radioudsendelser, men en del stammer fra feks. ordlister, ordsamlinger og dagbøger som Ordbogen har fået tilsendt. Samlingen er derfor meget varierende og samtidig uensartet, med materiale fra forskellige kilder. I talesprogsregistret var det derfor nødvændigt at give flere oplysninger som vises som plus eller minus: 1. Er der forklaringer på sedlerne? 2. Forekommer ordet i bestemte ordforbindelser? 3. Findes der variationer af ordet?
5 134 Guoron Kvaran 4. Er der citater på sedlerne? 5. Findes der henvisninger til andre ord? 6. Er ordet et proprium? 7. Er ordet et appellativ? TALMAL: Almenn hjålp Leit Vi5hald Hætta Almenn lysing å kerfinu, sty5ji5 å FÆRSLUHHAPP til a5 velja Talmålsskrå Or5ab6kar Håsk6lans Vi5hald :I 1111!!11111 Fram Aftur Breyta Ey5a Innskot Hætta Leitar a~ ~il ab breyta eba eyba Humer: [ Orb: [ Or5flokkur: [ ] Kyn: [ ] Se5lafjoldi: [ Skyringar: [ ] Or5asamband: [ ] Afbrig5i: [ ] Dæmi... : [] Millivisun.: [] Sernafn.. : [] Samheiti.. : [] Lykilorb oroasambands: Millivisun til oroa: [ [ [ [ [ [ Samheiti: [ [ [ Hvis ordet forekommer i en ordforbindelse f'ar man oplysninger om hovedordet, også om ordene som der henvises til og om synonymer. Dette register er stort set færdigt. Det kan allerede anvendes på instituttet og vi arbejder på også at gøre det tilgængeligt på internettet. 3 B:ruge:re:n og materialet Jeg har nu givet en oversigt over vores samlinger og vil gå over til at gøre rede for den nytte som brugeren kan have af ordbogsværket selvom det endnu er igang. Hvad brugere angår må man skelne imellem på den ene side den almindelige sprogbruger og på den anden side den som arbejder med sprog og sproglige undersøgelser. Den første slår enten op i en monolingual ordbog eller en bilingual ordbog ud fra sit kendskab til nutidssproget. Han henvender sig kun til en historisk ordbog hvis han støder på ord eller betydning som han ikke kender og som ikke findes i en ordbog over nutidssproget. Den anden søger forskellige oplysninger vedrørende ordforrådets historie, historisk morfologi og ordannelseslære, historisk syntaks såvel som undersøgelser af samtidssproget. Begge to kan benytte sig af oversigtsregistrene. Men hvad er det som brugeren ønsker at finde eller forventer at finde i en historisk ordbog?
6 En historisk ordbogs anvendelsesmuligheder 135 Opslagsordene For det første er det selve opslagsordene. Findes ordet overhovedet? Hvor gammle belæg har man? Findes der variationer o.s.v.? Lad os feks. tænke os at nogen slår op på ordet klmgu/6 som er det vanlige ord i islandsk for 'edderkop'. Det vil han finde eksempler på og det ældste fra den anden tredjedel af det 18. århundrede. Nu bliver han måske interesseret i at vide om der er andre ord om edderkoppen som har -16 som sidsteled. Så finder han formerne kongu/6 som vi har lidt ældre belæg på (17f), kongu/16 (19s), kongur/6 (m) men ogsågongu/6 (18s). Hvis han slår op k6ngu* plus stjerne finder han k6ngu/6fa(19f), k6ngur6fa (18s), k6ngurvafa (19s) og ser han på kongu* plus stjerne finder han kongulvofa (18m), kongurvofa (17f), kongurvafa (f). Og hvis han søger videre finder han gongur6fa som er det ældste i vores samling med belæg fra sidste tredjedel af det sekstende århundrede. Her, som iøvrigt, må brugeren have i sinde at vores excerpering ikke dækker perioden før 1540, således at han er nødt til at slå op i ordbøger over oldsproget for at søge efter eventuelle ældre belæg. (I edderkoppens tilfælde går belæggene på forskellige former af det her omtalte ord helt tilbage til 10). Tager vi et andet eksempel og slår op ordet by/ur 'snestorm', så får vi de oplysninger at det er et substantiv (n), maskulinum (m), det er usammensat (g) og i samlingen findes der flere end fem eksempler. Det ældste citat er fra midten af det 16. århundrede, det yngste fra slutningen af det tyvende århundrede og den ældste kilde er det Ny testamente Derefter kan brugeren kalde frem en liste over de kilder som vedkommende ord er excerperet fra og siden selve citaterne. Han kan også feks. undersøge om bylur findes i flertal som første led i et sammensat ord: byljablak, byljabrek, byljab6lstur, byljadimmur o.s.v" om det forekommer som sidsteled: kafaldsbylur, umsvifabylur, oræfabylur o.s.v. I det tilfælde ordnes første led finalalfabetisk. På instituttet kan han slå op i talesprogsregistret hvor han får at se at bytur forekommer i ordforbindelser hvor hovedordene feks. er standa, hits og detta. I listen over ordforbindelserne vil han finde: standa af ser byt i betydningen 'vente til snestormen hører op', hann stendur meå by/
7 136 Guornn Kvaran 'det ser ud til snestorm', og i overført betydningpao dettur bylur afhitsi 'pludselig er alt roligt igen efter larm og støj'. RITMALS CTFL-W HJalµ CTFL-T Sty6ji6 å HHAPP til a6 halda åfram.i CTFL-:: Tel D CTFL ORfl.... : IWD!JPPlm!lll[ll~ H~im~ld.: l>tve6ur Or6fl.: 1111 Kyn: 1111 B1nd1: Aldur (elsta-yngsta) dæm Bls. og aths.: 53 Heimildaskammst.: 1! Hcfundur: 1>6r6ur T6masson frå Vallnatuni Bls./sta6setn. : 1! Artal: 1979 Titill.. : Ve6urfræ6i Eyfellings. 0 Gr1many 1 ÅsiBæBreyt 2 Krl>orstBgf 3 Rl>orstMorg 4 JLårlEv 5 HMatthVe6 6 l>tve6ur 7 LKrfslsjåv 8 St1>6r6HU. 9 RGSnæSkåld DIEM 3ll1r onducu l&ttar pe~~r b~lur ar h(1~1. l~~nc!: o~ cl3tt I Mange andre muligheder findes. Litteraturforskeren er måske interesseret i en forfatters ordforråd. Han kunde som det første skridt i sin studie søge efter ord i forfatterens værker hvorfra Ordbogen har de ældste belæg. Seddelsamlingen selv hjælper ikke her men derimod oversigtsregistret. Her har vi feks. de ord som først, ifølge seddelsamlingen, forekommer i et af Halldor Laxness værker. Betydning Hvis brugeren er interesseret i et ordsbetydning forventer han i en historisk ordbog at finde oplysninger om eventuel betydningsændring gennem tiderne. Som eksempel kan nævnes ordet jjolskylda som nu bruges i betydningen 'familie'. Det er et sammensat ord som består af ordleddenejjo/- 'poly-, mange' og sky/da 'forpligtelse'. I oldsproget (Fritzner 1:433) betyder ordet: 'hvad derpåligger nogen som forpligtelse, der skal opfyldes, en gerning som ikke må forsømmes'. Dette er også den betydning som ordet har i de ældste citater i Ordbogens samlinger. Omkring 1800 har ordet!aet den betydning som det har i dag, d.v.s. 'familie' men i det 18. århundrede ses at overgangen fra den ene betydning til den anden skete på den måde at forpligtelsen blev indskrænket til familien alene. Et andet eksempel er substantivet smali som i oldsproget havde kun betydningen 'kvæg' og oprindelig vel er en forkortelse for busmali. I det 17. århundrede finder man i seddelsamlingen de første eksempler på betydningen 'den som vogter kvæg, f'arehyrde' som er den almindeligste i dag. I denne betydning brugte man før ordet smalamaour. Der findes ganske mange eksempler på adjektiver som har ændret deres betydning. Et af de almindeligste positive adjektiver hos ungdommen i dag er frabær som kan bruges om næsten alt som er 'fortrinligt, fremragende'. Denne betydning er almindelig i oldsprogetmen i det 17. og 18. århundrede er ordet også brugt i betydningen 'sjelden,usædvanlig'. De fleste i dag ville undre sig
8 En historisk ordbogs anvendelsesmuligheder 137 over en fortælling fra det 17. årh. hvor det siges at et barn var blevet fundet druknet i en brønd. Det var "frabært tilfelli". Et 'meget usædvanligt tilfælde' var betydningen den gang men derimod 'et fortrinligt tilfælde' hvis læseren forstår det ud fra nutidssproget. Et eksempel på et adjektiv som har ændret sin betydning er sæmilegur. Det er lavet af samme rod som substantivet s6mi 'ære som bevises' og betydningen af adjektivet soemiligr i oldsproget var i overensstemmelse hermed. I begyndelsen af det 18. århundrede findes der eksempler på betydningen 'anstændig, hæderlig' men i dag bruges det næsten kun om noget som er 'nogenlunde, ikke noget specielt'. Grammatik I et sprog med levende og indviklet flektionssystem må man antage at forskellige forandringer har fundet sted gennem tiderne. Sprogforskeren kan i Ordbogsmaterialet feks. finde nyttige eksempler som belyser den historiske morfologi. Han kan læse på sedlerne hvorledes bøjningsklasser har haft indbyrdes indflydelse på hinanden og hvordan flektionsendelser har ændret sig. Det findes der ganske mange eksempler på. Men det er almindelig kendt at den traditionelle excerpering giver under tiden falske oplysninger om brugen af et ord eller dets flektion. Den som excerperer har tendens til at vælge eksempler som på en eller anden måde er usædvanlige, og ofte findes der flere eksempler på uregelmæsige former end de normale. Her er det ikke nok at have oversigtsregister og seddelsamling. Leksikografen, såvel som sprogforskeren, må støtte sig til en tekstsamling og en konkordans for at være i stand til at skrive en leksikografisk definition eller ensproglig analyse. Det ville være til stor gavn hvis informationer om flektion var koblet til oversigtsregistret og det har vi planer om at gøre. Brugeren kunne så finde et mønsterparadigme tilknyttet det ord han slår op men også flektionsvarianter. Oversigtsregistret alene kan give sprogforskeren nyttige oplysninger om brug af forskellige suffikser som f eks. -legur, orddannelse, feks. om førsteled er roden, genetif singularis, eller genetif pluralis feks.: afskræmi( s )legur blåstur(s)belgur bygginga( r )vorur eigna( r )upptaka framuna(r)legur kosninga( r )rettur ranns6kna( r )rao sal(ar)fræ5i Endvidere kan man se brugen af køn, som kan være forskellig: lasting(ur) m./f. launsat(ur) n./f. hveiti n./f. smi5(i) n./f. sykur n./m.
9 t l r 138 Guoritn Kvaran I mit foredrag har jeg beskrevet nogle af de anvendelsesmuligheder som et leksikografiskt institut kan forvente at brugeren er interesseret i. Med stadig voksende edb udarbejdelse af alslags materiale og tilknytning til internettet må man være klar over at de krav som brugeren stiller ændrer sig. Han er ikke længere tilfreds med en traditionel ordbog, selv en ordbog som foreligger på CD-Rom. Han vil have mere oplysninger og de skulde man forsøge at give ham efterhånden som de foreligger under udarbejdelse af en historisk ordbog. Bibliografi Fritzner, Johan. Ordbog over det gamle norslæ Sprog. Omarbeidet, forøget og forbedret Udgave. I-III. Kristiania ! /
NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI
NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: En ordbog og dens informanter Guðrùn Kvaran Kilde: Nordiske studier i leksikografi 1, 2001, 1992 s. 380-385 Rapport fra Konferanse om leksikografi i Norden,
Læs mereNORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI
NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Ordbogsmanuskripter og et historiskt ordbogsarbejde Guðrún Kvaran Kilde: Nordiska Studier i Lexikografi 11, 2012, s. 377-384 Rapport från Konferens om
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser
Læs mereSådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereNORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI
NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Den Danske Ordbogs tekstkorpus og spordhunde Kilde: Nordiske Studier i Leksikografi 2, 1993, s. 138-142 Rapport fra Konference om leksikografi i Norden,
Læs mereDet islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir
Det islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir Det islandske ordklasseopmærkede korpus Oversigt over foredraget: Hvor stammer projektet fra? Hvad er et ordklasseopmærket korpus? Hvordan
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:
Læs mereSprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereSådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereNORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI
NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: En ordbog er en database Helle Degnbol, Guðrùn Ása Grímsdóttir, Bent Chr. Jacobsen, Jette Knudsen, Eva Rode & Christopher Sanders Kilde: Nordiske Studier
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47
Læs mereLexicoNordica. Herbert Svenkerud og Helge Parnemann Cappelens Tysk-Norsk og Norsk-Tysk Ordbok. Oslo: J.W. Cappelen.
LexicoNordica Forfatter: Anmeldt værk: Jens Erik Mogensen Herbert Svenkerud og Helge Parnemann. 1992. Cappelens Tysk-Norsk og Norsk-Tysk Ordbok. Oslo: J.W. Cappelen. Kilde: LexicoNordica 1, 1994, s. 277-280
Læs mereKlart språk i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Klarsprogsarbejdet i Island Ari Páll Kristinsson og Eygló S. Halldórsdóttir Klart språk i Norden, 1999, s. 16-19 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereSådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereNORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI
NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Hybris - nemesis - balance. Problemer med genbrug af ordbogsdata set fra Den Danske Ordbog Ebba Hjorth Kilde: Nordiska Studier i Lexikografi 4, 1997, s.
Læs mereSpørgsmål om ophavsret den islandske erfaring
Spørgsmål om ophavsret den islandske erfaring Sigrún Helgadóttir Árni Magnússon instituttet for islandske studier Leksikografisk afdeling Spåkteknologisk infrastruktur Nordiskt seminarium vid Wallenberg
Læs mereKlart språk i Norden. Norden i klartekst. Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Norden i klartekst Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s. 11-16 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereSådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereSprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi
Eiríkur Rögnvaldsson Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi Seminar om leksikografi og sprogteknologi Schæffergården 31. januar 2010 Foredragets emne Islandsk sprogteknologi omkring århundredskiftet
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Årets bog Den Store Danske Udtaleordbog Jørgen Schack Sprog i Norden, 1992, s. 120-123 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Om sammenhængen mellem eksplikative ledsætninger og determinative relativsætninger Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Peter Harms Larsen NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 1, 1970,
Læs mereLexicoNordica Titel: Forfatter: Ordbogsbrug i Norden Henning Bergenholtz og Sven-Göran Malmgren Kilde: LexicoNordica 15, 2008, s. 1-4 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive LexicoNordica
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereLexicoNordica. Sproglige varieteter i nordiske ordbogsresurser. Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg. Kilde: LexicoNordica 22, 2015, s.
LexicoNordica Titel: Forfatter: Sproglige varieteter i nordiske ordbogsresurser Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg Kilde: LexicoNordica 22, 2015, s. 9-12 URL: https://tidsskrift.dk/index.php/lexn/issue/archive
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereNORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI
NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Flødeboller, mælkebøtter og smørkringler - Om leksikalsk-semantiske problemstillinger i arbejdet med Ømålsordbogen Lena Wienecke Andersen Kilde: Nordiska
Læs mereWikiMedia Commons. Gratis lyd, billeder og video. Version: August 2012
WikiMedia Commons Gratis lyd, billeder og video Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er Wikimedia Commons?...4 Hvad med?...4 Hvorfor bruge Wikimedia Commons?...4 Problemstillinger?...4 Overblik...5
Læs mereSprog i Norden. Titel: Teknisk terminologiarbejde i Danmark og Dansk Sprognævns rolle heri. Henning Spang-Hanssen.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Teknisk terminologiarbejde i Danmark og Dansk Sprognævns rolle heri Henning Spang-Hanssen Sprog i Norden, 1972, s. 73-78 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereSprog i Norden. Titel: Status for grønlandsk. Forfatter: Mimi Karlsen. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Status for grønlandsk Mimi Karlsen Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s. 9-14] http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereHenning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gun- dersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok
Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gundersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok. Oslo: Universitetsforlaget, 1997 Da Nordisk forening for leksikografi
Læs mereDANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
M20 DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne eleverne i de danske og latinske betegnelser inden for den mest gængse grammatik. NB! Mulighed for selvkontrollerende aktiviteter med vendekortene.
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Forfatter: Anmeldt værk: Kilde: Udgivet af: URL: Asgerd Gudiksen Pia Jarvad: Nye ord. Ordbog over nye ord i dansk 1955-1998. Gyldendal, København 1999. 1084 s. NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori
Læs mereLexicoNordica. Leksikografi og lingvistik i Norden. Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg. Kilde: LexicoNordica 20, 2013, s. 9-16
LexicoNordica Titel: Forfatter: Leksikografi og lingvistik i Norden Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg Kilde: LexicoNordica 20, 2013, s. 9-16 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive
Læs mereDanske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.
Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs merestavning bøjning udtale oprindelse betydning brug Baggrund og omfang
Siden november 2009 har Den Danske Ordbog været tilgængelig på nettet. Redaktionen af Sprogmuseet har i den anledning bedt mig give en omtale af ordbogen, dens omfang og anlæg generelt og mere specifikt
Læs mereLexicoNordica. Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi. Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s
LexicoNordica Titel: Forfatter: Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s. 375-378 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive LexicoNordica
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereSTUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning
STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Frihed for Tor? Skønlitteratur og sprogrøgt i Island Jónas Kristjánsson Sprog i Norden, 1996, s. 98-105 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereTerminologiske oplysninger som del af det almensproglige: webportalen málið.is
Nordterm 2017 Kongsberg, Norge Tema: «Hvem er brukerne av terminologiske ressurser og hvordan når vi ut til dem?» Ari Páll Kristinsson, Halldóra Jónsdóttir & Steinþór Steingrímsson Árni Magnússon-instituttet
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nogle ord om lovgivning og færøsk sprog Jóhan Hendrik W. Poulsen Sprog i Norden, 1981, s. 29-33 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk
Læs mereHistoriske ordbøger. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren
1 Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren Historiske ordbøger Årets udgave af LexicoNordica er en lille smule tyndere end det omfangsrige bind i 2005, som med sine 370 sider satte en rekord for tidsskriftet.
Læs mereIslandsk i officiel teori og individuel praksis
1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,
Læs mereGOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd
GOD AKADEMISK PRAKSIS - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD SDU forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt og at eksamen altid afspejler dit arbejde. Når du står med dit
Læs mereCensorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx. Analog prøve
Maj 2018 Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx Analog prøve Den skriftlige eksamen i fransk er først og fremmest en sproglig prøve, som skal give eksaminanderne
Læs mereDigitalisering i Islands Nationalarkiv
Kære kolleger mine damer og herrer! Overskriften til denne konferense er Arkiven ut till folket. Digitalisering af arkivalier er en metode måske skulle jeg sige et forslag til en metode som vi kan bruge
Læs mereLexicoNordica. Leksikografi i et lille sprogsamfund fordele og ulemper. Kilde: LexicoNordica 4, 1997, s
LexicoNordica Titel: Forfatter: Leksikografi i et lille sprogsamfund fordele og ulemper Zakarias Svabo Hansen Kilde: LexicoNordica 4, 1997, s. 31-40 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive
Læs mereHans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen
Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som
Læs mereNogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16
LexicoNordica Titel: Forfatter: Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16 Christian Becker-Christensen Kilde: LexicoNordica
Læs mereLexicoNordica Titel: Forfatter: Forord Henning Bergenholtz og Sven-Göran Malmgren Kilde: LexicoNordica 7, 2000, s. 1-4 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive LexicoNordica og
Læs mereNORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI
NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Ordbogsredaktion med COMPULEXIS hos Munksgaard Kilde: Nordiske Studier i Leksikografi 2, 1993, s. 87-95 Rapport fra Konference om leksikografi i Norden,
Læs mereGOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd
GOD AKADEMISK PRAKSIS - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD SDU forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt og at eksamen altid afspejler dit arbejde. Når du står med dit
Læs mereLexicoNordica Forfatter: Anmeldt værk: Morten Pilegaard Wörterbücher der Medizin. Beiträge zur Fachlexikographie. Tübingen: Lexicographica, 1994. Kilde: LexicoNordica 2, 1995, s. 261-264 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive
Læs mereIndividuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00
Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3
Ordbogsværktøjet 1.0 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3 MINIMER OG LUK... 3 SØGEFELT... 4 SØGERESULTAT... 4 Resultater...
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereHvad ved vi nu. om danske talesprog? Redigeret af Frans Gregersen og Tore Kristiansen SPROGFORANDRINGSCENTRET
Hvad ved vi nu om danske talesprog? Redigeret af Frans Gregersen og Tore Kristiansen SPROGFORANDRINGSCENTRET Denne artikel er kapitel 10 i bogen Hvad ved vi nu om danske talesprog? (red. F. Gregersen og
Læs mereordbøgerne og internettet
IV ordbøgerne og internettet betragtninger over ordnet.dk a f c a n d. m a g., m p h i l l a r s t r a p - j e n s e n l e d e n d e r e d a k t ø r, d e t d a n s k e s p r o g - o g l i t t e r a t u
Læs mereForsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014
Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereNORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI
NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Koordinering i behandlingen af faste ordforbindelser Torben Arboe Kilde: Nordiska Studier i Lexikografi 11, 2012, s. 103-114 Rapport från Konferens om
Læs mereNORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI
NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: En historisk ordbog og dens aner Guðrún Kvaran Kilde: Nordiske Studier i Leksikografi 3, 1995, s. 175-183 Rapport fra Konferanse om leksikografi i Norden,
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereSprog i Norden. Titel: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre. Forfatter: Carl Chr. Olsen. Kilde: Sprog i Norden, 2011, s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre Carl Chr. Olsen Sprog i Norden, 2011, s. 25-30 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereGennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.
Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet
Læs mereEncyclopædica Brittanica;
Encyclopædica Brittanica; E L L E R, E T A N T A L F R E M S T I L L I N G E R O M de!iønne og nyttige V I D E N S K A B E R, I H V I L K E D I S K U R S E R diverſe Phænomeners Beskrivelser & Forklaringer
Læs mereIt-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser
It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition
Læs mereeksamens snyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD En hjælp til universitetets studerende AARHUS UNIVERSITET
eksamens snyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD En hjælp til universitetets studerende AARHUS UNIVERSITET 2 UNDGÅ EKSAMENSSNYD UNDGÅ EKSAMENSSNYD Eksamenssnyd er en forseelse, som universitetet ser med største alvor
Læs mere140 års udvikling med frølaboratoriet. Hans Arne Jensen
140 års udvikling med frølaboratoriet Hans Arne Jensen Indledning Tak for indbydelsen Præsentation Baggrund for artikler og foredrag Disponering af foredraget Frøkontrollen grundlægges gges E. Møller-Holst:
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Forfatter: Imperativens fundamentfelt. Et råmateriale Erik Hansen Kilde: NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 16+17. Sætningsskemaet og dets stilling 50 år efter, 1986, s. 99-104
Læs mereCathrine Fabricius-Hansen [Lexicography in the 21 st Century] publishing Company, Amsterdam/Philadelphia 2009
LexicoNordica Forfatter: Anmeldt værk: Cathrine Fabricius-Hansen [Lexicography in the 21 st Century] Lexicography in the 21 st Century. In honour of Henning Bergenholtz, udg. af Sandro Nielsen og Sven
Læs mereReferencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:
Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker
Læs mereISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1.
MÁLFRÍÐUR 11 ISLEX Islandsk-skandinavisk webordbog Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier Projektet er for det meste finansieret af de fire landes
Læs mereHan overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.
Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en
Læs mereOSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)
OSO'en (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) Du skal nu i gang med at forberede din obligatorisk selvvalgte opgave (OSO'en), som alle elever i 10. klasse skal lave. Her skal du arbejde SELVSTÆNDIGT med et emne,
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk
Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereForløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår
Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle
Læs mereRita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side
Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Forfatter: Inge Lise Pedersen Anmeldt værk: Henrik Galberg Jacobsen: Ret og Skrift. Officiel dansk Retskrivning 1739-2005, bind 1-2. Dansk Sprognævns Skrifter 42. Odense: Syddansk Universitetsforlag,
Læs mereCensorvejledning engelsk B, HF 2017-læreplan
Maj 2019 Line Flintholm, fagkonsulent line.flintholm@stukuvm.dk 33 92 53 83 Indholdsfortegnelse... 1 Det skriftlige opgavesæt HF B... 1 Bedømmelsen af opgaven... 1 Hvad prøves der i?...2 Prøver i opgavens
Læs mereJorden er flad som en pandekage?
Jorden er flad som en pandekage? Tegning: Emilie Winther Christensen (10 år) 1900 ordsprog og vendinger slippe katten ud af sækken Tegninger: Inge Wagner Historiske udtryk 2 Hjørdi Winther Christensen
Læs mereKlart språk i Norden. Det laaange seje træk. Louise Seest, Domstolsstyrelsen. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Det laaange seje træk Louise Seest, Domstolsstyrelsen Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s. 53-58 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereEKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE
EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE AUGUST uge 33-34-35 Kompetence område Færdighedsog vidensområde(r) Læringsmål Det er målet, at eleverne Forløb/træning Tid kan finde forskelle og ligheder i de læste tekster
Læs mere279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider)
279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) Udgivelsen af en ny dansk-engelsk fagordbog er ikke er ikke hverdagskost, og
Læs mereForsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014
Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger
Læs mereDansk og/eller Samtidshistorieopgaven
Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereINFORMATIONSPJECE OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO) 2013/2014
INFORMATIONSPJECE OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO) 2013/2014 Større skriftlig opgave Større skriftlig opgave er en individuel opgave, der kan skrives af alle HF-kursister; og den SKAL skrives af alle,
Læs mereCD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet
CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller
Læs mereÅrsplan for 3.klasse i dansk
Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk
Læs mereUdkast til fagbeskrivelse for engelsk
Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogmøde den 24. august 2000 i Katuaq Jonathan Motzfeldt Sprog i Norden, 2001, s. 5-7 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk
Læs mere