|
|
- Frida Thøgersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s Dansk Sprognævn Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre numre af Sprog i Norden ( ) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.
2 Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Af Lise Ettrup og Inger Madsen Præsentation af modersmålslærerforeningerne Det er næppe noget enestående for de nordiske skolesystemer, at modersmålet anses for et af skolens vigtigste - hvis ikke det vigtigste - fag. I alle de nordiske lande har modersmålslærerne stiftet faglige foreninger, og det er bl.a. samarbejdet mellem disse, der er væsentligt i denne sammenhæng. Følgende foreninger har gennem de sidste 5 år opbygget et inspirerende og godt samarbejde. Svensklararforeningen blev stiftet 1912 og var oprindelig en forening, hvis medlemmer udelukkende var akademikere. Siden - og specielt inden for de sidste år - er foreningens medlemmer kommet fra alle skoleområder. I Finland drejer det sig dels om Svenska Modersmålslårarnas forening, der blev stiftet 1957, dels om Åidinkielen opettajain liitto (den finske modersmålslærerforening). I det nordiske samarbejde deltager også Suomen Ruotsinopettajat r.y., (Svenskliirarna i Finland r.f.). Islands modersmålslærerforening hedder Samtok M6durmatskennara. Den blev stiftet for få år siden, og det samme var tilfældet med Landslaget for norskundervisning (LNU), som efter reelt et have fungeret et stykke tid, officielt blev stiftet 19. februar Dansklærerforeningen er den ældste, stiftet i 1885, også den i det første halve århundrede (mindst) en ren akademikerforening, men nu: i mange år en forening med medlemmer fra alle skoleområder. Foreningernes virke og størrelse kan nok variere fra land til land, men fælles for alle er et ønske om at styrke modersmålsundervisningen på alle uddannelsens stadier. Ud fra den bestræbelse udgiver flere af foreningerne tidsskrifter, bøger til undervisningsbrug, arrangerer kurser og seminarer, deltager i 91
3 den løbende debat om fagets stilling og forsøger at påvirke myndighederne, så vitale interesser i modersmålsundervisningen styrkes og sikres. Hvad er NORDSPRAK? Repræsentanter fra de ovennævnte foreninger har i de sidste par år udgjort en arbejdsgruppe, NORDSPRAK, som regelmæssigt har holdt møder i Norge, Sverige, Danmark og Finland. Fra Danmark, Sverige og Norge har deltaget ca. 10 (4-3-3), fra Finland 2 og fra Island 1. Udvalgets overordnede mål er med forskellige konkrete foranstaltninger at virke for en forbedret nabosprogsundervisning på alle uddannelsestrin. I konsekvens heraf er der blevet planlagt og gennemført tre nordiske sommerkurser for modersmålslærere, besluttet en række fælles nordiske udgivelser, samarbejdet ved at skrive i hinandens tidsskrifter; endvidere har man drøftet nabosprogsundervisningens problematik både med hensyn til motivation, metodik, materialer og læreruddannelse. Starten på samarbejdet - Triangelkontakt Men forud for etableringen af et så solidt samarbejde var gået mange års overvejelser og forsøg på at udbygge mere tilfældige kontakter. I februar 1974 mødtes repræsentanter fra Dansklærerforeningens og SvensklararfOreningens bestyrelser i Stockholm. På dette møde orienterede vi hinanden om, hvilken status nabosprogsundervisningen havde i de to lande - fra grundskole til universitet, og vi konstaterede forskelle i læseplanskrav, men i virkeligheden fælles problemer omkring metodik, materialer og lærernes uddannelse/videreuddannelse. I Sverige var der på det tidspunkt planer om at forringe læreruddannelsen i dansk og norsk på universitetet, idet tanken var, at de studerende skulle kunne bortvælge det ene af nabosprogene. Den resolution, vi vedtog og udsendte, var måske medvirkende til, at begge nabosprog dog blev obligatoriske. Mødet i Stockholm gjorde det klart, at hvis man i Dansklærerforeningen og SvensklararfOreningen for alvor ønskede 92
4 at forsøge at ændre de bestående forhold, så var et samarbejde om de fælles problemer måske en af vejene. I Sverisklii.rarfOreningen indhentede man tilsagn om støtte - økonomisk og administrativ - fra Liirarhogskolan i Linkoping, Fortbildningsavdelningen. Herefter, og det vil sige fra foråret 1975, mødtes repræsentanter fra de to foreningers bestyrelser samt norske kolleger fra Norsk Lektorlag (Landslaget for norskundervisning var endnu ikke stiftet) over halvandet år til en lang række arbejdsmøder, hvis oprindelige mål var at forsøge at komme til bunds i årsagerne til den dårlige, ofte hendøende nabosprogsundervisning og se på, om man ved at udarbejde et letlæst, lettilgængeligt hæfte for læreren med metodiske tips og praktiske råd kunne få fat i en ende af problemerne. Ved disse arbejdsmøder deltog også Sveriges Radios undervisningsafdeling, der sammenlignet med Danmarks og Norges Radio har et stort, spændende og differentieret undervisningstilbud på dette område. Hæftet, Triangelkontakt I, udkom i slutningen af 1975 i Linkopings grønne serie. I indlednings- og debatafsnittene prøvede vi at give nogle begrundelser for, at det ikke bare er nyttigt, men også nødvendigt for de individuelt set små, men samlet set store nordiske sprog at arbejde sammen. Efter at have undersøgt læseplaner, metodik og materiale vedrørende nabosprog, indså vi, at der ikke gives tidssvarende motiveringer for lærere og elever i formålsparagrafferne. Vi måtte diskutere os frem til nogle brugbare formål, og de nedenstående forekom os de vigtigste: 1. Fælles demokratisk, kulturel og social udvikling. 2. De øgede kontaktmuligheder - spændende fra den turistrejsende til den arbejdssøgendes behov. 3. Den rigere adgang til at udnytte hinandens ressourcer inden for medierne: tv, film og bøger, herunder en lang række publikationer fra undervisningsmaterialer både til modersmål og andre fag, over faglitteratur på højere niveauer til skønlitteratur på de tre sprog. Disse tre formål udelukker ikke hinanden. Det fælles overordnede er sprogene, som bygger bro-- også over forskelle i 93
5 holdninger, over særstandpunkter. Det helt enestående i de nordiske folks situation er det privilegium,. at man over konferencebordet, som turister, ved små eller store møder kan tale sammen, diskutere på "dialekt". Til denne kommunikationsmulighed kommer så. de udenlandske myter om Norden.som et område med fælles holdning til og synspunkter om mangt og meget, en forestilling, der af de nordiske folk kan udnyttes til at styrke vores røst i international sammenhæng. Ud fra disse overvejelser valgte vi i første omgang at henvende os til læreren og søgte i Triangelkontakt at imødekomme nogle af de behov, vi følte, han måtte have. Da dette projekt så ud til at svulme meget, besluttede vi at lave endnu en bog - en tekstsamling for teenage-eleven med nogle af de tekster, som vi skønnede, denne aldersgruppe ville synes om. Triangelkontakt, tekstdelen, udkom i slutningen af 1976 i et samarbejde mellem Gyldendal i Danmark og Liber i Sverige. Kontakt med kultursekretariatet - Råds kuitumdvajg henvendelse till Nordisk Linkoping-projektets gode samarbejdsresultater havde givet os mod til at fortsætte, idet vi nu var blevet fortrolige med problemerne. Vi mente og mener, at de overordnede mål for samarbejdet måtte være: 1. Indseende med og mulighed for påvirkning i forbindelse med læseplaner med henblik på bl.a. at skabe ensartethed i krav og formål. 2. Lærerefteruddannelse i nabosprog. 3. Sommermøder med henblik på at skabe interesse, faglige kontakter mellem nordiske lærere og mulighed for at stifte bekendtskab med nordiske forfattere og deres produktion. For at understrege det nødvendige i vore forehavender og for at skaffe økonomisk bistand henvendte vi os, som naturligt er, til Sekretariatet for nordisk kulturelt samarbejde og orienterede om de resultater, vi havde bag os, og de planer, vi havde 94
6 fremover. Henvendelsen resulterede blandt andet i, at repræsentanter for vores nordiske gruppe kom med i sekretariatets nabosprogsprojekt og således var med ved udarbejdelsen af rapporten V åra grannspråk. Derudover har vi opnået økonomisk støtte ved de to første sommerkurser (Kungalv 1977 og Rauland 1978) samt til det kommende i Island sommeren Det er Nordisk Kulturfond, der alle tre gange har gjort det muligt for os at gennemføre disse kurser, hvis succes tydeligt viser, at der både er interesse og behov for nordisk kontakt mellem lærerne. Men hvis en større kreds af lærere skal motiveres for at turde gå i gang med nabosprogsundervisningen, så må en egentlig efteruddannelse sættes i gang. De enkelte foreninger har hverken økonomisk eller personmæssig kapacitet til at klare dette alene, og derfor rettede vi allerede i december 1976 henvendelse till Nordisk Råds kulturudvalg og stillede to forslag. For det første, at der blev nedsat en permanent arbejdsgruppe, som konstant skulle holde sig informereet om nabosprogenes status inden for de forskellige undervisningsområder samt tage forskellige initiativer vedrørende materialefremstilling, metodik osv. For det andet, at der blev bevilget penge til en løbende efteruddannelse af nabosprogslærerne. I april 1977 fik vi foreløbig afslag på det første ønske, idet man henviste til det kommende nordiske sprogsekretariat, som netop ville få disse arbejdsområder under sig. Kulturudvalget gav imidlertid i sit svar udtryk for sin tilslutning til forslaget om efteruddannelsen og oplyste, at vore skrivelser var blevet videresendt til Nordisk Ministerråds sekretariat. Endelig kan nævnes, at vi inden for det sidste år har haft et møde med en repræsentant for det nordiske sprogsekretariat. Efter gensidig orientering aftaltes et arbejdsmøde til september mellem sprogsekretariatet og vort nordiske udvalg. Status for samarbejdet mellem modersmålslærerforeningerne Således står sagerne nu. Af ovenstående redegørelse fremgår det, at vi på de mange arbejdsmøder fra 1977 og til i dag har optrådt som et selv- 95
7 bestaltet udvalg, der arbejder med en række af de opgaver, som vi har søgt Nordisk Råd. om økonomisk støtte til. Vi har måttet søge penge til hvert møde, men de enkelte foreningskasser har måttet dække en stor del af udgifterne. Det har i visse tilfælde forhindret islandsk deltagelse, og det beklager vi meget. Vi har på disse møder i stigende grad oplevet, hvor væsentligt det er at få etableret et samarbejde mellem nordiske lærere - først og fremmest for at få sikret en bedre nabosprogsundervisning, men også for at virkeliggøre den store inspirationsmulighed, der ligger i at drøfte fællesproblemer, belyst ved forskellig nordisk synsvinkel. Og det er egentlig en af de mest spændende erfaringer,. man drager af vedvarende nordisk samarbejde. Vi er så forskellige, at det bliver perspektivrigt på en igangsættende måde at arbejde sammen - alt imens man kan tale sit eget sprog. Vort samarbejde har udviklet sig fra i starten mest at dreje sig om nabosprogsundervisning i Norge, Danmark og Sverige, men nu omfatter det også generelle pædagogiske og faglige problemer. I forbindelse med eventuelle nye læseplaner i det enkelte land, inddrager vi de øvrige nordiske lande med henblik på støtte og inspiration. På udgivelsesområdet har vi konkrete planer om en fælles debatbog om modersmålenes indhold og forhold til andre fag. En diskussion heraf er blevet nødvendiggjort af de sidste års voksende ønske om tværfagligt samarbejde og mulige fagintegration. Endvidere har vi aftalt at udgive en bog om nordiske folkeeventyr, og længst fremme er et projekt om tegneserier med et forfatterteam fra Danmark, Norge og Sverige. Med denne artikel har vi gerne villet informere om vort arbejde, fordi vi synes, vi har opnået noget, men samtidig også håber at vinde yderligere forståelse for det. Vi er ikke interesserede i, at dette arbejde dør ud, når de mennesker, der tilfældigvis sidder i bestyrelserne rundt omkring i Norden og brænder for sagen, forlader deres bestyrelser. Derfor må vi støttes i vore ønsker om at skabe fastere aftaler om og rammer for vores samarbejde. %
http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs mereSprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereSprog i Norden. Titel: Status for grønlandsk. Forfatter: Mimi Karlsen. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Status for grønlandsk Mimi Karlsen Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s. 9-14] http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereInformation om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger.
Oplysninger om eksemplet Kommune/organisation: Nordfyns Kommune Afdeling: Børn og Unge forvaltningen Hvad er praksis primært til gavn for: Andet: Forberede forældrene til forældrerollen. Hvordan gavner
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogmøde den 24. august 2000 i Katuaq Jonathan Motzfeldt Sprog i Norden, 2001, s. 5-7 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk
Læs mereHALLO NORDEN NORDISKE GRÆNSEHINDRINGER
Hallo Norden HALLO NORDEN NORDISKE GRÆNSEHINDRINGER Præsentation af Hallo Norden på seminaret Færøerne og Norden - muligheder, rettigheder, hindringer Torsdag 18. november 2010. HALLO NORDEN Hallo Norden
Læs mereHvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond
Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond Nordisk dimension Hvor mange nordiske lande skal være med i mit projekt? Kulturkontakt Nord: Ansøgninger til
Læs mereReferat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014
Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nogle ord om lovgivning og færøsk sprog Jóhan Hendrik W. Poulsen Sprog i Norden, 1981, s. 29-33 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereGuide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler
Ver. 03.06.15 Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler 1 Hvad og hvor meget må du kopiere? Digitalkopiering eller fotokopiering? Kildehenvisning skal på kopierne Sådan opgør
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereREFERAT. Statens Kunstfonds Bestyrelse Møde nr. 10 Mødedato: 2. december 2015 Tidspunkt: Kl. 10.00 16.00 Sted: Lokale 8
7. december 2015 Statens Kunstfonds Bestyrelse Møde nr. 10 Mødedato: 2. december 2015 Tidspunkt: Kl. 10.00 16.00 Sted: Lokale 8 REFERAT Til stede fra bestyrelsen: Gitte Ørskou (fmd.), Anne Lise Marstrand-Jørgensen
Læs mereERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.
ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 22. maj 2013 (J.nr. 2012-0032589) Revisor ikke
Læs mereJeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.
Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10
Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om
Læs mereSportsdykkerens februar udgave 2016.
TÆT PÅ episode Sportsdykkerens februar udgave 2016. Bøjeline- viklet rundt om halsen Jeg laver UV Jagt på forholdsvis lavt vand 3-4 meter, og der er moderat strøm. Svømmer med strømmen. Bøjen er forude.
Læs mereSkriftlige orienteringer til SLS-Bestyrelsens møde 10. januar 2016
Skriftlige orienteringer til SLS-Bestyrelsens møde 10. januar 2016 5.1 Lokalbestyrelser 5.1.1 SLS-Bornholm 5.1.2 SLS-DST 5.1.3 SLS-Esbjerg 5.1.4 SLS-Hillerød 5.1.5 SLS-Hjørring 5.1.6 SLS-Holstebro 5.1.7
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereÅRSBERETNING ved Generalforsamlingen 2010
ÅRSBERETNING ved Generalforsamlingen 2010 Jeg kan nu se tilbage på mit første år som præsident for Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. Hvis jeg skal tage et kort tilbageblik på det forgangne
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereEvaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted
Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted I perioden oktober november 2011 blev kampagnen Snyd ikke dig selv / Snyd ikke virksomheden gennemført. Bag kampagnen stod de lokale beskæftigelsesråd
Læs mereKlart språk i Norden. Når borger og kommune mødes digitalt. Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s. 17-22
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Når borger og kommune mødes digitalt Anja Flebbe Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s. 17-22 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive 2014
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser
Læs mereMedier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk
opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes
Læs mereUdviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn
1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt
Læs mereGRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET
GUIDE 2 Noget om brændvidde GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Brændvidde... 4 Brændvidde og synsvinkel... 5 Brændvidden og blænden og lyset... 6
Læs mereFritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv
Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Fritidsguiden Baggrund Fritidsguiden er en metode til inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv.
Læs mereInvitation til at søge Læselystprogrammet 2008-2010 Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier
Invitation til at søge Læselystprogrammet 2008-2010 Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier Elektronisk udgave Maj 2008 Udarbejdet af Anna Enemark og Ann K. Poulsen Udgivet af Styrelsen for Bibliotek
Læs mereSOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA
mailadresse til nyhedsbrevets redaktør. Kontaktoplysninger findes nederst på sidste side af nyhedsbrevet. (RA) God fornøjelse! HERALDICA: forum for nordiske heraldikere SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA
Læs mereKnap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet
marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet
Læs mereIslandsk i officiel teori og individuel praksis
1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,
Læs mereMøde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv. 24. april 2007 i Helsingfors, Finland. Kort referat
EK-A 1/07 J.nr. 41012.15.001/07 13.06.2007 LDJ Møde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv 24. april 2007 i Helsingfors, Finland Kort referat 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Den finske formand bød
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereIA Sprog Vibevej 9-11 2400 København NV. Virksomhedsplan
Virksomhedsplan 2016 Om IA Sprog Pædagogikken vil som sædvanlig få fokus, men 2016 bliver også præget af en strømlining af forretningsgange og kommunikationsveje på IA Sprog. Det sker ikke mindst ved hjælp
Læs mereMotivation og mestring
Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereSamlet Funktion Køn Anciennitet Alder
Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Løn - hvor enig er du i følgende synspunkter: Lokalt aftalte løntillæg skal udgøre en større del af den samlede løn? ikke- TR % over Antal 44 TR 5 K 14 U 10 ÅR 16
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereRetningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke
Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Version 2.1 (april 2016) Redaktionen vil være taknemmelig for, om tidsskriftets artikelforfattere gør sig bekendt med og følger
Læs mereBESTYRELSESMØDE NR. 4/REFERAT
BESTYRELSESMØDE NR. 4/REFERAT Tidspunkt : Torsdag den 1. juni 2006, kl. 16.15-18.30 Sted : Hotel Prindsen, Roskilde Tilstede : Hans Chr. Kirketerp-Møller, Janne Christensen, Ole Bjørn Petersen, Hanne Højgaard
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereOrdbogssamarbejde i Norden
Tema: Lyst og mod til det nordiske i dansk Af Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Ordbogssamarbejde i Norden En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs merePÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.
PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary
Læs mereBedre læring til Danmarks børn
Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til
Læs mereSORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by
SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale Ungdomsuddannelser KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Fotos fra Skagen omkring 1900 Undervisningsmaterialet
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs mereIndledning 10 I NDLEDNING
Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde d. 9. marts 2014
Referat af bestyrelsesmøde d. 9. marts 2014 Tilstede: Mads, Signe, Sigrid, Louise, Rie, Miriam (referent), Esben (under punkt 11-16), Peter (under punkt 14-16) og Ida (via skype under punkt 14). Afbud:
Læs mereRÅDET OG PARLAMENTET NÅR TIL ENIGHED OM NYT DIREKTIV OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER
Bruxelles, den 16. april 1997 7365/97 (Presse 113) C/97/113 RÅDET OG PARLAMENTET NÅR TIL ENIGHED OM NYT DIREKTIV OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER PÅ DAGENS MØDE I FORLIGSUDVALGET Europa-Parlamentet og Rådet er
Læs merekommunalbestyrelse et forsikringsselskab medlemsblade
PRØVEKLAR side 8 KOPIARK 01 Paropgave Notér så mange eksempler på modtagere, som I kan komme i tanke om. Tal derefter i klassen om, hvad man kan henvende sig til de forskellige modtagere om. Offentlige
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereGod Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave
God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne
Læs mereGUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE
GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE Til dig som er netværksleder - eller overvejer at blive det Dit navn: KOMMUNAL Kære netværksleder Denne guide er til dig, der er netværksleder i et af HK Kommunals faglige netværk
Læs mereArbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden.
Indvandring. Sveriges befolkning runder 9,5 millioner. Det er kun otte år siden, tallet nåede 9 millioner. En stor del af stigningen skyldes familiesammenføringer til flygtninge, der har opnået asyl. Befolkningstallet
Læs mereINDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig
02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen
Læs mereVi ønsker at leve for og af tilfredse kunder ... SEO / AdWords Website / Webshop Klippekort Hosting / Support Tekstforfatter Sociale medier
Marketing Manager er certificeret FRANCHISE Vi ønsker at leve for og af tilfredse kunder..... SEO / AdWords Website / Webshop Klippekort Hosting / Support Tekstforfatter Sociale medier 1www.marketing-manager.dk
Læs mereStrategi for børn og unge i Norden
2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereMETTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET
METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:
Læs mereBørne- og Ungerådets kommentarer til evalueringen af rådet
Sekretariatet Økonomisk Afdeling Rådhuset 8100 Århus C Børne- og Ungerådets kommentarer til evalueringen af rådet 13. juni 2003 J.nr. Borgmesterens Afdeling har anmodet Børne- og Ungerådet om, at besvare
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereEfterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen
Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende
Læs mereVelkommen til kursus for nordiske sprogpiloter (7) Lysebu Lis Madsen, projektleder
Velkommen til kursus for nordiske sprogpiloter (7) Lysebu 20.11.-24.11 2013 Lis Madsen, projektleder Projektet startede i 2007 som et pilotprojekt finansieret af Nordisk Ministerråd, Nordisk Kulturfond
Læs mereLars Bundgaard Sørensen
Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereKammerater i alle lande foren jer. Det må vist være en meget passende indledning for et internationalt erhverv.
1 Chr.borg Kammerater i alle lande foren jer. Det må vist være en meget passende indledning for et internationalt erhverv. Nej, ikke os. Pæne, nærmest anonyme mennesker. Men vi har flag fra mange lande:
Læs mereCenter Kultur & Fritid Skørpingvej 7 9575 Terndrup REFERAT KULTURRÅDET
REFERAT KULTURRÅDET Mødedato: Onsdag d. 7. januar Mødetidspunkt: Kl. 16.00 Sted: Rebildcentret, Røde Møllevej 4, 9520 Skørping Deltagere: Helle Jørgensen Bjarne Hansen Vibeke Sunde Michael Sasserson Lone
Læs mereHandlekraft og sammenhold
Handlekraft og sammenhold en håndbog om klubarbejde Fællesskabet giver styrke En faglig klub giver dig og dine kolleger handlekraft. Slår I jer sammen i en klub, får I større gennemslagskraft og styrke,
Læs mere19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.
19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre
Læs merePRÆSENTATION AF CENTRET
PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelse i matematik didaktik
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelse i matematik didaktik Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Agder Land: Norge Periode: Fra:03.01.12 Til: 30.05.12
Læs mereVurdering for læring
Det ved vi om Vurdering for læring Af Thomas Nordahl, Anne Kostøl, Anne-Karin Sunnevåg, Ann Margareth Aasen, Gro Løken, Stephen Dobson og Hege Knudsmoen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereRetsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2014-0035-0248 Dok.: 1307903
Læs mereIndstilling Bestyrelsen skal drøfte indstillingen og evt. forslag til ændringer og tilføjelser.
Dagsorden - bestyrelsesmøde Mandag d. 10. december 2012 - kl. 17.00-19.00 og efterfølgende julefrokost hos Rie, Ringkøbingvej 113, Snejbjerg, 7400 Herning Deltagere: Per Bang (mødeleder), Rie Merrild Dieckmann,
Læs mereHandicappolitik i Allerød Kommune
Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12
Læs mereSammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.
NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereNår du skal forberede din MUS-samtale MUS
Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og
Læs mereStop Dreaming - styrk din personlige handlekraft - og gør dine drømme til virkelighed
2013 Stop Dreaming - styrk din personlige handlekraft - og gør dine drømme til virkelighed Anne-Mette Michaelsen, Berrit Kvorning og Anita Mac vil med godt humør og stor seriøsitet støtte dig i at udvikle
Læs mereIntegrationsrådet 2008
REFERAT Integrationsrådet 2008 Mødedato: Mandag den 31-03-2008 Mødested: - Starttidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:00 Afbud: Fraværende: Bemærkninger: Integrationsrådet 2008, 31-03-2008 Indholdsfortegnelse
Læs mereSammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne
Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Dansk under engelsk-amerikansk fortryllelse? Else Bojsen Sprog i Norden, 1989, s. 39-46 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereNordiske Lærerorganisationers Samråd BØRNS LÆRING OG RET TIL MENINGSFULD FRITID
Nordiske Lærerorganisationers Samråd BØRNS LÆRING OG RET TIL MENINGSFULD FRITID 2 3 INDLEDNING Nationale og internationale organisationer, professionelle faggrupper og uafhængige opinionsdannere arbejder
Læs mereDigitale læremidler som forandringsmotor
Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen
Læs mereREFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 3 Mødedato: 23 24. april 2014 Tidspunkt: kl. 9 16 Sted: Lokale 8 og 5
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 3 Mødedato: 23 24. april 2014 Tidspunkt: kl. 9 16 Sted: Lokale 8 og 5 REFERAT Til stede fra udvalget: Thomas Harder (formand),
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Islandsk sprogrøgt over for en ny verden Ari Páll Kristinsson Sprog i Norden, 1992, s. 18-28 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk
Læs mereKvalikombo... eller det nytter stadig
Kvalikombo... eller det nytter stadig "Det Kan Nytte" i en ny og opdateret form - udviklingen finder sted på botilbud i seks nordsjællandske kommuner. Kommunerne Allerød, Fredensborg, Gribskov, Helsingør,
Læs mereAnbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet
Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG
Læs mere