Årsberetning Det Centrale Handicapråd

Transkript

1 Årsberetning Det Centrale Handicapråd

2 Udgiver: Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: Fax: Teksttelefon: Mail: dch@clh.dk Hjemmeside: Beretningen udgives også i DAISY-udgave, på diskette og ligger desuden på Hel eller delvis gengivelse er tilladt med kildeangivelse Foto: Istockphotos Redaktion: Ane Esbensen Konstitueret centerleder (ansvarshavende) Mette Dissing Sandahl Kommunikationsmedarbejder Christine Bendixen Kommunikationsmedarbejder Marts 2010 Oplag: Layout: Mette Dissing Sandahl Tryk: Zeuner Grafisk a/s ISBN: ISSN:

3 Det Centrale Handicapråd Årsberetning

4

5 Indholdsfortegnelse 7-9 FORORD: 7 Et kig ind i fremtiden LETLÆST RESUME 9 Letlæst referat af beretningen SEKTORARTIKLER: 34 Beskæftigelse 39 Koordination og strategi 44 Socialområdet 50 Sundhedsområdet 54 Tilgængelighed 58 Uddannelse TEMAARTIKLER: 21 Barrierer i uddannelsessystemet 25 Fremtidens botilbud 28 Regelafklaring på vej for domfældte med udviklingshæmning Fra vores egen verden 65 DCH s medlemmer Bekendtgørelse om et Centralt Handicapråd 58-65

6

7 Forord: Et kig ind i fremtiden... med 30 års erfaring som ballast DCH blev etableret i 1980 som overvågningsorgan i forbindelse med særforsorgens udlægning fra stat til amter. Fra 1980 til 2010 har DCH fungeret med nogenlunde samme form, dog med den væsentlige ændring, at DCH i 1993 fik væsentlig større muskelkraft. Det skete med etableringen af Center for Ligebehandling af Handicappede, der som sekretariat for DCH fik meget stor betydning for, hvordan opgaven løses. Men DCH s sammensætning og opgaver har stort set været uændret igennem alle årene. DCH har rådgivet regering og Folketing i handicapspørgsmål, og har fulgt udviklingen og vilkårene for mennesker med funktionsnedsættelse i Danmark. DCH er endvidere kontaktorgan for FN s Standardregler om Lige Muligheder for Mennesker med Handicap. I 2009 trådte FN s nye konvention om rettigheder for personer med handicap i kraft i Danmark, da konventionen blev ratificeret i juli med ikrafttrædelse den 23. august Konventionen stiller krav om, at der skal udpeges en uafhængig national instans for overvågning af konventionens gennemførelse i lovgivning og praksis. Uafhængigheden skal primært være i forhold til regeringen. Det betyder, at DCH fremover næppe kan rumme ministerierepræsentanter, hvis DCH skal påtage sig overvågningsopgaven. Hvis DCH derimod bliver tillagt funktionen som dialogforum mellem myndigheder og handicaporganisationer vil sekretariatsfunktionen formentlig skulle adskilles fra den nye overvågningsopgave. Til gengæld vil en samordning mellem DCH og Det tværministerielle embedsmandsudvalg, der koordinerer indsatsen inden for regeringen, være en helt oplagt mulighed. Det afgørende i den proces, som ligger foran os, bliver at sikre en robust og kompetent løsning. Handicapområdet er et felt, hvor økonomien spiller en stor rolle. Her er der brug for vedvarende og løbende at drive på udviklingen, så der både udvikles nye løs- 7

8 Forord ninger og sættes kræfter ind på at gennemføre de nødvendige ændringer i lovgivning og praksis. Det er DCH s styrke at kunne fastholde fokus over en længere årrække, samle tidligere uløste problemer op og sætte nyt fokus på behovet for forbedringer. DCH s arbejdsredskab har været dialog på grundlag af de handicappolitiske grundprincipper, FN s Standardregler om lige muligheder, en god portion tålmodighed og især vedholdenhed. Gamle dyder, der ikke bør sættes over styr i forbindelse med tilpasning til FN s handicapkonvention. Jeg hilser konventionen og større fokus på menneskerettigheder for personer med handicap velkommen. Samtidig er jeg overbevist om, at vi fortsat vil opleve et stort behov for dialog som grundlag for at sikre fælles retning og fodslag for den udvikling, som er helt nødvendig, men som også kan få sværere kår i en fremtid med presset økonomi og færre hænder. Der er ikke kun brug for rettigheder, men også brug for samarbejde om at finde frem til, hvordan vi i praksis kan løse opgaverne, så rettighederne bliver reelle. Ester Larsen Formand 8

9 Letlæst referat af beretningen Det Centrale Handicapråd startede i Det består af lige mange mennesker fra handicaporganisationerne og fra myndighederne. Myndighederne er dem, der laver lovene og reglerne. Det Centrale Handicapråd er et råd, der skal fortælle dem der bestemmer, hvad de skal gøre for at hjælpe mennesker med handicap. Rådet skal også holde øje med, at lovene og reglerne på handicapområdet bliver fulgt. I 2009 er Danmark gået med i en handicapkonvention. Handicapkonventionen er en aftale mellem de lande, der er med i De Forenede Nationer. De Forenede Nationer består af 192 lande fra hele verden. Aftalen betyder, at mennesker med handicap skal have de samme rettigheder som alle andre. Fordi Danmark er gået med i aftalen, skal Danmark have nogen til at følge med i, om Danmark gør som der står i Handicapkonventionen. Det ved vi stadig ikke, hvem der skal gøre. Men det finder vi ud af i Måske bliver det Det Centrale Handicapråd, der skal holde øje med om Danmark gør som de skal. Så skal rådet laves om. Der kommer til at sidde nogle andre mennesker i rådet. Så bliver rådets arbejde også anderledes end det er i dag. I denne årsberetning har Det Centrale Handicapråd skrevet om, hvad vi har arbejdet med i

10 Undersøgelser om uddannelse til mennesker med handicap Det Centrale Handicapråd har i 2009 været meget interesseret i 2 undersøgelser om uddannelse til mennesker med handicap. Det Centrale Handicapråd har ikke selv lavet undersøgelserne, men har i lang tid bedt om, at andre ville lave dem. Den ene undersøgelse handler om, at der er mange elever med handicap, der ikke går til eksamen i skolen. Det er et problem, hvis eleven senere vil have mere uddannelse og et arbejde. Derfor er det vigtigt, at elever med handicap får hjælp til at lære, så de kan gå til eksamen. Den anden undersøgelse handler om, at elever med handicap på universitetet synes, at deres handicap gør det svært at tage en uddannelse. De synes ikke, de får ordentlig hjælp. De synes også, at deres handicap gør det svært at få tid til at være sammen med de andre elever. Det Centrale Handicapråd mener, det er vigtigt at mennesker med handicap får en uddannelse. De Forenede Nationers handicapkonvention siger også, at mennesker med handicap har ret til en uddannelse. Derfor skal vi holde øje med, at elever med handicap får ordentlig hjælp, så de kan lære noget og få en uddannelse. Derfor er det også vigtigt, at de lærere, der skal lære elever med handicap noget, ved hvordan det er at have et handicap. 10

11 Boliger til mennesker med handicap Det Centrale Handicapråd synes, der bliver gjort for lidt for at lave gode boliger til mennesker med handicap. Det gælder især mennesker med handicap, som har brug for hjælp til at bo alene. Derfor har Det Centrale Handicapråd samlet en masse mennesker, der ved noget om boliger og handicap. De skal sammen finde ud af, hvordan vi laver bedre boliger og en bedre hverdag for mennesker med handicap i Danmark. Det kalder Det Centrale Handicapråd en tænketank. De, der er med i tænketanken holder møde 3 gange i foråret Der taler de om, hvordan vi skaber bedre boliger og en bedre hverdag for mennesker med handicap i Danmark. På det sidste møde laver de en plan for, hvordan deres idéer til gode boliger for handicappede skal blive til virkelighed. Det Centrale Handicapråd håber, det kan være med til at give gode boliger til mennesker med handicap, der har brug for hjælp. 11

12 Mennesker med udviklingshæmning og kriminalitet Hvis man har gjort noget meget ulovligt, bliver man sommetider straffet ved at komme i fængsel. Når man kommer i fængsel, ved man hvor længe man skal være der. Sådan er det ikke altid for mennesker med udviklingshæmning, der har gjort noget ulovligt. De kommer ikke i fængsel, men får en anden straf. De bliver tvunget til at bo et bestemt sted, hvor nogen holder øje med dem. De får ikke at vide, hvor længe de skal bo der. Måske skal de bo der meget længere, end hvis de var i fængsel. Det synes Det Centrale Handicapråd ikke er retfærdigt. Rådet vil gerne have, at mennesker med udviklingshæmning også ved, hvor længe de skal straffes. Rådet har derfor i mange år prøvet at få dem der bestemmer, til at lave reglerne om. Det Centrale Handicapråd synes heller ikke, at mennesker med udviklingshæmning, der ikke har gjort noget ulovligt, skal bo sammen med mennesker med udviklingshæmning, der har gjort noget ulovligt. Sådan er det nu, men Det Centrale Handicapråd arbejder på at få lavet det om. 12

13 Mennesker med handicap og arbejde Handicapkonventionen siger, at det er vigtigt, at mennesker med handicap også kan få et arbejde. Det synes Det Centrale Handicapråd også. Men det kan være svært at få et arbejde, når man har et handicap. Derfor mener Det Centrale Handicapråd, at mennesker med handicap skal have hjælp, så de kan arbejde. Det er meget forskelligt, hvilken hjælp man har brug for. Det kommer an på, hvilket handicap man har. Nogle har et handicap, der gør, at de ikke kan arbejde lige så meget som andre. Så skal de have lov til ikke at arbejde så meget. Andre kan have et handicap, der betyder, at de skal have hjælp til at gøre ting på arbejdet. Det kan være, de skal have hjælp til at tage fotokopier eller skrive på computer. Mange firmaer ved ikke, hvordan man skal hjælpe mennesker med et handicap, der gerne vil arbejde. Derfor har de ingen mennesker med handicap i firmaet. Det Centrale Handicapråd mener, det er vigtigt at fortælle firmaerne, hvordan man hjælper mennesker med et handicap, så de kan arbejde. Hvis man har et stort handicap, kan man måske ikke have et almindeligt arbejde. Så kan man arbejde i noget, der hedder beskyttet værksted. Når man arbejder i beskyttet værksted, får man ikke lige så meget i løn som ved et almindeligt arbejde. Man får heller ikke løn, når man er syg. Det synes Det Centrale Handicapråd er uretfærdigt. Det Centrale Handicapråd mener at mennesker med handicap skal have et almindeligt arbejde i stedet for på beskyttet værksted. Men kun hvis de godt kan klare et almindeligt arbejde. 13

14 Det Centrale Handicapråd og handicapkonventionen I 2009 er Danmark gået med i handicapkonventionen. Det er en aftale, som betyder, at mennesker med handicap skal have de samme rettigheder som alle andre. Handicapkonventionen har stor betydning for det Det Centrale Handicapråds arbejde. Danmark have nogen til at følge med i, om Danmark gør, som der står i handicapkonventionen. Det synes Det Centrale Handicapråd, at Center for Ligebehandling af Handicappede vil være gode til. Center for Ligebehandling af Handicappede arbejder på at sikre, at mennesker med handicap bliver behandlet på samme måde som alle andre. Center for Ligebehandling af Handicappede hjælper tit Det Centrale Handicapråd med at finde ud af, hvis mennesker med handicap ikke bliver behandlet på samme måde som alle andre. Det Centrale Handicapråd synes også, at Danmark skal have en plan for, hvordan mennesker med handicap kan få de samme rettigheder som alle andre. Det Centrale Handicapråd vil gerne have, at dem der bestemmer i Danmark laver den plan. Det Centrale Handicapråd og kommunerne Politikere skal huske at tænke på mennesker med handicap, når de bestemmer. Det gælder også politikere, der bestemmer i kommunerne. I kommunerne bestemmer de mange ting, der har betydning for mennesker med handicap. Derfor skal kommunerne også bruge handicapkonventionen. Det har Det Centrale Handicapråd bedt kommunerne om at huske. Alle kommuner har et handicapråd. Et handicapråd består af mennesker med handicap, folk fra kommunen og politikere. Handicaprådet skal hjælpe kommunen med at beslutte, hvad kommunen skal gøre for mennesker med handicap. 14

15 Det Centrale Handicapråd vil gerne hjælpe handicaprådene. Derfor holder Det Centrale Handicapråd hvert år en konference for alle handicaprådene. Her kan handicaprådene komme og høre, hvad der er er vigtigt at huske, når man er et handicapråd. På konferencen i 2009 fik handicaprådene at vide, hvordan de kan lave en plan til kommunen. Planen skal huske kommunen på at mennesker med handicap bliver behandlet som alle andre. Handicaprådene fik også at vide, hvordan planen bliver til noget. Mennesker med handicap og rejser Nogle mennesker med handicap har brug for hjælp til at gøre ting som andre mennesker selv kan gøre. Det betyder, at de må have en hjælper hos sig næsten hele tiden. Det er kommunen, der betaler for, at man kan have en hjælper. Hvis man har brug for en hjælper, må man ikke tage ud at rejse uden at spørge kommunen om lov. Det vil dem, der bestemmer i Danmark, lave om på. De synes ikke, man behøver at spørge kommunen om lov til at tage ud at rejse. Kun hvis man vil rejse i mere end 1 måned. Det Centrale Handicapråd synes det er godt, hvis det bliver sådan. Døve og tolkning Hvis man er døv kan man tit tegnsprog. Det betyder, at man bruger tegn med hænderne i stedet for tale. Mange der kan høre, kan ikke forstå tegnsprog. Derfor har døve tit brug for en tolk. En tolk er en, der kan høre og kan bruge tegnsprog. Tolken fortæller den døve, hvad de andre siger ved at bruge tegnsprog. Det kan være svært for døve at forstå, hvad de andre siger, hvis der ikke er en tolk. Men døve kan ikke altid få tolke til at komme og hjælpe dem, når de har brug for det. Det synes Det Centrale Handicapråd ikke er retfærdigt. 15

16 Mennesker med handicap og familie Alle mennesker har ret til selv at bestemme, hvor de vil bo. De har også ret til selv at bestemme, hvem de vil bo sammen med. Men det er ikke altid, mennesker med handicap selv får lov til at vælge, hvor de vil bo. Mange huse kan være svære at bo i, hvis man sidder i kørestol. Derfor kan mennesker med handicap ikke altid bo i almindelige huse. Hvis man skal have hjælp til at bo alene, kan man heller ikke altid selv bestemme, hvor man bor. Nogle gang kommer unge til at bo sammen med gamle mennesker på et plejehjem. Andre gange kommer voksne til at bo sammen med børn. Det Centrale Handicapråd synes det er vigtigt, at mennesker med handicap selv får lov til at bestemme, hvor de vil bo. Det Centrale Handicapråd synes også, det er vigtigt, at mennesker med handicap får god hjælp, der hvor de bor. Det har Det Centrale Handicapråd skrevet til dem, der bestemmer. Nogle forældre har et handicap. Det Centrale Handicapråd synes, det er vigtigt, at forældrene med handicap får hjælp, så de kan være gode forældre. Det har Det Centrale Handicapråd sagt til dem, der bestemmer. 16

17 Mennesker der er psykisk syge Hvis man er psykisk syg, har man et handicap. At være psykisk syg betyder, at man opfører sig og tænker på en måde, som er anderledes, end hvordan de fleste mennesker gør. Det betyder også at man kan være ked af det og bange. Nogen, der er psykisk syge kan have svært ved at gøre ting, der ellers er lette at gøre. Når man er psykisk syg, har man det nogle gange så dårligt, at man skal på hospitalet. Her kan man få hjælp til at få det bedre. Men man har måske ikke altid lyst til at få hjælp, når man er psykisk syg. Så kan man blive tvunget til at få hjælp. Det kan være meget ubehageligt. Det Centrale Handicapråd synes ikke, man skal tvinge mennesker der er psykisk syge til noget, de ikke vil. Derfor vil rådet meget gerne finde andre måder at hjælpe mennesker der er psykisk syge. Det Centrale Handicapråd og abort De fleste, som bliver gravide, bliver glade og vil gerne have barnet. Men nogle gange kan moren ikke passe på barnet. Eller der er noget galt med barnet. Så kan man få en abort. En abort betyder, at barnet inde i maven ikke skal leve. Det barn, der ligger inde i morens mave, bliver taget ud af maven inden det kan leve uden for morens mave. I Danmark skal man spørge om lov til at få en abort, hvis barnet har ligget inde i maven i mere end 12 uger. Nogle forældre beder om lov til at få abort, fordi barnet inde i maven har et handicap. Når det sker vil Det Centrale Handicapråd gerne have, at forældrene får lov til at tale med en, der ved hvordan det er at have et handicap. Det er nemlig vigtigt at vide, at mange mennesker med et handicap lever godt med deres handicap. Hvis man ved det, er det ikke sikkert, man vil have en abort. 17

18 Mennesker med handicap og tilgængelighed Tilgængelighed betyder, at alle mennesker kan bruge de samme ting og komme ind de samme steder. Også selv om de har et handicap. En bygning er tilgængelig, hvis alle kan komme ind i den og være i alle rum i den, også selv om man sidder i kørestol eller er blind. Desværre er mange bygninger ikke tilgængelige. Så er der mange mennesker med handicap, der ikke kan komme ind i bygningen eller komme rundt i den. Der er også mange hjemmesider, som ikke kan bruges af mennesker med handicap. Det kan være fordi det, der er skrevet på hjemmesiden, er svært at forstå for mennesker med udviklingshæmning. Det kan også være fordi det, der er skrevet på hjemmesiden, ikke kan blive læst op af en stemme for mennesker der er blinde. Så er hjemmesiden heller ikke tilgængelig. Mange busser og tog er heller ikke tilgængelige. Det betyder at for eksempel mennesker i kørestol ikke kan komme ind i bussen og toget. Så er det meget svært at komme der hen, hvor man gerne vil. Det Centrale Handicapråd vil gerne have at alt er tilgængeligt, også selvom man har et handicap. Derfor beder Det Centrale Handicapråd dem, der bestemmer, om at huske, at alle mennesker skal kunne bruge de samme ting og komme ind de samme steder. 18

19 Mennesker med handicap og uddannelse I Danmark har alle ret til en uddannelse. Det er vigtigt at tage en uddannelse. En uddannelse gør det lettere at få et arbejde og være med i samfundet. Desværre får mange mennesker med handicap ingen uddannelse. Det Centrale Handicapråd synes det er vigtigt at alle der kan, får en uddannelse. Handicapkonventionen siger, at alle skal være med i skolen. Det synes Det Centrale Handicapråd også. Derfor har Det Centrale Handicapråd læst en masse undersøgelser om uddannelse til mennesker med handicap. De siger desværre at mange med handicap har svært ved at klare en uddannelse. Det kan være fordi de ikke har lært nok i skolen. Det kan også være fordi de ikke fik en eksamen fra skolen. Men det kan også være fordi det er hårdt at have et handicap, når man tager en uddannelse. Det synes Det Centrale Handicapråd er uretfærdigt. Det har Det Centrale Handicapråd sagt til dem der bestemmer. 19

20 Sådan arbejder Det Centrale Handicapråd Det Centrale Handicapråd holder 4 møder om året. Her taler rådet om problemer for mennesker med handicap. Rådet taler om, hvad der skal gøres, og siger det videre til dem, der bestemmer. Det Centrale Handicapråd får også besøg af dem, der bestemmer. De fortæller, hvad de vil gøre, så livet bliver bedre for mennesker med handicap. Det er vigtigt, at vide hvor man kan få hjælp, hvis man har et handicap. Derfor skriver Det Centrale Handicapråd pjecer. Pjecerne skal hjælpe mennesker med handicap. Det Centrale Handicapråd laver også et blad. Det hedder Lighedstegn. Her kan man læse vigtige ting om mennesker med handicap. De, der sidder i Det Centrale Handicapråd, er med i rådet i 4 år. Så bliver de skiftet ud med nogle nye. Det har dem der bestemmer, besluttet. På side 65 kan du se, hvem der er med i Det Centrale Handicapråd. 20

21 Temaartikel: Barrierer i uddannelsessystemet Det Centrale Handicapråd (DCH) har i 2009 haft fokus på to vigtige undersøgelser på uddannelsesområdet, som hver især fremhæver nogle af de barrierer, børn og unge med funktionsnedsættelse oplever i uddannelsessystemet. DCH opfordrede i sin tid til, at undersøgelserne blev iværksat, da analyser fra Center for Ligebehandling af Handicappede pegede på forskellige barrierer i uddannelses systemet. Blandt andet tydede meget på, at færre elever med funktionsnedsættelse aflagde alle afgangsprøverne i folkeskolen i forhold til elever uden funktionsnedsættelse. Desuden har der længe manglet generel dokumentation for, hvordan elever med funktionsnedsættelse klarer sig i uddannelsessystemet. De to undersøgelser er derfor de første af deres slags. Capacents undersøgelse Capacent har gennemført en undersøgelse for Undervisningsministeriet om overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse for elever med funktionsnedsættelse. Dog har man valgt, at elever med betydelige kognitive vanskeligheder ikke indgår i undersøgelsen. En af undersøgelsens mest markante resultater er, at mange elever med funktionsnedsættelse ikke gennemfører folkeskolens afgangsprøve. Således har kun 64 % af elever med funktionsnedsættelse taget folkeskolens afgangsprøve mod 91 % af elever uden funktionsnedsættelse, og kun 55 % af elever med funktionsnedsættelse har gennemført afgangsprøven uden prøvemangler mod 83 % af elever uden funktionsnedsættelse. Derimod går de fleste af de elever med funktionsnedsættelse, som tager folkeskolens afgangsprøve, videre til en ungdomsuddannelse. Det gælder for 56 % mod 75 % af elever uden funktionsnedsættelse. Capacent har også set på brugen af hjælpemidler og specialundervisning i folkeskolen, men det har været svært at drage konklusioner ud fra resultaterne. Meget tyder på, at elever, der bruger hjælpemidler og får specialundervisning, klarer sig dårligere end andre elever. Men undersøgelsen viser ikke nødvendigvis, at hjælpemidler og specialundervisning ikke har nogen betydning. De elever, der klarer sig dårligst, er dog elever, som kun får hjælpemidler, men ikke samtidig modtager specialundervisning. Hjælpemidler og specialundervisning er således ikke i stand til fuldt ud at kompensere eleverne for deres funktionsnedsættelse. Capacent peger på, at funktionsnedsættelsens omfang har afgørende 21

22 Barrierer i uddannelsessystemet betydning for, hvordan eleverne klarer sig. Capacent peger desuden på, at vejledning virker, og at vejledning har større betydning for elever med funktionsnedsættelse end for elever uden funktionsnedsættelse. De elever med funktionsnedsættelse, som klarer sig bedst, er de elever, som har oplevet den mest kvalificerede støtte og vejledning. DSF s undersøgelse Den anden undersøgelse, DCH har beskæftiget sig med, er rapporten: Vi er jo ikke en del af universitetets bevidsthed fra Danske Studerendes Fællesråd (DSF). Rapporten blev udgivet i december 2008, og er en undersøgelse af barrierer for studerende med funktionsnedsættelse på de lange videregående uddannelser. Overordnet set viser rapporten, at omkring 60 % af de studerende med funktionsnedsættelse oplever, at deres funktionsnedsættelse har en negativ indflydelse på deres evne til at gennemføre uddannelsen på lige vilkår med andre studerende. Desuden føler 40 % af studerende med funktionsnedsættelse ikke, at de er en del af et større fællesskab på studiet. Jo mindre de studerende føler sig som en del af fællesskabet, jo oftere overvejer de at stoppe på det pågældende studie. Et af de problemer, studerende med funktionsnedsættelse oplever, er manglende støtte i forbindelse med uddannelsen. Desuden opleves støttesystemet som et rigidt system med standardiserede løsningsmodeller, og flere oplever lang sagsbehandlingstid ved ansøgning om støtte. Et andet problem er manglende vejledning. For eksempel oplyser 90 % af studerende med funktionsnedsættelse, at de ikke modtog vejledning ved studiestart om funktionsnedsættelsens betydning for at gennemføre studiet, eller om mulighederne for at få støtte under uddannelsen og dispensation i forbindelse med den daglige undervisning og eksamenerne. Samtidig viser undersøgelsen, at der generelt er behov for at øge bevidstheden blandt undervisere og medstuderende om studerende med funktionsnedsættelse, og behov for at forbedre den fysiske tilgængelighed på uddannelserne. Endelig peger undersøgelsens resultater på den sociale tilgængelighed som et problem for mange studerende med funktionsnedsættelse. Det sociale liv beskrives som en udfordring, der tager megen tid, plads og ressourcer. Omkring halvdelen af de studerende med funktionsnedsættelse deltager sjældent eller aldrig i fester eller faglige arrangementer, selv om meget tyder på, at det sociale liv har betydning for den generelle trivsel blandt de studerende. Nedslående resultater Resultaterne af de to undersøgelser maner til eftertanke. Det er alvorligt, når mange elever med funktionsnedsættelse ikke gennemfører folkeskolens afgangsprøve. Det er også alvorligt, at de elever med funktionsnedsættelse, som formår at komme igennem uddannelsessystemet til de videregående uddannelser, fortsat møder mange barrierer. Ud over de to undersøgelser viser en tredje ny undersøgelse fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF), at elever med funktionsnedsættelse også har svært ved at gennemføre uddannelsesforløb og få fodfæste 22

23 på arbejdsmarkedet efter folkeskolen. En af årsagerne til de unges vanskeligheder er deres manglende læsefærdigheder. Undersøgelsen Specialundervisningens effekt elevernes uddannelsesforløb efter folkeskolen fra AKF er den sidste delundersøgelse af en stor effektundersøgelse af specialundervisningen på folkeskole området, som er lavet i samarbejde med DPU. Der er således flere undersøgelser, der dokumenterer, at unge med funktionsnedsættelse oplever barrierer i uddannelsessystemet, og at de har sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet efterfølgende. Derfor må tiden være inde til at gøre noget ved problemerne, så elever med funktionsnedsættelse kan deltage i uddannelsessystemet på lige vilkår med elever uden funktionsnedsættelse. FN s handicapkonvention er en anledning til at se uddannelsessystemet efter i sømmene, så der bliver lige muligheder for personer med funktionsnedsættelse. Der må derfor arbejdes mere målrettet på at nedbryde de barrierer, som elever med funktionsnedsættelse oplever i uddannelsessystemet i dag. Et af værktøjerne kan være et mere målrettet arbejde med inklusion. Faglige forventninger Den holdning og de forventninger elever med funktionsnedsættelse bliver mødt med i uddannelsessystemet er vigtig i for- Handicapkonventionen At elever med funktionsnedsættelse har ret til uddannelse, er understreget i artikel 24 i FN s konvention om rettigheder for personer med handicap. Men konventionen går meget længere end det, idet den fastslår, at elever med funktionsnedsættelse skal have adgang til et inkluderende undervisningsforløb. Hermed sætter konventionen fokus på et vigtigt element i tilgangen til uddannelse. At uddannelsesforløbet skal være inkluderende betyder, at uddannelserne skal tilrettelægges ud fra de forskelligheder, som alle elever har. Inklusion er således en holdning til, hvordan vi ønsker, at samfundet skal indrettes, så der er plads til alle på trods af forskelligheder. Undersøgelser viser, at studerende med funktionsnedsættelse har sværere ved at gennemføre videregående uddannelser. 23

24 Barrierer i uddannelsessystemet hold til at sikre lige muligheder for elever med funktionsnedsættelse. Der skal for eksempel være passende faglige forventninger til elever med funktionsnedsættelse på samme måde, som det gælder elever uden funktionsnedsættelse. Ellers kan vi komme til at gøre eleverne en bjørnetjeneste. Et vedholdende og målrettet fokus på inklusion og lige vilkår for elever med og uden funktionsnedsættelse er vigtige skridt på vejen mod lige muligheder. Nogle steder vil det kræve en større bevidsthed om elever med funktionsnedsættelse og andre steder vil det måske kræve en holdnings- og praksisændring. I hvert fald er der ifølge de foreliggende undersøgelser nok at tage fat på. Inklusion i uddannelsessystemet er med til at sikre et godt udgangspunkt for at opnå inklusion i samfundet generelt. Meget tyder nemlig på, at elever med og uden funktionsnedsættelse, som lærer side om side, får en bedre forståelse for og holdning til hinanden. Derfor har DCH i det sidste år drøftet begrebet inklusion og barsler med et notat om inklusionsbegrebet i løbet af

25 Temaartikel: Fremtidens Botilbud I kølvandet på en række skandaløse sager fra botilbud for personer med funktionsnedsættelse, der verserede i medierne i perioden fra 2006 og frem, har mange peget på nødvendigheden af at skabe ordentlige boligforhold og levevilkår for samfundets borgere med betydelige funktionsnedsættelser. Det er desværre begrænset, i hvor stor udstrækning denne bevågenhed har ført til reelle forandringer. Diskussionen har for størsteparten drejet sig om at placere et ansvar for miseren. Der er skiftevis blevet rettet skyts mod blandt andet regeringens rammelovgivning, kommunernes forvaltning og de enkelte botilbuds socialpædagogiske praksis. Initiativ til forandring Efter et par år med kortlægning og diskussion af manglerne på området er der fortsat ikke sket radikale forandringer på landsplan. Der er produceret en del viden af statistisk karakter, som viser, at der i mange tilfælde er begrænset selvbestemmelse og dårligere fysiske boligforhold for borgere med funktionsnedsættelse. Der er en handicappolitisk ambition om, at udviklingen skal væk fra de institutionelle rammer, som mange med betyde- lig funktionsnedsættelse lever under i dag. Samtidig er en del kommuner i gang med at etablere nye boliger med bedre fysiske rammer, som bygges i større enheder, og derfor kan få uønsket institutionelt præg. Men der mangler initiativer, der kan føre i retning af reelle forandringer på området på nationalt plan. Det Centrale Handicapråd (DCH) valgte derfor i 2009 at iværksætte et tiltag, der skal tilvejebringe en mere indgående viden om de nødvendige forandringstiltag. Med øje for kompleksiteten i opgaven og behovet for et nuanceret overblik valgte DCH at etablere en tænketank. Denne arbejdsform vil tillade et åbent og dog forpligtende samarbejde mellem en meget bred vifte af kompetencer. Den vil skabe rum for en tværdisciplinær og nyskabende tænkning, der kan bryde med de eksisterende strukturer inden for lovgivning, forvaltning og faglig praksis. Og den vil forhåbentlig lede frem til de vellykkede forandringer, der hidtil er udeblevet. Et-års status for Tænketanken Der er nu gået et års tid, siden tænketanksarbejdet formelt blev sat i søen, og projektet tegner godt. 25

26 Fremtidens botilbud I Tænketankens første fase, der strakte sig fra april til årsskiftet, blev der lagt et fundament for Tænketanken og dens arbejde. Det første vigtige led i denne fase indebar en opsamling af relevant viden på området, som grundlag for at præcisere opgaven og skabe et nuanceret afsæt for arbejdet i Tænketanken. Det er dog et grundvilkår, at der ikke findes tilstrækkelig viden på området, ikke mindst af forskningsbaseret karakter, hvilket DCH også påpegede i sin årsberetning for Første fase omfattede også, at få fastlagt den konkrete sammensætning og konstituering af Tænketanken. Det har fra projektets opstart været et mål, at Tænketanken ikke skal bestå af repræsentanter for bestemte interessentgrupper som handicaporganisationer, kommuner og ministerier. Medlemmerne skal først og fremmest være kompetente tænkere, inspiratorer og iværksættere, der har lyst og mod til at engagere sig i sagen. Netop engagementet er fundamentalt for, at Tænketanken kan lykkes, i og med at medlemmerne skal være formidlere af og ambassadører for Tænketankens vision. Ved at aktivere personer fra forskellige positioner i samfundet stiles der imod en bredspektret gennemslagskraft og et sammenhængende inspirationsnetværk, der kan vise sig at være centralt, når visionen skal bringes videre. Alle har ret til at vælge, hvor de vil bo og hvem de vil bo med. Det fastslår FN s handicapkonvention og det er hjørnestenen i DCH s tænketanks arbejde. 26

27 Tænketanken holdt sit første møde i januar 2010 med sine 23 medlemmer. Det viste, at der er både ekspertise og slagkraft i sammensætningen, og at Tænketanken har en kompleks opgave foran sig. Målet er en vision, der favner alle relevante aktører på området, og er åben over for en generel nytænkning af ikke blot botilbud, men de generelle samfundsmæssige vilkår for boligliv og velfærd. Pejlemærke: Handicapkonventionen Den nyligt ratificerede FN s konvention om rettigheder for personer med handicap har fungeret som en hjørnesten i arbejdet med Tænketanken. Her tænkes særligt på konventionens artikel 19, der fastslår retten til selv at vælge, hvor man vil bo og med hvem, og understreger retten til at kunne leve og modtage den nødvendige støtte i lokalsamfundet. Det har været vigtigt at give Tænketankens medlemmer frit spillerum til at forme deres egne tanker og formulere deres egne slagord. Men lige netop konventionen har karakter af en indiskutabel standard, der bør fungere som et konstant pejlemærke og som en lakmustest for, at visionen er fyldestgørende og fremtidssikret. Konventionen skal naturligvis også være et redskab i den videre færd mod realisering af visionen. Det er vigtigt, at konventionen tillægges betydning både som retligt dokument, der opstiller minimumsgrænser, og som politisk dokument, der guider al udvikling på området og som alle konsulterer, når der skal træffes beslutninger også i forhold til, hvordan samfundet kan sikre bomuligheder for personer med funktionsnedsættelse. Kurs fremad Det samlede tankegods og samspillet mellem de mange ressourcer i Tænketanken skaber en intens dynamik i arbejdet. Det er denne dynamik, der skal akkumulere og sættes fri i form af vision og strategier til realisering af samme. Det er oplagt, at Tænketanken ikke kan installere sin vision fra den ene dag til den anden, men den kan udpege de rette vækstbetingelser for det videre forløb og generere et overskud af faglig virkelyst, ildhu og engagement, der skal strømme til landets lavtryksområder som en frisk brise af forandring. Der er stadig to møder tilbage for Tænketankens virksomhed og endnu meget at udrette. På de næste møder vil visionen blive fulgt op af flere konkrete strategier for, hvordan denne vision bliver effektueret i praksis og gerne inden for en kortest mulig fremtid. Tænketankens endelige udspil vil ligge klar i maj måned, og kan således drøftes på DCH s møde i juni Men de egentlige resultater af Tænketankens arbejde vil først blive tydelige i den efterfølgende implementeringsfase. Det er nogle særdeles kompetente folk, der har taget teten i denne pionerfærd. De har sat alle sejl til og stævnen er rettet mod en lysere og bredere horisont. 27

28 Temaartikel: Regelafklaring på vej for domfældte med udviklingshæmning Det Centrale Handicapråd (DCH) har i mange år påpeget behov for sikring af lige vilkår mellem mennesker med og uden udviklingshæmning, der er dømt for kriminalitet. I 2009 kom et vigtigt gennembrud, som giver berettigede forventninger om reelle forandringer i I 1997 påpegede DCH på baggrund af en undersøgelse gennemført af Center for Ligebehandling af Handicappede, at domfældte med psykisk udviklingshæmning er underlagt retsfølger i meget længere tid end domfældte i almindelighed. Det skyldtes, at domfældte med psykisk udviklingshæmning blev idømt tidsubestemte foranstaltningsdomme, hvor formålet var at forebygge ny kriminalitet, i stedet for at blive idømt straf. Der er siden gennemført ændringer i straffeloven, som indebærer, at en del af foranstaltningsdommene til kriminelle med psykisk udviklingshæmning nu er tidsbestemte. Dette giver mere lige vilkår, selvom der endnu ikke er tale om fuld ligebehandling i relation til varigheden af retsfølgen. Justitsministeriets forskningsafdeling er på vej med en evaluering af regelændringerne på dette område. I 2003 kom flere undersøgelser fra blandt andet Amtsrådsforeningen og Socialministeriet, der sætter fokus på en anden problemstilling, nemlig manglende sammenhæng mellem servicelovens regler og straffelovens regler. Foranstaltningsdomme til dømte med psykisk udviklingshæmning afsiges i straffesystemet, men effektueres i det sociale system. Det er derfor afgørende, at de to systemer har et fælles sprog og en fælles forståelse af opgaven, ligesom det er afgørende, at de to regelsæt passer sammen. Men det er ikke tilfældet, og resultatet er omfattende uklarhed om retstilstanden i begge dele af systemet med deraf følgende uklar retssikkerhed for den dømte og utilfredsstillende arbejdsvilkår for de ansatte, der skal løse opgaven. Det store gennembrud I foråret 2009 bragte Ekstra Bladet i løbet af en uge en række artikler om dømte med psykisk udviklingshæmning. Indledningsartiklen den første dag indeholdt en fyldestgørende oversigt over alle de initiativer, DCH har taget igennem de senere år, for at gøre opmærksom på behovet for at ændre lovgivningen. Tidslinjen kan læses på side

29 Dette skete på et tidspunkt, hvor DCH s formand havde bedt om et møde med justitsministeren om sagen, og hvor DCH i samarbejde med Landsforeningen LEV (LEV), Socialpædagogernes Landsforbund (SL) og Netværket om Domfældte Udviklingshæmmede (NDU) var opsøgende overfor relevante instanser på området. DCH, LEV, SL og NDU har sammen udarbejdet et mindre katalog med anbefalinger til, hvilke aspekter af indsatsen der skal ses nærmere på eller foretages ændringer i forhold til. Disse anbefalinger blev sendt til relevante instanser i begyndelsen af 2009, og der blev afholdt møder med Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner. Den øgede opmærksomhed på problemstillingen førte til, at Justitsministeriet tog sagen op. Der blev nedsat en arbejdsgruppe med medlemmer fra Justitsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet. Arbejdsgruppens formål er at se på lovgivningen og behovet for ændringer. Med etablering af arbejdsgruppen var der ikke længere et aktuelt behov for et møde mellem ministeren og DCH s formand om sagen. I 2009 holdt arbejdsgruppen møde med forskellige interessenter på området, heriblandt DCH, for at få belyst de forskellige problemstillinger og få inspiration til behovet for ændringer. I 2010 skal arbejdsgruppen fremlægge sine forslag. 29

30 Domfældte med udviklingshæmning Samtidig har Danske Regioner nedsat en arbejdsgruppe, som har til opgave at indsamle oplysninger om indsatsen. Disse oplysninger fra praksis kan blive et vigtigt grundlag for den ministerielle arbejdsgruppes anbefalinger. Derfor har Danske Regioner fremskyndet sit arbejde, så resultatet kan tages med i ministeriernes overvejelser. Det store gennembrud i denne sag består således i, at ministerierne og i særlig grad i at Justitsministeriet er gået aktivt ind i sagen. En stor del af problemerne bunder som nævnt i, at straffeloven og serviceloven ikke passer sammen, og i at der ikke er enighed om, hvilke rammer de to lovgivninger sætter for indsatsen. Derfor er det et vigtigt skridt i retning af en problemløsning, at de to ministerier sammen ser på hele indsatsen og vurderer behovet for ændringer. Hvad håber DCH på? De anbefalinger, som DCH har formuleret i samarbejde med LEV, SL og NDU, vil indgå i DCH s vurderingsgrundlag, når ministeriernes resultat foreligger, og det viser sig, hvor stor en del af de kendte udfordringer, der bliver løst ved dette initiativ. Håbet er, at der med udgangspunkt i FN s handicapkonvention kan tages klart stilling til retstilstanden på området, og at det sikres, at personer med udviklingshæmning får fuldgyldig retssikkerhedsmæssig beskyttelse. Der er brug for at sikre sammenhæng mellem straffeloven og serviceloven og klarhed om retstilstanden, herunder også for personer uden dom, som bor i botilbud sammen med den dømte. Der er brug for et opgør med administrative tvangsanbringelser i botilbud på baggrund af en dom. Og der er brug for at få taget stilling til behovet for særlige institutioner, som dels kan varetage opgaven som varetægtssurrogat og dels udgøre en anbringelsesform, der ligger imellem sikret institution og ophold i et botilbud. DCH afventer derfor nu ministeriernes udspil. Når udspillet foreligger, vil der være brug for at samle op på de dele af anbefalingerne, som ikke er indeholdt i ministeriernes arbejde. Her vil der formentlig kunne trækkes på det udvalgsarbejde om status og behov på området, som Danske Regioner udarbejder til ministerierne. Derudover er det afgørende at fastholde den politiske vilje til at se på området for derved at få afklaret så mange som muligt af de uafklarede og uhensigtsmæssige rammer for indsatsen, der har præget og hæmmet området i så mange år. DCH vil stå klar til at sende bolden videre. 30

31 Tidslinje fra ndu.dk Fra de første anbefalinger om handlinger i 2003 til justitsminister Brian Mikkelsens tilkendegivelse i 2009 om at se på, hvordan området kan styrkes Maj 2003 Udkommer tre store rapporter: Statusrapport om amternes arbejde med domfældte udviklingshæmmede af Amtsrådsforening, Lovovertrædere med udviklingshæmning af Socialt Udviklingscenter SUS og Rapport fra arbejdsgruppen om grænsefladen mellem kriminalforsorgen og social- og sundhedssektoren af Justitsministeriet, Kriminalforsorgen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet, Kommunernes Landsforening (KL) og Amtsrådsforeningen. Den sidste den såkaldte grænsefladerapport fokuserer som de to første på problemer, som straffeloven og serviceloven i forening skaber på området. Den konkluderer blandt andet, at det er vanskeligt at håndtere målgruppen inden for servicelovens rammer, hvilket bør give anledning til overvejelser om samspillet mellem det sociale system og retssystemet. Som opfølgning på rapporten bliver der nedsat endnu en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Justitsministeriet, det daværende Socialministerium, KL og Amtsrådsforeningen. December 2003 Det Centrale Handicapråd (DCH) retter henvendelse til justitsminister Lene Espersen (K) og gør opmærksom på de store problemer, der er på området. DCH anbefaler kraftigt, at der udformes en betænkning om, hvordan behandlingen skal udformes og organiseres i fremtiden. Januar 2004 Amterne, København og Frederiksberg kommune opretter NDU, der blandt andet skal kaste lys over de problemer, lovgivningen giver i forhold til arbejdet med målgruppen. Februar 2004 Justitsministeriet anmoder på baggrund af DCH s brev Rigsadvokaten om en udtalelse. Juni 2004 Regeringen lover i en aftale om amternes økonomi, at man vil se nærmere på mulighederne for at følge op på grænsefladerapportens anbefalinger. Februar 2005 Justitsministeriet oplyser til DCH, at en arbejdsgruppe har konstateret, at der er behov for yderligere vejledninger og retningslinjer i forbindelse med domme til anbringelse af udviklingshæmmede. Man vil på den baggrund overveje udformningen af en vejledning. Oktober 2005 Justitsministeriet oplyser til DCH, at Rigsadvokaten skal udarbejde et udkast til en vejledning. Fortsættes på side 32-33>>> 31

32 Tidslinje Juni 2006 DCH skriver på ny til justitsminister Lene Espersen, at problemerne fortsat kalder på handling. August 2006 NDU indleder den første målrettede og modulopbyggede efteruddannelse for fagfolk, der arbejder med domfældte udviklingshæmmede. Efteruddannelsen har blandt andet fokus på regelgrundlaget og de dilemmaer, det kan give på forvaltnings- og især botilbudsniveau. September 2006 Peter Skaarup (DF) stiller et 20-spørgsmål i Folketinget til justitsminister Lene Espersen, hvori han vil høre, hvilke initiativer ministeren vil tage for at forhindre kriminelle udviklingshæmmede i at stikke af og begå nye overgreb. September 2006 NDU og Danske Regioner udsender Kvalitet og retssikkerhed i arbejdet med domfældte udviklingshæmmede vejledende standarder. Oktober 2006 Justitsminister Lene Espersen svarer, at man i december 2005 har anmodet Rigsadvokaten om at overveje behovet for nye retningslinjer og vejledning om håndteringen af sager om anbringelsen af domfældte udviklingshæmmede. Hun oplyser også, at Justitsministeriet og Rigsadvokaten drøfter spørgsmålet med forventet afklaring inden årets udgang. Justitsministeriet og Socialministeriet vil herefter overveje behovet for iværksættelsen af eventuelle initiativer. Januar 2007 Kommunerne overtager myndighedsansvaret for domfældte udviklingshæmmede. Maj 2007 NDU afholder en stor konference om det kriminalpræventive tilsyn og samrådenes vejledende rådgivning af anklagemyndigheden i sager med sigtede og domfældte udviklingshæmmede. November 2007 Center for Ligebehandling af Handicappede, DCH, NDU, SL og LEV afholder en stor nordisk konference om erfaringer og problemer med arbejdet over for domfældte udviklingshæmmede. Konferencen udløser en del medieomtale og politikere fra Folketingets Socialudvalg udtaler, at de vil kalde ministeren i samråd. Det sker imidlertid ikke. December 2007 NDU udsender tre statusbeskrivelser fra Net værket vedrørende Domfældte Udviklingshæmmede, som peger på en række af gråzoneproblemerne. Juni 2008 CLH, NDU, SL og LEV afholder et arbejdsseminar for en række af landets mest erfarne fagfolk. Seminaret danner afsæt for en række anbefalinger, der i begyndelsen af 2009 bliver fremsendt til Rigsadvokaten, Kommunernes Lands- 32

33 Tidslinje fra ndu.dk forening, Danske Regioner med flere. December 2008 DCH skriver til justitsminister Brian Mikkelsen og fremlægger endnu engang problemstillingen og beder samtidigt om et møde. Februar 2009 DCH, NDU, SL og LEV inviterer Rigsadvokaten til et møde for at drøfte, hvordan man kan realisere en række anbefalinger vedrørende indsatsen over for dømte psykisk udviklingshæmmede. Marts 2009 Rigsadvokaten skriver til DCH, at man i januar 2009 har tilkendegivet over for Justitsministeriet, at der er behov for en nærmere overvejelse af, hvorledes dommene skal fuldbyrdes, og om der bør fastsættes særlige lovregler på området. Rigsadvokaten skriver, at man finder det rigtigst at afvente et eventuelt initiativ fra Justitsministeriet, før man selv iværksætter nye tiltag. April 2009 NDU-nyt bringer artikler om domfældte be boere, der er tilknyttet rockermiljøerne. En forholdsvis ny udvikling, som ikke gør dilemmaerne på området mindre. Artiklerne får omfattende medieomtale og politikere i Folketingets Socialudvalg tilkendegiver, at de vil kalde ministeren i samråd. Det sker imidlertid ikke. Maj 2009 Justitsministeriet tager de første skridt til evalueringen af straffelovens 68a, der omhandler de tidsbegrænsede foranstaltningsdomme, som blev indført i sommeren Maj 2009 NDU har foretræde for Folketingets Socialudvalg og Retsudvalg, hvor man præsenterer synspunkter vedrørende et lille udsnit af problemerne på området. Maj 2009 NDU afholder en stor temadag for kommuner, regioner, kriminalforsorgen, psykiatrien og anklagemyndigheden om det sammensatte regelgrundlag på området. Maj 2009 Ekstra Bladet påbegynder en længere serie artikler om problemerne på området og den manglende reaktion herpå fra centralt hold. En serie, som andre medier ikke mindst Danmarks Radio følger op på. Juni 2009 Justitsminister Brian Mikkelsen medgiver, at det er uholdbart, at der endnu ikke er blevet handlet. Han vil derfor bede embedsmænd fra Rigsadvokaten, Justitsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet vurdere, hvordan indsatsen kan styrkes. (Tidslinjen er hentet fra ndu.dk, hvor man kan læse mere om problemstillingerne angående domfældte med udviklingshæmning) 33

34 Sektorartikel: Beskæftigelse Artikel 27 i FN s konvention om rettigheder for personer med handicap har overskriften Arbejde og beskæftigelse. At netop arbejde og beskæftigelse har sin egen artikel i konventionen understreger, at deltagelse og inklusion på arbejdsmarkedet er vigtige forudsætninger for Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet, som er et af de generelle principper i konventionen. Det Centrale Handicapråd (DCH) har da også gennem årene haft stor opmærksomhed på deltagelse og inklusion på arbejdsmarkedet. I 2009 har DCH haft besøg af beskæftigelsesminister Inger Støjberg. Besøg af beskæftigelsesministeren Nogle af de emner, der blev debatteret med ministeren var førtidspension og fleksjob. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg gav udtryk for, at mange er villige til at diskutere førtidspension, og at der er mange spændende tanker i Arbejdsmarkedskommissionens rapport, som blev offentliggjort kort før ministerens besøg. Men ministeren sagde også, at det er hendes opfattelse, at klimaet i dansk politik og på arbejdsmarkedet ikke er indstillet på store reformer i øjeblikket. Dette gælder både i forhold til førtidspensionsområdet og fleksjobområdet. Under drøftelserne med ministeren gav nogle DCH-medlemmer udtryk for, at det er vigtigt med en tværpolitisk og tværsektoral indsats i forhold til levevilkår for personer med funktionsnedsættelse, og at der bør være et større fokus på psykiatrien i beskæftigelsesstrategien. Ministeren var enig i disse synspunkter og fremhævede, at der ligger en stor diskussion om menneskesynet i diskussionen om førtidspension. Ministeren fremhævede, at regeringen gør meget for at inkludere og give muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, blandt andet nævnte ministeren sygefraværsområdet. I høringssvaret til lovforslaget om nedbringelse af sygefravær er DCH positiv over for den tidligere indsats. DCH lægger dog vægt 34

35 på, at det er vigtigt samtidig at iværksætte en informationskampagne om kompensationsordninger for personer med funktionsnedsættelse på arbejdsmarkedet. På mødet blev ministeren også gjort opmærksom på den manglende tilgængelighed til arbejdspladser og den manglende mulighed for kompensation for en funktionsnedsættelse i forbindelse med efter- og videreuddannelse. De manglende muligheder for kompensationsordninger i forhold til befordring mellem hjem og arbejdsplads blev også nævnt. DCH foreslog fleksible indslusningsordninger, hvor arbejdsgiverne kan få støtte til ansættelse af personer med funktionsnedsættelse som et bud på, hvad der kan være med til at sikre fodfæste for personer med funktionsnedsættelse på arbejdsmarkedet. Ministeren oplyste, at ministeriet følger den generelle stigning i ledigheden tæt, og med den nye enstrengede model, hvor det alene er kommunerne, der har ansvaret for jobcentrene, vil det være lettere at følge udviklingen på landsplan. DCH var positiv i sit høringssvar om indførelsen af det enstrengede beskæftigelsessystem, men DCH var bekymret for, at personer med funktionsnedsættelse ikke ville blive prioriteret højt i forhold til gruppen af personer, der skal have hjælp. Ministeren nævnte også, at beskæftigelsesregionerne med den nye enstrengede model får til opgave årligt at lave en rapport om handicapindsatsen i regionen. Denne årsrapport skal give et overblik over, hvad der foregår, hvor udfordringerne er, og hvor man kan sætte ind. DCH har efterfølgende skrevet til ministeren om de forskellige problemstillinger, der blev drøftet på mødet. Kommissionens anbefalinger DCH havde ved sit møde i marts besøg af formand for Arbejdsmarkedskommissionen, Jørgen Søndergaard. Arbejdsmarkedskommissionen, som blev nedsat i april 2008, fremlagde sin endelige rapport og DCH har haft besøg af formanden for Arbejdsmarkedskommissionen, Jørgen Søndergaard, som fortalte om kommisionens forsøg på at få flere i arbejde. 35