STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet"

Transkript

1 STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet Revideret

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold 6.1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 6.2. Uddannelsens struktur og indhold 7. Afgangsprojekt 7.1. Læringsmål for afgangsprojektet 7.2. Udarbejdelse af afgangsprojekt 8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1. Undervisnings- og arbejdsformer 8.2. Evaluering 9. Prøver og bedømmelse 10. Merit 11. Censorkorps 12. Studievejledning 13. Klager og dispensation 14. Overgangsordninger 15. Retsgrundlag

3 Bilag Bilag 1 Obligatoriske moduler (Ob) Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område (Vf) Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler.

4 1. Indledning Diplomuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven) og efter bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er omfattet af reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om diplomuddannelser. Uddannelsen hører under fagområdet for It og Teknik i bekendtgørelse om diplomuddannelser. Studieordningen er udarbejdet i fællesskab af de institutioner, som er godkendt af Undervisningsministeriet til udbud af denne uddannelse. Studieordningen finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen, og ændringer i studieordningen kan kun foretages i et samarbejde mellem de udbydende institutioner. Følgende uddannelsesinstitutioner er ved denne studieordnings ikrafttræden godkendt til udbud af Diplomuddannelsen i informationsteknologi: - Aarhus Universitet, Bachelorstudienævnet ved Science and Technology. Ved udarbejdelse af den fælles studieordning og væsentlige ændringer heraf tager institutionerne kontakt til aftagerne og øvrige interessenter samt indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Studieordningen har virkning fra Uddannelsens formål Formålet med diplomuddannelsen i informationsteknologi er at sikre den uddannede viden, færdigheder, og kompetencer på niveau for en diplomuddannelse inden for informationsteknologi. Uddannelsen er erhvervs-, professions- samt udviklingsbaseret hvilket indebærer at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for informationsteknologi, samt baseret på ny viden fra udviklingsarbejde og forskningsfelter inden for Softwarekonstruktion. Formålet ligger inden for fagområdets formål, som fastsat i bekendtgørelse om diplomuddannelser. 3. Uddannelses varighed Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System). ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt eksaminer og andre bedømmelser. 1

5 4. Uddannelsens titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Diplomuddannet i Informationsteknologi (DIT) og den engelske betegnelse er Diploma of Information Technology jf. diplombekendtgørelsens bilag Adgangskrav Adgang til optagelse på diplomuddannelsen i informationsteknologi eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt at ansøger har mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse som ovenfor nævnt, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Ansøger skal herudover have særlige faglige forudsætninger svarende til en uddannelse som datamatiker, datanom, akademiuddannelse i informationsteknologi, eller tilsvarende kvalifikationer. 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold Uddannelsen kvalificerer til at løse informationsteknologiske problemstillinger, herunder anvendelse og vurdering af væsentlige informationsteknologiske metoder, teorier, teknikker og arbejdsformer, der knytter sig til udvikling og konstruktion af IT-systemer og software. Uddannelsen dækker følgende fagområder, der udgør uddannelsens kerneområder: 1) Programmering, herunder specielt objektorienteret programmering. 2) Distribuerede systemer med fokus på deres egenskaber og programmering. 3) Softwarearkitektur omfattende såvel klassiske arkitekturer som frameworks og design patterns. 4) Strukturering af information og data herunder databaser og database management. 5) Software test og verifikation. 6) Udviklingsmetoder med fokus på agile metoder. 7) Formelle modeller for programmering. 8) Endelige automater, regulære udtryk, logik og bevisteknikker. 9) Kontraktbaseret programmering. Uddannelsen omfatter derudover perspektiverende moduler, der skaber indsigt i udvalgte fagområder inden for udvikling og implementering af it. 2

6 6.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte Målet er at den uddannede har viden om Programmering i et moderne objektorienteret sprog Teknikker til programmering af samtidige og distribuerede systemer Databaser Software test og verifikation Softwarearkitektur, specielt baseret på design patterns og frameworks Udviklingsmetoder Diskret matematik og formelle modeller for programmering Regulære udtryk og kontraktbaseret programmering Perspektivering til datalogiske discipliner, som for eksempel pervasive computing, XML teknologi, eller systematisk software test. Designe en softwarearkitektur ved hjælp af design patterns, og frameworks. Implementere en softwarearkitektur ved hjælp af test-drevne og agile metoder i et moderne objektorienteret programmeringssprog Validere pålideligheden af en implementation ved hjælp af systematiske test metoder Analysere, design, og implementere problemstillinger som vedrører distribution, databaser, og samtidige processer Forklare og udføre beviser for simple problemstillinger i diskret matematik Formulere kontrakter for algoritmer og klasser baseret på prædikatlogik Anvende bevisteknikker for regularitet og automater Indgå professionelt i moderne softwareudviklingsteams såvel som udvikler, arkitekt, og tester Kan analysere komplekse problemstillinger indenfor softwarekonstruktion på en systematisk, dækkende og koncis måde Erhverve sig ny viden om softwarekonstruktion og relaterede problemstillinger på en effektiv måde Kan formulere sig præcist og korrekt både skriftligt og mundtligt omkring informationsteknologi og softwarekonstruktionsmæssige problemstillinger 6.2 Uddannelsens struktur Uddannelsen består af obligatoriske moduler, valgfri moduler samt et afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen. Uddannelsen er tilrettelagt med et normalforløb svarende til 6 semestre med en belastning på 10 ECTS på hvert semester. De tre første semestre (seks kvarterer) dækkes af seks obligatoriske moduler af 5 ECTS belastning. De tre sidste semestre dækkes af valgfrie moduler og et afgangsprojekt. 3

7 Obligatoriske moduler jf. bilag 1 Uddannelsens obligatoriske moduler, der er fælles for alle studerende, uanset uddannelsesretning, omfatter i alt 30 ECTS-point. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler henvises til bilag 1. Valgfrie moduler jf. bilag 2 Uddannelsen omfatter valgfrie moduler, der for den enkelte studerende skal udgøre i alt 15 ECTSpoint. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område henvises til bilag 2. Den studerende kan desuden vælge moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 15 ECTS-point. Institutionen vejleder om valg af moduler uden for uddannelsens faglige område. De valgfrie moduler skal være understøttende i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsesretning Uddannelsen har ikke uddannelsesretninger. Afgangsprojekt Afgangsprojektet på 15 ECTS-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige område inddrages. Institutionen godkender emnet. Forudsætningen for indstilling til prøve i afgangsprojektet er at den studerende har bestået moduler svarende til et omfang på 45 ECTS point. 7. Afgangsprojekt 7.1 Læringsmål for afgangsprojektet Målet er at den uddannede har viden om almindelige principper for videnskabelig metode anvende metoder og teorier til selvstændigt at afgrænse og behandle problemstillinger inden for informationsteknologi og softwarekonstruktion formulere sig præcist og korrekt både skriftligt og mundtligt omkring informationsteknologi og softwarekonstruktionsmæssige problemstillinger. 4

8 7.2 Udarbejdelse af afgangsprojekt Uddannelsens afgangsprojektstudie sker under vejledning. Ved starten på afgangsprojektstudiet aftales projektets titel samt tidspunkt for aflevering af afgangsprojektet. Med mindre andet er fastlagt, er det den studerendes ansvar at finde en vejleder, men den faglige koordinator for uddannelsen er naturligvis behjælpelig hermed. Afgangsprojektet kan tage udgangspunkt i problemstillinger, der er defineret i samarbejde mellem den studerende, vejlederen, og eksterne parter såsom virksomheder eller institutioner. 8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1 Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges som en kombination af seminarer og netstøttet undervisning. Typisk vil et enkeltfag indeholde tre seminarer af ca. syv timers varighed, hvor der veksles mellem forelæsninger, gruppearbejde om opgaver og diskussion. I projektfag vil der dog blive lagt mere vægt på den individuelle vejledning end på seminarer. I den netstøttede undervisning vil elektroniske medier blive anvendt i kommunikationen mellem undervisere og studerende, typisk i form af diskussionsforum, aflevering og tilbagemelding af opgaver, o.a. De fleste enkeltfag kræver at de studerende danner grupper af 2-4 personer som arbejder sammen omkring arbejdet med opgaver. De fleste enkeltfag har en række obligatoriske opgaver, som skal indleveres for at kunne gå til eksamen. 8.2 Evaluering Evaluering sker i henhold til Institutionens retningslinjer for dette. 9. Prøver og bedømmelse Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve skal bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. Prøverne bedømmes enten med intern eller ekstern censur. Interne prøver bedømmes af eksaminator samt ingen eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en eller flere ministerielt beskikkede censorer. Ved prøverne anvendes karakterskala efter gældende regler. Bedømmelsen af skriftlige opgaver skal foreligge senest 8 uger efter aflevering. Skriftlige opgaver og praktiske produkter, som udarbejdes i gruppe, gøres til genstand for en individuel prøve, hvor det er den studerendes individuelle præstation, herunder individuelle dele af et gruppefremstillet produkt, der bedømmes efter 7-trins skalaen. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Institutionen kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis særlige forhold gør sig gældende. Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen. 5

9 10. Merit Institutionen kan godkende, at prøver bestået under andre videregående uddannelser kan erstatte prøver i uddannelserne beskrevet i studieordningen. Institutionen kan endvidere tillade individuelle ændringer i studieprogrammet, når dette ikke strider med uddannelsens målsætning eller bestemmelser fastsat i bekendtgørelsen for uddannelsen. 11. Censorkorps Diplomuddannelsen i informationsteknologi benytter det af Undervisningsministeriet godkendte censorkorps for fagområdet It og Teknik. 12. Studievejledning Diplomstuderende er omfattet af institutionens generelle studievejledning. 13. Klager og dispensation Samlet oversigt over uddannelsens moduler/prøver: Moduler Censur Vægtning Bedømmelse Formelle modeller for programmering Diskret matematik Intern 5 ECTS 7-skala Kontraktbaseret programmering Intern 5 ECTS 7-skala Regularitet og Automater Ekstern 5 ECTS 7-skala Programmering af store objektorienterede systemer Værktøjer og teknikker Intern 5 ECTS 7-skala Arkitektur, patterns og frameworks Intern 5 ECTS 7-skala Programmeringsprojekt Ekstern 5 ECTS 7-skala Valgfrie moduler a 5 eller 10 ects Intern Samlet 7-skala 15 ECTS Afgangsprojekt Ekstern 15 ECTS 7-skala Klager over prøver behandles efter reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Klager over øvrige forhold behandles efter reglerne i bekendtgørelse om diplomuddannelser. Klager over eksamensresultater indgives til dekanen. De studerende anbefales at kontakte en studievejleder inden indgivelse af en klage. En klage skal være skriftlig, præcis og begrundet. Klager over forhold reguleret af studieordningen indgives til studienævnet. Forudsætningen for at en klage umiddelbart kan behandles er, at den er skriftlig og begrundet. Alle klager indgives til institutionen senest 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt den studerende. 6

10 Institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen, når det er begrundet i særlige forhold. 14. Overgangsordninger Beståede uddannelseselementer fra den tidligere udgave af Diplom i informationsteknologi under itvest samarbejdet giver merit for de tilsvarende elementer på denne uddannelse. 15. Retsgrundlag Studieordningens retsgrundlag udgøres af: 1) Bekendtgørelse om diplomuddannelser 2) Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne 3) Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. 4) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 5) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 6) Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne Retsgrundlaget kan læses på adressen 7

11 Bilag 1 Obligatoriske moduler Bilag 1 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. 1.1 Formelle modeller for programmering Tre af de obligatoriske moduler har formelle modeller for programmering som tema. Modul Ob1.1.1: Diskret matematik ECTS-point: 5 ECTS Indhold: Tal (elementær talteori, talsystemer, primtal, fibonacci tal, etc.) Konkrete funktioner (specielt logaritme- og eksponentialfunktioner) Matematiske strukturer (mængder, multimængder, sekvenser, funktioner, relationer, grafer) Propositionslogik (booleske værdier, operatorer, regneregler) Prædikatlogik (typede variabler, kvantorer, regneregler) Bevisførelse (induktion, modstrid, reduktion, etc.) Læringsmål: Målet er at den uddannede har viden om Tal Konkrete funktioner Matematiske strukturer Propositionslogik Prædikatlogik Bevisførelse definere den basale terminologi anvende begreber og teknikker på givne problemstillinger forklare beviser for simple problemstillinger referere den basale terminologi udføre beviser for simple problemstillinger Eksamensform: En mundtlig prøve. 8

12 Modul Ob1.1.2: Kontraktbaseret programmering ECTS-point: 5 ECTS Indhold: Målet med kurset er at den studerende lærer grundlaget for systematisk, kontraktbaseret konstruktion af programmer. Efter modulet vil den studerende i stand til at læse og skrive kontrakter i form af programudsagn og funktionelle specifikationer for metoder og klasser baseret på prædikatlogik, redegøre for sammenhængen mellem programudsagn og programkode samt gøre brug af løkke- og klasseinvarianter til systematisk udledning af kode i metoder og klasser. Kurset dækker følgende emner: Specifikationer vha. prædikatlogik Specifikation versus implementation Programudsagn ( assertions ) og gyldighed Sammenhæng mellem udsagn og kode Løkkeinvarianter (checkliste for løkker) Klasseinvarianter Systeminvarianter (UML m.m.) Praktisk programmering med udsagn (assert-mekanismer) Udsagn og test Læringsmål: Målet er at den uddannede har viden om Specifikationer vha. prædikatlogik Specifikation versus implementation Programudsagn og gyldighed Sammenhæng mellem udsagn og kode Løkkeinvarianter Klasseinvarianter Systeminvarianter definere den basale terminologi formulere kontrakter i form af programudsagn og funktionelle specifikationer for metoder og klasser baseret på prædikatlogik anvende løkke- og klasseinvarianter til systematisk udledning af kode i metoder og klasser forklare sammenhængen mellem programudsagn og programkode referere den basale terminologi skrive kontrakter i form af programudsagn og funktionelle specifikationer for metoder og klasser baseret på prædikatlogik vurdere sammenhængen mellem programudsagn og programkode 9

13 Forudsætning: Modulet forudsætter at kursisten har fulgt faget Diskret matematik. Eksamensform: En mundtlig prøve. Modul Ob1.1.3: Regularitet og automater ECTS-point: 5 ects Indhold: Kurset dækker følgende emner: endelige automater, regulære udtryk og regulære grammatikker egenskaber ved disse, bl.a. ækvivalens og begrænsninger relation til mere generelle beregningsmodeller som kontekst-fri grammatikker og Turingmaskiner bevisteknikker eksempler på praktiske anvendelser Læringsmål: Målet er at den uddannede har viden om endelige automater, regulære udtryk og regulære grammatikker egenskaber ved disse, bl.a. ækvivalens og begrænsninger relation til mere generelle beregningsmodeller som kontekst-fri grammatikker og Turingmaskiner bevisteknikker definere den basale terminologi (strenge, sprog, klasser af sprog, samt basale operationer på disse). beskrive basale abstrakte sprogformalismer (regulære udtryk, endelige automater, regulære grammatikker, kontekstfri grammatikker) - fra intuitivt niveau og konkrete eksempler til formel notation og generelle definitioner. beskrive egenskaber ved formalismerne, bl.a. ækvivalens, begrænsninger og beslutningsprocedurer forklare algoritmer, der oversætter mellem formalismerne eller afgør beslutningsproblemer - fra konkrete eksempler til generelle og formelle beskrivelser. 10

14 udføre algoritmer, der oversætter mellem formalismerne eller afgør beslutningsproblemer - fra konkrete eksempler til generelle og formelle beskrivelser. bevise og analysere egenskaber ved formalismerne (ved hjælp af konstruktive beviser og induktionsbeviser) - fra intuitivt niveau til formelle detaljer. Forudsætning: Modulet forudsætter at kursisten har fulgt faget Kontraktbaseret programmering. Eksamensform: En mundtlig prøve 1.2 Programmering af store objekt-orienterede systemer Tre af de obligatoriske moduler har programmering af store objekt-orienterede systemer som tema. Modul Ob1.2.1: Værktøjer og teknikker for store objekt-orienterede systemer ECTS-point: 5 ECTS Indhold: Kurset vil præsentere teori og begrebsdannelse inden for et antal områder, samt indeholde et større antal praktiske design og programmeringsopgaver som underbygning og illustration af teorien. Kurset vil dække emnerne (eksempler på underemner angivet i parentes): Grafiske notationer for objekt-orienterede programmer (UML, views). Sprogkonstruktioner (concurrency, genericity, pakker, undtagelseshåndtering) Teknikker (systematik test, test-dreven udvikling, versionskontrol, build-management, persistens i relationelle databaser, distribueret programmering) Værktøjsstøtte (integrerede udviklingsmiljøer, testomgivelser, versionsstyring, buildmanagement) Læringsmål: Målet er at den uddannede har viden om Grafiske notationer for objekt-orienterede programmer Sprogkonstruktioner Teknikker Værktøjsstøtte 11

15 beskrive objekt-orienterede systemer ved hjælp af UML og arkitekturviews beskrive og anvende avancerede sprogkonstruktioner til concurrency, undtagelseshåndtering, genericity, og distribueret programming definere og anvende databaser, relationel algebra samt query sprog (f.eks. SQL) på mindre problemstillinger beskrive og anvende værktøjer til håndtering af store objekt-orienterede programmer (f.eks. build-management, software konfigurationsstyring, test-management) og forklare deres virkemåde på givne problemstillinger definere og anvende systematisk test teknikker programmere avancerede sprogkonstruktioner til concurrency, undtagelseshåndtering, genericity, og distribueret programming Eksamensform: En mundtlig prøve. Modul Ob1.2.2: Arkitektur, patterns og framework ECTS-point: 5 ECTS Indhold: Kurset vil præsentere teori og begrebsdannelse inden for et antal områder, samt indeholde et større antal praktiske design og programmeringsopgaver som underbygning og illustration af teorien. Kurset vil dække emnerne: Responsibility-driven design og variabilitetshåndtering Principper for fleksibel og genanvendelig software Software kvalitet, metrikker og måleteknikker Design og arkitektur mønstre/patterns Frameworks Test-dreven udvikling Læringsmål: Målet er at den uddannede har viden om Responsibility-driven design og variabilitetshåndtering Principper for fleksibel og genanvendelig software Software kvalitet, metrikker og måleteknikker Design og arkitektur mønstre/patterns Frameworks Test-dreven udvikling 12

16 beskrive softwarearkitektur beskrive og klassificere kvalitetsattributter for softwarearkitektur anvende teknikker til variabilitetshåndtering på en konkret problemstilling beskrive gængse design patterns beskrive frameworks forklare og anvende patterns for test-dreven udvikling anvende værktøjer til dokumentation og styring af store systemer såsom UML, Ant og JUnit anvende Java eller et andet moderne objekt-orienteret sprog analysere og sammenligne parametrisk, polymorph, og kompositionel design programmere teknikker til variabilitetshåndtering på en konkret problemstilling implementere gængse design patterns konstruere frameworks evaluere patterns for test-dreven udvikling diskutere og perspektivere de enkelte kursusemner til hinanden Forudsætning: Modulet forudsætter at kursisten har fulgt faget Værktøjer og teknikker for store objekt-orienterede systemer. Eksamensform: En mundtlig prøve. Modul Ob1.2.3: Programmeringsprojekt i store objekt-orienterede systemer ECTS-point: 5 ECTS Indhold: Projektet formuleres som en central, bunden, opgave samt krav om en eller flere udvidelser som vælges af kursisten. Projektet vil tage udgangspunkt i et antal centrale problemstillinger: Objektorienteret design og designdokumentation Fleksibilitet gennem brug af variabilitetshåndtering, design- og arkitektur patterns Anvendelse og konstruktion af frameworks. Systematisk test og test-dreven udvikling Værktøjsstøtte, build-management, versionskontrol. 13

17 Desuden vil kursisten kunne inddrage et eller flere andre aspekter i projektet, såsom relationelle databaser, distribution og concurrency, o.a. Læringsmål: Målet er at den uddannede har viden om centrale problemstillinger inden for: Objektorienteret design og designdokumentation Fleksibilitet gennem brug af variabilitetshåndtering, design- og arkitektur patterns Anvendelse og konstruktion af frameworks Systematisk test og test-dreven udvikling Værktøjsstøtte, build-management, versionskontrol anvende begreber, teknikker og praktiske metoder til programmering af store objektorienterede problemer til at analysere, designe, og implementere en pålidelig og fleksibel løsning for en given problemstilling af større kompleksitet beskrive og dokumentere løsning og analyser klart og utvetydigt på skrift evaluere og diskutere teknikkers, metoders, og fundamentale begrebers styrker og svagheder i den konkrete sammenhæng. Forudsætning: Modulet forudsætter at kursisten har fulgt faget Arkitektur, patterns og frameworks Eksamensform: Et skriftligt projekt. 14

18 Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Bilag 2 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af valgfrie moduler. Modul Vf1: Introduktion til it-sikkerhed ECTS-point: 5 ECTS. Indhold: Fagpakken behandler it-sikkerhed ud fra et teknisk perspektiv, dvs. beskriver teknikker til sikring af Fortrolighed Integritet Tilgængelighed Disse egenskaber vil blive betragtet ud fra tre vinkler: trusler mod dem, fx spoofing, uautoriseret adgang, buffer overflows, osv.; strategier for beskyttelse mod disse trusler, dvs. sikkerhedspolitikker, som fx den der benyttes af Java; og mekanismer til implementering af sikkerhedspolitikker, som fx kryptografi, adgangskontrol, firewalls osv. Der vil være fokus på mekanismer baseret på kryptografi og disses anvendelse, herunder fx public-key kryptografi, SSL, VPN, digitale signaturer, trådsløs sikkerhed. Læringsmål: Målet er at den uddannede har viden om centrale begreber og problemstillinger inden for it-sikkerhed i relation til udvikling af software, samt værktøjer til at analysere it-sikkerhedsproblemer og løsninger beherske og anvende centrale sikkerhedsrelaterede begreber til udvikling og vurdering af konkrete løsninger abstrahere fra konkrete problemstillinger til mere generelle sikkerhedsmæssige begreber og løsninger. Eksamensform: Mundtlig, intern prøve med censur. Bedømmelse: 7-trins-skalaen. Der vil være et antal obligatoriske opgaver som skal være afleveret for at kunne tilmelde sig eksamen. 15

19 Modul Vf2: XML-teknologi ECTS-point: 5 ECTS Indhold: Faget dækker centrale XML-teknologier, som for eksempel: XML notation XML Schema XPath XSLT XQuery DOM/JDOM Læringsmål: Målet er at den uddannede har viden om Centrale XML-teknologier beskrive formål og relationer mellem de centrale XML teknologier anvende XML og de relaterede teknologier til at repræsentere, beskrive og transformere semistruktureret data evaluere styrker og svagheder ved relaterede teknologier og vælge de mest velegnede til et konkret projekt Eksamensform: 90 minutters multiple choice prøve uden forberedelse. Intern prøve med censur. Bedømmelse: 7- trins-skalaen. Aflevering af et mindre antal programmeringsopgaver er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. Modul Vf3: Pålidelig software ECTS-point: 5 ECTS Indhold: Faget dækker centrale emner indenfor Begrebsapparat for kvalitet og pålidelighed Systematisk test Testtyper og relation til udviklingsprocesser Debugging som videnskabelig proces Værktøjer til test og debugging 16

20 Læringsmål: Målet er at den uddannede har viden om metoder, teknikker, værktøjer og begrebsapparatet indenfor emnet softwarepålidelighed og softwarekvalitet beskrive fundamentale begreber og teknikker til at sikre software pålidelighed, herunder specielt software test og debugging processer anvende pålidelighedsteknikker og værktøjer på mindre, konkrete, problemstillinger i et moderne objekt-orienteret programmeringssprog. analysere konkret kildekode i et moderne objekt-orienteret programmeringssprog med henblik på at evaluere pålidelighed sammenligne og evaluere begreber, værktøjer, og teknikkers anvendelighed på konkrete problemstillinger af moderat kompleksitet sammenligne og evaluere forskellige formuleringer af fundamentale begreber og definitioner, f.eks. fra forskellige forfattere eller standarder højne pålideligheden på konkrete software og kodenære problemstillinger af moderat størrelse. Eksamensform: Mundtlig prøve med intern censur. Bedømmelse: 7-trins-skala. Aflevering af et mindre antal konkrete opgaver er forudsætning for at den studerende kan gå til eksamen. Modul Vf4: Grundlæggende softwarearkitektur ECTS-point: 5 ECTS Indhold: Faget indeholder væsentlige og fundamentale resultater inden for forskning og praksis i emnet softwarearkitektur. Hovedemner er: Begrebsapparat o Definitioner o Standarder. Arkitekturbeskrivelse o Strukturer, -views og -viewpoints o Klassifikationer, relationer til praksis og andre emner o Dokumentation. Arkitekturdesign og udvikling o Kvalitetsattributter. Definitioner og metrikker o Kvalitetstaktikker og operationalisering/opnåelse af disse kvaliteter 17

21 o Stilarter og mønstre Case studies og best practice o Produktlinjearkitekturer og frameworks o Komponent- teknologier, kompositionel komponent-baseret software udvikling. Læringsmål: Målet er at den uddannede har viden om centrale begreber inden for softwarearkitektur, herunder: Begrebsapparat Arkitekturbeskrivelse Arkitekturdesign og udvikling Case studies og best practice beskrive fundamentale begreber og definitioner inden for softwarearkitektur analysere eksisterende software systemer og specifikationer ud fra softwarearkitektur terminologi analysere konkret kildekode og taktikker og vurdere konsekvenser for arkitektur kvaliteter sammenligne og evaluere begreber og teknikkers anvendelighed på konkrete problemstillinger, eksempelvis arkitekturdokumentation og kildekodefragmenter, af moderat kompleksitet sammenligne og evaluere forskellige formuleringer af fundamentale begreber og definitioner, f.eks. fra forskellige forfattere eller standarder dokumentere softwarearkitektur ved hjælp af views og grafisk notation designe arkitekturer af moderat kompleksitet som opfylder relevante kvalitetskriterier samt analysere arkitekturens egenskaber Eksamensform: Mundtlig prøve med intern censur. Bedømmelse: 7-trins-skala. Aflevering af et mindre antal konkrete opgaver er forudsætning for at den studerende kan gå til eksamen. Modul Vf5: Pervasive Computing ECTS-point: 5 ECTS Indhold: Faget indeholder: teoretisk viden om grundlæggende aspekter af pervasive computing: berigelse (eng: augmentation) af personer, genstande og omgivelser, digital/fysisk integration metodisk indsigt i design og evaluering af pervasive computing systemer 18

22 praktisk-konstruktiv viden om konstruktion af pervasive computing systemer Læringsmål: Målet er at den uddannede har viden om grundlæggende aspekter af pervasive computing: berigelse (eng: augmentation) af personer, genstande og omgivelser, digital/fysisk integration design og evaluering af pervasive computing systemer konstruktion af pervasive computing systemer beskrive grundlæggende aspekter af pervasive computing: berigelse (eng: augmentation) af personer, genstande og omgivelser, digital/fysisk integration klassificere grundlæggende aspekter af pervasive computing: berigelse (eng: augmentation) af personer, genstande og omgivelser, digital/fysisk integration diskutere og perspektivere metoder til design og evaluering af pervasive computing systemer konstruere elementer til pervasive computing systemer Eksamensform: Mundtlig prøve med intern censur. Bedømmelse: 7-trins-skala. Aflevering af et mindre antal konkrete opgaver er forudsætning for at den studerende kan gå til eksamen. 19

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi April 2007 [v3] 1 Introduktion... 2 2 Formål... 2 3 Indhold... 2 4 Adgangskrav... 3 5 Eksaminer... 3 6 Studieplan... 3 6.1 Formelle modeller

Læs mere

DIPLOM i INFORMATIONSTEKNOLOGI

DIPLOM i INFORMATIONSTEKNOLOGI DIPLOM i INFORMATIONSTEKNOLOGI Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 2 Målgruppe... 2 Tilrettelæggelse... 2 Enkeltfag... 3 Fagligt indhold...

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR DIPLOM I IT ENKELTFAG. efter- og ehiddnslse 2012/2013i

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR DIPLOM I IT ENKELTFAG. efter- og ehiddnslse 2012/2013i ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR DIPLOM I IT ENKELTFAG efter- og ehiddnslse 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 2 Målgruppe...

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi 1. Introduktion...2 2. Formål...2 3. Indhold...2 4. Adgangskrav...3 5. Eksaminer...3 6. Rammer for sammensætning af studieplan...3 Samlet oversigt

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi 19/5 2003 1 Introduktion... 2 2 Formål... 2 3 Indhold... 2 4 Adgangskrav... 3 5 Eksaminer... 3 6 Studieplan... 3 7 Beskrivelse af de enkelte

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering. Revideret 29. marts 2011

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering. Revideret 29. marts 2011 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering Revideret 29. marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Uddannelsens formål... 2 3. Uddannelses varighed... 2 4. Uddannelsens titel... 3 5. Adgangskrav...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde 01.07. 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Uddannelsens formål... 1 3. Uddannelses varighed... 1 4. Uddannelsens titel... 2 5. Adgangskrav...

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2011

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2011 for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik august 2011 1 Indhold Indhold 2 1. Indledning 4 2. Uddannelsens formål 4 3. Uddannelses varighed 5 4. Uddannelsens titel 5 5. Adgangskrav 5 6. Uddannelsens mål

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi Revideret 27. Maj 2011/gældende pr.1. Januar 2014 Indhold 1 Indledning... 2 2 Uddannelsens formål... 2 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens titel...

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Januar 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 3 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens mål for

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

STUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12

STUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12 For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01. Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK. Gældende fra 1. august 2011

STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK. Gældende fra 1. august 2011 STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK Gældende fra 1. august 2011 Kolofon Udgivet af Nationalt Center for Erhvervspædagogik Rosenørns Allé 31 1970 Frederiksberg C Tlf: 72487000 1. udgave

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse for den pædagogiske diplomuddannelse 1. august 2014 LÆRERFAGLIGHED OG SKOLEUDVIKLING Studieordningens historik 01-08-2014 gældende 8. udgave med revision af afgangsprojekt, 2 nye moduler (19.11.5 og 19.15.10)

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) BEK nr 1187 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Bekendtgørelse om akademiuddannelser

Bekendtgørelse om akademiuddannelser BEK nr 834 af 03/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2015 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Bilag 1s Revideret studieordning. Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation

Bilag 1s Revideret studieordning. Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation Bilag 1s Revideret studieordning Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation 1. januar 2016 ... 2 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier BEK nr 1231 af 21/11/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2014/000549 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I IT PÅLIDELIG SOFTWARE & SOFTWAREARKITEKTUR. efter- og eådervadnsl 2012/2013i

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I IT PÅLIDELIG SOFTWARE & SOFTWAREARKITEKTUR. efter- og eådervadnsl 2012/2013i ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I IT PÅLIDELIG SOFTWARE & SOFTWAREARKITEKTUR efter- og eådervadnsl 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Masteruddannelse ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret

Masteruddannelse ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret det teologiske fakultet københavns universitet Masteruddannelse ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret 2009 retningslinjer Foto: Buste af S. Kierkegaard, Axel Andersen Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget Et modul fra PD, Matematikvejleder Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD, Matematikvejleder,

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Diplomuddannelse i vurdering April 2014. STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering

Diplomuddannelse i vurdering April 2014. STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering Gældende pr. 1. august 2014 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Uddannelsens formål... 2 3. Uddannelses varighed... 2 4. Uddannelsens titel... 3 5.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-ordningen i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne

Læs mere

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Ernæring. 25. februar 2014

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Ernæring. 25. februar 2014 for Akademiuddannelse i Ernæring 25. februar 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Tal og algebra. Vejledning for modulet. Et modul fra PD i Matematik Februar Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Tal og algebra

Tal og algebra. Vejledning for modulet. Et modul fra PD i Matematik Februar Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Tal og algebra Vejledning for modulet Et modul fra PD i Matematik Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Matematik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE  SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Bekendtgørelse om akademiuddannelser

Bekendtgørelse om akademiuddannelser BEK nr 1009 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Uddannelsens struktur... 2 3. Uddannelsens kerneområder... 2 3.1 Kerneområdet Udvikling af store systemer... 2 3.2 Kerneområdet Databaser for udviklere...

Læs mere

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn 2011 maskinmester Studieordning STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser.

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere