Ernærings. assistenten

Transkript

1 Ernærings assistenten 4 DEC / Ny uddannelseschef 2 5 ud af 8 Food Fighters er Slagteriskoleelever 4 Et slag for smagen 5 Sultne efter mere gange frokost og aftensmad, 1750 madpakker og så til Festival 7 Så kom sølvmedaljerne! 8 Indmeldelse i a-kasse: hvad kan bedst betale sig? INDHOLD

2 2 ERNÆRINGSassistenten Ny uddannelseschef Kirsten Bach Uddannelsescentret i Roskilde har fået ny uddannelseschef, Kirsten Bach, som her skriver lidt om sin baggrund Jeg er ansat som uddannelseschef for erhvervsuddannelserne fra 1. august Min uddannelsesbaggrund er butiksslagter her fra Slagteriskolen i Det er næsten som at vende hjem, at få dette job. Jeg har været ansat på Erhvervsskolen Hamlet godt 21 år. Dels som faglærer og fra 1996 som uddannelsesleder for køkken og restaurantfagene. Siden 2000 har jeg været inspektør for indgangene jord til bord og service. Herudover har jeg arbejdet med alle former for introduktionsforløb til erhvervsuddannelserne fra folkeskoleintroduktionskurser til etniske forløb og meget mere. Rette hylde Noget af det, som jeg finder rigtig spændende ved jobbet, er netop at medvirke til at eleverne får tilbud og muligheder for at træffe det rigtige uddannelsesvalg og lande på den rette hylde. Her på skolen er jeg chef for de fire pædagogiske afdelinger: Grundforløb fra jord til bord, ernæringsassistent, detailslagter- og industrislagteruddannelserne. Herudover har jeg Jobbutikken skolens uddannelsesog erhvervsvejledning og Skolehjemmet som ansvarsområder. Hvis jeg skal nævne nogle af de opgaver som vi som erhvervsskole står overfor, så er kvalitet i uddannelserne i fokus. Samtidig skal vi blive langt bedre til målrettet at fastholde de unge i en erhvervsuddannelse og reducere frafaldet. Der skal desuden skabes rammer for udvikling og et godt undervisningsmiljø for både elever og ansatte. Jeg glæder mig til samarbejdet dels her i huset med alle ansatte og ikke mindst med de virksomheder, som vælger at løfte den opgave det er, at uddanne til fremtidens arbejdsmarked. 5 ud af 8 Food Fighters er Slagteriskoleelever 5 nuværende og tidligere elever på gastronomisk tour de force i New Yorks fødevarejungle En Food Fighter er et ungt menneske, som brænder for at arbejde med mad. Danske Slagterier har kåret otte af dem, og belønnet dem med en hæsblæsende studietur til New York, hvor de kunne opleve en af verdens også gastronomisk set mest spændende byer. Food Fighters er et tiltag, vi har lavet, for at give engagerede og dygtige unge mennesker et skulderklap, fortæller Torben Blok fra Danske Slagterier. Uden de unge kommer fødevarebranchen på længere sigt ikke videre, og med Food Fighters håber vi at skabe nogle ikoner, som kan inspirere flere unge til at gå ind i de forskellige fag, siger Torben Blok. Kæmpebelønning for skole Blandt de otte udvalgte Food Fighters er tre nuværende og to tidligere elever på Uddannelsescentret i Roskilde Slagteriskolen. Det drejer sig om detailslagterelev Peter Hansen, ernæringsassistenteleverne Aviaq Kleist og Mette Madsen, kokkeelev Jan Lund samt studerende til professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, Jacob Jensen. Både Jan Lund og Jacob Jensen er uddannede detailslagtere fra Slagteriskolen. Skolens direktør, Else Erikstrup, er både stolt og begejstret over at være så stærkt repræsenteret i cremen af dansk fødevareungdom. At være skole for over halvdelen af de udvalgte Food Fighters er en kæmpebelønning for det arbejde vi udfører til daglig i samarbejde med elever og praktiksteder. Men æren er først og fremmest elevernes, for det er dem, der har lavet arbejdet, siger Else Erikstrup. New York fra limousineperspektiv Den 24. september gik turen så til New York, og et hæsblæsende program med mad som det altdominerende omdrejningspunkt. Dagene var tæt besat med besøg på legendariske madsteder og fødevaremarkeder. Food Figh-

3 ERNÆRINGSassistenten Fotoet er leveret af Danske Slagterier 8 Danske Food Fighters indtager New York. Fra venstre er det: Jacob Jensen (professionsbachelor i ernæring og sundhed), Tommi Sasaki (kok), Jan Lund (kok), Malene Mosbæk (professionsbachelor i ernæring og sundhed), Aviaq Kleist (ernæringsassistent), Andreas Ydergaard (detailslagter), Malene Madsen (ernæringsassistent) og Peter Hansen (detailslagter). FOOD FIGHTERS De otte Food Fighters er fundet blandt elever på uddannelserne til henholdsvis kok, slagter, ernæringsassistent og professionsbachelor i ernæring og sundhed. Der er kåret to Food Fighters fra hver uddannelse, og kåringen er foretaget på baggrund af indstillinger fra elevernes praktikpladser, deres skole eller af eleven selv. Food Fighter Aviaq Kleist, ernæringsassistent, døgninstitutionen Marjetta Food Fighter Mette Madsen, ernæringsassistent, Slagelse Sygehus terne oplevede blandt andet hvordan luksushotellet Dylan Hotel kræser for deres klientel og hvordan hotellet Marquis Marriot, er i stand til at servere anretninger på 30 minutter. Foodstyling og frokost i Central Park Et af turens højdepunkter var mødet med studerende fra Culinary Institute, som er en af New Yorks førende kokkeskoler. Sammen arbejdede de danske Food Fighters og de amerikanske studerende blandt andet med foodstyling, som vel bedst kan oversættes til tallerkenanretning på højt plan. Resultaterne af de fælles anstrengelser blev til sidst foreviget af den danske fotograf, Finn Føns. På turen var der også sat tid af til at møde danskere, som bor og arbejder i New York, blandt andet Anders Barsøe, som netop har åbnet sin egen restaurant i byen. Følg med på Nettet Der er ingen tvivl om, at Food Fighterne fik en oplevelse for livet. Vil du vide mere om turen, kan du læse Food Fighternes dagbog fra turen på Danske Slagteriers hjemmeside, Her ligger der også billeder fra turen. Til næste år kårer Danske Slagterier endnu et hold Food Fighters, og har du én gående i dit køkken, så kan du allerede nu godt begynde at overveje, hvad der skal stå i indstillingen. 1. Hvordan var det at blive udpeget som Food Fighter? Det var helt vildt. Jeg kunne ikke få mig selv til at tro på det, og måtte have dem til at fortælle mig, at jeg skulle med til New Yorkpå turen flere gange, mens jeg løb rundt i min lejlighed. 2. Hvad for en slags Food Fighter er du? Jeg hader begrænsninger og vil helst se muligheder. Jeg kæmper for den gode mad hele vejen igennem og vil aldrig være med til at lave noget lort. 3. Hvordan vil du bruge din Food Fighter titel? Det er et svært spørgsmål, kan man overhovedet være et forbillede? Hvis jeg kan inspirere andre til at holde af deres fag, så er det perfekt. 4. Er der brug for flere Food Fighters? Ja! Vi skal have flere til at løfte faget. 1. Hvordan var det at blive udpeget som Food Fighter? Det var fedt, og jeg blev helt vildt stolt! 2. Hvad for en slags Food Fighter er du? En der ser på kvalitet. Det skal være ordentligt. På Slagelse Sygehus arbejder vi meget med økologi og frilandskød, og alt bliver lavet fra bunden af. Det er vigtigt for mig. 3. Hvordan vil du bruge din Food Fighter titel? Til at få nogle erfaringer og dele dem med de andre. Vi har jo allerede mødtes hos Danske Slagterier, og det tegner rigtig godt. 4. Er der brug for flere Food Fighters? Ja. Vi skal passe på, at kokkene ikke overtager det hele. Ernæringsassistentfaget og alle de andre fag i fødevareverdenen trænger til at blive profileret bedre.

4 4 ERNÆRINGSassistenten Et slag for smagen Æblekender med diplom. På Smagens dag kunne man bl.a. få diplom for sin kunnen udi at kunne smageforskel på æblesorterne. Tomater kan smage meget forskelligt afhængigt af fx. sort, krydderi og tilberedning. Ernæringsassistentuddannelsen afholdt Smagens Dag I betragtning af hvor meget mad fylder i vores hverdag, er det forbavsende hvor lille vores ordforråd er, når vi skal beskrive madens smag. Og det er måske ikke så underligt. Smagsoplevelsen er i sig selv en flygtig størrelse, og der kan sagtens være flere forskellige oplevelser i den samme mundfuld. At sætte ord på smagsoplevelsen er for det meste forbeholdt mesterkokke og madskribenter. Men onsdag den 29. september havde alle på Uddannelsescentret i Roskilde mulighed for at lege med. Et hav af smagsoplevelser Eleverne på såvel grundforløb som hovedforløb på ernæringsassistentuddannelsen havde linet seks workshops op, hvor der var et hav af smagsoplevelser for alle interesserede. I de enkelte workshops skulle gæsterne løse forskellige opgaver ved hjælp af deres smagsløg. Man kunne fx få diplom i at kunne smage forskel på forskellige æble- og tomatsorter, ligesom der var smagsprøver på forskellige tilberedninger af råvarerne. Der var også mulighed for at identificere forskellige kryderurter i en kold kartoffelret og at møde surt, sødt, salt og bittert i såvel råvarer som i tilberedte produkter. Midlerne var relativt enkle, men til gengæld var smagsnuancerne mange, og især var det spændende at opleve, hvordan den samme tomatsort kan komme til at smage vidt forskelligt, afhængigt af hvilke krydderier den tilsættes. International Smagens Dag Smagens Dag på Uddannelsescentret i Roskilde Slagteriskolen er en udløber af den internationale Smagens Dag, som har sin oprindelse i Frankrig. For 12 år siden gik en række førende franske kokke sammen og besluttede, at den sidste onsdag i september fra nu af skulle være Smagens Dag. På denne dag skulle især børn blive bevidste om landets gode råvarer, og der blev fokuseret på råvarer, der havde et egns- eller årstidssærpræg. Gennem den europæiske kokke-sammenslutning Euro-Toques har initiativet bredt sig til blandt andet Danmark, hvor folk som Claus Meyer og Helle Brønnum Carlsen har ført den videre, og nu er Uddannelsescentret i Roskilde kommet med på vognen. Højnelse af uddannelsen Uddannelsesmæssigt ligger Smagens Dag i forlængelse af et af de nye fag, som uddannelsen til ernæringsassistent er blevet suppleret med ved sommerens fornyelse af bekendtgørelsen. Her er faget Kulinarisk sensorik nemlig blevet en del af pensum på grundforløbet og tilbydes som valgfrit specialefag på hovedforløbet. Det ser faglærer Steen Larsen som et løft af uddannelsen. Vi har jo altid fokuseret på det ernæringsmæssige på uddannelsen, forklarer han, og fortsætter, Desværre har det betydet, at det smagsmæssige er gledet lidt i baggrunden, selvom vi jo ved, at smag og konsistens jo er uendeligt vigtigt for om folk har lyst til at spise maden. Derfor ser jeg det som en klar opkvalificering af uddannelsen, at indføre et fag som kulinarisk sensorik og dermed sætte fokus på kvaliteten, slutter Steen Larsen.

5 ERNÆRINGSassistenten 5 Hvem vælger en uddannelse som ernæringsassistent i dag? Richa Richardsdóttir og Jimmy Christensen startede på grundforløbet i august, og fortæller her om hvad der har fået dem til at vælge at gå ind i faget. Sultne efter mere En eventyrlig rejse 47-årige Richa Richardsdóttir kommer fra Færøerne. Siden 1979 har hun og hendes mand været fåreavlere i Saksun på Færøerne. Her har Richa stået for husholdning og madlavning til medhjælpere på gården. Nu er børnene blevet voksne. Samtidig er det blevet sværere for familien at leve af fårene alene, så derfor har Richa valgt at uddanne sig til ernæringsassistent. Jeg var på husholdningsskole som 17- årig, og mad har altid interesseret mig, især dagligmaden. Jeg vil rigtig gerne arbejde med fedme, som også på Færøerne er et stort problem. Derfor var uddannelsen til ernæringsassistent det helt rigtige for mig, fortæller Richa. Og det valg har hun ikke fortrudt endnu. Det var dejligt at få mulighed for at læse. Jeg har det lidt ligesom H.C. Andersen og hans Eventyrlige Rejse. Det er pragtfuldt at vide hvorfor du gør tingene på en bestemt måde, og det gør dig nysgerrig, mener Richa. I kraft af sin store praktiske erfaring, har Richa fået merit for det meste af praktikken på uddannelsen. Det betyder, at hun efter grundforløbet kan fortsætte direkte på 1. og 2. skoleperiode på hovedforløbet. Richa håber at kunne vende hjem til Færøerne med et svendebrev i bagagen til næste efterår. Mit drømmejob er, at arbejde på et plejehjem eller at rådgive om kost på skoler og institutioner, slutter Richa. Flot og lækkert Jimmy Christensen er 32 og bor i Roskilde. Efter folkeskolen har Jimmy prøvet mange forskellige jobs, lige fra at arbejde i en video-kiosk til at arbejde med naturgenopretning i Hedeland ved Roskilde. Han betegner selv sin ungdom som rodet, ikke mindst fordi hans far døde, da Jimmy kun var ni år gammel. Undervejs i rækken af forskellige jobs, kom turen til et arbejde som køkkenmedhjælper i TDC s kantine i Roskilde, som er bestyret af ISS. Jimmy fandt sig godt til rette med at arbejde i et køkken, og forhørte sig hos sin chef, om ikke det var muligt at blive fastansat. På grund af en politik om kun at ansætte uddannet personale var svaret indledningsvis nej, men da Jimmy så foreslog at ISS kunne ham give en praktikplads som ernæringsassistent, blev nej et hurtigt til et ja. Jeg fandt jo ud af, at jeg godt kan li at lave mad, og hvor vigtig kosten er, for at kunne leve et godt liv, fortæller Jimmy. I kantinen er vi en kok og en smørrebrødsjomfru, og her tror jeg at jeg som ernæringsassistent kan være med til at supplere deres kunnen. For godt nok skal mad selvfølgelig være flot og lækkert, men den skal altså også være sund, mener Jimmy. Procesteknolog? En af de overvejelser Jimmy har om tiden efter svendeprøven er, at læse videre til enten procesteknolog eller professionsbachelor i ernæring og sundhed. Jeg har da tænkt mig at undersøge mulighederne for at læse videre til den tid. Jeg bliver mere og mere glad for området. Det er spændende at skabe fødevarer på en solid basis og på den måde arbejde med krop og mennesker. Men jeg har ikke lagt mig fast på noget, og lige nu er det ikke så afgørende, og i sidste ende er det lysten, der driver værket. Det er også helt fint for mig bare at have et fast arbejde i et køkken, slutter han.

6 6 ERNÆRINGSassistenten 700 gange frokost og aftensmad 1750 madpakker og så til Festival Eleverne afkortede deres sommerferie for at lave mad til de frivillige på Roskilde Festivalen Uden mad og drikke kommer festivalen ikke på skinner. Holdet fra Uddannelsescentret fik også en rundvisning på festivalpladsen med i posen af oplevelser. 14 elever på uddannelserne til blandt andet kok, ernæringsassistent og bager forlængede i sommer deres skoleår med et par uger. Det gav dem mulighed for at prøve kræfter med at løse en professionel opgave, og oveni hatten en billet til Roskilde Festival Den forsinkede sommerferie slog dog ikke skår af glæden for Mathias Larsen, en af de elever, der deltog i projektet. Det var rigtig sjovt at være med til, og det var dejligt at få en billet for at lave noget, man godt kan li. Og så var det også rart at få en masse komplimenter fra vores gæster, som var rigtig glade for at komme og spise i vores café, fortæller Mathias. Der blev lavet aftensmad og frokost i seks dage til ca. 120 frivillige hjælpere, som kom og spiste i skolens Café. Det blev i alt til ca. 700 gange aftensmad og frokost, og efter det, skulle eleverne producere 1750 madpakker og arbejde 8 timer i festivalens eget køkken, før armbåndet til festivalen var i hus. Kæmpefordel for Festivalen For cateringleder Peter Harbo, gjorde aftalen med Uddannelsescentret livet lidt lettere. Han kunne koncentrere sig om at få festivalens eget køkken gjort klar til at producere mad til omkring mennesker om dagen i ugen op til festivalen. De 120 frivillige, som eleverne på Uddannelsescentret lavede mad til var nemlig kun fortroppen af den hær af hjælpere, som skulle til for at få kæmpearrangementet til at glide. Vi prøver altid at skubbe arbejdet så tæt på festivalen som muligt, men nogen skal jo sætte hegn op og gøre klar til, at vi rigtig kan komme i gang. Her har vi tidligere klaret os med leverpostej, pizza og Mcdonalds. Det har været både dyrt og besværligt, og derfor var det nærliggende at lave en aftale med Uddannelsescentret, som jo både ligger tæt på pladsen og kan en masse med mad. Og jeg må sige, at der har været store tilfredshed med maden, som både er mere spændende og lækker end alternativerne og samtidig også serveret med et smil af skolens elever. Det er både rart og en kæmpefordel for os, siger Peter Harbo. Virkeligheden ind i undervisningen Faglærer Vivi Meldgaard fra Uddannelsescentret i Roskilde ser samarbejdet med festivalen som en kærkommen lejlighed til at komme virkeligheden ind i undervisningen. Opgaven gav eleverne en mulighed for at prøve at lave mad i store portioner, og opleve det flow, der skal være i produktionen, og som kræver, at både planlægning og varebestilling kører. Men det var også et socialt event, som gik på tværs af de forskellige klasser, så kokke, bagere og ernæringsassistenter pludselig skulle til at arbejde sammen, slutter Vivi Meldgaard, som håber stærkt på, at samarbejdet med festivalen fortsætter til næste år.

7 ERNÆRINGSassistenten 7 Siden indførelsen af svendeprøven på uddannelsen har i alt 19 elever præsteret et karaktergennemsnit på 11 eller derover til svendeprøven, og dermed også en velfortjent sølvmedalje for præstationen. Så kom sølvmedaljerne! 19 elever har modtaget sølvmedaljer for deres svendeprøve Som et led i at højne den faglige stolthed på ernæringsassistentuddannelsen har Fagligt Udvalg og skolerne igennem nogen tid arbejdet på at indføre medaljeuddeling i forbindelse med svendeprøverne. Medaljerne uddeles til alle, der opnår et gennemsnit på 11 eller derover til svendeprøven. De første 4 sølvmedaljer på Uddannelsescentret i Roskilde Slagteriskolen blev uddelt til svendeprøveafslutningen for det seneste hold nyudlærte ernæringsassistenter fredag d. 11. november, og torsdag d. 17. november havde vi på skolen fornøjelse af at kunne uddele yderligere 15 sølvmedaljer med tilbagevirkende kraft. Karakterer er ikke alt, og man kan sagtens blive en god ernæringsassistent uden at komme op på 11 i gennemsnit. Men vi er under alle omstændigheder glade for at kunne markere de ekstraordinære præstationer, siger uddannelsesleder Hanne Christensen, som indtil videre har uddelt 19 sølvmedaljer til: Tina L. Rasmussen, Liselotte H. Poulsen, Lotte Haas, Bente L. Bertelsen, Esther Bruus, Birgit A. Jensen, Karina S. Larsen, Lene P. Hauritz, Matilde S. Barro, Dorte Græbe, Irene Sørensen, Rikke Nielsen, Janni Madsen, Susanne Otto, Birgitte Kaufmann, Maria Pedersen, Berit Juul Aare, Carina Jakobsen og Inette Schwarts Vintersfjord. Sæt kryds i kalenderen 28. marts 2006! Kom og bliv inspireret, beriget og overrasket! Inspirationskonference hvordan kan fødevaresikkerhed og kulinarisk kvalitet gå op i en højere enhed? En oplevelsesrig dag med nyt fokus på mad til mange. For ledere og personale fra institutionskøkkener, kantiner, bofællesskaber og andre storkøkkener. Inspirationskonferencen afholdes på Uddannelsescentret i Roskilde Slagteriskolen den 28. marts Konferencen er arrangeret af Uddannelsescentret i Roskilde Slagteriskolen og CVU Sjælland, Ankerhus Seminarium. Indbydelse med program udsendes senere.

8 Kontakt os Erhvervsskolen, Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf sr@srts.dk Uddannelsesleder Hanne Christensen Tlf hc@srts.dk Uddannelsesog erhvervsvejleder Lars Schnoor Tlf las@srts.dk Uddannelsesog erhvervsvejleder Benny Svarre Jensen Tlf bs@srts.dk Uddannelsesleder AMU Hans Gustav Christensen Tlf hac@srts.dk Se kurser Indmeldelse i a-kasse: hvad kan bedst betale sig? Af kommunikationschef Claus Brask, FTF-A Du kan melde dig ind i FTF-A som enten dimittend (nyuddannet) eller som lønmodtager. For at få ret til dagpenge som dimittend skal du melde dig ind i FTF-A senest 14 dage efter, du er færdig med din uddannelse. Og som lønmodtager skal det ske senest 12 måneder før uddannelsens afslutning. Du kan altså godt blive optaget som lønmodtager, mens du er under uddannelse. De to indmeldelser giver forskellige rettigheder. Hvis du melder dig ind som nyuddannet, får du ret til dagpenge på den særlige dimittendsats (536 kr. om dagen for fuldtidsforsikrede) efter én måneds ledighed. Køkkenassistenter, der har været medlem i 12 måneder op til eksamen, kan fra dag 1 efter uddannelsen få dagpenge på dimittendsatsen, hvis de husker at ændre deres medlemskab, så de får dimittendrettigheder efter uddannelsen. Hvad kan så bedst betale sig? Det er svært at sige, fordi det kommer helt an på, om man får arbejde, når man bliver færdig med sin uddannelse. Men hvis du melder dig ind som lønmodtager 12 måneder i forvejen, kan du for et års kontingent på kr. få ret til dagpenge i den første måned. Du kan i eksemplet se to situationer, som kan sammenlignes. Jeanette melder sig ind som lønmodtager, 12 måneder før uddannelsen er færdig. Lene venter, til hendes eksamen er i hus. De er begge ledige i de tre første måneder efter uddannelsen. Beløbene er med satser fra Jeanette melder sig ind 12 måneder før eksamen Dagpenge på dimittendsats i 3 måneder kr. Kontingent for fuldtidsforsikrede i 15 måneder kr. Nettoværdi af medlemskab af FTF-A kr. Eksemplet er betinget af, at Jeanette skifter til dimittendrettigheder, når hun er færdig med sin uddannelse. Lene melder sig ind 14 dage efter sidste eksamen Dagpenge på dimittendsats i 2 måneder kr. Kontingent for fuldtidsforsikrede i 3 måneder kr. Nettoværdi af medlemskab af FTF-A kr. For 12 måneders ekstra kontingent på kr. får man altså én måned mere på dagpenge med dimittendsats på kr. Hvis Jeanette og Lene som nyuddannede står uden arbejde i tre første måneder, får Jeanette mest ud af sit medlemskab, fordi hun meldte sig ind 12 måneder tidligere. Men hvis de går lige fra eksamen og ud i et job, er situationen en anden... Forsidefoto Finn Føns for Danske Slagterier Redaktion Thomas Pedersen (ansv.) Design og produktion P19 Tryk KLS Grafisk Hus Citater Eftertryk og citat tilladt med kildeangivelse