Læger i kommunerne. En analyse af det fremtidige behov for lægelig arbejdskraft i kommunerne. Jakob Hansen Jakob Kjellberg Peder Hindborg
|
|
- Oliver Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læger i kommunerne En analyse af det fremtidige behov for lægelig arbejdskraft i kommunerne Jakob Hansen Jakob Kjellberg Peder Hindborg Dansk Sundhedsinstitut December 2010
2 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet af staten, Danske Regioner og KL. Instituttets formål er at tilvejebringe et forbedret grundlag for løsningen af de opgaver, der påhviler det danske sundhedsvæsen. Til opfyldelse af formålet skal instituttet gennemføre forskning og analyser om sundhedsvæsenets kvalitet, økonomi, organisering og udvikling, indsamle, bearbejde og formidle viden herom samt rådgive og yde praktisk bistand til sundhedsvæsenet. Copyright Dansk Sundhedsinstitut 2010 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation bedes tilsendt: Dansk Sundhedsinstitut Postboks 2595 Dampfærgevej København Ø Telefon Telefax Hjemmeside: ISBN (elektronisk version) DSI projekt nr Design: DSI
3 Forord Strukturreformen har givet kommunerne nye opgaver på sundhedsområdet. Samtidig betyder udviklingen i sundhedsvæsenet med nye organiseringsformer og nye behandlingsmetoder og den demografiske udvikling, at kommunernes udfordringer på sundhedsområdet ændrer sig over tid. I forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger har Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger og Kommunernes Landsforening derfor sat gang i et udredningsprojekt, der skal belyse de personalemæssige konsekvenser af udviklingen. Projektet bag denne publikation er en del af dette overordnede udredningsprojekt, og formålet har været at undersøge, hvordan fremtidens opgaver for lægelig arbejdskraft i kommunerne vil udvikle sig i løbet af de næste år. Tak til Mik Dalsgaard Jacobsen og Gert Jensen fra Kommunernes Landsforeningen samt Karin Jacobsen fra Foreningen af Speciallæger for et tæt samarbejde omkring rapporten. En stor tak til informanterne, som har bidraget med uvurderlige input til analysen. Projektet er finansieret af Kommunernes Landsforening og Foreningen af Speciallæger. Publikationen er internt kvalitetssikret af vicedirektør, cand.scient.pol., ph.d. i Dansk Sundhedsinstitut Claus Rebien. Forord 3
4 4 Læger i kommunerne
5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Resumé Indledning Metode Notatets opbygning og læsevejledning Udviklingen i sundhedsvæsenet Demografi og sygelighed Flere kronisk syge Finansieringspresset på sundhedsvæsenet Udviklingen i personaleudbuddet Udviklingen i aktiviteten Opgavefordelingen på tværs af sektorer Opsamling Kommunernes brug af lægelig arbejdskraft Loven og overenskomsterne Sundhedsloven Overenskomsten Antal læger i kommunerne Kommunernes fremtidige behov for lægelig arbejdskraft Generelle kriterier Opgavens type og niveau Ansættelsesforhold Tre scenarier Scenarie 1 Den ældre medicinske patient Scenarie 2 Borgere på sygedagpenge- og pensionsområdet Scenarie 3 Borgere i alkohol og stofmisbrug Uden for scenarierne Tværgående diskussion Kommunens størrelse Lægens speciale Økonomi Litteratur Bilag 1: Liste over informanter Indholdsfortegnelse 5
6 6 Læger i kommunerne
7 Resumé Der er en bred erkendelse af, at både den demografiske udvikling og ændringerne i såvel sygehussektoren som i almen praksis vil medføre en ændret opgavesammensætning i kommunerne. Kommunernes opgaver på sundhedsområdet vil derfor undergå en forandring de kommende tiår. Præcis hvad det betyder for den konkrete fordeling af opgaver, behovet for kompetencer, og hvor de forskellige kompetencer skal forankres, er mere usikkert. Men det ligger klart, at et tættere samarbejde mellem sygehuse, almen praksis og kommuner vil være forudsætningen for, at der kan findes og implementeres nye løsninger. Tre scenarier I samarbejde med KL, YL og FAS har DSI udarbejdet tre scenarier for kommunelægernes fremtidige rolle i sundhedsvæsenet. Scenarierne er udvalgt ud fra, hvor vi kan se særlige udviklingsmuligheder og udviklingsbehov i forhold til den lægelige arbejdskraft i kommunerne i fremtiden. De skal derfor ikke ses som gensidigt udelukkende eller som entydige jobprofiler, og de skal heller ikke ses som udtømmende for de lægelige opgaver, kommunerne kan se frem til i det kommende tiår. De tre scenarier tager udgangspunkt i tre patient/borgergrupper, hvor kommunerne har særlige udfordringer i forhold til den sundhedsfaglige indsats. Det drejer sig om: Ældre medicinske patienter og kronikere med stort behandlingsbehov Borgere på kanten af arbejdsmarkedet på grund af helbredsmæssige udfordringer Borgere med alkohol- eller stofmisbrugsproblemer. Scenarie 1 Den ældre medicinske patient: Det første scenarie sætter fokus på den ældre medicinske patient og på kroniske patienter med stort behandlings- og plejebehov, som kommunerne allerede i dag har et stort ansvar for i den kommunale plejesektor. Kendetegnende for disse patienter er, at de har behov, der går på tværs af alle sektorer, og det er en helt særlig udfordring at få planlagt og koordineret et sammenhængende behandlingsforløb imellem den kommunale sektor, den sekundære sektor og almen praksis. Kommunerne kan forudse et stigende omfang af lægelige opgaver i forhold til denne gruppe borgere. Der vil både være tale om drifts-, strategiske, planlægningsmæssige opgaver. Alle informanter er enige om, at kommunerne har behov for at styrke den lægelige kapacitet i forhold til det konkrete driftsniveau. Her er der dog enighed om, at en entydig placering af behandlingsansvaret er af største vigtighed. Informanterne peger på en række udfordringer og tendenser, som vil øge behovet for læger med behandlingsansvar, der agerer i kommunale sammenhænge. Men alle informanter er meget skeptiske i forhold til at indføre en ny kommunal lægerolle, der kan løfte dette behandlingsansvar. I stedet er der behov for bedre samarbejde mellem sektorerne og mere flydende sektorovergange. Fokus for den kommunalt ansatte læge skal derfor primært være på det overordnede planlægningsansvar, implementeringen af indgåede aftaler, rådgivning og støtte til de kommunale institutioner i forhold til konkrete problemstillinger. Scenarie 2 Borgere på sygedagpenge og pensionsområdet: Det andet scenarie sætter fokus på de mange borgere, som lever på kanten af arbejdsmarkedet og er potentielle modtagere af forskellige offentlige forsørgelsesydelser primært sygedagpenge og pension. Resumé 7
8 De lægelige opgaver, vi har beskrevet under dette scenarie, kombinerer også strategiske og planlægningsmæssige funktioner med konkrete driftsfunktioner. Ligesom i det første scenarie er der enighed blandt vores informanter om, at hvis man vil styrke indsatsen på dette område, vil det være nødvendigt at ansætte lægen i kommunen, så vedkommende har sin daglige gang i forvaltningen, kender de sagsbehandlere, som skal rådgives, kan indgå i tværfaglige teams der udvikler den strategiske indsats og har et tæt forhold til de forvaltningschefer, som kan prioritere indsatser. Alle vurderer også, at det helt overvejende er læger med blik for det samfundsmedicinske område, der er brug for, og ikke læger der har en behandlingsmæssig tilgang. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at det kun er speciallæger i samfundsmedicin, der kan løse opgaven. Flere af informanterne beskriver desuden en række konkrete patientrelaterede funktioner især i forhold til udredning og rehabiliterende behandling på kommunale institutioner. Der er dog enighed om, at disse lægelige funktioner bedst varetages ved inddragelse af behandlingsansvarlige læger fra almen praksis eller sekundærsektoren. Også her kan den kommunalt ansatte læge bidrage positivt til indgåelsen af aftaler og forløbsplaner med de andre aktører på dette område. Scenarie 3 Borgere i alkohol og stofmisbrug: Det tredje scenarie sætter fokus på alkohol- og misbrugsområdet, hvor kommunerne med strukturreformen har fået et øget ansvar. Især i forhold til stofmisbrug indeholder loven en klar forpligtelse til, at kommunerne tilvejebringer den lægelige behandling til borgere med behov. Der er på dette scenarie tale om lægelige funktioner af særlig specialiseret karakter, som kræver læger med kompetencer inden for dette specifikke kliniske område. Derfor understreger flere informanter, at det er vigtigt, at de læger, som arbejder med området, gør det fuld tid og har tid til at dedikere sig til dette særlige område. Opgaven som læge i en misbrugsenhed rummer også en række opgaver af planlægningsmæssig og strategisk karakter. Det gælder både i forhold til planlægningen af den kliniske indsats over for patientgruppen, som det gælder indgåelse i strategiske samarbejder med andre aktører i sundhedsvæsenet og i kommunens forvaltning. Derfor vurderer alle informanter, at det ikke er tilstrækkeligt med læger tilknyttet på konsulentbasis få timer om ugen. De mener, at for at opnå et ordentligt beredskab og det rette faglige miljø, er det nødvendigt at have omkring to-tre fuldtidslæger tilknyttet en sådan enhed. Der er derfor enighed om, at mange små og mellemstore kommuner ikke har mulighed for at løse opgaven alene på en tilfredsstillende måde, og de foreslår, at flere kommuner med fordel kunne gå sammen om at etablere fælles behandlingsenheder, der kan løse opgaven. Kommunalt samarbejde nødvendigt De tre scenarier lægger op til, at kommunerne overvejer at ansætte flere læger direkte i kommunen til løsning af en række af de lægelige funktioner, der er beskrevet i scenarierne. De ansatte læger skal til dels afløse nogle af de funktioner, som i dag løses af konsulenter på timebasis og dels styrke kommunernes indsats på en række områder. Især lægger informanterne op til, at lægerne skal styrke den analytiske og planlægningsmæssige indsats, dog koblet til driftsansvar og konkrete lægelige opgaver. Generelt lægges der ikke op til at ansætte læger i strategiske ledelsesfunktioner. Kommunerne har meget forskellige størrelser og organiseringen internt i kommunerne varierer også meget. Derfor vil der være mange forskellige løsningsmodeller. Men kommunerne kan med fordel overveje et øget samarbejde om løsningen af flere af de lægelige opgaver enten igennem oprettelsen af tværkommunale enheder eller gennem køb af ydelser i store enheder i de store kommuner i området. De større enheder med flere læger er nødvendige både for at skabe et inspirerende og højt fagligt miljø, for at tiltrække fagligt kompetente læger og for at opretholde et uddannelsesmiljø på det samfundsmedicinske område. 8 Læger i kommunerne
9 1. Indledning Kommunerne har som led i kommunalreformen fået større ansvar for og mere indflydelse på det samlede sundhedsvæsen. Dels gennem flere og nye opgaver. Dels gennem medfinansiering af sygehusene. Reformen aktualiserer overvejelser om, hvordan kommunerne får de rette kompetencer til at kunne udvikle og drive det kommunale sundhedsområde. Centralt i denne kompetencediskussion står spørgsmålet om, hvilket behov kommunerne har for at anvende lægelig arbejdskraft. Formålet med dette notat er at undersøge, hvordan fremtidens opgaver for lægelig arbejdskraft i kommunerne vil udvikle sig i løbet af de næste år. Herunder hvilke udviklingstendenser der påvirker og bestemmer kommunale opgaver, hvor lægelig arbejdskraft kan være nødvendig. Notatet skal danne baggrund for en mere kvalificeret debat om udviklingen for kommunernes brug af lægelig arbejdskraft. 1.1 Metode Notatet er baseret på forskellige typer data. I det indledende kapitel, der skitserer den overordnede udvikling i sundhedsvæsenet, tages udgangspunkt i tidligere DSI rapporter og data i form af tilgængelig statistik, der belyser udviklingen i sundhedsvæsenet de seneste år og prognoser for den fremadrettede udvikling. Dernæst er der et afsnit, som kort gennemgår lovgivningen og overenskomsterne på området i dag, og enkelte tal for hvor mange læger kommunerne i dag har ansat. Disse afsnit danner afsæt for at belyse og diskutere brugen af kommunalt ansatte læger i fremtiden. Som grundlag for denne diskussion har vi gennemført interview med seks nøglepersoner med forskellige perspektiver på brugen af læger i kommunerne. Vi har udvalgt personer, der repræsenterer alle sektorer kommunerne, almen praksis og hospitalerne. Alle interviewpersoner har desuden en vis erfaring direkte med samarbejdet med den kommunale sektor (se bilag 1 for liste over alle interviewede nøglepersoner). Alle interview er gennemført over telefonen, de er blevet optaget på bånd og sammenskrevet i resumeer, som har dannet baggrund for den diskussion, vi har skrevet. Interviewene har taget udgangspunkt i tre scenarier for brugen af læger i kommunerne, som er udarbejdet på en workshop med opdragsgiverne til projektet KL, YL og FAS Notatets opbygning og læsevejledning Notatets første del fokuserer på de mange og forskellige udviklingstendenser, som påvirker efterspørgslen efter og udbuddet af sundhedsydelser og dermed også behovet for lægelige arbejdsopgaver i kommunerne. I notatets anden del gennemgår vi kort, hvad loven siger om brugen af læger i kommunerne, og hvad overenskomsterne på området siger. Endelig ser vi helt kort på den aktuelle brug af læger i kommunerne. 1 Scenarierne er blevet ændret en enkelt gang i interviewfasen på baggrund af de input, informanterne havde givet. Indledning 9
10 I tredje del af notatet analyserer vi kommunernes behov for lægelig arbejdskraft i dag og fremadrettet på kort og mellemlangt sigt. Vi beskriver en række generelle overvejelser om ansættelsesforhold og opgavetyper, som er vigtige at overveje i forhold til, hvordan kommunerne kan løse deres lægelige opgaver, men hovedfokus i analysen er på tre udvalgte områder, som vi synes er særligt interessante for kommunerne at se nærmere på. Det drejer sig om: den ældre medicinske patient og kroniske patienter med stort behandlings- og plejebehov borgere på vej til sygedagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse og pensionsydelse borgere med alkohol- og stofmisbrugsproblemer. Dette afsnit er primært baseret på de gennemførte interview. Notatet afsluttes med en tværgående diskussion. 10 Læger i kommunerne
11 2. Udviklingen i sundhedsvæsenet Denne første del af notatet omhandler udviklingen i demografi og sygelighed, finansieringspresset inden for sundhedsvæsenet, personaleprognoser, aktiviteten på sygehuse, samt konsekvenserne for opgavernes fordeling på tværs af sektorgrænserne. Beskrivelsen af de overordnede udviklingstendenser danner basis for diskussionen af, hvilke tendenser der kan iagttages, når der ses på kommunernes behov for lægelig arbejdskraft på kort og mellemlangt sigt. Denne del af notatet bygger på andre DSIpublikationer om relaterede emner. Især har følgende publikationer dannet grundlag for afsnittet: Kjellberg J, Kjellberg PK (2010): Sundhedsvæsenet i 2030: Notat til Danske Regioner (1) Kjellberg J, Buch MS (Ed.) (2010): Kapacitet i Almen Praksis, DSI Rapport (2) Vinge S (2010): Fremtidens Plejeopgaver i sygehusvæsenet, DSI Rapport (3) Vinge S, Kilsmark J (2009): Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling, DSI Rapport (4). 2.1 Demografi og sygelighed Danmarks Statistik forventer, at Danmark i år 2030 vil have ca flere ældre borgere i alderen år og ca flere ældre borgere i alderen 80+ år. Vi vil først se en stigning i antallet af ældre i alderen 65-80, og derefter en stigning i antallet af ældre over 80 år (5). Figur 1. Antal Personer under 15, og 80+ i årene 2009 til Kilde: Databanken, Danmarks Statistik Udviklingen i sundhedsvæsenet 11
12 De 80+årige udgør en særlig udfordring for sundhedsvæsenet, fordi de typisk er mere syge, og fordi deres sygdomme typisk er mere komplekse. Det stiller krav om særlig ekspertise. Samtidig er de 80+årige ofte i kontakt med mange forskellige dele af sundhedsvæsenet på én gang, hvilket stiller øgede krav til samordning og koordination. 2.2 Flere kronisk syge Fremskrivninger foretaget af SIF peger på, at der i år 2020 vil være ca. 2 mio. danskere med langvarige sygdomme mod ca. 1,75 mio. i dag. Særligt store stigninger forventes inden for hjerte-kar-sygdomme, åndedrætssygdomme, diabetes samt astma og allergi (6). SIF s fremskrivninger i antallet af kronikere er baseret på direkte fremskrivninger af, hvordan udviklingen har været frem til i dag. Her har det spillet en væsentlig rolle, at vi inden for de seneste 10 år har ændret kriterierne for, hvornår man er kronisk syg. Den forventede stigning i antallet af kronikere afspejler således ikke kun forventninger om, at vi får flere ældre og bliver mere syge, den afspejler også, at vi løbende ændrer vores kriterier for, hvornår man er rask og syg. 2.3 Finansieringspresset på sundhedsvæsenet Siden 2000 er sundhedsudgifterne i Danmark steget mere end væksten i den øvrige økonomi. Den årlige mervækst har i henhold til OECD været på 2,5 % i perioden (7). Hvis dette årtis årlige mervækst på 2,5 % fremskrives til år 2030, og forskydningen i befolkningens alderssammensætning samtidig indregnes, så vil sundhedsvæsenet i år 2030 næsten have fordoblet sin andel af BNP. Vi får således brug for en markant anderledes styring af vores udgifter til sundheds-væsenet, end vi har været vant til i de seneste ti år. En anden markant udfordring i forhold til finansieringen af sundhedsvæsenet er, at den demografiske udvikling over de kommende 20 år resulterer i et kraftigt indhug i borgere i den erhvervsaktive alder, som skal finansiere sundhedsvæsenet. Siden 1950 har der for hver person i den erhvervsaktive alder været én person, der skulle forsørges. Udover en stigning i antallet af ældre kan vi også se et fald i antallet af børn og unge, som er på vej ind på arbejdsmarkedet. Danmarks Statistik har beregnet, at der i år 2030 vil være ca. 2,5 person at forsørge for hver person mellem 25 og 64 det er altså 1,5 person mere end i dag. Denne demografiske udvikling skyldes, at årgangene i 1930 erne og 1980 erne var små, mens de var store i 1940 erne og 1960 erne. Det betyder, at vi i dag kun har få ældre borgere i 80 års alderen og få børn og unge, mens der er relativt mange i den erhvervsaktive alder. Det betyder også, at der netop nu er mange, der nærmer sig pensionsalderen og få unge til at erstatte dem. Vi oplever altså en befolkningsmæssig ubalance, som rækker langt ind i fremtiden, og som både vil få konsekvenser for efterspørgslen efter sundhedsydelser, muligheden for at rekruttere arbejdskraft og muligheden for finansiering af velfærdsstaten. 2.4 Udviklingen i personaleudbuddet Med mindre det lykkes at fjerne mervæksten i forbruget på sundhedsydelser i årene frem mod år 2030, må vi forvente, at sundhedsvæsenet vil komme til at slås med en betydelig personalemangel og det indenfor samtlige personalegrupper. 12 Læger i kommunerne
13 I tal peger fremskrivninger fra Sundhedsstyrelsen på, at det samlede antal læger i år 2025 vil være mod i år 2004 (8). Fremtiden byder således ikke på færre læger. Der vil imidlertid opstå problemer, fordi mange af lægerne er yngre læger under uddannelse, og mange speciallæger i de kommende år vil begynde at gå på pension. Sundhedsstyrelsen forventer, at antallet af speciallæger vil falde frem til år 2015 og først efter år 2025 nå det samme niveau, som vi havde i år Perioden frem mod år 2030 vil således være præget af mangel på speciallæger. Hvis efterspørgslen på speciallæger fortsætter med at stige, vil denne mangel blive endnu mere udtalt. Figur 2. Prognose for udviklingen i det samlede antal læger, speciallæger og læger uden speciale Specillæger Læger uden speciale Læger i alt Kilde: Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden , Sundhedsstyrelsen (2006). Sundhedsstyrelsen har ikke foretaget fremskrivninger over antallet af sygeplejersker, men Dansk Sygeplejeråd (DSR) forventer, at der i 2015 vil være flere sygeplejersker end i år Dette vil ifølge DSR matche den demografiske betingede øgede efterspørgsel (9). Udover den ændrede demografi kan vi dog også forudse en ændret opgavesammensætning, der vil give sygeplejerskerne flere og nye opgaver. Desuden vil en øget efterspørgsel efter sundhedsydelser enten i den offentlige eller den private sektor også medføre et øget behov for arbejdskraft. Vi kan altså forvente, at sundhedsvæsenet også i tiden frem mod år 2030 vil opleve mangel på sygeplejersker. Der findes ikke prognoser for andre personalegrupper såsom social- og sundhedsassistenter, portører mv. Men alderssammensætningen for social- og sundhedsassistenter peger i retning af, at der i de kommende år kommer stor afgang fra faget for denne faggruppe, mens elevtilgangen for social- og sundhedsassistenter og -hjælpere de seneste 10 år har været faldende. Der kan således også forventes mangel på personale for disse personalegrupper (9). Igen vil en øget efterspørgsel på sundhedsydelser såvel i den offentlige som den private sektor blot forværre manglen. Udviklingen i sundhedsvæsenet 13
14 Figur 3. Procentvis aldersfordeling i sundhedsvæsenet i 2007 fordelt på udvalgte personalegrupper Sygeplejersker, ergoterapeuter etc. Læger og chefer SOSU-hjælpere og -assistener Kilde: Hvordan kan sundhedsvæsenet sikres tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft?. Danske Regioner, (2008). 2.5 Udviklingen i aktiviteten Både den stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser og den teknologiske udvikling har medført en voldsom udvikling i aktiviteten. Fra er liggetiden på det somatiske område faldet 24 %. Samtidig er antallet af indlæggelser steget i alt 8 %, mens antallet af ambulante besøg er steget med 60 % gennem perioden (3). Både Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og regeringens ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer (Erik Juhl-udvalget) har lavet fremskrivninger af udviklingen i aktiviteten. SIF skønner, at der i 2020 vil være næsten 20 % flere indlæggelser end i 2005 og ca. 77 % flere ambulante besøg (6). Erik Juhl-udvalget skønner, at antallet af indlæggelser vil stige med %, og at antallet af ambulante besøg vil stige med 50 % (10). Ekspertpanelet regner desuden med, at faldet i liggetid vil fortsætte, således at der i år 2020 vil være behov for 20 % færre sengedage, end der var i år Vi kan altså imødese, at behandlingsintensiteten under indlæggelse fortsat vil stige. Udviklingen i behandlingsmulighederne med nye, bedre, og mere skånsomme metoder, og nye præparater er en væsentlig årsag til faldet i liggetider og konverteringen fra stationær til ambulant aktivitet. Samtidig giver de øgede behandlingsmuligheder i sig selv stigende forventninger og dermed en øget efterspørgsel. Den forventede stigning i ambulant aktivitet skyldes både, at der foretages kontroller af flere kronikere, men også at der sker en konvertering af stationær til ambulant aktivitet ikke mindst på det kirurgiske område. Samlet set betyder denne udvikling i aktiviteten, at en stigende del af arbejdet er præget af korte og væsentligt mere behandlings- og plejeintensive kontakter med patienterne. 14 Læger i kommunerne
15 2.6 Opgavefordelingen på tværs af sektorer Det ændrede aktivitetsmønster i sekundærsektoren kan have en række konsekvenser for opgavefordelingen på tværs af sektorerne. Hvad der tidligere var intensivt håndteres i dag i højere grad på de stationære sengeafsnit. Hvad der før var stationært konverteres i dag til ambulant aktivitet. Og hvad der tidligere var sygehusopgaver stationære som ambulante bliver i højere grad primærsektoropgaver. Således bevæger grænserne sig alle steder, og på alle niveauer bliver der flere, sygere, tungere og mere plejekrævende patienter. Figur 4. Illustration af den generelle udvikling i opgavedelingen mellem primær- og sekundærsektor (Tilpasset efter Vinge 2010 (3)) Funktionsniveau /almen tilstand Indlagt (før) Indlagt (nu) (1) Præopgaver (2) Postopgaver Figuren illustrerer, at kortere indlæggelser medfører, at der er en række konkrete opgaver, som flytter fra sygehuset til hjemmet. Opgaverne ligger både før indlæggelse (fx klargøring og andre primært kliniske opgaver), under ambulante forløb (primært koordinerende, observerende og dataindsamlende opgaver) og efter indlæggelse (både kliniske såvel som koordinerende, psykosociale og vejledende opgaver). Opgaver, der flytter ud fra sygehuset til primærsektoren, vil havne både i kommunerne og i almen praksis. Visionen for almen praksis er, at der skal etableres store lægeklinikker med mulighed for uddelegering af opgaver til fx sygeplejersker og bioanalytikere, og at det er i det regi, at især opfølgning og behandling af kronisk syge patienter skal ske i fremtiden (2). Fordi kommuner og hospitaler hører under hver sin sektor ikke mindst i økonomisk forstand har acceleration af forløb og konvertering til ambulant aktivitet skabt et øget fokus på udviklingens betydning for sektorgrænsen (3). 2.7 Opsamling Der er på policyniveau bred enighed om de beskrevne udviklingstendenser. Både den demografiske udvikling og ændringerne i såvel sygehussektoren som i almen praksis vil medføre en ændret opgavesammensætning i kommunerne. Konsekvenserne for kommunernes fremtidige behov for lægelig arbejdskraft kan dog ikke direkte aflæses af de forventede udviklingstendenser for sundhedsvæsenet. Men den stigende efterspørgsel skal håndteres, og her vil nye løsninger bliver efterspurgt, herunder særligt input til: Hvordan stigningen i efterspørgslen kan bremses ved forskellige forebyggende initiativer Hvordan vi organiserer os bedre i snitfladen mellem kommune og sygehus, så vi bedre udnytter de eksisterende behandlingstilbud Udviklingen i sundhedsvæsenet 15
16 Hvordan behandlingstilbud tilrettelægges på det lavest effektive omsorgsniveau Hvordan vi sikrer, at udbuddet af arbejdskraft bliver så højt som muligt? Kommunernes opgaver på sundhedsområdet vil altså undergå en forandring de kommende tiår, præcis hvad det betyder for den konkrete fordeling af opgaver, behovet for kompetencer, og hvor de forskellige kompetencer skal forankres, er mere usikkert. Men det ligger klart, at et tættere samarbejde mellem sygehuse, almen praksis og kommuner vil være forudsætningen for, at der kan findes og implementeres nye løsninger. 16 Læger i kommunerne
17 3. Kommunernes brug af lægelig arbejdskraft 3.1 Loven og overenskomsterne Sundhedsloven Sundhedsloven og serviceloven beskriver to områder, hvor kommunen har lægelige opgaver. Det gælder børn og unge samt alkohol og stofmisbrugsbehandling. Desuden har kommunerne tradition for at bruge læger på social- og arbejdsmarkedsområdet blandt andet som følge af afgørelser i Ankestyrelsen. Børn og unge: I forhold til børn og unge hedder det, at kommunen skal tilbyde alle børn og unge i den undervisningspligtige alder to vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge eller sundhedsplejerske (11). Frem til 2008 var lovkravet, at disse ind- og udskolingsundersøgelser skulle foretages af læger, men i dag kan sundhedsplejersken også forestå disse. Mens kommunerne ikke længere skal bruge læger på normalområdet, er der fortsat krav om lægevurdering over for børn og unge, der har særlige behov, som kun en læge kan vurdere. Således skal børn og unge med særlige behov tilbydes en øget indsats ved en læge eller sundhedsplejerske. For at kunne vurdere dette behov, skal kommunen med henblik på at tilgodese børn og unge med særlige behov [oprette] en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab (12) 2. Alkohol og misbrug: Kommunerne skal tilbyde behandling til alkohol og stofmisbrugere. Omkring alkoholmisbrug hedder det, at kommunen selv kan tilbyde eller købe sig til ydelsen hos andre offentlige eller private udbydere. Der er ikke krav om, at alkoholbehandlingen skal forestås af en læge, dog skal der være en læge involveret, hvis der indgår medicin i alkoholbehandlingen. Siden 2007 har kommunerne også skulle stå for behandlingen af stofmisbrugere. På stofområdet siger loven eksplicit, at der skal være tale om lægelig behandling. Også her kan kommunen købe behandlingen hos andre offentlige eller private udbydere 3. I sundhedsloven beskrives der desuden en række områder, hvor kommunen har ansvaret, men hvor der ikke lægges op til, at der er lægelige opgaver involveret. Det gælder tandpleje, hjemmesygepleje, genoptræning og fysioterapiydelser. Særligt på pleje- og genoptræningsområdet er der dog gråzoneområder, hvor de kommunale opgaver er tæt forbundet med de behandlingstilbud, borgeren modtager. På et enkelt område siger loven, at kommunerne kan tilbyde hjælp af behandlingsmæssig karakter. Det gælder borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer (13). Social- og arbejdsmarkedsområdet: Kommunerne skal desuden involvere læger i vurderingen af sager, hvor der kan tilkendes offentlige ydelser til borgere på baggrund af en helbredsvurdering. Kravet om lægevurdering i disse sager følger ikke direkte af loven. Derimod er der principafgørelser fra den sociale ankestyrelse, der siger, at kommunerne er nødt til at indhente eget uafhængigt lægeligt skøn, 2 Dette går igen i servicelovens 49: For at tilgodese børn og unge med behov for særlig støtte skal kommunalbestyrelsen oprette en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at støtten ydes tidligt og sammenhængende, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab. 3 Dette fremgår af sundhedslovens 141 (om alkoholbehandling) og 142 (om stofbehandling). Desuden er kravene til kommunen også beskrevet i servicelovens 101. Kommunernes brug af lægelig arbejdskraft 17
18 når den skal afgøre sager, hvor helbredsmæssige forhold spiller en rolle. Det gælder særligt, hvis den vil gå imod lægelige erklæringer fra borgerens egen læge Overenskomsten Kommunallægen er ansat på to forskellige overenskomster, der afhænger af deres timetal. Læger, der er ansat på konsulentbasis i 3-14 timer om ugen, arbejder på en overenskomst indgået mellem PLO og KL. Læger, der er ansat mere end 14 timer, og som typisk har en fast løn, er ansat på en overenskomst mellem FAS og KL. Der er ikke forskel på beskrivelsen af lægernes arbejdsområder i de to overenskomster. Læger kan desuden ansættes på fælleskommunale vilkår, således at flere kommuner kan deles om én kommunallæge. Kommunallægens arbejdsopgaver beskrives i overenskomsterne således: Opgaver inden for arbejdsområdet med børn og unge: Ind- og udskolingsundersøgelser Overvågning af børn og unges sundhed Undersøgelser, opsporing og vejledning omkring børn med særlige behov (14;15). Opgaver inden for arbejdsområdet som lægekonsulent på det sociallægelige område: Rådgivning og sagsbehandling i individuelle sager Generel rådgivning af personale i kommunens social- og sundhedsforvaltning Undervisning og foredragsvirksomhed Deltagelse i udvalgsarbejder Sundhedsfremmende initiativer Udarbejdelse af baggrundsmateriale Bistand i forbindelse med tjenestemandsansættelser og afskedigelser (14), (15). I overenskomsterne påpeges det yderligere, at på de områder, hvor lægen sidder i en rådgivende funktion, varetager vedkommende kun den rådgivende funktion, og tilbyder ikke nogen form for lægelig behandling hverken til klienter eller til ansatte i forvaltningen. 3.2 Antal læger i kommunerne I løbet af de seneste fem år er antallet af læger ansat i kommunerne faldet. År Kommunallæger 15 timer/uge Kommunallæger 3-14 timer/uge Kommunallæger, overlæger Total 4 Antallet for 2004, da der ikke er tal fra Læger i kommunerne
19 I 2006 var der således 168 fuldtidsekvivalente (FTE) læger ansat på forskellige typer af aftaler i kommunerne, mens det samme antal i 2010 er 139 læger 5. Lægerne er som beskrevet i afsnit 3.1 primært ansat på to forskellige kontrakter. Den ene er for læger, der arbejder mere end 15 timer om ugen, hvor aftalen er indgået med Foreningen af Speciallæger (FAS), mens den anden gælder læger ansat i 3-14 timer ugentligt, og er indgået med PLO. Desuden er der et begrænset antal læger, der er ansat i overlæge-stillinger. Disse tal er ikke helt retvisende for København, der også har et vist antal læger ansat under andre overenskomster. 5 Tallene i dette afsnit er baseret på opgørelser fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD). Kommunernes brug af lægelig arbejdskraft 19
20 20 Læger i kommunerne
Opgaveudvikling på psykiatriområdet
Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard
Læs mereHenvisning og visitationspraksis i de fem regioner
Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades
Læs mereRasmus Trap Wolf, Lone Grøn og Pia Kürstein Kjellberg. Behovet for lægelig arbejdskraft i kommunerne
Rasmus Trap Wolf, Lone Grøn og Pia Kürstein Kjellberg Behovet for lægelig arbejdskraft i kommunerne Opdatering af Læger i kommunerne En analyse af det fremtidige behov for lægelig arbejdskraft i kommunerne
Læs mereØkonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune
Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra
Læs mereKommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst
Læs mereErfaringer med opfølgende hjemmebesøg
Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs mereNotat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Læs mereForebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereDelegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereDANSKE FYSIOTERAPEUTER
DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk
Læs mereOpgavebeskrivelse for samarbejdet
Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereSamarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.
8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele
Læs merePrincipper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner
9. oktober 2017 Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner Baggrund Alle borgere har ret til udredning og behandling
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsydelser
Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder
Læs mereKommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Læs mereForslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...
Læs mereNår sygeplejersker visiterer i lægevagten
Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm
Læs mere1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereFremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen
Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mereUdvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri
Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereSundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereEmne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.
Notatark Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. 21. maj 2017 - Sagsnr. 16/18979 - Løbenr. 100689-17 Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle
Læs merePsykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen
Læs mereSundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?
Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland
Læs mereStyrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT
Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på Svendebjerghave og Genoptræningen NOTAT Sammenhængende indsatser i Center for Sundhed og Ældre Center for Sundhed og Ældre har et ønske om, at indsatser
Læs mereJeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Læs mereHøringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer
Oversigt over høringssvar Strategi for det nære sundhedsvæsen Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer Ældrerådet S. 9 under fakta boksen Konkret vil vi: afsnit 2 - Sikre sammenhængende forløb.
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereHeri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.
Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges
Læs mereOpgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering
Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis
Læs mereKommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune
8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen
Læs mereRevision af demografimodellen ældreområdet
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen
Læs mereSammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter
Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:
Læs mereForebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og
Læs mereEvaluering af Fusionspraksis
Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereLovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009
Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereStrategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune
Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune Bedre sammenhæng i tværsektorielle forløb Faglig udvikling Aktiv styring og planlægning Fokus og målgruppe (sundhedspolitikken) Fokus:
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereEn sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereGladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-
Læs mereSUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES
DANSKE PATIENTER SUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES Flere ældre og nye behandlinger kræver flere ressourcer Sundhedsvæsenets indretning og fremtid debatteres intenst. Et afgørende spørgsmål er, om sundhedsvæsenet
Læs mereLær at leve med kronisk sygdom
Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs mereSundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder
Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sundhedsstrategisk Forum, Region Syddanmark 23. marts 2011 Opgaveudvikling på psykiatriområdet Marie Henriette Madsen Projektleder Cand.scient.san.publ mhm@dsi.dk 1 DSI publikation: Opgaveudvikling på
Læs mereHvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg
Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 2 Kommissorium Afsæt i borgerens behov og ressourcer + LEON-princip Give forslag til Bedre
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS
ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereInternt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes
Læs mereT r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010
T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning
Læs mereRegionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner
Læs mereEt styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien
Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Juni 2008 Et styrket og udbygget akutberedskab i børne- og ungdomspsykiatrien Regionerne er for øjeblikket i gang med at udvikle viften
Læs mereKOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereKoordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug
Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - National Alkoholkonference 2017 Sara Lindhardt, Socialstyrelsen - Baggrund En delt opgave svært at navigere Alkoholafhængigheds-
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereBudget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed
Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det
Læs mereNationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs mereRammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland
Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning
Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune
Læs mereAalborg Kommunes sundhedsstrategi:
Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,
Læs mereTværsektoriel ledelse på sundhedsområdet
Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mere