K~!ltr~If~llellj!lgell f~r Vej~norOnr~n;

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "K~!ltr~If~llellj!lgell f~r Vej~norOnr~n;"

Transkript

1 ", ) ~. K~!ltr~f~llellj!lgell f~r Vej~norOnr~n; Af Jens Johansen, Ladelund. Særtryk af,mælkeritidende«. Odense. Milo'ske Bogtrykkeri ,~. ':"~:i-' '. ''''''''

2

3 Da mange Mejerier hele Landet over nu i flere Aar har brugt Docent Fjords Afregningssystem, saa er det ikke saa underligt, at Landmændene hist og her begynder at sætte sig i Virksomhed for at faa Oplysning om, hvordan det egentlig staar til med Fedmen af den Mælk, deres Køer giver. Det er ikke nok, at man er nogenlunde tilfreds med Fedmen af den Mælk, hele Besætningen giver; man maa ogsaa vide Besked med Mælken fra hvert enhelt Dyr; ti det kunde meget godt være saa, at man ved at ~jærne et eller flere af Dyrene kunde opnaa' at faa endnu federe Mælk. Men idet man tager saa bestemt Sigte paa Mælkens Fedme, maa man dog ikke glemme Mælkens Mængde. lvedens man forhen kaldte en Malkeko for at være god, naar den gav megen Mælk, vil man for Fremtiden kun kalde den god, naar den tillige giver meget Smør. ndtægtens Størrelse vil hovedsagelig komme til at staa i Forhold til Smørrets Mængde. Skummetmælken har vel ogsaa nogen Værdi, men da den maa bære Driftsudgifterne ved Smørproduktionen, bliver der ikke ret stor Netto-ndtægt. Det nytter dog ikke, at en Ko giver Smør for mange Penge, naar den æder for endnu flere. Det er altsaa ogsaa nødvendigt at holde Regnskab med det Foder, Koen fortærer. Man maa søge at komme til Kundskab om, hvordan Forholdet er imellem Smørmængden og Fodermængden for hvert enkelt Dyr i Besætningen. Deri bestaar hovedsagelig Opgaven. Skal denne løses paa en tilfredsstillende Maade, ]<ræves følgende: 1) Foderet til hvert Dyr bør saa vidt muligt vejes eller maales. 2) Hvert Dyrs daglige Mælkeydelse bør vejes en Gang ugentlig eller dog saa ofte, at Tilfældigheder kommer til at spille en ganske underordnet Rolle.

4 4 3) Fedtindholdet af hvert Dyrs daglige Mælkeydelse bør ligeledes bestemmes. saa ofte, at Tilfældigheder saa godt som udelukkes. 4) Der bør føres et nøjagtigt Regnskab over Produktionen, og det bør føres paa en saadan Maade, at Forholdet mellem Smørmængden og Fodermængden træder klart frem. Efter disse indledende Bemærkninger gaar jeg over til at fortælle lidt om, hvordan Landmændene hel' paa Egnen har stillet sig til den omhandlede Sag. For ca. 6 Aar siden anskaffede»kolding Omegns Landboforening«sig et Kontrolapparat. Udslyngningen foregik ved Haandkraft, og Apparatet blev benyttet af enkelte af Foreningens Medlemmer, der interesserede sig for Stigen. Andre tik Mælken kontroleret paa Mejerierne; men en stadig Kontrolering, med tilhørende Regnskab over Resultatet, blev dog ikke gjennemført tlf nogen. den senere Tid er der imidlertid kommen mere Liv i Sagen. Vinteren 1895 blev»kontrolforeningen for Vejen og Omegn«dannet. En Mand blev antaget til at udføre regelmæssige Fedtbestemmelser og Prøvevejninger, ligesom han ogsaa skulde føre Regnskabet. Et Gerbers Appamt blev anskaffet, og Foreningen begyndte sin Virksomhed]. Maj Medlemmernes Antal er 13, og det samlede Koantal el' noget over 300. Mælken fra hver enkelt Ko vejes og undersøges hver fjortende Dag. Ved Hjælp af en inddelt Stikhævert udtager Assistenten en Prøve af hvert Maal Mælk fra hver Ko. Prøven udgjør altid samme Brøkdel af hele Mtlalet, og deraf følger, at en Blanding af de to eller tre Prøver fra hver Ko vil være lige fed med den Mælk, man vilde faa ved at blande Koens to eller tre daglige Maal Mælk sammen. Der haves en Flaske for hver Ko, og heri hældes Prøver af Koens to eller tre dtlglige Maal; af denne Blanding bestemmes Fedtet. Udgifterne har i det første Regnskabsaar beløbet sig til ca. 700 Kr. Foreningen har dog allerede opnaaet et Statstilskud paa 250 Kr., og desuden maa man huske, at Apparatet, der kostede ca. 160 Kr., kommer paa første Aars Regnskab. Næste Aar vil Foreningen derfor kunne nøjes med en Udgift paa ca. 300 Kr., foruden Kost til Assistenten. An-

5 5 gaaende Udgifternes Fordeling og flere andre Ting henvises til Foreningens Love, der her aftrykkes. 1. Foreningens Formaal fed Mælk (Smørstammer). er at danne Stammer af Køer, der giver megen og 2. Foreningen dannes paa 5 Aar, og intet Medlem kan trække sig tilbage føl' den Tid er udløben, undtagen ved Fraflytning. 3. Foreningens Medlemsantal el' indtil videre begrænset til tolv il tretten Medlemmer, hvilke forpligter sig til hver fjol tende Dag at lade Mælken kon trolere af hver enkelt rnælkeydende Ko. S 4. Udgifterne fordeles paa Medlemmerne i Forhold til Antal af Fedtbestem. melser, hvilke Udgifter opkræves halvaarlig af Foreningens Formand. S fl. Foreningen vælger en Bestyrelse paa tre Medlemmer, der afgaar skiftevis h vert tredje Aar, de to forste Aal' efler Lodtrækning. Bestyrelsen vælger af sin Midte en Formand, der tillige er Forretningsfører og Kasserer. (,. Bestyrelsen antager paa Foreningens Vegne en Assistent, der udtage r og kontrolerel' Provel' af hver enkelt Ko's Mælk; til dette Brug anskaffes et Gerbers Appar;lt. Assistenten fører samlidigt et nøjagtigt Regnskab over de enkelte Køers Mælk, Smørudbytle og det til disse anvendte Foder, ligesom han ogsaa udarbejder en Oversigt over samtlige Desætningers og enkelte ndivlders indbyrdes Forhold, saa at man derefter kan udtage dem, der maatte have en saa dan paa Avlsværdi, at de maa den almindelige Avl. fkjonnes at kunne virke forbedrende og forædlende 7. Regnskabet gaar fra 1 Maj til BO. April og afgives til den af General forsamlingen valgle levisor inden 1. Juni, og Revisoren tilbagesender det til Formanden senest fjorten Dage før Generalforsamlingen. S 8. Generalforsamlingen afholdes hvert Aar senest i Juli Maaned. S 9. Ethvert Medlem, som onsker noget sat til Forhandling, kan fremkomme skriftligt hermed til Formanden mindst aatle Dage føl' Generalforsamlingen, hvor dets Afgjørelse træffes ved almindelig Stemmeflerhed. 10. Ethvert Medlem har kun en Stemme, som afgives personligt eller ved lovlig Fuldmagt. 11. Generalforsamlingen er kun beslutningsdygtig til at foretage Forandringer, naar mindst Halvdelen af Medlemmerne er tilstede. modsat Fald indvarsles til en ny Generalforsamling mindst fjorten Dage derefter; denne er saa beslut ningsdygtig uden Hensyn til det mødte Antal Medlemmer, 12. Foreningens Opløsnin-! kan kun finde Sted i Følge en Generalforsam lings Beslutning. Saaledes vedtaget den 2t Januar 1895.

6 6 '" Regnskab over Mælkemængden, Smerudbyttet og Foderet fra. Maj 1895 til 30. April Undersøgelsen omfatter 1 alt 365 Køer, hvoraf V dog har udskudt 165 efter følgende Regler: (Se Side 8 for neden.) Tabel. Tabel over Mælkemængde og Smørudbytte for hver enkelt Ko. Besætning A. (41Køer.) Koens ~ Mælk Smør Antal al P.; i;:,.:;::o.. i;: :: l i~.-d ~.-d.~ f;; ~_r' ~_ Pd. P~ Kv. e~~~~~r~~æ~~æ ~ -1~--l ! 31~-~1 ild !iG ~) ' (.", O, 39HO lg,o, ! :37 77 H9(i9.0! fJ ~9 4?? ~ , "O 4.'120.0i d !?0 i G G H H H H ,i ' i G 548u fJ 19.8 H :i.0 202» '3' ti G » , ill 33G G fJ ~ hg H,G G8.3 lg6 H, G G li 4666.G GG G , i Ul ! ! 3G alt slsf ' ,

7 245' 50 2n.0 8G G Besætning B. (24Køer.) Foder- "",. enheder. m 'O..d'.~ ~ Mælk.: 6i"s 'O Smør :scr.>.:g: ~,...,8 ~-ci ;:2'1,-112 ""-.. Kv. [L,t"'" ;:::.",P-< Q cg;;:: iæ ~ l D :1!J g l alt :i le 4, n 11 8 ~ ll~!j i l ' H ' ' , ,'21 7H872 76~J : 16 21~9, 08 (i U (i l;fi4g ~~llio.l Hl f) \J9 408G l i H1.n , 6214.;) 171: 58 ' G Mi :~~~ 4889 ~~:11ig:t ~6:~ m G G 491R !J HJ G 41, B9H 25.5 ' :~f)H R l ~i{~. ~~:~ ~~:6 ' i~~:~ 4Rfi6.4 11,'1',5(7) G~ , lg , fifi o R !Jt)2, - 2G 'l' :-52' 2H :~\n' Besætning C. (21Køer.) 18 ;) 88:10.4 i R17, Cl 14.0 G li 5 (i '.3 li , 2.~,12 64, H.2 411i G:71' GH.8 G9.7 G 8 H:WW ;)02 H lh i 30 4li 5H85.71 ~,)28 G lg HHli.fj , 4, i H 5 8lHO.H i 2H H H G 4i H i !J 50G : H D i54.0 2fi\l 42 4HGO.O 2G H G (i877 G 274 Ol 514G , 84.G :3 4 4G88.1\ [ H 'J , 2G lh.o :~ ~5_,[ 530:?H 6J.l1.G 7054 H OH lh.2l 8G , G, fi HOH _ l alt 5 --J:.l:-' il_~.! j5.0. \~:? 51:n 02 2HJ~1~.? J~ _ : 1.J.l.2~ 80.i32

8 10 1' fj.~r~;"0~ fJ H _...,- 8 Besætning D. (17 Køer.) K~::! ::k p:ml,:v,ti~~,!~j~j; , ~ G7.0 2G ' r 153[ H : ij : ' G 47:32.5 i 22G ~J f) HH.5 4~J ~) Hi ',6 6Hij8.(' 2G G H91 ~l [ 7 f;67b.2 :265 4{l '25.7 H.O '2' ;) H.0 '' ''> !H5' 87.7 l ' 15,» 6< : ~ fl.~: 1H.71' '1 503H.2 207'» 4(, ' 1008 at , 5,. 12(;H727 5(j100 :44851-:33-. l~jh 01 7fjH4:fO-26.B7Tf7.69-h Besætning E. (l7 Køer.) 2.j, lfj l alt 11121]:' 75; T~(,.6 : 9:: 7 ()O() Bfm2.0 4HO() :28.3 HUJ B ',' 77fJ:Ll 2()5 7R 2H , 10 fhh8.7 :m8 2fJ 41'11.7: 2G Gllj7.9 22fJ Hj (j fJ HJ l' ' fJ B.7 '7 G200.H B f;om..h' ~J414~J H857.fJ B.8 8B.1 '. 4" :")OH : H9 380fl.5 : , n.3 '11G '.9 4(j09.6 3Ul :'.) , 5 b H , ~J4.0 ', 6. 5,.: 5741.G 183 H7 39Gk5 B B, B :-ih()4284- ' 51 4 l' 472:~.H' B221.7 " lgl ()STfi88GD , 36(j2.6 [-2H.9S [ 19.1ir ) Alle de Køer, del' er udgaaede inden Regnslwbsaarets Slutning. 2) Alle de Køer, der er indgaaede efter Regnslwbsaarets Begyndelse. 3) Alle Køer euer Kvier, der er mindre end tir({ Am gamle, For de under Punkt 1. nævnte Køer vil Fedning ofte spille en fremtrædende Rolle, og Regnskab over Mælk og

9 5 ~ Mælk ,\5 4lL05 25.!! Besætning F. (16 Køer) Nr.!: Foder- 2':,-< El ~,-< El :3'd Koens.' " Antal Pd.. Pd. SmørKv. i~::;:i1;::~::;:i1;:: 0.,:;:: ~..., - lx-<:;:: ''8 -Q)""- en ~ "'-'< enheder en ~.~.~ ~ J: - -- "": ~ ; i Hi.4 3ClO g ,5 6!J.7!) g ' (;!) ()O ;) !J (i { , g Æg 12 4fl002 2g.7: () g8 4W ii ~J > ()Clg , ' 1.g..l ' l' 24 [' ,30: ! OB 3(n!).!) , [i 6 38S5..J 5:i:m.'J !)(j ~..5~.: :3l~ :~.1 10~.9 ' ~11~~_~~ll.i2 1,5~ 84 39,0.2 2t: , all ] ; 38.' : (m:30r):13-2ff3!j,'18.08-j Besætning G. (14 Køer.) 4 [i ~.~-~-':~'!;i~~~ii-~~~ l"g~-- "1~~~~~ _~~:~ 'i~.ill'i~:~ H:J78A B)!J!)2 51HO.O 23.8, ,3 i 310 4fl 17,H).0 2(,3 i ]5.3! lo:1 7,!7(j.4 28H ~~.8 16.~ 71.5 g 7 750B.i 2~)3 28 4\)OB :3 16./ 75.1 U S 482Li 289 i ' S ~J (j , ~ ~~~4.6 20~ ~2, ~0040 ~7.9, fh.8 i ! b. 6 wdo.1. 2,1/ D : '1"1' V 60. ' i 24.0' 21.2.!J ' 11 S07!!.7! , (j alt --no5vf~l!3!j8brsl ", 2t'.5B- 4,:.1OBS.li 1: , 96.7 ' "17.5B' ~88 Besætning H. (12 Køer.) ~--297~~T--:~~ "1~j.;--;~.; H : 84 i !J.B 1Z.9 i , /.0 i 7' !J8.7 i 6 8" (j B, , (j :) (j (j8.6 45B ' 19.5' l lb B l, ( O l' ""Taltf !, :-i5"1" ~, ~ ~891 n084.0 O, 18~ , :-82""

10 Hm 282'! Kv. Pd. Koens Nr. Besætning. (12Køer.)._~-~~ , P.< ---- Q.'" P.< Q -_.. - Foder- Mælk enheder Pd. :~. Smør ~ en"o~ g;-os = en Antal ~. l..ci i 13""...;:::; -d æ=e ~S ~r-<s "O &:;= "~T~" i: i:ir-<s 8 ~~~! ~ ~ ~~~~:~ :~~~:~ 464;).5 [ v 13~ ' ~,', 7~) G !l ' , U ' 10 6~)82.G (j65 1(,),',' 4, ','.i(m!,;) l: ': 15 " li atf9112 i- ~ lfT m --48'--55Gll.1n i 309 Køer,) (11 214, G G829.4 i334'198.g J ~jO.l 451G B [)799.i 5(; oG D 7~l G08G.O (i (j.8 7G ~j.G ')("l 213 2B G (i ' Besætning alt lg5 4;)GO.5 813S j~ , B G ()~ _ 23.~ 2s.71 n , :n n Besætning K. (8 Køer.) ~, B li M) ':Go i G G li m7.5 i 27.0 HU 1: BG 485: " ? ? ' 4~)~4?! ~?g ~ ,9 aftll~--il g 11 D 4G10.0 ;\:3G3.0 11S:3 165irl DG. ~J41' -3:3825-: D' 3698 [): 23.9, 2[).1 i 20:43 2G.2 2:3.6 m G2 Smør, sammenlignet med det fortærede Foder, vil ofte give et misvisende Rosultat. Regnskabet over de under Punkt 2 nævnte Køer kan heller ikke have nogen stor Betydning, da det beror paa Tilfældigheder, om en Ko faar Goldtiden eller den bedste Malketid med. Større Betydning maa man til-

11 17.0! 11 Besætning L. (5 Køer.) Koens Nr. tmæ1k Pd. Smør Pd. 'Kv. ~ l..ci [j ~ Antal 7, '" '"" "'.'" ~a. enheder Foder 1000-< ;;;: ~ H_ rn 0 S l'" '<DO-< ~ H_ en 01 S '-3-e> :g ""er.> "-: p" :;:l{: :;:l J: :s. lo l! 4 72li ' Besætning M. (2 Køer.) l! fi '\ :t o li , \:)4.0-5-li-3~J~~} -i~~~-i-~~-i-2~~~~:~ -2~~}-i~~~~~14} -~-,!-~ : 2lil li.il i Hio.li' 2H lli i36!) ' 81.4 at,-lll40;:jo 1'002T7()T ][> lægge Hegnsknhet over de yngre Køer, og nan r vi desuagtet ikke hnr lnget det med, snn kommer det af, nt vi var bange for, at de skulde komme til kort i Sammenligning med de fuldvoksne Køer. En yngre Ko vil i Almindelighed sætte noget paa Kroppen, og naar denne Værdiforøgelse, som ganske visl Cl' vanskelig al bestemme, ikke bliver medregnet, vil Koen blive forurettet, og man maa da hellere undlade Sammenligningen. En nnden Sag er det, at man maaske helst burde hnve de yngre Køer i cn Afdeling for sig. Jeg antager dn, nt Delingen burde sættes snadan, at Køer paa 5 Aar og derover blev regnet for ældre Køer. Ved at undersøge Hegnskabet er jeg kommen til det Hesultat, at Køer pnn tire Aar ikke kan kime sig, naar de sammenlignes med de ældre, hvorimod de 5 amige sna nogenlunde kan staa Man. Ved en Klasseinddeling, som senere nøjere skal blive omtalt, kommer man til følgende Hesultat: alt. Am4 Køerne. paa Aarover Ani' Klasse Klnsse. De 4-aarige har for mange i 3. Klasse, og Grunden dertil er vel for en stor Del den, at de endnu ikke er fuldt ud

12 ~, j' Tabel. Aarlig Middeludbytte pr. Ko for hver Besætning. CQ~j iii' c~ f-~= 'l-----,----~-f -~-f- ~.; il ~ Mælki Smør i frlr~æ. -~- pndtfjd "2 "æ Ul, "2 u: :B,; ~ [.[OverSkUd'l ~. d _.~cl.:_jj:'cl~1 K,,:. ~.~ '. 'Cl p..,"'" ~ æ ' 'Cl ~.~ æl.g ~ l' lo:: o.~ ~ Kr. Øre Kr. Øre ~..., 1:5. '"d ~rji enohe~er MG 14 2 li rr;~;;.8! s;[4.885} 56 4~)S7812G.59' 2~H SS ' [ 5 S9 96 D ' 26.m il C 21 G G :) 17.H9 SO :' 5 82 J 11 (; ; , ~) : 96' 5 61 F ;3'12;395~) 4;\ l' 71 E 1: i 61?~ tl}l~ Y;' 4~5? ~12S.9~ ]9.]~ 8fj.0~ ~8 98 ~ ~~ i L ]2,) 17(b.)' i) t, 8l' 4GM.3, 4/ ) 19.6b » 5b H [' 12 GG14Si ' A l ~) !ulj ~)0.G K, , 20H 9G G , 91.9i) B 24 ',G217" i).2,[2G7H 20.5G9222 Gjennemsr15.4l G3H8.7,231 i :8j 27.4ff19.08 ha h i23' H- Tabel. nddeling i Klasser. lllnaens '"" -... Be~æt- A~f:l~\:O::a::-:d- ~t~;~:~r:l:7t.mel--...a:~:~j:ø~:s::d-.. ' B "t i, under 1/,O Foder- lem 1,.0 og 22 over 22 Foder- _o:~a~l e~lh_:~(;~l!rr. Pd. ~~.d~1~1~~~;, enhe~e~!rr. Pd: ~---'-',-,-' ~ i A 8 15 ' i i ~ ~ i~ Dl ~ ] ~ 1[1 alt 17 ~ ~ ; ; H 1 4 H il 8 J~ j:,1 ~ ~ ii f t~.lau- ~, 501 ' : f : ~ ~ viklede. De 5-aarige naaer heller ikke op til Middel, men er dog ikke saa langt derfra. Tabel J. giver en Oversigt over hvert enkolt Dyr i hver Besætning. Den aarlige Mælkemængde er Prøvevejningens Resultat. Den aarlige Smørmængde er udregnet efter Tabel. i Vjords Tabelværk. Man gaar ud fra, at der bliver 0:22 pct. Fedt tilbage i Skummet- og Kjærnemælken, og Smørret

13 13 indeholder 86 pct. Fedt. Den sanledes fundne Smørmængde kon vel ikke altid falde sammen med det Udbytte, Meje~iet faar, men den er dug næppe meget forskjellig derfra, og desuden vil en Afvigelse ikke skade Sammenligningen mellem de enkelte Køel'. Fodermængden er omsat i Foderenheder paa sædvanlig Mande.»Pd. Mælk til 1 Pd. Smør«giver os Besked om, hvor fed Mælken fra hvert enkelt Dyr er. Dernæ"it kommer»foderenheder pr Pd. Smør«, der viser os ' Forholdet imellem Smørudbyttet og Fodermængden. nden for hver Besætning er Køerne ordnede eftel' den nævnte Talrække, snu at de bedste Køel' kommer øverst. Af Enkel t heder skal kun nævnes, at en Ko kan levere Sødmælk til 1 Pd. Smør for 12,5 Foderenheder, medens den daarligste behøver 65! Mon den sidste ikke skulde kunne fortjæne NnYlet»Rotte«? Den sidste Talræl<ke viser os, hvor mange Øre hver Ko slml have for at give Sødmælken till Pd. Smør. Hver FodCl'enhed er regnet til 4i Øre Besætningerne er ordnede efter aftagende Kmll1tal. Tabel. indeholder Middeltallene pr. Ko for hver Besætning fol' sig, og den nederste Linje indeholder Middeltal for alle 13 Besætninger. Paa Forbruget til 1 Pd. Smør er der ikke saa lidt Forskjel. F. bmger 26,39 og L. 28,99. Forskjellen er 2,6 Pd. M. kan lave et Pd. Smør pr. 17,45 Foderenheder, medens B. bruger 20,56. H vordan man finder Talrækkerne»Overskud«og»ndtægt pr. 100 Foderenheder«kan oplyses ved et Exempel. Smørret regnes til 90 Øre pr. Pd., Skummet- og Kjærnemælken er regnet til 50 Øre pl'. 100 Pd. sød Mælk, og en Foderenhed regnes til 4,5 Øre. For Besætning M. har vi: 251,35 Pd. Smør a 90 Øre. Skummetmælken af. 7021,8 Pd. Sødmælk a t Øre pr. Pd.. Udgift til 4385,4 Foderenheder Foderenhed, 226,215 Kl'. 35,109 alt ndtægt 261,324 Et 4i Øre pr. 197,343 Forskjel eller Overskud 63,98 ndtægt pr. 100 Foderenheder = 100 X 261,324 Kr. = 596 Kr. 4385,4,

14 14 Dersom man ikke regner noget for Skummetmælken, bliver Oversimdet for M. kun 28,87 Kr. Denne Sum svarer til '11~Øre pr. Pd. Smør og vil under almindelige Forhold kunne dække Drtftsudgifterne til Mejeriet. For Ejeren af Besætningen M. stiller det sig atsaa saaledes: Køerne betaler 4t Øre for hver FoderEmhed og leverer Skummetmælken frit tilbage. Besætningen G. giver' et større Overskud end M.; men det kommer af, at G. har omsat et større Kvantum Foder pr. Ko end M Dersom man sammenligner de to Talrækker»Fodercnheder pr. Pd. Smør«. og»ndtægt pr. 100 Foderenheder«, da viser det sig, at Tallene i den sidstnævnte af tager i Størrelse oven fra og ned efter, medens det modsatte er Tilfældet med den førstnævnte Talrække. Ordningen er foretaget efter»fodercnheder pr. Pd. Smør;«men en Ordning efter»ndtægt pr. 100 Foderenheder«vilde ikke have forandr'et nogen Besætnings Plads. Dette vil dog ikke altid slaa til; ti ved»ndtægt pr. 100 Fodef'(~nheder bliver Skum metmælken medregnet, og en Besætning, der giver mager Mælk, vil her fan et større Tillæg, end en Besætning, der giver fed Mælk, fnar. Udtrykkene» Pd. Mælk til 1 Pd. Smør«, ')Foderenheder pr. Pd. Smør«og»Pmduktionspris pr. Pd. Smør«opgiver det gode Hesultat med smaa Tal og det daarlige Resultat med store Tal. Det modsatte vilde bliv~ Tilfældet, hvis vi brugte Udtrykkene»Pd. Smør pr. 100 Pd. Mælk«,»Pd. Smør pr. 100 Foderenheder«og»Pd. Smør pr. Krone«. De sidste Udtryk er de bedste, men de andre er nok san godt indarbejdede. Tabel. For Oversigtens' Skyld har jeg inddelt Køerne i 3 Klasser. første Klasse kommer alle de Køer, der har fortæret mindre end 17,0 Foderenheder for hvert Pd. Smør; i anden Klasse kommer de Køer, der har fortæret fra 17,0 22,0 Foderenheder for hvert Pd. Smør; i tredje Klasse kommer de Køer, der har fortæret over 22,0 Foderenheder for hvert Pd. Smør. Da 19,08 Foderenheder pr. Pd. Smør er Middeltallet for alle Køerne, sao er Forskjellen til den ene Grænse 2,92 og til den anden kun 2,08 Foderenhed pr. pr. Pd. Smør. Man skulde efter dette at dømme tro, at man i anden Klasse tik for mange af de daarlige Køer. Misforholdet er dog mere tilsyneladende end virkeligt, hvilket kan

15 15 vises ved at ansætte»foderenheder\ pr. Pd. Smør«til»Pd. Smør pr. 100 Foderenheder«.. 17,0 19,08 22,0 5,88 5,24 5, ,55 Foderenh. pr. Pd. Smør = 5,88 Pd. Smør pr. 100 Foderenh. =5,24 =4, ,69 Forskjel Forskjel fra fra Middel og opefter Middel og nedefter. Man ser heraf, nt der pna det nærmeste er tnget lige meget med pna bægge Sider nf Middeitnllet. Dette giver sig ogsaa til Kjende derved, at der kommer omtrent lige mange Køer i første og tredje Klasse, nemlig henholdsvis 50 og 47. K8sseinddelingen mnn dog kun betragtes for at være foreløbig. Næste Anrs Regnslwb lmn meget godt forandre Forholdet imellem de enkelte Køer en hel Del; men allerede nu kan mnn tiirnnde Ejerne nt pnsse godt paa de Køer, der er kommen i første Klasse, ligesom de ogsaa mna søge en gunstig Lejligbed til at slippe af med de Køer, der er kommen i tredje Klnsse, snnfremt der ikke er Sandsynlighed for, nt de omtnlte Køer i en nær Fremtid vil forbedre sig. Over for de yngre Køer i tredje Klasse mnn man være mest forsigtig. Som Exempel pan, nt en Ko, der gi\ er mager Mælk, ogsnn undertiden kan betale sit Foder godt, wn jeg nævne N'. 21 i Besætning A. Af denne Ko's Mælk bruges der 32,1 Pd. til 1 Pd. Smør, og dog giver den 1 Pd. Smør for 15,5 Foder6nheder og kan betale 6,84 Kr. pr. 100 Foderenheder. En saadan Ko maa man holde paa, endskjønt den giver mager Mælk. Dc bedste Køer kommer dog gjennemgaaende noget op over Gjennemsnit med Hensyn til Mælkens Fedtindhold. Det el' et Spørgsmnal, om Foreningen ikke tillige burde veje og værdsætte hvert Dyr ved hvert Regnskabsaars Slutning og lade den mulige Værdiforøgelse indgaa i Regnskabet. Hvad U ndersøgelsernes Hyppighed angaar, da vil det ikke være heldigt at nøjes med ret ml'get mindre end en Gang hver (jortende Dag. Man bliver mere udsat for Tilfældigheders ndflydelse, og det, der spares derved, er dog kun ubetydeligt. Desuden er der stor Fare for, at Prøvevej-

16 " 16 ninger ogsaa bliver ~ældnere, idet Landmændene vænner sig til at overlade helj Arbejdet til Assistenten. Det Arbejde,» V~jen og Omegns Kontrolforening«har begyndt paa, synes at virke smittende paa andre Landmænd her paa Egnen. En lignende Forening er nu dannet i Brø -rup Sogn, og den begynder sin Virksomhed til 1. November. Det er ikke usandsynligt, at flere andre Foreninger i den nærmeste Fremtid vil komme frem her paa Egnen. Sagen er ogsaa moden til hurtig Fremme Landet over. Det er en stor Sag, der kan fremmes uden stor Bekostning...